Rapport om LRAIC-modellen Revideret hybridmodel (version 2.3)

Transkript

1 Rapport om LRAIC-modellen Revideret hybridmodel (version 2.3) IT- og Telestyrelsen December 2005

2 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Telefax: ISBN (Internet):xx

3 Indhold > 1. Indledning Anvendelse af LRAICprisfastsættelsesmetoder Førstegangsudarbejdelsen af hybridmodellen Revurdering af hybridmodellen Overblik over dokumentation af hybridmodellen Opsummering af resultaterne 9 2. Overblik over anvendte metoder for hybridmodellen Definition af inkrement Definition af core-inkrementet og access-inkrementet Det overordnede net Definition af scorched node antagelsen Netelementtilgang Tjenester i LRAIC-modellen Fastnettelefonitjenester Faste kredsløb Andre tjenester Omkostninger Omkostningsdefinitioner Enhedsomkostninger Kilder til omkostningsestimater Kapitalomkostningsestimater i hybridmodellen Datainput og fortrolighed Driftsomkostninger Opgørelse over omkostningerne pr. FA-område Allokering af omkostninger Driftskapital Ejendomsomkostninger for centraler inkl. teknikhuse Praktiske beregning af ejendomsomkostninger Antagelser vedrørende annualisering Metode til annualisering FCM-metoden Tiltet annuitet som annualiseringsmetode Kapitalforrentning 31 3

4 4.2.1 Estimation af kapitalforrentning: WACC Egenkapitalens forrentning Risikofri rente Markedsrisikopræmie Beta Gearing Fremmedkapitalens forrentning Skattesats Beregning af kapitalomkostningen Aktivlevetider Pristrends Tracé og kabelføringsvej i accessnettet og det overordnede net Kobberkabler Lager- og fabriksejendomme og grunde Accessmodellen Accessnettet i Danmark Overblik over hybrid-accessmodellen Modellering af de væsentligste netelementer De vigtigste definitioner og antagelser i access Modellering af de væsentligste netelementer Tracé Mini-duct Kobberudstyr Behandling af delte omkostninger i accessmodellen Coremodellen Tilgang til modellering af det overordnede net Oversigt over coremodellen Modellering af væsentlige netelementer - centralsammensætningen Grundlæggende forudsætninger for dimensioneringen Valg for metode for dimensionering Modellering af væsentlige netelementer - transmissionsudstyr Beregninger for ringe Cross-Connects Betydningen af andre tjenester som anvender transportnettet Modellering af væsentlige netelementer tracé i det overordnede net Detaljeret gennemgang af omkostningsberegningerne Oversigt over beregninger i modellen Omkostningsinput Metoder til omkostningsfordeling i modellen Beregning af tjenesteomkostninger 79 4

5 7. Samhusningsmodellen inkl. andre tjenester Samhusning Definition af samhusning Samhusning i forbindelse med udveksling af trafik Samhusning for det rå kobber Modellering af samhusning i hybridmodellen Omkostningskategorier Strømforsyning Andre tjenester i hybridmodellen Overordnede antagelser om timesats og overheadomkostninger Håndtering af dobbeltdækning af ordrebehandling og transport Rå kobber og delt rå kobber Ledsaget adgang (varslet) 95 Bilag A: Forkortelser 96 > 5

6 1. Indledning > I medfør af 7, stk. 1-2, i lov nr. 450 af 10. juni 2003 om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, med flere love (teleloven), er de nærmere regler for IT- og Telestyrelsens fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden fastsat i bekendtgørelse nr. 930 af 19. november 2002 om samtrafik m.v. (samtrafikbekendtgørelsen) samt i bekendtgørelse nr. 60 af 18. januar 2005 om indhold og anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden (LRAIC-bekendtgørelsen). IT- og Telestyrelsen fastsatte ved afgørelse af 20. december 2002 for første gang maksimalpriser efter LRAIC-metoden. Det fremgår af 14, stk. 6, i samtrafikbekendtgørelsen, at IT- og Telestyrelsen hvert tredje år skal vurdere, hvorvidt der er behov for at foretage ændringer i LRAICprisfastsættelsesmetoden. IT- og Telestyrelsen udsendte den 25. februar 2005 høringsnotat vedrørende behovet for at foretage ændringer i LRAIC-modellen. IT- og Telestyrelsen redegjorde i den forbindelse for, at det var styrelsens vurdering, at der var grundlag for at indlede en ændringsproces af den eksisterende LRAIC-model. IT- og Telestyrelsen udsendte på denne baggrund den 11. marts 2005 anmodning om datagrundlag og supplerende oplysninger til TDC og LRAIC-arbejdsgruppen til brug for ændringsprocessen med svarfrist den 14. april For så vidt angår en række oplysninger om accessoriske tjenester og andre tjenester blev disse dog først fremsendt fra TDC til IT- og Telestyrelsen den 4. maj Parternes bemærkninger blev herefter sendt i krydshøring hos modparten med svarfrist den 29. april Høringsnotatet af 17. maj 2005 behandler TDC s og LRAICarbejdsgruppens høringssvar og krydshøringssvar. Det fremgår af dette høringsnotat, at der er behov for at foretage ændringer i LRAIC-prisfastsættelsesmetoden som følge af blandt andet den teknologiske udvikling inden for switching- og transmissionsudstyr samt af ændringer i efterspørgslen efter LRAIC-regulerede samtrafikprodukter. I nærværende rapport beskrives det andet udkast til en revideret LRAICprisfastsættelsesmetode. Der anvendes som udgangspunkt samme metoder som i den hidtidige LRAIC-prisfastsættelsesmetode. Ændringer i LRAICprisfastsættelsesmetoden som fremgår af høringsnotatet af 17. maj 2005, er indarbejdet og fremhævet i denne rapport. 1.1 Anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoder Ved anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoder kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre summen af de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger forbundet med frembringelsen af det pågældende samtrafikprodukt, jf. 14, stk. 2 i samtrafikbekendtgørelsen. LRAIC er de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger ved at tilvejebringe enten et inkrement eller et dekrement af output, som skal måles på en fremadrettet basis. 6

