NY BÆREDYGTIG SKOLE I NORDHAVN
|
|
- Olivia Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UTTERSLEV SKOLE VANLØSE SKOLE HUSUM SKOLE GULDBERG SKOLE KIRSEBERGS SKOLAN KILLEBÄCK SKOLAN SVALEBO SKOLAN VIKINGA SKOLAN NY BÆREDYGTIG SKOLE I NORDHAVN Ideer og anbefalinger til en ny bæredygtig skole i fremtidens bæredygtige bydel - fra elever i Øresundsregionen
2 2 // ÖRESUNDSKLASSRUMMET NY BÆREDYGTIG SKOLE I NORDHAVN Ideer og anbefalinger til en ny bæredygtig skole i fremtidens bæredygtige bydel - fra elever i Øresundsregionen Udarbejdet af BY X, For Öresundsklassrummet, Bæredygtig Udvikling, Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune Hjemmeside Kontakt Åsa Hellström, projektleder, Öresundsklassrummet: asa.hellstrom@malmo.se Anja Liebermann, projektkoordinater, Öresundsklassrummet: anjali@buf.kk.dk
3 ÖRESUNDSKLASSRUMMET // 3
4 4 Indhold// ÖRESUNDSKLASSRUMMET INDHOLD Indhold
5 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Indhold// 5 Baggrund s. 10 Camp 1 s. 20 Intro s. 6 Opgaven s. 24 Manifest s. 28 Deltagere s. 61 Egenskaber s. 38 Idé-index s. 48 Delegationer s. 44
6 6 Indhold// ÖRESUNDSKLASSRUMMET INTRO
7 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Intro// 7 Intro Intro
8 8 Intro// ÖRESUNDSKLASSRUMMET INTRO Nye skoler i Nordhavn Dette katalog er en opsamling af Öresundsklassrummets arbejde med hvordan kommende skoler i Nordhavnen kan bidrage til den nye bydels bæredygtighed. Öresundsklassrummet er et interregionalt samarbejde om uddannelse for bæredygtig udvikling, hvor 12 skoleklasser fra København, Lund og Malmø arbejder sammen på tværs af sundet. I alt deltager 300 elever fra 7. og 8. klasse. Projektet løber over tre år og eleverne blev i første fase stillet opgaven, at undersøge hvordan en ny skole kan etableres i Nordhavn, så den bidrager til at skabe en bæredygtig by, et unikt skolemiljø og nye måder at bevæge sig rundt i bydelen på. Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning og By & Havn overrakte eleverne opgaven d.14. september 2010 på Camp 1, og dette katalog er resultatet af elevernes arbejde. Katalog til inspiration Formålet med kataloget er at give inspiration til udviklingen af kommende skoler i Nordhavn. Ideerne og anbefalingerne er et udtryk for børn og unges syn på deres egen hverdag og skolegang, og de erfaringer de igennem et halvt år har fået med bæredygtig byudvikling gennem deres arbejde i Öresundsklassrummet. Kataloget indeholder både børnenes perspektiv, dvs. børnenes direkte, ufortolkede bidrag og børneperspektiv, hvilket vil sige voksne, professionelle rådgiveres syn på projektet set fra børns perspektiv, med deres adfærd og behov for øje. Learning from Øresund Kataloget er udviklet på baggrund af 25 elevers arbejde på en række delegationsmøder. Eleverne repræsenterede de 12 klasser og gennem workshops og besøg i Nordhavn arbejdede de med at videreudvikle erfaringer fra deres egen skole og eget lokalmiljø til situationen i Nordhavn. Ved at kombinere erfaringer, udfordringer, ideer og initiativer fra alle klassernes lokale arbejde med bæredygtige løsninger, har det været muligt at få et bredt perspektiv på børn og unges hverdag og skolegang. Katalogets opbygning Elevernes ideer og anbefalinger er inddelt i tre afsnit: Manifest er visionen for en kommende skole og hvordan den kan være med til at understøtte Nordhavn som bæredygtig bydel. Egenskaber er hvad en ny skole skal kunne, skal indeholde og hvad den skal tilbyde. Ide-Index er en række konkrete ideer til hvordan en ny skoler kan udformes, så den opfylder visionerne og opnår de egenskaber som er formuleret.
