LRAIC-MODELNOTAT RETNINGSLINIER FOR BOTTOM-UP OMKOSTNINGSANALYSEN

Transkript

1 LRAIC-MODELNOTAT RETNINGSLINIER FOR BOTTOM-UP OMKOSTNINGSANALYSEN 6. april 2001

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INTRODUKTION... 1 HOVEDAFSNIT A: OVERSIGT OVER BOTTOM-UP MODELLERING... 2 KAPITEL 2 STRUKTURERING AF BOTTOM-UP MODELLER ESTIMERING AF EFTERSPØRGSLEN ESTIMERING AF ENHEDSOMKOSTNINGERNE OPBYGNING AF NETTET BESTEMMELSE AF OMKOSTNINGERNE VED NETTET BESTEMMELSE AF OMKOSTNINGERNE VED SAMTRAFIKPRODUKTER... 6 KAPITEL 3 OPTIMERING I BOTTOM-UP MODELLEN LOVMÆSSIGE KRAV SCORCHED NODE ANTAGELSEN RETNINGSLINIER FOR OPTIMERING OPTIMERINGENS IMPLIKATIONER FOR SAMMENLIGNINGEN AF DE TO MODELLER HOVEDAFSNIT B: ACCESSNETTET KAPITEL 4 MODELLERING AF ACCESSNETTET ALTERNATIVE FREMGANGSMÅDER DE FORSKELLIGE TRIN FORBUNDET MED MODELLERING AF ACCESSNETTET ACCESS MODELLENS OUTPUT IMPLIKATIONER AF DE FORSKELLIGE SCENARIER I ACCESSNETTET KRYDSCHECK AF RESULTATER FRA ACCESSMODELLEN HOVEDAFSNIT C: DET OVERORDNEDE NET KAPITEL 5 EFTERSPØRGSEL I DET OVERORDNEDE NET INTRODUKTION ESTIMERING AF SLUTBRUGEREFTERSPØRGSLEN ESTIMERING AF DEN DIMENSIONEREDE EFTERSPØRGSEL KAPITEL 6 MODELLERING AF CENTRALER CENTRALERS HIERARKI VALG MELLEM FORSKELLIGE KNUDEPUNKTER DE MODELLEREDE OMKOSTNINGSKATEGORIER KAPITEL 7 MODELLERING AF TRANSPORTNETTET MODELLERING AF DEN BASALE NETARKITEKTUR OG NETKONFIGURATION MODELLERING AF EN IDEEL TRANSMISSIONSKONFIGURATION DE FORSKELLIGE SCENARIERS IMPLIKATIONER FOR TRANSMISSIONSNETTET KAPITEL 8 MODELLERING AF INFRASTRUKTUREN UDGRAVNING AF TRACÉER KABELFØRINGSVEJE KABEL DE FORSKELLIGE SCENARIERS IMPLIKATIONER FOR INFRASTRUKTUREN HOVEDAFSNIT D: SAMHUSNING KAPITEL 9 MODELLERING AF SAMHUSNING MODELLERING AF SAMHUSNING I FORBINDELSE MED ACCESSFORBINDELSER MODELLERING AF OMKOSTNINGERNE VED SAMHUSNING TIL UDVEKSLING AF TRAFIK SAMHUSNINGSDATA... 45

3 HOVEDAFSNIT E: OMKOSTNINGER KAPITEL 10 GENANSKAFFELSESVÆRDIER KAPITEL 11 INDIREKTE OMKOSTNINGER INDIREKTE NETOMKOSTNINGER OVERHEADOMKOSTNINGER KAPITEL 12 DRIFTSOMKOSTNINGER TEORETISKE ESTIMATER FOR OMKOSTNINGERNE MARK-UP PÅ KAPITAL KAPITEL 13 ANNUALISERING DEN FORTRUKNE METODE ALTERNATIVER TIL ØKONOMISKE AFSKRIVNINGER ANNUITETER KAPITEL 14 DRIFTSKAPITAL BEREGNING AF OMKOSTNINGEN TIL DRIFTSKAPITAL HOVEDAFSNIT F: MODELFUNKTIONALITET KAPITEL 15 MODELFUNKTIONALITET MODEL-OUTPUT DIREKTE ALLOKERBARE OMKOSTNINGER, DELTE OMKOSTNINGER OG FÆLLESOMKOSTNINGER ESTIMERING AF OMKOSTNINGSRELATIONER ESTIMERING FOR ANDRE INKREMENTER GENERELLE MODELKRAV FØLSOMHEDSANALYSE KAPITEL 16 KRITERIER APPENDIKS APPENDIKS 1 FORKORTELSER APPENDIKS 2 SAMMENFATNING AF UDGANGSPUNKTSCENARIET OG OPTIMALE SCENARIO APPENDIKS 3 DOKUMENTATION FOR BOTTOM-UP MODELLEN A.3.1 BESKRIVELSE AF DEN UNDERLIGGENDE TEKNOLOGI, STRUKTUR OG KONFIGURATION AF DET MODELLEREDE NET A.3.2 MODELINPUT A.3.3 ALGORITMER OG FORMLER A.3.4 OMKOSTNINGSRELATIONER A.3.5 PLACERING AF OUTPUT I MODELLEN A.3.6 REGLER FOR FORDELING AF DELTE OMKOSTNINGER OG FÆLLESOMKOSTNINGER A.3.7 ESTIMATER FOR NETELEMENTER OG RELEVANTE PRODUKTER APPENDIKS 4 VÆSENTLIGE LRAIC-KVALITETSKRAV A.4.1 KVALITETSKRAV TIL FORSYNINGSPLIGTTJENESTER A.4.2 ØVRIGE KRAV TIL FASTNETTJENESTER (PEJLEMÆRKER FOR LRAIC-KVALITET) A.4.3 KVALITETSKRAV TIL KOBLET SAMTRAFIK TRANSMISSION TALEKVALITET... 78