7 LRAIC-prisfastsættelsesmetoden består af et omkostningsgrundlag, som er udviklet i Microsoft Excel og offentliggjort på IT- og Telestyrelsens hjemmeside. Omkostningsgrundlaget, som i det følgende benævnes LRAIC-hybridmodellen, udgør grundlaget for fastlæggelse af LRAIC-baserede priser for en række samtrafikprodukter. Al materiale, der hidtil har indgået i processen med udvikling af LRAICprisfastsættelsesmetoden, er under respekt af offentlighedslovens regler om undtagelse for aktindsigt offentliggjort på IT- og Telestyrelsens hjemmeside. 1.2 Førstegangsudarbejdelsen af hybridmodellen Ifølge 14, stk. 2, i samtrafikbekendtgørelsen, udarbejder IT- og Telestyrelsen LRAIC-prisfastsættelsesmetoden for følgende produkter: Udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester Leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger i abonnentnettene Fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. Ifølge 15 i samtrafikbekendtgørelsen fastsættes omkostningsgrundlaget på baggrund af to omkostningsanalyser: En top-down omkostningsanalyse, der blev gennemført af de udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der er forpligtede til at stille samtrafikprodukter til rådighed til priser beregnet efter LRAIC-prisfastsættelses-metoden (i praksis TDC), jf. samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 3. En bottom-up omkostningsanalyse, der blev udarbejdet af de udbydere af telenet eller teletjenester, der ønsker adgang til samtrafik til priser beregnet efter LRAICprisfastsættelsesmetoden, jf. samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 4. De involverede selskaber har til løsning af denne opgave indgået et formaliseret samarbejde i en LRAIC-arbejdsgruppe. IT- og Telestyrelsen fastsatte i overensstemmelse med samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 7 kriterier og minimumskrav for de to omkostningsanalyser. Disse kriterier og minimumskrav blev fastlagt i tre modelnotater: Generelle retningslinier for top-down og bottom-up omkostningsanalyserne Retningslinier for top-down omkostningsanalysen Retningslinier for bottom-up omkostningsanalysen Modelnotaterne blev fastlagt efter en omfattende høring af brancheaktørerne i løbet af efteråret 2000 og vinteren 2000/2001. Alle modelnotaterne er tilgængelige på IT- og Telestyrelsens hjemmeside. IT- og Telestyrelsen vurderede herefter i samarbejde med parterne, hvorvidt omkostningsanalyserne opfyldte kriterierne og minimumskravene i modelnotaterne. I den forbindelse blev der foretaget en grundig efterprøvelse af antagelserne i bottom-up 7

8 modellen med særlig fokus på datainput og netstruktur. Gennemgangen er dokumenteret i en rapport om modelegenskaber for top-down og bottom-up omkostningsanalyserne, som blev offentliggjort i marts IT- og Telestyrelsen arbejdede på et detaljeret niveau med at identificere de vigtigste kilder til forskelle mellem de to omkostningsanalyser. Dette arbejde havde i overensstemmelse med 15, stk. 2, i samtrafikbekendtgørelsen til hensigt at kontrollere resultaterne i bottom-up analysen ved at sammenholde denne med topdown analysen. Sammenligningen bidrog til at identificere områder, hvor der kunne være grund til at modificere bottom-up modellen, ligesom den bidrog til at verificere bottom-up modellens antagelser. Dette arbejde er dokumenteret i IT- og Telestyrelsens rapport om modelforskelle ( Reconciliation Report ), som blev offentliggjort i maj IT- og Telestyrelsen udarbejdede herefter et udkast til en LRAIC-hybridmodel, der var en konsolideret afvejning af resultaterne af de to omkostningsanalyser med udgangspunkt i bottom-up analysen, der inkorporerer elementer fra begge analyser, jf. samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 2. Udkastet til LRAIC hybridmodel blev herefter sendt i to høringer i branchen i efteråret På baggrund heraf blev en endelig LRAIC-hybridmodel fastlagt i december IT- og Telestyrelsen fastsatte for første gang maksimalpriser på baggrund af de beregnede priser i hybridmodellen (version 1.3) i december Hybridmodellen (version 1.3) har siden dannet grundlag for en årlig maksimalprisfastsættelse med justering af relevante modelparametre. 1.3 Revurdering af hybridmodellen 2005 Som nævnt ovenfor, er LRAIC-hybridmodellen i 2005 genstand for en revurdering af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. På baggrund af input fra branchen, har IT- og Telestyrelsen således selv forestået arbejdet med at fortage ændringer i modellen, der hermed sendes i høring i branchen. Alle væsentlige ændringer til hybridmodellen (version 1.3) er indeholdt i nærværende rapport, der med de seneste ændringer beskriver det reviderede udkast til LRAIChybridmodellen (version 2.3) Overblik over dokumentation af hybridmodellen Foruden selve hybridmodellen har IT- og Telestyrelsen endvidere udarbejdet følgende understøttende dokumenter: Denne rapport over den reviderede hybridmodels egenskaber. Rapporten beskriver den overordnede metode, der understøtter hybridmodellen. Rapporten giver også detaljeret dokumentation for de forskellige bestanddele i hybridmodellen access, core, samhusning og andre LRAIC-tjenester såvel som information omkring bestemmelse af omkostninger blev bestemt. Der er i rapporten lagt særlig vægt på ændringerne i forhold til den forrige modelversion. En brugervejledning, som giver vejledning til interesserede parter og brugere om hybridmodellens sammenhæng, virkemåde og hvert enkelt regnearks beskaffenhed og rolle. 8

9 1.4 Opsummering af resultaterne Hovedresultaterne i udkastet til revideret LRAIC-hybridmodel er vist i tabel 1.1, idet der er sammenlignet med resultaterne for hybridmodellen for Tabel 1.1: Resultater for de vigtigste samtrafiktjenester og rå kobber Hybridmodel version 1.3 (2005) Hybridmodel version 2.3 (2006) Lokal samtrafik (øre pr. minut) 3,12 2,76 Regional samtrafik (øre pr. minut) 4,60 4,10 Landsdækkende samtrafik (øre pr. minut) 5,61 5,58 2-tråds rå kobber 1 (kr. pr. år) Eksklusiv omkostninger til nettermineringspunkt (NTP) 9

