Revisionen af notatet har taget udgangspunkt i Kræftplan III, hvor det fremgår
|
|
- Karina Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Håndtering af komorbiditet i forbindelse med revision af pakkeforløb for kræft 2011 Baggrund I forbindelse med udmøntningen af Kræftplan III er de eksisterende pakkeforløb for kræftområdet ved at blive revideret, og samtidigt er der foretaget en revision af notatet fra 2009 vedr. komorbiditet. 1 Revisionen af notatet har taget udgangspunkt i Kræftplan III, hvor det fremgår at: der fortsat sikres hurtige og sammenhængende patientforløb med høj kvalitet i udredning og behandling for alle kræftpatienter, herunder også patienter med komorbiditet [ ]. 2 j.nr /17/CIU Sygehusbehandling og beredskab Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post syb@sst.dk En arbejdsgruppe 3 har i foråret 2011 bistået med anbefalinger til håndteringen af komorbiditet i forbindelse med revision af pakkeforløb for kræft Disse anbefalinger er indarbejdet i nærværende notat, som er en revision af notatet fra Notatet har fokus på organisering, kommunikation og logistik i forbindelse med udredning og behandling af komorbiditet, og omfatter således ikke-faglige anbefalinger til håndtering af komorbiditet. Ved komorbiditet forstås i dette notat: Alvorlig lidelse, f.eks. hjerte-karsygdom, lungelidelse, diabetes, svær psykiatrisk lidelse, misbrug eller anden samtidig kræftsygdom, der kan komplicere udrednings-, behandlings- og/eller rehabiliteringsforløbet samt de palliative indsatser i et pakkeforløb for kræft Komorbiditet hos kræftpatienter har stor betydning for patienternes overlevelse og muligheder for udredning og behandling for at gennemføre et pakkeforløb. Endelig har forekomsten af komorbiditet betydning senere i patientforløbet i forbindelse med rehabilitering og palliation. 1 Strukturering af indsatsen overfor patienter med komorbiditet i pakkeforløb for kræft 2 Kræftplan III Finansloven En liste over arbejdsgruppens medlemmer findes til sidst i notatet
2 For at undgå unødig ventetid i pakkeforløb for kræft er det nødvendigt at sikre at: alle væsentlige tilgængelige oplysninger om komorbiditet videregives af den henvisende instans, ofte almen praksis, ved start på pakkeforløbet Side 2 der lokalt er indgået aftaler, der sikrer, at de relevante specialer, som skal bistå ved vurdering og evt. behandling af patientens komorbiditet, kan medvirke til dette uden unødig ventetid Hyppigste former for komorbiditet og prævalens Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (SFI) viser, at 39,8 pct. af den danske befolkning har en eller flere langvarige sygdomme. Prævalensen af de fem hyppigste langvarige sygdomme er: Muskel- og skeletsygdomme Hjerte-karsygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Stofskiftesygdomme 15,3 pct. 7,4 pct. 5,6 pct. 4,9 pct. 4,8 pct. Sygdomsspektret af komorbiditeten varierer fra kræftform til kræftform. Eksempelvis optræder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) med høj hyppighed hos patienter med lungekræft på grund af den fælles årsag: rygning. Erfaringer fra bl.a. Holland tyder på, at prævalensen af komorbiditet kan være så høj som 75% blandt kræftpatienter, hvis der tages udgangspunkt i de praktiserende lægers registreringer. 4 Der er dog ikke skelnet mellem komorbiditeternes tyngde i den hollandske undersøgelse. Mette Nørgaard, Ph D, Aarhus Universitetshospital, har med udgangspunkt i Landspatientregistret i Region Midtjylland og Nordjylland undersøgt forekomst og betydning af komorbiditet hos patienter behandlet for forskellige hyppige kræftformer. Generelt har godt 40 % af alle kræftpatienter en somatisk komorbiditet vurderet efter Charlson s index. 5 For brystkræftpatienters vedkommende var tallet 23 %, uanset at denne kræftform rammer yngre aldersgrupper med lav forekomst af komorbiditet. 6 Undersøgelsen viste desuden, at overlevelsen af kræft er påvirket af samtidig forekomst af komorbiditet. Patienter med betydende komorbiditet (svarende 4 Red. Knottnerus JAW, J.F.A.M. (2011) Aftercare of cancer patients: the role of the primary care [Nazorg bij kanker: de rol van de eerste lijn] Oisterwijk: Signaleringscommissie Kanker van KWF Kankerbestrijding. 5 Mary E. Charlson, Peter Pompei, Kathy L. Ales and Ronald Mackenzie: A new method of classifying prognostic comorbidity in longitudinal studies: Development and validation. J Chron Dis Vol. 40, No. 5, pp , Charlson s index er vedlagt som bilag til dette notat. 6 Det bemærkes, at komorbiditet i denne undersøgelse er defineret som sygdomme med en score på 1 eller mere.
