De midtjyske veje. Bro over Funder Ådal. vejdirektoratet.dk / bording-funder

Transkript

1 De midtjyske veje I slutningen af 1980 erne kom der for alvor fokus på udbygningen og forbedringen af de midtjyske veje, især Rute 15 og Rute 18. Rute 15 forbinder Jylland på tværs, dér hvor Jylland er bredest: Fra Ringkøbing til Århus. Rute 18 er hovedlandevejen mellem Holstebro og Vejle - over Herning. I dag, 20 år senere, er der sket meget. På Rute 15 åbnede i 2002 og 2003 motorvejsstrækningerne Herning-Bording og Låsby-Århus, og i 2012 forventes motorvejen mellem Bording og Funder at åbne. Motorvejsprojektet ved Silkeborg, mellem Funder og Låsby, forventes vedtaget i Folketinget i foråret Det er planen, at første etape mellem Låsby og Hårup åbner i 2015 og anden etape mellem Hårup og Funder i Kort med årstal for alle projekter på Herning-Århus Længere mod vest på Rute 15 åbnede motorvejen mellem Vardevej og Herning Øst - syd om Herning - i 2006, og i 2008 fulgte motortrafikvejen fra Snejbjerg til Vardevej. På Rute 18 åbnede både motortrafikvejen mellem Sinding og Sundsvej ved Herning og motorvejen mellem Sundsvej og Høgild i Mod syd på Rute 18 blev videreførelsen af motorvejen fra Høgild til Brande åbnet i Motorvejsstrækningerne Riis-Vibjerg og Vibjerg-Givevej blev åbnet i henholdsvis 2007 og Efter planen åbner strækningen mellem Brande og Givevej i 2012, og motorvejen mellem Riis og Vejle - over Ølholm - forventes at åbne i

2 2 Visualisering af broen Copyright DDO COWI Oversigt over visualiseringsfoto fra licitationsmateriale fra 2007 Foto 1 - set mod vest fra Skærskovhedevej Foto 2 - set mod vest fra Silkeborgvej Foto 3 - set mod syd fra østlig dalskråning Foto 4 - set mod øst fra fredet område på vestlig dalskråning

3 3 Motorvejen Bording - Funder Fakta om motorvejen Motorvejen mellem Bording og Funder ligger i forlængelse af motorvejen fra Herning til Bording, som åbnede i Længde: 12 km Bredde: 28 meter Der etableres: Det nye stykke motorvej åbner i 2012 og vil når motorvejen ved Silkeborg åbner i 2016 udgøre en del af den sammenhængende motorvej mellem Herning og Århus. - Motorvejen begynder syd for Bording. Den krydser hovedlandevej 13 syd for Pårup og fortsætter gennem Hørbylunde Bakker og hen over Funder Ådal. Herefter løber motorvejen nord for hovedlandevej 15 indtil syd for Funder Kirkeby, hvor den sluttes til hovedlandevejen. Motorvejen bliver i alt 28 meter bred og omfatter en midterrabat på 4 meter, to kørespor på 8,5 meter og nødspor. Bodholtvej To tilslutningsanlæg og en etapeafslutning. Et dobbeltsidigt rasteanlæg og tre samkørselspladser. Fem vejbroer og en stibro over motorvejen Fire større faunapassager. Der flyttes omkring 1,7 mio. m3 jord og grus. Der udlægges ca tons asfalt. Der eksproprieres otte hele ejendomme, hvoraf de fem nedrives. I alt eksproprieres 124,5 ha til byggeriet, heraf 24,8 ha skovareal. Det samlede budget for motorvejen er 946 mio kr. Faunapassage ved Rønkilde Bodholtvej afbrydes for biltrafik ved motorvejen, men bevares som sti med en stibro over motorvejen. Ved Rønkilde etableres en faunapassage under motorvejen. Faunapassagen får en indvendig højde på 6 meter og en bredde på 10 meter stor nok til krondyr. Teglgårdsvej Teglgårdsvej føres på en bro over motorvejen. Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet (G2-93) Sigtenvej Sigtenvej flyttes mod øst og føres over motorvejen på en bro med tilhørende dæmninger. Den føres direkte op til Ringkøbingvej. Hldv. 13 V iborg - Ve Ved Ravnholtlundvej syd for Bording etableres et tilslutningsanlæg. De sydlige ramper tilsluttes Ravnholtlundvej i en rundkørsel, og den nordvestlige rampe udformes sådan, at den anvender så meget som muligt af etapeafslutningen for Herning-Bording motorvejen. Ravnholtlundvej flyttes mod vest, føres over motorvejen og forlænges syd for tilslutningsanlægget ned til Guldforhovedvej, så motorvejen får god forbindelse til det lokale vejnet. jle Tilslutningsanlæg ved Bording Tilslutningsanlæg ved Pårup Rasteanlæg ved Bording Sydøst for Bording etableres rasteanlæg med picnic- og toiletfaciliteter på begge sider af motorvejen og med mulighed for udvidelse med tank- og restaurationsfaciliteter. Syd for Pårup krydser motorvejen hovedlandevej 13, og her etableres der et tilslutningsanlæg. Vejlevej bliver hævet og ført over motorvejen, og der anlægges svingbaner til motorvejsramperne og til den sydlige adgangsvej til Pårup. På Vejlevej etableres der også cykelstier, som mod nord får forbindelse med adgangsvejen til Pårup.

