Redegørelse nr. R 13 (27/4 2011) Folketinget
|
|
- Ingvar Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Redegørelse nr. R 13 (27/4 2011) Folketinget Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget) offentliggjorde regeringen Energistrategi 2050, der redegør for, hvordan der sættes kurs mod et fossiluafhængigt samfund i Strategien er regeringens opfølgning på Klimakommissionens anbefalinger fra september Klimapolitisk redegørelse 2011 af 27/4 11. (Redegørelse nr. R 13). Klima- og energiministeren (Lykke Friis): DANMARK PÅ KURS MOD UAFHÆNGIGHED AF FOSSILE BRÆNDSLER I 2050 På den nationale scene har dansk klima- og energipolitik i 2010 i høj grad stået i fossil uafhængighedens tegn. I februar Boks 1: Energistrategi 2050 overordnede formål Energistrategi 2050 indeholder en række initiativer, der på helt kort, mellemlang og lang sigt bidrager til regeringens klimaog energimålsætninger og sætter kursen mod det fossilt uafhængige samfund. Udspillet kan samtidig ses i forlængelse af de tre grundprincipper regeringen har formuleret for dansk klimapolitik: 1. At Danmark lever op til vores internationale forpligtigelser til reduktion af drivhusgasser på både kort (perioden ) og længere sigt ( ), og at det sker med robusthed. 2. At Danmark på længere sigt skal blive uafhængigt af fossile brændsler. 3. At vores klimaindsats skal være omkostningseffektiv og gennemføres inden for rammerne af en holdbar økonomisk politik. Omstillingen af det danske samfund skal ske med så få samfundsøkonomiske omkostninger som muligt og under hensyn til konkurrenceevne og beskæftigelse. DANSKE KLIMAMÅLSÆTNINGER I 2050 Mål i 2050 Regeringen har sat sig det mål, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Samtidig skal Danmark yde sit til at opfylde EU s mål om at reducere drivhusgasudledninger med pct. i 2050 i forhold til 1990 med henblik på at bidrage til at bremse den globale opvarmning til max. 2 grader som aftalt på FN s klimamøder i København og Cancun. En omstilling til fossil uafhængighed i 2050 indebærer, at Danmarks udledninger af drivhusgasser vil være reduceret med ca. 75 pct., som resultat af udfasningen af fossile brændsler i energisektoren og transportsektoren, jf. figur 1. Det kræver en fortsat indsats inden for både energi- og transportsektoren for at realisere det langsigtede mål både i form af teknologiudvikling og nye virkemidler nationalt og på EU-niveau.
2 2 Figur 1. Danmarks drivhusgasudledning i 1990, 2008, 2020 og 2050 (korrigerede udledninger, ekskl. kulstoflagring) Kilde: Energistyrelsen/Klimakommissionen (2050-scenario) Med langsigtede reduktioner i den størrelsesorden vil Danmark kunne yde sit bidrag til at opfylde EU s mål (fra DER, oktober 2009) om at reducere EU's klimagasser med 80-95% i 2050, som led i i-landenes samlede indsats for at reducere udledningerne og begrænse klimaforandringerne svarende til FN s Klimapanels (IPCC) 2-graders scenarium. Der bliver herudover behov for en fortsat indsats for at gennemføre reduktioner i landbruget, affaldssektoren, samt i de industrielle processer, der med udledninger af lattergas, metan og F-gasser, også bidrager til de danske drivhusgasudledninger. DANMARKS KLIMAMÅLSÆTNINGER FRA 2013 TIL 2020 Mål i Danmark har med vedtagelsen af EU s Klima- og Energipakke (december 2008) forpligtet sig i EU til at reducere drivhusgasemissionerne i de ikke-kvotebelagte sektorer med 20% (i fht. 2005) i De ikke-kvotelagte sektorer består af sektorerne transport, landbrug, husholdninger, erhverv, og affald. Der er årligt bindende målsætninger i perioden , således at de enkelte delmål skærpes årligt med en fast rate fra startniveauet i 2013 frem mod den endelige målsætning i På den måde dannes en reduktionssti bestående af de årlige delmål. Dette er således en del af den byrdefordeling, der aftalt mellem EU's lande for hvordan man tilsammen sikrer, at EU reducerer 20% i 2020 (i fht. 1990). Det er muligt at spare en eventuel overopfyldelse fra de første år op til senere år. perioden nedjusteret siden sidste års vurdering. En stor del af dette fald kan henføres til effekten af den økonomiske krise et forhold, der påvirker udledningen i stort set alle sektorer. Desuden er der