3 til Charlsons score 3 og derover), har ikke profiteret af de forbedringer i overlevelse, der ellers er sket på kræftområdet. Disse patienter har således ikke fået forlænget overlevelsen nævneværdigt over de sidste 10 år. Kommunikation vedrørende komorbiditet For at styrke indsatsen for patienter med komorbiditet er det afgørende, at patienternes komorbiditet (og dennes sværhedsgrad) erkendes tidligst muligt i patientforløbet. En hurtig stabilisering og eventuel nødvendig behandling af patientens konkurrerende sygdom(me) kan være en forudsætning for et godt forløb. Det påhviler den ansvarlige afdeling at udarbejde en plan for hurtig stabilisering af de patienter, som har én eller flere komorbiditeter. Side 3 Kendt komorbiditet kan, ligesom komorbiditet der først identificeres under udrednings- eller behandlingsforløbet, såkaldt tavs komorbiditet, have betydning for valg af behandling og for rehabilitering efter den primære behandling. Komorbiditet skal overvejes og medtænkes i patientforløbet især ved: Henvisning til pakkeforløb Udredning og behandling Rehabilitering og palliation Henvisning til pakkeforløb Hurtig udredning forudsætter, at alle relevante oplysninger om patientens komorbiditet er tilgængelige. Der er behov for at sikre hurtig og fyldestgørende informationsudveksling ved henvisning til pakkeforløb, enten dette sker fra almen praksis, speciallægepraksis eller fra en anden sygehusafdeling. Pakkeforløbene er konstrueret sådan, at de meget hurtigt inkluderer billeddiagnostiske undersøgelser, hvor f.eks. oplysninger om nyrefunktion er kritiske. Henvisende instans er ansvarlig for, at henvisningen til pakkeforløb indeholder sufficiente oplysninger om patienten samt dennes komorbiditet og behandling. Særligt er oplysning om en evt. AK-behandling vigtig, så invasiv udredning kan påbegyndes uden unødig ventetid, og udredningsforløbet ikke forlænges. Almen praksis kommunikerer generelt elektronisk med det øvrige sundhedsvæsen via MedCom-standarder og ved henvisning til sygehuse anvendes edifacten sygehushenvisning (REF01). I forbindelse med MedComs pakkehenvisningsprojekt pågår der pt. en revision af denne standard, så den elektroniske mulighed for henvisning til pakkeforløb bliver forbedret. Som en del af revisionen udvides feltet, hvor de kliniske oplysninger angives, så der er plads til at skrive mere. Derudover bliver der implementeret en guide vedr. henvisning til den specifikke afdeling. Et antal punkter kommer således automatisk op med anvisning af, hvilke oplysninger der skal inkluderes, herunder oplysninger om komorbiditet. Revisionen af standarden forventes gennemført ultimo
4 Under udrednings- og behandlingsforløbet, bør information om fx nyerkendt komorbiditet (fx tavs komorbiditet) videregives via adgang til fælles journaloplysninger og information ved viderevisitation af patienten. Side 4 Udredning og behandling Regionerne bør sikre, at vurdering og evt. udredning af komorbiditet kan ske uden unødig ventetid i forbindelse med et pakkeforløb for kræft. Dette gælder ligeledes, såfremt det speciale, der skal involveres i komorbiditeten, ikke findes på samme matrikel som den kræftudredende eller behandlende afdeling. Ansvarsplacering og brugbare kontaktveje skal være aftalte. Såfremt patienten udredes og/eller behandles for sin kræftsygdom i andet regi end patientens bopæls-region, bør der indgås præcise aftaler om, hvorledes og af hvem nødvendig vurdering og evt. udredning af komorbiditet varetages, for at sikre patienten mod unødig ventetid eller henvisninger tilbage til bopælsregionen. Det