Indkaldelse af idéer og forslag

Transkript

1 Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for forbrænding af farligt affald på Vestforbrænding April 2014

2 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for forbrænding af farligt affald på Vestforbrænding Udgivet april 2014 af Miljøstyrelsen Aarhus Lyseng Allé Højbjerg Telefon aar@mst.dk Udarbejdet for Miljøstyrelsen af COWI A/S i samarbejde med Vestforbrænding. Baggrundskort: Hvis ikke andet er angiver: Vektor- og rastekort Copyright: KMS DDO Copyright: Cowi 2 Indkaldelse af idéer og forslag

3 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er VVM? Baggrund Indledning Lokalisering Projektbeskrivelse Om farligt affald Emissioner Alternative placeringer Nul-alternativet Myndighedsbehandling Ressourcestrategi og nyttiggørelse af shredderaffald Miljøpåvirkninger m.v Beliggenhed og omgivelser Planforhold Påvirkninger af natur, plante- og dyreliv Udledninger til vandmiljøet Luftforurening og rensning af røggasser Restprodukter Støj og vibrationer Trafik Risiko Den videre proces Idéer og forslag Den videre proces Indkaldelse af idéer og forslag 3

4 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15. december Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøstyrelsen imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning som i dette tilfælde. 1 Da anmeldelsen er indgivet før den 1. januar 2014, behandles anmeldelsen efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr af 15. december 2010, jf. 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 27. december 2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 4 Indkaldelse af idéer og forslag

5 2. Baggrund 2.1 Indledning Vestforbrænding ønsker at anlægget fremover får mulighed for at brænde og energinyttiggøre nye fraktioner af farligt affald. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald er VVM-pligtigt, og der skal derfor gennemføres en VVM-proces. VVM-processen og den kommende VVM-redegørelse vil forholde sig til miljøpåvirkningerne og planforholdene jf. VVM-bekendtgørelsen. Med kommuneplantillæg og VVM-redegørelse tages der stilling til om projektet miljømæssigt og planmæssigt vil kunne lade sig gøre det pågældende sted, såfremt der i øvrigt kan opnås de nødvendige tilladelser. Et kommuneplantillæg giver nogle rammer, som ikke nødvendigvis vil blive udnyttet fuldt ud. Hver enkelt fraktion af farligt affald, som Vestforbrænding herefter ønsker at brænde, skal godkendes enkeltvis på baggrund af en ansøgning. Vestforbrænding har i forlængelse af VVM-projektet ønsket at få godkendt forbrænding af shredderaffald og kreosotbehandlet træ. Ved gennemførelse af projektet skal Vestforbrænding fortsat kunne overholde de samme miljøkrav, som anlægget i dag har i den nuværende miljøgodkendelse. Projektet indebærer dermed ikke lempelser af eksisterende vilkår, grænseværdier med videre. 2.2 Lokalisering Projektet gennemføres på Vestforbrændings eksisterende anlæg i Glostrup. Vestforbrænding er beliggende umiddelbart vest for krydset mellem Nordre Ringvej og Ballerup Boulevard/Slotsherrensvej på matr. 7ai, Ejby By i Glostrup Kommune. Mod vest og sydvest ligger Ejby i Glostrup Kommune, mod nordvest Skovlunde i Ballerup Kommune og mod øst Islev i Rødovre Kommune. Placeringen fremgår af Figur 1. Indkaldelse af idéer og forslag 5

6 . Figur 2-1 Oversigt over beliggenheden af Vestforbrænding. 2.3 Projektbeskrivelse Projektet omfatter forbrænding af farligt affald. Dette kan kun omfatte affald, der er klassificeret som forbrændingsegnet, og hvor Vestforbrændings teknologi kan udnytte energien samtidig med, at den væsentligste mængde af problematiske stoffer bliver destrueret, tilbageholdt i røggasrensningen eller bliver bundet i slaggen. Vesforbrændings anlæg til forbrænding af affald er landets største. Anlæggets nuværende to ovnlinjer er dimensioneret til at forbrænde ca tons affald pr. år. I 2012 brændte Vestforbrænding ca tons husholdnings- og erhvervsaffald fra omkring borgere og virksomheder på de 2 ovnlinjer. Ved forbrændingen produceres elektricitet og fjernvarme. I 2012 produceredes MWh varme og MWh elektricitet, svarende til henholdsvis ca husstandes og ca husstandes forbrug. Den samlede mængde farligt affald til forbrænding vil ikke overstige 30 % af den aktuelle indfyrede mængde, hvorfor forbrænding af farligt affald også fremover vil være at betragte som en biaktivitet 6 Indkaldelse af idéer og forslag