bl.a. reviderede data- og beregningsmetoder i DMU s opgørelser af andre emissioner fra landbruget end CO 2. Det skal understreges, at fremskrivningen er behæftet med en betydelig usikkerhed, hvilket især gælder i en periode med store udsving i den årlige vækst som følge af den økonomiske krise. Den samlede manko baseret udelukkende på basisfremskrivningen er på denne baggrund beregnet til 9½ mio. ton for perioden , inkl. overopfyldelse. Initiativerne i Regeringens Energistrategi 2050 vil bidrage til at reducere denne manko med ca. 4-5 mio. ton CO 2 -ækvivalent i perioden , og i året 2020 sænke udledningerne med 1,5 mio. ton CO 2- ækvivalent. Den største effekt opnås fra øget indsats for energieffektivisering. Derudover vil omlægning af individuel opvarmning fra olie og gas, iblanding af biobrændstoffer, samt forbedrede rammer for anvendelse af biogas og frit brændselsvalg bidrage. Tabel 1 angiver mankoen for reduktionsforpligtelsen i to scenarier: 1) Energistyrelsens basisfremskrivning af drivhusgasudledninger for 2011, og 2) basisfremskrivning 2011, inkl. effekt af Energistrategi Ifølge Energistyrelsens basisfremskrivning for 2011, er forventningerne til de samlede, akkumulerede udledninger over
3 3 Tabel 1: Opgørelse af non-ets manko i , afrundede tal Mio. t CO 2 ækvivalent I alt ekskl. overopfyldelse I alt inkl. overopfyldelse Manko Energistyrelsens basisfremskrivning 2011 Manko Inkl. effekterne fra Energistrategi ½ ½ 2½ ½ -1½ -1 -½ ½ 1 1½ 2½ 2½ 7½-8½ 4½-5½ Samlet set vil den forventede udestående manko med en gennemførelse af initiativerne i Energistrategi 2050 kunne reduceres til i størrelsesordenen 4½-5½ mio. ton inkl. overopfyldelse over den samlede periode Frem til omkring 2016 vil der være en overopfyldelse af de årlige reduktionsmål. Overopfyldelse vil indgå i den videre planlægning med henblik på at kunne anvendes dels som en fleksibel sikkerhedsbuffer, dels at kunne bidrage til at indfri reduktionsforpligtelsen i de efterfølgende år. Initiativerne i Energistrategi 2050 vil kombineret med tidligere initiativer fra bl.a. Energiaftalen , regeringens bygningsstrategi, Aftale om en Grøn Transportpolitik og Grøn Vækst aftalerne således kunne bidrage med en væsentlig drivhusgasreduktion. Inkluderes desuden tiltag, der indgår i politiske aftaler Grøn Vækst og Aftale om Grøn Transport (2009), men endnu ikke er konkret implementeret, vil mankoen reduceres yderligere. Med de foreslåede tiltag er Danmark således kommet et godt stykke på vejen mod opfyldelse af Danmarks CO 2 -reduktionsforpligtelse i EU i Det giver mulighed for en fleksibel og dynamisk fastlæggelse af yderligere klimatiltag, herunder i sektorer som landbrug, affald og transport, samt køb af internationale kreditter. Samtidig er der lagt et godt fundament for en eventuelt skærpet reduktionsindsats, såfremt det skulle lykkedes at blive enige, EU-landene imellem, om at skærpe det samlede drivhusgasreduktionsmål til 30 pct. i Regeringen vil løbende følge op på indsatsen for at sikre en robust og omkostningseffektiv opfyldelse af klimaforpligtelsen i og efter behov igangsætte nye tiltag. DANMARKS KLIMAMÅLSÆTNINGER 2008 TIL 2012 Mål i Danmark er gennem Kyotoprotokollen og EU s byrdefordelingsaftale (DER, april 2002) forpligtet til at reducere drivhusgasemissioner svarende til 21% i forhold til 1990 niveau i perioden Danmarks indsats for at opfylde reduktionsforpligtelsen under Kyoto-aftalen er fortrinsvis baseret på nationale virkemidler og EU's CO 2 -kvotehandelssystem (jf. boks 2). Disse er suppleret med klimakreditter genereret af bæredygtige klimaprojekter i udlandet (jf. boks 3). Den samlede danske reduktionsindsats for perioden er beskrevet i den Nationale Allokeringsplan (NAPII) fra Allokeringsplanen er godkendt af EU kommissionen og bruges dels til fra dansk hold at styre indsatsen, og dels fra EU hold til at fastlægge rammerne for blandt andet EU s CO 2 -kvotehandelssystem. Boks 2. CO 2 -kvotehandel i Kyotoperioden 2008 til 2012 I EU blev der i 2005 oprettet et fælles CO 2 -kvotehandelssystem. Systemet omfatter primært energisektoren og tunge industrier. I perioden har EU-landene fået tildelt et antal udledningstilladelser (kvoter), der sætter et loft over