Odense Å, Kratholm Kontrol oplande
|
|
- Albert Thorsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 virker Hidtil er effekter af restaurerede vådområder for kvælstof og fosfor belyst ved effektvurderinger i selve vådområdet i form af massebalancestudier eller eksperimentelle målinger. Som noget nyt kan vi nu påvise effekten ud fra overvågningsdata på oplandsskala med Odense Å-oplandet som eksempel. Her er der nemlig restaureret ha vådområder i perioden 1 til 11, eller hvad der svarer til ca. 9 % af hele vådområdeindsatsen i Danmark. Jørgen Windolf, Henrik Tornbjerg, Carl Christian Hoffmann & Brian Kronvang Kontrol oplande Afvanding af vådområder som kilder, væld, kær, moser, lavvandede søer, våde enge og strandenge i det danske landskab tog fart efter tabet af Sønderjylland i 1. Omkring år 19 var der 7. km vådområdeareal i Danmark, og det var i 199 erne reduceret til 59 km en reduktion på 9 % /1/. I dag ved vi, at vådområder er uhyre nyttige landskabselementer, som leverer mange forskellige og nyttige tjenesteydelser (se Boks 1). Allerede i 19 ernes undersøgelse af de eksisterende marginaljorde og udredninger herom var der fokus på kortlægning af tabte vådområder i de danske lavbundsarealer //. I 199 vedtog Folketinget så Vandmiljøplan II, og i den plan indgik for første gang en statslig indsats med genopretning af vådområder i Danmark. I alt skulle der genoprettes 1. ha ud af et potentielt areal på 1. ha /3/. De gendannede vådområder var i Vandmiljøplanen et virkemiddel, som skulle hjælpe med at reducere kvælstofbelastningen til kystvandene med samlet 5. tons N. I forbindelse med planen blev der igangsat en overvågning af de gendannede vådområders evne til af fjerne kvælstof //. Overvågningen viste, at gendannede vådområders kvælstoffjernelse 3 km Figur 1. Oplandet til og kontroloplandet, der består af 11 deloplande med målestationer. var mindre end forventet i 199. fjernede i gennemsnit omkring kg N/ha, og der blev også i de fleste gendannede vådområder påvist en tilbageholdelseseffekt for fosfor //. Siden Vandmiljøplan II i 199 blev vedtaget, er der i alt blevet gendannet 1 vådområder rundt om i det danske landskab (se boks ). Hertil kommer gendannelse af 5 søer med et samlet søareal på. ha. Formålet med denne artikel er for første gang at dokumentere effekten af gendannede vådområder på oplandsskala. 3. årgang nr. 3 september 1 91
2 Tabel 1. Sammenligning af nøglekarakteristika for oplandet til og de samlede kontrolopland. Kontroloplandet Efterafgrøder (%) a 7,7 13,5, 9,9 Dyreenheder (DE/ha) b 1,1 1, 1,,9 Randzonera (m) Gendannede vådområder (ha/km ),5 1, Skov (%) Dyrket areal (%) Spildevandsudledning, t N/år 75 Spildevandsudledning, t P/år 13, 7,3 5, a Data fra 5 og 13 som procent af arealet med forårsafgrøder b Data fra 5 og 13 (relateret til det totale oplandsareal) Total-N (mg N/l) 5 15 Figur. Udvikling i total kvælstofkoncentration i og kontroloplandet. Boks 1. De gendannede ha vådområder i den nedre del af Skjern Å (åen blev genslynget i perioden -). Delta Total-N (%) TN relativt til kontrol Vådområde areal Genskabt vådområde (km ) Figur 3. Forskel mellem de målte koncentrationer af total kvælstof i Odense Å, Krat holm og kontroloplandet hver måned i perioden -13 sammenholdt med det akkumulerede gendannede vådområdeareal. Hvad forstås ved vådområder: er præget af høj naturlig grundvandstand og fremstår som våde enge, moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove, strandsumpe eller som overrislingsarealer langs vandløb de våde enge. Tjenesteydelser fra vådområder: fjerner kvælstof, ophober fosfor og kulstof, har stor biodiversitet, opmagasinerer vand og kan derfor dæmpe oversvømmelser af byer, mv., trædesten som spredningskorridor, produktion af biomasse, oplevelsesværdi. i Odense Å I Odense Å-oplandet var der i 19, oven for målestationen Kratholm, 