FÆLLES RETNINGSLINIER

Transkript

1 LRAIC-MODELNOTAT FÆLLES RETNINGSLINIER FOR TOP-DOWN OG BOTTOM-UP OMKOSTNINGSANALYSERNE 11. april 2001

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INTRODUKTION LOVMÆSSIGT INDHOLD AFRAPPORTERING TIL TELESTYRELSEN OVERSIGT OVER MODELNOTATET... 2 KAPITEL 2 DEFINITIONER AF OMKOSTNINGER HVAD ER LRAIC? "Long run" (langt sigt) "Average" (gennemsnit) "Incremental" (inkremental) "Costs" (omkostninger) Nogle konklusioner vedrørende LRAIC IMPLIKATIONER AF LRAIC BEREGNING AF LRAIC RETNINGSLINIER... 9 KAPITEL 3 MODELLEREDE NETVÆRK VALG AF INKREMENTER DEFINITION AF CORE-INKREMENTET OG ACCESS-INKREMENTET Det overordnede net Accessnettet Liniekort ANDRE INKREMENTER KAPITEL 4 MODELLEREDE TJENESTER TJENESTER I DET OVERORDNEDE NET OG ACCESSNETTET Fastnettelefoni-tjenester Faste kredsløb Andre tjenester DIMENSIONERING AF MODELLERNE Vækstpotentiale Rutefaktorer Oplysninger om travl time KAPITEL 5 MODEL-OUTPUT OMKOSTNINGSTYPER DETALJERINGSGRAD ESTIMERING AF OMKOSTNINGERNE FOR DE FORSKELLIGE SAMTRAFIKPRODUKTER Omkostninger forbundet med udveksling af trafik (koblet samtrafik) Omkostninger til accessforbindelser Omkostninger forbundet med samhusning ANDRE (SAMTRAFIK) TJENESTER FLEKSIBILITET I MODELLERNE KAPITEL 6 NETSTRUKTUR OG OPTIMERING HVILKEN TEKNOLOGI SKAL MODELLERES? Switching-teknologier Transport-teknologier Accessteknologier VALG AF TEKNOLOGI, DER SKAL INKLUDERES I MODELLERNE KAPITEL 7 IMPLIKATIONER AF SCORCHED NODE ANTAGELSEN DEFINITION AF SCORCHED NODE ANTAGELSEN OPTIMERINGSGRAD OPERATIONELLE IMPLIKATIONER AF OPTIMERING Bottom-up modellen Top-down modellen... 27

3 KAPITEL 8 OMKOSTNINGER PRISER PÅ UDSTYR GENANSKAFFELSESVÆRDIER DRIFTSOMKOSTNINGER ANNUALISERINGSMETODER KRAV TIL KAPITALFORRENTNING (COST OF CAPITAL) Omkostninger til driftskapital UDJÆVNING Geografisk omkostningsudjævning Andre punkter relateret til udjævning KAPITEL 9 SAMHUSNING DEFINITION AF SAMHUSNING SAMHUSNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING AF TRAFIK SAMHUSNING FOR DET RÅ KOBBER MODELLERING AF SAMHUSNING Generelle problemstillinger KAPITEL 10 SAMMENLIGNINGSPROCESSEN OG HYBRID-MODELLERING SAMMENLIGNINGSPROCESSEN HYBRID-MODELLERING KAPITEL 11 KONKLUSION/KRITERIER APPENDIKS 1 FORKORTELSER... 1 APPENDIKS 2 KRAV TIL KAPITALFORRENTNING ( COST OF CAPITAL )... 2 A.2.1 FREMMEDKAPITALOMKOSTNINGEN... 2 A.2.2 EGENKAPITALOMKOSTNINGEN... 2 APPENDIKS 3 DEN DANSKE LOVGIVNING OM LRAIC... 5 A.3.1 LRAIC-PROCESSEN ET TREPARTSSAMARBEJDE... 5 A.3.2 DE TRE PARTERS ROLLE... 5 A.3.3 UDBYDERE SOM LRAIC-PRISFASTSÆTTELSESMETODERNE VIL BLIVE ANVENDT PÅ... 6 A.3.4 SAMTRAFIKPRODUKTER OMFATTET AF LRAIC-PRISFASTSÆTTELSESMETODERNE... 6 A.3.5 LRAIC-PRISFASTSÆTTELSESMETODEN... 6 A.3.6 TOP-DOWN OG BOTTOM-UP ANALYSE, SAMMENLIGNING OG HYBRID MODELLERING... 7 A.3.7 SCORCHED NODE ANTAGELSEN... 7 A.3.8 ALLOKERING AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 8 A.3.9 SPECIELLE KRITERIER I RELATION TIL ACCESSNETTET... 8 A.3.10 ANDRE KRITERIER... 9 APPENDIKS 4 SAMTRAFIKYDELSER DÆKKET AF LRAIC-REGULERING, SOM SKAL OMKOSTNINGSBESTEMMES I OMKOSTNINGSANALYSERNE... 10

4 Kapitel 1 Introduktion Dette modelnotat beskriver egenskaberne ved og hovedprincipperne for de bottom-up og top-down modeller, der skal udvikles af udbyderne med henblik på fastlæggelse af LRAICbaserede priser for visse typer af samtrafik. Notatet vil blive efterfulgt af to modelnotater, som vil indeholde yderligere retningslinier og vejledning for så vidt angår de særlige forhold, der gør sig gældende ved opbygning af henholdsvis bottom-up og top-down modeller. Både retningslinier opstillet som kriterier og øvrige retningslinier skal følges med mindre det eksplicit fremgår, at der er tale om tekst af vejledende karakter, som udbyderne kan vælge at fravige. Øvrige fravigelser forudsætter forudgående afklaring med Telestyrelsen. 1.1 Lovmæssigt indhold Lov nr. 418 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet af 31. maj 2000 (herefter loven) og bekendtgørelse nr. 570 om samtrafik m.v. af 22. juni 2000 (herefter bekendtgørelsen) fastlægger krav vedrørende prisfastsættelse på baggrund af Long-Run Average Incremental Costs (LRAIC). Loven og bekendtgørelsen identificerer parterne i LRAIC-processen og fastlægger deres respektive roller: Telestyrelsens ansvarsområde omfatter: Udvikling af LRAIC-prisfastsættelsesmetoder for de relevante samtrafikprodukter 1, inddragelse af de relevante parter i udviklingen af LRAIC-prisfastsættelsesmetoderne 2, fastlæggelse af kriterier og minimumskrav for de to omkostningsanalyser, der udarbejdes af branchen 3, samt fastlæggelse af tidsfrister for levering af oplysninger og færdiggørelsen af top-down- og bottom-up analyserne 4. Udbydere af telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikationstjenester eller på markedet for fastnettjenester (i praksis TDC), skal udarbejde en top-down omkostningsanalyse 5 og har pligt til at afgive alle de oplysninger til Telestyrelsen, som er nødvendige til udarbejdelsen af LRAICprisfastsættelsesmetoderne 6. Udbydere af telenet eller teletjenester, der ønsker adgang til samtrafik til priser beregnet efter LRAICprisfastsættelsesmetoden, skal udarbejde en bottom-up omkostningsanalyse 7 og har pligt til at afgive alle de oplysninger til Telestyrelsen, som er nødvendige til udarbejdelsen af LRAIC-prisfastsættelsesmetoderne 8. Der henvises i øvrigt til appendiks 3 for en kortfattet oversigt over den danske lovgivning om LRAIC. 1 Jf. bekendtgørelsens 14, stk Jf. bekendtgørelsens 17, stk Jf. bekendtgørelsens 15, stk Jf. bekendtgørelsens 17, stk Jf. bekendtgørelsens 15, stk Jf. bekendtgørelsens 17, stk Jf. bekendtgørelsens 15, stk Jf. bekendtgørelsens 17, stk. 2. 1