4 Introduktion Kapitel 1 Introduktion Det overordnede modelnotat beskriver fælles retningslinier for forhold vedrørende top-down og bottom-up modellerne. Nærværende notat fastlægger retningslinier for de forhold, som specifikt vedrører bottom-up omkostningsanalysen, der skal gennemføres af de øvrige udbydere i Danmark. Både retningslinier opstillet som kriterier og øvrige retningslinier skal følges med mindre det eksplicit fremgår, at der er tale om tekst af vejledende karakter, som udbyderne kan vælge at fravige. Øvrige fravigelser forudsætter forudgående afklaring med Telestyrelsen. Bottom-up omkostningsanalysen skal udarbejdes af de udbydere af telenet eller teletjenester, der ønsker adgang til samtrafik til priser, der er beregnet efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Det er ikke formålet med dette notat, at det skal fungere som manual for modelbygningen. Det er Telestyrelsens opfattelse, at udbyderne bør have frihedsgrader til selv at tilrettelægge en passende modelopbygning inden for de minimumskrav og kriterier, som er fastlagt i modelnotaterne. Det skal endvidere fremhæves, at en bottom-up omkostningsanalyse i sagens natur vil indeholde forenklede modeller af, hvordan et telenet vil se ud i Danmark. Telestyrelsen har imidlertid behov for at få pålidelig dokumentation for, at bottom-up analysen realistisk afspejler omkostningerne hos en hypotetisk, effektiv SMP-udbyder i Danmark. Sammenligningsfasen vil derfor bl.a. skulle sikre, at bottom-up analysen har givet pålidelige resultater. Modelnotatet er struktureret i seks hovedafsnit: Hovedafsnit A giver et overblik over bottom-up modellering under scorched node antagelsen. Hovedafsnit B behandler modellering af accessnettet. Hovedafsnit C behandler modellering af det overordnede net. Hovedafsnit D behandler samhusning Hovedafsnit E behandler omkostningsemner. Hovedafsnit F behandler krav til modellens funktionalitet. Appendiks 1 indeholder en liste over forkortelser, Appendiks 2 indeholder en oversigt over udgangspunktscenariet og det optimerede scenario, Appendiks 3 gennemgår kravene til modeldokumentationen, og Appendiks 4 indeholder en oversigt over kvalitetskrav. 1

5 HOVEDAFSNIT A: OVERSIGT OVER BOTTOM-UP MODELLERING 2

6 Strukturering af bottom-up modeller Kapitel 2 Strukturering af bottom-up modeller En bottom-up model er et redskab til at producere omkostningsestimater for bestemte tjenester under hensyntagen til en række bibetingelser. Bottom-up modellen skal producere LRAICestimater for udveksling af trafik, accessforbindelser og samhusning under hensyntagen til scorched node antagelsen. Modellen inkorporerer et sæt af generelle antagelser, bestemte input, deloutput og endeligt output koblet til hinanden gennem brug af formler baseret på specifikke tekniske, økonomiske og regnskabsmæssige principper. Figur 2.1 Simplificeret oversigt over trinnene i opbygningen af en bottom-up model Slutbrugerefterspørgsel (intern og ekstern samtrafik) Dimensioneret efterspørgsel Udstyrspriser & Teknologi-/konfigurationsvalg Design/Opbygning af hypotetisk net (Annualiseret ) kapitalomkostning pr. omkostningskategori for hvert inkrement Fælles kapitalomkostninger Driftsomkostninger pr. omkostningskategori for hvert inkrement Fælles driftsomkostninger Annualiseret omkostning pr. omkostningskategori for hvert inkrement Allokering af omkostningskategorier på hver tjeneste (fastnettelefoni, faste kredsløb og andre tjenester) Allokering af fastnettelefonis andel af omkostningskategorierne på netelementer Mark-up Udledning af omkostning pr. enhed (f.eks. pr. minut) for hvert netelement Aggregering af netelementer for at udlede LRAIC for samtrafikprodukter LRAIC- samtrafikpriser 3

7 Strukturering af bottom-up modeller Når først inkrementerne er blevet defineret, og teknologien og strukturen i nettet er identificeret, kan proceduren for opbygning af en bottom-up model opsummeres i følgende fem trin: Måling af efterspørgslen efter de definerede inkrementer. Fastlæggelse af enhedsomkostninger til udstyr i nettet. Opbygning af et hypotetisk net, både med aktiver og tilhørende driftsaktiviteter, til at levere tjenester til de relevante inkrementer til mindst mulige omkostninger. Bestemmelse af omkostninger ved nettet. Bestemmelse af omkostningerne forbundet med de relevante (her: langsigtede) gennemsnitlige inkrementelle omkostninger for udveksling af trafik, accessforbindelser og samhusning. De første to trin kan fortages samtidigt. Den information, der bliver genereret i disse faser, er nødvendig for at opbygge nettet optimalt. En bestemmelse af omkostningerne for de enkelte tjenester kan kun finde sted, efter at nettet er blevet opbygget. 2.1 Estimering af efterspørgslen Som det blev defineret i det overordnede modelnotat, inkluderer core- og access-inkrementet alle de tjenester, der anvender henholdsvis det overordnede net 1 og accessnettet. Det relevante mål for efterspørgslen efter disse tjenester, defineret som efterspørgslen fra slutbrugerne (interne og eksterne), er det nuværende niveau for efterspørgslen under hensyntagen til fremtidig vækst. Kriterium BU I Udgangspunktet for bottom-up modellen er efterspørgselsniveauet i år 2000 med mulighed for vækst for en SMP-udbyder med forsyningspligt i Danmark efter alle tjenester, der anvender accessnettet eller det overordnede net. Forsyningspligten indebærer, at accessforbindelser skal stilles til rådighed til kunder ligegyldigt, hvor de bor i Danmark. Når bottom-up modellen skal bygges, betyder kravet om at modellere efterspørgselsniveauet i år 2000, at nogle af omkostningerne, som skyldes forsyningspligt, vil blive inkluderet i omkostningsestimaterne. At modellere det nuværende niveau for efterspørgslen med mulighed for vækst indebærer, at bottom-up modellen skal indeholde den geografiske fordeling af trafik i Danmark, at accessnettet skal inkludere tætheden af kunder efter geografisk område og bebyggelse, og at det overordnede net skal inkludere mixet af opkald (lokal, inden for og mellem samtrafikområder) og længden af faste kredsløb i Danmark. Dette niveau for efterspørgslen er det eksogene udgangspunkt for bottom-up modellen. Modellen må ikke ændre placeringen af abonnenterne eller disses opkaldsmønstre. M.h.t. forsyningspligt bør det nævnes, at SMP-udbyderen kun er forpligtet til at levere en forbindelse til abonnenter (denne forbindelse kan leveres ved brug af en fastforbindelse eller radiobaseret teknologi). Hvad angår levering af rå kobber forbindelser, er der ikke forsyningspligt. SMP-udbyderen er kun forpligtet til at levere rå kobber forbindelser, hvis der allerede er en eksisterende ledig forbindelse. M.h.t. delt anvendelse er der kun et krav om en forbindelse, hvis det relevante frekvensbånd er ledigt. Dette betyder, at modellen skal tilfredsstille efterspørgsel 1 Udgøres af centralerne og transportnettet. 4

