Udholdenhed i prøvelser

Transkript

1 3 Udholdenhed i prøvelser TIL SABBATTEN 18. OKTOBER 2014 Ugens vers Introduktion Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. (Jak 1,12). Vi har alle oplevet det. Vi har besluttet os for ikke at give efter for fristelser; men i kampens hede smelter vores beslutning, og til vores egen store skam og lede falder vi. Nogle gange er det, som om jo mere vi fokuserer på ikke at synde, jo mere magtesløse føler vi os over for fristelser, og jo mere håbløs synes hele vores situation. Vi spekulerer på, om vi i det hele taget er frelst. Det er svært at forestille sig en alvorlig kristen, som ikke har spekuleret over sin frelse, især hvis man netop har begået en synd. Heldigvis kan vi vinde sejr over de fristelser, som så let lokker os. Ingen af os, uanset hvor fanget vi er af synd, er uden håb; for vores Gud, som er lysenes fader (Jak 1,17), er større end vores tilbøjelighed til det onde, og vi kan vinde sejr i ham og gennem hans ord alene. Dette er budskabet i de vers, vi skal studere i denne uge. Ja, fristelser er virkelige, synden er virkelig, og kampen imod vores eget syndige selv er virkelig. Men Gud er også virkelig, og gennem ham kan vi mere end sejre over den fristelse, som er ved at udvikle sig i os og kun venter på at få os til at give efter. Ugens tekster Jak 1,12-21 Sl 119,11 1 Mos 3,1-6 Tit 3,5-7 Rom 13,12 Ef 4,22 26

2 SØNDAG 12. OKTOBER 2014 Roden til fristelser Jak 1,13-14 Hvorfor er det vigtigt at holde fast ved, at Gud ikke frister nogen? Hvor kommer fristelser fra, og hvordan kan denne viden hjælpe os i vores egen kamp mod synd? Jakob er ikke i tvivl. Gud er ikke alene ikke det ondes ophav, han er heller ikke kilden til vores fristelser. Ifølge dette afsnit ligger problemet i os selv, hvilket gør det så vanskeligt at stå imod. Kampen imod synd begynder altså i vores sind. Selv om mange ikke ønsker at høre det, er sandheden den, at vi vælger at synde. Ingen kan tvinge os (Rom 6,16-18). Syndige ønsker, tilbøjeligheder og tendenser fanger hele tiden vores opmærksomhed. Ved at benytte almindelige jagt- og fiskeudtryk beskriver Jak 1,14 disse indre tilskyndelser. Vores eget begær drager og lokker os, og når vi giver efter, får de os på krogen og fanger os. Ef 6,17 Sl 119,11 Luk 4,8 Hvilket fælles tema ser vi i disse tekster, og hvad har det at gøre med spørgsmålet om at sejre over fristelser? I afsnittet i Jakobsbrevet adskiller Jakob tydeligt fristelse fra synd. At fristes er ikke en synd. Selv Jesus blev fristet. Problemet er ikke selve fristelsen, men hvordan vi reagerer på den. At have en syndig natur er ikke i sig selv synd; men at tillade denne syndige natur at kontrollere vores tanker og styre vores valg er. Vi har derfor løfter i Guds ord, som tilbyder os visheden om sejr, hvis vi benytter dem i vores egen situation og i tro holder fast i dem. Til at tænke over Tænk nøjere over, at synd altid er vores eget valg. Hvis det ikke var vores eget valg, hvordan kunne vi da blive dømt for det? Hvilke praktiske ting kan vi gøre hver dag, som vil hjælpe os til ikke at foretage de forkerte valg? 27