5 1.2 Afrapportering til Telestyrelsen De to omkostningsanalyser top-down og bottom-up afsluttes med en afrapportering til brug for sammenligninger og hybridmodelleringer i de senere faser af LRAIC-processen. For at lette arbejdet i disse faser, er det vigtigt, at der sammen med modellerne følger tilstrækkelig dokumentation og forklaringer af antagelser, analyser og beregninger m.v. Model og tilhørende dokumentation kan udarbejdes på engelsk eller dansk. Modeldokumentationen skal give læseren tilstrækkelig information til, at der kan opnås en klar forståelse for modellen, og at det kan vurderes, hvorvidt disse metoder er hensigtsmæssige. De specifikke modelnotater opstiller retningslinier herfor. Det første kriterium for omkostningsanalyserne er følgende (der vil i det følgende løbende blive opstillet en række yderligere kriterier for omkostningsanalyserne, som til sidst er samlet i konklusionen): Kriterium I Omkostningsanalyserne skal bestå af: Beregningsmodel Detaljeret modeldokumentation Supplerende analyser og beregninger, herunder analyser vedrørende udnyttelsesgrader, aktivernes levetid, kravet til kapitalforrentning ( cost of capital ), allokering af overhead- og fællesomkostninger, prognoser for den forventede afsætning, udbygningstakt og optimering af net og udstyr m.v. 1.3 Oversigt over modelnotatet Modelnotatet fastlægger kriterier og minimumskrav for de to omkostningsanalyser. De kriterier, der er angivet i dette notat, vedrører de forhold, som indgår i både bottom-up og top-down modellerne. Kapitel 2 behandler et bredt udsnit af omkostningskategorierne og deres forhold til LRAIC. Kapitlet indeholder desuden en definition af de omkostningstyper, som modellerne skal inkludere. Kapitel 3 præsenterer de net, der skal modelleres, samt behandler grænsefladen mellem accessnettet og det overordnede net. Kapitel 4 beskriver de tjenester, som de to modeller skal indeholde, samt de problemstillinger, modellerne bør inddrage ved dimensioneringen af nettene. Kapitel 5 beskriver outputtet af de to modeller. Kapitel 6 beskriver de teknologityper, der skal indgå i modelleringen. Kapitel 7 behandler implikationerne ved scorched node antagelsen og hvor meget optimering denne antagelse tillader i modellerne. Kapitel 8 behandler forskellige omkostningselementer, f.eks. et passende grundlag for værdifastsættelse af aktiver samt fordele ved forskellige metoder til beregning af værdiforringelse. 2

6 Kapitel 9 behandler forhold relateret til samhusning. Kapitel 10 behandler kort de næste to modelnotater. Kapitel 11 indeholder en samlet oversigt over de fastlagte kriterier. 3

7 Kapitel 2 Definitioner af omkostninger I medfør af bekendtgørelsens 14, stk. 2, skal Telestyrelsen udarbejde LRAICprisfastsættelsesmetoder for en række samtrafikprodukter. Dette kapitel definerer LRAIC. Definitioner af øvrige omkostningsbegreber er kun medtaget i det omfang, de kan bidrage til at øge forståelsen af LRAIC-begrebet. 2.1 Hvad er LRAIC? "Long run" (langt sigt) Ved langt sigt menes en tidshorisont, hvor alle input, inkl. kapitaludstyr, kan variere i henhold til ændringer i efterspørgslen "Average" (gennemsnit) LRAIC kan defineres som indeholdende alle omkostninger forbundet med at udbyde tjenesterne i et inkrement. I relation til samtrafikpriser defineres inkrementet typisk som hele gruppen af tjenester, der benytter det overordnede net 9 (eller accessnettet). Disse tjenester (fastnettelefoni, faste kredsløb etc.) inkluderer tjenester, der udbydes af udbyderen med stærk markedsposition 10, SMP-udbyderen, såvel som tjenester, der udbydes af andre udbydere i forbindelse med samtrafik. Omkostninger forbundet med det net, som producerer disse tjenester, divideres herefter med den samlede trafik for at producere gennemsnitlige (average) inkrementelle omkostninger. I modsætning hertil kan LRIC defineres mere snævert som indeholdende de omkostninger, der er forbundet med at tilføje eller fjerne en defineret mængde trafik eller tilføje eller fjerne en mindre mængde af tjenester som f.eks. lokale opkald inden for det bredere LRAIC-inkrement "Incremental" (inkremental) I princippet kan der måles uendeligt mange forskellige størrelser på inkrementet. Generelt, kan disse inkrementer dog grupperes i følgende tre kategorier: 1. En mindre ændring i størrelsen på en bestemt tjeneste. 2. Tilføjelse af en hel tjeneste. 3. Tilføjelse af en hel tjenestegruppe. Den første inkrementdefinition svarer til den målbare version af marginalomkostninger, d.v.s. omkostningen ved en ændring i output på én (lille) enhed. Den anden definition svarer til tjenester med meget forskellige størrelser, f.eks. samtrafik, lokalopkald og særtje- 9 Det overordnede net er defineret som den del af nettet, der primært er opkalds- og trafikrelateret. Det overordnede net indeholder transportnettet og centralerne. Transportnettet består af forbindelserne mellem centralerne og indeholder bl.a. linietermineringsudstyr og transmissionselektronisk udstyr som f.eks. cross connects og multipleksere samt infrastruktur som f.eks. kabeltracéer og fiber. Centralerne tillader dirigering af trafik gennem nettet. 10 Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester anses for at have en stærk markedsposition (SMP), hvis de har en markedsandel på mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet på et nærmere bestemt delmarked, jf. lovens 45, stk LRIC and LRAIC bruges ofte i flæng. Her defineres LRAIC på den beskrevne bredere måde. 4