10 2. Overblik over anvendte metoder for hybridmodellen > LRAIC betegner de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger ved at tilvejebringe enten et inkrement eller et dekrement af output, som skal måles på en fremadrettet basis. Anvendelse af LRAIC forudsætter således en nærmere definition af det lange sigt, gennemsnitlige, inkrementet og fremadrettet. Ved langt sigt forstås en tidshorisont, hvor alle input, inkl. kapitaludstyr, kan variere i henhold til ændringer i efterspørgslen. Ved gennemsnitlig forstås, at omkostninger forbundet med det net, som producerer disse tjenester, divideres med den samlede trafik for at producere gennemsnitlige inkrementelle omkostninger. Inkrementet kan dog defineres på en lang række måder, og der findes ligeledes flere definitioner på fremadrettede omkostninger. Den anvendte definition af inkrementet diskuteres derfor nærmere i nedenstående afsnit. Definitionen af fremadrettede omkostninger afhænger dels af, hvad der opfattes ved fremadrettet, og dels af de begrænsninger, som lægges på den optimering, der må foretages inden for LRAIC. Af særlig betydning er scorched node antagelsen, som diskuteres nedenfor. Endelig kræver en praktisk tilgang til LRAIC, at det besluttes, hvilken tilgang der anvendes, og hvilke tjenester der skal inkluderes. Dette diskuteres ligeledes nedenfor. 2.1 Definition af inkrement I princippet kan inkrementer defineres i mange forskellige størrelser. Generelt kan inkrementer dog grupperes i følgende tre kategorier: En mindre ændring i volumen på en bestemt tjeneste Tilføjelse af en hel tjeneste Tilføjelse af en hel tjenestegruppe Den første inkrementdefinition svarer til den målbare version af marginalomkostninger, dvs. omkostningen ved en ændring i output på én (lille) enhed. Den anden definition svarer til tjenester med meget forskellige størrelser, f.eks. samtrafik, lokalopkald og særtjenester (f.eks. 70-, 80- og 90-numre). Hybridmodellen er baseret på en variant af den tredje og sidste definition. De to hovedinkrementer, som beskrives mere detaljeret i kapitlerne 5 og 6, består dels af alle tjenester i accessnettet, dels af alle tjenester i det overordnede net (core) 2. LRAIC baseres på disse inkrementer. Omkostningerne pr. enhed øges typisk med størrelsen af inkrementet. Det skyldes, at en stor andel af omkostningerne i telesektoren ændres mindre end proportionalt med ændringer i output. Hvis man starter fra et givet niveau forskelligt fra nul, vil omkostningerne til f.eks. udgravning af tracé kun ændres lidt ved næsten alle 2 Disse definitioner er konsistente med de officielle definitioner fra EU-Kommissionen (se EU- Kommissionens henstilling om samtrafik på et liberaliseret marked, del 1 Interconnection Pricing, 15 October 1997). 10

11 ændringer i output. Som følge heraf vil omkostningerne pr. enhed være størst under den tredje inkrementdefinition og mindst under den første definition. Omkostninger pr. enhed under den anden definition af LRAIC ligger tættere på den første end den tredje definition. Definitionen af inkrementet i LRAIC betyder, at faste omkostninger 3 relateret til det overordnede net eller accessnettet indgår. Disse omkostninger omfatter omkostninger til optiske fibre, udgravning af tracé og kabelføringsveje i enten accessnettet eller det overordnede net (men indeholder ikke omkostninger til udgravning af tracé eller kabelføringsveje, der benyttes af begge net). Sådanne delte omkostninger som deles mellem en række forskellige tjenester, der alle anvender nettet udgør tilsammen en betydelig andel af netudbyderens samlede omkostninger Definition af core-inkrementet og access-inkrementet Fremkomsten og anvendelsen af nye teknologier indebærer til stadighed et større overlap for så vidt angår grænsen mellem det overordnede net og accessnettet. Ikke desto mindre giver nedenstående traditionelle definitioner af det overordnede net og accessnettet et operationelt udgangspunkt til fastlæggelse af omkostninger i de to inkrementer Det overordnede net Omkostninger i det overordnede net drives primært af trafikvolumen og antal opkaldsforsøg, mens omkostninger i accessnettet primært drives af antallet af abonnenter. I praksis vil der være en sammenhæng mellem antallet af abonnenter og trafikvolumen. Det er imidlertid muligt at undersøge implikationerne af et øget trafikvolumen ved at holde antallet af abonnenter konstant (hvilket implicerer en stigning i den enkelte abonnents forbrug), eller af et øget antal abonnenter, mens trafikvolumen holdes konstant (hvilket indebærer et fald i den enkelte abonnents forbrug). Aktiver i det overordnede net omfatter bl.a.: Centraler (eksklusive eventuelle liniekort) Transmissionsforbindelser mellem centralerne Transmissionsudstyr (f.eks. Add-Drop multiplexere og cross-connects) Optiske fibre og nedgravning af kabler mellem centraler på alle niveauer Accessnettet Som defineret ovenfor afhænger omkostninger i accessnettet i høj grad af antallet af abonnenter og kun i begrænset omfang af antallet af opkald eller trafikvolumen. I forlængelse heraf kan access alternativt defineres som de tjenester, der giver abonnenten mulighed for at foretage og modtage opkald. 3 Faste omkostninger defineres i denne sammenhæng som omkostninger, der ikke ændres med outputniveauet. 11

12 Begge definitioner indebærer, at accessnettet omfatter alle omkostninger til kabler og gravearbejde forbundet med linier mellem abonnenten og koncentratoren. Derudover indebærer definitionerne også, at accessnettet omfatter liniekortet i koncentratoren, idet antallet af liniekort afhænger af abonnenternes efterspørgsel efter linier, og idet liniekortet er nødvendigt, når der foretages og modtages opkald. Aktiver i accessnettet omfatter bl.a.: Liniekort i centralen Det endelige stikkabel til abonnenten Tracé (med eventuel kabelføringsvej) mellem det endelige forbindelsespunkt og det fremskudte abonnenttrin Kabinetter Kobberkabel og optiske fibre i denne del af nettet Andre aktiver som f.eks. kabelbrønde, master m.m. Nettermineringspunkter Andre inkrementer Der vil i praksis være mange andre inkrementer ud over core- og accessinkrementerne. Eksempler på sådanne omfatter detailinkrementet for access- og corenettet, inkrementet for tjenester med særlig taksering, inkrementet for mobilnettet og inkrementet for andre tjenester. I LRAIC-hybridmodellen er disse andre inkrementer ikke modelleret. I stedet er anvendelsen af fællesomkostninger m.v. ved disse inkrementer estimeret summarisk Andre hovedantagelser Bottom-up modellering, som hybridmodellen tager sit udgangspunkt i, er baseret på en række specifikationer eller antagelser. Den vigtigste antagelse, som hybridmodellen hviler på, er scorched node antagelsen. Et optimalt net er således blevet opbygget under den restriktion, at alle eksisterende centraler fortsat bestykkes, men med færre og mere effektive netelementer. Anvendelsen af scorched node antagelsen er beskrevet nedenfor Definition af scorched node antagelsen I henhold til lovgrundlaget skal LRAIC-prisfastsættelsesmetoden anvende scorched node antagelsen til modellering. Dette indebærer ifølge 2, stk. 4 i LRAICbekendtgørelsen at: Omkostningsanalysen [..] skal tage udgangspunkt i den grundlæggende geografiske netarkitektur hos udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester, der er pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Dette indebærer, at der skal placeres centraludstyr eller tilsvarende udstyr på de geografiske placeringer af udbyderens netværksnoder (scorched node) 12

