14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

Transkript

1 Kl Bjolderup Kirke 750, 41; 157, 483 Kl Burkal Kirke 749, 658, 60; 157, 70 Tema: Oprejsning Evangelium: Joh. 5,1-15 "Vil du være rask?" Ved en af jødernes fester kom Jesus til Jerusalem. Han skulle ind i Israels hovedstad for at være med til at holde fest. På vej ind i byen kommer han forbi et bassin der blev kaldt Bethesdas Dam. Dér lå der mange syge, blinde og lamme mennesker. Engang imellem kom der et ordentlig skvulp nede i bassinet. Der har sikkert været mange bassiner og overdækkede grotter, der hang sammen med snævre kanaler. Og så kunne der godt af og til komme lidt bevægelse i vandet, uden at der var noget overnaturligt ved det. Men folk troede at det var en engel der kom og satte vandet i bevægelse. Og de mente at den første der kom ned i vandet, efter at der havde været sådan et skvulp, blev rask, lige meget hvilken sygdom han led af. 1

2 Ordet rask minder mig om en sjov oplevelse jeg havde for en del år siden på Køge Sygehus. Jeg skulle til en undersøgelse på sygehuset. Mens jeg gik og ventede på resultatet af undersøgelsen, så jeg en mand med blåt sygehustøj på. På ryggen af ham stod RASK. Det var lige til at grine af, for hvad skulle han på sygehuset, hvis han var rask? Senere fandt jeg ud af at det var en forkortelse for Roskilde Amts Sygehus Køge, R A S K! Men det var da sjovt at have det skrevet på ryggen! Da Jesus kom hen til Bethesda Dam, så han en mand, der lå helt alene, og som havde ligget der i rigtig mange år. Han havde ingen chance for at blive rask, for der var ikke nogen der kunne hjælpe ham ned i bassinet. Så spørger Jesus ham om han vil være rask. Det har jeg altid syntes var et mærkeligt spørgsmål. For er det ikke en selvfølge at han vil være rask? Det minder mig om en anden god historie jeg har hørt engang: På en restaurant i Thisted sad der en gang tre mænd. En amerikaner, en skotte og en dansker. Døren går op og - ja det lyder utroligt - men ind kommer Jesus. Amerikaneren inviterer ham hen til deres bord og byder Jesus på en Budweiser. Skotten byder på en Malt-whiskey, og danskeren byder på en Thy Pilsner. Efter nogen tid bryder Jesus op og giver hånd til farvel. Først til amerikaneren, og da han giver hånd til Jesus, forsvinder hans ondt i ryggen fuldstændigt. Så giver Jesus hånd til skotten, og hans dårlige knæ gør nu ikke mere ondt. Da udbryder danskeren: "Mig holder du dig fra, jeg får mellemste invalidepension". Når Jesus spørger manden om han vil være rask, er det jo fordi manden ikke selv har bedt Jesus om hjælp. Det er muligt der ikke ligger andet i det end at manden skal sige ja til at lade Jesus gøre ham rask. Men man kan også forstå Jesu spørgsmål sådan at han vil have manden til at tænke sig om: Vil han fortsætte sin velkendte tilværelse med de gode ting der trods alt er ved den? Eller vil han "risikere" at blive rask og skulle stå på egne ben? De fleste vil jo helst klare sig selv og ikke være afhængige af andres hjælp. Den lamme mand tror ikke på at Jesus kan gøre ham rask, men han tror - lige som de andre syge ved bassinet - at der er en helbredende kraft i vandet. Jesus tilbyder ikke at hjælpe ham ned i vandet, men han siger derimod 2

3 bare til ham ganske kort: "Rejs dig, tag din båre og gå!" Og det sker! Lige som Gud skabte verden med sit ord, sådan kan Jesus også genskabe det ødelagte med sit ord. Han kan gøre al ting godt igen. Når Jesus senere siger til ham at han ikke skal synde mere, så tyder det på at manden selv er skyld i at han er blevet syg. Jøderne troede at det altid var sådan at man selv var skyld i sin sygdom. Så når nogen var syg, var det fordi de havde gjort noget forkert. Sygdom blev betragtet som en straf over synden. Men det er forkert. Ved flere lejligheder afviste Jesus denne skæbnetro. Fx da han mødte en mand der havde været blind helt fra fødslen. Da kunne hans disciple ikke lade være med at spørge ham: "Hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?" (Joh. 9,1-2) Jesus ville ikke give direkte på deres spørgsmål, men han sagde at det var for at Guds gerning kunne åbenbares på ham. Altså for at Gud kunne gøre ham rask! Eller dengang nogle kom og fortalte Jesus om en ulykke, hvor et tårn i Jerusalem var styrtet ned og havde dræbt 18 mennesker. "18 uskyldige" ville vi sige, mens jøderne på Jesu tid mente at de netop måtte være skyldige, siden de skulle dø ved sådan en ulykke. Men hvad sagde Jesus? Han belærte sine tilhørere om at de dræbte hverken var mere eller mindre skyldige end alle os andre: "Mener I at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de." (Luk. 13,4-5) De var altså alle skyldige. Vi er alle skyldige. Vi er alle syndere, der fortjener Guds straf. Dybest set fortjener vi at dø, fordi vi ikke lever fuldkomment efter Guds vilje. Det er som Paulus skriver et sted sådan at "syndens løn er død". (Rom. 6,23) Der er altså ikke nogen direkte sammenhæng mellem synd og sygdom. Kun indirekte er der en sammenhæng, men det gælder alle mennesker, uden undtagelse. Sygdom og død er en følge af bruddet med Gud. Det fremgår også af Jobs Bog i det Gamle Testamente. Job var en retfærdig og from mand, der ikke gjorde noget forkert. Alligevel blev han hårdt ramt af mange ulykker, dødsfald i nærmeste familie og alvorlig sygdom. Hvorfor? Det er der ingen der kan svare på. Jobs venner var overbevist om at det var 3

4 fordi han alligevel havde syndet. Der måtte være noget han havde gjort forkert, men som ingen vidste noget om. Derfor sagde en af dem til ham: "Gid du ville søge til Gud og bede den Almægtige om nåde!" (Job 8,5) De kunne ikke forestille sig at Job kunne blive så hårdt ramt, hvis det ikke var Guds straf over ham. Men i slutningen af bogen skælder Gud Jobs venner ud, fordi de havde taget helt fejl. Job havde ikke gjort noget forkert. Alle ulykkerne og den alvorlige sygdom var blot noget Gud havde givet Satan lov til, for at prøve Job. Gud ville teste ham, for at se om han - midt i alt det svære - kunne bevare sin tro på Guds godhed og kærlighed. Og det kunne han, selv om det var meget svært! Forholdet mellem synd og sygdom er ret indviklet. Som udgangspunkt er det sådan at al lidelse og sygdom i verden kommer af at menneskene har syndet mod Gud. Allerede de første mennesker overtrådte Guds bud, og en forbandelse blev lagt over hele menneskeslægten. Adam fik at vide at han skulle arbejde hårdt for føden, og at han ikke skulle leve evigt, men vende tilbage til jorden som han var taget af. Eva fik den forbandelse at skulle føde børn med smerte. Den forbandelse ville Jesus hæve. Når han helbredte mennesker for deres sygdomme og lidelser, var det et tegn på at Guds rige var kommet nær. Det skete for at den profeti skulle opfyldes der siger: "Han tog vore lidelser, han bar vore sygdomme." (Matt. 8,16-17; Es. 53,4) Et andet sted har vi det vidunderlige løfte om at Jesus Kristus skal helbrede al sygdom: "Da skal blindes øjne åbnes, og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel." (Es. 35,5-6a) Og hjemme hos Gud i Himlen skal der slet ikke være sygdom og død. (Åb. 21,4) Lidelse, sygdom og død er normalt en følge af syndefaldet. Det blev konsekvensen af at mennesket ikke ønskede at gøre Guds vilje. Men når vi ser på det enkelte menneskes synd, så er det ikke så enkelt. Nogle gange er mennesker selv skyld i deres sygdom og lidelser (fx hvis man har røget eller drukket for meget). Andre gange er det helt uforskyldt at man bliver syg. Men alligevel sker det at når folk bliver syge, så spørger de sig selv: "Hvad har jeg dog gjort 4