8 Strukturering af bottom-up modeller efter accessforbindelser og rå kobber i år Herudover skal det modellerede net tage hensyn til den prognosticerede vækst i slutbrugerefterspørgslen. Der er imidlertid ikke noget krav om, at modellen skal modellere et accessnet, som tager hensyn til en fremtidig efterspørgsel efter rå kobberforbindelser på engrosniveau. Dette har betydning for at fastlægge den relevante grad af overskudskapacitet i accessnettet. For at sikre at top-down og bottom-up modellerne producerer information, som kan sammenlignes i sammenligningsfasen, er der valgt basisåret Den nødvendige information vedrørende år 2000 skal være tilgængelig primo marts Begge modeller skal derfor estimere omkostningerne i år Heraf følger, at samtrafikpriserne, der estimeres af modellen, er for år Kriterium BU II Tal for antallet af abonnenter samt disses sammensætning og trafikmønstre skal indhentes for kalenderåret Der er imidlertid en forskel mellem efterspørgslen efter de definerede inkrementer og de endelige krav, der stilles til nettet vedrørende kapacitet og antal linier (den dimensionerede efterspørgsel). Kapitel 4-7 giver yderligere detaljer om, hvordan modellen skal tage højde for faktorer som forbrug i travl time, kvalitetsniveau og modstandsdygtighed over for fejl, når der skal opbygges et net, der kan tilfredsstille en given slutbrugerefterspørgsel. Tilpasningerne kan i nogle tilfælde variere mellem de tjenester, der leveres. Valget af teknologi kan også have indvirken, da problemstillingerne ved dimensionering af et pakkekoblet net er forskellige fra problemstillingerne ved dimensioneringen af et kredsløbskoblet net. 2.2 Estimering af enhedsomkostningerne Bottom-up modellen skal indsamle enhedsomkostningerne på udstyr og klargøre forskelle i driftsomkostninger og indirekte omkostninger knyttet til forskellige teknologier. Modellen skal kunne foretage en optimering for at bestemme, hvilken teknisk løsning, hvilken topologi og/eller hvilken udstyrsstørrelse der minimerer omkostningerne. Denne skal herefter benyttes til at opbygge nettet. Der stilles kun krav om beskrivelse og dokumentation af den (de) i modellen valgte teknologi(er)s indvirkning på driftsomkostningerne. Det gælder for såvel udgangspunktscenariet som det optimale scenario. Begrundelsen for, at en given teknologi er valgt, kan imidlertid indeholde en diskussion af andre teknologiers indflydelse på driftsomkostningerne. 2.3 Opbygning af nettet Dimensioneringsprocessen for kategorien af direkte netomkostninger vil basere sig på tekniske principper. Eksempelvis kan antallet af porte i en central estimeres v.h.a. travl time Erlang i centralerne. Andre omkostningskategorier er nødvendige for at bidrage med funktionsdygtighed til kategorien bestående af direkte netomkostninger. Denne kategori kaldes indirekte netomkostninger. Antallet af racks i en lokalcentral kan f.eks. estimeres v.h.a. de direkte netomkostninger ved en central. Bottom-up modeller skal også inkludere overheadomkostninger (såsom f.eks. motorkøretøjer, personaleafdeling m.v.). Bottom-up modeller har som regel anvendt mark-ups på investerings- 5

9 Strukturering af bottom-up modeller omkostningerne i de øvrige omkostningskategorier for at estimere disse omkostningerne. En anden mulig tilgang er at anvende benchmarks. Ved brug af benchmarks skal der korrigeres for relevante forskelle i forhold til vilkårene for en effektiv SMP-udbyder på det danske marked. 2.4 Bestemmelse af omkostningerne ved nettet Bottom-up skal herefter bestemme den totale investeringsomkostning ved nettet. Modellen skal imidlertid beregne de årlig omkostninger. Investeringsomkostningerne skal derfor annualiseres for at generere et årligt tal for kapitalomkostningerne forbundet med brugen af hvert aktiv. Driftsomkostningerne udgør en betydelig andel af de totale årlige omkostninger forbundet med et net. Det er vanskeligt at estimere disse tilfredsstillende i en bottom-up model. Mange bottomup modeller anvender blot en mark-up på kapitalomkostningerne for at få et estimat af driftsomkostningerne. Hvor det er muligt, skal der imidlertid udvikles modeller for driftsomkostningerne. En sådan model kan eksempelvis for en given central beregne vedligeholdelsesomkostningernes størrelse. 2.5 Bestemmelse af omkostningerne ved samtrafikprodukter Det sidste trin i bottom-up processen vil være at bestemme omkostningerne til de forskellige samtrafikprodukter, der skal udbydes. Baseret på det hypotetiske net, der er blevet opbygget, skal modellen beregne de langsigtede gennemsnitlige inkrementelle omkostninger, der kan allokeres til hver af de forskellige tjenester. Det betyder, at alle de forskellige omkostningskategorier direkte netomkostninger, indirekte netomkostninger og overheadomkostninger aggregeres til netelementer, der danner byggeklodserne ved udregning af omkostningerne ved samtrafikprodukterne. I nogle tilfælde vil fordelingen af omkostningerne til forskellige netkomponenter og tjenester i en vis udstrækning være arbitrære. Derfor skal modellen besidde den fornødne funktionalitet til at tillade alternative allokeringer af omkostninger til de forskellige tjenester og samtrafikprodukter. Disse krav er beskrevet i kapitel 15. 6

10 Optimering i Bottom-up Modellen Kapitel 3 Optimering i Bottom-up Modellen 3.1 Lovmæssige krav Det fremgår af samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 4 at bottom-up modellen skal: "tage udgangspunkt i, hvad det vil koste at producere de pågældende samtrafikprodukter i et ideelt opbygget net og ideelt drevet selskab, baseret på de nyeste teknologiske løsninger og en optimalt opbygget organisation." Bestemmelsen danner grundlag for optimeringen af centraludstyr, og denne optimering af centraludstyr kan inkludere et hvilket som helst mix af teknologiske løsninger, som viser sig mest omkostningseffektive. Det fremgår dog også af samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 5 samt de relevante lovbemærkninger, at bottom-up analysen skal opfylde en "scorched node" antagelse. Scorched node antagelsen er nærmere beskrevet i afsnit 3.2. Dette kapitel gennemgår, hvad optimering af centraludstyr omfatter, samt hvilke minimumskrav de udbydere, der opbygger bottom-up modellen, skal tage hensyn til. De nærmere implikationer for centraler gennemgås i kapitel 6. Andre typer af optimering, så som optimering af accessnettet, transportnettet og infrastruktur, gennemgås i henholdsvis kapitel 4, 7 og Scorched node antagelsen Lovteksten giver ikke klare fortolkningsmæssige retningslinier for scorched node antagelsen, hvorfor der i overensstemmelse med lovbemærkningerne må ses på scorched node antagelsen, som den er anvendt i den fælleseuropæiske bottom-up analyse eller den definition, der er anvendt i andre lande. En samlet vurdering af disse LRAIC-analyser har vist, at den afgørende fællesnævner, for så vidt angår fortolkningen af "scorched node" antagelsen, er, at der skal være centraludstyr på SMP-udbydernes nuværende placeringer af netværksnoderne ("sites"). Mens placeringen af centralerne er blevet taget for givet, er de internationale erfaringer derimod blandede, for så vidt angår antallet af centraler under scorched node antagelsen. Den fælleseuropæiske bottom-up analyse antog, at scorched node antagelsen indebar, at det eksisterende antal centraler skulle modelleres. Andre modeller antager derimod, at scorched node antagelsen begrænser antallet af sites ikke antallet af centraler. Telestyrelsen tolker bekendtgørelsens bemærkninger om modellering af et optimalt opbygget net således, at det optimale scenario under scorched node antagelsen er begrænset af antallet af sites på deres eksisterende placeringer. De centralers placering, der skal tages for givet, er angivet i afsnit Scorched node antagelsen indebærer dog ikke et krav om, at transportnettet herunder kabler, tracéer m.v. ligger fast. Antagelsen indebærer heller ikke, at der rent faktisk skal placeres samme antal og samme type af centraler på disse geografiske positioner. Kriterium BU III Bottom-up modellen skal vise omkostningerne ved et ideelt opbygget net og et ideelt drevet selskab, baseret på de nyeste teknologiske løsninger og en optimalt opbygget organisation. Der skal dog tages udgangspunkt i den grundlæggende geografiske netarkitektur i SMP-udbyderens net. Dette indebærer, at der skal placeres centraludstyr på 7

