UDVIKLINGSPLAN FOR URBANPLANEN UDKAST
|
|
- Bent Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDVIKLINGSPLAN FOR URBANPLANEN UDKAST Forside BOLIGFORENINGEN 3B
2 URBANPLANEN Samlet areal: ca m 2. Offentlige grønne arealer: m 2. Bebyggelsesprocent: 60 % Almene boliger: ca Antal beboere: ca UDVIKLINGSPLAN FOR URBANPLANEN Vision for udviklingen af Urbanplanen 3 Udviklingen er allerede i gang 5 Urbanplanen en bydel der ikke blev som forventet 6 Fysiske problemer i Urbanplanen 7 Sociale problemer i Urbanplanen 8 Byudviklingsmuligheder i Urbanplanen 9 Eksisterende potentialer for byudvikling i Urbanplanen 13 Forandringer med effekt 14 Tre fysiske greb der skal forandre Urbanplanen 15 Initiativernes placering i Urbanplanen 16 Social indsats er forudsætningen for forandring 17 Gennemførelse af udviklingsplanen i to etaper 18 To etaper, 5 deletaper, 14 initiativer 19 Omverdensinddragelse 20 Etape 1 Remiseparken og nye attraktive boliger Etape 1A Remiseparken 21 Etape 1B Nye rækkehuse ved Remiseparken 24 Etape 1C Nye rækkehuse ved Peder Lykke Højhuset 25 Etape 2 Nyt bydelscenter og nyt kvarter i Urbanplanen Etape 2A Nyt bydelscenter 26 Etape 2B Nyt kvarter i Urbanplanen 29 Mulige tiltag i fremtiden 32 Side 2 af 32
3 Den bemandede legeplads Byggelegepladsen udgør en af Urbanplanens mange kvaliteter UDVIKLINGSPLAN FOR URBANPLANEN Urbanplanen er et af Københavns største almene boligområder og en del af det udsatte byområde på Amager, som er udpeget i Københavns Kommunes Politik for Udsatte Byområder. Området er præget af en række fysiske og sociale udfordringer, som medfører behov for markante tiltag for at øge trygheden og vilkårene for at skabe en positiv udvikling i området. Med aftalen om Budget 2014 blev det besluttet, at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger og i dialog med lokale aktører skulle udarbejde en strategi for Solvang Centret. På den baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Boligforeningen 3B (3B), som ejer boligerne i Urbanplanen, udarbejdet denne plan for udvikling af området til et trygt og attraktivt boligområde og en populær destination for den omgivende by. I forbindelse med udarbejdelsen af planen har der været afholdt møder og workshop med beboerne og lokaludvalget. Planen er på den baggrund løbende blevet tilpasset. Vision for udviklingen af Urbanplanen Visionen for Urbanplanen er, at området går fra at være en ø i byen med et negativt omdømme til at være en integreret del af byen, som indfrier områdets store potentialer for at være et trygt og levende bymiljø. Urbanplanen har således potentialet til at blive et virkelig attraktivt boligområde i København. Beliggenheden er yderst attraktiv tæt ved to metrostationer, Amager Fælled, Ørestad, store uddannelsesinstitutioner og omkring 15 minutter på cykel fra Rådhuspladsen og Amager Strandpark. Urbanplanen har mange faciliteter for børnefamilier med Dyvekeskolen, der netop er blevet helhedsrenoveret og udpeget til digital profilskole, de to bemandede legepladser, Bondegården og Byggelegepladsen, og med Sundby Idrætspark og Sundby Bad lige på den anden side af Englandsvej. Derfor vil 3B og Københavns Kommune holde et højt ambitionsniveau i Urbanplanens udvikling og arbejde for, at Urbanplanen om fem-ti år er: Et trygt og attraktivt boligområde for et bredt udsnit af københavnerne, hvor nye og eksisterende beboere kan finde den bolig, de ønsker, og hvor de ønsker at bosætte sig og blive boende. En destination for den omgivende by, hvor københavnere kommer fra resten af byen for at nyde Urbanplanens rekreative muligheder og udnytte områdets muligheder for offentlige funktioner og fritidsaktiviteter. Side 3 af 32
4 S Indgangen til Remiseparken og Urbanplanen fra Peder Lykkes Vej At nå denne vision og skabe et trygt og attraktivt boligområde indebærer en række fysiske greb og sociale tiltag. De tre fysiske greb er udviklet med udgangspunkt i forskning, der viser, hvilke tiltag der kan vende den sociale udvikling i et udsat boligområde. De fysiske tiltag er samlet under tre overskrifter: De fysiske indsatser kan ikke alene skabe forandring i Urbanplanen. Et stærkt civilsamfund og boligsociale indsatser skal bidrage til en positiv udvikling i Urbanplanen og understøtte de fysiske tiltag. En attraktion i bydelen: Remiseparken i Urbanplanen indeholder allerede to bemandede legepladser, Bondegården