4 4 Motorvejen Bording- Funder Tidsplan Tidsplan Ekspropriation Allerede i 2006 foretog Ekspropriationskommissionen en række totalekspropriationer på projektet, og i december 2007 kom turen til de første af de ejendomme, hvor det kun var nødvendigt at ekspropriere dele af ejendommen. Ekspropriationerne afsluttes i foråret Arkæologiske undersøgelser De arkæologiske undersøgelser på strækningen begyndte i maj 2008 omkring Funder Å. Hele strækningen skal undersøges i løbet af 2009 og begyndelsen af Anlæg I efteråret 2009 begynder anlægsarbejdet af selve motorvejen Udbud I efteråret 2007 blev byggeriet af broen over Funder Ådal udbudt, og midt i 2008 gik entreprenørkonsortiet Züblin Dywidag JV i gang med at bygge. Kaj Munks Vej Kaj Munks Vej, der går gennem skovområdet ved Hørbylunde, føres på en bro over motorvejen. På broen etableres en 2 meter bred og blød rabat langs østsiden, som skal fungere som faunapassage for de mindre dyr i skoven. Kombinationen af vej og faunapassage er en af de første af slagsen i Danmark, og broen vil derfor blive genstand for en vis overvågning, så vi kan undersøge, om dyrene benytter passagen Åbning Vejdirektoratet forventer, at motorvejen åbnes for trafik i efteråret Faunapassage vest for dalbroen I en slugt vest for dalbroen etableres en faunapassage under motorvejen. Faunapassagen får en indvendig højde på 4 meter og en bredde på 6 meter - stor nok til rådyr og lignende. Faunapassage øst for asfaltfabrikken Øst for asfaltfabrikken etableres en faunabro over motorvejen. På det smalleste sted bliver faunabroen 20 meter bred. Etapeafslutning Silkeborg Faunapassage vest for Kaj Munks Vej Vest for Kaj Munks Vej etableres en faunapassage under motorvejen. Faunapassagen får en indvendig højde på 5 meter og en bredde på 12 meter - stor nok til krondyr. Dalbro over Funder Å Motorvejen passerer Funder Ådal. Her etableres en dalbro, der fører motorvejen hele vejen over ådalen. Dalbroen fører også motorvejen over Silkeborgvej og jernbanen mellem Silkeborg og Herning. Vest for Funder etableres en etapeafslutning, som fører motorvejen ned til Skærskovhedevej. Afslutningen udformes, så den senere kan indgå som den sydvestlige rampe i et tilslutningsanlæg ved Funder, og den sluttes til hovedlandevejen i en rundkørsel. Fra rundkørslen etableres en ny kommunevej mod nord til Funder Kirkevej.