11 Optimering i Bottom-up Modellen de nuværende geografiske placeringer af SMP-udbyderens netværksnoder (scorched node antagelsen) Definitionen af en central Følgende liste af netelementer falder ind under definitionen af en central: Et udbrudt abonnenttrin/koncentrator. En lokalcentral. En transitcentral. En samtrafikcentral. En ATM switch. En IP-router. Uanset hvilken type af central, der anvendes, vil afgrænsningen mellem det overordnede net og accessnettet fortsat være liniekortet (eller tilsvarende udstyr i et pakkekoblet net) placeret i den pågældende central, hvor liniekortet inkluderes i omkostningerne til accessnettet. En effektiv udbyder må endvidere forventes at have en række andre centraler i sit net. TDC har eksempelvis også en række IN-, GAIN- og udlandscentraler. Disse centraler falder ikke ind under definitionen af en central, som anvendes i LRAIC-projektet. Disse centraler vil imidlertid skulle inkluderes i bottom-up modellen, hvis de er nødvendige for de tjenester, som udgør det relevante inkrement, eller hvis de deler omkostninger (som f.eks. lokaleomkostninger) med de ovenfor oplistede centraler. Der stilles derimod ikke krav om at placere centraler på de sites, hvor der alene er placeret en IN-, GAIN- eller udlandscentral. For at sikre en effektiv sammenligning af bottom-up og top-down modellen i en situation, hvor der tillades anvendt pakkekoblet teknologi i bottom-up modellen, er det nødvendigt, at de øvrige udbydere modellerer et kredsløbskoblet net i udgangspunktscenariet. Dette betyder, at valg af centraler i udgangspunktscenariet er begrænset til kredsløbskoblet teknologi. Dette er beskrevet mere udførligt i afsnit Retningslinier for optimering Tjenester som anvender det overordnede net Selv om core-inkrementet er defineret bredt som indeholdende alle de tjenester, der anvender det overordnede net, vil disse tjenester anvende forskellige typer af centraler. Hidtil har adskillelsen af fastnettelefoni 2 og data eksempelvis været rimeligt klar. Trafik hørende til fastnettelefoni er typisk blevet transporteret over et kredsløbskoblet net, hvorimod datatrafik er blevet transporteret over ATM/IP net. Adskillelsen mellem de to net bliver imidlertid mindre og mindre tydelig, og der er tegn på konvergens i den måde, trafik bliver transporteret. Det betyder, at selvom det endelige formål med omkostningsanalysen kun er at bestemme omkostninger ved fastnettelefonitjenester (særligt 2 Fastnettelefoni indeholder PSTN og ISDN. 8

12 Optimering i Bottom-up Modellen samtrafik), skal bottom-up modellen også inkludere centraler, som anvendes af andre (data) tjenester. Der er to årsager til dette: Trafik hørende til fastnettelefoni transporteres muligvis over centraler, som anvendes til andre tjenester. Centraler, der anvendes til andre tjenester, vil typisk dele sites og andre omkostninger med PSTN centraler. Beslutningen om, hvilken type af central der anvendes til at bære de forskellige tjenester, er en beslutning, som de øvrige udbydere træffer under hensyntagen til de retningslinier, som er gennemgået i afsnit 6.3. Kriterium BU IV Bottom-up modellen skal være i stand til at vise, hvordan centralerne håndterer hver af de overordnede tjenestekategorier (fastnettelefoni, faste kredsløb og andre tjenester) Krav til det optimerede net Telestyrelsen er opmærksom på den usikkerhed, der findes omkring anvendelsen af pakkekoblede teknologier, særligt for så vidt angår traditionelle smalbåndstjenester og almindelig taletelefoni. Det modellerede nets kvalitetsniveau, funktionalitet og andre karakteristika skal dog svare til det samtrafikprodukt, som SMP-udbyderens fysiske net er designet til, således at teletjenesters integritet og interoperabilitet bevares. Den optimering, der foretages i bottom-up modellen, er derfor underlagt en række minimumskrav. Disse omfatter: Nettet skal dimensioneres korrekt. Nettet skal tilbyde tjenester med en kvalitet og funktionalitet svarende til den, som SMPudbyderen tilbyder samtrafik- og slutbrugere i år Nettet skal overholde scorched node antagelsen. Nettet skal være teknisk gennemførligt. Nettet skal kunne bære de relevante samtrafikprodukter. Nettet skal være omkostningseffektivt. Hvert af disse minimumskrav er gennemgået nedenfor Nettet skal dimensioneres korrekt Det optimerede net skal kunne håndtere den modellerede efterspørgsel (trafik). Det skal dokumenteres, at nettet kan håndtere den modellerede trafik, jf. beskrivelsen i kapitel 5. I praksis indebærer dette, at modellen skal dokumentere, at centraler er dimensioneret til at kunne håndtere alle abonnentlinier, at centraler er dimensioneret til at kunne håndtere al relevant trafik under hensyntagen til travl time (både i form af antal opkald og opkaldenes længde) og afvisningsgrad, og at den trafik, der behandles i centralerne og som bruger transportnettet, faktisk kan transporteres over transportnettet, og at nettet er dimensioneret med tilstrækkelig modstandsdygtighed over for fejl ( resilience ). 9