8 nester (f.eks. 70-, 80- og 90-num re). I dette notat benævnes denne definition tjenestebaserede LRIC, jf. ovenfor. En variant af den tredje og sidste definition anvendes i stigende grad inden for telesektoren ved prisfastsættelse af samtrafik. De to hovedinkrementer, som beskrives mere detaljeret i kapitel 4, består af dels alle tjenester i accessnettet, dels alle tjenester i det overordnede net. Det er disse inkrementer, som LRAIC baseres på. Omkostningerne pr. enhed stiger typisk med størrelsen af inkrementet. Det skyldes, at en stor andel af omkostningerne i telesektoren ændres mindre end proportionalt med ændringer i output. Hvis man starter fra et givet niveau forskelligt fra nul, vil omkostningerne til f.eks. udgravning af tracéer kun ændres lidt ved næsten alle ændringer i output. Som følge heraf vil omkostningerne pr. enhed være størst under den tredje inkrementdefinition og mindst under den første definition. Omkostninger pr. enhed under den anden definition af LRAIC ligger tættere på den første end den tredje definition. Definitionen af inkrementet i LRAIC betyder, at faste omkostninger 12 relateret til det overordnede net eller accessnettet er inkluderet. Disse omkostninger inkluderer omkostninger til optiske fibre, udgravning af tracéer og kabelføringsveje i enten accessnettet eller det overordnede net (men inkluderer ikke omkostninger til udgravning af tracéer eller kabelføringsveje, der benyttes af begge net). Sådanne delte omkostninger som deles mellem en række forskellige tjenester, der alle anvender nettet udgør tilsammen en betydelig andel af udbyderens samlede omkostninger. Boks 1 beskriver forholdet mellem de direkte allokerbare omkostninger, delte omkostninger og fællesomkostninger. Den første inkrementdefinition inkluderer kun enkelte af de direkte allokerbare omkostninger i det overordnede net og accessnettet. Den anden definition inkluderer alle de direkte allokerbare omkostninger. Den tredje inkrementdefinition for LRAIC inkluderer derimod alle direkte allokerbare omkostninger og delte omkostninger i det overordnede net og accessnettet. Kun fællesomkostninger indregnes ikke. 12 Faste omkostninger defineres i denne sammenhæng som omkostninger, der ikke ændres i takt med outputniveauet. 5

9 Boks 1: Forholdet mellem omkostningsbegreber Direkte allokerbare omkostninger i accessnettet (f.eks. hovedfordeler, MDF) Direkte allokerbare omkostninger i det overordnede net (f.eks. transitcentral) Delte omkostninger i Fællesomkostninger (f.eks. Delte omkostninger i Fællesomkostninger f.eks. accessnettet accessnettet (f.eks. (f.eks. kabeltracéer kabeltracéer delt mellem delt mellem accessnettet og det overordnede kabeltracéer i accessnettet) access- og transportnettet) kabeltracéer) i accessnettet) net Delte omkostninger i det overordnede net (f.eks. kabeltracéer i det overordnede net, ADMs etc.) Omkostninger til accessnet Omkostninger til overordnet net Direkte allokerbare omkostninger er de omkostninger, der er direkte forbundet med at levere en given tjeneste i et givet inkrement. Disse omkostninger kan inddeles i to grupper: 1) Omkostninger til input, der varierer med produktionen, således at selv hvis produktionen af flere forskellige tjenester anvender dette input, kan det stadig beregnes, hvorledes den enkelte tjeneste påvirker omkostningerne. 2) Aktiver og driftsomkostninger, der er faste i forhold til produktionen, men som er knyttet til en speciel tjeneste. Delte omkostninger er omkostninger, til de input, der er nødvendige for produktionen af to eller flere tjenester inden for samme inkrement, hvor det ikke er muligt at identificere, hvorledes en specifik tjeneste påvirker omkostningen. Eksempler på delte omkostninger i det overordnede net er optiske fibre, transmissionsudstyr og relaterede overheadomkostninger, der alle benyttes af fastnettelefoni, faste kredsløb eller andre tjenester. Fællesomkostninger er omkostninger forbundet med de input, der er nødvendige for produktionen af én eller flere tjenester i to eller flere inkrementer, hvor det ikke er muligt at identificere, hvorledes et specifikt inkrement påvirker omkostningen. 13 Omkostninger til udgravning af kabeltracéer er et godt eksempel på forskelle mellem delte omkostninger og fællesomkostninger. Omkostninger i forbindelse med udgravninger af kabeltracéer til accessnettet (eller det overordnede net) vil generelt være en delt omkostning, da en kabeltracé givetvis vil blive benyttet af to eller flere tjenester. Men nogle kabeltracéer vil blive benyttet af både accessnettet og det overordnede net. I så tilfælde er omkostningerne fællesomkostninger Stigning eller fald i output Inkrementalomkostninger kan estimeres for enten en stigning eller et fald i output; den sidstnævnte måling kaldes også dekrementalomkostninger. Typisk beregner top-down modellen omkostningsbesparelsen ved en reduktion i output, hvorimod bottom-up modellen oftest vurderer omkostningen forbundet med en stigning i output. 13 Den definition af fællesomkostninger, der anvendes i loven inkluderer både fællesomkostninger og delte omkostninger, som de her er defineret. 14 En mulig indvending mod dette er, at omfanget af udgravningen, og dermed omkostningerne hertil, kan være større, hvis begge net benytter udgravningen. Men i praksis vil forskellen i omkostningerne, når kun accessnettet (eller det overordnede net) eller begge net benytter udgravningen, være lille eller nul. 6

10 P å det korte og m ellem lange sigt kan der være betydelig forskel m ellem inkrem ental- og dekrem entalom kostninger pr. enhed. E n stigning i output kræver flere ressourcer, når det forudsættes, at en stigning i output ikke imødekommes af en reduktion i den overskydende kapacitet. På det meget korte sigt vil en stigning i output skulle følges af en stigning i arbejdsmængden, materialer og visse kapitalomkostninger. På det mellemlange sigt (lige fra et par måneder til et par år) er det desuden muligt at variere de fleste aktiver. For så vidt angår dekrementer, kan der opnås besparelser ved at reducere udgifter til arbejdskraft og materialer, mens der for de kapitaliserede aktivers vedkommende kun kan opnås store besparelser, når aktiverne har nået slutningen af deres levetid. Eftersom mange aktiver har en meget lang levetid, kan det tage mange år, før de fulde besparelser ved en reduktion i output opnås. Det ovenstående antyder, at de omkostninger, der opnås ved at analysere inkremental- og dekrementalomkostninger, kan være forskellige. Imidlertid er fokus her på det lange sigt, hvilket i princippet bør give tilsvarende resultater, uanset om man anvender inkrementaleller dekrementalomkostninger "Costs" (omkostninger) Omkostninger kan være bagudrettede, fremadrettede eller en sammenblanding af de to. Bagudrettede omkostninger baseres på eksisterende/ historiske omkostninger. Disse kan evt. indeholde forældet teknologi og ineffektivt afholdte omkostninger som f.eks. omkostninger til arbejdskraft, der skal bruges til vedligeholdelse af forældet teknologi. Fremadrettede omkostninger er de omkostninger, der afholdes i forbindelse med et nyt net. Sådanne net kan bruge helt anderledes teknologi end eksisterende net og kan som følge deraf have færre driftsomkostninger. Omkostningsmål skal være fremadrettede for at reflektere de reelle omkostninger ved at udbyde outputinkrementet. I praksis er der imidlertid ofte debat om den præcise definition af fremadrettethed. Net udvikles over tid med det resultat, at selv en effektiv SMPudbyders net kan se helt anderledes ud end det net, der ville opbygges, hvis man begyndte helt forfra 15. Hvis man ikke tager hensyn til denne gradvise udvikling af nettet, kan resultatet blive alt for lave omkostningsestimater og dermed også for lave samtrafikpriser. Dermed ville SMP-udbydere ikke have de rette incitamenter til at investere i og vedligeholde egne net. Derudover ville andre udbydere ikke have incitamenter til at investere i egen infrastruktur, eftersom de ville have mulighed for at købe samtrafiktjenester fra SMPudbyderen, når en investering har været succesfuld, og dermed slippe for at betale for fejlinvesteringer 16. Kapitel 7 og 8 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af, hvor fremadrettede modellerne skal være ved valg af teknologi Nogle konklusioner vedrørende LRAIC LRAIC er den langsigtede omkostning ved at producere inkrementet (eller dekrementet). Disse skal estimeres i et fremadrettet perspektiv. Inkrementet udgøres af alle tjenester i accessnettet for access-inkrementet og alle tjenester i det overordnede net for core- 15 Det gælder også i henhold til scorched node antagelsen. 16 I en uforudsigelig verden vil selv den mest effektive operatør opleve dårlige investeringer. 7