5 5 Funder Ådal Geografi Landskab Landskabet i Funder Ådal har været igennem en dramatisk udvikling, og området regnes for at have særlig landskabelig værdi. Funder Ådal er én af Danmarks største tunneldale med niveauforskelle på op til 50 meter fra bund til top. Nogle steder er ådalen næsten én kilometer bred, andre steder få hundrede meter. I skrænterne har regnvandet skabt store furer og efterladt såkaldte falske bakker, som er et sjældent fænomen. Funder Å har sit udspring lige syd for Bølling Sø. Den løber mod sydøst og munder ud i Gudenåen i Silkeborg Langsø. Arkæologi Før et motorvejsbyggeri går i gang, foretager arkæologer en række forundersøgelser på strækningen for at finde eventuelle fortidsminder i området. Forundersøgelserne foregår ved, at en gravemaskine skræller muldet af jorden i nogle 2-5 meter brede søgegrøfter, og arkæologerne vurderer herudfra, om der skal laves yderligere udgravninger. Fra 2008 til 2010 arbejder arkæologerne fra Silkeborg Museum og Herning Museum på motorvejen mellem Bording og Funder. På det sted i ådalen, hvor motorvejsbroen bygges, løber også Silkeborgvej, jernbanen og Hørbylundevej. Jernbane Hørbylundevej Silkeborgvej (rute 15) Beskyttet natur Silkeborgvej Jernbane Hørbylundevej Funder Å Hærvejssti Geologi Motorvejslinjen passerer fra vest mod øst henover den sydlige del af Bording Bakkeø, der er et landskab fra næstsidste istid (Saale Istiden der startede for ca år siden og sluttede for år siden). Herefter krydser motorvejen hen over den randmoræne, der blev skabt i sidste istid (Weischel Istiden der startede for ca år siden og sluttede for ca år siden). Hvor motorvejen skærer Funder Ådal ligger ådalen parallelt med randmorænen. Ådalen er en dyb tunneldal dannet af smeltevandets erosion af jordbunden under den is, der har dækket Søhøjlandet. Smeltevandet løb under isen, ud mod isranden og herfra mod nordvest over Bølling Sø, op igennem Karup Ådal og helt op til Venø Bugt. Smeltevandet har medbragt materialer i form af ler, sand og grus, som det har eroderet bort fra jordbunden, og på den måde er de dybe dale blevet dannet. Materialet er blevet aflejret igen foran israndslinjen, først de groveste materialer (grus) og længere væk fra isranden de finere materialer (sand). Aflejringerne har været med til at opbygge de store vestjyske hedesletter. Lerpartiklerne som smeltevandet har medbragt er blevet ført helt op til Venø Bugt før de er aflejret. Øst for Funder Ådal passerer motorvejslinien henover et storbakket morænelandskab, der stedvist har dødiskarakter, hvilket betyder at man kan se nogle afløbsløse hulninger i landskabet, der stedvist kan være vandfyldte. Per Smed

6 6 Funder Ådal Natur & Kultur Funder Ådal er et stort, sammenhængende naturområde, der fungerer som en vigtig spredningsvej for dyr og planter mellem Øst- og Vestjylland. Funktionen forstærkes, fordi ådalen er omkranset af Hørbylunde Krat - et flere hundrede hektar stort og uforstyrret skovområde. I dag spærrer hovedlandevejen, på dens vej gennem Funder Ådal og Hørbylunde, dog delvist for spredningen. Området indeholder mange forskellige naturtyper. Oven for ådalen er der nåleskov, på ådalens sider er der egekrat og hede, og i bunden af ådalen er der moser og enge. Nåleskovene indeholder et rigt dyreliv med bl.a. flere spættearter og kronvildt, mens egkrattene har en rig bundflora. Kronhjort Natur Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet (G2-93) Foto Per Klit Christensen, Amphi Consult I åen og det omkringliggende vådområde er der stor risiko for udfældning af okker ved iltning. Det betyder, at al færdsel i området skal holdes på et minimum. Odder Selve Funder Å er udpeget som et særligt værdifuldt naturområde. Den varierede og relativt upåvirkede natur giver gode levevilkår for dyr og planter, og der findes flere sjældne arter i ådalen som fx odder, krondyr, isfugl og forskellige arter af orkideer. I det nærliggende Elkær yngler både butsnudede og spidssnudede frøer, og her findes også usædvanligt mange snoge. Hærvejen har i store træk fulgt den jyske højderyg, men det nøjagtige forløb har skiftet gennem tiderne. En gruppe af spor gik øst om Bølling Sø og sydpå langs Funder Å. Ved resterne af Hærvejen findes stadig vadesteder, broer og studefolde. Nær Hørbylunde Bakker - ved hovedlandevejen - er der i 1953 rejst en mindesten for Kaj Munk. Butsnudet frø Det gælder for eksempel rester af Hærvejen, som engang forbandt Nordjylland med det nordtyske område, og som fra oldtiden og til slutningen af 1800-tallet blev brugt til at drive stude på. Foto Per Klit Christensen, Amphi Consult Funder Ådal indeholder flere vigtige og bevaringsværdige kulturspor. Spidssnudet frø Kultur Foto Per Klit Christensen, Amphi Consult Isfugl Mindesten Kaj Munk Snog