og Byggelegepladsen, der er store attraktioner for områdets børnefamilier. Parken skal forbedres og indrettes med nye funktioner, så den bliver en attraktion ikke blot for Urbanplanens beboere, men for Amager og København som helhed. Områdets offentlige funktioner kan samtidig forbedres, udvides og samles i et nyt kvarterhus, der skaber et samlingspunkt i området. En del af byen: Remiseparken er Urbanplanens største attraktion, men ligger i dag hengemt for enden af en række blinde stikveje til områdets boligafdelinger. Urbanplanen skal være en del af den omgivende by med klare, gennemgående forbindelser på tværs af de forskellige boligafdelinger og Remiseparken. Boliger til alle: Urbanplanen rummer allerede i dag et bredt udvalg af lejlighedsstørrelser og rækkehuse men de er næsten alle almene boliger. I Urbanplanen skal der bygges en række nye boliger, der tilbyder anderledes bolig- og ejerformer. Dermed kan eksisterende ressourcestærke beboere i Urbanplanen fastholdes, og området åbnes op for et bredere udsnit af københavnere, herunder studerende og folk, der ønsker en ejerbolig. Derfor skal de succesfulde sociale indsatser og det aktive civilsamfund i Urbanplanen understøttes og styrkes. Der skal være et tæt samspil mellem de fysiske og sociale indsatser, hvor fysiske forandringer, for eksempel et nyt kvarterhus, understøtter det lokale engagement og medborgerskab, og hvor sociale indsatser, for eksempel længere åbningstider i de kommunale funktioner, skaber størst mulig værdi af de fysiske investeringer.
5 Kornblomstparken Renovering af Plejecentret Hørgården Musiktorvet Etape 2 Renovering af Hørgården I og II Infrastrukturprojekt i Hørgården Ny indgang til Remiseparken Renovering af Remisevænget Vest Renovering Remisevænget Øst Støjreducerende asfalt på Røde Mellemvej Helhedsrenovering Dyvekeskolen Udvikling i og omkring Urbanplanen UDVIKLINGEN ER ALLEREDE I GANG Københavns Kommune og 3B har allerede igangsat en række tiltag, der opgraderer området: Med mere end 630 mio. kr. investeret i renovering af de almene boliger er de enkelte lejligheder bragt op på et tidssvarende kvalitetsniveau. Københavns Kommune har foretaget en helhedsrenovering af Dyvekeskolen til ca. 125 mio. kr. I Overførselssag allokeredes 7 mio. kr. til en ny indgang til Remiseparken fra Peder Lykkes Vej. I nærområdet blev der ved forhandlingerne om Budget 2014 bevilget midler til henholdsvis Kornblomstparken, Musiktorvet etape 2 og støjreducerende asfalt på Røde Mellemvej. Disse investeringer er dog ikke tilstrækkelige til at løfte Urbanplanen. Der er derfor behov for, at kommunen i højere grad matcher 3B s investeringer. For at fortsætte udviklingen er denne udviklingsplan derfor udarbejdet i samarbejde med 3B på baggrund af beslutninger i forbindelse med Budget BUDGETAFTALE 2014 Urbanplanen er i dag ikke i tilstrækkelig grad integreret i den omkringliggende by, arbejdsløsheden er høj blandt beboerne, og områdets børn har en beskeden tilknytning til foreningslivet. Aktører omkring Solvangscentret har præsenteret en række spændende ideer om fornyelse og udvikling af området. Nogle ideer forudsætter nyt plangrundlag, mens andre kræver kommunal medfinansiering. Parterne er på den baggrund enige om at bakke op om initiativet ved at bede Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen om i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger og i dialog med aktører i området, at udarbejde en strategi for Solvangscentret med afsæt i de lokale ideer, ønsker fra den relevante boligorganisation og kommunens forvaltninger. Parterne ønsker en hurtig afklaring OVERFØRSELSSAG Urbanplanen er en stor, sammenhængende boligbebyggelse, der kun i ringe grad er integreret i den omgivende by. Midt i Urbanplanen ligger Remiseparken, som er en af Københavns største parker. Men der mangler en synlig indgang til parkområdet. Parterne er derfor enige om at etablere en ny indgang til Remiseparken, så der tydeligt vises vej til Urbanplanen og Remiseparkens attraktioner. Side 5 af 32
