Nanosikkerhed. Sarah Søs Poulsen, Cand. Scient, Ph.D. Post Doc, Dansk Center for Nanosikkerhed
|
|
|
- David Brøgger
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nanosikkerhed Sarah Søs Poulsen, Cand. Scient, Ph.D. Post Doc, Dansk Center for Nanosikkerhed
2 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Hører under Beskæftigelsesministeriet Nanosikkerhed som strategisk forskningsområde siden personer forsker i nanosikkerhed Samarbejde med Arbejdstilsynet, EU, OECD, WHO
3 Nanoteknologi er mange ting! Keld A Jensen
4 Nanomaterialer i nanoteknologiske applikationer Kilde: Steffen Foss Hansen, DTU Environment
5 Nanomaterialer Generelt defineret som materialer med mindst en dimension under 100 nm Partikler (nano i 3 dimensioner) Fibre (nano i 2 dimensioner) Plader (nano i 1 dimension)
6 Nanomaterialer er mange ting! Form/morfologi Kemi Størrelse Nano Atomstruktur Funktionaliseringer
7 Vores nanomaterialer Nano carbon black (nano-cb) Nano titanium dioxid (nano-tio 2 ) Kulstof nanorør (CNT)
8 Vores vision Forskning Forståelse af mekanismerne bag de toksikologiske effekter Gruppering og rangering af materialer Safe-by-design Riskikovurderinger. Prædiktering af toksikologiske effekter på baggrund af nanomaterialernes fysiske og kemiske egenskaber Sikker brug af nanomaterialer
9 Safe-by-design: Lungehindekræft Lungekræft Fibre-paradigmet Mineraluld Malersyndrom Organiske opløsningsmidler Vandbaseret maling
10 Problemet med nano 1 mikropartikel 1 million partikler 1 milliard nanopartikler 60 μm diameter 600 nm diameter 60 nm diameter Mindre partikler: Flere partikler per vægtenhed Større overfladeareal
11 Total generated particles, dn/dlogdp [#/cm 3 ] Nanoparticles has a large exposure potetial Nano-TiO 2 er 300 gange mere støvende end større TiO 2 partikler TiO 2 ultrafine TiO 2 pigment Diameter, D p [nm] Data fra Schneider and Jensen (2008) Ann. Occ. Hyg. 100 nm 100 nm
12 Problemet med nano Flere partikler Større overfladeareal Mere støvende - Bliver i luften i længere tid
13 RISKO = Fare x Eksponering Keld A Jensen
14 Erhvervsmæssig eksponering Laboratorier (akademiske/kommercielle) Produktion Vedligeholdelse og håndtering af produkter Bortskaffelse Genbrug Maria Messing, Lund University
15 Eksponering - Frie nanopartikler På huden Oralt Inhalation Injektion Mave / Hud / Lunger 1 m 2 2 m m 2
16 Luftvejene Øvre luftveje Den tracheobronkiale region Den alveolare region Maria Messing, Lund University
17 Luftvejene Maria Messing, Lund University
18 Alveolerne Luftveje Små partikler Nanopartikler Rekrutering Aktivering Partiklerne deponeres i slimlaget og fjernes Makrofager spiser partiklerne INFLAMMATION Udsender signalstoffer ROS Udsender signalstoffer Translokation Nanomaterialerne forbliver i lungerne Kronisk inflammation Marianne Dybdahl
19 Alveolerne Carbon nanotubes Donaldson et al. P&Ft 2010 Maria Messing, Lund University
20 Helbredsmæssige effekter af nanomateriale eksponering
21 RISKO = Fare x Eksponering Keld A Jensen
22 Fare - Hvordan og hvor måler vi nanotoksikologi? Cellekulturer Laboratorie dyr Mennesker In vitro In vivo
23 Fare - Hvordan og hvor måler vi nanotoksikologi?
24 Inflammation
25 Total number of cells in BAL fluid Total number of cells in BAL fluid Inflammation Eksponering for nano-carbon black, nano-tio 2 og MWCNT gav både akut og langvarig inflammation. - op til 92 dage for nogle typer carbon nanotubes ** *** Control TiO * Macrophages Neutrophils Lymphocytes ** Macrophages Neutrophils Lymphocytes Efter 5 dage Efter 4 uger
26 Inflammation Eksponering for nano-carbon black, nano-tio 2 og MWCNT gav både akut og langvarig inflammation. Donaldson et al., 2002 Overfladearealet prædikterer graden af inflammation -både for runde nanopartikler og fiberlignende nanomaterialer
27 Kræft
28 Kræft Kræft skylders mutationer i DNAet. På hvilke måder kan nanomaterialeeksponering resultere i kræft? Kronisk inflammation. Dannelse af ROS (reaktive oxygenforbindelser). Fiber form.
