Horsens Østre Rotary Klub

Transkript

1 Horsens Østre Rotary Klub

2 Udvikling af Horsens Østre Rotary Klub 3 scenarier for den fremtidige udvikling:

3 Udvikling af Horsens Østre Rotary Klub 3 scenarier for den fremtidige udvikling: A Vi vil altovervejende være en hjælpeorganisation

4 Udvikling af Horsens Østre Rotary Klub 3 scenarier for den fremtidige udvikling: A Vi vil altovervejende være en hjælpeorganisation B Vi vil være mere rummelige, bredtfavnende og udbytteorienterede for den enkelte

5 Udvikling af Horsens Østre Rotary Klub 3 scenarier for den fremtidige udvikling: A Vi vil altovervejende være en hjælpeorganisation B Vi vil være mere rummelige, bredtfavnende og udbytteorienterede for den enkelte C Vi vil kvalificere og optimere vort hidtidige koncept

6 SCENARIO A Vi vil altovervejende være en hjælpeorganisation

7 Vi vil altovervejende være en hjælpeorganisation fordi... DET GIVER MENING Både for det enkelte menneske og i det store hele. Det giver stor personlig tilfredsstillelse og livskvalitet at hjælpe andre, som har brug for det.

8 Vi vil altovervejende være en hjælpeorganisation fordi... DET GIVER OS EN SKARP OG SYMPATISK PROFIL Formålet er let at beskrive, og budskabet let at forstå. Man vil på et øjeblik kunne klargøre, hvilke værdier netværket står inde for. Vi vil lettere kunne tiltrække nye medlemmer og sikre, at der fremover bliver ved med at komme nye.

9 Vi vil altovervejende være en hjælpeorganisation fordi... VI KAN BEDRE BRUGE VORT STORE INTERNATIONALE NETVÆRK Projekter kan med fordel laves i samarbejde med udenlandske og udenbys Rotary klubber. Det giver god mening at bruge hinandens referencer og erfaringer og giver samtidig mulighed for at udvide sine bekendskaber.

10 Sådan kan det gøres i praksis... UDVALGSARBEJDE Der etableres en projektorganisation med udvalg, der hvert år fremkommer med forslag til og gennemfører ét hjælpeprojekt, som kan være både stort eller småt. Udvalgene er tovholdere og ansvarlige for deres egne projekter.

11 Sådan kan det gøres i praksis... FLERE WORKSHOPS F.eks. hvert andet møde afholdes som en workshop, hvor de ansvarlige udvalg står for dagsorden, som er udvalgenes konkrete hjælpeprojekter. Det enkelte udvalg er derudover ansvarligt for yderligere et ugemøde, som f.eks. kan omfatte foredrag med relation til udvalgets hjælpeprojekt.

12 Sådan kan det gøres i praksis... MERE KVALITET I FOREDRAGENE - MINDRE ADMINISTRATON 3 min. afskaffes. Egoforedrag optones på bekostning af de halvgode eksterne indlæg. De administrative byrder bl.a. for bestyrelsesarbejdet reduceres til et absolut minimum. Stadig mulighed for de interesserede medlemmer for at deltage i ture til f.eks. CZ og beværte udvekslingsstudenter, men på de enkeltes initiativ.

13 Sådan kan det gøres i praksis... SOCIALE ARRANGEMENTER & FUNDRAISING FESTER Et festudvalg arrangerer 2 3 årlige sociale arrangementer. Hertil kan der årligt arrangeres et stort Rotary velgørenhedsarrangement - hvor overskuddet går til godtgørende formål.

14 SCENARIO B Vi vil være mere rummelige, bredtfavnende og udbytteorienteret for den enkelte

15 Vi vil være mere rummelige, bredtfavnende og udbytteorienteret for den enkelte fordi... DET GIVER STØRRE PLADS TIL INDIVIDUELT UDBYTTE Man accepterer at det, mange mennesker gerne vil have, er et konkret udbytte af deres engagement og tid - og former klubben således, at udbyttet kan opnåes på forskellige niveauer.

16 Vi vil være mere rummelige, bredtfavnende og udbytteorienteret for den enkelte fordi... DET TILGODESER ET BEHOV FOR STØRRE FRIHED Rummeligheden legitimerer, at den enkelte kan have skiftende mødefrekvens og involvering over tiden, afhængig af andre ydre omstændigheder, som fx. pres på jobbet, familie osv. Rummelighed må ikke forveksles med ligegyldighed.