7 på Vestforbrænding. Vestforbrænding har i dag mulighed for at forbrænde enkelte fraktioner af farligt affald, fx olieholdigt affald. Ved gennemførelse af projektet skal Vestforbrænding fortsat kunne overholde de samme miljøkrav, som anlægget i dag har i den nuværende miljøgodkendelse, og slaggen skal fortsat overholde kravene til nyttiggørelse i bygge- og anlægsarbejder. Projektet indebærer dermed ikke lempelser af eksisterende vilkår, grænseværdier med videre. Figur 2-2 Skitse af forbrændingsprocessen på Vestforbrænding. Figur 2-3 Affaldssiloen på Vestforbrænding. Indkaldelse af idéer og forslag 7

8 2.4 Om farligt affald Affald betegnes som farligt, hvis det indeholder stoffer og materialer, over en given mængde, der er klassificeret som fx er brandfarligt, sundhedsfarligt, smittefarligt og/eller miljøfarligt. Eksempler på farligt affald er olieaffald, Klinisk risikoaffald, kviksølvholdigt affald, bekæmpelsesmidler, PCB holdige fuger og blandet affald fra laboratorier. Farligt Affald klassificeres efter retningslinierne i affaldsbekendtgørelsens bilag 4. Shredderaffald er restfraktionen efter neddeling af jernog metalholdigt affald i en shredder (et neddelingsanlæg). Affaldet stammer oprindeligt fra fx jernog metalfraktionen fra genbrugspladser, affald fra industri samt miljøbehandlede biler. Ved shredderbehandlingen frasorteres metallerne til genanvendelse. Det resterende affald (shredderaffaldet) består af glas, gummi, træ, plastik, skumgummi, tekstil, olierester og rester af metal. Affaldets kan have et mindre indhold af andre farlige stoffer, som fx PCB. De senere års tekniske og økonomiske udvikling inden for udsortering af jern og metaller fra jernog metalholdigt affald har gjort teknologien så effektiv, at der nu er ønske om - og interesse i at udnytte det shredderaffald, som tidligere er blevet deponeret. Dertil ønsker man dels at mindske og dels at udnytte energien i den mængde shredderaffald der produceres i dag. 2 Midlet er en bedre udsortering af metaller, men også af andre genanvendelige fraktioner som f.eks. plast. Der vil dog fortsat være en restfraktion (fra både nyt og gammelt shredderaffald), som kan forbrændes og dermed nyttiggøres til produktion af el og fjernvarme. Det vil således også være muligt at energinyttiggøre brændbare dele af det shredderaffald, som i øjeblikket optager plads på deponeringsanlæg rundt om i landet. Miljøstyrelsen har i en vejledende udtalelse vurderet, at shredderaffald kan betragtes som forbrændingsegnet affald, der kan tilføres konventionelle affaldsforbrændingsanlæg under hensyntagen til en række kriterier om blandt andet udsortering. 3 Forbrænding af shredderaffald finder allerede i dag sted på flere forbrændingsanlæg i Danmark. Kreosotbehandlet træ, er træ der er imprægneret med tjæreprodukter. Kreosotbehandlet træ har typisk været anvendt som jernbanesveller, elmaster, bolværk og bundgarnspæle og er let genkendeligt på den sort/brune farve og lugt af tjære. Træet vil ved modtagelse på forbrændingsanlægget være neddelt til en størrelse, så der opnås en fuldstændig forbrænding af træ og kreosot. Flere anlæg i Danmark har i dag tilladelse til at forbrænde farligt affald, blandt andet kreosotbehandlet træ og shredderaffald. 2.5 Emissioner ved forbrænding af farligt affald På linje med forbrænding af andet affald vil der være et udslip af forurenende stoffer i røggassen, men overvågning skal sikre at koncentrationerne ikke overstiger grænseværdierne, der er fastsat i miljøgodkendelsen. Dertil skal det vurderes om der er behov for at fastsætte nye grænseværdier for stoffer. Visse problematiske stoffer bliver nedbrudt i forbrændingsprocessen. En del af metallerne og tungmetaller bliver opfanget i røggasrensningsproduktet og bliver deponeret. Andre dele af metaller og tungmetaller bliver bundet i slaggen, som skal genanvendes. Vestforbrænding skal sikre at indholdet af tungmetaller ikke stiger i en grad, så slaggen ikke kan nyttiggøres. 2.6 Alternative placeringer Da projektet planlægges gennemført på et eksisterende anlæg, er det ikke relevant at undersøge alternative placeringsmuligheder. 2 Se afsnit 2.8 om Miljøstyrelsens indsats overfor shredderaffald 3 I kriterierne stilles blandt andet krav om et maximal indhold af frie metaller herunder især kobber. 8 Indkaldelse af idéer og forslag

