Kvalitetsrapport. Randers Kommune. Folkeskolerne. Randers Kommune

Transkript

1 2 0 0 Kvalitetsrapport Randers Kommune Folkeskolerne 7 Randers Kommune 1

2 Indledning... 4 Baggrund... 4 Indhold... 5 Forbehold... 5 Fremadrettet proces... 6 Metode til indsamling... 6 Opfølgning og dialog... 6 Rammebetingelser og resultater mv... 7 Tabel 1: Elevtal, klassekvotienter m.m. for skoleåret 2006/ Tabel 2: Andel af lærernes arbejdstid til undervisning og gennemførte undervisningstimer for skoleåret 2006/2007 opgjort i procent Tabel 3: Elever pr. lærer, elever pr. computer og udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kroner for skoleåret 2006/ Tabel 4: Sygdom og fravær opgjort i antal dage for perioden Tabel 4a: Sygdom, lovligt og ulovligt fravær pr. elev for perioden opgjort i antal dage Tabel 5: Efteruddannelse af lærere for skoleåret 2006/ Tabel 6: Antal klasser for skoleåret 2006/2007 der undervises af lærere med liniefagsuddannelse opgjort i procent Tabel 7: Gennemsnitlige udgifter pr. elev til normal, specialundervisning og specialklasser for skoleåret 2006/ Tabel 8: Udgifter til elever i specialskole i kommunen og vidtgående specialundervisning* uden for kommunen for skoleåret 2006/ Tabel 9: Resultater for 9. klasse Tabel 10: Resultater for 10. klasse Tabel 11: Overgang til ungdomsuddannelser for 9. og 10. klasse Tabel 12: Overgang til ungdomsuddannelse for elever i specialklasser og elever med dansk som andetsprog for 2007 opgjort i procent Sammenfatning på rammebetingelser og resultater mv Pædagogiske processer Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse Holddannelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner.. 25 Sammenfatning vedrørende de pædagogiske processer Den specialpædagogiske bistand Specialklasser Modtageklasser Resurse/Specialcenterregi Sammenfatning af skolernes arbejde med den specialpædagogiske indsats Sammenfatning af skolernes helhedsvurdering af det faglige niveau Specialskolerne i Randers Kommune Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse Holddannelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner.. 35 Den specialpædagogiske bistand

3 Sammenfatning for specialskolerne i Randers Kommune Konklusion BILAG Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 5 for specialskolerne

4 Indledning Nærværende rapport er den første udgave af en kvalitetsrapport i Børn og Skole i Randers Kommune. Kvalitetsrapporten er blevet til i samarbejde mellem skolerne, forvaltningen og Pædagogisk Udvikling. Rapporten skal betragtes som et førstegenerationsværktøj, der giver vigtige erfaringer til udvikling af de kommende kvalitetsrapporter. Dokumentationen i kvalitetsrapporten giver alle skolens parter et indblik i og en viden om skolernes virke og danner rammerne for dialog om kvalitetsudvikling og kvalitetssamtaler med de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten omfatter Randers Kommunes folkeskoler inklusiv specialskolerne og omhandler skoleåret 2006/07. Baggrund Ændringer i Folkeskoleloven betyder, at der skal udarbejdes en årlig kvalitetsrapport jf. bekendtgørelse af 30. november Byrådet vil på baggrund af kvalitetsrapporten få et indblik i undervisningens kvalitet og det faglige niveau på kommunens folkeskoler. Formålet med lovændringen er at styrke byrådets mulighed for at varetage sit tilsyn og ansvar for folkeskolen. Byrådet skal med udgangspunkt i kvalitetsrapporten vurdere, hvorvidt undervisningens kvalitet og det faglige niveau på den enkelte folkeskole er tilfredsstillende. De kan på denne baggrund beslutte, hvordan der skal følges op i forhold til den enkelte skole. Kvalitetsrapporten skal ligeledes være med til at fremme dialogen og systematisere den løbende evaluering og kvalitetsudvikling i det kommunale skolevæsen, og den skal desuden bidrage til åbenhed om skolevæsnets kvalitet. Kvalitetsrapporten skal udarbejdes hvert år og godkendes i byrådet inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor skoleåret afsluttes. Eventuelle opfølgende handleplaner skal være udarbejdet inden 31. december samme år. Den enkelte skolers kvalitetsrapport har været til gennemsyn og vurdering i skolebestyrelserne og er på denne baggrund blevet taget til efterretning. 4

5 Indhold Kvalitetsrapporten skal omfatte en samlet kvalitetsvurdering af alle skoler og en delrapport med vurdering af hver enkelt skole. Byrådet kan træffe nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten og kan i denne forbindelse fastsætte rammer for de enkeltes skolers bidrag hertil. Kvalitetsrapporten skal indeholde: Rammebetingelser eksempelvis antal elever, ressourcer til normal- og specialundervisning. Resultater herunder karakterer, overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Pædagogiske processer, den pædagogiske udvikling og evalueringsmetoder. Sammenfattende vurderinger af det faglige niveau og de pædagogiske processer. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Skolernes kvalitetsrapporter, den samlede kvalitetsrapport og eventuelle handlingsplaner skal offentliggøres på nettet. Forbehold Undervisningsministeriet har i en følgeskrivelse til arbejdet med kvalitetsrapporten skrevet, at ministeriet er opmærksom på, at der vil være en indkøringsperiode for kvalitetsrapporterne. Rapporterne er et nyt redskab, og det er derfor nødvendigt at prøve sig frem med hensyn til rapportens form og indhold og ikke mindst i forhold til det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. Bekendtgørelsen stiller krav om indsamling af data, som ikke på nuværende tidspunkt indsamles. Det betyder, at der i nogle tilfælde er usikkerhed om sammenligneligheden i tal og opgørelsesmetoder. Hvor der er usikkerhed om ensartetheden, vil det fremgå af fodnoter, ligesom flere opgørelsesmetoder fremgår af fodnoterne under tabellerne. Såfremt der er stor usikkerhed om tallenes validitet, har det været nødvendigt at udelade disse. Specielt kvalitetsrapportens oplysninger om rammebetingelserne har været svære at opgøre, idet forskellige konteringstraditioner i de sammenlagte kommuner har vanskeliggjort arbejdet. Ligeledes vanskeliggør forskelligartet ressourcemodeller i de sammenlagte kommuner sammenligneligheden skolerne imellem. 5

6 Fremadrettet proces Der vil umiddelbart efter byrådets behandling blive nedsat en arbejdsgruppe, der frem til udarbejdelsen af næste kvalitetsrapport, skal sikre nogle systemer, der skal gøre det lettere at indsamle valide data. Ligeledes er der udarbejdet en ny kontoplan for skoleåret 2007/08, der muliggør indsamling af sammenlignelige data til næste kvalitetsrapport. I relation til de kvalitative data vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal indkredse de faglige og pædagogiske områder. I kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/08 vil der ydermere indgå oplysninger om skolernes planlagte timer, antal klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning, klager til byrådet, og en vurdering af hvordan elever i specialklasser og elever, som modtager dansk som andet sprog klarer sig i forhold til elever set under ét. Oplysninger og resultaterne fra skolerne vil endvidere blive sat i forhold til kommunens særlige indsatsområder i den næste kvalitetsrapport. Grunden til, at oplysningerne ikke indgår i nærværende kvalitetsrapport, er, at det ikke har været muligt at indsamle valide data. Metode til indsamling Skoleafdelingen har i år udarbejdet en fælles skabelon til indsamling af data på skolerne. Denne skal være med til at sikre en ensartethed i de indsamlede oplysninger fra skolerne. Opfølgning og dialog Med henblik på at skabe dialog om kvalitetsudvikling vil denne rapport blive fulgt op af en kvalitetssamtale mellem skolen og skoleafdelingen. Dialogen giver mulighed for at gå bag om rapportens oplysninger og tal, ligesom samtalerne skal skabe en gensidig forståelse for status om skolen og udviklingens retning. Der er i konklusionen opstillet temaer, der kommer til at indgå som en del af kvalitetssamtalerne med skolerne. 6

7 Rammebetingelser og resultater mv. Indeværende afsnit har til formål at præsentere rammebetingelserne i form af antal elever, klassekvotient m.m., hvilket vil blive gjort for samtlige skoler i Randers Kommune. Afsnittet afsluttes med en sammenfattende vurdering af de samlede rammebetingelser. Det er imidlertid væsentligt at have for øje, at der må tages forbehold for direkte sammenligninger skolerne imellem, idet indeværende data bl.a. ikke tager højde for socioøkonomiske faktorer. 7

8 Tabel 1: Elevtal, klassekvotienter m.m. for skoleåret 2006/07 Klassetrin Antal spor Antal elever * Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever i specialklasser og modtagerklasser ** SFOdækningsgrad *** Asferg Skole , % Assentoft Skole ,4-58% Bjerregrav Skole ,3-63% Blicherskolen , % Fårup Skole ,1 7 47% Gjerlev-Enslev Skole ,7 2 65% Grønhøjskolen , % Hadsundvejens Skole ,4-81% Hald- Kærby Skole ,4-89% Havndal Skole ,2-55% Hobrovejens Skole ,3 5 89% Hornbæk Skole , % Korshøjskolen ,3 5 64% Kristrup Skole ,5 2 88% Langå Skole , % Munkholmskolen % Nyvangsskolen % Nørrevangsskolen**** ,5 - - Rismølleskolen ,0-66% Rytterskolen ,0-86% Søndermarkskolen , % Tirsdalens Skole , % Vestervangsskolen ,1-88% Vorup Skole , % Østervangsskolen , % Ialt Specialskoler 36 Oust Mølleskolen Vesterbakkeskolen 64 Firkløverskolen 158 Bemærkninger: * Antal normalklasseelever pr. 5/9-06. **Elever i specialklasser og øvrige specialtilbud. *** SFO- dækningsgrad er indskrevne børn i SFO pr i forholdt til samlede antal børn i Kl. pr. 5/9-06. **** Nørrevangsskolen har et 10. Klasses center, som forklarer de otte spor 8

9 Tabel 2: Andel af lærernes arbejdstid til undervisning og gennemførte undervisningstimer for skoleåret 2006/2007 opgjort i procent. Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning i pct. Gennemførte undervisningstimer i pct.(afrundet) Asferg Skole 41,2 100 Assentoft Skole 34,9 100 Bjerregrav Skole 35,2 97 Blicherskolen 36,2 99 Fårup Skole 35,5 99 Gjerlev-Enslev Skole 38,6 99 Grønhøjskolen 35,0 98 Hadsundvejens Skole * - - Hald- Kærby Skole 35,1 100 Havndal Skole 40,2 96 Hobrovejens Skole 38,8 99 Hornbæk Skole 36,5 100 Korshøjskolen 37,4 100 Kristrup Skole 36,0 99 Langå Skole 38,9 99 Munkholmskolen* - 99 Nyvangsskolen 34,7 100 Nørrevangsskolen 31,2 99 Rismølleskolen 34,8 98 Rytterskolen 36,0 100 Søndermarkskolen 36,5 98 Tirsdalens Skole 33,2 99 Vestervangsskolen 34,0 99 Vorup Skole 33,8 100 Østervangsskolen 35,8 99 Specialskoler Oust Mølleskolen Vesterbakkeskolen - - Firkløverskolen - - * Hadsundvejens og Munkholmskolens data er ikke medregnet, da der er usikkerhed om tallene. 9

10 Tabel 3: Elever pr. lærer, elever pr. computer og udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kroner for skoleåret 2006/2007. Antal elever pr. lærer Antal elever pr. computer m. net- opkobling** Udgifter til undervisningsmidler pr. elev*** Asferg Skole 13,0 4, Assentoft Skole 15,1 11, Bjerregrav Skole 11,1 2, Blicherskolen 12,5 4, Fårup Skole 10,4 5, Gjerlev-Enslev Skole 10,1 3, Grønhøjskolen 11,0 4, Hadsundvejens Skole 12,3 3, Hald- Kærby Skole 9,9 3,4 951 Havndal Skole 13,6 4, Hobrovejens Skole 14,0 5, Hornbæk Skole 13,8 7, Korshøjskolen 11,4 5, Kristrup Skole 12,3 4,7 880 Langå Skole 12,1 8,7 **** Munkholmskolen* - 5,2 **** Nyvangsskolen 8,8 6, Nørrevangsskolen 11,3 2, Rismølleskolen 13,7 5, Rytterskolen 13,8 5, Søndermarkskolen 14,7 4, Tirsdalens Skole 12,0 4, Vestervangsskolen 10,9 4, Vorup Skole 12,5 4, Østervangsskolen 9,9 6, Specialskoler Antal elever pr. lærer Antal elever pr. computer m. net- opkobling Tildelte udgifter til undervisningsmidler pr. Oust Mølleskolen 4,5 1, Vesterbakkeskolen 2 1,5 - Firkløverskolen - 1,3 - *Munkholmskolens data er ikke medregnet, da der er usikkerhed om tallene. **Tallene bygger på Undervisningsministeriets opgørelse fra *** Udgifterne til undervisningsmidler er baseret på forbruget **** For Langå og Munkholmskolen er udgifterne opgjort i elevafhængige udgifter, hvorfor tallene ikke er sammenlignelige med de øvrige registreringer. elev 10

11 Tabel 4: Sygdom og fravær opgjort i antal dage for perioden Elever i alt* Sygdom i alt Sygdom pr. Ulovligt Ulovligt Lovligt Lovligt Samlet elev fravær i alt** fravær pr. elev fravær i alt*** fravær pr. elev fravær pr. elev Asferg Skole ,0 0 0, ,5 3,5 Assentoft Skole ,4 40 0, ,8 5,2 Bjerregrav Skole ,2 73 0, ,0 4,4 Blicherskolen ,3 76 0, ,5 4,9 Fårup Skole ,3 22 0, ,5 1,9 Gjerlev-Enslev Skole ,4 87 0, ,0 6,0 Grønhøjskolen , , ,9 5,4 Hadsundvejens Skole , , ,6 5,6 Hald- Kærby Skole ,7 4 0, ,6 5,3 Havndal Skole ,6 68 0, ,3 7,2 Hobrovejens Skole , , ,3 6,2 Hornbæk Skole , , ,1 2,9 Korshøjskolen , , ,7 5,4 Kristrup Skole , , ,7 6,4 Langå Skole , , ,1 7,0 Munkholmskolen ,3 0 0, ,1 4,4 Nyvangsskolen , , ,9 7,6 Nørrevangsskolen , , ,2 10,7 Oust Mølleskolen ,3 32 0, ,5 4,5 Rismølleskolen , , ,0 7,8 Rytterskolen ,8 36 0, ,5 4,3 Søndermarkskolen ,1 74 0, ,0 5,2 Tirsdalens Skole , , ,8 7,8 Vestervangsskolen , , ,6 6,5 Vorup Skole ,2 28 0, ,7 3,0 Østervangsskolen , , ,3 6,7 I alt , , ,58 5,70 *Elevtal er baseret på perioden ** Ulovligt fravær defineres som manglende accept fra forældre og skolens side. *** Lovligt fravær defineres som accept fra forældre og skole omkring fri. **** Der er ikke adgang til oplysninger fra specialskolerne Vesterbakkeskolen og Firkløverskolen. 11