5 at det skulle ramme mig?" Og de synes måske det er uretfærdigt. Men i de fleste tilfælde er der ikke nogen sammenhæng mellem synd og sygdom! Når du bliver syg, skal du derfor ikke spørge om hvorfor! Gud vil at vi skal være hele mennesker, der er raske, både fysisk og psykisk. For det er ikke nok at være fysisk rask, hvis man er psykisk syg eller har ondt i livet. Gud vil også gøre os åndeligt og sjæleligt raske. Sammen med den legemlige sundhed hører også den sjælelige. Vi har brug for begge dele. Den sjælelige sundhed består i at have sine synders forladelse. Et tilgivet menneske er et sundt og frisk menneske, hvorimod den der bærer på skyld kan føle sig meget tynget. Jesus gav ikke mennesker nogen forklaring på hvorfor de var syge, men han gjorde dem raske. Lige som Gud i begyndelsen arbejdede med at skabe hele verden, sådan arbejder han stadig med at opretholde verden. Han kan stadig i dag gøre mennesker raske. Han frier os ikke fra at blive gamle og dø, men han har lovet at han en dag vil komme igen for at rejse os op af graven og føre os hjem til sig, for at vi altid skal være sammen med ham i den himmelske herlighed. Gud arbejder uafbrudt. Han holder ikke fri på sabbatten eller om søndagen. Gud der har skabt himlen og jorden, har ikke efter skabelsen overladt verden til sig selv. Han har bestemt ikke overladt os mennesker til os selv. Tværtimod arbejder han stadig med at opretholde det skabte. Han holder jo af os alle og vil altid sørge godt for os. Selv på en hviledag! Gud er ikke bundet af sin egen lov! Og, som Jesus siger et sted, blev mennesket ikke til for sabbattens skyld, men omvendt: Sabbatten blev til for menneskets skyld. (Mark. 2,27) Hviledagen er ikke en hård og ubarmhjertig regel, som skal gøre livet surt for os. Nej, det er et udslag af Guds godhed, at vi ikke behøver at arbejde altid, men ind i mellem kan få os en hviledag. Men jøderne havde på Jesu tid en meget rigoristisk forståelse af Guds bud om at holde hviledagen hellig. Derfor virkede det som en voldsom provokation på dem at Jesus kunne helbrede en mand på hviledagen og opfordre ham til at bære sin båre eller måtte; for selv den smule blev betragtet som et 5

6 arbejde og var derfor en overtrædelse af buddet om ikke at arbejde på sabbatten! Og som om det ikke var nok, så sagde Jesus også meget demonstrativt og provokerende til dem: "Min far arbejder stadig, og jeg arbejder også." At det samme skulle gælde for Jesus som for Gud var den værste gudsbespottelse i jødernes ører, og det fik dem til at ønske at få slået Jesus ihjel. I en anden diskussion med jøderne, siger Jesus det endnu tydeligere: "Jeg og Faderen er ét." (Joh. 10,30) Vi der lever nu i 2016 kan glæde os over at det stadig gælder hvad Jesus sagde dengang at både Gud Fader og Jesus stadig arbejder. Verden, som vi kender den, består endnu, fordi Gud, som engang skabte den, stadig opretholder den. Og Jesus arbejder stadig som vores frelser. Han beder for os, og han bevarer os fra det onde. Han arbejder stadig som vores store læge. Der sker stadig helbredelser i Jesu navn. Det er bare ikke altid vi hører om dem. Gud arbejder midt iblandt os. Hans rige er ikke kun en fremtidig virkelighed, som vi kan se frem til. Men det er allerede her og nu i funktion. For det findes i alle os som tror på Jesus som vores Herre og Frelser. Når vi lever i troen på ham, gør Helligånden sin gerning i os. Da bærer vi helt af os selv Åndens frugter, så som kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed og trofasthed. (Gal. 5,22) Kort sagt: Gud gør os raske. Her i tiden kun til en vis grad, for vi skal jo alle dø en gang, men siden hen skal vi få del i det fuldkomne og evige liv. Dér er ingen sorg eller død. Da vil det gamle være forsvundet, fordi Gud har gjort alting nyt! Amen. 6