13 Dette indebærer, at optimeringen i LRAIC-modellen kun er begrænset af antallet af sites og deres eksisterende placering. Scorched node antagelsen indebærer dog ikke, at transportnettet kabler, kabelføringsvej/tracé m.v. ligger fast. Antagelsen indebærer heller ikke, at det samme antal og de samme typer af centraler skal placeres på hver af disse geografiske placeringer. Som en konsekvens af dette udgør følgende typer centraler i TDC s net begrænsningen i hybridmodellen med scorched node antagelsen: Et fremskudt eller lokalt placeret abonnenttrin En lokalcentral En transitcentral Der er i Danmark en række bygninger, der refereres til som teknikhuse. I det omfang disse huse indeholder en koncentrator og dermed liniekort, falder disse derfor inden for definitionen af scorched node Netelementtilgang I hybridmodellen er der valgt en netelementtilgang til fastlæggelse af omkostningerne. Det betyder, at omkostningerne for netelementer bliver estimeret, og at netelementernes omkostninger bliver sammenvejet for at beregne omkostninger ved de relevante samtrafikprodukter. Sammenvejningen sker ved rutefaktorer for de enkelte tjenesters anvendelse af netelementer. 2.2 Tjenester i LRAIC-modellen Udbydere af telenet og teletjenester producerer typisk en lang række tjenester i deres net. Ud over taletjenester udbydes lejede kredsløb, datarelateret trafik og andre tjenester. Hybridmodellen tager hensyn til alle disse tjenester. Eksklusion af tjenester ville resultere i et underdimensioneret net og i øgede omkostninger for de tilbageblevne tjenester. De forøgede omkostninger ville opstå, fordi delte omkostninger til f.eks. kabelføringsveje ville blive allokeret til færre tjenester. Modellerne skal derfor omfatte og kategorisere tjenester under de tre overskrifter fastnettelefoni tjenester, lejede kredsløb og andre tjenester. Disse beskrives kort nedenfor Fastnettelefonitjenester Fastnettelefonitjenester omfatter standardopkaldstjenester, der originerer og terminerer på centrallinier. De omfatter dermed en lang række forskellige tjenester. De vigtigste er gengivet i tabel 2.1 herunder: 13

14 Tabel 2.1: Fastnettelefonitjenester Overordnede net (core) Accessnettet Lokale opkald PSTN abonnement Nationale opkald ISDN 2 abonnement Internationale opkald Indgående ISDN 30 abonnement Internationale opkald Udgående ADSL abonnement* Internationale opkald Transit Internet abonnement* Lokal samtrafik Samtrafik inden for samtrafikområdet Samtrafik mellem samtrafikområder Transit Transit Inden for området Mellem områder Fastnet til mobilnet Mobilnet til fastnet IN, basis IN, udvidet Operatørtjenester Rå kobber Sort fiber Andre opkald * Hvor efterspørgslen efter disse tjenester ikke er inkluderet i andre kategorier som f.eks. PSTN eller ISDN abonnementer Faste kredsløb Brugere af faste kredsløb kan inddeles i følgende tre grupper: Slutbrugere, der normalt anvender lejede faste kredsløb til etablering af en permanent forbindelse mellem to punkter Andre udbydere, der normalt anvender lejede faste kredsløb til etablering af permanent forbindelse mellem forskellige net Netudbyderen selv, der skal bruge faste kredsløb af forskellige årsager SMP-udbydere vil bære andre tjenester i nettet, såsom datatjenester over faste kredsløb Andre tjenester Betydningen af andre tjenester, der anvender det overordnede net, vil forøges over tid. Eksempler på dette er kabel-tv, Virtual Private Networks (VPN) og pakkekoblede teknologier som f.eks. frame relay. 14

15 3. Omkostninger > Dette afsnit beskriver de antagelser, IT- og Telestyrelsen har foretaget vedrørende enhedsomkostninger (direkte og indirekte) og driftsomkostninger. En beskrivelse af antagelser og den anvendte tilgang til at annualisere disse omkostninger er indeholdt i det efterfølgende kapitel. 3.1 Omkostningsdefinitioner Omkostninger kan defineres på to måder inden for den brede definition af core- og access-inkrementerne, som IT- og Telestyrelsen har valgt. Den første måde er at betragte omkostninger, der er direkte allokérbare til tjenester i inkrementet. For eksempel kan liniekortet allokeres direkte til fastnettelefonidelen af accesstjenesten i accessinkrementet. Som følge af den forholdsvis høje andel af faste og delte omkostninger i telekommunikationsnettet vil der imidlertid være relativt få direkte allokérbare omkostninger. De fleste omkostninger vil i stedet blive vurderet som delte omkostninger (delt mellem en række forskellige tjenester i inkrementet, såsom lejede kredsløb og fastnettelefoni). Fælles omkostninger opstår endelig, når to inkrementer (f.eks. access og core) deler omkostninger. Forholdet mellem direkte allokérbare delte omkostninger og fællesomkostninger er illustreret i efterfølgende boks: 15

16 Boks 3.1: Forholdet mellem omkostningsbegreber Direkte allokerbare omkostninger i accessnettet (f.eks. hovedfordeler, MDF) Direkte allokerbare omkostninger i det overordnede net (f.eks. transitcentral) Delte omkostninger i Fællesomkostninger (f.eks. Delte omkostninger i Fællesomkostninger f.eks. accessnettet accessnettet (f.eks. (f.eks. kabeltracéer kabeltracéer delt mellem delt mellem accessnettet og det overordnede kabeltracéer i accessnettet) access- og transportnettet) kabeltracéer) i accessnettet) net Delte omkostninger i det overordnede net (f.eks. kabeltracéer i det overordnede net, ADMs etc.) Omkostninger til accessnet Omkostninger til overordnet net Direkte allokérbare omkostninger er de omkostninger, der er direkte forbundet med at levere en given tjeneste i et givet inkrement. Disse omkostninger kan inddeles i to grupper: 1) Omkostninger til input, der varierer med produktionen, således at selv hvis produktionen af flere forskellige tjenester anvender dette input, kan det stadig beregnes, hvorledes den enkelte tjeneste påvirker omkostningerne. 2) Aktiver og driftsomkostninger, der er faste i forhold til produktionen, men som er knyttet til en speciel tjeneste. Delte omkostninger er omkostninger til de input, der er nødvendige for produktionen af to eller flere tjenester inden for samme inkrement, hvor det ikke er muligt at identificere, hvorledes en specifik tjeneste påvirker omkostningen. Eksempler på delte omkostninger i det overordnede net er optiske fibre, transmissionsudstyr og relaterede overheadomkostninger, der alle benyttes af fastnettelefoni, faste kredsløb eller andre tjenester. Fællesomkostninger er omkostninger forbundet med de input, der er nødvendige for produktionen af én eller flere tjenester i to eller flere inkrementer, hvor det ikke er muligt at identificere, hvorledes et specifikt inkrement påvirker omkostningen. 4 Omkostninger til udgravning af kabeltracé er et eksempel på forskelle mellem delte omkostninger og fællesomkostninger. Omkostninger i forbindelse med udgravninger af kabeltracé til accessnettet (eller det overordnede net) vil generelt være en delt omkostning, da en kabeltracé vil blive benyttet af to eller flere tjenester. Men nogle kabeltracéer vil blive benyttet af både accessnettet og det overordnede net. I sidstnævnte tilfælde er der tale om fællesomkostninger. 5 Ses i stedet på måden, hvorpå omkostninger relaterer sig til nettet, kan omkostninger eksempelvis defineres som: 4 Den definition af fællesomkostninger, der anvendes i lovgrundlaget, inkluderer såvel fællesomkostninger som delte omkostninger. 5 En mulig indvending mod dette er, at omfanget af udgravningen, og dermed omkostningerne hertil, kan være større, hvis begge net benytter udgravningen. Men i praksis vil forskellen i omkostningerne, når kun det ene eller begge net benytter udgravningen, være meget lille eller ikke eksisterende. 16