12 Tabel 4a: Sygdom, lovligt og ulovligt fravær pr. elev for perioden opgjort i antal dage Antal dage Asferg Skole Assentoft Skole Bjerregrav Skole Blicherskolen Fårup Skole Gjerlev-Enslev Skole Grønhøjskolen Hadsundvejens Skole Hald- Kærby Skole Havndal Skole Hobrovejens Skole Hornbæk Skole Korshøjskolen Kristrup Skole Langå Skole Munkholmskolen Nyvangsskolen Nørrevangsskolen Oust Mølleskolen Rismølleskolen Rytterskolen Søndermarkskolen Tirsdalens Skole Vestervangsskolen Vorup Skole Østervangsskolen Sygdom pr. elev Lovligt fravær pr. elev Ulovligt fravær pr. elev 12

13 Tabel 5: Efteruddannelse af lærere for skoleåret 2006/2007 Antal lærere opgjort i fuldtidstillinger* Lønudgifter til efteruddannelse af lærere Øvrige udgifter til efteruddannelse Lønudgifter til efteruddannelse af lærere Øvrige udgifter til efteruddannelse pr. af pr. fuldtids-ansat i kr. fuldtidsansat opgjort i opgjort i kr. (afrundet) lærere i kr. kr. (afrundet) (afrundet) Asferg Skole 18, Assentoft Skole 46, Bjerregrav Skole 20, Blicherskolen 41, Fårup Skole 23, Gjerlev-Enslev Skole 14, Grønhøjskolen 31, Hadsundvejens Skole 19, Hald- Kærby Skole 10, Havndal Skole 21, Hobrovejens Skole 33, Hornbæk Skole 41, Korshøjskolen 37, Kristrup Skole 45, Langå Skole 46, Munkholmskolen 23, Nyvangsskolen 33, Nørrevangsskolen 40, Rismølleskolen 29, Rytterskolen 34, Søndermarkskolen 37, Tirsdalens Skole 29, Vestervangsskolen 31, Vorup Skole 37, Østervangsskolen 30, Ialt 779, * Opgørelsen af antallet af fuldtidsansatte lærere er fra de enkelte kommuners timetildeling for skoleåret 2006/07. 13

14 Tabel 6: Antal klasser for skoleåret 2006/2007 der undervises af lærere med liniefagsuddannelse opgjort i procent. Klassetrin Antal klasser på årgangen Dansk Engelsk Matematik Idræt Geografi Historie Biologi Natur/teknik Fysik/kemi Samfundsfag Kristendom Tysk Musik Billedkunst ,0 68,8 66,7 33,3 20,8 66,7 59, ,0 57,5 63,8 27,7 21,3 59,6 42, ,0 66,6 62,2 64,4 40,0 46,7 31,1 71,1 57, ,6 62,7 68,9 78,4 35,3 47,1 27,5 72,5 60, ,3 75,5 71,4 81,6 32,7 40,8 20,4 75,5 65, ,0 78,0 74,0 70,0 44,0 88,0 22,0 50, ,5 81,8 84,1 77,3 47,7 56,8 52,3 81,8 84, ,8 85,7 85,7 81,0 45,2 66,7 54,8 88,1 61,9 19,1 85, ,8 76,2 90,5 83,3 54,8 61,9 64,3 90,5 66,7 28,6 95, ,8 90,9 81,8 100,0 100,0 *Specialskoler er ikke medregnet. 14

15 Tabel 7: Gennemsnitlige udgifter pr. elev til normal, specialundervisning og specialklasser for skoleåret 2006/2007 Antal elever* Udgifter pr. elev til normalundervisning** Ressourcer pr elev afsat til specialundervisning*** Ressourcer pr. elev afsat til specialklasser**** Asferg Skole Assentoft Skole Bjerregrav Skole Blicherskolen Fårup Skole Gjerlev-Enslev Skole***** Grønhøjskolen Hadsundvejens Skole Hald- Kærby Skole***** Havndal Skole Hobrovejens Skole Hornbæk Skole Korshøjskolen Kristrup Skole Langå Skole Munkholmskolen Nyvangsskolen Nørrevangsskolen Rismølleskolen Rytterskolen Søndermarkskolen Tirsdalens Skole Vestervangsskolen Vorup Skole Østervangsskolen Alle skoler * Antal normalklasseelever pr. 5/9-06. ** Opgørelsen omfatter kun udgifter til undervisningstid. ***Beløbet er beregnet ud fra de samlede udgifter til specialundervisning og to sprogsundervisning. **** Beløbet er beregnet ud fra et elevtal der omfatter elever i specialklasser og øvrige specialtilbud. ***** I specialundervisningen er der inkluderet udgifter til særligt dyre enkeltintegrerede elever. 15

16 Tabel 8: Udgifter til elever i specialskole i kommunen og vidtgående specialundervisning* uden for kommunen for skoleåret 2006/2007. Antal elever Årlige udgifter pr. elev Årlig udgift i alt Oust Mølleskolen (type 20.1)** Vidtgående specialundervisning (type 20,2)*** *Udgifterne til vidtgående specialundervisning uden for kommunen medregner Firkløverskolen og Vesterbakkeskolen. Udgifterne til vidtgående specialundervisning er opgjort pr. 1/8 2006, mens udgifterne for Oust Mølleskolen er opgjort 5/ ** Den årlige udgift er beregnet ud fra de årlige undervisningstimer(5760) og pris på en årlig undervisningstime (582kr) ***Den årlige udgift er beregnet ud fra et årligt takstbeløb pr elev ( kr.) Elever der modtager undervisning på socialpædagogiske opholdssteder er ikke medregnet i den vidtgående specialundervisning. 16

17 Tabel 9: Resultater for 9. klasse 2006 Dansk Dansk Dansk Dansk Mat. Mat. Eng. Tysk Biologi Biol. Biol. Fysik/ Fys/ke Fys/ke Biologi rets. skrift. orden mdt. skr. mdt. mdt. mdt. skr. mdt. kemi skr. mdt. Fys/ke Standpunkt/afgangsprøve s p s p s p s p s p s p s p s p s p p s p p p Assentoftskolen 8,2 8,1 7,9 7,9 8,3 7,6 7,8 8,2 8,1 8,1 7,7 7,8 8,1 8,0 8,0 7,8 8,1 7,1 7,7 8,4 7,4 Bjerregrav Skole 8,5 7,9 8,2 8,6 8,9 7,9 8,3 8,9 8,8 8,4 8,6 8,4 8,3 8,0 7,9 8,1 8,5 7,9 9,2 8,2 8,2 7,8 Blicherskolen 7,7 7,3 7,9 8,2 7,8 7,6 8,2 8,0 8,3 7,3 8,0 7,7 7,9 7,9 7,6 7,5 7,2 Fårup Skole 8,0 7,8 8,1 8,3 7,7 7,7 7,7 8,0 7,5 7,3 7,5 7,9 7,5 7,4 7,8 7,7 7,8 7,5 7,9 7,6 8,4 8,1 Grønhøjskolen 7,8 7,8 8,1 7,3 8,2 7,6 8,2 8,3 7,8 7,5 7,8 8,0 7,9 8,6 8,1 7,1 7,7 8,5 8,8 7,5 8,7 8,2 9,2 Hadsundvejens Skole 8,1 7,3 8,0 7,2 8,1 7,5 7,6 7,1 7,8 6,6 7,6 8,6 7,5 7,4 7,5 6,5 7,6 7,0 7,7 7,1 7,9 Havndal Skole 8,3 8,3 8,3 8,4 8,3 8,3 8,2 8,1 8,2 7,5 8,0 7,6 8,0 8,6 7,9 8,3 7,8 7,0 8,2 7,2 8,2 Hobrovejens Skole 8,6 7,4 8,2 8,0 8,4 8,0 7,7 7,7 7,5 7,3 7,4 7,8 7,5 8,4 8,1 8,5 8,2 7,4 8,9 7,5 7,4 7,5 Hornbæk Skole 8,5 8,0 8,0 7,6 8,1 7,9 8,1 8,4 8,5 8,4 8,2 8,3 8,4 8,6 7,6 8,1 7,5 8,0 8,2 8,6 8,2 Korshøjskolen 7,8 7,3 8,0 7,6 8,0 7,4 8,2 8,3 8,0 7,9 8,1 8,0 8,1 8,4 7,5 7,9 7,8 7,6 7,8 7,7 7,3 Kristrup Skole 7,7 7,2 7,8 7,8 7,8 7,9 7,8 8,1 7,4 6,9 7,3 8,0 7,4 8,0 7,4 7,3 7,3 7,3 7,4 7,3 7,6 Langå Skole 8,0 7,8 8,2 8,2 8,2 7,7 7,9 8,8 7,8 7,5 7,4 7,5 7,5 8,3 7,2 7,9 7,8 7,9 7,7 7,9 7,8 Munkholmskolen 8,2 7,8 8,3 8,1 8,0 8,1 8,4 8,7 8,6 8,4 8,3 8,2 8,3 8,6 8,0 8,1 8,2 8,2 9,2 8,2 8,4 8,0 Nyvangsskolen 8,4 7,4 8,5 7,6 8,1 7,8 8,2 9,4 8,5 7,9 8,2 8,4 7,9 8,1 7,7 6,1 8,2 7,8 10,3 8,0 7,4 8,5 Nørrevangsskolen 7,0 6,9 7,2 7,7 7,7 7,9 7,4 7,8 7,0 6,0 6,9 6,8 6,6 7,4 7,1 6,6 6,5 6,4 6,5 7,3 7,8 Rismølleskolen 7,8 7,5 7,9 8,1 7,9 7,9 7,7 8,6 7,9 7,5 7,4 7,6 8,2 8,4 7,0 7,2 7,5 7,3 7,8 7,5 7,6 Rytterskolen 8,3 8,1 8,0 7,6 7,8 7,8 7,7 8,2 8,0 7,4 7,6 7,6 7,7 8,2 7,6 7,9 7,3 7,9 8,3 7,7 7,9 6,6 Søndermarkskolen 7,8 7,4 7,9 7,7 8,0 7,8 7,9 7,9 7,7 7,2 7,3 7,2 8,0 7,8 7,7 7,3 7,5 7,7 7,3 6,9 6,9 Tirsdalens Skole 6,9 6,9 7,5 7,1 7,8 7,7 7,5 8,1 7,7 7,6 7,6 7,5 7,6 7,8 7,1 6,7 7,4 7,0 7,5 7,7 7,6 Vestervangsskolen 8,3 7,9 8,0 8,3 7,7 8,0 7,9 8,6 7,7 7,6 7,5 7,9 7,4 7,7 7,7 8,1 7,3 7,5 7,8 7,0 7,6 6,3 Vorup Skole 8,4 7,3 8,4 7,4 8,4 7,4 8,1 7,9 7,2 6,8 7,4 7,1 8,2 8,5 7,1 6,5 7,5 7,5 7,4 8,1 7,4 Østervangsskolen 8,1 7,8 8,1 8,5 8,4 7,2 8,0 8,2 7,1 7,3 7,4 7,9 8,5 8,5 7,9 7,4 6,8 8,0 6,9 8,4 Gennemsnit 8,0 7,6 8,0 7,9 8,1 7,8 7,9 8,2 7,9 7,5 7,7 7,8 7,8 8,1 7,6 7,5 7,6 7,5 8,8 7,6 7,5 7,6 7,7 17

18 Tabel 10: Resultater for 10. klasse 2006 Korshøjskolen standpunkt afgangsprøve 10. kl. prøve Langå Skole standpunkt afgangsprøve 10. kl. prøve Nørrevangsskolen standpunkt afgangsprøve 10. kl. prøve Dansk rets. 5,8 4,8 6,3 5,0 Dansk skrift. 7,7 6,2 8,0 7,3 8,5 7,8 6,3 7,4 Dansk orden 7,9 7,4 7,9 7,3 7,7 7,9 7,0 7,4 Dansk mdt. 7,6 7,0 8,6 7,0 8,5 7,5 5,7 7,7 Mat. skr. 8,0 7,2 7,7 7,3 7,0 7,2 5,0 7,0 Mat. mdt. 7,7 7,0 8,5 6,1 6,7 6,9 5,4 7,3 Engelsk skr. 7,7 7,8 6,8 7,3 6,9 7,6 Engelsk mdt. 7,8 6,5 8,6 7,1 8,3 7,2 6,1 7,7 Tysk skr. 7,0 6,9 7,3 8,0 7,0 7,2 Tysk mdt. 7,1 7,5 7,9 6,9 7,3 9,3 6,9 6,4 7,2 Fysik kemi 7,5 7,2 8,0 7,3 7,6 7,3 5,3 7,4 Gennemsnit 5,5 7,4 7,6 7,5 7,1 7,0 7,4 7,4 7,2 8,3 7,5 18

19 Tabel 11: Overgang til ungdomsuddannelser for 9. og 10. klasse 2007 Valg i Randers Kommune som helhed 2007 Antal elever, der har ønsket: 9. klasse 10. klasse 10. klasse folkeskolen klasse folkeskole m/ brobygning klasse fri grundskole klasse fri grundskole m/ brobygning klasse efterskole klasse efterskole m/ brobygning klasse på hus- og håndarbejdsskole 0 - Tilmeldt 10. skoleår 20 - De merkantile uddannelser Teknologi og kommunikation 13 9 Bygge og anlæg Håndværk og teknik 5 1 Fra jord til bord 16 7 Mekanik, transport og logistik Service 9 10 Faglært landmand 9 0 Grundforløb, social- og sundhed 7 10 Social- og sundhedshjælper 0 0 Pædagogisk grunduddannelse 0 0 Studentereksamen - stx Studenterkursus 0 0 Højere forberedelseseksamen - hf 0 26 Højere handelseksamen - hhx Højere teknisk eksamen - htx EGU - erhvervsuddannelse 3 1 Andre uddannelser 12 0 Antal elever, der ikke går direkte i uddannelse 18 6 Antal elever, der ikke har udfyldt tilmeldingen 6 0 I alt