deres udledninger svarende til deres reduktionsforpligtelse. De enkelte medlemslande har derefter tildelt en del af disse udledningstilladelser som kvoter til virksomhederne i de sektorer, der er omfattet af kvotesystemet. Resten af kvoterne bruges til de øvrige udledninger fra staten. Fordelingen af kvoter sker i overensstemmelse med hvert lands nationale allokeringsplan, der skal godkendes af Kommissionen. Kvoteomfattede virksomheder skal afregne en kvote for hvert ton CO 2, de udleder. I har virksomhederne fået tildelt en mængde kvoter fra staten, og det er desuden muligt at handle med kvoter og kreditter virksomhederne i mellem. Virksomhederne kan købe og sælge kvoterne, alt efter deres behov og mulighed for at mindske deres CO 2 udledning. Dette betyder, at reduktionsindsatsen vil ske dér, hvor det er billigst. Ved en stigende klimaindsats i danske kvoteomfattede virksomheder reduceres CO 2 -udledningen. Det mindsker behovet for at købe kvoter og i nogle tilfælde vil danske virksomheder kunne sælge overskydende kvoter til andre virksomheder. Dette er med til at sikre, at EU's klimaindsats er omkostningseffektiv. Hvert EUland har et kvoteregister, der holder styr på virksomhedernes køb og salg af kvoter, og om de har kvoter svarende til deres udledning, når året er omme. Med vedtagelsen af EU s klima- og energipakke i december 2008 forsvinder de nationale allokeringsplaner efter 2012 og erstattes af en central EU-fastsat og harmoniseret kvotetildeling. Danmark har fortsat kurs mod at opfylde Kyoto-målsætningen. I forhold til Kyoto-aftalens samlede loft for Danmarks drivhusgasregnskab på 54,8 mio. ton CO 2- ækvivalent pr. år i gennemsnit for perioden viser den nye basisfremskrivning, jævnfør»danmarks Energifremskrivning april 2011«fra Energistyrelsen, at de samlede udledninger med fremskrivningens forudsætninger vil ligge under dette loft. Målet ventes således fortsat overopfyldt i basisfremskrivningen. Der er fortsat en ikke ubetydelig samlet usikkerhed, som f.eks. de tekniske og økonomiske forhold ved fremskrivning, herunder varigheden af den økonomiske afmatning og ud-
4 4 viklingen i transportsektorens ikke-kvoteomfattede udledninger. Hertil kommer vurdering af den endelige effekt af kreditindkøb og effekten af sinks (CO 2 -optag i jord og skove), som afhænger af de klimatiske forhold de kommende år. Usikkerheden går begge veje. En usikkerhed, der dog er fjernet er, at EU nu efter flere års dansk indsats har afgjort, at Danmark får den ønskede basisårs-kompensation som følge af, at 1990 var et år med særlig lav udledning af drivhusgasser grundet en speciel stor import af el fra vandkraft i Norge og Sverige. Regeringen vil fortsat frem mod udgangen af 2012 følge udviklingen tæt og tilpasse indsatsen. Statens brug af kreditter stammer fra bæredygtige projekter En del af den danske CO 2 -reduktionsindsats foregår, jf. ovenfor, ved brug af CO 2 -kreditter genereret i udlandet ved såkaldte JI- eller CDM-projekter. I den danske JI/CDM indsats lægges der vægt på, at kreditterne stammer fra konkrete bæredygtige projekter, hvor der sikres reelle og additionelle drivhusgasreduktioner på en måde, der er miljømæssigt og socialt ansvarlig. Boks 3: Statens klimakreditter Projektkontrakter og kredithjemtagning: Det statslige JI- og CDM-program har siden starten i 2003 indgået kontrakt på knap 80 JI og CDM projekter fordelt på 17 lande, og har i 2010 hjemtaget 5,7 mio. kreditter herfra. Forbud mod HFC-23 og N2O nylonprojekter: EU vedtog i januar 2011 et forbud mod at anvende de meget udskældte klimakreditter fra HFC-23 og N2O nylonprojekter til at opfylde klimaforpligtelser for virksomheder i de kvotebelagte sektorer. Regeringen har på denne baggrund besluttet, at dette krav også skal gælde Staten, og således Danmarks opfyldelse af reduktionsforpligtelsen i de ikke-kvotebelagte sektorer i Regeringen har ligeledes taget initiativ til en erklæring hvor de andre EU-medlemslande kan tilslutte sig denne beslutning. CO 2 -kompensation for alle statens forventede flyrejser for perioden svarende til en udledning på i alt ton CO 2. Dette er sket ved at annullere kreditter fra det rumænske klimaprojekt Sawdust Fra 2011 forventes det, at