17 Direkte netomkostninger (processorer, porte, kabelføringsveje, fibre etc.) Indirekte netomkostninger (strømforsyning, lokaler, vedligeholdelse etc.) Samtrafikspecifikke omkostninger (billing og afregningssystemer) Overhead (f.eks. personaleafdelingen) Netomkostninger omfatter omkostningerne ved de input, der er nødvendige for at drive nettet. Disse kan inddeles i direkte og indirekte netomkostninger. En direkte netomkostning defineres som en omkostning, hvor inputmængden, og dermed omkostningerne, afhænger af eksogene faktorer som f.eks. efterspørgselsniveauet. Antallet af liniekort og dermed de samlede omkostninger til liniekort vil for eksempel afhænge af antallet af abonnenter. I modsætning hertil afhænger de indirekte netomkostninger af de valg, der er foretaget med hensyn til andre (direkte) input, og derfor kun indirekte af eksogene faktorer som efterspørgselsniveauet. Et eksempel er racks, da antallet og størrelsen af racks vil afhænge af foretagne valg vedrørende porte og liniekort. Samtrafikspecifikke omkostninger vedrører de omkostninger de omkostninger der er forbundet med på engrosniveau at udbyde samtrafik, dvs. typisk omkostninger til kundehåndtering som f.eks. billing og afregningssystemer. Overhead dækker de omkostninger, der ikke er nødvendige for at drive et net, men som ikke desto mindre skal afholdes, for at selskabet, der driver nettet, kan fungere. Den valgte tilgang til at estimere disse typer af omkostninger er præsenteret nedenfor. Tabel 3.1 viser, hvordan de forskellige omkostninger behandles i hybridmodellen. 17

18 Tabel 3.1: Definition af omkostninger anvendt i hybridmodellen Omkostningskategori Eksempler på inkluderede omkostninger Direkte omkostninger Tracé Liniekort Kobberkabel Porte Add-drop multiplexere Fibre Indirekte kapitalomkostninger Lokaler Strømforsyning Sikkerhed Klimaanlæg Driftsomkostninger direkte Installation, drift og vedligeholdelse af nettet - FA-omkostninger Driftsomkostninger indirekte Rejse- og management-omkostninger Overhead Samtrafikspecifikke omkostninger Ledelse Forretningsplanlægning og udvikling Bogholderi, finans og revision Eksterne relationer Personaleafdeling Information management Juridisk afdeling Indkøb Anden generel administration Kundeorienterede omkostninger Billing- eller afregningssystemer 3.2 Enhedsomkostninger En vigtig del af udarbejdelsen af en hybridmodel er indsamlingen af robuste omkostningsestimater. Dette afsnit gennemgår mængden af omkostningsdata og beskriver den valgte tilgang for omkostningsinformation i hybridmodellen Kilder til omkostningsestimater De omkostningsestimater, der anvendes i hybridmodellen, stammer fra en række kilder, herunder TDC, LRAIC-arbejdsgruppen, forskellige udstyrsleverandører, samt benchmarking data, herunder den svenske hybridmodel og Danmarks statistik Kapitalomkostningsestimater i hybridmodellen Efter IT- og Telestyrelsens opfattelse bør de direkte og indirekte kapitalomkostningsdata, der anvendes i hybridmodellen så vidt muligt være opdaterede, robuste og relevante for et nationalt net i Danmark. For at opnå dette, har IT- og Telestyrelsen vurderet udstyrspriserne fra de forskellige tilgængelige kilder og udarbejdet et konsolideret estimat baseret på al tilgængelig information. IT- og Telestyrelsen har imidlertid lagt størst vægt på de omkostningsestimater, der er bedst dokumenteret. Det indebærer, at der er lagt større vægt på estimater, der er ledsaget af robust dokumentation. Valget af prisdata til den opdaterede hybridmodel er foretaget på baggrund af en kvalitativ vurdering af det tilgængelige datamateriale. I de tilfælde, hvor IT- og 18

19 Telestyrelsen har vurderet, at dokumentation ikke har været tilstrækkelig fyldestgørende, er der kun blevet lagt begrænset vægt herpå. Data fra den svenske model (PTS s LRIC-model) er i flere tilfælde blevet anvendt som dokumenteret benchmark for udstyrspriser. Denne model indeholder både offentligt tilgængelige data og fortrolige data. I de tilfælde hvor udstyrsprisen er offentlig tilgængelig, har denne umiddelbart kunne finde anvendelse. Den svenske teleregulator (PTS) har overfor IT- og Telestyrelsen oplyst, at de fortrolige data i PTS-modellen kan afvige med +/- 10 pct. i forhold til faktiske priser. I forbindelse med benchmarking mod fortrolige data er der derfor sammenlignet med den mest konservative (dvs. den højeste) pris ved at lægge 11,11 pct. til prisen fra PTS-modellen. IT- og Telestyrelsen har endvidere adgang til en række benchmark-priser, som også kan være retvisende for den danske LRAIC-model. Dokumenterede og vurderede prisoplysninger fra PTS-modellen og øvrige benchmarks har dermed samlet kunnet finde anvendelse som grundlag for hybridmodellens priser. I de oplysninger om udstyrsomkostninger, som IT- og Telestyrelsen har modtaget fra parterne og leverandører, har det ikke i alle tilfælde været muligt at udskille installationsomkostningerne som en separat post i modellen. Derfor har det i hybridmodellen været nødvendigt at opgøre omkostninger på følgende tre måder: Som en dokumenteret omkostning (hvor styrelsen har modtaget oplysninger om de specifikke installationsomkostninger) Som en estimeret mark-up på udstyrsomkostningerne (hvor kun disse har været tilgængelige) Som en post, der er sat til nul (hvor kun de samlede udstyrs- og installationsomkostninger har været tilgængelige) Datainput og fortrolighed Efter IT- og Telestyrelsens opfattelse bør datainput i hybridmodellen i videst muligt omfang være transparente og tilgængelige for alle parter. Transparens i datainput gør det muligt for alle parter at anvende hybridmodellen, at komme med bemærkninger til de anvendte datainput samt med at forsyne IT- og Telestyrelsen med yderligere dokumentation, der kan forbedre kvaliteten af LRAIC-hybridmodellen. Af disse grunde er datainput omkring enhedsomkostninger (f.eks. udstyrspriser), som er anvendt i hybridmodellen så vidt muligt, transparente og tilgængelige for alle parter. Imidlertid er det nødvendigt i en række tilfælde at sikre fortroligheden af data omkring enhedsomkostninger. Dette sikres gennem følgende principper: Metoden bag omkostningsestimaterne og kilderne til data, der er anvendt i estimaterne, er ikke anført eksplicit. Det betyder, at det ikke ud fra nogen af de omkostningsdatainput, der er anvendt i hybridmodellen, vil være muligt at 19