20 Tabel 12: Overgang til ungdomsuddannelse for elever i specialklasser og elever med dansk som andetsprog for 2007 opgjort i procent. Skole Elever i specialklasser Elever med dansk som andetsprog Asferg Skole - - Assentoftskolen - - Bjerregrav Skole 96 - Blicherskolen Firkløverskolen 28 - Gjerlev-Enslev Skole - - Grønhøjskolen - - Hadsundvejens Skole Hald-Kærby Skole - - Havndal Skole - - Hobrovejens Skole Hornbæk Skole - - Korshøjskolen Kristrup Skole - - Langå Skole Munkholmskolen - - Nyvangsskolen Nørrevangsskolen 9. kl. - - Nørrevangsskolen 10. kl. - - Oust Mølleskolen - - Rismølleskolen Rytterskolen - - Søndermarkskolen 20 - Tirsdalens Skole 71 - Vesterbakkeskolen Vestervangsskolen Vorup Skole 50 - Østervangsskolen

21 Sammenfatning på rammebetingelser og resultater mv. I det foregående afsnit er præsenteret en række nøgletal og indikatorer, som udgør et væsentligt delelement af den samlede kvalitetsrapport. Disse nøgletal omfatter de 25 folkeskoler og 3 specialskoler i Randers Kommune dog med undtagelse af opgørelsen omkring overgang til ungdomsuddannelse og efteruddannelse af lærere. Indeværende afsnit opsummerer på de centrale nøgletal og indikatorer, hvor der optræder generelle tendenser samt væsentlige variationer skolerne imellem. Rammebetingelser Betragtes skolerne og specialskolerne indledningsvis, fremgår det, at der er væsentlig variation i elevgrundlaget skolerne imellem, ligesom klassekvotienten varierer betydeligt. Således spænder elevgrundlaget fra 192 til 634 elever, mens klassekvotienten gennemsnitligt varierer fra ca. 13 til 23 elever. Anskues efterfølgende den procentdel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, varierer denne andel fra et minimum på ca. 31 % til et maksimum på 41 % for den skole, der anvender mest. I forhold til gennemførte undervisningstimer befinder samtlige skoler sig på samme niveau tæt ved de 100 %. Betragtes opgørelsen vedrørende syge- og elevfravær, er det specielt bemærkelsesværdigt, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. elev varierer fra 1,3 og op til 7,6 dage, mens det samlede gennemsnitlige fravær spænder fra ca. 1,9 og op til 10,7 dage. Det er dog væsentligt at pointere, at elevfraværet kun dækker over en periode på et halvt år. I forhold til antal klasser der undervises af lærere med liniefagsuddannelse, er det bemærkelsesværdigt, at fagene dansk, engelsk og matematik ikke topper højere. Andelen af fag hvor der undervises af lærere med liniefagsuddannelse burde højnes i de obligatoriske fag som dansk, matematik og engelsk. Anderledes forholder det sig i forhold til fagene fysik/kemi og tysk, hvor andelen er væsentlig højere. Ydermere er der væsentlige variationer på de lønudgifter, den enkelte skoler anvender til efteruddannelse af lærere. 21

22 Afslutningsvis optræder der væsentlig variation i udgifterne pr. elev til normalundervisning, idet der har været forskellige timetildelingsmodeller i de sammenlagte kommuner. Med hensyn til timetildelingen er der sket en harmonisering for skoleåret 2007/08. Resultater m.v. Betragtes karaktergivningen på kommunes folkeskoler, fremgår det, at der eksisterer en væsentlig variation skolerne imellem i forhold til de specifikke fags karaktergennemsnit. Ligeledes er der enkelte skoler, der i flere fag placerer sig i den lavere ende af skalaen, mens andre skoler gennemgående placerer sig højere. I den sammenhæng kan de socioøkonomiske faktorer med stor sandsynligvis tillægges en væsentlig forklaringskraft. Det er dog vigtigt at hæfte sig ved, at skolernes karaktergennemsnit ikke nødvendigvis er et udtryk for det generelle faglige niveau på skolen. Ligeledes er de gennemsnitlige karakterer for afgangsprøven efter 10. klasse gennemgående lavere end efter 9. klasse. Sammenfattende er der flere forhold, der kan øve indflydelse på skolernes karaktergennemsnit, ligesom det kan være stor usikkerhed forbundet med at drage konklusioner om undervisningens kvalitet ud fra et enkelt skoleår. I forhold til overgang til ungdomsuddannelser har statistikken herfor ikke været tilgængelig for den enkelte skole, hvorfor kommunens samlede statistik er anvendt hertil. I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at blot 24 elever efter 9. klasse og 6 elever efter 10. klasse ikke er tilmeldt en ungdomsuddannelse. Dette betyder selvsagt ikke, at der ikke eksisterer et problem for de elever, der er repræsenteret i denne statistik. Statistikken kan dog ikke anvendes i relation til regeringens ønske om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse eller lignende, idet opgørelsen omfatter tilmelding og ikke gennemført ungdomsuddannelse. Videre i forhold til overgangen til ungdomsuddannelser for elever i specialklasser og elever med dansk som andetsprog, er disse tal baseret på skolernes egne tilbagemeldinger og bekræfter den høje tilmeldingsfrekvens set i forhold til det samlede kommunale billede. 22

23 Pædagogiske processer Indeværende afsnit beskæftiger sig med en statistisk såvel som en beskrivende del, der sammenfatter skolernes besvarelser og vurderinger af de pædagogiske processer. Således sammenfattes de centrale tematikker og gennemgående tendens i skolernes besvarelser i forhold til de enkelte delelementer af de pædagogiske processer. De tre specialskoler behandles imidlertid selvstændigt. Afsnittet afsluttes med en sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer for skolerne samt en separat vurdering for specialskolerne. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse JA NEJ Har skolen vedtaget strategier og principper for de måder, 72 % 21 % hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalue- res Beskriv strategi/principper eller plan for udarbejdelse at strategi/principper: Ganske få skoler svarer både ja og nej (7 %). Der er ikke krav om specifikke evalueringsmetoder, men evaluering har været og er et indsatsområde der vægtes, og der arbejdes med mangfoldige metoder til evaluering af undervisning og læring f.eks. Årsplaner med beskrivelser af mål og evalueringsovervejelser. Fokus på evalueringsværktøjer i fagteam. Portfolio og logbog er meget udbredt nogle steder i hele skoleforløbet. Målcirkler (kan - kan næsten). Test (herunder de nationale test) og forskellige standardiserede prøver til evaluering af læsning, stavning og matematikfærdigheder anvendes løbende. Lus (Læseudviklingsskema) til evaluering af læsning anvendes på mange skoler. På enkelte i hele skoleforløbet. Samtaler (lærer/elev/forældre), elevplaner, medelelsesblade på 6. og 7.årgang. Lærerproducerede prøver samt lærebogsproducerede prøver. Forskellige former for mundtlig og skriftlig lærerrespons. Observationer. 23

24 Holddannelse JA NEJ Har skolen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet 52 % 40 % med holddannelse? Hvis ja, beskriv principper/procedurer og omfang: Én af specialskolerne svarer ja, en anden nej og en tredje svarer hverken ja eller nej. Eleverne på disse skoler undervises i forvejen på mindre hold. Derfor skal procenttallene ses i forhold til 25 skoler. Få skoler svarer både ja og nej (8 %) Principper/procedurer: Årgangsteam udarbejder holddannelsesprocedurer for hver årgang ud fra forskellige kriterier: fagligt niveau, køn, alder, sociale forhold, læringsstile, interesser og motivation. På flere skoler er der afsat et bestemt ugentligt lektionstal til holddannelse i indskoling, mellemtrin og udskoling. På flere skoler prioriteres holddannelse på tværs af årgange og klasser, fx kan 2 klasser tilrettelægge holddannelse med 3 lærere til rådighed i en kortere periode. Periodevis holddannelse efter fagligt niveau i udvalgte fag på de ældste trin. Holddannelse i de praktisk/musiske fag med begrundelse i praktiske såvel som pædagogiske forhold. Holddannelse inden for årgangen ved hjælp af parallellagte timer i fagene. Fælles faglige fordybelsesdage med mulighed for holddannelse på tværs af årgange og klasser. Blandt nejsigerne foregår der alligevel mere uformel holddannelse hvor det er op til de enkelte lærere periodevis at lave holddannelse. Ligeledes kan en skole sætte x i nej og anføre at holddannelse kan forekomme i forbindelse med særlig støtteundervisning. 24

25 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner JA NEJ Har skolen fastsat principper/procedurer for skole-hjemsamarbejdet? 100 % Beskriv kort principper/procedurer Forældremøder 1 2 gange om året. På nogle skoler deltager repræsentanter fra skolebestyrelsen i det første forældremøde typisk aug./sept. Ledelsen deltager ved første forældremøde for hver afdeling. Skolebestyrelsen inviterer forældre til debataftener med forskellige temaer, fx i forbindelse med den årlige beretning fra bestyrelsen. Skolebestyrelsen sender nyhedsbreve til forældrene og lægger dagsorden og referat fra møder på hjemmesiden. Skolen inviterer til forældreaftenen fx med temaet Forældreansvarlighed og Ordentlighed som gav anledning til at udarbejde fælles spilleregler (værdinormer). Mange skoler nævner klasseforældreråd/kontaktforældre som et bindeled mellem skolen og forældrene. Nogle steder afholdes der møder mellem skolebestyrelse og klasseforældreråd. Ét klasseforældreråd udleverer en forældrerådsmappe til de nye børnehaveklasseforældre med ideer og forslag til forældrerådenes virke. Åbent hus for forældre især på de yngste årgange. Nyhedsbreve fra lærerne til forældrene efter behov. Kontaktbogen mellem skole og hjem. Få skoler nævner hjemmebesøg i børnehaveklasse og 1. klasse. Få skoler nævner sociale arrangementer for elever, forældre og lærere en gang om året. Skole-hjemsamtaler typisk 2 gange om året. Portfolio kan inddrages sammen med elevplanen. Har skolen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? 79 % 21 % JA NEJ Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: Lærer/elevsamtaler går forud for arbejdet med den endelige elevplan Langt de fleste skoler har til samtalen udarbejdet forskellige selvevalueringsark til eleverne Lærerne i teamet omkring en klasse har ligeledes arbejdet med at beskrive elevens faglige og de fleste steder også elevens sociale udvikling. 25

26 På nogle skoler indgår alle fag i elevplanen. På andre skoler indgår alle fag ikke hver gang, men teamet skal sikre at alle fag i løbet af en årrække indgår i elevplanen. Det udmøntes konkret på en skole på den måde at dansk og matematik indgår i de 2 årlige elevplaner og de øvrige fag på skift efterår og forår. Det bemærkes flere steder at det er den løbende evaluering der er grundlag for elevplanen. På enkelte skoler foregår arbejdet med den endelige udformning på teammøder. Andre steder er det klasselæreren der gør elevplanen færdig til hjemsendelse, på baggrund af elevernes selvevalueringsark og lærernes elevbeskrivelser på status og opfølgning. Flere skoler arbejder med elektroniske elevplaner fx i SkoleIntra. Sammenfatning vedrørende de pædagogiske processer Skolerne i Randers Kommune arbejder med evaluering i meget forskelligt omfang. Det fremgår af nogle skolers beskrivelser at der er en systematik i arbejdet fra årsplanen med en evalueringsdel til den daglige undervisning med løbende evaluering, arbejdet med portfolio/logbog og videre til arbejdet med elevplanen. Det er positivt at mange skoler i arbejdet med elevplaner inddrager både de faglige og de personlige og sociale kompetencer. Elevernes inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse synes i mindre grad at fremgå af skolernes beskrivelser, men kan muligvis indgå i lærer/elevsamtaler, og de aftaler disse samtaler resulterer i. Elevernes forskellige kompetencer og potentialer tilgodeses i det pædagogiske arbejde ved at flere skoler bl.a. arbejder bevidst med holddannelse ud fra forskellige principper i afgrænsede perioder. Forældreinddragelse prioriteres højt på alle skoler: Debataftener og formuleringer af gensidige forventninger til samarbejdet om og ansvaret for elevernes faglige udvikling og trivsel. Der er på alle skoler beskrevne rammer inden for hvilke samarbejdet finder sted; bl.a. i form af antal forældremøder og antal skole-hjemsamtaler. 26

27 Den specialpædagogiske bistand Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand? JA NEJ 76 % 24 % Beskriv principper/procedurer: Indsatsen kan være: forebyggende - generelt foregribende - i forhold til udvalgte elever der giver anledning til bekymring indgribende - i forhold til elever der har brug for en decideret specialpædagogisk indsats Generelt søges indsatsen at foregå i klassen, specielt på de yngre årgange. Faglig specialundervisning søger nogle skoler at lægge i forlængelse af skolens normalundervisning, men det kan give organisatoriske vanskeligheder. Konference m. PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)er et forum for drøftelse af udvalgte elever Tæt samarbejde mellem lærer, skoleleder, resursecenter, PPR og forældre vægtes. Koordinatoren for specialresurserne nævnes som en central person for planlægning af indsatsen. Indsatserne drejer sig specielt om dansk og matematik: Prøvetagning i dansk og matematik Tidlig målrettet indsats. Mange af resurserne anvendes i indskolingen Sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen Læse-, bogstav- og matematikkurser Særligt fokus på læsning mange skoler har læsevejledere, hvoraf nogle bl.a. arbejder med Læseløft og LUS (jf. afsnittet om evaluering) Lektiecafé er indført på en del skoler AKT-lærere/-pædagoger (Adfærd Kontakt Trivsel) indgår bl.a. i observationsforløb og yder sparring for kolleger. Hensigten er bl.a. at skabe øget trivsel for det enkelte barn og for klassen som helhed. AKT-funktionen søger at skabe udviklende fællesskaber for børn der har det svært, så de i videst muligt omfang kan rummes i normalklasser. Få skoler nævner specifikt it-baserede støttemuligheder til læsesvage, mens de pågældende fremhæver vigtigheden af at alle lærere og elever får mulighed for at udnytte de læringsmæssige potentialer der er ved at bruge it i undervisningen. En af de skoler der ikke lokalt har vedtaget principper, vurderer at specialundervisningsbekendtgørel- 27