17 Vi vil være mere rummelige, bredtfavnende og udbytteorienteret for den enkelte fordi... DET GIVER MULIGHED FOR AT DANNE NETVÆRK Netværksdannelser, som den enkelte kan til- og fravælge. Der kan f.eks. være tale om forretningsnetværk, velgørenhedsaktiviteter, sociale aktiviteter, udlandsrejser, studiegrupper (faglitteratur, skønlitteratur, kunst m.v.), samarbejde med venskabsklubber, sportslige aktiviteter m.v., som etableres på bestyrelsens og enkeltmedlemmers initiativ.

18 Sådan kan det gøres i praksis... FEEDBACK PÅ AKTIVITERNE TIL RESTEN AF KLUBBEN De ugentlige møder er fortsat omdrejningspunktet, men skal være rammen for drøftelse af særlige aktiviteter, og skal omfatte tilbagemeldinger fra de aktiviteter, som medlemmerne har valgt at involvere og gruppere sig i.

19 Sådan kan det gøres i praksis... STØRRE INTERNE DIALOG OG INITIATIVER De faste udvalg forpligtes til at lægge op til mere intern dialog, indlæg fra egne rækker, virksomhedsbesøg (bl.a. i egne virksomheder), så møderne i højere grad indebærer medlemsinvolvering og aktiv deltagelse.

20 Sådan kan det gøres i praksis... 3 MINUTTER ERSTATTES AF 15 MINUTTER 3 minutter erstattes med 15 minutter med mulighed for dialog, og generelt lægges der op til flere klubmøder uden eksterne foredragsholdere.

21 SCENARIO C Vi vil optimere og kvalificere vores hidtidige koncept

22 Vi vil optimere og kvalificere vores hidtidige koncept fordi... Det nuværende koncept anses for bæredygtigt Klubmøderne er det primære omdrejningspunkt med styrkede krav til deltagelse og aktiv tilstedeværelse (værdigrundlaget styrkes eventuelt gennem en værdiproces).

23 Sådan kan det gøres i praksis... styrke viljen til at tjene andre Med afsæt i formålet om at styrke viljen til at tjene andre, opfordres og opmuntres den enkelte rotarianer til at udvikle sine bekendtskaber for derved at kunne tjene andre.

24 Sådan kan det gøres i praksis... KVALIFICERING AF KONCEPTET Til kvalificering af konceptet eksperimenteres med morgenmøder, workshops, sociale events og fester. 3 minutter fastholdes og kommenteres ikke. Ego-foredrag optones og præsentation af egne virksomheder indtænkes i højere grad.

25 Sådan kan det gøres i praksis... INDSLUSNINGEN AF NYE MEDLEMMER ForbedrES Indslusningen styrkes f.eks. gennem følordninger. Ansvaret placeres på klubtjenesten. Intro-aftener/Kaminmøder for nye og nyere medlemmer. Fokus på historien, udvalgsmøder, organisationen og hvad Rotary er, med inspiration fra de gule sider.

26 Sådan kan det gøres i praksis... NYTÆNKNING Arbejdet med venskabsklubber, udlandsrejser m.v. nedtones rent økonomisk og forbeholdes de særligt interesserede. Der nytænkes via bl.a. motionsfællesskaber, gerne i samarbejde med andre klubber.

27 7 skarpe til reflektion og drøftelse: Skal bestyrelsen fortsat isolere sig fra den øvrige forsamling på klubmøderne ved at sidde ved deres eget bord? Skal vi have nålen på, når vi kommer til møderne og i øvrigt bære den? Kan vi opstille kvalitetskrav til de inviterede foredragsholdere? Skal maden betales på forhånd, f.eks. for hele året, så dette praktiske problem er overstået én gang for alle? Er det en idé at lade referatskrivningen gå på omgang? Ved du reelt, hvem alle de andre er? Har du et medansvar for, at udvekslingsstudenterne får det bedst tænkelige ophold?

28 Oplægget er udarbejdet af Klub- og udviklingsudvalget: Hans Werner Jacobsen (formand) Kaj Møller Johannes Nielsen Jørgen Pommerencke Kent Kragh Lars Fensbo Marianne Hejlsberg Thorvald Jacobsen Præsentation er udviklet af Marianne Hejlsberg, SPIRIT: