Bøn, helbredelse og genoprettelse

Transkript

1 12 TIL SABBATTEN 20. DECEMBER 2014 Bøn, helbredelse og genoprettelse Ugens vers Introduktion Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er. (Jak 5,16). Vi mennesker fascineres af mirakler og magi. Tit tiltrækkes vi kun af nysgerrighed, eller fordi det imponerer os. Så da Jesus blev bedt om at udføre et mirakel kun for underholdningens skyld (Luk 23,8-9) eller for at bevise, at han var Messias (Matt 12,38-41), eller for at tilfredsstille et af sine egne behov (Matt 4,2-4), nægtede han at gøre det. Ånden, hvorigennem Jesus underviste med autoritet og udførte mirakuløse helbredelser, er ikke kun en kraft, som kan anvendes; vi skal være instrumenter i hans hånd. Gud ville med glæde helbrede alle, som er syge; men han er interesseret i en mere væsentlig, varig helbredelse. Vi vil derfor i denne sammenhæng se på nogle væsentlige spørgsmål: Hvordan skal vi forstå Jakobs ord om helbredelse af de syge? Er der en forbindelse mellem helbredelse og tilgivelse som svar på bøn? Elias fremstilles som et vigtigt forbillede på bøn i en tid med udbredt frafald. Hvad kan vi lære af hans bønneliv og hans arbejde med at kalde Israel tilbage til Gud og sand tilbedelse? Ugens tekster Jak 5, Joh 5,14 1 Kor 15,54 Hebr 12,12-13 Joh 8,43-45 Ordsp 10,12 116

2 SØNDAG 14. DECEMBER 2014 Et væsentligt kristent værktøj Jak 5,13 Hvilken interessant kontrast stiller Jakob op i dette vers? Hvordan kan vi anvende disse formaninger i vores egne erfaringer? Selv om han omtaler to forskellige ting (lidelse og glæde), kæder han dem sammen med bøn og lovprisning: bed når du lider ondt, syng lovsange når du er glad. Disse to vaner er i virkeligheden ikke så forskellige. Mange bibelske lovprisningssalmer er også bønner, og Jakob begyndte sit brev med at opfordre læserne til at regne det for glæde, når de kom ud for prøvelser af forskellige slags. I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed (Jak 1,2-3). Bøn og lovsang er måske tættere sammenflettet, end vi ofte tror. Det ord, som i Jak 5,13 oversættes med lider, kommer fra den samme rod som det ord, der tidligere blev brugt i vers 10 om, at profeterne led. Det henviser til både fysiske og psykiske prøvelser først og fremmest i forbindelse med farer og vanskeligheder i en krigssituation (Ceslas Spicq, Theological Lexicon of the New Testament, 2. bind, s. 239), men også til fysisk og mentalt udmattende arbejde. Det anvendes også i 2 Tim 2,9 og 4,5 til at beskrive det hårde arbejde, apostlene udførte, hvor de ikke lod sig afskrække af nogen vanskelighed eller lidelse (Theological Lexicon of the New Testament, 2. bind, s. 240). Det er naturligt for os som kristne at vende os til Gud, når vi møder vanskeligheder. Bøn er i særlig grad vigtigt, når vi møder modgang, men at synge eller spille lovsange (ordet psalletō, som bruges, kan betyde begge dele), hjælper også. Sang er ligeså meget en tilbedelseshandling, som bønnen er det. I virkeligheden er mange sange en bøn. (Ellen White, Uddannelse, s. 170.) Hvor mange af os har ikke oplevet, at vores nedtrykthed eller ensomhed er blevet lettet ved, at vi kom i tanker om ordene i en salme? Der er mange iblandt os, som lider eller har brug for opmuntring, som ville glæde sig over et besøg, hvor man bad og sang sange. Glæd jer med de glade, græd med de grædende (Rom 12,15). Det kan også være med til at løfte vores egen sindsstemning mere end noget andet. Til at tænke over Vi ved alle, hvordan lidelse kan drage os nærmere til Gud og få os til at bede mere. Men hvilke åndelige farer kan vi udsættes for, når alt går godt? Hvorfor er det især vigtigt at synge lovsange i disse situationer? Hvad er det med til at minde os om? 117