3 MANDAG 13. OKTOBER 2014 Når begæret har undfanget Jak 1,13-15 Hvornår bliver en fristelse synd? Der benyttes flere forskellige græske ord i dette afsnit for at beskrive, hvordan synden begynder, og de har alle med fødsel at gøre. Hvis et forkert ønske næres, undfanges synd, ligesom et foster i sin mors skød. Når synden er vokset op, føder den død (Jak 1,15). Billedet er egentlig et paradoks. Den proces, som burde føre til liv, ender kun med død (sml. med Rom 7,10-13.) Synd er ligesom kræft; den overtager og fortærer sin vært. Det er vi alle sammen klar over; for vi er alle blevet ødelagt af synd. Vores hjerter er onde, og vi kan ikke forandre dem. 1 Mos 3,1-6 Evas erfaring giver os et levende billede af vores kamp med synd. Hvilke skridt førte hende til at synde? Synden begynder i bund og grund med manglende tillid til Gud. Ved at benytte den samme vellykkede metode, som han havde brugt over for en tredjedel af englene (Åb 12,4.7-9), såede Satan tvivl i Evas sind mht. Guds karakter (1 Mos 3,1-5). Det var ikke en synd at nærme sig det forbudte træ, men at plukke frugten og spise den var. Men det ser ud til at forkerte tanker er gået forud for hendes syndige handling (1 Mos 3,6). Hun accepterede Satans forslag som sine egne. Synd begynder altid i vores sind. Ligesom Eva kan vi tænke over de eventuelle fordele af at gøre noget forkert. Dernæst vil vores forestillingsevne og følelser begynde at overtage. Og snart griber vi maddingen og falder i synd. Tit undrer vi os over, hvordan det kunne ske. Svaret er let: vi lod det ske. Ingen tvang os til at synde. Gennem inderlig bøn og en levende tro kan vi modstå Satans angreb og bevare vores hjerter rene fra forurening. De stærkeste fristelser er ingen undskyldning for at synde. Uanset hvor stort pres, der lægges på vores sjæl, er overtrædelsen vores egen handling. Hverken jord eller helvede har magt til at overtale os til at synde. Viljen må samtykke og hjertet give efter, ellers kan begæret ikke besejre fornuften eller synd vinde sejr over retfærdigheden. (Ellen White, Signs of the Times, Den kristnes privilegier og pligter, 4. okt ) 28

4 TIRSDAG 14. OKTOBER 2014 Alle gode og fuldkomne gaver Far ikke vild, mine kære brødre! Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge (Jak 1,16-17). Synd føder død; men Gud er livets kilde. Jakob omtaler Gud som lysenes fader (Jak 1,17), en henvisning til skabelsen (1 Mos 1,14-18). Gud giver os en fødsel til et nyt liv, den allerstørste gave vi kan få fra oven (sml. Jak 1,17 med Joh 3,3). Ligesom Paulus, der taler om frelsen som et resultat af Guds nåde (Rom 3,23-24; Ef 2,8; 2 Tim 1,9), kalder Jakob frelsen en gave (Jak 1,17). Og endnu mere; i det næste vers gør han det klart, at frelsen, den nye fødsel, er et resultat af Guds hensigt og vilje for os: Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger (Jak 1,18). Det betyder, at Gud ønsker, at vi skal blive frelst. Det var hans vilje, selv længe før vi var til, at vi skulle modtage frelse og et nyt liv i ham både nu og i al evighed. Tit 3,5-7 1 Pet 1,23 Hvordan er Jakobs beskrivelse af den nye fødsel sammenlignet med Paulus og Peters? Både Jesus, Paulus, Peter og Jakob forbinder frelsen med den nye fødsel. Hele Guds hensigt i frelsesplanen er at genforene mennesker, som er nedbrudte og ødelagte af synd, med himlen. Afgrunden var så stor og vid, at intet menneske nogensinde kunne have bygget bro over den. Kun Guds Ord i menneskeskikkelse, Jesus, kunne genforene himlen og jorden. Det inspirerede ord (2 Tim 3,16) er på en helt speciel måde i stand til at indblæse åndeligt liv i de menneskers hjerter, som er åbne for at modtage denne gave. Med andre ord elsker lysenes fader os så meget, at selv om vi ikke fortjener det, giver han os alle gode og fuldkomne gaver (Jak 1,17), og den bedste af alle gaver er Jesus og den nye fødsel, han tilbyder os. Til at tænke over Hvilke gaver har du modtaget fra oven? Hvorfor er det vigtigt, at vi mediterer over disse gaver? Hvad sker der, når vi ikke gør det? 29

5 ONSDAG 15. OKTOBER 2014 Sen til at tale Jak 1,19-20 Hvilken vigtig pointe kommer Jakob med i disse vers? Guds ord er mægtigt. Men det er menneskers ord også. Hvor har vi ikke tit sagt noget, som vi senere fortrød? Desværre er det ikke sådan, at vi kan styre os selv blot ved at være klar over, hvor sårende forkerte ord kan være, eller hvor ødelæggende vrede er. Overladt til os selv kan vi egentlig aldrig forandres. Det er derfor, vi har brug for at lytte mere til Gud og lade ham udføre sin gerning i os. Når alle andre stemmer er blevet tavse, og vi venter på Gud i stilheden, kan sjælen bedre opfatte Guds røst. Han siger til os: Stands og forstå, at jeg er Gud. (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 31). I modsætning vil der opstå problemer, når vi holder op med at lytte til Gud og til hinanden. Det vil føre til skænderier, når vi ikke længere lytter, enten det er i hjemmet, på arbejde eller i menigheden. Når det sker, tales der for meget, og vreden forøges. En sådan syndig glidebane kan lige så lidt som det ukontrollerede syndige begær omtalt i Jak 1,14-15 udrette noget, der er retfærdigt for Gud. Dette er grunden til, at Jakob opstiller Guds retfærdighed som modsætning til menneskelig vrede. Så længe vi stoler på det, som naturligt bobler op i vores syndige natur, bliver de skabende kræfter i Guds ord blokeret, og i stedet vil vores egne nytteløse og til og med sårende ord komme op til overfladen. Det er ikke så mærkeligt, at Jakob lige efter at have talt om alt det, som lysenes fader gør for os gennem det nye livs gave, formaner os til at være varsomme med, hvad vi siger. Ordsp 15,1 Es 50,4 Ef 4,29; 5,4 Kol 4,6 Til at tænke over Hvad lærer disse vers os om ord? Tænk over en episode, hvor nogen sårede dig med deres ord. Det væld af følelser, du oplevede, bør vise dig, hvor stor magt ord kan have enten til det gode eller det onde. Hvad kan du gøre for bedre at kunne styre dine ord? Hvorfor er det så vigtigt at tænke, før man taler? 30