9 2.7 Nul-alternativet Konsekvenserne af projektet skal sammenlignes med konsekvenserne af et såkaldt nul-alternativ (0-alternativ). 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres og driften videreføres som i dag. I 0-alternativet regnes der med forbrænding af de affaldstyper, som Vestforbrænding har tilladelse til at forbrænde i dag. 2.8 Myndighedsbehandling Miljøstyrelsen har på baggrund af anmeldelsen vurderet, at projektet er omfattet af VVMbekendtgørelsens bilag 1, punkt; 9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald (dvs. affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØFved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, afsnitd9) eller deponering. 39. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. Projekter omfattet af bilag 1 på VVM-bekendtgørelsen er VVM-pligtige. VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er udstedt kommuneplanretningslinjer for anlægget ledsaget af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet. VVM-redegørelsen forholder sig til miljøpåvirkningerne og planforholdene jf. VVMbekendtgørelsen. Med kommuneplantillæg og VVM-redegørelse tages der stilling til om projektet miljømæssigt og planmæssigt vil kunne lade sig gøre det pågældende sted, såfremt der i øvrigt kan opnås de nødvendige tilladelser. Et kommuneplantillæg giver nogle rammer, som ikke nødvendigvis skal udnyttes fuldt ud. De enkelte farlige affaldsfraktioner kræver desuden miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Vestforbrænding har oplyst, at der ikke vil blive søgt om lempelse af gældende vilkår i miljøgodkendelsen. 2.9 Ressourcestrategi og nyttiggørelse af shredderaffald Miljøstyrelsen har længe arbejdet på, at shredderaffald skal kunne anvendes til noget mere nyttigt, end at blive deponeret på lossepladser. Indsatsen har både drejet sig om at få nyttiggjort det shredderaffald, der allerede er deponeret, og fremadrettet at opnå en ressourcemæssig bedre håndtering af det shredderaffald, der opstår under genanvendelsen af fx skrotbiler og indhold fra jerncontaineren på genbrugspladsen. Det kan fx ske ved energiudnyttelse af de brændbare dele af affaldet. Man kan læse mere om Miljøstyrelsens indsats overfor affald generelt og shredderaffald i særdeleshed ved at følge nedenstående links: htm#.UvIjzlfcbxo. Indkaldelse af idéer og forslag 9

10 3. Miljøpåvirkninger m.v. En VVM-redegørelse skal, i henhold til VVM-bekendtgørelsen, indeholde en vurdering af projektets påvirkning af en række faktorer og den indbyrdes sammenhæng mellem disse faktorer. Derudover kan andre faktorer inddrages, hvor det findes relevant for vurderingen af projektets virkninger. Ved udarbejdelsen af den forestående VVM-redegørelse vil der især blive lagt vægt på følgende miljøforhold: Planforhold og lovgivning Affald og restprodukter, herunder transport af restprodukter bort fra anlægget Luft og klima Plante- og dyreliv Vandmiljø Eventuelle påvirkninger af Natura 2000-områder og arter opført på habitatdirektivets bilag IV eller fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I Befolkning, menneskers sundhed og de af miljøpåvirkningen afledte socioøkonomiske effekter VVM-redegørelsen vil endvidere indeholde forslag til projektoptimering og afværgeforanstaltninger for uønskede miljømæssige virkninger. 3.1 Beliggenhed og omgivelser Vestforbrænding ligger i dag i et erhvervsområde et område i byzone som er udlagt til erhvervsformål (fælleskommunalt forbrændingsanlæg). I kommuneplanrammerne er det fastsat at arealerne nærmest Ejby Mose og Harrestrup Å skal anlægges og vedligeholdes som park. Der kan her etableres et voldanlæg, der synsmæssigt afskærmer forbrændingsanlægget i forhold til omgivelserne. Arealerne nærmest Ejby Mose og Harrestrup Å skal gøres offentligt tilgængelige 3.2 Planforhold Vestforbændingen er omfattet af Glostrup Kommuneplan samt retningslinjer for affaldsforbrændingen fastlagt ved Miljøcenter Roskildes (nu Miljøstyrelsen) kommuneplantillæg nr. 15 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøgodkendelse fra Kommuneplanen indeholder følgende rammebestemmelser for området: Rammenr. Områdenavn Zonestatus Generel anvendelse EE5 Vestforbrændingen Byzone Erhvervsformål 10 Indkaldelse af idéer og forslag