luftfarten som sektor vil blive omfattet af EU s kvotehandelssystem (EU ETS), hvorfor statslig kompensation ikke længere vil være nødvendig. CO 2 -kompensation for udledningen fra COP15, der ikke er omfattet af Kyoto-forpligtelsen i alt ton CO 2. Det drejer sig om udledningerne fra de mange konferencedeltageres flyrejser til og fra København. Dette sker primært gennem et klimaprojekt i Bangladesh, hvor der er etableret nye energieffektive teglværker i og omkring hovedstaden Dhaka til erstatning for gamle stærkt forurenende ovne. Nye danske klimaprojekter National JI: Regeringen iværksatte i 2010 en forsøgsordning for Nationalt JI, herunder 1-2 danske pilot-klimaprojekter, hvor man anvender de fleksible mekanismer fra Kyotoprotokollen til at gennemføre nationale reduktioner. Pilotprojekterne vil dokumentere i hvilket omfang mekanismerne kan anvendes i større skala som et effektivt middel til at opnå reduktioner på områder i de ikke-kvotebelagte sektorer, hvor der i dag ikke er et direkte økonomisk incitament til at reducere udledningen af drivhusgasser. Projekterne vil blive del-evalueret i GRØN VÆKST OG UDVIKLING Danske virksomheder har i dag en række spidskompetencer inden for en række grønne løsninger og teknologier. Samtidig spiller eksporten af såkaldte cleantech-løsninger en stigende rolle for vores samlede produktion og eksport. Energiteknologiens andel af den samlede eksport var således i 2009 på knap 12 pct. Det er en mindre stigning siden 2008 på trods af et generelt fald i eksporten, jf. figur 2. Set i forhold til energiteknologiens andel af den samlede eksport i de øvrige EUlande var Danmark desuden den relativt største eksportør af energiteknologi. Det vidner om en styrkeposition inden for grønne teknologier og løsninger, som skal bygges videre på og fastholdes i en situation, hvor den globale konkurrence om de grønne jobs og markedsandele øges markant i disse år. Figur 2: Energiteknologiens andel af den samlede vareeksport Kilde: Energierhvervsanalyse 2009
5 5 Meget tyder på, at der fremover vil være en stigende efterspørgsel efter klima-, energi- og miljøteknologier. Udviklingen vil i høj grad blive drevet af store vækstmarkeder som Indien og Kina, hvor behovet for energi vokser eksplosivt i de kommende år. Men også de nationale handlingsplaner, som EU-landene præsenterer med henblik på at opfylde EU s 2020-målsætning for vedvarende energi, vidner om, at der vil være behov for markante investeringer i vedvarende energi i de kommende år. En ambitiøs national og international klimapolitik styrker Danmarks position som et grønt vækstlaboratorium, og vil derved være en platform for yderligere vækst på det grønne område. Regeringen har derfor taget en række initiativer, der skal understøtte Danmark som et attraktivt sted for forskning, udvikling, demonstration og test af energiteknologier både for danske og udenlandske virksomheder, og være med til at fastholde Danmarks internationalt stærke position på det grønne område. Boks 4 Regeringens indsatsområder Danske styrkepositioner: Med Energistrategi 2050 styrkes danske virksomheders muligheder for at udnytte den globale efterspørgsel efter grønne teknologier og løsninger inden for vind, biomasse- og biobrændstoffer, biogas, smart grids, eltransmission og indpasning af vedvarende energi i elsystemet samt inden for energibesparelser. Forskning, udvikling og demonstration inden for ny teknologi: Rammevilkårene for grønne virksomheder er styrket, blandt andet gennem etableringen af ordningerne Green Labs DK og Fornyelsesfonden, der begge giver støtte til udviklingen af ny grøn teknologi. Samlet set var der i 2010 over 1,5 mia. kr. til forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af nye klima-, energi- og miljøløsninger. Herudover lægges vægt på at styrke det private samarbejde via partnerskaber med erhvervslivet. Fremme af den internationale grøn vækst dagsorden. Regeringen arbejder blandt andet for at etablere et årligt tilbagevendende Globalt Grøn Vækst Forum for at støtte dialogen mellem ledende internationale politikere, erhvervsfolk, eksperter og investorer om overgangen til en global grøn vækstøkonomi. Initiativet skal bidrage til udviklingen af