28 sen suppleret med kommunale retningslinjer har udgjort en god principiel ramme og angivet hensigtsmæssige procedurer Specialklasser 14 skoler har specialklasser (42 klasser) Nedenstående skema er besvaret af disse skoler. Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasserne? JA NEJ 71 % 29 % Beskriv principper/procedurer: Eleverne i specialklasserne deltager så meget som muligt i undervisningen i normalklasserne Passende faglige krav vægtes og der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger Hele fagrækken søges tilgodeset Forældresamarbejdet vægtes højt Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner/udviklingsplaner i samråd med PPR Sammenhæng mellem skole- og fritidsdel tilstræbes En enkelt skole nævner et øget frikvarterstilsyn Modtageklasser 3 skoler har modtageklasser. Hertil kommer 1 skole med et sprogstøttecenter der har en lignende funktion. 1 skole svarer at de har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af modtageklasseundervisningen, mens 2 af de øvrige beskriver deres almindelige praksis. Beskriv principper/procedurer: Stor vægt på en strategi for udslusning til normalundervisningen. Der afsættes en plads til eleven i en almindelig klasse på skolen og der etableres et tilhørsforhold til denne klasse Elever skal efter højst 3 måneder deltage i timer i en almindelig klasse. Der er udarbejdet en vejledning til de lærere der modtager den udslusede elev i normalundervisningen 28

29 Modtageklasse for de ældste elever, har som mål at eleverne forberedes til videre skolegang i det danske uddannelsessystem. Der foretages løbende individuelle vurderinger med henblik på en undervisning der er tilpasset den enkelte elev Sprogstøttecenteret har fokus på elevernes dansksproglige kompetencer og tager udgangspunkt i deres tosprogede og tokulturelle baggrund. Sprogstøttecenteret er informerende og rådgivende over for det øvrige personale på skolen vedrørende dansk som andetsprog i faglige og sociale aktiviteter på skolen. Resurse/Specialcenterregi Tilbyder skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i resursecenterregi? Hvis ja, har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog? JA NEJ 30 % 70 % 71 % 29 % Beskriv principper/procedurer: Undervisningen foregår som støtte på klassen eller uden for elevernes undervisningstid, fx i lektiecafe. Forberedelse og efterbehandling af den daglige undervisning primært i fagene dansk og matematik. En skole har ansat en bosnisk lærer i 4 timer om ugen som har fokus på at hjælpe to-sprogede børn fagligt. Øver ofte forforståelse af faglige tekster. Sammenfatning af skolernes arbejde med den specialpædagogiske indsats Indsatsen kan være: forebyggende (generelt) foregribende (i forhold til udvalgte elever der giver anledning til bekymring) indgribende (i forhold til elever der har brug for en decideret specialpædagogisk indsats). Generelt søges indsatsen at foregå i klassen, specielt i de yngre årgange. Faglig specialundervisning søger nogle skoler at lægge i forlængelse af skolens normalundervisning. Samarbejde mellem lærer, skoleleder, resursecenter, PPR og forældre vægtes. Koordinatoren for specialresurserne nævnes som en central person for planlægning af indsatsen. Indsatserne drejer sig specielt om dansk og matematik. Lektiecafe er indført på en del skoler. AKT-lærere/- pædagoger (Adfærd Kontakt Trivsel) indgår bl.a. i observationsforløb og yder sparring for kolleger. Få skoler nævner specifikt it-baserede støttemuligheder til læsesvage. 29

30 I forhold til specialklasser Det er målet at eleverne i specialklasserne deltager så meget som muligt i undervisningen i normalklasserne. Passende faglige krav vægtes. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Hele fagrækken søges tilgodeset. Forældresamarbejdet vægtes højt. Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner/udviklingsplaner i samråd med PPR. Sammenhæng mellem skole- og fritidsdel tilstræbes. Modtageklasse: En ud af de tre skoler med modtageklasser har udformet principper. Her lægges særlig vægt på, at eleverne efter 3 mdr. skal kunne deltage i timer i en almindelig klasse. I specialcenterregi: Undervisningen foregår som støtte på klassen eller uden for elevernes undervisningstid, fx i lektiecafé og retter sig primært mod dansk og matematik. 30

31 Sammenfatning af skolernes helhedsvurdering af det faglige niveau Indeværende afsnit sammenfatter på de gennemgående tendenser der kommer til udtryk i de enkelte skolers samlede vurderinger af det faglige niveau, som det fremgår af vedlagte bilag. Evaluering og faglighed Fokus på evaluering fremhæves af flere skoler som positivt fordi det har betydet at der også har været øget fokus på udvikling af fagligheden - den fagfaglige og den pædagogisk faglige. Elevplanen fremhæves af enkelte skoler som noget positivt fordi arbejdet hermed har givet et løft til fag som tidligere ikke har haft så megen opmærksomhed. Som led i arbejdet med udvikling af faglighed, bredt forstået, er der flere steder udarbejdet politikker på forskellige områder, fx: Læsning IT Overgange fra én afdeling i skolen til en anden, fx overgang fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til ældste trin Sundhed Trivsel Teamsamarbejde Teamsamarbejdet (klasseteam, årgangsteam, afdelingsteam og fagteam) fremhæves som en organisationsform der udfordrer den enkelte lærers faglighed på mange områder; bl.a. i forhold til elevernes læringsstile og i arbejdet med udvikling af portfolio. Efter- og videreuddannelse Skolerne vægter fagligheden højt og er opmærksomme på betydningen af linjefagsuddannede lærere. Lærernes faglige og pædagogiske engagement tillægges stor betydning. Deres interesse for efter- og videreuddannelse bekræfter dette engagement. Nye medier og IT i undervisningen er noget der medvirker til at forny og gennemgå egen undervisning og elevernes læring med nye briller. 31

32 Holddannelse Undervisningsdifferentiering som princip og arbejdet med holddannelse fremhæves som redskaber til at øge fagligheden. Holddannelse som organisationsform i såvel indskoling, mellemtrin og udskoling resulterer ofte i en faglig udvikling. Flere skoler peger på at resurserne til holddeling ikke er tilstrækkelige. Når skolen vil tildele eleverne ministeriets vejledende timetal i den enkelte fag, risikerer det at gå ud over timer til holddeling og specialpædagogisk bistand. Nogle skoler er opmærksomme på at der skal fokuseres mere på systematisk evaluering og arbejdet med holddannelse. Flere skoler nævner lektiecafé som en god løsning i arbejdet med at give nogle elever ekstra opmærksomhed og hjælp til skolearbejdet. Resursepersoner Resursepersoner (læsning, specialpædagogisk støtte og AKT (adfærd, kontakt og trivsel)) prioriteres højt og medfører nogle steder at behovet for specialpædagogisk indsats reduceres senere i skoleforløbet. Spredning af resursepersoner på mange personer praktiseres for at opnå mangfoldighed i teori og praksis. Flere steder er der øget behov for AKT-lærere i klasserne. Det forklares bl.a. som følge af færre resurser til det specialpædagogiske område. Efter kommunesammenlægningen er det særlig mærkbart at resurserne er blevet mindre til specialpædagogiske behov i de kommuner der er blevet sammenlagt med Gl. Randers Kommune. Samme problem med færre resurser i de omtalte kommuner gælder også tildelingen af deltimer. Afgangsprøver og faglige test Generelt er skolerne tilfredse med karaktererne ved afgangsprøverne og ligeledes resultaterne fra faglige test. Nogle fremhæver at de ligger over landsgennemsnittet ved afgangsprøverne. Motivation Enkelte skoler gør opmærksom på problemet med at fastholde motivation hos de ældste elever. Skole-hjemsamarbejde 32

33 Skole-hjemsamarbejdet vurderes generelt som positivt. På dette område er der alle steder vedtaget principper for samarbejdet. Enkelte skoler nævner bl.a. brug af brugertilfredshedsundersøgelser som dokumentation for kvaliteten af samarbejdet. 33

34 Specialskolerne i Randers Kommune Vesterbakkeskolen, Oust Mølle Skolen og Firkløverskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse JA NEJ Har skolen vedtaget strategier og principper for de 100 % måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres Beskriv strategi/principper eller plan for udarbejdelse af strategi/principper: Diverse forskellige pædagogiske og psykologiske tests udføres, også observationsbeskrivelser i samarbejde med psykologer og konsulenter anvendes som redskaber i evalueringen. På en skole evalueres elevernes udbytte hver 14. dag i samarbejde med forældrene og på min 2 årlige eksterne konferencer delagtiggøres de eksterne samarbejdspartnere. Holddannelse JA NEJ Har skolen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med holddannelse? 33,3 % 33,3 % 33,3 % uoplyst Hvis ja, beskriv principper/procedurer og omfang: Graden af muligheder for elevaktiviteter på tværs af elevgrupper, undervisningshold og teams vil variere, men det tilstræbes, at tværgående aktiviteter prioriteres i det omfang, det pædagogisk er hensigtsmæssigt og praktisk muligt. Planlægningen af fælles forløb på tværs af elevgrupperne, undervisningsholdene og teamene retter sig således både mod de almindelige skolefag som de mere socialpædagogiske aktiviteter om eftermiddagene. 34

35 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner JA NEJ Har skolen fastsat principper/procedurer for skole-hjemsamarbejdet? 100 % Beskriv kort principper/procedurer Ved optagelse på en af skolerne forpligter forældrene sig til udvidet forældresamarbejde med min. ugentlig kontakt/besøg på skolen herunder tæt/næsten daglig telefonisk kontakt. Hjemmebesøg, forældremøder, uddannelsesmøder, skole/hjemsamtaler, konferencer med elevens netværk benyttes som elementer i skole-hjemsamarbejdet. Forældrene inddrages som vigtige samarbejdspartnere mhp. et mere koordineret pædagogisk fællesskab med en gensidig respekt for hinandens forskellige vilkår og rolle. 2 årlige elevkonferencer med både forældre og eksterne samarbejdspartnere. Samarbejde omkring elevplaner, revisitation, skole-hjemsamtaler, forældremøder, forældrearrangementer, kontaktbøger, nyhedsbreve, tlf. kontakt. JA NEJ Har skolen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? 100 % Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: Der arbejdes ud fra en disposition udarbejdet på skolen. Planen foreligger i maj justeres løbende med endelig evaluering i maj. En skole udarbejder en udførlig elevplan efter opstart i skolen i et samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre. Elevplanerne bruges i hverdagen som et arbejdsredskab og kan løbende justeres i samarbejde med forældrene. Elevplanen indgår tillige i de min. 2 årlige eksterne konferencer. Elevplanen indeholder mål for fag kognitive, motoriske, sociale og personlige områder. Den specialpædagogiske bistand JA NEJ Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen 66,6% 33,3% uoplyst af den specialpædagogiske bistand? Beskriv principper/procedurer: Da skolerne er specialskoler, arbejder de som helhed specialpædagogisk. På en skole arbejder man 35

36 endvidere med udpræget forældreinddragelse samt pædagogisk praksis med ressourcefokuseret og anerkendende tilgang suppleret med en til stadighed opfølgning på relevant uddannelse såvel på det fag/faglige som terapeutiske/systemiske område. Sammenfatning for specialskolerne i Randers Kommune Pædagogiske processer Alle skoler arbejder med en hel række tests udvalgt i forhold til den gruppe børn, der undervises på de enkelte skoler. Disse tests suppleres med observationer og tværfaglige konferencer, hvor der følges op på testresultaterne, således at undervisningen tilpasses på baggrund heraf. En skole bruger i udstrakt grad holddannelse som pædagogisk metode både i det tværfaglige og fagfaglige arbejde på skolen. På alle skoler har man principper for skole-hjemsamarbejdet og forældrene spiller en aktiv rolle som vigtige samarbejdspartnere for skolerne. En skole har et direkte krav om udvidet skolehjemsamarbejde. Alle skoler har principper for arbejdet med obligatoriske elevplaner. Elevplanerne ligger til grund for arbejdet med eleverne og revideres sammen med elever og forældre min. 2 gange årligt. Da skolerne er specialskoler baserer undervisningen sig i høj grad på specialpædagogiske principper, hvor skolerne har forskellige fokusfelter i forhold til den børnegruppe, man rummer. Sammenfatning af det faglige niveau Specialskolernes elever har oftest store faglige og sociale efterslæb. Den megen individuelt tilrettelagte undervisning betyder for Oust Mølle Skolens elever, at ca. 80 % returnerer til den almindelige folkeskole og de fleste til et alderssvarende klassetrin. Der arbejdes ud fra handleplaner med både faglige og personlige mål med inddragelse af elever, forældre og eksterne samarbejdspartnere. De obligatoriske elevplaner danner ligeledes grundlag for arbejdet med eleverne. På Firkløverskolen danner elevplan og faglige mål fundamentet for undervisningen. Der lægges stor vægt på tværfaglige team, og teamsamarbejde på tværs af afdelingerne giver mulighed for fagfaglig sparring. Andelen af elever, der gennemfører afgangsprøver ligger på et højt niveau. Vesterbakkeskolen er en specialskole, hvor eleverne er udviklingshæmmede med varigt nedsat funktionsniveau. Den faglige spredning er meget stor og derfor arbejdes der individuelt med den 36

37 enkelte elev ud fra dennes kompetencer og potentialer. Det faglige niveau og fagmålene fremgår af elevernes individuelle udviklings- og læringsplan. Der arbejdes i tværfaglige teams, hvor man bl.a. via test og pædagogisk observation vurderer elevens faglige niveau. Via fagudvalg vurderes hele tiden processer og faglighed i et specialpædagogisk miljø. Ingen af skolens elever kan tage afgangsprøver. 37

38 Konklusion Den samlede kvalitetsrapport er naturligvis præget af det forhold, at skolerne i skoleåret 2006/07 har arbejdet med udgangspunkt i de tidligere kommuners skolepolitikker. Det betyder, at det kan være vanskeligt at vurdere skolernes resultater i forhold til rammefaktorer og pædagogiske indsatser ud fra et samlet perspektiv. Det er dog Børn og Skoles vurdering, at det samlede materiale giver et restvisende billede af det samlede skolevæsen på væsentlige områder vedr. ressourcer, udvikling, pædagogiske processer og interessefokus. Rammebetingelser og resultater m.v. I forhold til rammebetingelser og elevtal m.v. er det Børn og Skoles vurdering, at andelen af klasser der undervises af lærere med liniefagsuddannelse forsøges højnet i obligatoriske fag som dansk, matematik, engelsk og natur/ teknik. Det er på denne baggrund væsentligt at indlede en dialog med skolerne herom. Grundet store variationer i skolernes gennemsnitlige sygedage og samlede gennemsnitlige antal fraværsdage, er det ligeledes Børn og Skoles vurdering, at de skoler der ligger bemærkelsesværdigt højt i særdeleshed retter et øget fokus på at få dette nedbragt. Ligeledes anser Børn og skole, at der tegner sig et positivt billede af såvel 9. som 10. klasses overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser. Pædagogiske processer Folkeskolerne i Randers Kommune arbejder med evaluering i forskelligt omfang. Det fremgår af nogle skolers beskrivelse, at der er en systematik i arbejdet fra årsplanen med en evalueringsdel til den daglige undervisning med løbende evaluering, arbejdet med portfolio/logbog og videre til arbejdet med elevplanen. Dette betragter Børn og Skole som hensigtsmæssige og gennemskuelige processer og strategier. Det er positivt, at mange skoler i arbejdet med elevplaner inddrager både de faglige, de personlige og sociale kompetencer, således at såvel elever som forældre kan medvirke aktivt og kvalificeret i forhold til fastlæggelse og udmøntning af nye faglige og sociale mål. 38