7 7 Broen over Funder Ådal Broen over Funder Ådal er placeret på ådalens smalleste sted og så vinkelret på dalen som muligt. På dette sted passerer broen en række tekniske anlæg - Silkeborgvej, jernbanen, Hørbylundevej og Hærvejsstien - og Funder Å, og de skal respekteres ved placeringen af bropillerne. På begge sider af Funder Å er der fx et vådområde, som skal bevares intakt og uden bropiller. For at tage størst muligt hensyn til de eksisterende, tekniske anlæg og det enestående landskab i Funder Ådal, blev der stillet en række krav til broens udformning og byggemetode. Byggeriet af broen blev af Vejdirektoratet udbudt som en totalentreprise. Det betyder, at entreprenørfirmaet, der vinder licitationen, selv styrer byggeriet og koordinerer de forskellige underentreprenørers arbejde. Der var både dansk og tysk interesse for at byde på projektet, og valget faldt på det tyske konsortium Züblin Dywidag JV, bl.a. fordi den præsenterede en byggemetode, der kræver mindst mulig færden i ådalen. Motorvejsbroen strækker sig på bropiller i ådalens fulde bredde med et samlet spænd på cirka 730 meter og en højde op til 30 meter over terræn. Broen er delt i to baner placeret med en meters afstand, og hver brobane består 26 sektioner. Eksempel på Milewide-støjskærm Fakta om broen og dens fremstilling Eksempel på bropiller (mål i meter) Broens længde 730 meter Højde op til 30 meter over terræn 26 brosektioner á 28,0 meter En brosektion vejer 770 ton 3 I alt anvendes 8000 m beton De 26 brosektioner vejer i alt ton Brosektionerne er 3,5 meter høje rne funderes direkte i 1,5 meters dybde 1900 ton armeringsjern og spændkabler Et skub af en brosektion varer ca. 6 timer Ved sidste skub af alle 26 brosektioner trykkes der med 470 ton (ovenstående er gældende for den nordlige brobane)

8 8 Byggemetode Match Cast Broen over Funder Ådal bygges med en teknik, der kaldes Match Cast, og som bedst kan beskrives som taktvis fremskubning. Det betyder, at broen skubbes frem i sektioner, som bygges i et fremføringsanlæg ved den vestlige ende af broen. Den først færdigbyggede sektion skubbes foran de næste, så den ender med at komme til at ligge i broens østlige ende. Fremføringsanlægget er indrettet med en støbedok, hvor de enkelte brosektioner støbes i længder på op til 28 meter. Når en brosektion er støbt, skubbes den frem over bropillerne. Fremføringen af sektionerne sker ved hjælp af donkrafte, som skubber hele den sammenhængende bro fremad. Broen glider fremad på teflonplader, som er monteret på understøtningerne. Foran på den første brosektion monteres en 36 meter lang fremskubningsarm i form af en kileformet stålbjælke. Den sørger for, at den forreste brosektion hele tiden er tilstrækkeligt understøttet. Arbejdet med de to brobaner sker i forlængelse af hinanden. Først bliver den nordlige brobane skubbet frem, og bagefter sideflyttes fremføringsanlægget for at gentage forløbet på den sydlige brobane. Udover de permanente bropiller rejses et antal r til brug under byggeriet. Ved krydsningen af Funder Å monteres midlertidige understøtninger på de permanente bropiller, så åen og det omkringliggende vådområde bevares uberørt, mens broen bygges. Fremskubningsarm Fremføringsanlæg (støbedok) Første brosektion støbes i fremføringsanlægget, og fremskubningsarmen sættes fast på den første brosektion. Brosektion A Fremskubningsarm Fremføringsanlæg (støbedok) Første brobrosektion skubbes sammen med fremskubningsarmen frem til den første midlertidig. Brosektion B Brosektion A Fremskubningsarm Fremføringsanlæg (støbedok) Anden brosektion støbes og skubbes frem sammen med den første brosektion og fremskubningsarmen. Brosektion C Brosektion B Brosektion A Fremskubningsarm Fremføringsanlæg (støbedok) Tredje brosektion støbes og skubbes frem sammen med de andre brosektioner og fremskubningsarmen.