6 URBANPLANEN EN BYDEL DER IKKE BLEV SOM FORVENTET Da området skulle bebygges i 1964, blev planlægningen lagt ud til det nystiftede KBI A/S (Kooperativ Bygge Industri), der bestod af seks sociale boligselskaber og fem kooperative byggevirksomheder. KBI A/S tegnede Urbanplanen efter datidens idealer om den funktionsopdelte by, placeret i et fælles park-areal uden trafik, private zoner eller forskelligartet boligmasse. Luftfoto af Urbanplanen taget under anlæggelsen af Solvang Centret. Som tiden gik, voksede børnene op og flyttede hjemmefra, aldersgennemsnittet steg. Den nye generation af familier, der skulle være flyttet ind i 80 erne, ønskede i stedet at bo i parcelhus med egen have, eller i større lejligheder. Københavns Kommune havde anvisningsret til de almene boliger i Urbanplanen, og da fraflytningsprocenten steg, steg antallet af anviste borgere. Urbanplanen (Remisevænget og Hørgården) er primært opført fra De sidst opførte boligafdelinger er Dyvekevænget i syd opført og Signalgården i nord opført i Da de første dele af byggeriet var nyopført flyttede mange familier med børn ud i området. Her var gode store lejligheder, lys, luft, ingen trafik, og alt lige fra institutioner, indkøb, vaskeri etc. var planlagt som en del af Urbanplanen. Flere beretninger fra ældre beboere fortæller om, hvordan området genlød af børn, der legede mellem boligblokkene. Området havde også en stærk social kultur, man kom hinanden ved og holdt store fester i fælleslokalerne med datidens berømte sangere og entertainere. Hovedparten af de anviste borgere stod uden for arbejdsmarkedet og var socialt udsatte eller ressourcesvage borgere. En negativ spiral begyndte i Urbanplanen. I dag er mellem 40 og 50 procent af beboerne på én eller anden form for overførselsindkomst, og en tredjedel af de ca beboere er af anden etnisk herkomst end dansk. Andelen af unge i alderen 0-17 år er dobbelt så højt som gennemsnittet for det øvrige København, og i perioder har området været plaget af kriminalitet, vold og hærværk. Områdets udfordringer er således både fysiske på grund af en forkert planlægning i 1960 erne og sociale på grund af en beboersammensætning, som har udviklet sig forkert gennem en længere årrække.
7 Eksempel på områdets store skala og et område, der i døgnets mørke timer opleves utrygt grundet manglende øjne på det offentlige rum FYSISKE PROBLEMER I URBANPLANEN Veje og forbindelser I bil kommer man til bebyggelsen fra alle sider og kan parkere i kanten. Der er ikke adgang for biler gennem henholdsvis Remisevænget og Hørgården, hvilket betyder, at Urbanplanen udgør et meget stort bilfrit område. I areal svarer Urbanplanen omtrent til hele den gamle del af Islands Brygge. Sammenligningen viser, hvor stort et byområde, der er tale om uden gennemkørende biltrafik. På cykel kan man komme gennem bebyggelsen ad en snoet sti, men for udefrakommende kan stien være vanskelig at finde, og på nogle strækninger opleves den utryg. De manglende trygge, klare og attraktive forbindelser gennem Urbanplanen gør, at bebyggelsen fremstår som en uigennemtrængelig, uoverskuelig og ikke særlig urban bebyggelse. Et område det er vanskeligt at lære at kende for udefrakommende og vanskeligt at komme igennem. Uhensigtsmæssigt placeret butikscenter Solvang Centret har været Urbanplanens centrale funktion mod syd. Centret kan ikke længere lejes ud. Centret ligger uhensigtsmæssigt placeret i forhold til dagligvarehandel, da supermarkeder i dag har behov for at være placeret ved en hovedtrafikåre. Det vil være mere hensigtsmæssigt at placere dagligvarehandel ved kanterne af bebyggelsen og at placere daginstitutioner og kommunale tilbud mere centralt i bebyggelsen for at tilskynde udefrakommende borgeres gang i Urbanplanen. Manglende øjne på det offentlige rum Urbanplanens boliger er bygget med fokus på at skabe så meget ro og privatliv for den enkelte beboer som muligt. Således ligger mange af boligerne orienteret væk fra områdets interne færdselsveje eller orienteret mod en indre gård. Det bevirker at mange af områdets veje og stier ofte opleves øde og uden overvågning fra de omkringliggende bygninger. Det mærkes i høj grad på Urmagerstien og bibliotekspladsen efter skolens lukketid. Bebyggelsens struktur Urbanplanen er opdelt med tre afdelinger i Hørgården (I, II og III) og Signalgården nord for Peder Lykkes Vej og fire ganske klart tegnede dele syd for Peder Lykkes Vej Remisevængerne Nord, Øst, Vest samt Dyvekevænget mod syd. Hver del har sin egen klare grundstruktur, tydeligst Remisevænget Øst og Vest, der ligger som lange forløb af bygningsstænger på hver side af Remiseparken. Mod vest består bebyggelsen af rækkehuse i to etager, alle med have.