39 Elevernes inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse synes i mindre grad at fremgå af skolernes beskrivelser, men kan muligvis indgå i lærer/elevsamtaler, og de aftaler disse samtaler resulterer i. Børn og Skole vurderer, at dette område bør have en mere central placering i det pædagogiske arbejde. Forældreinddragelse prioriteres højt på alle skoler. Debataftener og formuleringer af gensidige forventninger til samarbejdet om og ansvaret for elevernes faglige udvikling og trivsel indgår i den sammenhæng. Børn og Skole vurderer, at dette område er helt centralt i folkeskolernes samarbejde med forældrene i forhold til at skabe udviklende rammer for børnene. Endelig vurderer Børn og Skole, at udviklingen af forskellige holddelingsprincipper tilgodeser muligheden for at se på børnenes potentialer bl.a. gennem differentiering. 39

40 Den specialpædagogiske indsats Børn og Skole vurderer, at der er centralt fokus på organiseringen, som giver de fleksible muligheder i specialindsatsen, der er behov for. Det er nødvendigt, at der på specialområdet i særlig grad er etableret forpligtende samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, diverse eksperter m.fl. Samtidig vurderer Børn og Skole, at de it-baserede hjælpemidler kan få en større vægt i de kommende år. Forskning har vist, at der er en række potentialer, som mange elever i særlig grad kan profitere af. Det er målet, at eleverne i specialklasserne deltager så meget som muligt i undervisningen i normalklasserne. Undervisningen er i øvrigt præget af, at faglige krav vægtes, samt at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det er Børn og Skoles vurdering, at der er klare strategier og processer for arbejdet i specialklasserne, hvor der er fokus på elevernes potentialer på såvel det faglige som det sociale område. Det er afgørende for denne elevgruppe, at der er klare og gennemskuelige strukturer for, at eleverne kan udvikle sig. I modtageklasser lægges særlig vægt på, at eleverne efter ca. 3 mdr. skal kunne deltage i timer i en almindelig klasse. Børn og skole vurderer, at denne organisering er hensigtsmæssig for de tosprogede elevers faglige, sociale og identitetsskabende udvikling. Specialskolerne Specialskolerne har samlet set fokus på elevernes faglige, sociale, emotionelle og adfærdsmæssige udvikling. Der udarbejdes individuelle lærings- og udviklingsplaner med fokus på elevernes potentialer. Forældrene betragtes som væsentlige samarbejdspartnere. Det er Børn og Skoles vurdering, at skolerne samlet set har betydeligt fokus på elevernes hele udvikling, enten med henblik på udslusning til mindre indgribende undervisningstilbud eller med henblik på overgang til en form for ungdomsuddannelse efter afsluttet skolegang. Temaer til kvalitetssamtaler Afslutningsvis vil skoleafdelingen efterfølgende gennemføre kvalitetssamtaler med skolerne, dels på baggrund af den enkelte skoles rapport, dels på baggrund af det samlede overblik over skolernes kvalitetsrapporter og dels på baggrund af udviklingsmuligheder. Med afsæt i rapportens oplysninger og konklusioner vil følgende temaer indgå i kvalitetssamtalerne på den enkelte skole. Betydningen af klare principper og strategier for skolens pædagogiske arbejde og udviklingsperspektiver. 40

41 Betydningen af en klar systematik i forhold til indsats-/udviklingsområder, årsplaner, evalueringsplaner, elevplaner og opfølgning. Betydningen af lærernes faglige uddannelse, udvikling og efter-/videreuddannelse set i forhold til høj faglighed. Betydningen af at arbejdet med skoleorganisationens dynamik f.eks. i forhold til fleksibilitet, omstilling, udvikling og inklusion. Betydningen af elevernes inddragelse i undervisningens planlægning m.v. Betydningen af undervisningens differentiering, holddannelse m.v. Betydningen af det psykiske, fysiske og æstetiske arbejds-/undervisningsmiljø for såvel medarbejdere som elever. Betydningen af forældrenes forpligtende inddragelse i samarbejdet med skolen. 41

42 BILAG Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 5 Asferg Der arbejdes seriøst og kvalificeret med det faglige indhold i hverdagen på Asferg Skole. Den enkelte lærer/pædagog stiller individuelle krav til eleverne, har forventninger til og ambitioner for eleven. Der arbejdes med bevidstheden om elevernes forskellige læringsstile og forskellige evaluerings-metoder og redskaber. Der er en høj grad af samarbejde i klasseteam, hvor alle bidrager respektfuldt til den fælles opgave, at præstere god og effektfuld undervisning til alle skolens elever. Nationale test og forskellige faglige test viser et stort fagligt udbytte af undervisningen på Asferg Skole. Skolen er basisskole for overbygningen i Fårup. Det er Asferg Skoles ry og rygte, at eleverne også fagligt sagtens kan begå sig på overbygningsskolen. Da den specialpædagogiske bistand til elever med særlige behov varetages af lærere med liniefag eller tilsvarende uddannelse i specialundervisning, mener vi at også denne undervisning kvalificeres bedst muligt. Også i denne forbindelse er der i det daglige arbejde tæt kontakt mellem klassens respektive faglærere og specialundervisningslæreren. En overskuelig skolestørrelse hvor alle kender alle, hvor trygheden skaber grobund for læring og hvor faglige ambitioner og kvalitet i den daglige undervisning, understøttes af pæne klassestørrelser og fornuftige tildelingsmodeller. Dagligdagens pædagogiske opgaver ses som udfordringer. Et udviklingsparat personale, der ser muligheder i stedet for begrænsninger mod fokus på den enkelte elevs mod på og lyst til både at lære og være. Assentoft Assentoftskolens faglige niveau må betragtes som værende tilfredsstillende på baggrund af de beskrevne rammebetingelser. Skolen har det vejledende timetal i alle fag og på alle årgange. Skolens karakter gennemsnit ligger på niveau med landsgennemsnittet. De pædagogiske processer der udarbejdes og videre udvikles tager sit afsæt i skolens hverdag og den ministerielle styring. De pædagogiske processer og arbejde styrkes gennem skolens struktur. Skolen er afdelingsopdelt med medstyrende årgangsteam. Vi har brugt vores mangeårige erfaringer fra specialundervisningen til at udarbejde vores nuværende tiltag indenfor området. Den socialpædagogiske bistand er styret af de økonomiske rammer der tildeles skolen og kunne være bedre med yderligere midler. De få elever der er på skolen der har dansk som andetsprog, får tildelt støttetimer og bistand efter kommunens beslutning om tildeling. Vi har gode erfaringer med disse elevers tilegnelse af faglig udbytte og sociale inkludering. Bjerregrav Den sammenfattede helhedsvurdering med vægt på: 1. specialpædagogisk bistand inklusion er ikke en overskrift, men en realitet, idet vi arbejder med at udvikle undervisningstilbud til de enkeltintegrerede elever (specialklasseelever), bestående af både undervisning i elevens egen klasse samt på et lille fleksibelt hold svarende til ca. halvdelen af de ugentlige lektioner; dette gøres forudsat, at eleven vurderes at være socialt integreret i klassen og i det lokale netværk (sportsklubber m.m.) 42

43 Endvidere er den specialpædagogiske bistand profylaktisk gennem læselæreropgaver, systematisk læse-stavetest, LUS m.v. og tillige gennem en tidlig IT indsats til meget læsesvage og ordblinde elever. Indsatsen er generel og fleksibel og gives i perioder rettet mod grupper i klassen. Undervisning i dansk som andetsprog gives ligeledes fleksibelt, parvis og periodisk i samarbejde med klasselæreren. Vurderingen af 2. kvaliteten i det faglige niveau og udviklingen heraf synes at hænge sammen med den indsats og det fokus, som skolen har på området, på fornyelse af faglighedsbegrebet og didaktikken. Denne proces sker gennem flere vinkler. De gode resultater der nås, både hvad angår glæden for lærere og elever (lavt sygefravær) ved at gå i skole, 9. klassernes gennemsnitskarakterer i fagene samt hvad angår de 100%, der går videre efter endt 9. klasse i ungdomsuddannelserne, ser samlet i høj grad ud til både at handle om lærernes engagement og deres interesse i at efter- og videreuddanne sig og den anerkendelse, de møder i skolen, i fagteams og blandt forældrene. Lærernes pædagogiske og faglige engagement, de nye medier og IT i undervisningen, er noget, der medvirker til at forny og gennemgå egen undervisning og elevernes læring med nye briller, hvilket giver helt andre dimensioner. Blicherskolen Forholdet mellem antal elever pr. klasse (23,15) og antal elever pr. lærer (12,5). At vi har så forholdsvis få elever pr. lærer skyldes flere ting: I Purhus kommune havde vi en deltimetildeling, der tilgodeså klasser med mange elever. Vi fik eksempelvis til en 5.klasse med 26 elever tildelt 15,25 deletimer, til 28 17,2 deletimer. Det har betydet, at vi i høj grad har kunnet gennemføre en differentieret undervisning, selv om vi har så mange elever i klasserne. Det er et forhold, der har ændret sig i negativ retning med tildelingen i 2007/08, hvor der er hhv. 5,4 og 7,2 deletimer. I Purhus normerede vi en del af vikarmidlerne på Blicherskolen (2 stillinger). Vi har flere lærere ansat, der ikke varetager et fuldt undervisningstimetal, f.eks. personer med aldersreduktion, skolevejleder, skolebibliotekarer, kredsstyrelsesmedlem og kredsformand. Antal elever pr. computer med netopkobling. Det aktuelle tal 4,4 er et udtryk for, at Purhus kommune havde afsat er særskilt beløb til forbedring af IT-standarden på skolerne. Herudover har vi selv købt enkelte computere og smartboard til 4. og 5. klasserne. Gennemførte timer i % ca. 99%. Vi har ikke et eksakt tal på antal gennemførte timer; men vi har meget få aflyste timer p.gr.a. en god tildeling til vikartimer i Purhus kommune. Liniefagsuddannede lærere. I tabellen er kun angivet de lærere, der har en liniefagsuddannelse; men det betyder ikke, at de lærere, der ikke har liniefag, ikke er kvalificerede dertil. Læreruddannelsen har ændret sig meget gennem tiden. For få år siden tog alle lærere en eksamen, der kvalificerede dem til at undervise i dansk, matematik, kristendom og 3 kreative fag i klasse. Flere af de lærere har efterfølgende taget mange kurser og har en stor erfaring, så de er fuldt ud kvalificerede til at undervise i fagene - også i overbygningen. De senere år har vi ansat mange nyuddannede lærere med 4 liniefag det kan ses på statistikken. I de kommende år forventer vi, flere af vores lærere skal have en linieuddannelse i natur/teknik og eventuelt også efteruddanne flere lærere i specialundervisning. 43

44 Begrænsningen i mulighederne for at videreuddanne lærere ligger i tildelingen af timer til efteruddannelse og i kursusmidlerne. Bemærkninger til 8, Pædagogiske processer: På Blicherskolen lægger vi vægt på at have et højt fagligt niveau. Det er en del af vores målsætning. Vi udarbejder hvert år en skriftlig handleplan på baggrund af den evaluering, der er lavet af tidligere års handleplaner og de udefra kommende krav. Planen bliver udarbejdet i samarbejde med alle skolens lærere og skolebestyrelsen. Den særlige indsats/udviklingsområder i 2006/07 var: Et udviklingstema for skolen som helhed: Evalueringskulturen. Styrkelse af fagligheden: Hvordan bliver eleverne bedre læsere? Engelsk. Udvikling af IT-området. Udvikling af PSC. Fokus på et tæt forpligtende skole/hjemsamarbejde Udarbejdelse af en sundhedspolitik. Den internationale dimension i undervisningen. Lærerrollen: Den vanskelige forældresamtale Konflikthåndtering. Udvikling af specialundervisningen. Nedenstående vil jeg kort beskrive indholdet og udbyttet af arbejdet med udvalgte fokusområder en mere detaljeret beskrivelse kan læses i vedlagte bilag: Handleplan og Handleplan Evalueringskulturen: Vi har arbejdet med bevidstgørelsen og synliggørelsen af, hvilke evalueringsformer vi bruger på Blicherskolen i forhold til: Den summative evaluering, der måler effekten af en given indsats, f.eks. undervisningen (test) Den formative evaluering har et indlærings- og udviklingssigte. Fokus er på udviklingsprocessen hos eleven; men samtidig sættes fokus på undervisningens organisering og metoder. I udviklingsarbejdet lagde vi vægt på, at vi fik et fælles fundament og ejerskab til produktet. Derfor udarbejdede vi et forløb, hvor der var en vekselvirkning af foredrag og drøftelse. Resultatet var, at vi fik udarbejdet retningslinier for Elevevaluering på Blicherskolen se bilag. Der var stort engagement omkring forløbet, og vi har besluttet at arbejde videre med evaluering i det kommende skoleår for at blive endnu bedre. I det kommende skoleår skal vi arbejde med dokumentationsnotatet til sikring af elevplanen og indarbejdelse af portefølje i alle fag. Det er min klare vurdering, at vi er blevet bedre til at evaluere systematisk og bruge evalueringen fremadrettet. Der er ingen tvivl om, at de udefra kommende krav om evaluering har sat mere skub i processen; men der er en risiko for, at oplevelsen af kontrol kan hæmme motivationen hos lærerne (og ledelsen) på skolerne. Her ligger der i høj grad en ledelsesmæssig udfordring! 44