9. ha vådområder eksklusiv de lavvandede søer (se boks 3). Det te areal var i starten af 199 erne faldet til. ha et fald i vådområdeareal på 7 %. I perioden -13 er der i Odense Å opstrøms Kratholm gendannet vådområder med et samlet areal på ha (Se boks 3); det er næsten % af den samlede vådområdeindsats i Danmark. Analyse af effekter af vådområder på oplandsskala en spejling For en del genetablerede vådområder foreligger der målinger, der typisk for en kortere periode har søgt at estimere, hvor meget kvælstof og fosfor disse områder kan fjerne. Der er dog ikke ud fra målinger på større oplandsskala vist, hvor meget næringsstof genetablerede vådområder har fjernet. I oplandet til Odense Å opstrøms Kratholm er der genetableret et relativt stort areal med vådområder, og der er således her mulighed for at analysere, om udviklingen i kvælstof og fosfortransporten har været anderledes end i oplande med et betydeligt mindre areal med genetablerede vådområder // /7/. Det er her valgt at sammenligne måle re sultater fra Odense Å med den samlede kvælstofog fosfortransport fra 11 omliggende vandløbsoplande (Figur 1). Nøglekarakteri stika for dette samlede kontrolopland og Odense Å s opland er vist i Tabel 1. De to oplande afviger 9 Vand & Jord
3 Tabel. Sammenligning af moniteringsresultater, modelestimater og massebalancestudier af kvælstofomsætning og fosfortilbageholdelse i gendannede vådområder i Odense Retention af N og P i genetablerede vådområder bestemt ved forskellige metoder Oplandet til Estimat ud fra trendanalyse af måledata fra Odense Å (-13) /,7/ Estimat baseret på modelberegning (- ) // Estimat baseret på sedimentationsmålinger (-13) /7/ Enkelte vådområder i oplandet Odense Å Total N Retention kg N/ha/år Total P Retention kg P/ha/år 1,5 Karlsmosen 3, målt massebalance // 337,1 Geddebækken, estimat ud fra trendanalyse af måledata(5-13) / / Geddebækken, målt massebalance-5 // 139 7* 39 Ingen tydelig udvikling *Et maksimumsestimat ud fra målinger i et ådalstransekt med mest oversvømmelse Boks. Siden Vandmiljøplan II er der blevet gendannet 1 vådområder i Danmark der samlet udgår et areal på 1.3 ha. Kort med placering af de gendannede vådområder i Danmark siden Total-P (mg P/l) A Opløst Ortho-fosfat (mg P/l) B,5,,15,,5,5,,15,,5 A 5 15 B 5 15 Figur. Udvikling i koncentrationen af total fosfor (A) og opløst orthofosfat (B) i Odense Å, Kratholm og kontroloplandet. 5 km primært med hensyn til omfan get af genetable rede vådområder, hvor der i perioden -13 er genetableret 1, ha våd område/ km i Odense Å s opland mod,5 ha/km i kontroloplandet. Nationalt var der som gennemsnit i genetableret ca.,3 ha vådområde/km. Kvælstof effekter I Odense Å (Kratholm) er kvælstoftransporten i perioden -13 reduceret med 377 t N/ år fra omkring 977 t N/år til t N/år. Det svarer til et fald på 39 %. Denne reduktion afspejles også i udviklingen i de vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer, som gen nem perioden er faldet med,55 mg N/l (Figur ). I det omkringliggende kontrolopland er der også sket et fald i kvælstof-koncentrationerne. Reduktionen er her på 1,9 mg N/l (-3 %) og således mindre end i Odense Å. I Figur 3 er vist forskellen på de kvælstofkoncentrationer, der hver måned har været målt i Odense Å og i kontroloplandet. Fra omkring 5 og frem ses det, at kvælstofkoncentrationerne i Odense Å mindskes i forhold til koncentrationerne i kontroloplandet. Denne udvikling er sammenfaldende med, at der sker en betydelig gendannelse af vådområdearealer i Odense Å s opland (figur 3). Det er således nærliggende at forklare det større fald i kvælstoftransporten i Odense Å med effekten af de mange genetablerede vådområder. Det større fald i Odense Å kan beregnes til,5 kg N/ha opland svarende til i alt 1 t N for perioden -13. Det samlede areal med genetablerede vådområder i Odense Å s opland er ha, og merfaldet i kvælstof svarer 3. årgang nr. 3 september 1 93