11 inkrementet 17. De inkrementelle omkostninger for core-inkrementet er omkostningerne forbundet med opbygning af et overordnet net, når der allerede er et accessnet. Ligeledes er de inkrementelle omkostninger ved access-inkrementet omkostningerne forbundet med opbygning af et accessnet, når der allerede er et overordnet net 18. LRAIC ved samhusning er omkostningen i forbindelse med samhusningstjenester. 2.2 Implikationer af LRAIC LRAIC resulterer i samtrafikpriser, der ligger over den marginale omkostning på grund af de forhold, der er beskrevet i underafsnit Ifølge økonomisk teori bør priser fastsættes til marginalomkostningerne, idet den økonomiske velfærd (i fraværet af eksternaliteter) maksimeres, når priserne afspejler omkostningerne ved at producere en ekstra enhed. I situationer, hvor en forbruger sætter større pris på en ekstra enhed end omkostningen ved at producere enheden, er det økonomisk efficient at producere denne, og vice versa. Sættes prisen lig marginalomkostningen, vil forbrugere købe ekstra enheder, indtil det ikke længere er økonomisk efficient at producere dem. Hvad angår nettjenester, vil en udbyder, der kan producere til lavere omkostninger end SMP-udbyderen, selv producere sit output, såfremt prisen er fastsat på basis af den marginale omkostning. Hvis udbyderens omkostninger imidlertid er højere end SMPudbyderens marginale omkostninger, vil det være økonomisk fornuftigt for udbyderen at købe sit output hos SMP-udbyderen. Eksistensen af faste omkostninger betyder imidlertid, at SMP-udbyderen ikke vil få dækket sine investeringsomkostninger for nettet, hvis samtrafikpriserne baseres på marginalomkostningerne heller ikke selvom investeringerne er efficiente. Når samtrafikpriser fastsættes ved hjælp af LRAIC, dækkes de faste omkostninger, samtidig med at visse af de eftertragtede egenskaber ved prisfastsættelse ud fra marginalomkostninger bevares. Dette stimulerer fremadrettede investeringer. En sådan metode synes også mere fair for alle parter. Hvis samtrafikpriserne baseres på de marginale omkostninger, skulle SMP-udbyderen dække mange delte/ faste omkostninger gennem andre tjenester. Selv ikke med LRAIC-baserede samtrafikpriser vil det være muligt for SMP-udbyderen at få dækket sine fællesomkostninger. Det kan derfor blive nødvendigt at foretage en justering, hvilket behandles i næste afsnit. 2.3 Beregning af LRAIC På grund af de forhold, der er nævnt i afsnit 2.2, er det hensigtsmæssigt at fastlægge samtrafikpriser, der tillader en rimelig dækning af SMP-udbyderens omkostninger. For at tillade, at SMP-udbyderen kan få dækket en del af sine fællesomkostninger via samtrafikpriserne, skal der kunne lægges en mark-up til LRAIC, jf. lovbemærkningerne til 55, stk. 5, samt bekendtgørelsens 14, stk. 3, nr Disse definitioner svarer til den officielle definition fra EU (se Commission Recommendation on Interconnection in a Liberalised Telecommunications Market Part 1 Interconnection Pricing, 15 October 1997). 18 I det illustrerede eksempel, hvor der kun er disse to inkrementer. 8

12 Kriterium II Modellerne skal tillade dækning af fællesomkostninger. Disse skal vises separat. 2.4 Retningslinier Det er hensigtsmæssigt at anvende den bredeste definition af inkrementet. Kriterium III Core-inkrementet skal inkludere alle de tjenester, der anvender det overordnede net. Access-inkrementet skal inkludere alle de tjenester, der anvender accessnettet. Disse definitioner inkluderer de tjenester, som SMP-udbyderens netdivision tilbyder til sin egen tjenestedivision, samt tjenester til andre udbydere. 9

13 Kapitel 3 Modellerede netværk 3.1 Valg af inkrementer I lovgivningen sættes udgangspunktet for modellering af inkrementet. I bekendtgørelsen angives, at LRAIC-priser skal bestemmes for tre produkttyper: 1. Samhusning. 2. Udveksling af trafik. 3. Leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre netelementer i accessnettet Det første produkt, samhusning, kræver, at der udvikles en separat model. Det andet produkt, udveksling af trafik, kræver, at de trafikafhængige omkostninger i nettet estimeres, mens det tredje produkt kræver, at linieafhængige omkostninger estimeres. Omkostningerne ved det overordnede net og accessnettet vil i traditionel forstand udgøres af omkostningerne til henholdsvis trafikafhængige og linieafhængige dele af nettet. Begge udgør store inkrementer, hvilket har den fordel, at fællesomkostninger minimeres. 3.2 Definition af core-inkrementet og access-inkrementet Fremkomsten og anvendelsen af nye teknologier slører til stadighed grænsen mellem det overordnede net og accessnettet. Ikke desto mindre giver nedenstående traditionelle definitioner af det overordnede net og accessnettet et operationelt udgangspunkt til måling af omkostninger i de to inkrementer Det overordnede net Omkostninger i det overordnede net drives primært af trafikvolumen og antal opkaldsforsøg, mens omkostninger i accessnettet primært drives af antallet af abonnenter. I praksis vil antallet af abonnenter og trafikvolumen være korrelerede. Det er imidlertid muligt at undersøge implikationerne af et øget trafikvolumen ved at holde antallet af abonnenter konstant (implicerer en stigning i den enkeltes forbrug), eller af et øget antal abonnenter, mens trafikvolumen holdes konstant (implicerer et fald i de enkeltes forbrug). Aktiver i det overordnede net inkluderer: Koncentratorer 19, eksklusive liniekort. Centraler. Transmissionslinier mellem centralerne. Specifikt cross-connect udstyr i forbindelse med faste kredsløb (dette ligger dog uden for rammerne for dette modelnotat). Radioudstyr i det overordnede net. Optiske fibre og nedgravning af kabler mellem centraler på alle niveauer. Signaleringsudstyr. 19 Koncentratoren er placeret der, hvor liniekortet sidder. Koncentratoren kan være placeret i en lokalcentral eller i et udbrudt abonnenttrin. 10