13 Optimering i Bottom-up Modellen Kriterium BU V Bottom-up modellen skal vise, at det optimerede net kan håndtere den dimensionerede trafik Tjenester med en tilstrækkelig kvalitet Et af de vigtigste krav til det optimerede net er, at det kan tilbyde tjenester med et tilstrækkelig højt kvalitetsniveau. Det traditionelle kredsløbskoblede taletelefoninet har vist sig at være meget driftsikkert og har leveret en meget høj Quality of Service (QoS). Fordelen ved pakkekoblede teknologier er, at de er meget effektive til at transportere information, mens ulempen er mulige problemer med realtidstjenester. Kriterium BU VI De udbydere, der udvikler bottom-up modellen, skal vise, at det optimerede net producerer tjenester med et kvalitetsniveau og funktionalitet, der som minimum svarer til det niveau, som SMP-udbyderen tilbyder samtrafik- og slutbrugere. Appendiks 4 indeholder en liste over de kvalitetsrelaterede parametre, der vurderes som værende de mest relevante og kritiske i valget mellem forskellige teknologier. Ikke-inkluderede forsyningspligt- eller samtrafikkrav vil således tillige kunne gøres gældende som værende relevante. De oplistede kvalitetsparametre kan opdeles i 3 grupper. Den første gruppe af kavalitetsparametre er krav til SMP-udbyderens forsyningspligtydelser. Der er tale om krav, der også skal kunne opfyldes af bottom-up modellen. De ikke medtagne krav til forsyningspligtydelserne gælder også for bottom-up modellen, men har ikke samme grad af relevans. Den anden gruppe er pejlemærker til det modellerede net i bottom-up modellen, der er baseret på faktiske tal i SMP-udbyderens net i år Disse pejlemærker angiver et niveau, som bottom-up modellen i store træk skal opfylde. Den tredje gruppe er krav til transmission og talekvalitet, der følger af samtrafikaftalerne. Såfremt disse krav ikke kan overholdes, skal der fremlægges dokumentation for, at den resulterende kvalitet på anden måde sikres at svare til den kvalitet, som SMP-udbyderen tilbyder egne kunder og samtrafikpartnere. Kvalitet afhænger bl.a. af: Afvisningsgraden, som angiver den andel af opkaldsforsøg i travl time, som ikke gennemføres, fordi udstyret f.eks. er fejlramt eller optaget af andre opkald. Nettets modstandsdygtighed over for fejl ( resilience ), som er evnen til at levere tjenester f.eks. i forbindelse med sammenbrud eller overbelastninger. Modstandsdygtighed relaterer sig også til begreber som forsyningssikkerhed, hvilket indebærer et behov for et tilstrækkeligt stort antal centraler og transmissionsforbindelser til at undgå, at større dele af landet er uden forbindelse i tilfælde af, at en central eller transmissionsforbindelse går ned. 10

14 Optimering i Bottom-up Modellen Talekvalitet, som f.eks. kan fastlægges ud fra en subjektiv vurdering, og som f.eks. kan være forringet som følge af kodninger (kvantiseringsstøj) 3. Transmissionsforsinkelse, som er den tid, det tager at overføre en datapakke gennem nettet Praktisk teknisk gennemførlighed Det optimale net skal endvidere være baseret på en praktisk og teknisk gennemførlig løsning. Nettet må således ikke være rent teoretisk eller eksperimentelt, men skal afspejle et net, således som det ville blive opbygget eller udbygget af udbydere, som skulle bygge et nationalt net i dag. De øvrige udbydere skal demonstrere nettets praktiske og tekniske gennemførlighed ved at vise, hvordan de optimerede centraler relaterer sig til accessnettet. I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt nettet er teknologisk gennemførligt, vil Telestyrelsen endelig betragte de sidste par års udvikling af telenet. Udbyderne, som udvikler bottom-up modellen, skal derfor dokumentere, at det optimerede net er konsistent med den måde, tilsvarende net udvikler sig på. Kriterium BU VII Udbydere, der udvikler bottom-up modellen, skal dokumentere, at det optimale net er praktisk og teknisk gennemførligt Krav til udbudet af samtrafikprodukter Såfremt der modelleres et net baseret på forskellige teknologier, vil de øvrige udbydere skulle oplyse, hvilke tjenester der anvender f.eks. pakkekoblet teknologi, og hvordan trafik hørende til fastnettelefoni kan anvende nettet. Hvis der anvendes et mix af bredbåndsswitche og smalbåndsswitche, vil der være ekstraomkostninger forbundet med sammenkoblingen af de to net (f.eks. omkostninger til gateways). Kriterium BU VIII Hvis der modelleres et mix af forskellige teknologiske løsninger, skal omkostningen forbundet med sammenkobling af de to net være inkluderet. 3.4 Optimeringens implikationer for sammenligningen af de to modeller Diskussionen i dette kapitel kan have vigtige implikationer for sammenligningsfasen. Resultatet kan være, at bottom-up modellen baseres på IP- eller anden pakkekoblet teknologi, mens topdown modellen baseres på kredsløbskoblet teknologi. Forskelle i de to modeller kan således skyldes forskelle i den anvendte teknologi eller andre forskelle. M.h.p. sammenligningen er det nødvendigt at identificere betydningen af disse faktorer. 3 Jf. bl.a. ITU-T Series P Recommendations: Telephone Transmission Quality, Telephone Installations, Local Line Networks. 11

15 Optimering i Bottom-up Modellen Da der er betydelige vanskeligheder ved at skulle sammenligne en model baseret på pakkekoblet teknologi med en top-down model baseret på kredsløbskoblet teknologi, skal de udbydere, der udvikler bottom-up modellen, producere forskellige scenarier indenfor modellen, herunder et udgangspunktscenario. I udgangspunktscenariet skal der modelleres et kredsløbskoblet net. De øvrige udbydere kan dog frit ændre sammensætningen af centralerne hørende til en kredsløbskoblet teknologi under forudsætning af scorched node antagelsen. I dette scenario skal der anvendes antallet af centraler i SMP-udbyderens net. Dette udgangspunktscenario vil sætte Telestyrelsen i stand til med udgangspunkt i bottom-up analysens optimerede scenario at foretage en konsolideret afvejning af top-down og bottom-up modellerne. Kriterium BU IX Bottom-up modellen skal i udgangspunktscenariet modellere SMP-udbyderens nuværende antal og placering af centraler ved anvendelse af kredsløbskoblet teknologi. Sammensætningen af centralerne kan dog optimeres. I det optimerede scenario stilles der ikke krav om modellering af det eksisterende antal centraler. Udbyderne kan i stedet bestemme det optimale mix af centraler, forudsat at der placeres mindst en central på hver site. De øvrige udbydere kan med andre ord reducere antallet af centraler til et mere optimalt antal, givet at antallet af sites udgør en nedre grænse for det totale antal centraler. Kriterium BU X Bottom-up modellen skal i det optimale scenario vise omkostningerne ved et mere optimalt opbygget net, underlagt scorched node antagelsen. Forskellene mellem udgangspunktscenariet og det mere optimale scenario m.h.t. til centraler og optimering er angivet i nedenstående tabel. Tabel 3.1 Kendetegn ved de forskellige scenarier for centraler og optimering Udgangspunktscenariet Underlagt scorched node antagelsen; skal modellere det eksisterende antal centraler Placering af centraler ligger fast Der skal modelleres et kredsløbskoblet net Centralmixet kan ændres (underlagt scorched node antagelsen) Det overordnede net og accessnettet skal dimensioneres til den justerede efterspørgsel, jf. afsnit 5.3 Det optimerede scenario Underlagt scorched node antagelsen dog med mulighed for at reducere antallet af centraler, givet at der er mindst én central på hver site. Den geografiske placering af sites ligger fast Teknologineutral centraler hørende til en kredsløbskoblet teknologi, pakkekoblet teknologi eller begge Det overordnede net og accessnettet skal dimensioneres til den justerede efterspørgsel, jf. afsnit