8 Urbanplanen har en række boligsociale udfordringer: unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde, og nogle af dem skaber utryghed i området og er kriminalitetstruede; familier, der ikke har nok kendskab til det kommunale system til at hente den hjælp, de har brug for; socialt udsatte beboere, der lever isolerede i deres bolig eller generer deres omgivelser; højere arbejdsløshed og lavere uddannelsesniveau end det kommunale gennemsnit; mangel på kulturtilbud og generelt mangel på liv i gaderne, hvilket er med til at skabe utryghed. Boligsocial helhedsplan for Urbanplanen Bibliotekspladsen opleves af mange som et utrygt byrum i døgnets mørke timer SOCIALE PROBLEMER I URBANPLANEN Uddannelse Området huser færre voksne med en uddannelse eller bare en ungdomsuddannelse end gennemsnitligt i København. Knap 70 pct. af de årige har kun grundskole, og for alle Urbanplanens beboere gælder det godt 50 pct. Under 10 pct. af beboerne har en lang eller mellemlang uddannelse, mod godt 30 pct. af københavnere i gennemsnit. Arbejdsmarkedstilknytning Området huser næsten dobbelt så høj andel af arbejdsløse som gennemsnitligt i København. Indtægtsniveauet ligger kr. under gennemsnittet for København. Alderssammensætning Alderssammensætningen afviger fra byen som helhed. 17 pct. af Urbanplanens beboere er mellem 7 og 17 år, hvilket er næsten dobbelt så højt som i resten af København. Til gengæld er der kun omkring halvt så mange årige i området som i byen som gennemsnit. Utryghed En af de største sociale udfordringer er en høj grad af oplevet utryghed. Op mod 75 pct. af Urbanplanens beboere er utrygge ved at færdes i Remiseparken og Solvang Centret. I Urbanplanen opleves 18+-gruppen som meget synlig og konfliktskabende. Der har været sammenstød mellem 18+-gruppen og brugerne af Sundholm. En del af dem bor fortsat hjemme, men tilbringer en stor del af tiden med ophold rundt omkring i det offentlige rum i området. Gruppen har i Solvang Centret et værested, der drives af de unge selv, og bruges af udsatte unge, der tidligere har skabt uro i området. Ved nedrivningen af Solvang Centret forsvinder værestedet. Det betyder, at der skal tænkes i en særlig indsats for at få brugergruppen videre i gode fritidsjob og uddannelsesaktiviteter. Hverken boligforeningen eller kommunen ønsker at etablere et nyt værested, da dette vurderes uholdbart i længden, hvorfor der i stedet arbejdes på en matrikelløs løsning udført i et fælles samarbejde mellem SSP og den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen. Der er startet en dialog med de unge, for at inddrage dem i udformningen af den fremtidige løsning. Omdømme En stor del af beboerne oplever i dag Urbanplanens omdømme som det mest negative aspekt ved at bo i Urbanplanen.