4 Boks 3. Der var mange flere vådområder i oplandet til Odense Å opstrøms målestationen ved Kratholm i 19 end i starten af 199 erne Odense Å opland fjernelse på 1 kg N/ha gendannet vådom råde, der er estimeret ud fra målinger af ud viklingen i kvælstofkoncentrationen i Odense Å. Massebalancemålinger af vådområdet ved Karlsmosen, som blev overvåget i 3 viser en højere kvælstoffjernelse, mens den er min dre for vådområdet ved Geddebækken (se tabel ). Der er beregnet en tilbageholdelse af total fosfor ud fra målinger af udviklingen i Odense Å og kontroloplandet på,5 kg P/ha gendan net vådområde. Der er i sammen størrelsesor den som fundet ved massebalancen opstillet i 3 for vådområdet ved Karlsmosen (se tabel ), men betragteligt mindre end års in situ målinger af fosfordeponeringen på en over svømmet ådal ved Odense Å, Brünemade (se tabel ). Grunden hertil er formentlig, at må linger af fosfordeponeringen er foregået i et transekt af ådalen, som meget jævnligt over svømmes fra Odense Å. Samtidig er de øvrige tilbageholdelsesrater beregnet for hele det gendannede vådområde areal, og det er for mentlig kun dele af dette, som oversvømmes og derfor virker som fosforfilter. Perspektivering 5 km således til en årlig kvælstoffjernelse på om kring 1 kg N/ha genetableret vådområde. Fosforeffekter En sammenligning af udviklingen i den vand føringsvægtede koncentration af total fosfor i Odense Å og kontroloplandet viser stor for skel mellem de to oplande (se figur A). Der kan konstateres en signifikant reduktion i TP i Odense Å både i koncentration (,51 mg P/l) og oplandstab (,155 kg P/ha), mens reduktionen i kontroloplandet ikke er signifi kant og er meget mindre (,1 mg P/l og,39 kg P/ha). Der ser således ud til at ske en ophob ning af total fosfor formentlig på grund af de gendannede vådområder, da forskellen i udvik ling mellem de to oplande ikke kan for kla res ved ændringer i spildevandsudlednin ger af fosfor (Se tabel 1). Ved gendannelse af vådområder er der en 9 Vand & Jord risiko for frigivelse af opløst orthofosfat, hvis jorden tidligere har været dyrket, og der i den tidligere landbrugsjord er et lille forhold mel lem jern og fosfor /9/. Gendannelsen af de ha vådområder i Odense Å ser ikke ud til at have resulteret i en nettofrigivelse, da udvik lin gen i den vandføringsvægtede koncentra tion også er større i Odense Å (,7 mg P/ l) end i kontroloplandet (,1 mg P/l) (se figur B). Sammenligning med nationale modelestimater For året, hvor de fleste vådområder var gendannet i Odense Å, er der med den nationale kvælstofmodel // beregnet, at de genetablerede vådområder fjerner omkring t N. Den modelberegnede kvælstoffjer nelse er således 139 kg N/ha gendannet våd område (se tabel ). Det er næsten samme Gendannelse af vådområder, som tidligere er blevet afvandet til landbrugsformål, kan nu an vendes som et stærkt virkemiddel, da de kan omsætte og tilbageholde en del af nærings stof udledningerne fra netop landbrugsarealer. Desuden har gendannede vådområder mange andre gode funktioner i landskabet som kul stoflager, vandbuffer under kraftige regnskyl, øget biodiversitet, spredningskorridor m.v. Anvendelse af vådområder som virkemiddel til fjernelse af kvælstof er i budgetøkonomiske omkostninger anslået til årligt at koste kr pr. kg N /5/. Det er væsentligt billigere end omkostningen ved anvendelse af efterafgrøder med sædskifteændringer (157-3 kr pr. kg N), mini-vådområder med overfladisk afstrøm ning (1-173 kr pr. kg N) og skovrejsning (5-153 kr pr. kg N) /5/. De store arealer af vådområder, som er for svundet i dagens landskab sammenlignet med slutningen af 1 tallet, gør, at der er nok af mulige områder at gendanne. Så det er bare med at komme i gang, det kan kun gå for langsomt med at gendanne vores vådområder.