45 Styrkelse af fagligheden er et fast punkt på vores handleplan. Hvert år beslutter vi ud fra evalueringen i fagteamene - hvilke fag eller temaer, der skal sættes fokus på i det kommende år, og hvordan. I 1006/07 var det: Læsning Hvordan sikrer vi, at eleverne bliver bedre læsere i hele skoleforløbet? Udvikling af nye metoder til undervisning i læsning har vi arbejdet med i mange år. I Purhus tog skoleledergruppen initiativ til, at vi fik ansat en læsekonsulent for 7 år siden, og det blev starten på en systematisk udvikling af læseundervisningen. Resultatet var en mærkbar stigning i elevernes læsefærdigheder i klasse en stigning fra 56% (der er landsgennemsnittet) til omkring 80% sikre læsere. Samtidig har vi haft fokus på IT-kompenseret undervisning og deltaget i et udviklingsprojekt under undervisningsministeriet. Det betyder, at mange elever nu bruger IT som kompenserende redskab både i skolen og derhjemme. Det er et område, vi stadig er meget optaget af at udvikle; men hvor ressourcerne betyder meget, både til lærertimer og hardware/software. I 2006/07 satte vi fokus på faglig læsning i klasse. Vi har udarbejdet en Læsepolitik (se bilag) for hele skoleforløbet, arbejdet med overgange i dansk fra afdeling 1 til 2, og næste år arbejdes med overgang fra afdeling 2 til 3. I 2007/08 vil vi sætte fokus på: De nye prøvefag Tysk. IT har været et udviklingsområde gennem mange år både kommunalt og her på skolen. Vi har haft et tæt samarbejde med kommunens IT-vejleder og derved udviklet brugen af IT i undervisningen. Vi har vægtet lærernes efteruddannelse højt i en periode på 3 år til alle skolens lærere Det pædagogiske IT-kørekort. Vi vægter stadig efteruddannelse i IT højt. Det har betydet, at IT indgår som en naturlig del af undervisningen. Vi har modtaget midler fra Undervisningsministeriet, så i dag har eleverne i 3., 4. og 5. klasserne bærbare computere i klasserne (2 elever om én maskine). Vi har endvidere indkøbt en del bærbare Computere til udlån på skolen. Det er en stor succes. I 2006/07 købte vi smartboard til 4. og 5. klasserne og naturfagslokalerne. Planen er, at vi i løbet af de næste 3 år vil købe smartboard til alle skolens klasser. Smartboardet og de bærbare computere giver nogle nye og spændende muligheder for at lave en bedre faglig undervisning. Udvikling af PSC. PSC (biblioteket) er et vigtigt omdrejningspunkt for undervisningen. Vi har et veludstyret PSC med engagerede medarbejdere, der på alle måder gør, hvad de kan, for at sørge for de rette undervisningsmidler. De udarbejder hvert år en plan over tilbudene på PSC og formidler dagligt information på LærerIntra angående nye undervisningsmidler, tilbud om kurser eller spændende konkurrencer o. lign. Vi tilstræber, at PSC har åbent næsten hele undervisningstiden. Det kunne vi 2006/07; men der er en nedgang i åbningstiden med bemanding i 2007/08 på grund af den dårligere tildeling af skoletid. Det vil betyde en forringelse af serviceniveauet. Et tæt og forpligtende skole/hjemsamarbejde. Skole/hjemsamarbejdet er et tilbagevendende indsatsområde, da det er af stor vigtighed for elevernes faglige udvikling og trivsel og for lærernes arbejdsmiljø. Vi har i 2005/06 og 2006/07 deltaget i et udviklingsarbejde under Undervisningsministeriet En skole i bevægelse. Vi fik kr. til at udvikle skole/hjemsamarbejdet. Vi har: lavet en brugerundersøgelse (BIKVA = BrugerInddragelse i KVAlitetsundersøgelse) afholdt kurser i Den vanskelige samtale og i Relationskompetencer 45

46 afholdt kursus i Konflikthåndtering (v/kempler Instituttet) for forældre og lærere/pædagoger udarbejdet en Trivselsfolder og en Mobbefolder udvidet antallet af forældremøder fra ét til nu to møder årligt det andet møde handler om at lave skriftlige forældreaftaler. I en tid, hvor kravene fra forældrene til skolen bliver større, er det vigtigt med klare retningslinier om, hvordan vi bedst samarbejder. Disse aftaler fungerer kun, hvis de er udarbejdet i fællesskab og er kendt af alle. Derfor har vi gjort en stor indsats på dette område, og vi oplever overvejende tilfredshed blandt forældrene. Udarbejdelse af en sundhedspolitik. Én af skolebestyrelsens mærkesager er, at vi på skolen har en sundhedspolitik. Det betyder, at vi har et sortiment i vores boder, der er sunde og fedtfattige. Vi har en frugtordning, så eleverne kan købe frugt hver dag, og vi tilbyder, at eleverne kan købe mad 2 gange om ugen. Skolebestyrelsen vil forsøge at påvirke politikerne til at etablere en kantineordning på skolen. For at det kan lade sig gøre, skal skolen have tilført ressourcer. Vi har fået tilskud fra Sundhedsstyrelsen til at give alle børn et stk. gratis frugt om dagen i september og oktober måned Den internationale dimension i undervisningen. Blicherskolen blev i 2006/07 godkendt af EU til deltagelse i et projekt: Comenius-partnerskab. Det betyder, at vi igen kan få støtte til et 3-årigt undervisningsprojekt, hvor vi samarbejder om planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb med skoler i Norge, Tyskland, Tjekkiet og Slovakiet. I november 2006 havde vi besøg af lærere og elever fra partnerlandene her på skolen. I de kommende år skal koordinator, skoleleder og 4 elever besøge de andre lande og planlægge nye forløb. Det er anden gang, vi deltager i et 3-årigt projekt. Formålet er, at det skal medvirke til at styrke elevernes internationale forståelse og deres engelskkundskaber, da arbejdssproget er engelsk. Udvikling af specialundervisning, specialklasserne og dansk som 2. sprog. Specialundervisning er et område, vi har haft konstant opmærksomhed på gennem de 10 år, jeg har været leder på Blicherskolen. Vi har altid været meget optaget af at finde frem til måder at arbejde forebyggende og foregribende, men også at finde frem til nye metoder til at hjælpe de elever, der har svært ved at læse. Vores specialundervisningskoordinator har i samarbejde med de øvrige specialundervisningslærere udarbejdet en beskrivelse af specialundervisningen på Blicherskolen og en evaluering af 2006/07. Den er vedlagt som bilag. Jeg mener, at det, der er med til at give den gode kvalitet i specialundervisningen på Blicherskolen, er (ikke prioriteret rækkefølge): at vi har nogle engagerede og dygtige lærere, der samarbejder om udviklingen af området i et team at der er et tæt samarbejde mellem specialundervisningslærerne og barnets faglærere og en vilje til at rumme børn med vanskeligheder både af social og faglig karakter at der udarbejdes handleplan på den enkelte elev at vi har haft et godt og tæt samarbejde med læsekonsulenten og PPR (med vores nuværende psykolog) at vi har en tydelig procedure for afdækning af elever med særlige behov at der bliver brugt ressourcer på efteruddannelse af specialundervisningslærerne at vi har gode materialer og mulighed for at bruge IT-støtte at vi har nok ressourcer til at iværksætte den fornødne undervisning, herunder også timer til enkeltintegrerede at vi har en meget dygtig og engageret koordinator, der har overblikket over anvendelse af ressourcerne, lægger skema, er teamleder for specialundervisningsgruppen, sørger 46

47 for at elevjournalerne er i orden, følger op på aftaler, giver sparring til kollegerne og samarbejder tæt med skolelederen. Vi er meget spændte på, hvordan mulighederne på specialundervisningsområdet bliver fremover. Vi håber at der vil blive mulighed for faglig sparring med en læsekonsulent at den nye konstruktion i PPR vil komme ti at fungere godt at der stadig vil være nok timer til både den forebyggende og indgribende indsats at der også fremover vil blive mulighed for ekstra timer til enkeltintegrerede at de børn, der har brug for det, stadig kan få et specialklassetilbud. Specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. I vedlagte bilag er givet en udførlig beskrivelse. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at vi på Blicherskolen har et godt tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Tilbudet gælder alle kommunens elever. Eleverne trives og udvikler sig i klassen, fordi de mødes med faglige krav, de kan leve op til. De deltager i fælles arrangementer og indgår i det sociale liv på skolen. Flere af dem har kammerater i normalklasserne. Enkelte elever modtager undervisning i et enkelt fag i normalklassen. De deltager ofte i ekskursionerne med normalklassen. Lærerne har et tæt samarbejde med kurator om udskoling af eleverne, og der er et tæt forældresamarbejde. I forbindelse med kommunesammenlægningen har vi fra august 2007 kun 2 specialklasser med før 3. Klasserne er nu normeret til 9 elever. Det er lige i overkanten. 7 er et mere passende antal, da det er elever, der kræver individuel støtte. Undervisning i dansk som 2. sprog. Vi har på Blicherskolen 13 elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog. Eleverne er fra Bosnien, Kosovo/Albanien, Afghanistan og Congo. Da vi for ca. 10 år siden fik de første 2- sprogede elever, foregik undervisningen i en modtageklasse på skolen, indtil eleverne gradvist blev sluset ud i klasserne for derefter at få støtte på klassen eller uden for undervisningstiden. Tildelingen er ca. 1½ time pr elev og 5 timer pr. elev til to elever, som har indlæringsvanskeligheder. Der er et tæt samarbejde mellem faglærere og 2. sprogslærere, og eleverne udvikler sig godt fagligt. Alle 2-sprogede, der hidtil har forladt skolen, har taget afgangsprøve efter 9. klasse og har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Fårup Skole Skolen har på danskområdet et højt fagligt niveau. Indskolingen har i gennemsnit ikke under 80% gode læsere. I overbygningen viser prøverne, at eleverne klarer sig fint. At 80 % er gode læsere skyldes dels vores indskolingsmodel, dels den forebyggende specialpædagogiske bistand i form af skriveleg og sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen og vores læselærerprogram i klasse og det tætte samarbejde om læsning med forældrene i hele indskolingen. Den it-støttede undervisning ser også ud til at støtte nogle af de svage læsere, så de kan blive i klasserne og kan tage deres afgangsprøver. De centralt stillede tests er gennemført, når det kunne lade sig gøre med tilfredsstillende til meget tilfredsstillende resultater. Skolen har indtil 1. august haft mange deletimer, der har været brugt til støttetimer, holddannelse og to-lærerordninger. F. eks. har vi i perioder haft kønsopdelt fysik og danskundervisning med særdeles gode resultater. 3. klasserne har som it klasser til fulde levet op til vores It-handleplan med en afsmitning til de øvrige klasser til følge. Vi har haft smartboards i en og begge 7. klasserne. Undervisningen er blevet mere varieret, men vi kan ikke endnu se, om det har haft indflydelse på resultaterne. Vores ombygning af fløjen for de ældste elever, har helt klart givet dem et bedre undervisningsmiljø, der har givet dem mulighed for at kunne arbejde uden for klasserne. Derved har lærerne kunnet varie- 47

48 re undervisningsstrukturen mere med mere motiverede elever til følge. Vores faglokaler er også relativt nye. F. eks. i fysik har vi kunnet mærke en stor ændring i elevernes motivation og interesse for faget. Gjerlev-Enslev Skole Vi har på skolen meget fokus på, at den enkelte elev trives i skolen som en forudsætning for læringsprocessen. Det faglige niveau skønnes at være på niveau eller højere end landsgennemsnittet. Det skal bemærkes at vi på skolen har forholdsvis mange elever med særlige behov (enkeltintegrerede). De fleste af disse elever deltager i faglige test på lige fod med de øvrige elever. Vi har ikke (endnu) vedtaget principper for den specialpædagogiske bistand. Specialundervisningen tilrettelægges i samråd med ledelsen, og vi har meget fokus på den enkelte elevs behov og forudsætninger. En gennemsnitlig klassekvotient på ca. 17,5 samt gode lokalemæssige forhold skønnes at have en positiv indflydelse på læreprocessen. Der henvises i øvrigt til ovenstående testresultater. Grønhøjskolen Sammenfattende kan de faglige niveau på Grønhøjskolen beskrives som tilfredsstillende. Vores resultater vil generelt ligge omkring en middel-akse. Den pædagogiske udfordring har ligget på nedenstående områder: På næsten alle årgange er der nogle få elever, der har store faglige vanskeligheder både af specifik og generel karakter. Vi har mange elever, der af forskellige årsager ikke får lavet deres hjemmearbejde. Vi har derfor brugt en del ressourcer i etablering af lektieklubber i indskoling og mellemgruppe, samt lektievalgfag i overbygningen. Disse lektieklubber har været velbesøgte. Vi har i vores udskoling et stort arbejde i at fastholde gode arbejdsvaner, der er opnået gennem indskolingen og mellemgruppen. Vi har defineret vores udskolingsgruppe som klassetrinnene klasse. I 8. klasse modtages elever fra Gjerlev Skole. Dette er absolut ikke i sig selv et problem, men det kan være svært at fastholde kontinuiteten og samarbejdet mellem lærergrupperne på de to skoler er af stor nødvendighed og bør udbygges. I de store fag har vi ingen problemer med at dække fagene med liniefagsuddannede lærere. Vi har på dette felt problemer omkring de små fag på det naturvidenskabelige område. Vi har uddannede lærere på området, men det giver store belastninger for den enkelte lærer at undervise i disse fag i mange klasser, så derfor har vi været nødt til at gå på kompromis. I erkendelse af at opgaven på det specialpædagogiske område gennem årene er blevet mere omfattende og mere kompleks, etablerede vi i 2006/07 et ressourcecenter. Ressourcecentret er omfattet af specialcentret, sprogstøttecentret og AKT-indsatsen. Formålet med arbejdet i ressourcecentret (mødeforum) er at sikre, at indsatsen altid målrettes og anvendes hvor der er størst brug for indsatsen. Alle ressourcer bliver anvendt fleksibelt. Specielt har der været fokuseret på AKT området. Vi har for hvert år forøget ressourcerne på dette område både fordi der i vores område er mange familier og dermed børn, der har brug for den hjælp, vore AKT-lærere kan give og fordi indsatsen mærkbart har skabt bedre arbejdsvilkår i klasserne. Med udgangspunkt i det pædagogiske personales besvarelser vedr. evaluering og holddannelse kan det konstateres, at evaluering og holddannelse anvendes af alle, men meget forskelligt. Det vil helt givet føre til en øget fokusering på skolen på disse punkter. Der vil overordnet blive arbejdet 48