9 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Intro// 9
10 10 Intro// ÖRESUNDSKLASSRUMMET BAGGRUND
11 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Baggrund// 11 Baggrund Baggrund
12 12 WorkshopOpgave// ÖRESUNDSKLASSRUMMET BAGGRUND Öresundsklassrummet Öresundsklassrummet er delfi nansieret af EU under Interreg IV A programmet. Projektets formål at fremme uddannelse for bæredygtig udvikling (ubu) og børn og unges kompetencer til at deltage aktivt i fremtidens bæredygtige region. Visionen er, at skabe et regionalt ubu kompetencecenter der kan være en spydspids i internationalt perspektiv. Formål Öresundsklassrummet skal under projektperioden fi nde modeller for, hvordan samarbejdet kan integreres, udvikles og forankres. Gennem følgeforskning skal Öresundsklassrummet blive udfordret, beskrevet og evalueret. Arbejdet skal styrke didaktikken og så vidt muligt bygge på dokumenteret viden om, hvad der virker på børnenes læring og deres forskellige læringsstile. Lærernes kompetenceudvikling skal foregå på skolerne som en integreret del af deres praksis gennem aktionsforskning og lærercirkler. Metode Metodisk skal Öresundsklassrummet, så vidt muligt, inddrage virkeligheden i undervisningen gennem reelle medborgerskabsprojekter, udeskole og hands on aktiviteter. De unge skal være med til at defi nere ubu ved konkret at være involveret i og arbejde med kommunal praksis og politiske beslutninger. Öresundsklassrummet strækker sig over tre år fra Første fase af projektet fokuserede på bæredygtig byudvikling og BY X stillede sammen med By og Havn og Københavns Kommune den fælles opgave, som eleverne skulle arbejde med. Opgaven omhandlede nye folkeskoler i Nordhavn i København. BY X BY X er Københavns Kommunes videnscenter og pædagogiske enhed for inddragelse af børn og unge i byens bæredygtige udvikling. BY X inddrager børn og unge i konkrete projekter og udviklingsforløb hvor de kan bidrage med reel viden og værdi og være med til at kvalifi - cere projekter sammen med projektudviklere og projektholdere. BY X er en del af Københavns Kommunes strategi for uddannelse for bæredygtig udvikling, som skal uddanne alle børn og unge i kommunen til at være københavnere i en bæredygtig storby og Øresundsregion. Formålet er at give børn og unge mulighed for at få indfl ydelse på byens udvikling, samtidig med at de lærer om byens liv, miljø og bæredygtighed, demokratisk deltagelse og får et større ejerskab til byen og deres omgivelser. BY X har planlagt og faciliteret arbejdet med Öresundsklassrummets fællesopgave om en ny skole i Nordhavn. Nordhavn Nordhavn er formentlig det største og mest ambitiøse byudviklingsprojekt i Skandinavien i de kommende år. Med sin placering kun fi re kilometer fra Københavns centrum og god adgang til byens infrastruktur rummer Nordhavnen potentiale for at blive en enestående bydel i København. Den nye bydel skal udvikles og udbygges over de næste 40 til 50 år. Fuldt udbygget vil området rumme op til fi re millioner kvadratmeter
13 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Baggrund// 13 bygningsareal der vil huse beboere og arbejdspladser. Med Øresund lige uden for døren bliver der direkte adgang til vandet, ligesom bydelen vil tilbyde et væld af rekreative byrum og offentlige funktioner. Nordhavnen bliver en by af holme i direkte tilknytning til vandet og en mangfoldig og blandet by. Som byudviklingsprojekt er Nordhavnen i front i bestræbelserne for et bedre klima på jorden og viser hvordan byerne kan medvirke til at vende klimaudviklingen uden at give køb på livskvalitet, velfærd og demokrati. København udgør sammen med Malmø i Sydsverige centrum i Øresundsregionen. Med sin placering centralt i regionen vil Nordhavn tiltrække beboere, besøgende og arbejdspladser fra hele regionen, og bydelen skal derfor ses i et regionalt perspektiv. Flere nye skoler vil blive etableret i Nordhavnen, i takt med udbygningen af bydelen. Den første skole vil allerede blive bygget inden for de nærmeste år. Nordhavn har været case for Öresundsklassrummets fælles opgave i første fase af projektet. Opgaven 12 skoleklasser fra begge sider af Øresund arbejdede gennem Öresundsklassrummets første halve år med bæredygtighed og Grøn Mobilitet omkring deres egne skoler og lokalmiljøer. Ud fra de erfaringer fi k de mulighed for at komme med konkrete ideer og forslag til hvordan en kommende skole i Nordhavnen på forskellig måde kan bidrage til bydelens bæredygtighed. To elever fra hver klasse blev udpeget til at være delegerede og repræsentere klassen på en række delegationsmøder, hvor der blev arbejdet med fællesopgaven. BY X planlagde og faciliterede delegationsmøderne og har samlet op på elevernes arbejde. Processen På det første delegationsmøde fi k eleverne en guided tur i Nordhavn af tegnestuerne COBE og Sleth, som arbejder med udviklingen af den nye bydel. De besøgte tegnestuerne og så modellen af den fremtidige udbygning og havde mulighed for at stille spørgsmål og få indsigt i nogle af de mange problemstillinger der er ved en så omfattende byudvikling. Efterfølgende opsamlede eleverne alle de emner, udfordringer og ideer, som de havde arbejdet med lokalt. De fi k mulighed for at diskutere hvordan deres lokale erfaringer kunne bidrage i Nordhavn eller hvordan de kunne videreudvikles i forhold til Nordhavnens særlige kvaliteter. Eleverne sorterede herefter alle deres in-put i kategorierne Manifest, Egenskaber og Ideindex. På den måde blev der skabt en struktur for det videre arbejde. Denne opsamling er inddelt efter de tre overskrifter og er der ud over struktureret efter en række temaer som dækker skolens transport og grøn mobilitet, skolens udearealer, skolens aktiviteter, skolens undervisning og skolens funktioner. Vi håber at Öresundsklassrummets ideer og anbefalinger vil være til inspiration for arbejdet med at udvikle nye, kommende skoler i Nordhavn. BY X og Öresundsklassrummet