gælder også i de tilfælde, hvor patienten vælger at benytte sig af frit sygehusvalg, hvor patienten fx vælger at få sin komorbiditet udredt og behandlet på det sygehus, hvor kræftudredningen og behandlingen finder sted. Såfremt der i ganske særlige tilfælde måtte være behov derfor, bør det speciale, der varetager patientens komorbiditet have mulighed for at deltage i de relevante multidisciplinære team konferencer vedrørende patientens kræftforløb. Det er et driftsansvar at sikre, at de fornødne aftaler om håndtering af komorbiditet i forbindelse med pakkeforløb for kræft indgås og overholdes. Fyldestgørende afdækning af sværhedsgrad og stabiliseringsgrad af patientens komorbiditet, vil influere på patientens mulighed for at gennemføre det planlagte udredningsforløb, og for beslutningen om, hvilken behandling patienten kan tilbydes. Eksempelvis kan tilstedeværelse af nyresygdom eller hjerte-kar sygdomme og patientens almentilstand f.eks. vurderet ved performancestatus 6, medføre begrænsninger i valg af kemoterapi eller operation. En forudsætning for, at flest mulige patienter kan følge et standard pakkeforløb, er at en nødvendig specialistvurdering af patientens komorbiditet (f.eks. et kardiologisk- eller endokrinologisk tilsyn eller en supplerende undersøgelse) gennemføres hurtigt og parallelt med den øvrige udredning. Det aftales lokalt, hvem der er ansvarlig for, at dette sker, eksempelvis den afdeling, som behandler patientens kræftsygdom. Patienter med særligt behov for støtte Patienter med psykiatrisk komorbiditet eller dårligt socialt stillede patienter, kan have brug for ekstra støtte til at gennemføre udredning og behandling af 6 Performance status er navnet på en metode med henblik på at vurdere og angive en kræftpatients generelle helbred. Performance status anvendes klinisk som et reproducerbart mål bl.a. for, om patienten kan tåle en given behandling samt som en overordnet vurdering af den generelle livskvalitet. Kilde: Sørensen JB, Klee M, Palshof T, Hansen HH. Performance status assessment in cancer patients. An interobserver variability study. Br J Cancer 1993; 67:
5 en kræftsygdom. Det kan dog være en udfordring at få identificeret denne gruppe af patienter, så der kan tilrettelægges en målrettet indsats med respekt for patientens autonomi. Hertil kan tilføjes, at ældre patienter, uanset evt. forekomst af komobiditet, frembyder særlige problemstillinger mht. udredningsprogrammer, følsomhed overfor medikamenter, vanskeligheder ved at følge et snævert program m.m. Side 5 Patienter med særlige behov for støtte under udrednings- og behandlingsfaser bør identificeres så tidligt som muligt af den ansvarlige afdeling, så en koordinering mellem udredende afdeling, behandlende afdeling og kommunen kan ske proaktivt i forhold til pakkeforløbet. Sådanne aspekter kan med fordel aftales i forbindelse med sundhedsaftalerne mellem region og kommune, fx støtte til deltagelse i udredning og behandling, transport, aflastning af vanskeligt stillede partnere m.m. For patienter, som ikke er i stand til selv at give informeret samtykke, kan det være relevant at anvende Sundhedslovens 19 om Øjeblikkeligt behandlingsbehov, hvor der ikke er krav om informeret samtykke i forhold til behandling af livstruende sygdomme. Dette gælder også for komorbide tilstande. Registrering, monitorering og videregivelse af oplysninger om komorbiditet Komorbiditet kan eksempelvis vurderes ved beregning af en score ud fra Charlson Komorbiditets Index, som kan give et hurtigt overblik over komorbiditetens forekomst og