konkrete løsninger og svar på de globale vækstudfordringer og desuden være med til at fastholde og udbygge Danmarks brand på det grønne område. TILPASNING TIL KLIMAFORANDRINGER Det er nu ca. tre år siden, at regeringen offentliggjorde»strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark«. Fokus på klimatilpasning har i det forløbne år været stigende, og især efter en række kraftige regnskyl i august måned 2010 var debatten om behovet for klimatilpasning særlig intens. Den konkrete danske klimatilpasningsindsats er i høj grad forankret lokalt hos kommuner, borgere og virksomheder. Regeringens rolle er løbende at sikre de rigtige rammer for den lokale indsats, hvorfor man løbende i 2010 har taget en række initiativer for at sikre, at det danske samfund gøres robust til fremtidens klima. Samtidig planlægges der for 2011 en række nye værktøjer rettet mod såvel kommuner og borgere og virksomheder. Boks 5 Regeringens klimatilpasningsindsatser 2010 Bedre redskaber og værktøjer til kommunerne til at håndtere klimaudfordringen: Èt klimascenarium, som kommunerne kan anvende i deres planlægning frem til år Med dette klimascenarium har kommunerne nu et fælles udgangspunkt og én fælles reference, som de kan lægge til grund for klimatilpasningsindsatsen. Et kystplanlægningsværktøj, som kan screene en kysts fysiske forhold under hensyn til fremtidens forventede klimaudvikling. Værktøjet skal give kommunerne et indledende overblik, som kan understøtte en beslutning om, hvorvidt der er behov for mere detaljerede analyser. Ny lov om stormflod og stormfald, fra foråret Der er nu skabt incitamenter, der fremmer klimatilpasning og forebyggelse, i form af en ny erstatningsmodel, så selvrisikoen forhøjes ved gentagne oversvømmelser på samme adresse. Ordningen er også blevet udvidet, så man nu også kan få erstatning for oversvømmelser, hvis vandløb og søer går over deres bredder som følge af ekstreme vandstande. Ændring af de statslige regler for afvanding af veje, således at dimensioneringen af veje nu tager højde for klimaforandringerne. Nedsættelse af spildevandsudvalg. De seneste års kraftige regnskyl har øget behovet for incitamenter, der kan anspore grundejerne til at aflede regnvand udenom kloaknettet. Regeringen har derfor nedsat et spildevandsudvalg, der skal komme med forslag til ændringer af betalingsreglerne for spildevandsafledning. Udvalget afrapporterer i foråret KLIMAINDSATSEN I EU I en EU-sammenhæng har der i 2010 været to helt centrale områder, hvor Danmark har været med til at sætte sit fingeraftryk. Dels i forhold til EU s CO 2 -reduktionsmål i 2020, og dels i forhold til diskussionen om tredje fase af EU s kvotehandelssystem for perioden
6 6 EU s reduktionsmål i 2020 Regeringen besluttede i 2010, at Danmark skulle arbejde for, at EU viser lederskab og hæver det fælles EU drivhusgasreduktionsmål i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. i forhold til 1990 på en måde, som sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og fair byrdefordeling og uanset udfaldet af de globale klimaforhandlinger. Denne dagsorden ligger i forlængelse af, at Danmark både har påtaget sig den i forvejen højeste reduktionsforpligtelse i EU i non-ets (sammen med Luxembourg og Irland) i 2020, og at regeringen med sin Energistrategi 2050 lægger op til en dansk førerposition i EU på vedvarende energi med en overopfyldelse på [3 %] af et i forvejen ambitiøst mål for indfasning af vedvarende energi frem mod 2020 på 30 %. Ved at gå foran med denne dagsorden viser Danmark således også vejen for andre lande både i og uden for EU om også at skærpe deres klimaindsatser. Samtidig vil en skærpelse af EU's reduktionsmål kunne bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændsler og stimulere udviklingen af nye grønne teknologier og markeder. EU s kvotehandelsystem Et andet væsentligt fokusområde i EU i 2010 har været en række vigtige beslutninger i forbindelse med tredje fase af EU's kvotehandelssystem, der træder i kraft i Som led i implementeringen af EU's klima- og energipakke (dec. 2008, vedtaget april 2009), ændres kvotesystemet således, at den samlede kvotemængde fastlægges på EU-niveau, frem for nationalt niveau, ligesom