3 MANDAG 15. DECEMBER 2014 Bøn for de syge Jak 5,14-15 Hvilke væsentlige elementer beskriver Jakob som en del af at salve de syge, og hvilke vigtige åndelige bestanddele finder vi i disse vers? Det faktum, at en syg tilkalder menighedens ældste og beder dem om at salve vedkommende med olie i Herrens navn og bede over ham, udtrykker den syges åndelige ønske og menighedens samlede overbevisning om, at helbredelse kræver guddommelig indgriben (Mark 6,13). Henvisningen til syndstilgivelse viser, at Gud ikke gennem et ritual vil genoprette en person fysisk, hvis vedkommende ikke også ønsker åndelig helbredelse. Man skal sige til de mennesker, der ønsker forbøn, at det er syndigt at overtræde de fysiske og åndelige love, som Gud har givet, og at de skal bekende deres synd og holde op med at synde, før han kan velsigne dem (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 143). Anmodningen om guddommelig indgriben og tilkaldelsen af menighedens ældste indikerer, at sygdommen har ført til sengeleje og måske også, at det er så alvorligt, at det ikke kan foretages i forbindelse med en almindelig menighedssamling. Der benyttes to forskellige græske ord her for den syge: 1) astheneō i vers 14, som også benyttes om Tabitha, som blev syg og døde (ApG 9,37); 2) kamnō i vers 15, som generelt henviser til en patient, men det bruges også om dem, der er døende, og i denne sammenhæng synes at indikere en, som er fysisk udslidt og hentæret. Mirakuløs helbredelse kan ske som svar på troens bøn, som indbefatter overgivelse til Guds vilje (1 Joh 5,14), enten dette medfører helbredelse eller ej. Men henvisningen til frelse og gøre [den syge] rask (sml. frelser hans sjæl fra døden i Jak 5,20) peger utvetydigt til opstandelsen som den eneste fuldstændige helbredelse, hvor dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed (1 Kor 15,53). Til at tænke over Mange af os kender til situationer, hvor en syg person er blevet salvet, men hvor vedkommende ikke blev helbredt, men døde. Hvorfor er håbet om opstandelsen, som er underforstået i disse vers, vores eneste sikkerhed? 118

4 TIRSDAG 16. DECEMBER 2014 Helbredelse for sjælen Vigtigere end helbredelse af legemet er helbredelse af sjælen. Det er trods alt ikke vores hensigt at gøre mennesker til sundere syndere, men at vise dem hen til det evige liv, som kun findes i Jesus Kristus. Måske er dette grunden til, at den eneste tydelige henvisning til helbredelse i denne uges bibeltekst findes i vers 16, ugens vers, som bevæger sig væk fra den tænkte situation i vers Ordet for helbredelse i dette vers (iaomai) kan henvise til en helbredelse som rækker ud over at kurere en fysisk lidelse (se fx Matt 13,15). Idet Jakob allerede i vers 15 har antydet en bredere forståelse af helbredelse (opstandelsen), knytter han en forbindelse mellem sygdom og synd, hvor synd er den grundlæggende årsag til alle vores problemer uden derved at sige, at enhver sygdom kan direkte føres tilbage til en bestemt synd, men at sygdom og død er følgerne af, at vi alle er syndere. Mark 2,1-12 Hebr 12, Pet 2,24-25 Hvilken slags helbredelse beskriver disse skriftsteder, og hvad er grundlaget for denne helbredelse? Tro på Jesus bringer helbredelse for åndelig svaghed og synd. På en måde var alle de helbredelser, som Jesus udførte, en lignelse, som skulle få folk til at indse deres dybe behov for frelse. I tilfældet med den lamme mand i Mark 2 var åndelig helbredelse faktisk mandens største bekymring. Derfor forsikrede Jesus ham med det samme om, at hans synder var tilgivet. Alligevel higede han ikke så meget efter legemlig helbredelse, som efter lettelse for syndens byrde. Hvis han kunne møde Jesus og få vished for tilgivelse og fred med Himmelen, så ville han være tilfreds med at leve eller dø, alt efter Guds ønske. (Ellen White, Jesu liv, s. 183.) Selv om de, som i dag udfører helbredende arbejde, bør benytte alle tilgængelige medicinske midler for at helbrede sygdomme, bør de også gøre en indsats for at helbrede hele mennesket, ikke kun for dette liv, men for evigheden. Helbredelse indbefatter også helbredelse af personforhold. Derfor formanes vi til at bekende vores synder for hinanden (Jak 5,16), dvs. dem, vi har syndet imod (Matt 18, ). Hvis du har gjort noget forkert imod en anden eller såret nogen, skal du altså bekende over for dem. Da vil Herrens velsignelse hvile over dig, for bekendelse indbefatter at dø fra selvet, og kun ved at dø fra selvet kan Kristus dannes i os. 119