14 14 Baggrund// ÖRESUNDSKLASSRUMMET NORDHAVN I DAG
15 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Baggrund// 15 NORDHAVN I FREMTIDEN
16 16 Baggrund// ÖRESUNDSKLASSRUMMET CO2 venlig by En by af holme og kanaler Kollektiv transport indenfor 5 minutters gangafstand Striber af grønt og blåt - landskabelige oplevelser
17 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Baggrund// 17 Illustration fra konkurrenceprojektet
18 18 Baggrund// ÖRESUNDSKLASSRUMMET Illustration fra konkurrenceprojektet
19 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Baggrund// 19 Illustration fra konkurrenceprojektet
20 20 Camp 1// ÖRESUNDSKLASSRUMMET CAMP 1 Camp 1
21 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Camp 1// 21 Camp 1
22 22 Camp 1// ÖRESUNDSKLASSRUMMET CAMP September 2010// Öresundsklassrummets 300 elever mødes for første gang og de 12 klasser og seks storteams rystes sammen. Opgaven om Nordhavn bliver introduceret af BY X og offi cielt overrakt af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Alle 300 elever samlet for første gang De dansk-svenske storteams udvikler deres egne logoer og slogans Camp 1 Fællesopgaven om Nordhavn overrækkes BY X præsenterer opgaven og planerne for fremtidens Nordhavn
23 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Camp 1// 23 Grupperne arbejder med avisforsider fra fremtidens bæredygtige by Grupperne præsenterer deres logo og slogan Gruppen Svanskerne præsenterer deres logo og avisforside Alle underskriver en fælles vision Færdig for i dag Forestillingen om en skole på vand...
24 24 Opgaven// ÖRESUNDSKLASSRUMMET OPGAVEN Opgaven
25 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Opgaven// 25 Opgaven
26 26 Opgaven// ÖRESUNDSKLASSRUMMET OPGAVEN En bæredygtig skole i fremtidens by I den nordlige del af København - halvt ude i Øresund, skal der i fremtiden udvikles en helt ny og bæredygtig bydel ved navn Nordhavn. Nordhavn er i dag Københavns industrihavn men skal i fremtiden blive til en levende by med alt hvad sådan en indeholder. Også nye skoler. Det bliver Öresundsklassrummets opgave at undersøge hvordan kommende skoler kan etableres i bydelen så de bidrager til at skabe en bæredygtig by, et unikt skolemiljø og nye måder at bevæge sig rundt i bydelen på. Fremtidens Nordhavn Nordhavn er faktisk Nordeuropas største byudviklingsprojekt, og skal udvikles og udbygges over de næste mange år. Når bydelen er færdigbygget vil den huse beboere og arbejdspladser. Nordhavns kommende børn og unge skal naturligvis også have et sted at gå i skole. Derfor planlægger man at etablere to til tre skoler i bydelen, som skal udnytte den fantastiske placering tæt på Øresund. I Nordhavn ønsker man, at være med til at vise hvordan en bydel kan bidrage til at skabe et bedre klima. Her skal hensynet til miljø, mennesker og byliv sættes i centrum. Derfor fokuserer man bl.a. på hvordan man skal kunne bevæge sig rundt i bydelen, så det bliver nemt at komme rundt på en grøn og bæredygtig måde. Det at komme fra A til B skal være en oplevelse og være med til at give et godt byliv. Også det at komme til og fra skole. Skolerne skal derfor placeres og udvikles så de hænger godt sammen med bydelens mange andre funktioner som pladser, parker, nærheden til vand, veje, stisystemer og transportmuligheder. Således at skolerne kan være med til at understøtte den grønne mobilitet i Nordhavn. Öresundsklassrummets opgave I Öresundsklassrummet vil skoleklasser fra begge sider af Øresund - henholdsvis København, Malmø og Lund arbejde med bæredygtighed og Grøn Mobilitet omkring deres egne skoler og lokalmiljøer. Ud fra de erfaringer får de mulighed for at komme med konkrete ideer og forslag til hvordan kommende skoler i Nordhavnen på forskellig måde kan bidrage til Nordhavns bæredygtighed. Det er en unik mulighed for elever og dem som udvikler byen at arbejde sammen om at fastlægge nye skolers placering og udvikle ideer til hvordan en skole kan bidrage til et oplevelsesrigt og grønt bevægelsesmønster i den nye bydel. Spørgsmålene er mange, og vi glæder os til at se og høre nogle af Öresundsklassrummets bud på: Hvor skal skolen ligge? Hvordan hænger skolen sammen med byen? Hvordan kan man bevæge sig til og fra skole? Hvordan kan skolevejene bidrage til at gøre bydelen mere grøn og bæredygtig? Hvordan kan børn og unge bruge bydelen? Hvordan kan skolen bidrage til bydelens bæredygtighed? Hvordan kan skolen få glæde af at ligge så tæt på vandet?