9 Peder Lykke Højhuset Remiseparken Solvang Centret Kommunalt areal syd for Urmagerstien BYUDVIKLINGSMULIGHEDER I URBANPLANEN Urbanplanen kan blive en del af byudviklingen Urbanplanen ligger i området Amager Vest, hvor der i disse år sker en stor udbygning med både boliger og erhverv i Ørestaden. Urbanplanen ligger tæt op ad DR Byen og det kommende August Schade Kvarteret. Der er med Ørestaden sket en infrastrukturel opgradering med en metroforbindelse i umiddelbar nærhed til Urbanplanen. Områder med potentiale for byudvikling, der arbejdes med i udviklingsplanen Med tanke på Remiseparkens størrelse er parken i dag ganske ukendt i København. En del af årsagen hertil er netop Remiseparkens placering inde midt i Urbanplanen. I dag ender Remiseparken blindt ved Solvang Centret med mulighed for at bevæge sig af en sti gennem det nedslidte center. Der er ved nedrivningen af Solvang Centret et potentiale i at forlænge Remiseparken frem til Urmagerstien. Området er beliggende ca. 4 km fra Rådhuspladsen, der nås på ca. 15 min på cykel eller via busforbindelse. Urbanplanen ligger ligeledes nær Københavns Universitet på Amager, hvilket gør placeringen ideel til boliger til universitetsstuderende. Urbanplanen omfatter i dag en række større arealer, som ikke udnyttes hensigtsmæssigt, og som giver mulighed for at gøre Urbanplanen til en del af den positive byudvikling i Amager Vest. Urbanplanen kan endvidere bidrage med en række funktioner, rekreative muligheder og supplerende boligtilbud: Remiseparken Remiseparken er ca m2 stor og en af Københavns større parker. Som Urbanplanens grønne hjerte har Remiseparken potentialet til at være den store attraktion i Urbanplanen. Imidlertid er en høj andel af Urbanplanens beboere i dag utrygge ved at færdes i parken især efter mørkets frembrud. Og Remiseparken bruges, med undtagelse af den nordlige del, kun i begrænset omfang af den omgivende by. Der er ligeledes et stort potentiale i at gøre parken mere tilgængelig for folk, der ikke bor i Urbanplanen. Det første skridt er taget med beslutningen i Overførselssagen om at finansiere en ny indgang til Remiseparken fra Peder Lykkes Vej. Parken indeholder i den nordlige del allerede to bemandede legepladser, Bondegården og Byggelegepladsen, der er store attraktioner for områdets børnefamilier. Med en revitalisering af Remiseparken, hvor den gøres synlig for den omgivende by, forbedres og indrettes med nye funktioner, kan den blive en attraktion ikke blot for Urbanplanens beboere, men for Amager og København som helhed. En revitalisering af Remiseparken vil skabe: Nye attraktioner og øget tryghed i Urbanplanen Bedre indgange til parken, som vil gøre den til en del af byen Side 9 af 32
10 Indgang til Remiseparken fra Remisevænget Øst. Det er her svært at se, om man ad denne vej kan komme ud af Urbanplanen, ligesom det er svært at finde indgangen, når man kommer udefra. Solvang Centret Ved nedrivningen af Solvang Centret forsvinder ca m 2 bebyggelse, og et større areal frigøres dermed til nyt byggeri i hjertet af Urbanplanen. For grunden gælder lokalplan 233, Sundbyvester, lavet i 1994 i forbindelse med opførelsen af boligafdelingen Dyvekevænget. Planen foreskriver, at den kommende byggetomt for Solvang Centret fastlægges til boliger og serviceerhverv såsom administration, liberale erhverv og håndværk. Der kan inden for lokalplanområdet opføres indtil en bebyggelsesprocent på 110 pct. Det forventes, at der efter nedrivningen som minimum kan opføres tilsvarende mængde nye kvadratmeter, som der fjernes, hvilket svarer til ca m 2. Der forsvinder i forbindelse med nedrivningen af Solvang Centret flere kommunale funktioner fra Urbanplanen. Herunder socialcenteret, fremskudte beskæftigelsesindsatser, fritidsklubben Remisevænget, ungdomsklubben Joker og en række foreninger, der i dag har til huse i kælderen under centret og i en række lokaler, der ikke har kunnet lejes ud. Der er et stort potentiale i at skabe en større kommunal funktion, der kan huse fremskudte kommunale indsatser, sundhedstiltag, foreninger og koordinere anvendelsen af de mange fælleslokaler, der allerede er placeret i Urbanplanens fælleshuse. Ved nedrivningen af Solvang Centret frigives arealer til fremtidigt byudviklingsformål. Hovedparten af arealet ligger tilbagetrukket fra de omkringliggende veje og med god adgang til rekreative faciliteter i Remiseparken. Det er derfor også ideelt at bygge boliger her. Nedrivningen af Solvang Centret skaber mulighed for etablering af: Nye offentlige funktioner, for eksempel et kvarterhus med bibliotek, kommunale funktioner mv. Nye boliger, for eksempel rækkehuse og ungdomsboliger