5 Boks. De gendannede vådområder i Odense Å oplandet opstrøms Kratholm målestationer. Navn 1. Karlsmosen. Geddebækken 3. Odense Å ved Brobyværk. Odense Å ved 3 Sandholt Møllebæk 5. Hammerdal 5. Brahetrolleborg Gods 7. Odense Å etape 1. Posens Mose 9. Odense Å etape. Silke Å Total De fleste af de gendannede vådområder er sket ved genslyngning af vandløb hvorved der er dannet både permanent vanddækkede arealer og temporært oversvømmede enge. Gendannede vådområder Etableringsår Længde af vandløb før og efter (m) Åbning af rørlagt vandløb m genåbnet Genskabt Oversvømmet areal (ha) del af vådområdet (ha) , 13 1, Odense Å opland Referencer /1/ Hoffmann, C.C. & Baattrup-Pedersen, A. 7. Re-establishing freshwater wetlands in Denmark.Ecological Engineering 3, // Stoltze, M. 19. Kortlægning af potentielle marginaljorder og ekstensivt udnyttede naturtyper i Danmark. Marginaljorder og Miljøinteresser. Miljøministeriets projektundersøgelser 19. Samlerapport nr. 1. /3/ Miljøministeriet 199. Vejledning om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. VEJ nr 133 af 15/7/199 Gældende Offentliggørelsesdato: // Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A., Amsinck, S.L. & Clausen, P.. Faglig rapport nr. 57 fra DMU, 1 s. /5/ Eriksen, J., Nordemann Jensen, P. & Jacobsen, B.H. 1. Virkemidler til realisering af. generations vand planer og målrettet arealregulering. DCA rapport nr. 5, 37 s. // Windolf, J., Tornbjerg, H., Hoffmann, C.C., Poulsen, J.R., Blicher-Mathiesen, G. & Kronvang, B. 1. Successful reduction of diffuse nitrogen emissions at catchment scale: example from the Pilot River Odense, Denmark.Water Science and Technology p /7/Kronvang, B., Tornbjerg, H., Hoffmann, C.C., Poulsen, J.R. & Windolf, J. 1. Documenting success stories of management of phosphorus emissions at catchment scale: An example from the Pilot River Odense, Denmark. Water Science and Technology (In Press). // Højberg, A.L., Windolf, J., Børgesen, C.D., Troldborg, L., Tornbjerg, H., Blicher-Mathiesen, G., Kronvang, B., Thodsen, H. & Ernstsen, V. 15. National kvælstofmodel - Oplandsmodel til belastning og virkemidler. Metode rapport. Revideret udgave september 15. /9/ Forsmann, D.M. og Kjaergaard, C. 1. Phosphorus release from anaerobic peat soils during convective discharge Effect of soil Fe:P molar ratio and preferential flow. Geoderma 3-5:1-3 Jørgen Windolf er biolog ved Institut for Bioscience, Aar 9 7 Odense Å 3 hus Universitet (JWN@BIOS.AU.DK). Henrik Tornbjerg er civilingeniør ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (HTO@BIOS.AU.DK). Carl Christian Hoffmann er seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (CCH@BIOS.AU.DK). Brian Kronvang er professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (BKR@BIOS.AU.DK). 1 5 Silke Å 5 km 3. årgang nr. 3 september 1 95
Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereEffekt af vådområder på kort og lang sigt
Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereFremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereVMP2-vådområder: kort status
Overvågning af Vandmiljøplan II-Vådområder 2004 Faglig rapport fra DMU, nr. 518 2004 Carl Christian Hoffmann Annette Baattrup-Pedersen Erik Jeppesen Susanne Lildal Amsinck Preben Clausen VMP2-vådområder:
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereValidering af fosformodellen
Validering af fosformodellen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. november 2015 Søren E. Larsen, Jørgen Windolf & Brian Kronvang Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereSådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereAnalyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereNotat om Nitratklassekortet
Notat om Nitratklassekortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2015 Jørgen Windolf, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen & Ane Kjeldgaard Institut for Bioscience
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereHarre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereN-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort
N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks
Læs mereNæringsstofbelastningen til vandområder omkring år 1900
Næringsstofbelastningen til vandområder omkring år 1900 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. december 2014 Jens Bøgestrand, Jørgen Windolf & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereKlimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet
Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Eskelund Mose i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereAugust 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV
VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre
Læs mereVådområder til kvælstoffjernelse
Vådområder til kvælstoffjernelse Carl Christian Hoffmann A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi Temadag på SDU: Fosforfældning,bassiner,vådområder? Ådale og andre Vandløbsnære
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereKursus i forvaltning af ferskvand og opland
Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mere7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder
7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu
Læs mereGENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereNæringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Læs mereVandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler
Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereOplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereAtt: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig
Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereMidtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav
Midtmarksrende Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø Det Sydfynske Øhav Juni 2016 Projektnavn Formål Placering/ lokalitet Vådområdeprojekt Midtmarksrende Projektets formål er at reducere kvælstofudledningen
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereBeregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder
Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereNOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning
NOTAT Byrådscentret Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereStrækninger SIGNATUR. Bro. Stryg. Vandingssted. Restaurering. Rørlagt strækning. Copyright: Geodatastyrelsen
± Strækninger SIGNATUR Bro Stryg Holme Å Vandingssted Restaurering Copyright: Geodatastyrelsen Rørlagt strækning St. 268 St. 228 Signaturforklaring Name Rørlagt strækning Åben grøft Copyright: Geodatastyrelsen
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Læs mere