Komorbiditet og operation for tarmkræft
|
|
|
- Line Ibsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark
2 Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer i en patient, der deltager i et videnskabeligt studie, udover den sygdom studiet omhandler. J. M. Last; A dictionary of epidemiology
3 Definitions Comorbidities, or co-existing diagnoses, are diseases unrelated in etiology or causality to the principle diagnosis. Comorbidities differ from complications of the principle diagnosis. L. Iezzoni; Risk adjustment for measuering health care outcomes Cancer Outcome (death) Confounder (comorbidity)
4 Erfaringer fra regional kræftovervågning
5 Charlson Comorbidity Index
6 Charlson Comorbidity Index Training population 559 patients from a department of internal medicine At discharge all concurrent diseases were registered (comorbities) Outcome: death Follow-up: 1 year (complet for 93% of all patients) Validation population Breast cancer patients Outcome 1-year mortality
7 Charlsons komorbiditets index Sygdoms kategorier Akut myocardie infarkt Hjerteinsufficiens Karsygdomme Cerebrovaskulære sygdomme Demens Kronisk lungesygdom Bindevævssygdomme Ulcussygdomme Milde leversygdomme Diabetes (type 1 og 2), uden komplikationer Hemiplegi Moderate til svære nyresygdomme Diabetes (type 1 og 2), med komplikationer Solide eller hæmatologiske cancere Score Moderate til svære leversygdomme 3 AIDS 6 1 2
8 Metode For alle kræftpatienter: alle udskrivelsesdiagnoser fra indlæggelser registreret i LPR indenfor 10 år forud for indlæggelse med kræft Charlsons komorbiditetsindeks evt kategorisere den beregnede score i tre komorbiditetsniveauer: 0 ~ lav (patienter uden registreret komorbiditet) 1 2 ~ mellem over 2 ~ høj
9 En forventning Patienter med nydiagnosticeret kræft har for flere kræftformer en median alder over 70 år Der er derfor høj forekomst af andre sygdomme (Komorbiditet)
10 Andel kræftpatienter med komorbiditet Regionale kræftdata 2010
11 ASA 1 Rask patient ASA 2 Mild systemisk sygdom - ingen funktionel indskrænkning ASA 3 Alvorlig systemisk sygdom - begrænset funktionel indskrænkning ASA 4 Alvorlig systemisk sygdom, som er konstant livstruende ASA 5 Moribund patient, som ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation
12 DECV Charlson score ASA (19%) 48 (13%) 3 (3%) (61%) 190 (49%) 50 (47%) (18%) 141 (36%) 48 (45%) 4 2 (0.3%) 6 (1.5%) 5 (5%) 5 1 (0.1%) 1 (0.3%) 0
13 Komorbiditets betydning for overlevelsen Tyktarmskræft Charlson score Antal kræftpatienter Aldersmedian 70 år 76 år 75 år 1-års overlevelse 76% 68% 44% Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.3 ( ) 2.8 ( ) Regionale kræftdata 2010
14 Komorbiditets betydning for overlevelsen Pancreas cancer Charlson score Antal kræftpatienter Aldersmedian 69 år 73 år 74 år 1-års overlevelse 18% 19% 11% Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.1 ( ) 1.4 ( ) Regionale kræftdata 2010
15 Komorbiditets betydning for overlevelsen Primær levercancer Charlson score Antal kræftpatienter Aldersmedian 67 år 72 år 70 år 1-års overlevelse 35% 23% 26 % Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.1 ( ) 1.2 ( ) Regionale kræftdata 2010
16 Overlevelseskurver - tyktarmskræft
17 Overlevelseskurver - tyktarmskræft
18
19 Overlevelseskurver - tyktarmskræft Regionale kræftdata 2010
20 Overlevelseskurver - tyktarmskræft Regionale kræftdata 2010
21 Faktorer af betydning for en kræftsygdoms prognose Sygdommen (type, sværhedsgrad) Patienten (alder, køn, genetik, komorbiditet, livstil, miljø) Diagnose (muligheder, timing, kvalitet) Behandling (effekt og bivirkninger) Kliniske kvalitet (kompetence, motivation, barrierer) Patient compliance (med behandling og forebyggelse) = Prognose Århus 2009 Modified from Sackett DL et al.