6 TORSDAG 16. OKTOBER 2014 Frelst ved at modtage Jak 1,21 Hvilken rolle spiller ord i det, Jakob her siger? Dette vers afslutter alt det, der er sagt om tro og frelse. Det er en appel om at aflægge al urenhed og afstå fra ondskab. Befalingen afstå benyttes syv ud af ni gange i Det Nye Testamente om at tage afstand fra de onde vaner, som ikke hører hjemme i en persons liv, der er overgivet til Kristus (Rom 13,12; Ef 4,22.25; Kol 3,8; Hebr 12,1; 1 Pet 2,1). Det kan også henvise til at tage tøj af (ApG 7,58), så det kan hentyde til at tage syndens snavsede tøj af (sml. Es 64,5). Ordet snavset forekommer også i Jak 2,2, hvor han opstiller kontrasten mellem den fattiges snavsede tøj med de riges rene og fornemme dragt. Ligesom Jesus irettesætter Jakob den menneskelige tendens til at være optaget af det ydre; for Gud er meget mere optaget af tilstanden i vores hjerter. I den græske oversættelse af Det Gamle Testamente er ordet snavset (ryparos) kun brugt i et enkelt afsnit, nemlig i Zak 3,3-4, hvor ypperstepræsten Josva fremstår som repræsentant for det syndige Israels folk. Gud fjerner ypperstepræstens snavsede tøj og ifører ham en ren klædning, som symboliserer Israels tilgivelse og renselse. Denne scene er meget anderledes end det populære kristne billede, vi somme tider ser, hvor Jesus lægger en ren kappe over synderens usle, snavsede klæder. Hvem ville gøre det på denne måde i virkeligheden? Ingen tager rent tøj ovenpå snavset tøj. Sådan er det også i Zakarias bog. De snavsede klæder fjernes før det rene tøj iføres. Dette betyder ikke, at vi skal være uden synd, før vi kan iklædes Kristi retfærdighed. Hvis det var tilfældet, kunne ingen af os blive frelst. Det betyder heller ikke, at vi mister vores frelse, hvis vi synder efter at have modtaget Jesus. Det betyder tværtimod, at vi må overgive os helt og fuldt til ham og vælge at dø dagligt fra vores gamle syndige vaner og tillade ham at danne os efter sit billede. Da vil Kristi fuldkomne retfærdigheds klædning dække os. Til at tænke over Læs Jak 1,21 igen. Hvor alvorligt forsøger du at følge denne formaning i dit eget liv? Hvad betyder det, at Ordet er indplantet i os, og hvordan opnår vi det? 31