49 med principper for evaluering og holddannelse og samtlige afdelinger vil i praksis afprøve forskellige muligheder. Hadsundvejens Skole Skolen har et højt fagligt niveau, hvor den enkelte elev er i fokus. Skolen har været heldig i sin rekruttering og lærerstaben har en god alders- og kønsmæssig fordeling. Næsten alle klasser undervises af liniefagsuddannede lærere eller lærere med andre kvalifikationer såsom efteruddannelse eller erfaringer fra andre erhverv. De få steder, hvor klasserne ikke undervises af førnævnte lærergrupper, støttes underviserne fagligt af fagudviklingsteam eller fagtutorer. Skolen har af faglige og økonomiske grunde endnu ingen selvstyrende team, men underviser i stedet mere og mere efter holddelingsprincipper. I holddelingsperioderne deltager lærere fra skolens ressourcecenter. Skolen er løst afdelingsopdelt, hvilket betyder at der i løbet af skoleåret finder et fagligt samarbejde sted på tværs af klasserne i afdelingen. Lærerne er tilknyttet den afdeling, hvor hovedparten af deres undervisningsforpligtigelse finder sted. Midlerne til den specialpædagogiske bistand er placeret i skolens ressourcecenter. Centrets koordinator udarbejder i samarbejde med skoleledelsen løbende planer for anvendelsen af centrets ressourcer ud fra forslag fra PPR og ønsker fra lærerteam. Centeret deltager aktivt i holddelingsforløb både som undervisere for hold af fagligt svage elever men også som støtte for 2 sprogs elever. Skolen er multietnisk med elever fra mange kulturer. Disse elever er velintegrerede og har for de flestes vedkommende ikke yderligere behov for støtte. Hadsundvejens Skole er placeret i Randers midtby og skoledistriktet er efter de vedtagne sociale kriterier vurderet som næstmest belastet. Skolens elever har brug for rammer og tryghed. Den gennemsnitlige klassestørrelse er forholdsvis lav i forhold til kommunens øvrige skoler. Klassestørrelserne er imidlertid en væsentlig faktor når skolens succes med inkludering og integrering vurderes. Hadsundvejens Skole er velforsynet med It hardware som software. It indgår som en naturlig del af undervisningen. Skolen er ligeledes JPCK-skole. En del af skolens lærere har i 2006 deltaget i It-rygsæk-kursusvirksomhed for bedre at kunne understøtte elever med læse-/stave problemer. Hald-Kærby Skole Da skolen kun har elever fra 0. til 7. klasse har skolens elever ikke deltaget i afgangsprøver. Det kan derfor være svært at komme med en objektiv vurdering af skolens faglige niveau. Det er min opfattelse, at skolens faglige niveau er i orden. Vurderingen bygger på de interne tests, skolen gennemfører. Der er selvfølgelig udsving fra klasse til klasse. Det vil altid være store statistiske udsving, når elevgrundlaget er af vores størrelse. Der er de senere år øget fokus på elevernes resultater, og der sker en større grad af evaluering. Dette fokus har øget det opmærksomheden på det faglige niveau. Havndal Skole Havndal skole er en velfungerende skole med et godt undervisnings- og læringsmiljø. Skolen tilstræber et højt fagligt niveau, hvor hver enkelt elev udfordres og udvikles. Skolen arbejder afdelingsopdelt med selvstyrende lærerteams. Dette gør, at alle elever i en afdeling er i kontakt med relativt få voksne, der således har et indgående kendskab til elevernes faglige niveau og sociale behov. (Der udarbejdes elevplaner) 49

50 I skoleåret 06/07 har skolen med stor succes haft særligt fokus på læsning. Det er bl. a. sket via læseuger for hele skolen (Disse gentages i indeværende skoleår). Desuden tilbyder vi løbende eleverne læse/matematik-kurser af kortere eller længere varighed uden for alm. undervisning. Det samme gælder lektiecafé-tilbudet. Alle elever, der af PPR er visiteret til specialundervisning får i samarbejde med dansk/mat.-læreren og PPR tildelt lektioner forlods. Støtte i klassen. Hobrovejens Skole Hobrovejens Skole har et meget højt fagligt ambitionsniveau. Lærernes arbejdsopgave er koncentreret om eleverne og undervisningen. For ikke at miste faglig kapacitet er lærerne ikke låst på bestemte årgange eller afdelinger, selv om vi arbejder meget i afdelinger. Vi prioriterer højt, at lærerne underviser i det, de er bedst til. Undervisningen tager udgangspunkt i et fast grundskema og lærerne skal ikke bruge tid på eksempelvis at booke faglokaler. Der planlægges meget i klasseteam, faglige teams og i afdelingsteams. Den specialpædagogiske bistand er meget velfungerende. Takket være grundig visitation på konferencen og den udarbejdede udviklingsplan er indsatsen meget målrettet. Det daglige arbejde ledes af en koordinator, som står for alle aftaler og koordinering af indsatsen for den enkelte elev, hvad enten det drejer sig om læseløft, social træning, støtte ved hjælp af specielle computerprogrammer eller anden faglig støtte. Hobrovejens skole har udover specialuddannet personale, uddannet to læsevejledere, 2 akt-lærere og desuden har en lærer fra specialteamet haft særlig fokus på at dygtiggøre sig i, hvordan computerprogrammer kan være til daglig hjælp for læsesvage elever. Fordi vi har tilknyttet en fremmedsprogslærer en dag om ugen, ved eleverne, at de fast får besøg af vedkommende og herved har mulighed for hjælp med deres specielle problemer. På Hobrovejens skole har en stor del af eleverne brug for særlig opmærksomhed, men vi mener at vi meget tidligt i deres skolegang har fokus på deres behov og sætter stærk ind med støtte i videst muligt omfang. Gennem undervisningsdifferentiering og i holdtimerne ikke mindst i udskolingen, er det os magtpåliggende, at også de meget dygtige elever får særlige udfordringer. I test og ved afgangsprøver klarer vores elever sig pænt i forhold til landsgennemsnittet, også selv om en del af eleverne har haft brug for en eller anden form for støtte i løbet af deres skolegang. Skole/hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i de i forvejen udarbejdede elevplaner udfærdiget i et samarbejdet i et samarbejde mellem elever, lærere og pædagoger. Hornbæk Skole Skolen har som erklæret mål at have en høj faglig profil. Samlet set er skolens faglige niveau over middel (mellem 7,9 og 8,6) Endvidere er der god overensstemmelse mellem de afgivne standpunktskarakterer og de opnåede prøvekarakterer. Korshøjskolen Undervisning er en kompleks størrelse. Det gælder ligeledes sammenhængen mellem den undervisning eleverne modtager og resultaterne heraf både hvad angår fagligt niveau og elevernes personlige alsidige udvikling. Set i forhold til de parametre, der har betydning for elevernes faglige 50

51 udbytte af undervisningen, er det generelle faglige niveau tilfredsstillende. Denne vurdering skal ses på baggrund dels nogle kvantitative dels nogle kvalitative overvejelser. Skolebestyrelsen har lagt afgørende vægt på, at eleverne tildeles ministeriets vejledende timetal i de enkelte fag. Det har imidlertid fået den konsekvens at ressourcen til holddeling og specialpædagogisk bistand ikke har et tilfredsstillende niveau med den nuværende ressourcetildeling. Forøgelsen af lærernes undervisningsprocent har betydet, at det er blevet vanskeligere at kvalificere de interne pædagogiske processer og tilgodese særlige udviklingsområder. Hvis den kvalitative udvikling af skolen skal tilgodeses skal der tilføres flere ressourcer til personalets efter- og videreuddannelse og skoleledelse. En styrkelse af skoleledelse er en forudsætning for at sikre sammenhæng mellem mål og praksis. De opnåede resultater ved folkeskolens afgangsprøver har været præget af den sædvanlige tilfældighed fra år til år, men samtidig af et meget kaotisk og utilfredsstillende forløb vedr. ny lovgivning på området. Kristrup Skole På Kristrup Skole har vi mange bolde i luften, de væsentligste indsatsområder er: En faglig stærk skole og IT-udvikling IT-udvikling Det er et krav til lærere der nyansættes på Kristrup Skole at de har et pædagogisk IT-kørekort/ at de er indstillet snarest at få det. Endvidere er der løbende specifikke IT-kurser på skolen varetaget af egne skolens egne lærere. Lærerintra og elevintra er en naturlig del af den daglige undervisning Kristrup Skole har i de seneste 3 år været ENIS-skole (ENIS= Europæisk Netværk af Innovative Skoler). Kristrup Skole er udnævnt sammen med 50 andre folkeskoler til at formidle best practise om integration af IT i undervisningen. Som ENIS-skole har vi forpligtiget os til at udbrede det gode budskab. Kristrup Skoles lærere bruges således som vejledere på mange skoler i brugen af IT. Læs mere om ENIS-projektet på Skolen har mange engagerede lærere som har bidraget til skolen IT-udvikling, se nogle få beskrivelser: Arbejdsrummet som kulturformidler: Engelskrum: ringsplatforme/engelskrummet%20som%20udvikling.ppt En faglig stærk skole 1. En styrket læseindsats 2. Naturfagsudvikling 3. Praktikskole 4. Skolens ressourcecenter En styrket læseindsats 51

52 Kristrup Skole har gode resultater på læse/staveområdet, over landsgennemsnittet. Dette kan ses som resultat af et mangeårigt fokus på dette område. I indeværende skoleår afslutter vi et 3-årigt uddannelsesforløb vedr. læsning. Skolen har arbejdet med LUS-systemet og har uddannet læsevejledere. Der er således en fælles systematisk læseindsats. Naturfagsudvikling Kristrup Skole har de sidste 3 år haft udviklings- og uddannelsesforløb på naturfagsområdet. Se seneste udvikling på bilaget Kristrupskolen for fremtiden. Praktikskole Kristrup Skole har de seneste 5 år været praktikskole for Århus Dag-og Aftenseminarium. Vi er senest udvalgt til partnerskole for JCVU. Her kommer lærernes didaktiske arbejde i fokus, mødet med de studerende kvalificerer den daglige undervisning. Skolen har løbende udviklings-og uddannelsesførløb på praktikområdet. Den specialpædagogiske bistand Minicenteret blev etableret for 5 år siden, udviklede sig gradvist til skolens AKT-team. Teamet fungerer såvel i hjemklasser som i AKT-teamets lokale. Teamet yder bistand til elever og rådgivning til kolleger. Ressoursecenteret har været førende med IT-støttet specialundervisning. Se bilag: Kan du læse med ørerne. De kommende år bliver skolens væsentligste indsatsråde indførelse af LP-modellen. En metode der højner det faglige niveau markant, samtidig med at trivslen for elever og personale højnes. Langå Skole Den typiske klasse er velfungerende og der arbejdes i alle klasser seriøst på at videreudvikle et trygt og dynamisk læringsmiljø, således at den enkelte elev får det optimale udbytte af undervisningen og opnår de resultater, evnerne tillader. Den specialpædagogiske bistand er præget af reducerede ressourcer, hvilket bl.a. betyder, at enkelte klassers undervisning ikke har kunnet leve helt op til ambitionen om optimal indlæring for alle. Munkholmskolen Skolen er i overvejende grad præget af velfungerende klasser, hvor der til stadighed arbejdes på at opnå et højt fagligt niveau i alle fag. Den specialpædagogiske bistand er reduceret i forhold til tidligere, og dette har følgende konsekvenser: 1. Elever med specialpædagogiske behov har ikke fået det optimale tilbud. 2. I nogle klasser har enkelte elever med specialpædagogiske behov tiltrukket sig så meget af lærerens opmærksomhed, at de øvrige elever i klassen ikke har fået den optimale undervisning. Nyvangsskolen Den specialpædagogiske bistand både i faglig vejledning/undervisning og AKT vejledning er en forudsætning for at imødekomme det faglige niveau i trinmål samt afgangsprøverne.. Skolen har et øget fokus på læsning i alle fag i den generelle undervisning, hvilket er en afgørende faktor i forhold afgangsprøverne, som i højere og højere grad fordrer den gode både tekniske og indholdsrelaterede læsefærdighed. Skolens fokus på undervisning af tosprogede i lektiecafe er en nødvendighed på en skole med tosprogede. Denne specialforanstaltning har været medvirkende til den høje procent i forhold til at aflægge afgangsprøve samt videreforløb i en ungdomsuddannelse. 52

53 At målrette den specialpædagogiske indsats på de 4 områder ( fagundervisning, AKT vejledning, tosprogsundervisning samt læseudvikling) som supplering til den almindelige undervisning er medvirkende til den generelle faglige udvikling på skolen. Nørrevangsskolen Når det i materialet ser ud til at faglærerne er en mangelvare i ca. halvdelen af de læste timer på Nørrevangsskolen er det ikke nødvendigvis helt korrekt. Vi har mange lærere der har undervist i fagene i mange år og som har en relevant længerevarende lærerhøjskole uddannelse. Billedet er således ikke helt korrekt. Skolen har dog mangler på geografi og biologi i overbygningen. Der er i 10. klassecenteret en meget høj grad af faglighed. Her indgår for det meste liniefagsuddannede og hvor det ikke er tilfældet er det lærere der har undervist i mange år i faget. Der er ikke beskrevet nogle evalueringsmodeller som dem skolen skal bruge. Der foretages megen evaluering i form af portefølje mapper, logbøger, tests, prøver. Generelt går det fra indskolingen og op til udskolingen fra de blødere evalueringsformer (portefølje), til de mere hårde og konkrete (test). Vi vil inden næste indrapportering have en status på hvilke evalueringsformer der forefindes og på hvilke fag der foretages denne evaluering. Dette vil også give sig udslag i de elevplaner som alle elever skal have udleveret. Disse elevplaner har ikke fundet deres endelige form på Nørrevangsskolen. Det er et indsatsområde for skolen i år. Vi har dog i den forebyggende specialundervisning et meget nøje kendskab til den enkelte elevs niveau i forhold til læsning, stavning og matematik. Testningen er foretaget på alle elever. Ud fra resultater vejledes forældre og elever så indlæringen for den enkelte kan blive så optimal som muligt. Alt i alt mener vi at løfte ansvaret i forhold til fagligheden i langt de fleste fag og klassetrin. Fagligheden hos os er også at kunne være skole og lærer i et socialt belastet område. At kunne gøre en forskel i forhold til at nogle, heldigvis et fåtal, af børn på Nørrevangsskolen, som har et endog meget svært liv uden for skolen og tit fører disse konflikter med sig ind på skolen. Det kræver en høj grad af inklusion, det at møde disse børn hvor de er, men også en fortsat diskussion af hvornår det går ud over helheden, de mange børn. Inklusionen har en grænse, men den er vid her på skolen. Rismølleskolen Skolens elevgrundlag afspejler tydelig skoledistriktets sammensætning, med et område med forholdsvis mange socialt stærkt belastede familier. Det bevirker, at enkeltelever lægger et stort pres på den specialpædagogiske bistand, og det til tider påvirker indsatsen overfor øvrige elever, som har behov for en forebyggende indsats. Prøvekaraktererne for skolens elever ligger generelt omkring landsgennemsnittet. En skole med stort fokus på det faglige, og med de seneste tiltag skoleåret 06/07 og indsatsområderne for 07/08 på flere områder, forventer jeg en større effekt af den socialpædagogiske bistand på kort sigt og især på lang sigt. o Ressourcecenter med udgangspunkt i loven for området o AKT arbejdet på få hænder og veldefineret i forhold til opgaver og ansvarsområde o Minimum 6 holdtimer pr årgang formål og forventninger beskrevet og drøftet, forældre orienteret. 53