14 3.2.2 Accessnettet Som defineret ovenfor, afhænger accessnettet af antallet af kunder og ikke antallet af opkald. I forlængelse heraf kan access alternativt defineres som de tjenester, der tillader kunden at foretage og modtage opkald. Begge definitioner indebærer, at accessnettet inkluderer alle omkostninger til kabler og gravearbejde forbundet med linier mellem kunden og koncentratoren. Accessnettet inkluderer tilsvarende omkostninger til andre linier som f.eks. offentlige telefonbokse mellem kunden og koncentratoren. Derudover indebærer definitionerne også, at accessnettet inkluderer liniekortet i koncentratoren, idet antallet af liniekort afhænger af antallet af kunder eller rettere kundernes efterspørgsel efter linier, og idet liniekortet er nødvendigt, når der foretages og modtages opkald. En forenklet beskrivelse af TDC s accessnet er gengivet nedenfor i figur 3.1. Figur3.1: Skematisk oversigt over et lokalt accessnet Aktiver inden for accessnettet inkluderer: Kablet til kundens bygning (omkostningen forbundet med dette kabel eller dets aktivering afholdes af kundens installationsomkostning). Kabelføringen mellem det endelige forbindelsespunkt og koncentratoren. Kobber og optiske fibre i denne del af nettet. Andre aktiver som f.eks. kabelbrønde, master m.m. Radiosystemer på kundesiden af centralen. Liniekort i centralerne Liniekort Behandling af liniekortet kan have afgørende indflydelse på de overordnede omkostninger i accessnettet og det overordnede net. Hvis antallet af abonnentlinier øges, mens trafikvolumen holdes konstant (hvilket medfører et fald i den enkeltes forbrug), vil antallet af liniekort øges. Omvendt, hvis trafikvolumen øges, og antallet af abonnentlinier holdes konstant (hvilket medfører en stigning i den 11

15 enkeltes forbrug), vil antallet af liniekort ikke ændres. O m kostn ingen til liniekort afhænger af antallet af abonnenter i accessnettet og ikke af trafikvolumen som i det overordnede net. BORSCHT er et engelsk akronym, der opsummerer funktionerne i et liniekort på en digital central se figur 3.2: Battery: Strømforsyning med 48 volt til at aktivere kundens telefon. Over-spændings beskyttelse til at beskytte mod spændinger og strøm, der måtte være på en abonnentlinie p.g.a. f.eks. lynnedslag. Ringe spænding, som bruges til at få almindelige telefoner til at ringe. Supervision: Overvågning af linien for at spore ændringer i liniens tilstand (signalering), f.eks. et løftet rør, når kunden skal foretage et opkald. Coding: Indkodning for at konvertere analog tale til et digitalt signal, der kræves af nettet. Hybrid omformer, som konverterer de to abonnentledninger til fire linier, der er påkrævet i det overordnede net for at sende og modtage signaler. Testing: Målepunkt adgang til abonnentlinien for at tillade, at testudstyr kan tilkobles linien. Udstyret i hvert liniekort har disse BORSCHT-funktioner. Liniekortet forbindes til centraludstyr. Figur 3.2: Liniekortet Analoge Abon. Linie T Måle punkt R detektor Linie kort O B S Ringe spændings Overspændingsbeskyttelse Strømforsyning Overvågningsenhed H C Hybrid Indkoder Afkoder 64 kbit/s digital Digital telefoncentral Test bus Andre liniekort Linekort controller Koncentrator Ringe bus Strømforsyning Styresystem Fire af disse funktioner B, R, H og C bruges kun, når opkald gennemføres. De repræsenterer den største del af omkostningen ved et liniekort. Bus- og controller- omkostninger er inkluderet i centralomkostninger, idet disse omkostninger ikke meningsfyldt kan siges at være afhængige af abonnentantallet. Eftersom alle linier imidlertid skal terminere i et liniekort, uafhængig af deres anvendelse, må alle omkostninger til liniekort allokeres til accessnettet og ikke til det overordnede net. 12

16 Kriterium IV Modellerne skal inkludere liniekortet i accessnettet, mens andre centralrelaterede omkostninger skal inkluderes i det overordnede net, undtagen omkostninger, der er fælles for accessnettet og det overordnede net. For god ordens skyld skal det nævnes, at det er et andet spørgsmål, om liniekortet rent faktisk er indeholdt i tjenesterne i accessnettet, f.eks. rå kobber. 3.3 Andre inkrementer Andre inkrementer inkluderer et detail-inkrement for accessnettet og det overordnede net, et internationalt inkrement, et inkrement for særtjenester, et inkrement for mobilnet og et inkrement for andre tjenester. Detail-inkrement. De omkostninger, der er gennemgået for accessnettet og det overordnede net er engrosomkostninger. De indeholder ikke omkostninger afholdt i forbindelse med markedsføring af tjenester leveret over nettet til slutbrugere i modsætning til engrosbrugere. Sådanne omkostninger vedrører omkostninger til markedsføring og fakturering, kundeservice og detail-relaterede elementer af finans- og personaleafdeling, grunde og bygninger. Disse omkostninger hører til detail-inkremetet. Internationalt inkrement. Dette inkrement omfatter omkostninger til transmissionsforbindelser mellem transitcentraler og internationale centraler såvel som omkostninger til internationale centraler og aktiver i disse centraler. Internationale opkald vil typisk anvende både core-inkrementet og det internationale inkrement. Særtjeneste-inkrement. Inkluderer opkald til gratisnumre og forskellige informationstjenester. Visse af disse tjenester vil kræve et separat net af centraler (hvor det kan være nødvendigt at anvende ekstra transmissionsudstyr), mens andre kan leveres over de eksisterende centraler. Mobil-inkrement. Dette inkrement omfatter basisstationer, basisstation-controllere, mobilcentraler og transmissionsforbindelser hørende til mobilnettet. A ndre inkrementer. SMP-udbyderen kan eventuelt udbyde en række andre tjenester, f.eks. udstyr hos abonnenten, og kan eventuelt eje aktiver i udenlandske selskaber. Relevante omkostninger skal inkluderes i et separat inkrement. Grænsen mellem accessnettet og det overordnede net på den ene side og andre nettjenester på den anden kan trækkes på den ydre side af transitcentralen. Særlige forhold kan imidlertid gøre sig gældende, såfremt transitcentralen bliver brugt til at producere f.eks. særtjenester, eller hvis centralen kræver ekstra funktionaliteter. I sidstnævnte tilfælde skal omkostninger, der relaterer sig til disse ekstra faciliteter, ikke indgå i netomkostningerne. Kriterium V Modellerne skal identificere de omkostninger, der er fælles for andre inkrementer og core- eller access-inkrementet. 13