20 identificere den implicitte vægt, som IT- og Telestyrelsen har tillagt de oprindelige værdier og derigennem at udlede underliggende fortrolige data. I de tilfælde, hvor de anvendte omkostningsestimater er afhængige af fortrolige data, har IT- og Telestyrelsen endvidere estimeret omkostninger for en type af udstyr, hvor der er blevet leveret omkostninger fra flere producenter. Dette er en uændret videreførelse af den metode, der blev anvendt i forbindelse med førstegangsudarbejdelsen af LRAIC-modellen. For andre typer af datainput end enhedsomkostninger har IT- og Telestyrelsen så vidt muligt fulgt de samme principper som beskrevet ovenfor for enhedsomkostninger. I et enkelt tilfælde har det imidlertid ikke været muligt at lade det faktiske datainput være tilgængeligt for alle parter. I dette tilfælde, hvor de anvendte data er meget afhængige af fortrolige data fra TDC, har IT- og Telestyrelsen valgt af udfylde hybridmodellen med slørede data i stedet for de underliggende oprindelige værdier. Denne sløring er foretaget ved at justere de faktiske datainput på en tilfældig måde (opadgående eller nedadgående retning). I hybridmodellen er det ved anvendelse af en specifik farvekode eksplicit anført, hvornår der er tale om slørede data. Den meget begrænsede brug af slørede data gør det muligt at anvende modellen med næsten korrekte datainput. Dette resulterer kun i små afvigelser fra modellen, der producerer de korrekte ikke-slørede data (for tjenester, der er omkostningsbestemt af LRAIC, er afvigelserne mindre end 2 pct.). 3.3 Driftsomkostninger I rapporten over top-down og bottom-up modellernes egenskaber anerkendte IT- og Telestyrelsen, at det er vanskeligt at modellere driftsomkostningerne i en bottom-up model helt præcist. I forbindelse med førstegangsudarbejdelsen af hybridmodellen hæftede IT- og Telestyrelsen sig særligt ved, at de driftsomkostninger, der indgik i bottom-up i form af mark-ups og hændelsesbaserede omkostninger, kun i begrænset omfang var dokumenteret. IT- og Telestyrelsen fremførte særligt, at det ikke i tilstrækkelig grad var blevet dokumenteret, at driftsomkostningerne var beregnet i overensstemmelse med retningslinierne i modelnotatet for bottom-up analysen, og at det ikke var klart, hvordan driftsomkostningerne relaterede sig til faktiske driftsomkostninger afholdt af udbydere. I den endelige hybridmodel fra 2002 valgte IT- og Telestyrelsen derfor at basere sig på mark-ups og den hændelsesbaseret tilgang med visse justeringer (se f.eks. afsnit 3.3 i Rapport om hybridmodellen, oktober 2002). I fastlæggelsen af mark-up ene blev der lagt stor vægt på data fra TDC s top-down model. Med henblik på at øge gennemsigtigheden og skabe en mere direkte modellering af driftsomkostningerne har IT- og Telestyrelsen i forbindelse med opdateringen af hybridmodellen valgt at anvende en ny metode - Functional Area-metoden (FAmetoden). Metoden er bl.a. anvendt af PTS i den svenske LRAIC-hybridmodel. 20

21 FA-metoden identificerer en række omkostningskategorier, der baseres på en række overordnede funktionsområder, jf. tabel 3.2. Denne tilgang til modellering af driftsomkostningerne svarer i sin natur til den fremgangsmåde, der normalt anvendes af udbyderne, når der f.eks. skal udvikles forretningsplaner. LRAIC drifts-, overhead- og annualiserede indirekte kapitalomkostninger eller FAomkostninger skal følgelig indeholde de omkostninger, der vedrører engrosvirksomheden i access- og core-inkrementerne. Enhver omkostning, som er direkte relateret til slutbrugeraktiviteter, skal derfor ikke indgå. Tilsvarende er det sikret, at omkostninger til andre inkrementer, der ikke modelleres direkte i hybridmodellen, er ekskluderet, og at de omkostninger, som modelleres indirekte (f.eks. ikke-fastnettelefoni omkostninger), ligeledes er ekskluderet i den endelige allokering til samtrafiktjenester. Omkostningskategoriseringen er af hensyn til modellens gennemsigtighed i videst muligt omfang holdt i overensstemmelse med den kategorisering, der ligger til grund for TDC's tidligere LRAIC top-down modellering. Metoden er opbygget i følgende to hovedelementer: Opgørelse over omkostningerne pr. FA-område: Allokering af omkostninger Disse hovedelementer gennemgås i det følgende Opgørelse over omkostningerne pr. FA-område Omkostningskategorierne defineres i overensstemmelse med nedenstående tabel. Tabel 3.2 Detaljeret oversigt over de enkelte FA-områder Omkostninger Netrelaterede løbende omkostninger Netrelaterede engangsomkos tninger Ikke-netrelaterede omkostninger Samtrafik specifikke og kommercielle driftsomkostninger Om råd er Switching - ledelse og planlægning Switching - drift og vedligeholdelse Network Management System Transmission - ledelse og planlægning Transmission - drift og vedligeho ldelse Access - ledelse og planlægning Access - drift og vedligeholdelse Switching - installation Transmission - installation Access - installation Corporate Ove rheads Personale - HR Finans Support system er Administration Kundeorienterede omkostninger Billing eller afregningssyst emer Debitorstyring Øvrige samtrafik specifikke omkostninger Omkostningerne opdeles i løbende omkostninger og engangsudgifter. Personalebehovet gøres op pr. FA-område, og de samlede lønomkostninger opgøres med en standardpris ud fra de definerede stillingskategorier. Der tages udgangspunkt i tre (standardiserede) typer personale: Teknikere Administration (sekretærer mv.) 21