29 Carbon Black - en ROS danner CB danner både cellulært og acellulært ROS. CB inducerer DNA stengebrud både in vivo and in vitro. CB inducerer mutationer in vivo and in vitro. Undersøgelser af mutationsspektrumet peger mod ROS. CB er klassificeret som et muligt kræftfremkaldende for mennesker af IARC (2B).
30 En specifik MWCNT er klassificeret som et muligt kræftfremkaldende for mennesker af IARC (2B) Mitsui-7 Intraperitoneal injektion. Mitsui-7 MWCNT var kræftfremkaldende i et 2 års rotte Kulstofnanorør er genotoxiske og inhalationsstudie: muligvis kræftfremkaldende. 2, 0.2, 0.02 mg/m 3 Afhænger af deres form og længde! 6 timer/dag, 5 dage/uge Lungekræft ved 2 og 0.2 mg/m 3 Mitsui-7 Tagaki et al. 2012
31 Hjertekar-sygdomme
32 Inhalation af partikler påvirker helbredet: Sod og dødsfald per 1000 personer årene før og efter kul blev forbudt in Dublin Forbud Sod: -70% Forbud Lungerelaterede dødsfald: -15% Alle dødsfald: -6% Hjerterelaterede dødsfald: - 10% Clancy et al. Lancet 360: , 2002
33 Mekanisme? Partikler Hjertekarsygdom
34 Global genekspression i mus efter nanomateriale eksponering Nanomaterialer Alle gener Plasma
35 Akutfaserespons Akutfaseresponset er det systematiske respons på akutte og kroniske inflammatoriske tilstande forårsaget af bakterielle infektioner, traumer og infarkt Gabay and Kushner, 1999
36 Hvorfor kan dette være farligt?
37 Akutfaseproteinerne CRP & SAA i blod er associeret med risiko for hjertekarsygdom i prospektive epidemiologiske studier Nurses Health Study Ridker et al, NEJM, 2000
38 Mekanisme: Overekspression af akutfasereponsproteinet SAA accelererer plaque progression
39 Mekanisme: Overudtryk af akutfasereponsproteinet SAA accelererer plak progression APOE -/- mus blev inficeret med en virus der overudtrykte Saa1 SAA inducer foam cell dannelse i makrofager Dong et al, Mol. Med 2011 Ha Young Lee et al, 2013, BBRC
40 Relative Saa3 ekspression Stærk korrelation mellem lunge Saa3 udtryk og inflammation TiO2 and CB instillations TiO2 and CB inhalation Biofuel dust instillation Controls instillation Instillation Mitsui Instillation Thomas Swan Instillation Sigma long Antal inflammationsceller i lungeskyllevæsken Saber AT et al, Plos One, 2013
41 Hypotese: Partikel-induceret akutfaserespons i lungerne fører til åreforkalkning Partikler Inflammation og akutfaserespons i lungerne Systemisk cirkulation af akutfaseproteiner Åreforkalkning Hjertekarsygdom
42 Hypotese: Partikel-induceret akutfaserespons i lungerne fører til åreforkalkning Partikler Systemisk cirkulation af akutfaseproteiner Åreforkalkning Pulmonary NANOPARTIKLER? Inflammatory & acute phase response Hjertekarsygdom
43 Sammenhæng mellem deponeret overfladeareal og risikoen for hjertekarsygdom Deponeret overfladeareal prædikterer mængden af inflammatoriske celler Mængden af inflammatoriske celler korrelerer med akutfaseresponset i lungerne Akutfaseresponset prædikterer risikoen for hjertekarsygdom Nanopartikler: Større overflade Mere inflammation Større akutfaserespons Højere risiko for hjertekarsygdom.