17 Kapitel 4 Modellerede tjenester Dette kapitel gennemgår de tjenester, som det vil være nødvendigt at indsamle oplysninger om for at udvikle modellerne. Teleudbydere udbyder ofte en lang række forskellige tjenester. Udover taletjenester tilbyder udbyderne også lejede faste kredsløb og andre tjenester. Andelen af datarelateret trafik er steget hurtigt primært på grund af den voldsomme vækst i internettrafikken. 20 Denne udvikling forventes at fortsætte. Modellerne skal medtage alle disse tjenester. At udelade nogle ville resultere i et underdimensioneret net og øgede omkostninger til de resterende tjenester, eftersom fællesomkostningerne, f.eks. til kabelføringsveje, skulle fordeles på færre tjenestetyper. 4.1 Tjenester i det overordnede net og accessnettet Modellerne skal inkludere og kategorisere tjenesterne under de tre overskrifter fastnettelefoni, faste kredsløb og andre tjenester, som er beskrevet nedenfor Fastnettelefoni-tjenester Fastnettelefoni-tjenester omfatter standardopkaldstjenester, der originerer og terminerer på centrallinier. De omfatter dermed en lang række forskellige tjenester. De vigtigste er gengivet i tabel 4.1 herunder. Tabel 4.1: Fastnettelefoni-tjenester Transportnet Accessnettet Lokale opkald PSTN abonnement Nationale opkald ISDN 2 abonnement Internationale opkald Indgående ISDN 30 abonnement Internationale opkald Udgående ADSL abonnement* Internationale opkald Transit Internet abonnement* Lokal samtrafik Rå kobber Samtrafik inden for samtrafikområdet Sort fiber Samtrafik mellem samtrafikområder Transit Inden for området Transit Mellem områder Fastnet til mobilnet Mobilnet til fastnet IN, basis IN, udvidet Operatørtjenester Andre opkald *Hvor efterspørgslen efter disse tjenester ikke er inkluderet i andre kategorier så som PSTN eller ISDN abonnementer. Formålet er at estimere efterspørgslen efter samtlige accessforbindelser men undgå dobbelttælling. 20 De statistiske oplysninger undervurderer muligvis mængden af internettrafik, eftersom opkaldsinternettrafik fremtræder som taleopkald. 14

18 4.1.2 Faste kredsløb For at sikre, at mængdeoplysningerne i top-down og bottom-up modellerne er korrekte, er det vigtigt at definere de faste kredsløb således, at der sikres sammenlignelighed mellem modellerne. Brugere af faste kredsløb kan inddeles i følgende tre grupper: Slutbrugere, der normalt anvender lejede faste kredsløb til etablering af en permanent forbindelse mellem to punkter. A ndre udbydere, der normalt anvender lejede faste kredsløb til etablering af permanent forbindelse mellem forskellige net. Netudbyderen selv, der skal bruge faste kredsløb af forskellige årsager. SMP udbydere vil bære andre tjenester så som datatjenester over faste kredsløb. Sådanne tjenester skal her vises separat. Der må ikke ske dobbelttælling. Kriterium VI Ved dimensioneringen af nettet skal trafikmængden på de faste kredsløb indeholde de faste kredsløb, der anvendes af slutbrugere, af andre udbydere og af netoperatøren selv. Faste kredsløb, der anvendes af netoperatøren, skal ikke også registreres som "andre tjenester" Andre tjenester Andre tjenester, der anvender det overordnede net, bliver stadig mere udbredte. Eksempler herpå er kabel-tv, datatjenester, virtuelle private net (VPN) og pakkekoblede teknologier, som f.eks. frame relay. Kriterium VII Modellerne skal inddele andre tjenester i to hovedgrupper: 1. En gruppe, der indeholder kabel-tv-tjenester og alle de tjenester, der formodes at anvende eget ikke-telekommunikationsrelateret elektronisk udstyr, og som deler f.eks. kabelføringsveje og fibre i det overordnede net med andre tjenester. 2. En gruppe, der indeholder datatjenester (efter type), som anvender det overordnede net. Der er to grunde til at disse tjenester er inkluderet i målingen af core- og accessinkrementet: For det første for at sikre, at nettet dimensioneres korrekt. Disse tjenester vil eksempelvis anvende fiber og ADMs. For det andet for at sikre, at en fair andel af de delte og fælles omkostninger allokeres til disse tjenester. For eksempel vil omkostninger til tracéer, fiber og ADMs deles med disse andre tjenester, hvorfor ikke alle omkostninger kan allokeres til fastnettelefoni. Det er ikke formålet med modellerne, at de skal kunne beregne LRAIC for kabel-tv og datatjenester. 15

19 4.2 Dimensionering af modellerne Modellerne skal være tilstrækkelig fleksible til at kunne illustrere, hvordan nedenstående punkter er blevet behandlet Vækstpotentiale Der skal defineres forskellige vækstmarginer inden for hver tjenestetype. Faste kredsløb med høj båndbredde har f.eks. en anderledes vækstrate end faste kredsløb med lavere båndbredde. Kriterium VIII Modellerne skal vise den forventede vækstrate pr. år for hver tjenestetype for 1, 3 og 5 år. Materiale med yderligere oplysninger skal tilvejebringes i en separat analyse. Modellerne skal være tilstrækkelig fleksible til, at disse vækstrater kan ændres. Det primære formål med prognoserne er at sikre, at de modellerede net har en hensigtsmæssig dimensionering. Nettet skal være i stand til at tilfredsstille efterspørgslen ikke alene i basisåret men også i den nærmeste fremtid. Dimensioneringen skal svare til de overvejelser, som en effektiv operatør ville gøre sig på baggrund af prognoserne Rutefaktorer Rutefaktorer defineres som den gennemsnitshyppighed, hvormed en bestemt tjeneste anvender et givent netelement, f.eks. antallet af transitcentraler, der anvendes til et nationalt opkald. Rutefaktorer er især vigtige ved dimensionering af det overordnede net, fordi de angiver intensiteten, hvormed de forskellige tjenester anvender forskellige netelementer. Rutefaktorer kan være lettere at identificere for nogle tjenester, f.eks. fastnettelefoni, end for andre, f.eks. faste kredsløb. Det er f.eks. ikke helt enkelt at registrere de faste kredsløbs nøjagtige brug af det overordnede net. Dette skyldes, at de faste kredsløb ikke anvender switching-udstyr. Derfor er der ikke installeret registreringsystemer i switching-centrene til disse tjenestetyper. Muligvis er forskellige rutefaktorer derfor slet ikke tilgængelige. Der skal i givet fald udvikles alternative metoder til at kvantificere anvendelsen af det overordnede net på en måde, som er sammenlignelig med fastnettelefoni-tjenester. Kriterium IX Modellerne skal vise rutefaktorer, eller hvis de ikke findes, en alternativt konsistent mål for hver enkelt tjenestes brug af det overordnede net. Modellerne skal være tilstrækkelig fleksible til, at disse rutefaktorer/ mål kan ændres Oplysninger om travl time Selvom oplysningerne om fastnettelefoni-trafikken indsamles årligt, skal nettet dimensioneres til at kunne håndtere trafikken i travl time med den givne afvisning ( travl time trafik ). Modellerne skal tage højde for trafikken på forskellige ugedage og de forskellige måneder, men ikke de kraftige trafikstigninger, der kan opstå ved særlige lejligheder, f.eks. 16