27 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Opgaven// 27
28 28 Workshop//Opsamling// ÖRESUNDSKLASSRUMMET MANIFEST Manifest
29 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Manifest// 29 Manifest
30 30 Manifest// ÖRESUNDSKLASSRUMMET MANIFEST EN ENESTÅENDE MU Nordhavn er Københavns fremtidige bæredygtige bydel. En kommende skole i Nordhavn skal afspejle bydelens ambition og potentiale. Det skal gøres ved at udvikle en bæredygtig skole som kombinerer byen, vandet og pædagogikken på helt nye måder. Skolen skal imødekomme og understøtte børn og unges udvikling med udgangspunkt i deres egen verdensforståelse. En ny skole i Nordhavnen skal være med til at vise nye måder at udvikle og bygge skole på. Børnene skal inddrages aktivt fra start til den endelige realisering. Samtidig skal den færdige
31 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Manifest// 31 LIGHED FOR AT UDVIKLE EN UNIK SKOLE! skole understøtte en kultur hvor børn har indfl ydelse på skolekulturen og brugen af de fysiske rammer. Skolen skal integreres i den nye bydel så skolen og byen interagerer og understøtter hinanden i at skabe en bæredygtig, aktiv, oplevelsesrig og inspirerende hverdag med optimale læringsomgivelser for bydelens børn og unge. Skolen skal ruste børn og unge til at forstå og til at agere i verden omkring sig, så de kan udvikle sig til at blive aktive medborgere. Skolen skal udvikles i øjenhøjde med de børn deres der skal bo i bydelen og som skal gå i skolen. Det betyder at bygninger, udearealer og pædagogiske principper skal samtænkes. Det betyder også at den konkrete udformning af arkitektur og udearealer skal målrettes børns skala og den måde de forstår og oplever verden på. Skolen ligger ved vandet og skal udnytte de muligheder det giver for at skabe særlige aktiviteter og læringsrum for eleverne. Fremtidens skole i Nordhavnen skal være en ressource for hele bydelen.
32 32 Manifest// ÖRESUNDSKLASSRUMMET 1. EN GRØN, BLÅ OG AKTIV SKOLEVEJ Skolens elever skal have mulighed for at komme til skole på en sikker og aktiv måde. Det skal være muligt for børnene at sejle, cykle, gå eller at køre på skateboard til skole fra deres hjem. 2. EN TRYG SKOLEVEJ Der skal være aktive ruter gennem byen hvor børn og unge kan gå og løbe i sikkerhed for anden trafi k. Ruter som kan inspirere børn og unge til at få motion samtidig med at de bevæger sig rundt i bydelen og oplever at være en del af lokalområdet.
33 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Manifest// BYEN SOM SKOLEGÅRD Skolens udearealer skal være en integreret del af byen, så udearealerne kan bruges af alle bydelens børn og unge udenfor skoletid. Skolens elever skal også kunne benytte bydelens byrum og tilbud i frikvarterer og til skolerelaterede aktiviteter. 3. NATUREN IND I SKOLEN Der skal være grønne områder, vådområder og marine områder nær skolen som kan bruges i undervisningen og hvor børn og unge har mulighed for at opleve naturen.
34 34 Manifest// ÖRESUNDSKLASSRUMMET 5. SKOLEN UD TIL VANDET Nærheden til vandet skal udnyttes i undervisningen og til sports- og fritidsaktiviteter som giver børn og unge udfoldelsesmuligheder samt et trygt og godt forhold til vandet. 6.UNDERVISNINGEN UD I BYEN Skolen skal bruge bydelen (herunder vandet) som undervisningslokale og give børn og unge mulighed for hands-on læring og erfaringer med at deres undervisning er meningsfuld og brugbar i forhold til deres omgivende verden/samfund.
35 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Manifest// FRA ELEV TIL ELEV De forskellige klassetrin skal undervise hinanden, bl.a. i bæredygtighed. På den måde får børn og unge et medansvar og en mulighed for at inspirere hinanden til en positiv adfærd. Det fordrer en skolekultur hvor eleverne bliver ansporet til at tage ansvar og ejerskab til deres omgivelser.
36 36 Manifest// ÖRESUNDSKLASSRUMMET 8. EN BÆREDYGTIG SKOLE Skolen skal være CO2-neutral og bæredygtighed skal være en integreret del af skolebygningen, udearealerne og undervisningen, på en måde som aktivt involverer børn og unge. 10. EN SKOLE FOR LOKALOMRÅDET Skolens lokaler og faciliteter skal kunne bruges af andre udenfor skoletid. Skolen skal være en aktiv del af og ressource i lokalsamfundet og på den måde være med til at give børn og unge så mange fag- og fritidstilbud som muligt inden for deres lokalområde.
37 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Manifest// EN RESSOURCEBEVIDST SKOLE Skolen skal minimere sit affald og aktivt genanvende mest muligt, herunder energi, som en integreret del af skolens måde at fungere på. Der igennem bevidstgøres eleverne om affald, energi og genanvendelse.