11 Specifik anvendelse Max bebyggelse Rumfang Højde Landskabelige forhold Andet Fælleskommunalt forbrændingsanlæg o.l. 1/4 af grunden 5m 3 /m² grundareal, idet rumfanget beregnes af hele den del af bygningerne, som er over færdigt terræn, herunder eventuelle kviste, fremspring, skorstene m.v. Siloer og lignende tekniske anlæg: 40 m Skorstene: 150 m Bygninger i øvrigt: 25 m Arealerne nærmest Ejby Mose og Harrestrup Å skal anlægges og vedligeholdes som park. Der kan her etableres et voldanlæg, der synsmæssigt afskærmer forbrændingsanlægget i forhold til omgivelserne Arealerne nærmest Ejby Mose og Harrestrup Å skal gøres offentligt tilgængelige Vestforbrændingen er desuden omfattet af Lokalplan EL 8.1 for et område ved Ejby Mose, Harrestrup Å, Ballerup Boulevard og Ejby Mosevej. Ifølge lokalplanen er området udlagt til offentlige formål, fælleskommunalt forbrændingsanlæg og lignende samt til offentlig park. Der skal ikke som udgangspunkt tilvejebringes en ny lokalplan for området. 3.3 Påvirkninger af natur, plante- og dyreliv Projektet vil ikke medføre, at der sker inddragelse af nye arealer og vil derfor ikke berøre områder pålagt fredskovspligt. Vestforbrænding grænser op til Ejby mose som er registreret som 3-område (mose og sø) og omgivet af en søbeskyttelseslinje ( 16) i henhold til naturbeskyttelsesloven. Projektet berører ikke fredede fortidsminder, øvrige fredninger eller arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 15 eller Projektområdet ligger ikke i et Natura 2000 område. Nærmeste områder er natura 2000-område N139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (habitat- og fuglebeskyttelsesområde) ca. 7,5 km mod nord, habitatområde N124 Vasby Mose og Sengeløse Mose ca. 9 km mod vest, habitatområde N125 Brobæk Mose og Gentofte Sø ca. 8,5 km mod øst, samt habitat- og fuglebeskyttelsesområde N143 Vestamager og havet syd for der ligger ca. 9,5 km mod sydøst. I den kommende VVM-redegørelse vil det blive vurderet, om der vil ske en væsentlig påvirkning af disse områder og de arter og naturtyper, de er udpeget for at beskytte. 3.4 Udledninger til vandmiljøet Når der foregår affaldsforbrænding, vil der være en udledning af vand fra røggasrensning, fra køling af slaggen samt en afledning af overfladevand fra de befæstede arealer på området. Disse typer af spildevand og overfladevand udledes i dag efter rensning til Harrestrup Å. Dette vurderes ikke at blive ændret i forbindelse med forbrænding af farligt affald, men forholdet vil blive belyst i VVM-redegørelsen. Vestforbrænding ligger i et område, hvor der tidligere var en losseplads. Selve Vestforbrændings matrikel er dog ikke kortlagt som en forurenet grund efter jordforureningsloven med undtagelse af små afgrænsede arealer. 4 Vestforbrændings arealer samt en del af nærområdet er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Projektet giver ikke anledning til etablering af nye eller udvidelse af 4 Der er i øjeblikket tinglyst et undersøgelsespåbud og varslet en kortlægning af et afgrænset areal, på grund af en olieforurening forårsaget af en utæt olieudskiller. Indkaldelse af idéer og forslag 11