20 n ytårsaften eller ved telefo n sto rm til et tv-p ro gram. D et b em ærkes, at travl tim e kan variere for de forskellige dele af nettet. Lejede faste kredsløb indeholder dedikeret kapacitet og skal ikke dimensioneres til en travl time. Kriterium X Modellerne skal indeholde en klar angivelse af travl time-oplysninger for trafikken. Modellerne skal være tilstrækkeligt fleksible til, at disse tal kan ændres. 17

21 Kapitel 5 Model-output Dette kapitel skitserer de output, som begge modeller skal levere. Kapitlet fastlægger retningslinier for detaljeringsgraden af de omkostninger, der skal vises, hvordan omkostningerne for tjenester skal udregnes samt modellernes karakteristika og fleksibilitet. 5.1 Omkostningstyper Omkostninger kan klassificeres på en række forskellige måder. Eksempelvis kan omkostninger klassificeres efter deres tilknytning til nettet: Direkte netomkostninger (f.eks. processor, port, kabelføringsvej og fiber) Indirekte netomkostninger (f.eks. strømforsyning, lokaler, vedligeholdelse) Overhead-omkostninger (f.eks. personaleafdeling) Overhead-omkostninger omfatter de omkostninger, som ikke er forbundet med driften af nettet, men som er nødvendige for driften af den organisation/selskab, der står for nettet. Netomkostninger omfatter omkostninger til de input, der er nødvendige for nettets drift. Disse kan opdeles i direkte og indirekte netomkostninger. En direkte netomkostning omfatter de input til nettet, der afhænger af eksogene faktorer som efterspørgselsniveauet. F.eks. vil antallet af og omkostninger til liniekort afhænge af antallet af abonnenter (efterspørgslen). I modsætning hertil er en indirekte netomkostning afhængig af dispositioner af andre input og derfor kun indirekte påvirket af eksogene faktorer som efterspørgslen. Et eksempel herpå er racks, hvor antal og størrelser er afhængige af dispositioner vedrørende porte og liniekort. De omkostningstyper, der vil være inkluderet i modellerne vil afhænge af den valgte teknologi og netkonfiguration. Det er derfor ikke muligt at udarbejde en udtømmende liste af konkrete omkostningstyper. I tabel 5.1 og 5.2 er der eksempler på direkte netomkostninger i det overordnede net og accessnettet. Tabel 5.3 viser eksempler på indirekte netomkostninger. I top-down modellen kan disse omkostninger fastlægges eksplicit, ligesom det også kan ske i bottom-up modellen, om end det i en bottom-up model kan være nødvendigt at estimere omkostningerne ved brug af mark-ups. Tabel 5.1: Eksempler på direkte netomkostninger i det overordnede net Omkostningskategorier Centraler Porte Processorer (fast element) Processorer (variabelt element) Switchblokke Transmission ADM, carcas (STM 1,4,16,64) ADM, Tributære kort Liniesystemer Regeneratorer Digitale Cross Connects Signaleringsudstyr Synkroniseringsudstyr Infrastruktur Kabeltracé med kabelføringsvej Kabeltracé uden kabelføringsvej Antal fremføringshuller (i føringsvej) Antal fiberpar 18

22 Tabel 5.2: Eksempel på direkte netomkostninger i accessnettet Elektronik Infrastruktur (geografisk differentieret) Omkostningskategorier Primære forbindelsespunkter Sekundære forbindelsespunkter Multiplexere Kabeltracé med kabelføringsvej Kabeltracé uden kabelføringsvej Antal fremføringshuller (i føringsvej) Kabel i det primære accessnet Kabel i det sekundære accessnet Optisk fiber med forskelligt antal fiberpar Kobberledning med forskelligt antal kobberpar Tabel 5.3: Eksempler på indirekte netomkostninger Centraler Transmission Infrastruktur Access Omkostningskategorier Strømforsyning Lokaler Racks Strømforsyning Lokaler Netværksstyring Netværksplanlægning Strømforsyning Lokaler 5.2 Detaljeringsgrad En vis aggregering af omkostninger er ønskelig for at gøre modellerne håndterbare, men aggregeringen skal begrænses for at sikre, at modellerne leverer en tilstrækkelig finmasket nedbrydning af omkostninger. Dette er vigtigt, fordi sammenligningsfasen kræver, at modellerne er transparente. Omkostningerne af typen direkte netomkostninger skal være så disaggregerede, at hver omkostningskategori kun har én omkostningsdriver. F.eks. består en lokalcentral af både porte og processor og dens omkostninger drives af samtaleminutter og opkaldsforsøg. Der skal derfor anvendes to omkostningskategorier: omkostninger til porte og omkostninger til processorer, i stedet for blot én: omkostninger til lokalcentraler. Kriterium XI Modellerne skal anvende omkostningskategorier, som hver kun har én eksogen omkostningsdriver. Modellerne skal endvidere fastslå driftsomkostninger og aktivomkostninger hver for sig. Omkostningskategorierne i tabel 5.1, 5.2 og 5.3 giver eksempler på aktivomkostninger, selvom disse omkostningskategorier kan indeholde aktiverede driftsomkostninger, såfremt de er tydeligt identificeret. Kun de driftsomkostninger, der er nødvendige for at bringe et 19