38 38 Egenskaber// ÖRESUNDSKLASSRUMMET EGENSKABER Egenskaber
39 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Egenskaber// 39 Egenskaber
40 40 Egenskaber// ÖRESUNDSKLASSRUMMET EGENSKABER Sikker skolevej De fl este børn og unge foretrækker at transportere sig til fods eller på cykel. Det giver mulighed for at mødes og følges med venner og at opleve noget undervejs. Derfor skal børn og unge sikres, at de kan komme til skole på en aktiv, grøn og sikker måde. Det skal være sjovere at komme fra A til B Børn og unge er meget lokale og bevæger sig ikke langt fra deres bolig og skole. Derfor skal det være sjovt og oplevelsesrigt for børn og unge at bevæge sig i deres nærområde, og de skal inspireres til at bevæge sig rundt i bydelen. Børn og unge skal sikres oplevelser og mødesteder på deres vej til og fra skole og når de ellers bevæger sig rundt i bydelen. Deling af udearealer Børn og unge opholder sig meget udendørs, både i fritiden og i skolens frikvarterer. Derfor skal Nordhavns børn og unge sikres varierede udendørs opholdsmuligheder og aktiviteter i skole- og fritid. Hvis skolen og bydelen deles om en række udearealer vil de kunne udnyttes mere optimalt og samtidig være med til at integrere børn og unges aktiviteter med resten af bydelens ude-liv. Dette kan yderligere. styrkes ved at bydelens udearealer kan ændre funktion i løbet af døgnet og ugen, A B Skab et stiforløb til skolen hvor børn og unge kan gå, cykle eller på anden aktiv måde bevæge sig flere sammen i sikkerhed for tungere trafik. Gør skolevejen til en oplevelse ved at skabe et stiforløb med aktiviteter, mødesteder og sanselige oplevelser. Lad skolen og bydelen deles om udearealer der kan bruges fleksibelt over døgnet og ugen.
41 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Egenskaber// 41 Byen som platform for aktivitet Parkour, klatring, skating og lignende uformelle idrætsaktiviteter som bruger byen som aktiv platform bliver mere og mere populære blandt børn og unge. Denne type aktiviteter bruger byens fysiske rammer og bidrager til byens liv. I en ny bydel som Nordhavnen er der en unik mulighed for at tænke denne form for bevægelse og uformel idrætsaktivitet ind i byggeriet og bydelen fra starten. Det vil sikre børn og unge fl est mulige udfoldelsesmuligheder som en integreret del af byen og samtidig bidrage til et aktivt byliv. Nærhedsprincip Børn og unges hverdag udspiller sig primært omkring hjem, skole og fritidsaktiviteter. Derfor er områderne mellem disse steder børn og unges primære opholds- og bevægelseszone. Ved at placere skolen tæt på boliger bliver det muligt at skabe en tryg zone for børn og unge at bevæge og opholde sig i. Det vil være med til at skabe en sammenhængende hverdag og understøtte børn og unges mulighed for selv at kunne transportere sig hurtigt og sikkert mellem hjem, skole og fritidsaktiviteter. Naturoplevelser Børn og unge har stor glæde af at være i naturen og det skaber nogle unikke rammer for oplevelser og læring. Derfor skal skolens børn og unge have adgang til grønne naturområder både i skole- og fritid. Skolen vil kunne benytte bydelens større naturområder som udfl ugtsmål, når disse er færdigudbyggede, men der skal også være grønne områder nær skolen som kan bruges i den daglige undervisning og frikvartererne. Lad skolens bygning være en aktivitetsplatform for klatring, parkour og lign. Placer skolen i nærheden af boliger / boligområder. Skab tydelige, trygge forbindelser mellem skolen og bydelens naturområder. Etabler grønne områder til aktiviteter og undervisning i skolens nærområde.
42 42 Egenskaber// ÖRESUNDSKLASSRUMMET Udnyttelse af vandet Vandet er en særlig ressource i Nordhavnen og rummer en lang række muligheder for fysisk udfoldelse og læring. Skolen har en unik mulighed for at kunne tilbyde en række undervisningsforløb og aktiviteter i tilknytning til vandet. Det vil give eleverne mulighed for at deltage aktivt og hands-on i undervisningen af naturfag samt mulighed for at dyrke en lang række fysiske aktiviteter i tilknytning til vandet. Samtidig vil det være med til at styrke børn og unges tryghed og sikre færden ved vandet. Byen som klasseværelse Det rummer store potentialer at integrere undervisningen i byen og byen i undervisningen. At tage dele af undervisningen ud af klasseværelset og ind i bydelen, vil give eleverne mulighed for direkte at opleve og erfare hvordan den bæredygtige bydel fungerer i praksis. Det vil give eleverne muligheder for hands-on læring og for at opleve hvordan deres undervisning er meningsfuld og brugbar i den verden de er en del af. Det vil også være med til at aktivere bydelen ved at skabe aktivitet i den normale arbejdstid. Integration af bæredygtighed Skolen i Nordhavnen skal have et minimalt miljømæssigt fodaftryk, og forbruget af ressourcer samt afskaffelse og genanvendelse af affald skal være en synlig del af skolens hverdag. Ved at integrere og synliggøre skolens bæredygtige processer i undervisningen får eleverne en forståelse af de komplekse forhold og det praktiske arbejde med bæredygtighed. Placer faglokaler og undervisningsfaciliteter i tilknytning til vandet. Skab aktiviteter og opholdssteder ved vandet til brug i idræt, frikvarterer og fritiden. Brug den bæredygtige bydel konkret i undervisningen og bring undervisningen ud i bydelen. Synliggør skolens bæredygtige funktioner og integrer dem i undervisningen.