sværhedsgrad. Scoren kan antage en værdi fra 0 til 31 og kan registreres systematisk med en af de eksisterende SKS-koder. Arten af komorbiditet registreres ved brug af relevante bidiagnoser. En sådan systematisk registrering kan således muliggøre en monitorering af komorbiditet eksempelvis i forbindelse med et pakkeforløb for kræft samt af komorbiditetens betydning for den enkelte patient og for grupper af patienter. I bilaget er der et forslag til et skema til beregning af Charlson Komorbiditets Index. Scoren er let ændret i forhold til Charlson s oprindelige skema, idet AIDS ikke er medtaget. Alternativt kan skemaet danne udgangspunkt for en kort liste over relevant komorbiditet ved henvisning. Ved videregivelse af oplysninger om komorbiditet ved henvisning er det dog ikke nok alene at videregive en score ud fra Charlson Komorbiditets Index, men som nævnt ovenfor bør alle væsentlige tilgængelige oplysninger om komorbiditet videregives af den henvisende instans. Den sygehusafdeling, der er ansvarlig for start på pakkeforløbet, er ansvarlig for, at den enkelte patients komorbiditet registreres og om nødvendigt udredes og behandles. Via journalen sikres en systematisk information af alle involverede instanser i forløbet. Ved udskrivning fra sygehuset, bør komorbiditet registreres som bidiagnoser, ligesom betydende komorbiditet bør beskrives i udskrivningskortet, således at information derom videregives til patientens egen læge.
6 Arbejdsgruppens sammensætning Medlemmer af arbejdsgruppen Repræsentant Chefrådgiver Josefina Krausing-Vinther Konsulent Birgitte Harbo Ledende overlæge Lisa Sengeløv, dr.med. Asbjørn Høegholm Lægelig direktør Dorthe Gylling Crüger AC-Fuldmægtig Malene Horsholt Jensen Professor, dr.med., overlæge Cai Grau, dr.med. ph.d. Lars Videbæk Ledende overlæge Henrik Flyger Torben Riis Rasmussen Ledende overlæge, dr.med. MHM Lisbet Brandi Jens Nørbæk Lone Rasch Repræsentation og arbejdssted Udpeget af Danske Regioner Sundheds- og Socialpolitisk Kontor Udpeget af Danske Regioner Sundheds- og Socialpolitisk Kontor Udpeget af Region Hovedstaden Onkologisk afd., Herlev Hospital Udpeget af Region Sjælland Med. afd., Næstved Sygehus Udpeget af Region Syddanmark Sygehus lillebælt Udpeget af Region Nordjylland Sundhed Plan og Kvalitet Udpeget af Region Midtjylland Onkologisk afd., Århus Universitetshospital Udpeget af Dansk Cardiologisk Selskab Kardiologisk afd. B, OUH Udpeget af Dansk Kirurgisk Selskab Mammakirurgisk afd., Herlev Hospital Udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab Lungemedicinsk afd., Aarhus Sygehus Udpeget af Dansk Nefrologisk Selskab Medicinsk afd., Roskilde Sygehus Udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab Liason-psykiatrisk enhed, Psykiatrisk Center Kbh. Udpeget af Dansk Radiologisk Selskab Herlev hospital Side 6 Praktiserende læge Gregers Hansen-Nord Nan Sonne Ditte Lenschau Johansen Professor Jørn Herrstedt Afdelingssygeplejerske Hanne Nafei, dr.med Niels Kroman Udpeget af Dansk Selskab for Almen Medicin Lægehuset, Mørkøv Udpeget af Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Rigshospitalet Udpeget af Dansk Selskab for Geriatri Geriatrisk Sektion, Med. enhed, Hvidovre Hospital Udpeget af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Onkologisk afd., OUH Udpeget af Dansk Sygepleje Selskab Onkologisk sengeafd. A270, Sygehus Lillebælt Udpeget af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper Bryskirurgisk Klinik, RH 3104
Der har været nedsat en arbejdsgruppe og en baggrundsgruppe, der har medvirket ved udformningen af anbefalingerne.
Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/3/LRA Høring vedrørende s Anbefalinger for den palliative indsats Hermed udsender Anbefalinger for den palliative indsats til
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereStatus for DPCG & DPCD 2013
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk
Læs mereHøring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets
Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 26. januar 2012 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom
2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereBeslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering
TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereKAG uden for højt specialiseret hjertecenter
N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision
Læs mereNedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner.
Bilag: Lokal regional status for pakkeforløb på kræftområdet januar /februar 2011 Nedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner. Region Syddanmark I Region
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark
- Revideret den 19. november 2018 Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2018 nye anbefalinger
Læs mereOnkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, december 2008
Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereVed Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet
Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling
Læs mere1. Status på pakkeforløb for kræftområdet, herunder national monitorering
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 31. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og, den 30. april 2014 kl. 10.00 13.00 i Sundhedsstyrelsen 1. Status på pakkeforløb
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereJuni Rigsrevisionens notat om beretning om. rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter
Juni 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereKFE er - nu også for kirurgien? 6. marts Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet
KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts 2012 Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet Dansk Kræftforsknings Forum Infrastruktur for klinisk kræftforskning - arbejdsgruppe
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. september 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal 2015 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2. kvartal 2015
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereGenerelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Side 2/16 Rådgivning om eksperimentel
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter
Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg
Læs mere19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTE- OMRÅDET R E F E R A T Emne 19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 13. maj 2011 Sted Regionernes Hus j.nr. 7-203-02-260/1/SJE
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereDansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereRegistreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs mereDrKOL, standardrapport, 28. august 2013
1 DrKOL, standardrapport, 28. august 2013 Patienter med amb. besøgsdato/udskrevet primo august 2012 til ultimo juni 2013, som fremgår af LPR-udtræk fra medio august2013 af patientforløb i DrKOL: Ambulante
Læs merePAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA
PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA 2012 Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs merePakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING
Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING 2016 Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer -begreber, forløbstider og monitorering Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner
Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereOversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft
Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereHvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider
Læs mereSvarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2018 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Akut indlagte patienters oplevelser: Svarprocent Spørgeskemaet er udsendt til i alt 65.878 akut indlagte patienter fra perioderne 4. august til 31. august, 3. september til 30. september og 4. oktober
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereFremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter
Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Vi er allerede nået langt!! Andel (%) 30 35 40 45 50 1-års overlevelsen 1-års overlevelse Indikator Ia 46% Næsten 50% forbedring!! 33% 2003 2005 2007 2009
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereMonitorering af hjertepakker 1. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 1. kvartal 10-06- e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 1. kvartal. Monitoreringen
Læs mereStatus på Kræftplan II
Status på Kræftplan II - -En spørgeskemaundersøgelse -v/ledende overlæge, dr.med Henrik Harling -Kirurgisk afdeling K, Bispebjerg Hospital Baggrund for undersøgelsen Kræftplan II s specifikke anbefalinger
Læs mere24. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET SAMMENFATNING Emne 24. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 22. juni 2012 Sted j.nr. 4-1612-13/1/CIU 1. Orientering
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET S A M M E N F A T N I N G Emne 25. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet Mødedato 11. oktober 2012, kl. 13.00 16.00 Sted,
Læs mereStatus for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereDLCG/DLCR Årsmøde 2013
DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs mereKOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital
KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital Bidragydere: Professor Peter Lange, Kbh. Universitet Overlæge Kristoffer Marså, Herlev
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mere