16 HOVEDAFSNIT B: ACCESSNETTET 13

17 Modellering af accessnettet Kapitel 4 Modellering af accessnettet Begrebet access kan defineres på flere måder. Det kan f.eks. betragtes som en tjeneste, der tillader kunderne at foretage og modtage opkald, et net, der er bygget til at udføre disse tjenester, eller et inkrement, hvis omkostninger kan måles. I praksis bruges disse definitioner i flæng. Formålet med omkostningsanalysen er imidlertid at estimere omkostningerne ved et effektivt drevet hypotetisk, nationalt accessnet i Danmark. 4.1 Alternative fremgangsmåder Det overordnede modelnotat beskriver to tilgangsvinkler, der kan anvendes til modellering af accessnettet. Den første af disse indebærer udvikling af en teoretisk struktur for accessnettet, der afspejler det egentlige net på et nationalt niveau eller måske et mere disaggregeret niveau. Den anden tilgangsvinkel er at udvikle en accessmodel baseret på strukturen i SMP-udbyderens eksisterende accessnet. Der er fordele og ulemper ved begge disse tilgangsvinkler. Tilgangsvinklen, der baserer sig på en teoretisk struktur, er tættere ånden i en sand bottom-up model og vil ikke blive påvirket af eksisterende ineffektivitet i SMP-udbyderens net. På den anden side afhænger denne metode af et antal restriktive antagelser, der kan lede til fejlagtige resultater. En model baseret på SMPudbyderens eksisterende net har den fordel, at den vil være lettere at modellere, men den har også det problem, at den kan inkorporere en eventuel eksisterende ineffektivitet i SMPudbyderens net. Bottom-up modellen skal drage nytte af begge disse metoder til estimering af omkostninger i accessnettet. Det betyder, at bottom-up modellen skal estimere omkostningerne ved accessnettet ved at tage udgangspunkt i faktiske data fra SMP-udbyderens net, men herfra optimere udstyret i nettet. F.eks. skal modellen for hvert geografisk område anvende eksisterende demografiske informationer om antal og typer af kunder, sammensætningen af de boligtyper, hvori de bor, og deres gennemsnitlige afstand fra centralerne. Ud fra denne information vil bottom-up modellen skulle modellere udgangspunktscenariet og det mere optimale scenario. Forskellene mellem disse to scenarier er angivet i afsnit 4.4. I begge tilfælde skal modellen vise følgende: Direkte netomkostninger (f.eks. antallet af linier, tykkelsen af kabler, antallet af primære og sekundære forbindelsespunkter). Indirekte netomkostninger, defineret som omkostningen ved de aktiver, der støtter de direkte netomkostninger (f.eks. strømforsyning, lokaler, kabelbrønde m.v.). Overheadomkostninger (f.eks. regnskabs- og personaleafdeling). 4.2 De forskellige trin forbundet med modellering af accessnettet De trin, der skal anvendes i forbindelse med modelleringen af accessnettet efter de ovenfor angivne metoder, er følgende: Definér geografiske områder. Indsaml information efter geografiske område. Vælg den passende teknologi. 14

18 Modellering af accessnettet Vurder omkostningen ved de relevante samtrafikprodukter Indsamling af de nødvendige input Bottom-up modellen skal anvende de forskellige inddelinger på geografiske områder, som er fastlagt i det overordnede modelnotat. Det er nødvendigt, at al information indsamles pr. geografisk område. Der kræves to slags basale input efterspørgselsinformation og geografisk information. Information om efterspørgsel omfatter efterspørgslen efter hver af de tjenester, der stilles til rådighed via accessnettet (f.eks. fastnettelefoni, faste kredsløb osv.). Geografisk information inkluderer data om gennemsnitslængden mellem kunderne og centralerne Information om trafikbehov Bottom-up modellen skal som udgangspunkt bruge det eksisterende antal og mix af abonnenter. Dette betyder, at der kræves information om hver af de tjenester, der er angivet i det overordnede modelnotat, især: Leje af PSTN linier. Leje af ISDN 2 linier. Leje af ISDN 30 linier. Leje af ADSL linier (hvis efterspørgselen efter abonnentlinien ikke inkluderes andetsteds). Rå kobber. Sorte fibre. Faste kredsløb fordelt på båndbredde: - Analog kbit/s. - nx64 kbit/s. - 2 Mbit/s Mbit/s Mbit/s. - VC VC 4. Andre tjenester i accessnettet som: - Antallet af kabel-tv abonnenter. - Andre tjenester i accessnettet, som ikke omfattes af ovenstående faste kredsløb. 15

19 Modellering af accessnettet Kriterium BU XI Information om efterspørgslen skal angives for hver af de tjenester, som anvender SMP-udbyderens accessnet. Disse data skal rekvireres fra SMP-udbyderen. Når information om efterspørgselsforhold er indsamlet, vil det være nødvendigt m.h.t. dimensioneringen at lave antagelser om den forventede vækstrate for hver af disse tjenester for 1, 3 og 5 år, jf. kriterium VIII i det overordnede modelnotat. Herefter kræves information om fordelingen af abonnenter. Det betyder, at der skal indsamles information om efterspørgslen efter hver af tjenesterne angivet ovenfor, fordelt mellem privatog erhvervskunder. Givet, at omkostninger for private abonnenter i accessnettet bestemmes af tætheden af kundeforbindelserne, kan det være nyttigt at indsamle information om abonnenternes boligtyper og information om efterspørgselsniveauet fordelt på type af bebyggelsesform. Fordelene ved at indsamle information om boligtyper vil imidlertid ikke nødvendigvis opveje den indsats, det kræver. Antallet og størrelsen af erhvervskunder vil også påvirke omkostningerne i accessnettet. Det betyder, at det også vil være nyttigt med information om fordeling af erhvervskunder Geografisk information Det er også nødvendigt med information om gennemsnitsafstanden fra kunde til central i hvert geografisk område. Modellen skal kunne vise afstanden i det primære accessnet, d.v.s. den del af abonnentlinien, som løber fra centralen til fordelingspunktet, og i det sekundære accessnet, d.v.s. den del af abonnentlinien, som løber fra fordelingspunktet til det stikledningen. Det er nødvendigt med oplysninger om hver af disse afstande, fordi dimensioneringsreglen for disse forskellige dele af accessnettet vil variere. F.eks. gør den langsomme og tilfældige vækst i det sekundære accessnet det meget mere vanskeligt at dimensionere denne end det primære accessnet. Graden af overkapacitet i det sekundære accessnet vil derfor normalt være større end i det primære accessnet. Endeligt vil det være nødvendigt med information om længden af stikledningen til kunden Resume af geo-type informationen Når alle de ovennævnte oplysninger er tilgængelige, skal bottom-up modellen være i stand til at vise efterspørgslen efter tjenester fordelt på geografisk område. Inden for hvert geografisk område vil der derfor kunne vises følgende information: Antal og fordeling af produkter til alle abonnenter. Gennemsnitslængden af kabler i det primære accessnet (jf. ovenfor). Gennemsnitslængden af kabler i den sekundære accessnet (jf. ovenfor). Gennemsnitslængden af stikledningen hos kunden. På dette trin kan de udbydere, der bygger bottom-up modellen, vælge enten at indsamle yderligere data eller lave antagelser om hvert geografisk områdes karakteristika. Typen af information, der vil være nødvendig, er: 16