23 aktiv i ordinær drift, som transport og installation, kan aktiveres. Andre driftsomkostninger skal behandles i separate omkostningskategorier. Omkostninger, der er nødvendige for at bringe et aktiv i funktionsdygtig stand, skal tillægges værdien af aktivet. Sådanne omkostninger skal kun aktiveres for den periode, der er nødvendig for aktivets klargøring. Andre omkostninger knyttet til et bestemt aktiv skal behandles som driftsomkostninger. Kriterium XII Omkostningerne forbundet med aktiver kan inkludere driftsomkostninger, der er kapitaliserede. Disse skal vises separat. 5.3 Estimering af omkostningerne for de forskellige samtrafikprodukter Der henvises til appendiks 4 for en samlet oversigt over de relevante samtrafikprodukter/tjenester Omkostninger forbundet med udveksling af trafik (koblet samtrafik) Omkostningskategorierne skal aggregeres ind i de omkostninger, der er forbundet med de netelementer, som det koblede samtrafikprodukt består af. De netelementer, der bliver anvendt af samtrafikprodukterne, og præcist hvordan produkterne anvender disse, vil afhænge af den anvendte teknologi og struktur i det modellerede net. I et traditionelt net vil udbrudte abonnenttrin, lokalcentraler og transitcentraler udgøre centralerne i nettet. Elektronik- og infrastrukturdelen af transportnettet vil afhænge af koblingerne mellem udbrudte abonnenttrin og lokalcentraler, mellem lokalcentraler og transitcentraler samt mellem transitcentraler 21. Enhedsomkostningerne for hvert netelement kombineres på forskellige måder for at udregne omkostningerne i forbindelse med de tre specifikke samtrafikprodukter: Lokal samtrafik, samtrafik inden for samtrafikområder og samtrafik mellem samtrafikområder. Hvor stor en andel af hvert netelement, der kan relateres til det enkelte samtrafikprodukt, afhænger dels af definitionen, dels af hvordan abonnenter er forbundet til det overordnede net. Kriterium XIII Modellerne skal på en overskuelig måde aggregere omkostninger forbundet med netelementer for at vise omkostninger ved lokal samtrafik, samtrafik inden for samtrafikområder og samtrafik mellem samtrafikområder Omkostninger til accessforbindelser Omkostninger forbundet med de netelementer, der anvendes i accessnettet, vil udgøre omkostninger til accessforbindelser pr. abonnent. For at forstå, hvordan omkostningerne 21 I praksis vil lokalcentraler også være forbundet med andre lokalcentraler. Modellerne skal også vise disse koblinger separat. 20

24 varierer m ellem forskellige dele af landet, skal m odellerne vise denne om kostning på et geografisk differentieret grundlag. Lovgivningen skitserer specifikke krav til accessnettet, heriblandt at prisen som udgangspunkt over en femårig periode (eller evt. en længere periode) skal stige fra en pris baseret på den nedskrevne værdi af det eksisterende accessnet til en LRAIC-pris fastlagt med udgangspunkt i genanskaffelsesværdier 22. Den nedskrevne værdi beregnes på baggrund af historiske omkostninger forbundet med det eksisterende accessnet. Denne værdi må forventes at være lavere, måske væsentlig lavere, end LRAIC-prisen beregnet med udgangspunkt i genanskaffelsesværdier. Kriterium XIV Modellerne skal være i stand til at udregne omkostningerne forbundet med accessforbindelser på baggrund af såvel genanskaffelsesværdier som nedskrevne historiske omkostninger Omkostninger forbundet med samhusning Modellernes output, der afspejler sammensætningen af samhusningsomkostningerne, inkluderer lokaleomkostninger og driftsomkostninger. Lokaleomkostningerne for det samhusede udstyr tilknyttet koblet samtrafik og accessforbindelser kan variere fra område til område. De driftsomkostninger, der er knyttet til det samhusede udstyr, kan variere med udstyrets karakteristika (en central kan have brug for mere strøm end samtrafikudstyr), og med samhusningens placering i nethierarkiet (en lokalcentral kan have brug for højere driftssikkerhed end en udbrudt abonnenttrin). 5.4 Andre (samtrafik) tjenester TDC s standard samtrafikaftale for koblet samtrafik omfatter andre tjenester som f.eks. ændring af nummerplan og præfiks, og etablering af samtrafikgrænseflade (POI). Top-down og bottom-up modellerne skal muliggøre en identifikation af omkostninger forbundet med disse tjenester. Kriterium XV Modellerne skal estimere engangsomkostningerne ved forskellige tjenester som ændringer til nummerplanen, behandling af præfiks og etablering af samtrafik. Engangsomkostninger refererer til omkostninger, der afholdes i forbindelse med oprettelse af en aktivitet eller tjeneste, og som ikke kan genindvindes (er irreversible). 5.5 Fleksibilitet i modellerne Modellerne skal være fleksible nok til at åbne op for ændringer i sammenligningsfasen. Modellerne skal vise, hvordan hver af de i kapitel 2 definerede omkostninger er modelleret. Det skal være muligt at allokere delte omkostninger og fællesomkostninger på forskellig 22 Kaldes også genanskaffelsesomkostninger. 21

25 vis. E ndelig skal det være m uligt at ændre inputtet i m odellerne, særligt ændringer i volumen, omkostninger og teknik. Kriterium XVI Modellerne skal identificere, hvilket input der er benyttet, og hvordan forskellige typer omkostninger er modelleret. De skal også være fleksible nok til at anvende alternative antagelser eller metoder. 22

26 Kapitel 6 Netstruktur og optimering Der er to afgørende beslutninger, der skal træffes, når der udvikles LRAIC modeller: Hvilken teknologi, der benyttes i modellen. Hvordan netarkitekturen modelleres. 6.1 Hvilken teknologi skal modelleres? Som behandlet i kapitel 2, er LRAIC et fremadrettet koncept modellerne skal derfor inkludere fremadrettede teknologier. Nedenstående afsnit præsenterer den teknologi, som modellerne skal kunne inkludere Switching-teknologier Der findes to slags switching-teknologier, som modellerne kunne anvende: Traditionel kredsløbskoblet teknologi eller nyere pakkekoblet teknologi. I praksis bruges begge teknologier i samme net, hvor kredsløbskoblet teknologi primært bruges til PSTN-trafik og pakkekoblet teknologi bruges til bredbånd og andre datatjenester Kredsløbskoblet teknologi De danske udbydere bruger digitalt kredsløbskoblet teknologi til taletelefoni (PSTN og ISDN trafik) 23. Kredsløbskoblede teknologier tildeler kunden en dedikeret line til samtalen gennem hele dens varighed. Disse teknologier har længe været opfattet som den optimale metode til håndtering af taletelefoni, men bliver måske snart erstattet af pakkekoblede teknologier Pakkekoblet teknologi I forhold til kredsløbskoblet teknologi er pakkekoblet teknologi mere effektiv til datatjenester og internettrafik, idet den bl.a. gør mere effektivt brug af switchen. IP og ATM er eksempler på pakkekoblede teknologier, der finder anvendelse i moderne telenet. TDC har opbygget et nationalt ATM-net, der udgøres af over 140 knudepunkter. Disse knudepunkter tillader direkte abonnentopkoblinger via ATM med op til 155 Mbit/ s. TDC har ligeledes opbygget et nationalt IP-net med direkte access fra omtrent 230 centraler Transport-teknologier Der skal træffes tre vigtigste beslutninger, når der vælges teknologi til anvendelse i transportnettet: Konfigurationen af PDH- og SDH-teknologier. Omfanget af radiokæder i nettet. 23 ISDN har været til rådighed i Danmark siden 1992 og er en del af det europæiske net (EURO-ISDN). Selvom det oprindeligt er et overlay net, er næsten alle centraler i dag kombinerede PSTN/ ISDN centraler