43 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Egenskaber// 43 Elever underviser hinanden En bæredygtig hverdag skabes gennem bæredygtig adfærd og børn og unge har stor glæde af at lære af hinandens adfærd. Derfor rummer det et stort potentiale at eleverne kan undervise og støtte hinanden i forståelsen af - og arbejdet med bæredygtighed i hverdagen. Det vil samtidig styrke skolens sociale sammenhæng ved at skabe relationer på tværs af klasser og klassetrin. Bæredygtig livsstil Bæredygtighed og også sund livsstil og viden om sund kost og fødevarer. Skolens elever skal sikres sund mad i skoletiden og viden om bæredygtige, sunde fødevarer. Eleverne skal aktivt involveres i madlavningen, og der skal være mulighed for at spise sammen i fællesskab. Skolens tilbud og aktiviteter Skolens kreative faglokaler er ofte udstyrstunge. Udstyret er ofte noget som eleverne også vil have glæde af at bruge uden for skoletid. Ved at gøre skolens kreative tilbud tilgængelige i fritiden vil der skabes en optimal udnyttelse af skolens funktioner, og give et bredere udbud af fritidsaktiviteter til bydelens børn og unge. Lad eleverne undervise hinanden i bæredygtig adfærd. Etabler undervisningslokaler hvor eleverne kan lære om sund og bæredygtig mad. Sørg for at eleverne kan få sund mad i skoletiden og at de kan spise sammen. Gør skolens kreative faglokaler tilgængelige for fritidsaktiviteter for alle bydelens børn og unge.
44 44 Delegationer// ÖRESUNDSKLASSRUMMET DELEGATIONER Delegationer
45 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Delegationer// 45 Delegationer
46 46 Delegationsmøder// ÖRESUNDSKLASSRUMMET DELEGATIONSMØDER NORDHAVN// To elever fra hver af Öresundsklassrummets 12 klasser deltog i delegationsmøder med BY X og arbejdede med opgaven om en ny skole i Nordhavn. Møderne fandt sted både i Nordhavn i København og i Malmø. De delegerede blev vist rundt i Nordhavnen af arkitekter fra tegnestuerne COBE og Sleth, som arbejder med at udvikle den nye bydel. De besøgte tegnestuerne og så planerne og den store model af fremtidens Nordhavn. Her efter kom de med in put til Manifest, Egenskaber og Idé-index, på baggrund af arbejdet med deres egne skoler og lokalmiljø. Til sidst arbejdede de med prototyper og mulige placeringer af skolen. På første delegationsmøde er gruppen på rundvisning i Nordhavn Frokost hos tegnestuerne COBE og Sleth Delegationsmøder En af arkitekterne fortæller om byplanen Arkitekten viser modellen for den fremtidige bæredygtige bydel
47 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Delegationsmøder// 47 Lokale erfaringer indsamles, diskuteres og kategoriseres De delegerede viderebringer ideer og erfaringer fra deres egne klasser Der diskuteres ivrigt undervejs En gruppe arbejder med mulige placeringer af den nye skole En gruppe arbejder med prototyper Prototyper og ideer placeret i en model af Nordhavnen
48 48 Prototyper// ÖRESUNDSKLASSRUMMET PROTOTYPER MALMØ// På delegationsmødet i Malmø arbejdede de delegerede elever med prototyper og placering af en ny skole i Nordhavnen. Fleksibelt undervisningslokale Biologilokale under vand Prototyper Vindmølle går hele vejen gennem skolen - og du kan plugge direkte på Skolen placeret i tæt relation til vandet
49 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Prototyper// 49 Musik i skolegården Skolen producerer biobrændsel til en bus Energikredsløb Produktion af sol- og vindenergi integreret i skolen Væksthus hvor eleverne selv kan dyrke madvarer Grønt opholdsrum til både skole- og fritid
50 50 Idé-index// ÖRESUNDSKLASSRUMMET IDE-INDEX Idé-index
51 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Idé-index// 51 Idé-index s. 46
52 52 Idé-index// ÖRESUNDSKLASSRUMMET SKOLENS TRANSPORT OG GRØN MOBILITET (med inspirationsbilleder) Super-cykelsti Løbesti oven på skolen Cykeltunnel i glas under vand - med lys ude i vandet Bycykel med radio Sejle i skole (kajak/optimistjolle) Cykeludlejning med klippekort Sjove vejbump Bus med forfriskninger Flere busholdepladser Flere ladningsstationer til el-biler Løbebane til skole Tegn din egen skolevej Sjove cykellandskaber Cykelsti under vand
53 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Idé-index// 53 Sikker skolevej Overraskelser på vejen Lege- og mødesteder på vejen... Sejle til skole i optimistjolle Super-cykelsti Plads til at kunne cykle sammen Sejle til skole i kajak Gode overfl ader til cykling, skateboard m.v.