7 FREDAG 17. OKTOBER 2014 Læs Ellen White Vejen til Kristus, Omvendelse, s Læs kapitlet i Vejen til Kristus om synd og kraften til forvandling og lav et resume af nøglepunkterne. Frelsesplanen omhandler vores fuldstændige frigørelse fra Satans magt. Kristus vil altid befri det sønderknuste menneske fra synd. Han kom for at tilintetgøre Djævelens gerninger, og han har sørget for, at Helligånden bliver tildelt hver eneste angrende for at bevare ham fra at synde. (Ellen White, Jesu liv, s. 218). Hvis du har taget imod Kristus som din personlige frelser, må du glemme dig selv og prøve at hjælpe andre. Tal om Kristi kærlighed og fortæl andre om, hvor god han er. Udfør enhver gerning, som du bliver stillet over for. Hav en byrde for andre mennesker i dit hjerte, og gør alt, hvad der står i din magt, for at søge at frelse mennesker. Fordi du tager imod Kristi Ånd, - den ånd, der viser sig i uegennyttig kærlighed og tjeneste for andre -, vil du vokse og bære frugt. Åndens frugter vil modnes i dit liv. Din tro vil vokse, din overbevisning blive dybere og din kærlighed fuldkommen. Kristi billede vil genspejles mere og mere i dig i alt, hvad der er rent, ædelt og smukt. (Ellen White, Lys over hverdagen, 1. bind, s. 54). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvorfor har ord så meget magt? Hvordan kan sprog manipuleres? Hvor tit er måden, vi siger eller skriver ting, ligeså vigtig eller vigtigere end hvad vi siger eller skriver? 2. Hvilken er den største gave, du har fået fra oven og hvorfor? 3. Læs Jak 1, Hvad er hovedbudskabet i disse vers? Hvilket håb og hvilke løfter finder vi i dette afsnit? 4. Begær føder synd, og synd føder død. Hvorfor oplever vi ikke større sejr over synd, når risikoen er så stor? Hvordan kan vi komme til at rationalisere synd og gøre dens betydning mindre, og hvorfor er det altid farligt at gøre dette? Læs igen det andet citat fra Ellen White ovenover. Hvilket betydningsfuldt råd finder vi der, især for dem, som er svage i troen?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 18. OKTOBER 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Med udtrykket Guds Ord tænker vi oftest på Guds åbenbaring i Bibelen, og vi illustrerer dette i bibellæsninger med tekster som Sl 119,10 og Joh 17,17 og måske Ef 6,17 og Hebr 4,12. Bibelen selv anvender også Guds Ord om Jesus Kristus, den person hvis liv udtrykker Guds tanke. Se fx Åb 19,13 og og sammenlign med Joh 1,1-3. Jesu bøn i Fadervor synes ofte vanskelig at forstå: Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde (Matt 6,13). Hvordan stemmer denne bøn overens med udtalelsen i Jakobsbrevet, der siger, at Gud ikke frister nogen (Jak 1,13)? Herunder er nogle observationer, som kan hjælpe til at klargøre, hvad Jesus mener. - Det græske ord for friste/fristelse har en dobbelt betydning. Det kan også simpelthen betyde prøve/prøvelse, og det er i denne betydning, Jesus anvender det. - Jesus gør muligvis brug af en hebraisk/aramæisk poetisk parallel med sine to sætninger, i dette tilfælde en tidsforskudt modsætning. Pointen er, at hvis man er befriet fra det onde, har Gud ingen grund til at lade nogen prøvelse ramme, som evt. vil få en kristen til at indse det onde, vi må afstå fra. Så vi beder om at blive friet fra det onde, så prøvelsen (oversat med fristelsen) er unødvendig. Til at tænke over Personligt kristenliv Den person, der konstant fokuserer på sine fristelser, falder før eller senere! Hvis du ønsker at sejre over dem, er det nødvendigt for dig at fokusere på noget andet og bedre. Hvad kan du fokusere på i dit liv, som får dig til at undgå de fristelser, som har den største tendens til at lede dig bort fra Kristus? Brug særlig tid i dine bønner denne uge til at bede for andre, ikke mindst for dine medkristne, som møder fristelse og har brug både for din omsorg og medfølelse og for Guds Ånds kraft i deres liv. Uddybende spørgsmål Hvordan kan det være, at kristne fristes så stærkt, som vi gør? Burde vi ikke som kristne hæve os over fristelser? 33

9 DIALOG TIL SABBATTEN 18. OKTOBER 2014 En del kristne lægger meget vægt på onde ånders og dæmoners indflydelse, og de tilskriver mange fristelser sådannes påvirkning. Tror du, at der er hold i den teori? Eller er den snarere et udtryk for, at man skubber det personlige ansvar for sine handlinger fra sig? Hvis fristelse kommer indefra, er jeg så skyldig? Er det ikke snarere mine gener og min DNA, som bestemmer over mig? Forstå det bedre Med den græske oversættelse af Det Gamle Testamente tænkes der normalt på den såkaldte Septuaginta. Ordet er græsk for 70 og hentyder til den overlevering, at 70 jødiske lærde i Alexandria sammen oversatte de hellige skrifter. Denne overlevering en kun en legende, og Septuaginta er blevet til over en længere tidsperiode. Den havde imidlertid stor betydning for både jødedommen og den første kristne menighed i det romerske rige. Visse dele af den kristne kirke var i perioder af den opfattelse, at en kristen, som syndede efter omvendelsen og dåben, ville gå fortabt. Kejser Konstantin led af denne vildfarelse og lod sig først døbe på dødslejet. NOTER 34

10 NOTER TIL SABBATTEN 18. OKTOBER