kvotetildelingen i høj grad skal overgå til auktionering af kvoter frem for gratis tildeling. Det har fra starten af været en dansk prioritet at sikre, at en væsentlig del af kvoterne fra 2013 auktioneres i overensstemmelse med»forureneren betaler princippet«, og at der sikres ligebehandling af producenter på tværs af EU. Der blev i sommeren 2010 vedtaget konkrete regler for tildelingen af gratis kvoter i EU i overensstemmelse med danske ønsker. EU-sigtelinjer i 2011 I 2011 bliver to af de væsentligste danske prioriteter dels at sikre danske mærkesager i forhold til arbejdet med EU-Kommissionens udspil til køreplan for kulstoffattig økonomi i 2050, som udstikker de langsigtede linjer for EU's fremtidige klimapolitik, og dels vil forberedelsen af det danske EU-formandskab i foråret 2012 indtage en central plads i EU-Kommissionen præsenterede i marts 2011 en meddelelse for»køreplan for overgangen til en kulstoffattig økonomi i 2050«. Køreplanen indeholder en analyse, der udpeger omkostningseffektive anvisninger på, hvorledes nøglesektorer i økonomien kan bidrage til, at EU kan indfri målet om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med pct. inden Meddelelsen og den følgende diskussion i EU forventes at kunne få væsentlig betydning for arbejdet med at planlægge en fremtidig omkostningseffektiv klimapolitik i EU, og vil som sådan være et centralt fokus for at løfte danske klimaprioriteter i Samtidig vil arbejdet med køreplanen bidrage til at underbygge og have gensidigt afsmittende effekter på det fortsatte arbejde med danske klima- og energiprioriteter i EU. Det gælder særligt i forhold til flagskibsinitiativet»et ressourceeffektivt Europa«i Europa 2020-strategien, Energikøreplan for 2050, Energieffektiviseringsplan for 2020, hvidbogen for transport og vedtagelse af minimumsstandarder for energi- og CO 2 -beskatning i EU i forbindelse med revisionen af EU's energibeskatningsdirektiv. Danmark kommer i forårshalvåret i 2012 til at være formand for EU. Det indebærer både muligheder og ansvar for Danmark i forhold til at fremme en grøn og omkostningseffektiv omstillingsproces i EU i overensstemmelse med EU s køreplan for en kulstoffattig økonomi. Internt i EU vil den danske regering søge at fremme drøftelsen af EU s langsigtede reduktionsmål med henblik på et forbedret klima og forsyningssikkerhed. Derudover vil forhandlingerne om EU s flerårige finansielle rammer bl.a. finde sted under det danske formandskab. Her fastsættes de overordnede rammer for, hvordan man i den kommende budgetperiode kan disponere over EU s midler. Resultatet af disse forhandlinger vil således få betydning for en række vigtige udgiftstunge sektorpolitikker for landbrug, strukturfonde, forskning, energi, klima og miljø. INTERNATIONALE KLIMAFORHANDLINGER På FN s klimakonference COP16 i Cancun i Mexico nåede man til enighed om en aftaletekst i Konventionssporet, der cementerer og bygger videre på en række af Copenhagen Accords hovedelementer, herunder 2 graders-målsætningen, de industrialiserede landes finansielle løfter til udviklingslandene på op imod 30 mia. USD for perioden og 100 mia. USD årligt i Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med udvikling og gennemførelse af meningsfulde reduktionstiltag i udviklingslandene. Boks 6: Centrale resultater fra Cancun-aftalen Genbekræftelse af 2-graders målsætningen Genbekræftelse af i-landenes finansielle løfter til ulandene på op imod 30 mia. USD for perioden og 100 mia. USD i Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med udvikling og gennemførelse af meningsfulde reduktionstiltag i udviklingslandene Enighed om etablering af en tilpasningskomité Enighed om en teknologimekanisme Enighed om en ny grøn fond til allokering af en andel af den langsigtede klimafinansiering Enighed om udvikling af nye markedsmekanismer Enighed om de overordnede principper for måling, rapportering og verifikation (MRV) af parternes indsatser Enighed om et review baseret på seneste klimavidenskab af de reduktionsmål og reduktionsindsatser, som indmeldes til FN s klimasekretariat Et skridt videre med nye fælles regler om referenceniveauer for udledninger og optag fra jord og skovbrug Enighed om at fortsætte forhandlingerne i 2011 om en eventuel 2. forpligtelsesperiode under Kyoto Protokollen