11 Skråfoto af det kommunale areal syd for Urmagerstien. Området huser i dag tre institutioner samt Dyvekeskolens boldbane Det kommunale areal syd for Urmagerstien Arealet udgøres i dag af en parkeringsplads, tre kommunale institutioner og et grønt areal med en boldbane, der blandt andet anvendes af Dyvekeskolens elever. De tre institutioner på arealet langs Røde Mellemvej har hver især friarealprocenter på mere end 300 pct., og tæller man boldbanen, som institutionerne grænser op til, med i beregningen, fås en samlet friarealprocent for institutionerne på over pct. Da nyopførte institutioner i dag bygges med krav om en friarealprocent på 100 pct., er der et potentiale for at fortætte området. Ved nyopførte institutioner stilles der ligeledes krav om et maksimalt støjniveau på 58 decibel. For institutionerne langs Røde Mellemvej udsættes børn og personale dagligt for støjgener på op mod 73 decibel. Man vil derfor med fordel kunne flytte og genopføre institutionerne længere fra Røde Mellemvej. Dette understøttes yderligere af den nye folkeskolereform, hvor der ønskes at skabe bedre kontakt mellem skole og fritidsordninger. Med omkring gennemkørende biler og omkring cykler og knallerter om dagen på Røde Mellemvej skønnes en placering her at være en attraktiv for detailhandel. Med et eller flere velfungerende moderne supermarkeder skabes der liv i store dele af døgnet, der kan bidrage positivt til den oplevede tryghed i Urbanplanen. Med supermarkederne vil der ligeledes blive skabt en række jobs og fritidsjobs til gavn for områdets mange unge. Ved en fortætning og nytænkning af arealet er der mulighed for at opføre et helt nyt kvarter i Urbanplanen. Der vil således kunne ske en fortætning af området med op mod m 2 nybyggeri af boliger, erhverv og handel ud over de genopførte institutioner. Samlet vil det give en tilføjelse af nyopførte etagemeter svarende til størrelsen af Remisevænget Vest. Med funktioner og boligformer, herunder private boliger, der ikke allerede er repræsenteret i Urbanplanen, vil det kunne give en mærkbar ændring i områdets beboersammensætning og brugergrupper. Et nyt kvarter i Urbanplanen skaber mulighed for etablering af: Dagligvarehandel langs Røde Mellemvej Nye boliger, for eksempel ejerlejligheder, rækkehuse og ungdomsboliger Attraktive nyopførte fritidshjem tæt ved skolen og væk fra støjen Udvidelse af Remiseparken i syd med nyt aktivitetsområde og synligt indgangsparti fra Røde Mellemvej
12 Peder Lykke Højhuset fremstår nedslidt og som et element ude af skala med det omkringliggende byområde Peder Lykke Højhuset Peder Lykke Højhuset er nedslidt og skal nedrives. Betonen forvitrer med nedbrydning af facader, altaner og konstruktionsdele mv. til følge. Boligselskabet Domea, der ejer Peder Lykke Højhuset, har beslutte at rive det ned. Med nedrivningen skabes der mulighed for opførelse af nye boliger med et nogenlunde tilsvarende etageareal. Det er aftalt med Domea, der ejer arealet, at grunden søges frasolgt til en privat udvikler for derved at udvide boligudbuddet i området. Det forventes, at Teknik- og Miljøudvalget får forelagt en startredegørelse for området i efteråret En nedrivning af Peder Lykke Højhuset vil give mulighed for Udvidelse af boligudbuddet med private rækkehuse Et bedre og mere intimt nærmiljø
13 EKSISTERENDE POTENTIALER I URBANPLANEN Urbanplanen rummer udover en række byudviklingspotentialer også en række eksisterende kvaliteter, der bidrager til områdets positive udvikling og gør Urbanplanen attraktiv for byudvikling og nybyggeri. Eksempler på disse er: Nær naturområdet Amager Fælled 400 meter fra DR Byen Station 600 meter fra Sundby Station Københavns Universtet Amager i umiddelbar nærhed Dyvekeskolen er en nyrenoveret ít-profilskole med et skoledistrikt, der også rummer omkringliggende boligområder og fremadrettet formentlig dele af Ørestaden Inden for 4 km tilsvarende 15 min på cykel nås hele Ørestaden, Amager Strandpark, Rådhuspladsen, Kongens Nytorv mv. Nær kulturinstitutionerne DR Byen, Amager Bio og Beta De bemandede legeplader Bondegården og Byggelegepladsen Foreningsaktiviteter, sommercamp og en række andre tiltag finder løbende sted i Urbanplanen Foreningsaktiviteter, sommercamp og en række andre tiltag finder løbende sted i Urbanplanen Side 13 af 32
UDVIKLINGSPLAN Urbanplanens etape 2
UDVIKLINGSPLAN Urbanplanens etape 2 UDKAST Forside BUDGETAFTALETEKSTER VEDRØRENDE URBANPLANEN OVERFØRSELSSAG 2013-2014 URBANPLANEN Samlet areal: ca. 470.000 m 2. Offentlige grønne arealer: 50.000 m 2.