54 54 Idé-index// ÖRESUNDSKLASSRUMMET SKOLENS UDEAREALER (med inspirationsbilleder) Grafi ttikunst Blomster Sejle med tømmerfl åde Kunst på vejen Skulpturer og fl otte farver Hyggekroge Fleksible udearealer i ben Flader til bevægelse Bevægelseslandskab Foranderlig skolegård Mere grønt
55 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Idé-index// 55 Udsmykning Kunst på vejen Flere farver Grafitti i tunneller Musik i gadebilledet Farveglade affaldsspande Flere (gade)lamper Højtalere i träden/i træerne Flere træer, buske, græs og blomster Sanselige oplevelser med vandet Store flotte skulpturer Farveglade huse Natur og by forenes Lyskunst på skumle steder Kunst på vejen Vandplanter Lyskunst i vand
56 56 Idé-index// ÖRESUNDSKLASSRUMMET SKOLENS AKTIVITETER (med inspirationsbilleder) Undervisning ved vand Strand Kanaler med både, joller og vandcykler Havnebad Fodboldbaner Klatrevæg Parkourbane Kontakt til vandet Havnebad Lækker asfalt (så det er behageligt at cykle, skate, køre på rulleskøjter m.v.) Skaterbaner Naturlegeplads Undervisning i naturområder Roning Sejlads
57 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Idé-index// 57 Gode overfl ader til cykling, rulleskøjter, skateboard m.v. Vand-sport Sportsbaner Byen/skolen som aktivitetsplatform (parkour) Nye boldspil-landskaber Klatrevæg
58 58 Idé-index// ÖRESUNDSKLASSRUMMET SKOLENS UNDERVISNING (med inspirationsbilleder) Skolehaver Eleverne skal have en bærbar computer så det bliver fleksibelt hvor undervisningen foregår. De ældre klasser underviser de yngre ibæredygtighed. Man kan bruge byen og også skolens lokaler mere frit. Vandet kan bruges i undervisningen. Bæredygtige løsninger er en integreret del af undervisningen Klasseværelse under vand (f.eks. til biologi/naturfag) Byen som undervisningslokale Undervisning uden for klasseværelset Undervisnings satellit i byens rum Frihed til at kunne arbejdehvor som helst Skolehaver
59 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Idé-index// 59 Klasseværelse under vand Bæredygtige løsninger integreret i undervisningen Mulighed for gruppearbejde i grønne omgivelser Arbejde med prototyper Studie af havets liv Dykning Afprøvning af bæredygtige energiløsninger
60 60 Idé-index// ÖRESUNDSKLASSRUMMET SKOLENS FUNKTIONER (med inspirationsbilleder) Vandkraftværk El-producerende svævebanen (generelt mulighed for at børn og unges egne aktiviteter kan være energiskabende) Gadelamper med solceller Økologisk café (steder at mødes efter skole) Solceller på skolens tag Biobrændsel Kreative værksteder Energikilder: solceller, jordvarme, vindmøller, vandmøller Vindkraftværk Lokaler til musik og anden kreativitet Nedbrydelige skraldespande Mad i skolen (Selv med til at lave maden) Flere skraldespande Sjove, farveglade skraldespande Spise sammen Eksperimenter Sund skolemad
61 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Idé-index// 61 Vindenergi Solenergi Bio-brændsel Kompost Sjove skraldespande Vind Arbejde med energikilder
62 62 Deltagere// ÖRESUNDSKLASSRUMMET DELTAGERE Deltagere
63 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Deltagere// 63 Deltagere
64 64 Deltagere// ÖRESUNDSKLASSRUMMET DELTAGERE Guldberg Skole, København Husum Skole, København Killebäckskolan, Lund Kirsebergskolan, Malmö Vanløse Skole, København Svaleboskolan, Lund Utterslev Skole, København Vikingaskolan, Lund Fore mere information og links til skolernes hjemmesider: Deltagere
65 ÖRESUNDSKLASSRUMMET Deltagere// 65
66 66 Deltagere// ÖRESUNDSKLASSRUMMET
NY BÆREDYGTIG SKOLE I NORDHAVN
UTTERSLEV SKOLE VANLØSE SKOLE HUSUM SKOLE GULDBERG SKOLE KIRSEBERGS SKOLAN KILLEBÄCK SKOLAN SVALEBO SKOLAN VIKINGA SKOLAN NY BÆREDYGTIG SKOLE I NORDHAVN Ideer og anbefalinger til en ny bæredygtig skole
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereIDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab
Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereFRA SKOLETID TIL FRITID
Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 FRA SKOLETID TIL FRITID - FOLKESKOLEN KAN BRUGES BEDRE FOLKESKOLER / ET STED MELLEM... RUM +
Læs mereJuni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler
Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereUDVIKLINGSRETNINGER FOR BØRKOP
UDVIKLINGSRETNINGER FOR BØRKOP NATURBYEN Vi bor her pga. naturen og det landlige her er luft og god plads og man kan dyrke alle udgaver af udelivet. Skulle vi måske have fælles køkkenhaver eller endda
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereNordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereKøbenhavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereVision Greve - hvor livet er grønt
Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereHORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!
Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereIDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012
IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereFÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø
FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereStrategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018
Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? At alle borgere har mulighed for et aktivt og meningsfyldt fritidsliv At det er attraktivt at bidrage
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereIntro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.
Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereForside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen
Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken
Læs mereINDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018
Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereKontoret for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune Henrik Gretoft, leder. Fra poli)sk vision )l konkrete handlinger på uddannelsesområdet
Kontoret for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune Henrik Gretoft, leder Fra poli)sk vision )l konkrete handlinger på uddannelsesområdet København- Malmø en sammenhængende bæredyg)g Metropol Ø København
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereHvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019
Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019 Formål med og program for workshoppen Formålet med workshoppen er at bidrage til at sætte geografi på landkortet i det fællesfaglige
Læs mereKultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs mereBORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016
BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20
Læs mereVision. Vision for Kildegården
Januar 2016 Formål og baggrund Denne handlingsplan skal ses i lyset af, at projekt Kildegården stadig er i udviklingsfasen, hvor der arbejdes på at omsætte projektets vision og rammer til konkrete handlinger
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereKendte til Lokaludvalget i forvejen
Samlet data fra bydelsplanundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 2.-24. januar 217 (5 dage). Spørgeskemaet er blevet sendt ud på
Læs mereBEHOV. FLERE UNGE SKAL UNDERSTØTTES I KREATIV TÆNKNING! Undre sig, være nysgerrig, reflektere, samarbejde, forbinde, tænke og stille spørgsmål.
BEHOV FLERE UNGE SKAL INTRODUCERES TIL HÅNDVÆRK I FOLKEN! Kendskab, praksis, reelle opgaver, koblinger, krop, møde med virkeligheden, muligheder. FLERE UNGE SKAL UNDERSTØTTES I KREATIV TÆNKNING! Undre
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereHvidbog over indsigelser LP 615
Hvidbog over indsigelser LP 615 Forslag til lokalplan 615 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej i Tankefuld har været offentliggjort i 8 uger med frist den 28-07-2016. Der er modtaget
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereLandskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereEnhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre
Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereGlobale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse
Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen
Læs mereFJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE
FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereEspergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereNordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG
BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver
Læs mereIndhold. Kommissorium - Ny skole i Varde by
03-11-2017 Ref.: Lotte Cortsen Sagsnr.: 17/7749 Dokumentnr.: 156616-17 Kommissorium - Ny skole i Varde by Indhold Baggrund...2 Formål, indhold og proces for brugerinddragelsen...2 Interessenter...2 Overordnede
Læs mereDEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE
DEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE FAKTA: Beliggenhed: 6960 Hvide Sande Samlet budget: Kr. 3.405.000 Der ansøges om kr. 700.000 ved Underværker Organisation: Holmsland Klit Turistforening Kontakt: Katrine
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereKultur og fritid i Nordhavn STYREGRUPPEMØDE 1, 9. MARTS 2015
Kultur og fritid i Nordhavn STYREGRUPPEMØDE 1, 9. MARTS 2015 s.2 Nordhavn ramme for udvikling af kultur- og fritidsfaciliteter Fra den store strategi og plan for hele Nordhavn til den konkrete bebyggelsesplan
Læs mereUdendørs opholdsarealer
Udendørs opholdsarealer Denne DCUM-vejledning handler om udendørs opholdsarealer på uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor udendørs opholdsarealer er vigtige, hvordan de bør udformes og hvilken fordel
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mere2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk
2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel
Læs merearkitekt og projektrådgivning
mellemrum arkitekt og projektrådgivning Udvikling og forandring opstår på baggrund af nye behov og muligheder Udviklings- og forandringsprocesser kræver engagement Udvikling og forandring opnås, når mennesker
Læs mereCykelring Høje Taastrup kommune
Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereINDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL
INDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL OM SKOLEN OG VORES VÆRDIER Om skolen Roskilde private Realskole rummer 350 elever, som undervises i et trygt og anerkendende miljø. Vi prioriterer først og fremmest elevernes
Læs mereDen Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine
Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.
Læs mereStudietur til Malmø. Referencedokument for Hørsholm Kommune
Studietur til Malmø Referencedokument for Hørsholm Kommune Malmø Rød linje viser hele det vestlige havneareal af Malmø, Grøn streg viser byudvilingsområdet i sin helhed og blåt ikon viser Bo01 området
Læs mereAMAGER FÆLLED SKOLE. Workshop - Procesopstart for udviklingen af nye udearealer //Uredigeret opsamling - BY X
AMAGER FÆLLED SKOLE Workshop - Procesopstart for udviklingen af nye udearealer //Uredigeret opsamling - BY X 2 // AMAGER FÆLLED SKOLE AMAGER FÆLLED SKOLE// Udgivet af BY X 2010 Lay-out: BY X Fotos: BY
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs mereIndledning. Side 2 af 6
Indledning Hver generation har et ansvar for at beskytte jorden og dens ressourcer for egen og kommende generationers skyld. Derfor er det væsentligt, at vi tilstræber vækst og fremskridt gennem bæredygtig
Læs merePlanstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018
Planstrategi 19 Følgegruppemøde, den 15. august 2018 Program 1. Velkommen - Dagsorden 2. Oplæg Status og proces, herunder sommerhuse Layout Cittaslow og temaer 3. Gruppearbejde 4. Opsamling Evt. Status
Læs mereNYT AARHUS STADION - ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN
- ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN Nyt Aarhus Stadion - et nyt oplevelsesrum i skoven udarbejder ideoplæg til et Nyt Aarhus Stadion i Marselisskoven. En idé, der bryder med den sædvanlige tanke om et stadion,
Læs mereRingsted hjertet ligger i midten
VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og
Læs mere