5 ONSDAG 17. DECEMBER 2004 Forbilleder på bøn Jak 5,17-18 Hvad kan vi lære om bøn fra Elias eksempel? Hvordan hænger det sammen med helbredelse, tilgivelse og genoprettelse? Disse vers illustrerer den forsikring, der gives sidst i Jak 5,16: En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er. Elias var en retfærdig mand og blev til og med optaget til himlen, men han var ikke overmenneskelig. Han havde de samme lidenskaber og følelser som os. Men det faktum, at Gud hørte hans bønner, bør være en opmuntring for os om, at vores bønner også vil blive hørt. Jakob siger, at Elias bad en bøn. I den græske tekst kan dette udtryk forstås sådan, at han lægger vægt på inderligheden i Elias bøn om, at det ikke skulle regne. Han bad tilsyneladende om, at Gud skulle opfylde løftet i 5 Mos 11,13-15 (noget der antydes i Jak 5,18). Israels tilbedelse af Ba al, som bl.a. var stormens og lynets gud, kunne på baggrund af denne profeti i 5 Mosebog ikke gå uimodsagt hen. Selv om vi ikke ved, hvor længe Elias bad, før hans bøn blev hørt, var hans bønner baseret på et nøje studium af og meditation over Guds ord i lyset af de omstændigheder, han befandt sig i. Det kan være, at han citerede profetien i 5 Mosebog som en del af sin bøn, ligesom Daniels bøn for Jerusalem er baseret på hans studium af Jeremias profeti (se Dan 9,2-3). Vores bønner bliver også mere effektive, når de udspringer af dybsindige overvejelser omkring vores egne omstændigheder set i lyset af Guds ord. Perioden uden regn i tre og et halvt år (også omtalt i Luk 4,25) er en betydningsfuld prøvetid i Guds ord (ligesom den profetiske periode på en halv uge eller Jesu arbejde i tre og et halvt år i Dan 9,27 og de tre og en halv tid med frafald i Dan 7,25 og Åb 12,14). Ved afslutningen af denne periode brugte Gud Elias til at begynde et arbejde med vækkelse og reformation for at vække Israel, så folket kunne indse, hvor dybt deres frafald var. Det var et arbejde, som symboliserede både Johannes Døberens arbejde for Israel i det første århundrede for at berede vejen for Jesu første komme og det arbejde, Gud har betroet sit folk i dag for at forberede folk for Jesu andet komme (se Mal 4,5-6; Matt 11,13-14). Til at tænke over Som en kirke ønsker vi vækkelse og reformation. Men det må begynde i vores egne liv, med os selv, personligt og dagligt. Hvilke valg kan du alene fortage, som vil afgøre den retning og til syvende og sidst det mål, dit liv skal have? 120

6 TORSDAG 18. DECEMBER 2014 Genoprettelse og tilgivelse Helligånden arbejdede gennem Elias for at genoprette forholdet mellem Israel og Gud. Det meste af Elias arbejde foregik ikke på Karmels bjerg. Det var kun begyndelsen! Han fortsatte det i de små landsbyer og hjem og ved at oplære fremtidige åndelige ledere gennem profetskolerne, så hans arbejde med vækkelse og reformation kunne vokse og forøges. Jak 5,19-20 Luk 1,16-17 ApG 3,19 Til at tænke over Hvordan er det arbejde, som beskrives her sammenlignet med det, Elias, Johannes Døber og andre udførte? Vi glemmer let det omsorgsfulde og tålmodige arbejde, som Elias udførte år efter år. Johannes Døbers arbejde fokuserede også på at lede mennesker enkeltvis tilbage til sandheden, inspirere dem til omvendelse og dåb. Jesus beskriver sit arbejde med lignende udtryk: at lede mennesker bort fra vildfarelse tilbage til sandheden (se Joh 8,43-45). Den tænkte situation, som beskrives i Jak 5,19-20 benytter en betingelsessætning på græsk, som gør det klart, at vildfarelse ikke tages for givet, men at det er sandsynligt. Afvigelse fra sandheden henviser ikke kun til frafald i trospunkter, men også livsstil, for tit fører det første til det andet. Vi begynder at tvivle på dele af vores tro, og vores livsstil begynder at afspejle konflikten i vores sind. Dette kan i sidste ende føre til direkte frafald. At få en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, frelser hans sjæl fra døden (Jak 5,20). I sin opsummering af alt det, der er sagt tidligere, appellerer Jakob sine brødre i kirken til at udføre et lignende arbejde, som Elias gjorde, for at lede mennesker tilbage til Gud. Et sådant arbejde kræver stor tålmodighed, medfølelse, blidhed og ydmyghed: Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed; og se til, at du ikke selv bliver fristet! (Gal 6,1). Elias opgave er at vise mennesker hen til Gud og hans folk, ikke at afvise dem. Ofte er en person udmærket klar over sin synd og har ikke brug for at blive gjort opmærksom på den. Der er større behov for tilgivelse, som den Jesus viser, og som han har gjort mulig ved sin død. At frelse mennesker fra døden er kun muligt ved at skjule synden, lade evangeliet blive en del af vores liv og være redskaber for Guds nåde (Ordsp 10,12). Tænk over nogen, som virkelig har gjort noget forkert, og som godt er klar over det. Hvad kan du gøre og sige for at hjælpe denne person tilbage til Gud? 121