20 Modellering af accessnettet Udnyttelsesgrader 4 (disse kan dog være afhængig af udstyret). Terrænsammensætningen. Når dette er bestemt for hvert geografisk område, vil modellen være i stand til at vurdere den mest effektive teknologiske løsning til at forbinde abonnenterne og den påkrævede mængde udstyr. Selvom meget af denne information vil være tilgængelig fra SMP-udbyderen, skal der suppleres med estimater baseret på internationale erfaringer Valg af de mest passende teknologier Det næste trin er at vælge den mest optimale teknologi eller det mest optimale teknologi-mix til at forbinde alle abonnenterne i hvert geografisk område. De teknologiklasser, der skal overvejes, er kobber, fiber, coax og trådløs teknologi. Muligheder inden for hver af disse klasser er vist i nedenstående figur. Figur 4.1: Muligheder indenfor teknologiklasserne i fastnettet ISDN HDSL SDSL ADSL VBD VDSL HFC SDV Coax and Fibre SDH Copper twisted pair Fibre PON Wireless MMDS LMDS ADSL - Assymetrical Digital Subscriber Loop HDSL - High Bit-Rate Digital Subscriber Loop HFC - Hybrid Fibre Coaxial ISDN - Integrated Services Digital Network LMDS - Local Multipoint Distribution Services MMDS - Microwave Multipoint Distribution System PON - Passive Optical Network SDSL - Symetrical Digital Subscriber Loop SDV - Switched Digital Video VBD - Voice Band Data VDSL - Very High Bit-Rate Digital Subscriber Loop Der er mindst to grunde til, at valget af den mest passende teknologi givetvis vil være vanskelig: For det første er der mange forskellige konfigurationer, som kan bruges, når man overvejer brug af fiber i accessnettet. En simpel udskiftning af et kobberkabel med et fiberkabel er sandsynligvis ikke omkostningseffektiv på grund af den relativt større omkostning ved fibre. På den anden side kan fiber, der bruges i en PONS-konfiguration, vise sig at være omkostningseffektiv. På samme måde kan kobber i nogle tilfælde være mere omkostningseffektivt til nogle tjenester (så som lavkapacitets faste kredsløb) ved brug af ADSL-udstyr. For det andet kan det være, at forskellige sammensætninger af teknologier er passende inden for de enkelte geografiske områder. Det endelige valg vil være baseret på en samlet vurdering af omkostninger og konfiguration. De anvendte antagelser kan fastlægges ud fra internationale bedste praksis erfaringer. Bottom-up modellen kan i princippet inkludere hvilken som helst teknologi i accessnettet, givet at den teknologi, der modelleres, kan producere tjenester med den samme funktionalitet og kvalitet til kunder og samtrafikkøbere som den eksisterende teknologi. Det betyder f.eks., at PONS i nogle tilfælde muligvis kan bruges til at tilbyde en tjeneste svarende til en rå kobber 4 Se afsnit for en gennemgang af typen af faktorer, der her kan være relevant. 17

21 Modellering af accessnettet tjeneste. Det indebærer også, at modellen ikke må basere sig på antagelser om, at slutbrugere eller samtrafikkøbere skal anskaffe ekstra udstyr i forhold til det bestående. Adgangen til at vælge teknologi er begrænset af, at teknologien skal være alment tilgængelig d.v.s. at den ikke forudsætter tildeling af særlige tilladelser til frekvensressourcer, der er knaphed på. Der er derfor adgang til at anvende trådløse forbindelser i accessnettet, men ikke adgang til anvendelse af f.eks. GSM eller FWA. Anvendelsen af trådløse teknologier skal dog begrænses til at omfatte de tilfælde, hvor der er særligt store omkostningsmæssige fordele ved at anvende trådløse forbindelser Estimering af krav til udstyr I det følgende præsenteres tre alternative metoder, som kan bruges, når krav til udstyr skal estimeres. Valget mellem disse metoder bestemmes af datatilgængeligheden. Den foretrukne metode omfatter følgende trin: Udvælg et statistisk repræsentativt datasæt af centralområder fra hvert geografisk område. Afgræns disse centralområder på grundlag af grænserne i SMP-udbyderens net. Bestem på grundlag af detaljerede kort en sandsynlig kilde er GIS kort det optimale layout af et net, givet det kendte antal abonnenter i dette centralområde, boligtype og gademønster. Gentag øvelsen for hvert centralområde og aggreger omkostninger inden for hvert geografisk område og derefter for hele Danmark (hvis andelen af abonnenterne undersøgt i et bestemt geografisk område f.eks. er 10%, multipliceres omkostningerne med 10). Den anden fremgangsmåde indebærer brug af internationale benchmark af gennemsnitlige kabellængder, kabeltykkelser osv. Herudover vil det være nødvendigt at tage hensyn til fordelingen af kabeltykkelserne, kabellængderne og effektive udnyttelsesgrader. Ved brug af benchmarks skal der korrigeres for relevante forskelle i forhold til vilkårene for en effektiv SMP-udbyder på det danske marked. Endelig kan benyttes en fremgangsmåde, der benytter information fra SMP-udbyderen vedrørende gennemsnitlige kabellængder, kabeltykkelser osv. På trods af, at denne fremgangsmåde kan give informationer, der er retvisende for Danmark, er der en risiko for, at der inkorporeres ineffektivitet fra SMP-udbyderens eksisterende net. Den første metode er den foretrukne, idet den bedst vil opfylde lovens målsætninger. Dette forudsætter imidlertid, at der er detaljerede kort tilgængelige, som f.eks. viser antal af personer i forskellige typer bolig. Hvis sådanne oplysninger ikke er til rådighed, vil det være nødvendigt at lave væsentlige antagelser for at estimere mængden af udstyr ud fra internationale benchmarks eller informationer fra SMP-udbyderen. Kriterium BU XII Modellen skal estimere mængden af udstyr i accessnettet ved anvendelse af detaljerede kort og anden information for et statistisk repræsentativt datasæt af områder. Hvis sådanne oplysninger ikke findes, kan der anvendes data fra internationale benchmark og SMP-udbyderen. 18