12 eksisterende hjælpeanlæg mv. der pt. er registreret som grundvandstruende aktiviteter jf. miljøgodkendelsen. Risikoen for grundvandsforurening vurderes derfor at være uændret i forhold til i dag, men forholdet vil blive belyst i VVM-redegørelsen. 3.5 Luftforurening og rensning af røggasser Menneskers trivsel og sundhed kan blive påvirket af luftens indhold af sundhedsskadelige stoffer. Ved forbrænding af almindeligt affald dannes en række potentielt forurenende stoffer såsom SO2, NOx, HCl, CO2, tungmetaller og dioxiner/furaner. Værket er udstyret med røggasrensningsudstyr. Det vil blive vurderet i VVM-redegørelsen, om forbrænding af nye typer affald vil medføre emission af nye stoffer, der skal tages højde for. I forbindelse med VVM-redegørelsen vil emissioner fra forbrændingsanlægget og fra trafikken i driftsfasen blive undersøgt. I undersøgelsen vil der være særlig fokus på kvælstofoxider (NOX), partikler (PM10) og spormetaller (herunder kviksølv, arsen og nikkel), samt PCB og PAH Der gennemføres ligeledes en vurdering af projektets virkning på CO2-emissionen dvs. forbrænding, evt. inklusiv borttransport af slagge i det omfang, det er relevant. 3.6 Restprodukter De væsentligste restprodukter fra projektet vil bestå af spildevand og øvrig affald fra røggasrensning, flyveaske samt slagger. Slaggen forventes at få et højere indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. I VVMredegørelsen fokuseres der derfor på eventuelle ændrede udvaskninger fra slaggedepot (modning og lagring) samt ændringer i indhold af tungmetaller eller andre miljøfremmede stoffer, der kunne give anledning til potentielt højere udvaskning fra genanvendelse af slaggen i f.eks. vejbygning. 3.7 Støj og vibrationer Det forventes, at forbrænding af farligt affald, herunder shredderaffald og kreosotbehandlet træ, ikke giver anledning til ændrede støjforhold eller vibrationer på Vestforbrænding, i forhold til det, som fremgår af den gældende miljøgodkendelse. 3.8 Trafik Med hensyn til transport af affaldet forventes det ikke, at der vil ske væsentlige ændringer i antallet af lastbiler, der kører til og fra Vestforbrænding, da det tilkørte shredderaffald vil erstatte en tilsvarende mængde af andet affald. Det forventes, at konsekvenserne ved forbrænding af shredderaffald primært vil være mere slagge, der skal transporteres bort fra anlægget. Dette forhold vil blive belyst i VVM-redegørelsen 3.9 Risiko Virksomheden er ikke omfattet af reglerne i risikobekendtgørelsen, og er derfor ikke klassificeret som risikovirksomhed, da der ikke er væsentlige mængder af risikostoffer på virksomheden, hvilket der heller ikke vil være ved forbrænding af shredderaffald og kreosotbehandlet træ. Projektet vil ikke medføre, at Vestforbrænding bliver klassificeret som risikovirksomhed. 12 Indkaldelse af idéer og forslag

13 4. Den videre proces 4.1 Idéer og forslag Til brug for det videre arbejde med at vurdere virkningerne på miljøet, indkalder Miljøstyrelsen forslag og idéer til hvilke miljøforhold, der skal fokuseres særligt på i VVM-redegørelsen. Vi skal have dine idéer og forslag skriftligt per brev eller senest den 6. maj Forslag og idéer til planlægningen skal sendes til: Miljøstyrelsen Lyseng Allé Højbjerg eller aar@mst.dk J. nr. MST (Husk at anføre postadresse ved mail henvendelser). Få flere oplysninger i Miljøstyrelsen, tlf.: eller aar@mst.dk. Når idéfasen er slut, vil Miljøstyrelsen fastlægge hvilke emner, der skal arbejdes med og dermed indgå i VVM-redegørelsen. Redegørelsen vil indeholde en nærmere gennemgang af de forskellige miljøpåvirkninger indenfor det brede miljøbegreb, herunder de påvirkninger, som kort er gennemgået i nærværende debatoplæg. 4.2 Den videre proces Når Idéfasen er afsluttet, sammenfatter Miljøstyrelsen de indkomne forslag i en redegørelse, der fastlægger, hvad der skal indgå i det videre arbejde. Miljøstyrelsen vil i samarbejde med virksomheden og Glostrup Kommune udarbejde en VVMredegørelse med kommuneplantillæg, som beskriver og vurderer miljøkonsekvenserne af virksomheden. Virksomheden skal desuden miljøgodkendes. Miljøgodkendelsen vil regulere virksomhedens indretning og drift. Udkast til miljøgodkendelse forventes at blive sendt i høring sammen med VVM-redegørelsen. Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse sendes i høring i 8 uger sammen med forslag til miljøgodkendelse. Herefter beslutter Miljøstyrelsen, om kommuneplantillægget med VVM-redegørelsen kan udstedes. Den videre proces forventes at foregå efter følgende tidsplan: Høringsperiode, indkaldelse af ideer og forslag april-maj 2014 Fastlæggelse af indholdet i VVM-redegørelsen maj-juni 2014 Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse forventes at blive sendt i offentlig høring i efteråret Indkaldelse af idéer og forslag 13

14 Lyseng Allé Højbjerg Tlf.: (+45) www. mst.dk