22 Spørgsmål Har cancer patienter med komorbiditet et højere stadie på diagnosetidspunktet?
23 Esophagus + Cardia 1-års overlevelse Stadie I Stadie II Stadie III Stadie IV Charlson 0 90 % 85% 70% 54% Charlson % 76% 66% 68% Charlson % 67% 60% 43%
24 Spørgsmål Får cancer patienter med komorbiditet en mindre effektiv behandling? eller tåler de den givne behandling dårligere måske fordi behandlingen påvirker forløbet af deres komorbiditet? Men få danske data kliniske kvalitetsdatabaser
25 Betyder alle typer komorbiditet det samme Prostatacancer foreløbige data N (%) 1-års MRR (95% CI) Justeret* 5-års MRR (95% CI) Justeret* I alt 31,236 kardiovaskulær sygdom 18, (reference) 1.0 (reference) + iskæmisk hjertesygdom 1, ( ) 0.99 ( ) + apopleksi ( ) 1.42 ( ) *Justeret for alder, stadie og diagnoseår
26 Kræft og komorbidtet
Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk
Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland
Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1997-2008 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 53 Indholdsfortegnelse
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Komorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
FEDMEKirurgi Plastikkirurgi
Side 1 af 8 FEDMEKirurgi Plastikkirurgi DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en plastikkirurgisk operation
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA
FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 7 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation
Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 2015. Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb
Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 215 Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb for kræft 1. Baggrund og hovedresultater Komorbiditet blandt kræftpatienter
FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA
FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 10 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: [email protected] DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Databaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Forekomst og prognose 1999-2007
Knoglemetastaser og skeletrelaterede hændelser blandt kvinder med brystkræft i Danmark Forekomst og prognose 1999-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 60 INDHOLDSFORTEGNELSE
SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere
SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere Morten Madsen, biostatistiker Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Hvordan sikrer man vidensdeling
Forskelle(i(individuelle( behandlings2lbud( (hvorfor?( Gedske(Daugaard( Professor( Onkologisk(klinik,( Rigshospitalet(
Forskelle(i(individuelle( behandlings2lbud( (hvorfor?( Gedske(Daugaard( Professor( Onkologisk(klinik,( Rigshospitalet( Hmm...(Et(klassisk(2lfælde(af( ecer(frokost((træthed( Sygeplejerske!(300(ml(expresso(
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort
Af Malene Cramer Engebjerg, biostatistiker og Mette Nørgaard, overlæge, PhD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Af Malene Cramer Engebjerg, biostatistiker og Mette Nørgaard, overlæge, PhD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Baggrund En
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser
Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas
Forekomst og prognose 1999-2007
Knoglemetastaser og skeletrelaterede hændelser blandt patienter med prostatakræft i Danmark Forekomst og prognose 1999-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 58 INDHOLDSFORTEGNELSE
Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Udviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år
Seksualitet efter brystkræft.
Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for nyre-, bugspytkirtel- og leverkræft i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus Amter 1985-2004
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for nyre-, bugspytkirtel- og leverkræft i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus Amter 1985-2004 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Kirurgisk fjernelse af milten og risikoen for efterfølgende infektioner, blodpropper og død Danmark 1996-2005
Kirurgisk fjernelse af milten og risikoen for efterfølgende infektioner, blodpropper og død Danmark 1996-2005 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Rapport nr. 79 INDHOLDSFORTEGNELSE
Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats
MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register
Bopælsregion, sygehusstørrelse, og dødeligheden efter kirurgisk behandlet kolorektal kræft hos danske KOL-patienter
Bopælsregion, sygehusstørrelse, og dødeligheden efter kirurgisk behandlet kolorektal kræft hos danske KOL-patienter Reimar W. Thomsen, Jacob Jacobsen, Søren Friis, Søren W. Laursen, Kristine S. Bossen,
Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Ensomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Fysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Temadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Nyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin
Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Catherine Hauerslev Foss Overlæge, PhD, klinisk lektor Speciallæge i intern medicin:geriatri samt uddannet i fagområdet akutmedicin Geriatrisk afd.,
FAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Epidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Diabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