22 Modellering af accessnettet Kravene til udstyr skal tage hensyn til de faktorer, som en effektiv udbyder ville tage hensyn til i forbindelse med opbygning og drift af et net. Sådanne faktorer samles ofte under den overordnede betegnelse udnyttelsesgrader og omfatter bl.a. et effektivt niveau for overskudskapacitet og hensyntagen til nettets modstandsdygtighed. Den første faktor vil eksempelvis skulle afspejle det forhold, at kunder i praksis vil flytte rundt i landet. Sådanne faktorer vil skulle vises separat og begrundes i bottom-up modellen. 4.3 Access modellens output Når den mest omkostningseffektive teknologi er valgt, skal modellen bestemme udstyrsbehov og endelig give omkostningsestimater på følgende niveauer: Direkte netomkostninger, som så vidt muligt skal have en eksogen omkostningsdriver. Disse omkostningskategorier omfatter: Liniekort (eller tilsvarende udstyr i et pakkekoblet net). Tracé og kabeføringsvej i accessnettet. Kobberkabel. Optiske fibre. Radioudstyr. Driftsomkostningerne for hver af disse skal vises separat. Emner relateret til driftsomkostninger gennemgås i hovedafsnit D. Indirekte netomkostninger. Disse aktiver inkluderer: Lokaler. Primære og sekundære forbindelsespunkter. Kabelbrønde. Strømforsyning, racks, køling etc. Andre omkostninger. Overheadomkostninger. Modellen skal også vise omkostninger for det rå kobber, identificere separate installationsomkostninger ved at forbinde den første rå kobber linie, installationsomkostninger ved samtidig forbindelse af efterfølgende rå kobber linier og årlige omkostninger pr. rå kobber linie. Endvidere skal omkostninger vises for følgende sorte fiber tjenester: Installationsomkostninger ved at forbinde fiber og årlige omkostninger pr. fiber. Endelig skal omkostninger for delt adgang til kobberpar vises. Kriterium BU XIII Bottom-up modellen skal estimere omkostningen ved accessnettet ved at bruge den eksisterende sammensætning af abonnenter i år 2000 med mulighed for vækst. 19

23 Modellering af accessnettet 4.4 Implikationer af de forskellige scenarier i accessnettet Forskellene mellem udgangspunktscenariet og det mere optimale scenario m.h.t. accessnettet er angivet i nedenstående tabel. 20

24 Modellering af accessnettet Tabel 4.1 Kendetegn ved de forskellige scenarier for accessnettet Udgangspunktscenariet Skal approksimere eksisterende teknologimix Skal modellere eksisterende kabeltracéer (mængde og struktur) og approksimere eksisterende niveau for tracé-deling Antallet af forbindelser skal være tilstrækkelige til at imødekomme dimensioneret efterspørgsel (inkl. ledige kapacitet knyttet til en effektiv udbyder), jf. dimensioneringsforhold omtalt i afsnit 5.3 Skal anvende de fastlagte geo-typer Det optimerede scenario Valgfrihed m.h.t. teknologi, dog underlagt retningslinier og kriterier i modelnotaterne. Frihed til at ændre på tracéerne; dette vil påvirke graden af tracé-deling Antallet af forbindelser skal være tilstrækkelige til at imødekomme dimensioneret efterspørgsel (inkl. ledige kapacitet knyttet til en effektiv udbyder), jf. dimensioneringsforhold omtalt i afsnit 5.3 Skal anvende de fastlagte geo-typer 4.5 Krydscheck af resultater fra accessmodellen Accessnettet udgør en betydelig del af de totale omkostninger ved nettet. Det er også meget vanskeligt at modellere. Af denne grund kræver Telestyrelsen mere dokumentation end sædvanlig for denne del af modelleringsarbejdet. Hvor udstyrsbehovet f.eks. er estimeret ud fra detaljerede kort, er det vigtigt at forstå de overordnede forskelle i konfiguration og omkostninger ved denne fremgangsmåde sammenlignet med SMP-udbyderens net. Dette vil teste, hvor robust fremgangsmåden er og bidrage til forståelsen af naturen af evt. ineffektiviteter i SMP-udbyderens accessnet, hvis sådanne findes. 21

25 HOVEDAFSNIT C: DET OVERORDNEDE NET 22

26 Efterspørgsel i det overordnede net Kapitel 5 Efterspørgsel i det overordnede net 5.1 Introduktion Som beskrevet i kapitel 2 skal modellen identificere efterspørgslen fra slutbrugerne (intern og ekstern samtrafik) på basis af enkeltprodukter og i form af efterspørgselsdimensionering for de forskellige dele af nettet. Dette er nyttigt, fordi efterspørgslen fra slutbrugerne er uafhængig af teknologien og af netkonfigurationen. Efterspørgslen er ganske enkelt input i modellen. Efterspørgselsdimensioneringen er imidlertid påvirket af nettets struktur, teknologi og konfiguration. I dette kapitel undersøges de forhold, som har betydning for estimering af både efterspørgslen og den dimensionerede efterspørgsel. 5.2 Estimering af slutbrugerefterspørgslen Hovedkilden til information om det aktuelle efterspørgselsniveau i Danmark er SMP-udbyderen, d.v.s. i dag TDC. Modellen skal inkludere al aktuel trafik, herunder: Fastnettelefoni (PSTN/ISDN) trafik. Faste kredsløb. Andre tjenester, herunder dem, som andre udbydere tilbyder slutbrugere via SMP-udbyderens net. For at nå frem til slutbrugerefterspørgslen er det desuden nødvendigt at lægge en vækstrate for planlægningsperioden til det aktuelle trafikniveau (prognose, jf. afsnit i det overordnede modelnotat), idet denne fastlægges udfra en vurdering af tidsfaktoren i udbygningen af nettet. Således skal der i den planlagte udbygning tages hensyn til den tid, som forventes anvendt til de enkelte aktiviteter, der går forud for selve ibrugtagningen af nye større eller mindre dele af det overordnede net. Her tænkes bl.a. på aktiviteter som indhentelse af tilladelser til udbygning fra lokale myndigheder, bygningsopførelse, indkøb/installation/afprøvning/-idriftsættelse af udstyr til udvidelse eller nyinstallation (f.s.v.a. centraler, transmissionsudstyr, infrastruktur m.m.). For nogle tjenester kan denne vækstrate være negativ (f.eks. lejede faste kredsløb med lav kapacitet). Kriterium BU XIV Bottom-up modellen skal af hensyn til netdimensioneringen anvende prognoser for vækstraterne for hver enkelt tjeneste samt angive, hvordan evt. negative vækstrater er blevet behandlet. Resten af dette afsnit behandler forhold, som specifikt har betydning for måling af det aktuelle efterspørgselsniveau for de hovedtjenester, der anvender det overordnede net Fastnettelefoni Modellen skal vise både det årlige antal trafikminutter og antallet af opkald for alle de PSTNprodukter, som er oplistet i det overordnede modelnotat. Den oplagte kilde til denne information er antal minutter og antal opkald registreret af TDC. Minutter og antal opkald fanger imidlertid ikke den samlede efterspørgsel i det overordnede net af tre grunde: Opkald omfatter ikke opkald uden B-svar. 23