7 7 De danske fingeraftryk i 2010 Danmark har også i 2010 gjort en særlig indsats for at understøtte de internationale klimaforhandlinger, både som COPformand, rådgiver og som finansiel bidragyder. Klima- og energiministeren har i 2010 været COP-formand for FN-forhandlingerne i UNFCCC. Denne særlige rolle har blandt andet indebåret, at hun har deltaget i en række væsentlige internationale møder med klima og COP16 på dagsordenen, og ledet møderne i det såkaldte»bureau«, som planlægger arbejdet i UNFCCC-regi. Ministeren har konsekvent i løbet af 2010 kørt et tæt parløb med det indkommende mexicanske COP-formandskab, dels i form af bilaterale møder med den mexicanske udenrigsminister, miljøminister og chefforhandlere, dels i form af støtte op til og under COP16 i Cancun. Klima- og Energiministeriet har derudover haft en klimaattaché udstationeret i Mexico bl.a. med det formål at bistå det mexicanske forhandlerhold. På den finansielle front har Danmark også sørget for at sætte det gode eksempel. Som led i de industrialiserede landes tilsagn om opstartsfinansiering på op imod 30 mia. USD i perioden til udviklingslandene, har EU bekræftet sit bidrag på 7,2 mia. euro i perioden Danmark vil bidrage med 1,2 mia. kr. til klimaopstartsfinansieringen i perioden fordelt med 300 mio. kr. i 2010, 400 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i Det danske bidrag finansieres af midler fra Klimapuljen, der administreres i et samarbejde mellem Klima- og Energiministeriet og Udenrigsministeriet. Bidraget balancerer mellem reduktions- og tilpasningsindsatser som udmøntes i samarbejde med multi- og bilaterale partnere. På COP16 lancerede klima- og energiministeren en række projekter på regeringens vegne finansieret under Klimapuljen se boks 6. Boks 6 Regeringens projekter finansieret under klimapuljen Støtte til sammenslutningen af små østater (SIDS) til udvikling og gennemførelse af reduktions- og tilpasningsindsatser Støtte til gennemførelse af reduktionsplaner i en række større ulande Støtte til fremme af privatsektorens investeringer i energieffektiviseringer og vedvarende energi i ulandene via et fondsindskud med blandet offentlig og privat investordeltagelse Et samarbejde med det sydkoreanske Global Green Growth Institute (GGGI) om gennemførelse af forskellige emissionsreducerede projekter gennem bæredygtige vækstplaner i udvalgte ulande Endelig har Rigsfællesskabet i formandskabet for Arktisk Råd og har i denne sammenhæng prioriteret at holde fokus på klimaændringer højt. Klimaændringerne i Arktis er mere markante end noget andet sted på kloden og de har afgørende betydning for globale klima- og miljøforhold som f.eks. vandstanden i havet. Et væsentligt resultat af formandskabet bliver, at der fremlægges et stort videnskabeligt arbejde om globale og arktiske effekter af klimaændringer på en international forskerkonference i København i starten af maj 2011 op til rådets ministerkonference i Nuuk i maj De næste skridt Udover arbejdet med udmøntningen af klimaopstartsfinansiering i forventes de internationale klimaforhandlinger i FN i 2011 at fokusere på udarbejdelse af detaljerede regler og principper for de nye institutioner og mekanismer fra Cancun-aftalen. Regeringen vil lægge betydelige kræfter i dette implementeringsarbejde; et arbejde der som hidtil hovedsageligt sker gennem EU. Hvad angår indsatser med reduktion af emissioner, vil regeringen presse på for mulige skridt på kort sigt, f.eks. ved at sikre landenes gennemførsel af de reduktionstilsagn, som man afgav under Copenhagen Accord, og som Cancun-aftalen nu er forankret i en FN-ramme. I forhold til det længere sigte vil regeringen presse på for operationalisering af de redskaber under Cancun-aftalen, der gør det muligt at øge kravene til landenes reduktion af emissioner. Det drejer sig særligt om fastlæggelse af et globalt»peak year«, et omfattende review fra af landenes indsatser, samt et samlet reduktionsmål for Danmark vil også i 2011, som fortsat medlem af COP-troikaen i FN-regi, deltage aktivt i samarbejdet med Mexico og Sydafrika om tilrettelæggelse af COP17 og har siden 2010 haft udstationeret en klimaattaché på ambassaden i Pretoria til formålet. Endvidere vil regeringen fortsat være engageret i de internationale fora uden for UNFCCC med en betydelig international klima- og energidagsorden omfattende bl.a. World Economic Forum, Major Economies Forum og Clean Energy Ministerial. Samtidig bliver der et arbejde forbundet med at forberede det store globale topmøde om bæredygtig udvikling, Rio+20, som ligger under det danske EU-formandskab. Hermed slutter redegørelsen.