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR URBANPLANEN UDKAST
UDVIKLINGSPLAN FOR URBANPLANEN UDKAST Forside BOLIGFORENINGEN 3B URBANPLANEN Samlet areal: ca. 470.000 m 2. Offentlige grønne arealer: 50.000 m 2. Bebyggelsesprocent: 60 % Almene boliger: ca.3.200 Antal
Læs mereI 30. MAJ 2018 I ALMENNET NETVÆRKSMØDE I 3B PROJEKTER I URBAN
I SIDE 24 I 3B PROJEKTER I URBAN I SIDE 25 I U2 renovering (Urbanplanen version 2) Projekt - Renovering af facader, tag, boliger, altaner og friarealer. Vision - Løft af de fysiske rammer, således Urbanplanen
Læs mereFORANDRINGER MED EFFEKT
FORANDRINGER MED EFFEKT Københavns Kommune har sammen med Arkitektforeningen undersøgt, hvordan der skabes mærkbare sociale forandringer ved fysiske indsatser i udsatte boligområder. Det er sket ved at
Læs mereurbanplanen Københavns kommune Udviklingsplan Det udsatte byområde Amager/sundby
Udviklingsplan Det udsatte byområde Amager/sundby Bispebjerg / Nordvest Tingbjerg / Husum Nørrebro urbanplanen Københavns kommune Valby / Vigerslev Vesterbro / Kgs. Enghave Amager Sundby 2014 REVIDERET
Læs mereUdvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014
Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Indhold Baggrund Formål Deltagere Arbejdsområde Opgave Gruppe 1 Gruppe 2 Forslag fra beboer Rolf Unneland Opsamling 2 3 4 5 6
Læs mereI 30. MAJ 2018 I ALMENNET NETVÆRKSMØDE I
I SIDE 1 I PROGRAM 09.30 10.00 Velkommen v. Almennet og 3B 10.00 10.30 Intro Urban v. 3B 10.30 11.45 Gåtur i området v. 3B 11.45 12.30 Moderne byudvikling v. Københavns Kommune / Stadsark. Tina Saaby 12.30
Læs mereAMAGER PARTNERSKAB. Partnerskabsaftale
AMAGER PARTNERSKAB Partnerskabsaftale 2017-2020 1 Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereBilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015)
Bilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015) RENTEMESTERVEJKVARTERET KULBANEKVARTERET Dette bilag beskriver udfordringerne i Rentemestervej- og Kulbanekvarteret, der indgår i
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,
Læs mereFREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd
PROGRAM 20190513 Baggrund ift. Vollsmose Vision og mission Den sidste Vollsmoseplan Den fysiske transformation Investorperspektiv Samlede tiltag Spørgsmål FREMTIDENS VOLLSMOSE Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereBYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura
BYENS NETVÆRK 22.01.2019 STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura 1 TINGBJERG kort præsentation Planlagt mønsterby opført 1956-75 Steen Eiler Rasmussen og C. TH.
Læs mereAlmen Boligforum 5. oktober 2017
Almen Boligforum 5. oktober 2017 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Omdømme Beliggenhed Erhvervsklima BYUDVIKLING NÆRHEDEN 3000 nye boliger HØJE-TAASTRUP C 1200 nye boliger UDSATTE BOLIGOMRÅDER Den almene sektor 28%
Læs mereAmager Partnerskab. - partnerskabsaftale
Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for
Læs mereSamarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse
Læs mereRenovering af Gyldenrisparken/ Respekt for det uperfekte
Renovering af Gyldenrisparken/ Respekt for det uperfekte Amagerbrogade Sammenlægning af lejligheder Plejehjem transformeret til børnehus Ny børnehave Nyt plejehjem Ny plads Almene familieboliger Renovering
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereMasterplan Hersted Industripark
Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan Parametre
Læs mereUdvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
Læs mereNotat 21. februar 2018 J-nr.: /
Notat 21. februar 218 J-nr.: 21188 / 2472134 Renovering kan løfte socialt udsatte boligområder ud af en række problemer Gyldenrisparken ligger på Amager ca. 5 km fra Rådhuspladsen i København og rummer
Læs merebilag 2 nybyggeri af almene boliger
bilag 2 nybyggeri af almene boliger NOVEMBER 2018 Indhold: OVERSIGT s. 2 STORE SOLVÆNGET s. 3 baggrund OG ØKonomi s. 4 Illustration: Store Solvænget, 3B ONV Arkitekter / JAJA Architects oversigt Intro
Læs mere11. marts Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning
Læs mereUdsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som
Læs mereBorgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:
6. "Fremtidens Vollsmose" - Byudvikling og Infrastrukturplan Åbent - 2014/133021 Sagsresumé Landsbyggefonden har afsat en ramme på 220 millioner kr. til ny infrastruktur i Vollsmose under den forudsætning,
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereBetinget byudviklingsaftale om Bella Center Udkast
Betinget byudviklingsaftale om Bella Center Udkast 28.05.2014 Denne betingede byudviklingsaftale er indgået den [indsæt dato] 2014 mellem Bella Center A/S CVR 26067715 Center Boulevard 5 2300 København
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereForandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes
Læs mereUdviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 26. september 2017 Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og Det foreslås, at der udarbejdes en fælles udviklingsplan
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereTil: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven
Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Læs mereTM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Den 22. februar 2018 TM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus Baggrund Københavns Kommune har tidligere vedtaget, at der i
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereByomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. november 2016 Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget
Læs merePartnerskabsaftale om udvikling af området ved Bella Center
Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Bella Center mellem Bella Center A/S CVR 26067715 Center Boulevard 5 2300 København S (herefter benævnt Grundejeren ) og Københavns Kommune Rådhuset 1599
Læs mereBILAG 1: FASTE BATTERI
BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I