22 Akademiske medarbejdere (jurister, ingeniører mv.). For hver af disse typer har IT- og Telestyrelsen estimeret en gennemsnitlig årlig bruttoløn (inkl. egne eller arbejdsgivers pensionsindbetalinger). Estimaterne for bruttoløn er foretaget med udgangspunkt i offentligt tilgængelige data pr. 1. oktober For teknikere er der anvendt data fra Dansk Metal, og for akademiske medarbejdere er der anvendt data fra Dansk Jurist og Økonom Forbund og Ingeniørforeningen i Danmark. Desuden er suppleret med data fra Danmarks Statistik. Tallene er endvidere vurderet i lyset af lønstatistik fra en af LRAIC-arbejdsgruppens medlemmer. Baseret på dette estimat er en effektiv timeløn for hver personaletype blevet beregnet. Udgangspunktet herfor har været antagelser om antal mulige årlige arbejdsdage, ugentlig arbejdstid samt korrektioner for fridage og andre typer fravær herunder sygdom, uddannelses-/kursusaktiviteter og generelle administrative formål (se note under tabel). Endelig er der taget højde for ekstra lønomkostninger til ledere i fastsættelsen af den årlige løn ved at tillægge en meromkostning på 50 pct. af lønudgiften for 8 pct. af medarbejdergruppen (tillæg på 4 pct.) samt ekstra omkostninger til medarbejdere på barsel. De årlige lønomkostninger indgår som input i konsolideringsmodellen i beregningerne af driftsomkostningerne. Beregningerne er yderligere specificeret i tabel 3.3 nedenfor. Tabel 3.3: Personaletyper og (gennemsnitligt) lønniveau Personaletyper Årsløn (DKK) Uger på barsel Løn incl. ledelse 2 og barsel 3 Timer pr. dag Timeløn 1 (DKK) Teknikere , ,4 283 Administrativt personale (sekretærer mv.) Akademiske medarbejdere (jurister, ingeniører mv.) , , , , Hvor der antages 199 effektive arbejdsdage pr. år (252 mulige arbejdsdage, 25 dages ferie, 5 særlige feriedage, 10 dages sygefravær, 10 dage til generelle administrative formål og 3 dage til kurser/uddannelse). 2 Mark-up på 4 pct.. på årsløn 3 Tillæg = Uger på barsel *[(årsløn / 52) DKK( dagpengerefusion om ugen)]. Forbrug af ikke direkte arbejdsprocesrelateret tid i form af transport, ventetid m.v. anden relevant spildtid indgår i beregningen af tidsforbruget til de enkelte udførte aktiviteter, f.eks. etablering af rå kobber. For tjenester/handlinger, hvor de estimerede omkostninger er baseret på anvendelsen af time- og lønniveau, er der endvidere behov for at tilføje en mark-up til timelønnen for at tage højde for indirekte omkostninger i form af et afledt tidsforbrug for andet personale. En fejl på en accesslinie vil således ikke blot kræve en tekniker, der skal bruge en given mængde tid på reparation og test, men vil også føre til ekstra brug af administrations- og ledelsestimer. Tilsvarende vil en akademisk medarbejder, som forhandler med en udbyder angående indgåelse af en relevant samtrafikkontrakt, også i samme proces trække på både administrative og ledelsesmæssige ressourcer. 22

23 For at tage hensyn til afledt tidsforbrug til andet personale er der for alle personalegrupper i lighed med de tidligere principper tillagt en mark-up på 25 pct. (i alt 30 pct. incl. mark-up for ledere på 4 pct.) Allokering af omkostninger Der er tre typer driftsomkostninger, der skal allokeres: Netrelaterede omkostninger, der direkte er relaterede til driften af nettet dvs. f.eks. switching, vedligeholdelse, transmission-installation og access-installation Samtrafikrelaterede omkostninger, som direkte kan relateres til en kommerciel drift af samtrafik f.eks. kundesupport og samtrafik-afregningssystemer. Ikke-netrelaterede omkostninger eller øvrige driftsomkostninger, som er nødvendige for driften af en organisation. Som eksempler kan nævnes HRomkostninger, direktions- og bestyrelseshonorarer, juridisk assistance mm Allokering af netrelaterede omkostninger Opdeling i FA-områder kan ikke umiddelbart anvendes til allokering af de netrelaterede driftsomkostninger. Derfor anvendes en metode hvorved disse først transformeres eller allokeres til netelementer og dernæst til tjenester ved brug af den traditionelle rutetabel teknik. Til brug herfor anvender modellen en allokeringstabel og de driftsomkostninger der allerede er allokeret til netelementer ved brug af mark-ups og den hændelsesbaserede metode. 6 Allokeringstabellen består af værdierne nul (alloker ikke omkostninger) og et (alloker omkostninger). Ved brug af denne tabel og de omkostninger der allerede er allokeret til hvert netelement beregner modellen FA-omkostninger ved hvert netelement. Den anvendte formel er: FA j i FA j i NE NE opex j opex j ij ij, hvor FA j = FA-omkostningen ved netelement j FA i = FA-omkostningen ved område i NE j = driftsomkostning allokeret til netelement j ved brug af mark-ups og den hændelsesbaseret metode ij = allokeringsnøglen for netelement j og område i 6 I accessmodellen anvendes den hændelsesbaserede metode. Denne anvender oplysninger om antallet af årlige driftsbegivenheder pr. specificeret enhed af den specifikke omkostningskomponent og driftsomkostningerne pr. begivenhed. 23