7 FREDAG 19. DECEMBER 2014 Læs Ellen White Vejen til et bedre liv, Bøn for de syge, s Mod en bedre fremtid, Fejlagtige fortolkninger, s Kristus har forbundet sine interesser med menneskehedens, og han beder os blive ét med ham for at frelse mennesker. I har fået det for intet, siger han, giv det for intet. (Matt 10,8). Synden er det værste af alt, og det tilkommer os at have medlidenhed med synderen og hjælpe ham. Der er mange, som farer vild, og som føler deres skam og deres dårskab. De hungrer efter et opmuntrende ord. De ser på deres fejl og vildfarelser, indtil de næsten drives til fortvivlelse. Disse mennesker må ikke forsømmes Sig opmuntrende, troende ord, og det vil virke som lægende balsam for den kvæstede og sårede. (Ellen White, Jesu liv, s. 363). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk over en situation, hvor du virkelig kom galt af sted og sårede både dig selv, andre mennesker og Gud med din synd. Hvor meget betød det for dig at have nogen, som til trods for at de ikke godkendte dine handlinger (og som måske med rette var rystet over dem), ikke desto mindre forsøgte at opmuntre dig og løfte dig op? Hvad husker du mest fra disse erfaringer, og hvordan kan dette hjælpe dig til at gøre det samme for andre, som også har begået en stor fejl? 2. Læs Jak 5,16 under bøn og eftertanke. Hvilke vigtige åndelige lærdomme finder vi i dette vers? Hvad fortæller det os om betydningen af bøn for vores åndelige liv? Selv om bøn kan og bør være noget meget personligt, tal sammen i klassen om, hvad bøn betyder for dig, hvordan du har oplevet bønnesvar, og hvordan du har lært at stole på Gud, når dine bønner ikke blev besvaret sådan, som du ønskede det. Hvad er trods alt det allervigtigste resultat af bøn, der formår meget? 122

8 DIALOG TIL SABBATTEN 20. DECEMBER 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Kan du finde et bibelsk eksempel, hvor sang hjalp mennesker i nød til at holde håbet oppe? Hvad er ifølge vor Herres bøn og kommentar betingelsen for at få tilgivelse (Matt 6, )? Hvordan kan frelsen stadig være af nåde, hvis dette er en betingelse? Personligt kristenliv Lad klassens medlemmer hver nævne en af deres yndlingssalmer og evt. fortælle hvorfor. Tænk over din egen situation, når eller hvis du lider af en eller anden sygdom (og hvis ikke, ved vi jo, at det kan vi alle komme ud for - sygdom er hvermands herre!). - Hvad vil du ønske mest af alt: helbredelse for din sygdom eller tilgivelse og frelse fra din synd? - Hvad vil du gøre for at blive rask? Hvor meget vil du ofre i håb om at blive det? Hvor meget vil du ofre for at blive tilgivet og frelst? Mødet med dagligdagen Lad en person med medicinsk ekspertise forberede eksempler for klassen på den indflydelse, sindet kan have på helbredelsesprocessen. Drøft i klassen, hvilken betydning det har for mennesker, der er syge, at de føler omsorg og er en del af et fællesskab. Læg evt. praktiske planer for, hvad I som klasse eller enkeltpersoner kan gøre, for at mennesker, der er syge, kan føle større fællesskab med menigheden - husk, at et af de problemer, syge menneske ofte føler, er at stå udenfor, fordi de ikke kan deltage i alt, hvad der foregår. Uddybende spørgsmål Hvorfor er undervisning om sundhedens principper af betydning for mennesker, der er syge og ønsker helbredelse? Tænk over analogien mellem sundhedsprincipper og etiske principper: tilgiver Gud vores moralske overtrædelser uden at fortælle os om, hvordan vi kan undgå følgerne af personlig synd? 123

9 DIALOG TIL SABBATTEN 20. DECEMBER 2014 Hvis vi beder Gud om helbredelse, og det menneske, vi beder for, ikke bliver rask, bliver vi da skuffede over eller vrede på Gud? Er helbredelse en betingelse for Guds kærlighed? Elsker Gud de mennesker mindre, som ikke bliver helbredt? Til at tænke over I sin kærlighed ønsker Gud ikke blot, at vi tilgives for vores synd, men også, at vi bliver i stand til at nyde velsignelserne ved at leve efter de principper, han har givet. NOTER 124

10 NOTER TIL SABBATTEN 20. DECEMBER