Klimapolitisk redegørelse 2011. Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken
Klimapolitisk redegørelse 2011 Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken 27. april 2011 1 Danmark på kurs mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 På den nationale
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereOKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
OKTOBER 2018 Reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2018/19:6 OKTOBER 2018 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs mereEuropaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3194 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E N O T AT Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2. oktober 2012 Rådsmøde (miljø) den 25. oktober 2012 1. Rådskonklusioner: Forberedelse
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereKlimapolitisk Redegørelse 2015. Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken
Klimapolitisk Redegørelse 2015 Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken 16. december 2015 Indholdsfortegnelse 1. Ministerforord 2. Rammerne omkring den klimapolitiske
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereFordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER
Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereProblemer ved CO 2 -handel og offsetting
Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012
Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen
Dato 10. august 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til ens@ens.dk og ehc@ens.dk; lsh@ens.dk Landbrug & Fødevarers høringssvar til
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereCaspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Læs mereJI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.
Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereMed disse initiativer viser den opdaterede status per december 2009, at den danske Kyotoforpligtelse
NOTAT 15. december 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012 Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden 2008-2012. Status
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mere2/2012. Beretning om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen
Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 2 Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen Offentligt 2/2012 Beretning om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen 2/2012 Beretning om Danmarks reduktion
Læs mereAfgifter der forandrer
Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereAfgifter der forandrer
Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereSamarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen
Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi Eksportordningen Energistyrelsen samarbejder med Tyskland, USA og Storbritannien om eksport af grøn energiteknologi International efterspørgsel af grønne
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereLad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats
12. oktober 2017 Analyse nr. 28 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 (RESUMÉ) 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereNOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009.
NOTAT 30. april 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012, april 2009. Indledning Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mere92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015
Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam
Læs mereBaggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove
Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for 2021-30 og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mere