Læs mereNotat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen
Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80
Læs mereBilag 1: Vurdering af arealer til alternativ placering af byggeri på Amager Fælled Kvarter
Bilag 1: Vurdering af arealer til alternativ placering af byggeri på Amager Fælled Kvarter Kalvebod Fælled (kort A) Københavns Skyttecenter (Selinevej) Området langs Kalvebodløbet (Dæmningsvej) Ejer: Den
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereHvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag Nina Kampmann Chef for Plan og Udvikling, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Maria Wass-Danielsen, Founding Partner, Urban
Læs mereOrientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget 28. maj 2018 Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade
Læs mereBilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 12-03-2019 Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. GÆLDENDE LOKALPLANER
Læs mereDE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016
LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereOmrådefornyelse i Københavns Kommune
Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereAlmenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereAgervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag
Agervang et område i positiv udvikling Agervang har været på ghettolisten, siden den første liste udkom i 2010. Agervang har dog i perioden siden 2010 gennemgået en positiv udvikling, som bl.a. skyldes
Læs mereTILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015
TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG
Læs merePartnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
Læs mereBudgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte byområder samt ren- og vedligeholdelsen.
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 11 Green Teams i de udsatte byområder (TMF 138) Baggrund Budgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte
Læs mereDatadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
Læs mere7 spørgsmål vedr. placering af 3-sporet skole ved Sjællandsgade
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Byggeri København NOTAT 8. august 2018 7 spørgsmål vedr. placering af 3-sporet skole ved Sjællandsgade På baggrund af at lokale beboere udtrykker bekymring over,
Læs mereVollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense
Vollsmose Fra udsat boligområde til bydel i Odense Dagsorden Vollsmoses historie Fakta om Vollsmose i dag Vollsmose Sekretariatet - et partnerskab Et indblik i Vollsmose Sekretariatets arbejde Gåtur i
Læs mereBilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej
Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 42 Krimsvej Luftfoto af lokalplantillægsområde nr. 2, som er markeret med en hvid linje. ( JW luftfoto, oktober 201). Lokalplantillæggets baggrund
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015
FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereUDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS
UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over
Læs mereByudvikling i Nordhavn
Byudvikling i Nordhavn Ingvar Sejr Hansen Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen 12. oktober 2016 Masterplan for Nordhavn 33 Blå og grøn by Strukturplanen: Urbant tæt på Østerbro forlængelse af byen
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereLokalplanlægningen for ovenstående grunde skal være gennemført inden for den nuværende samling i Borgerrepræsentationen.
Parterne er enige om, at det planlagte Ørestad Fælled Kvarter skal erstattes ved byggeri på alternative byggefelter, som overdrages til By & Havn. Løsningen tilvejebringer ca. 2.550 boliger, hvoraf 25
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereBilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 01-10-2018 Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. GÆLDENDE LOKALPLANER
Læs mereNOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri
Læs mereWorkshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune
Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation
Læs mere7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af
7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mere129 almene familieboliger, Skallerupvej Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)
Punkt 9. 129 almene familieboliger, Skallerupvej 37-469 - Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2011-63833 By- og Landskabsudvalget indstiller,
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereLoge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereDen 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan
Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereNotat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Finlandsparken, Vejle Kommune
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 4178 0400 Fax 7262 6790 thad@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Finlandsparken,
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereForudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE
Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 Ajax Alle Friheden Station Gammel Køge Landevej Invitation til at komme med idéer og forslag til et ændret indhold for en del af rammeområde 3C7 Hvidovrevej
Læs mereKOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan
Læs mere23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.
23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad
Læs mereBestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv
1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereNOTAT: Placering af nye almene boliger.
Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.
Læs mereOversigt over indsatser i Strategiaftalen
Bilag 3: Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Indsatsområde Indsatstitel Kort beskrivelse af indsatsen Finansiering Ansvarlige parter Ejendomsdrift Målet
Læs mere