44 Opsumering
45 Opsummering Problemet med nano: - Flere partikler - Større overfladeareal - Mere støvende. Inhalation er den hyppigste eksponeringsrute. Bliver deponeret dybere i lungen. bliver længere tid i lungen. Nanomaterialeeksponering resulterer i: - Inflammation. - Øget risiko for at udvikle kræft. - Øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme.
46 Grænseværdier
47 Erhvervsmæssige grænseværdier for nanomaterialer Danmark og EU skelner endnu ikke mellem nano og de større partikler ift. grænseværdier. Grænseværdierne for TiO 2 er lige nu 10 mg/m 3. NIOSH har foreslået nye grænseværdier for nano-tio 2 på 0.3 mg/m 3. Grænseværdierne for carbon black er 3.5 mg/m 3. Forslået grænseværdier for CNT: mg/m 3 (NIOSH). Arbejdstilsynet har bedt NFA om at foreslå nye erhvervsmæssige grænseværdier for nano-tio 2, nano-carbon black and CNTs.
48 Hvad kan I gøre?
49 Hvad kan I gøre? Arbejder i med nanomaterialer? Er der udslip af nanomaterialer på jeres arbejdsplads? Er der mulighed for eksponering? Hvis i kan svare ja til en af disse spørgsmål bør i overveje hvordan medarbejderne beskyttes.
50 Hvad kan I gøre? NanoSafer: NanoSafer kan bruges til at identificere, om et stof skal betragtes som et nanomateriale, samt til at vurdere risikoen ved at anvende et specifikt nanomateriale i en given arbejdssituation og det anbefalede beskyttelsesniveau, som medarbejdere bør arbejde under. Generelt: Udluftning, åndedrætsværn og friskluftforsyning.
51 Tak til: NFA: Ulla Vogel Håkan Wallin Anne T. Saber Nicklas R. Jacobsen Petra Jackson Keld A. Jensen Karin S. Hougaard Asger W. Nørgaard Jitka Stilund Hansen Jorid B. Sørli Yishi Huang Gunnar D. Nielsen Peder Wolkoff Per Axel Clausen Funding: The Danish NanoSafety Center, grant# The European Community's Seventh Framework Programme (FP7/ ) under grant agreement # (Nanosustain). Health Canada's Chemical Management Plan-2 Nano research funds and Genomics Research and Development Initiative. Danish Working Environment Research Fund. Danish Environmental Protection Agency. The Danish 3R-Center (continuation of project). Health Canada: Sabina Halappanavar Carole Yauk Mainul Husain Sarah Labib
52 Tak for jeres opmærksomhed!! Spørgsmål:
53 Hvordan overførte vi CNT fra en tønde til laboratorieflasker? Photo: Per Axel Clausen
54 Meget forsigtigt! Photos: Per Axel Clausen
Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: [email protected] Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: [email protected] Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: [email protected] Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?
Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition
Nanopartiklers toksikologi er det farligt at indånde nanopartikler?
Nanopartiklers toksikologi er det farligt at indånde nanopartikler? Ulla Vogel [email protected] Dansk Center for Nanosikkerhed Udsættelse for nanopartikler I arbejdsmiljøet Som forbruger Ydre miljø Eksponeringsveje
Dansk Center for Nanosikkerhed
Status for Dansk Center for Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: [email protected] Vores vision Forskning Viden om mekanismer
NANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion. Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel
NANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel Subproject 4: Model for risk assessment (DHI) NANOKEM (2007-2011) Subproject 1: Exposure
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT NANOTEKNOLOGI OG ARBEJDSMILJØ Henrik Vejen Kristensen Center for Arbejdsliv [email protected] +45 7220 2636 NANOPARTIKLER I ARBEJDSMILJØ Baggrundsviden Nanopartikler
Sundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Nanoteknologi til Søs
Nanoteknologi til Søs Nanoteknologi, nanopartikler, relevans for det marine område og potentielle arbejdsmiljø risici? Keld Alstrup Jensen Seniorforsker (cand.scient., Ph.D.) Forskningsgruppen Nanotoksikologi
Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?
Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker ([email protected]) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition
nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB
Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu
Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige
3. Eksponering i arbejdsmiljøet
3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.
miljø og sundhed Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 21. årgang, nr. 3, dec.
1 miljø og sundhed Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 21. årgang, nr. 3, dec. 2015 Læs om status for forskning i nanosikkerhed ny screeningsmetode
Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning
Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier
Nanopartikler i arbejdsmiljøet. Viden og inspiration om håndtering af nanomaterialer
Nanopartikler i arbejdsmiljøet Viden og inspiration om håndtering af nanomaterialer Udarbejdet af: Henrik Vejen Kristensen Svend Brun Hansen Gitte Rasmussen Holm Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed
Nanomaterialer på danske arbejdspladser hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer EU Forslag til en definition et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale,
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros
Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 [email protected] Luftforurening 5-10 % af alle danskere dør af
Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
NANOKEM Risikovurdering af nanopartikler i farve-lak industrien
NANOKEM Risikovurdering af nanopartikler i farve-lak industrien Frank Fotel 2,5, Anders Permin 2, Karl-Heinz Cohr 2, Henrik Rye Lam 2, Anne Thoustrup Saber 1, Keld Alstrup Jensen 1, Karin Sørig Hougaard
Hvad er nano? Og hvor kommer det fra?
Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? DANVA Temadag om miljøfremmede stoffer Christian Fischer, Teknologisk Institut Disposition Hvad er nano og nanomaterialer Hvorfor nanomaterialer Anvendelse af nanomaterialer
Øje på arbejdsmiljøet
Øje på arbejdsmiljøet Grønbog om nanoteknologi Status, perspektiver og udfordringer i arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet, september 2010 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks
HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING
HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred
Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem
Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,
Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet [email protected]
Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet [email protected] Den Danske Liste over kræftfremkaldende stoffer Verdens længste liste (næsten 600) Grænseværdier for
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Nye virkemidler til sikker håndtering af. Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Nye virkemidler til sikker håndtering af Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden VITAL nano: Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer Grundlag 67 repræsentanter F&U Arbejdsmiljø Forretningsudvikling
Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen
Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering
Sundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Hvor farlig er asbest?
Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008
Debatpjece med anbefalinger. Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer
Debatpjece med anbefalinger Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer DEBATPJECEN ER UDARBEJDET AF: Seniorkonsulent Henrik Vejen Kristensen Teknologisk Institut Center for Arbejdsliv Faglig leder
miljø og sundhed Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 19. årgang, nr.
1 miljø og sundhed Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 19. årgang, nr. 3, december 2013 Læs om en mulig forklaring på partikelforårsaget hjerte-kar-sygdom
Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering af titandioxid (TiO2).
31. oktober 2017 One pager om TiO 2-sagen forud for CARACAL-mødet d. 15.-16. november 2017 Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering
Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv. Miljøprojekt nr. 1534, 2014
Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv Miljøprojekt nr. 1534, 2014 Titel: Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv Forfatter: Elsa Nielsen Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering
SNEHOLT & NILSEN A/S
EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1
Lær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 17.9.2014 Befolkningsundersøgelser: Hvordan kan et bedre indeklima reducere risikoen for luftvejs-
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Luft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 [email protected] Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje
Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder
Hvordan sikres arbejdsmiljøet på arbejdspladser med
Hvordan sikres arbejdsmiljøet på arbejdspladser med Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden Dagen i dag 10.00 10.15 Velkomst og introduktion til VITAL Nano v/professor Anders Baun, DTU Miljø 10.15 10.45
Arbejdsmiljø og sunde børn
100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker ([email protected]) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få
Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få
Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens
Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske
Arbejdspladsbrugsanvisning
Arbejdspladsbrugsanvisning Krav om arbejdspladsbrugsanvisning når: - Opfylder kriterier for klassificering (orange mærker) - Optaget på AT- liste over grænseværdier - Indeholder 1% af klassificeret stof
Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse
Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 [email protected] Luftforurening og arbejdsmiljø 8-10
Helbredsmæssige aspekter af glasfiber
Helbredsmæssige aspekter af glasfiber I den danske kompositbranche anvendes kontinuerlige e-glasfibre, i daglig tale "glasfiber", til armering af plast (f.eks. polyester, vinylester, epoxy m.m.). Generelt
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.
Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen
- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