24 I praksis gennemføres denne transformation i konsolideringsmodellen i arket C_FA_Costs Allokering af samtrafikspecifikke omkostninger Visse omkostninger relaterer sig specifikt til udveksling af trafik eller en gros accesstjenester. Disse omkostninger udgøres, jf. tabel 3.2, af: Kundeorienterede omkostninger Billing eller afregningssystemer Debitorstyring Øvrige samtrafik specifikke omkostninger. Selvom disse omkostninger totalt set udgør en relativ beskeden andel af de samlede modellerede omkostninger er de ikke desto mindre væsentlige for de endelige omkostninger. Disse omkostninger allokeres således udelukkende til koblet samtrafiktjenesterne og engros accesstjenester. Omkostningerne er opgjort samlet, hvorfor der er anvendt en fordelingsnøgle til allokering mellem de to tjenestekategorier. Koblet samtrafik antages at bære 75 pct. af de samtrafikspecifikke omkostninger, mens engros access og samtrafiktjenester bærer henholdsvis 20 pct. og 5 pct. af de samtrafikspecifikke omkostninger. Omkostningerne allokeres til tjenesterne ved at anvendelse af en multiplikativ markup, beregnet ud fra de samtrafik specifikke omkostninger for inkrementet i forhold til de samlede driftsomkostninger inden for dette inkrement. Endelig er der anvendt en opkaldsrelateret mark-up for koblet samtrafik på 0,331 øre pr. opkald for IN og NP omkostninger. Denne mark-up dækker 3,5 pct. af IN/NP annualiserede kapitalomkostninger og 3,5 pct. af IN/NP driftsomkostninger Allokering af ikke-netrelaterede omkostninger LRAIC-omkostningsbasen indeholder også ikke-netrelaterede omkostninger dvs. omkostninger, der er nødvendige for at drive et teleselskab, men som ikke umiddelbart kan allokeres til de enkelte netelementer. Disse omkostninger allokeres direkte ud på tjenester ved brug af en mark-up metode. De anvendte mark-ups i hybridmodellen fremgår af tabel 3.4. Tabel 3.4: Mark-up for andre årlige indirekte fællesomkostninger, inklusive driftskapital Mark-up (pct.) Tjenester i accessnettet 16,5 Tjenester i det overordnede net 17,6 Samhusningstjenester 17,1 Andre tjenester 17,8 Disse mark-ups er baseret på en beregning af en fælles mark-up for samtlige tjenester. Denne udgør 17,14 pct. Denne er herefter justeret for driftskapital (jf. afsnittet nedenfor) for de enkelte kategorier. Dette resulterer således i fire særskilte mark-ups. 24

25 Det skal bemærkes, at de samhusningsspecifikke omkostninger er beregnet således, at der er konsistens mellem den tidligere anvendte metode for beregning af mark-up for samhusning og den i version 2.2 udbyggede beregningsmetode Estimering for FA omkostningerne FA-omkostningerne i modellen er baseret på en off-line analyse af tilgængelige data fra den eksisterende LRAIC-model, TDC s seneste omkostningsopgørelse, TDC s tidligere top-down model og øvrige benchmark-data, herunder den svenske LRICmodel. Disse data kan imidlertid ikke anvendes direkte. For at tage højde for det aktuelle, modellerede net og FA-metodens omkostningskategorier har det været nødvendigt at foretage en række korrektioner af det tilgængelige datamateriale. Metoden er således en iterativ proces, hvor der konsekvent er anvendt såvel en bottom-up som en topdown tilgang samt en efterfølgende kalibrering. Bottom-up tilgangen tager sit udgangspunkt i erfaringsbestemte dimensioneringsfaktorer som antal ansatte pr. central eller installationstiden for en bestemt type udstyr, omregnet til personaleforbrug. Dette er typisk en tilgang, der anvendes ved udvikling af forretningsplaner og investeringsanalyser. Top-down metoden er derimod baseret på overordnede nøgletal som f.eks. vedligeholdelsens procentvise andel af GRC. Når resultatet fra de to metoder konvergerer, bliver estimatet konsistenstjekket og/eller rimelighedsvurderet med f.eks. tallene fra den nuværende LRAIC-model med henblik på at vurdere, hvorvidt det er relevant at foretage en korrektion. To eksempler skal her illustrere tilgangen: 1. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for centraludstyr. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for centraludstyr er først beregnet ud fra et gennemsnitligt personaleforbrug pr. central. Disse omkostninger udgør erfaringsmæssigt omkring 5-6 pct. af GRC for centraludstyret. Endelig er tallene kalibreret og pro rata valideret med tallene fra hybridmodellen (version 1.3). 2. Omkostninger til vedligeholdelse af accessnettet. Der er antaget en gennemsnitlig fejlprocent pr. line på 4,2. Dette svarer til årlige fejl. Herudover skal der tillægges ændringer, omlægninger og opdateringer af linier, svarende til ca. 5 pct. af det samlede linieantal eller ca årlige ændringer. Samlet set giver dette i alt årlige udkald. Det svarer til en gennemsnitlig personbelastning (teknisk såvel som administrativt personale) på ca. 2 udkald pr. dag. Et tal, der er i god overensstemmelse med erfaringerne fra andre telenet. Forholdet mellem personale- og ikke-personaleomkostning er i overvejende grad baseret på TDC s oplysninger fra top-down modellen. Det bemærkes, at de netrelatede FA-omkostningerne ikke indeholder årlige omkostninger til lokale, strømforbrug og køling. Disse modelleres direkte i coremodellen, hvorefter de vises og overføres til konsolideringsmodellen. 25

26 Efficiensstudie IT- og Telestyrelsen har fået udarbejdet en analyse af TDC's driftsomkostninger, jf. rapporten Efficiency study, fra European Economics. IT- og Telestyrelsen finder ikke, at rapporten isoleret set giver anledning til foretage yderligere effektivitetsjusteringer af de driftsomkostninger, der indgår i udkastet til revideret hybridmodel. Det bemærkes, at FA-metoden i sig selv tilsigter en efficient modellering af driftsomkostningerne, hvorfor en yderligere justering som udgangspunkt vil være unødvendig Driftskapital Omkostninger til driftskapital fastlægges som en procentdel af den samlede driftskapital. Procentdelen antages at være den samme som cost of capital procentdelen, der anvendes til kapitalomkostninger for anlægsaktiver. Til modellering af driftskapital anvendes samme metode som ved førstegangsudarbejdelsen. Den Nødvendige Driftskapital (NDK) er defineret som omsætningsaktiver minus kortfristet gæld. Dvs.: (1) (NDK) = Lager + debitorer kreditorer + kassebeholdning Lager antages ikke at være væsentlig, hvorefter (1) kan skrives som (2) NDK = (Debitordage * salg kreditordage * totale kreditor relaterede omkostninger)/365 + kassebeholdning Salg er omsætningen fra access, core- og samhusningstjenesterne. Disse er beregnet i modellen under antagelsen af, at en omkostningsbaseret salgspris er anvendt. De totale kreditorrelaterede omkostninger udgøres af: Lønninger Elektricitet Andre betalinger til leverandører, såsom support kontrakter og udstyrsleverandører. I henhold til retningslinierne i bottom-up modelnotatet er der blevet anvendt en procentvis stigning i debitordage i stedet for et beløb for kassebeholdningen som en forsigtig udbyder ville have. Kassebeholdningen kan også defineres som en procentuel stigning i salgsindtjeningen (i ligning (2) ovenfor bliver disse betragtet som ækvivalente). I ligning 2 skal det bemærkes, at debitordage er de vægtede gennemsnitlige debitordage for de forskellige tjenester: (3) NDK = debitordage/365 * (totale omkostninger inklusiv cost of capital) * (1 + pct. del af omsætning som nødvendig kassebeholdning) - Lønninger kreditordage * lønninger /365 26