54 Rytterskolen Vi søger, at skabe de bedst mulige rammer for elever, så de oplever en tryghed, tillid og socialt tilhørsforhold, så de parate og indstillet på den faglige udfordring, de udsættes for hver dag. Vi oplever, at det lykkes os at skabe de gode rammer, så vi generelt har et fagligt godt niveau. Vi har næsten fra starten i Randers været med omkring de indskolingsforsøg, der blev sat i gang, så vi i vid udstrækning har haft fokus på skolestarten og den tidlige indlæring, og hvor samarbejdet med SFO har nået et fint niveau. Det har givet et godt fagligt afsæt i skoleforløbet, og vi møder stor forældretilfredshed med den skolestart, vi praktiserer. Der foretages flere evalueringer i løbet af de første skoleår, så vi sikrer, at den enkelte udfordres så godt som muligt. Vi praktiserer allerede i børnehaveklassen, at en speciallærer er med inde over fra dag et. Han deltager i et omfang i undervisningen samtidig med han observerer, om der er nogle, der kunne have brug for en tidlig ekstra indsats. Han foretager også flere små screeningsprøver for at afdække, om der er nogle områder, der bør ydes ekstra opmærksomhed. Samme tilgang til det faglige har vi op til og med 5. klasse, hvor eleverne går over i den store afdeling - de store elever ( klasse). Den faglige tilgang bliver her lidt anderledes, og der vægtes lidt anderledes, uden dog at miste trygheden og tilliden. Evalueringsmetoderne, der sikrer det faglige niveau, bliver også lidt anderledes. Den faglige specialpædagogiske bistand får også her en anden karakter, og hvor den IT baserede bistand kommer til at fylde mere. Vi har i disse år et større fokus på netop de store elever. Vi arbejder meget på at stadig færre mister skoleglæden med risiko for en dårligere faglig indlæring. Sammenfattende kan vi konstatere, at vi blandt elever og forældre fremstår som en faglig skole med et godt fagligt niveau, men hvor det glade og trygge barn er forudsætningen. Sammenfattende omkring den socialpædagogiske bistand kan siges, at vi søger den størst mulige fleksibilitet ved ikke at låse resurserne til bestemte klasser og formål. Resurserne skal kunne kanaliseres hen, hvor behovet er. Det gælder holdtimer, AKT og den faglige specialundervisning. Vi har uddannet folk med specifikke kompetencer inden for områderne, og på jævnlige fordelingsmøder vurderes, hvor indsats er påkrævet. Der er naturligvis også et beredskab for en hurtig indsats, hvis det påkræves. Søndermarkskolen Vi oplever, at der er god sammenhæng mellem skolens profil og indsatsområder og elevernes faglige og sociale standpunkt. Vi har gennem flere år haft øget fokus på læseudvikling og børns sociale udvikling. Vi har uddannet læsevejledere, der bruger deres kompetencer både i forhold til selv at undervise og som vejledere for kolleger. Det har haft betydning for elevernes læsefaglige udvikling. Behovet for specialpædagogisk i mere traditionel forstand er dalet, og der bruges nu flere resurser på den forebyggende specialundervisning af læsesvage elever. Vi har ikke ført statistik på dette område, men det er vores hensigt at blive dygtigere til at dokumentere på de faglige resultater på specialområdet. Brugen af lokale tests såvel som nationale tests viser at eleverne på Søndermarkskolen har et højere fagligt niveau end gennemsnittet. Vi ligger pænt over det forventede resultat i de nationale tests, der blev gennemført i skoleåret 2006/07. De nationale test viser især, at eleverne på Søndermarkskolen er rigtigt godt med i forhold til læseforståelse. Skolens øgede fokus på trivsel gennem de seneste år med udarbejdelse af trivselspolitik, sociale trinmål og indførelse af legepatrulje er også med til at øge det faglige niveau. Vi oplever mobning som et mindre problem end tidligere, og vi er sikre på, at den gode trivsel skaber et læringsmiljø, hvor eleverne har mulighed for at fordybe sig i de faglige udfordringer. 54

55 Vi har i efteråret 2006 gennemført en brugerundersøgelse hos skolens forældre, som generelt viser, at eleverne på skolen trives godt. De obligatoriske elevplaner har også været med til at sætte fokus på elevernes faglige udvikling og styrket denne. Det har ikke været uden sværdslag at få startet arbejdet med elevplaner; det skyldes, at vi har ønsket en fælles platform for skolen. Modellen er endnu ikke helt klar, men det har ikke betydet, at der ikke er udarbejdet elevplaner. Tværtimod har lærerne haft carte blanche til at afprøve forskellige modeller, hvilket har højnet niveauet i den faglige debat på skolen vedrørende dette. Det er dog den generelle holdning blandt personalet, at arbejdet med elevplaner har professionaliseret lærernes arbejde yderligere, og at elevplanen er med til at målrette den enkelte elevs faglige progression. Tirsdalens Skole På Tirsdalens Skole er selvopfattelsen i høj grad, at vi er en skole, som prøver at holde et godt fagligt niveau. På indskolingsområdet har vi igennem mange år haft specielt fokus på elevernes læseudvikling bl.a. gennem afsættelse af ressourcer til, at børnehaveklasselevernes kommende dansklærer deltager i børnehaveklassens undervisning med specielt fokus på sproglig opmærksomhed og læseudvikling. Gennem de mange læsetest i specielt de yngste klasser (1. 4. kl.) har vi en klar fornemmelse af, at den indsats, der ydes på læseområdet i høj grad bærer frugt. Således ligger skolens elever generelt rigtig godt i forhold til den forventede fordeling af gode og mindre gode læsere oftest i den bedste fjerdedel. Vi er dog opmærksomme på, at vi skal blive bedre til at følge op på de gode resultater hos de yngste elever ved at have fokus på den faglige læsning. Vi har både sidste skoleår og dette skoleår haft flere lærere på kursus inden for området. Erkendelsen af, at det ikke kun er dansklæreren, men også faglærerne, som har et ansvar for elevernes læseudvikling, kan være svær, men vi synes, at vi er godt på vej på skolen. På skolens bibliotek gøres et meget stort stykke arbejde for at gøre det muligt for lærere og elever hele tiden at kunne finde egnet læsemateriale til den enkelte elev bl.a. gennem et meget målrettet arbejde med indførelse af LET-tal for de enkelte materialer. LET-tallet gør det meget enkelt og overskueligt at finde materialer, som præcist passer til den enkelte elevs læseniveau. Biblioteket yder også en stor indsats i forhold til at finde læsemateriale, som appellerer til drengene. Målet er at fastholde drengene som lystlæsere noget som mange erfaringer og undersøgelser har vist er meget vanskeligt. Lærerne på specialundervisningsområdet har gennem mange år været meget opmærksomme på, at brugen af ressourcer på kursusforløb klasse har givet godt resultat og har medført, at færre elever på et senere tidspunkt henvises til specialundervisning. Vi bestræber os på at anvende specialundervisningsressourcerne så fleksibelt og målrettet som muligt og er i de senere år derfor gået mere og mere væk fra at lægge lektioner i skema til at lægge timer i puljer, som i langt højere grad kan anvendes efter behov. Generelt har indførelsen af elevplaner været med til at skærpe opmærksomheden på elevernes faglige udvikling. Mange steder har indførelsen af elevplaner været mødt med megen modstand. Dette har ikke været tilfældet på Tirsdalens Skole, hvor en stor del af lærerne har oplevet elevplanerne som et godt redskab og et lift specielt til de fag, som ikke er indlemmet i rækken af prøvefag. 55

56 Samme effekt ser ud til at vise sig for de nye prøvefag, hvor denne opgradering har skabt et større behov for at have fagligt fokus på det enkelte fag. Der ser generelt ud til at være et skred i anvendelse af lærernes samarbejdstid i retning af en større anvendelse af tid på arbejdet i fagteam. Vi har allerede på skolen igennem adskillige år prioriteret arbejdet i fagteam højt og der er i flere fag skabt et fagligt miljø, som helt klart er befordrende for den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Det skal da lige nævnes, at skolens matematikfagteam som kalder sig Aktive matematiklærere i foråret fik positivt svar på en ansøgning om støtte fra Realkredit Danmarks kloge m 2 pulje. Fagteamet har modtaget kr. til at indrette et af skolens fælles områder til et inspirerende og aktiverende forundringsrum til brug i specielt matematikundervisningen. Vestervangsskolen Prøvekaraktererne for Vestervangsskolens elever ligger generelt lidt over landsgennemsnittet, hvilket efter min mening svarer godt til elevsammensætningen på skolen. Der er til stadighed fokus på behovet for faglig og social støtte til elever med særlige behov i hele skoleforløbet, og vi tror selvfølgelig på, støtten har positiv effekt. Ingen kan dog med sikkerhed vide, hvilke faglige resultater, de pågældende ville opnå, hvis ingen særlig støtte de fik. I sidste skoleår gjorde vi som nævnt en særlig indsats i f. t. holddeling og afsatte særlige ressourcer hertil. Ifølge lærerne har dette forløb haft meget positiv indflydelse på elevernes faglige udvikling. Bortset fra i indskolingen har skolen nu ikke længere ressourcer til holddelingstimer. Vorup Skole Normalundervisningen: - Det faglige niveau på normalundervisningsområdet måles i hovedsagen via afgangsprøver, standpunktskarakterer, obligatoriske test samt div. egne test og prøver. Det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende og ikke afvigende fra andre sammenlignelige skoler. - Forældrenes og elevernes oplevelse af det faglige niveau måles hovedsageligt ud fra tilfredshedsundersøgelser, elevsamtaler og undervisningsmiljøvurderingen. Resultaterne herfra viser umiddelbart tilfredshed med det faglige niveau og undervisningen generelt. - Skolen har sikret at faglighed er et fokusområde, bl.a. ved at temaet indgår som en væsentlig del af skolens nye vision for arbejdet de kommende skoleår. I foråret 2007 afholdt vi en pædagogisk aften for personalet, hvor vi påbegyndte arbejdet med en ny vision for hele skolen. Der blev drøftet forskellige visionære tanker og idéer i 5 grupper. Pædagogisk udvalg har i august sammenfattet de mange gode forslag. Vi har besluttet, at vi i de næste 3 år vil holde særlig FAST i følgende: Vi ønsker at skabe høj grad af: Faglighed Anerkendelse Sundhed Trivsel 56

57 Visionsteksten, med uddybende kommentarer, blev fremlagt på et Lærermøde d. 29. august og vandt bred tilslutning. I de selvstyrende team vil der i løbet af skoleåret blive udarbejdet handlingsplaner for, hvordan de 4 temaer skal udfolde sig i skolens hverdag. Forskellige konkrete tiltag vil blive iværksat, for at vi kan FAST-holde vores overordnede vision. F.eks. er der planlagt 2 pædagogiske aftner i vinterhalvåret 2007/08, hvor personalet er på kursus i Den værdsættende og anerkendende samtale. - Det faglige niveau vil i fremtiden kunne sikres / øges ved følgende tiltag: - Udarbejdelse af handleplaner for de selvstyrende team. - Løbende efteruddannelse af lærerne. - Øget brug af IT-baseret undervisning og brugen af nationale test. - Øget ressource til indkøb af undervisningsmaterialer. - Øget forældreinddragelse. - Forbedring af de fysiske rammer. - Videreudvikling af elevplaner. Det faglige niveau (elevernes indlæring) er særdeles afhængig af God ro og orden i undervisningen (vores særlige indsatsområde i årene ). Både forældre, elever og lærere giver udtryk for at kravet om inkludering (færre specialklasser), har medført større udfordringer i lærernes pædagogiske praksis og desværre også øget uro i undervisningen. Vi har derfor øget indsatsen på AKT-området. Vi tror på at en forebyggende AKT-indsats vil kunne medvirke til bedre trivsel og dermed forbedret indlæring. Undersøgelsen af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, afslørede at evalueringsformerne på de enkelte klassetrin håndteres meget forskelligt. Det giver anledning til, at vi i ledelsen bør overveje indførelse af mere ensartede evalueringsformer - og måske undersøge om graden af vidensdeling blandt lærerne er høj nok. Den specialpædagogiske bistand: Specialcenteret: Specialcenteret er kendetegnet ved at have en meget fleksibel og målrettet indsats.. Det medfører at centeret i perioder kan yde en koncentreret indsats på et enkelt område. Støtte gennem skolens specialcenter gives på flere måder afhængig af problemer og klassetrin. Der gives primært støtte i dansk og matematik. Der er især fokus på eleverne i indskolingen, da det har vist sig at dette arbejde giver et godt resultat. Der er gennem flere år tildelt 1. klasse to ugentlige timer hele skoleåret til forebyggende arbejde. Umiddelbart efter ferien prøves eleverne i bogstavkendskab og fonembevidsthed. Der arbejdes derefter med varierende hold, hvor elevernes bogstavsikkerhed og begyndende læsning trænes. Efter vinterferien LUSes eleverne af speciallærer og dansklærer i fællesskab. Herefter målrettes indsatsen efter behov. Specialklasserne: Hver enkelt elev har en meget detaljeret handleplan, der revideres to gange årligt. Forældresamarbejdet prioriteres meget højt. Der er øget frikvarterstilsyn. Undervisningen differentieres i høj grad og tilrettelægges ud fra elevernes særlige forudsætninger og behov, specielt tilrettelægges praktiske undervisningsforløb. Det sikres, at undervisningen set fra eleverne opleves som forudsigelig og overskuelig. Lærerressourcerne er tilpasset ovenstående. Dansk som andetsprog: - Ikke oprettet 57

58 Østervangsskolen Gennemsnitligt har ca.20% af eleverne i indskolingen behov for specialpædagogisk bistand, enten i form af en midlertidig indsats eller af varig karakter. I processen med at udvikle den inkluderende skole i netop vores distrikt har vi valgt en form, hvor vi har sat mange forskellige supplerende tiltag i søen ud fra den tese at skabe størst mulig pædagogisk kreativitet. Antallet af resursepersoner er stort for at få hurtige resultater. Vi har fokus på af få mange til at tale et mangfoldigt resursesprog, hvor vi træner at finde muligheder og anerkende, at vi hele tiden arbejder i processer og ikke færdige løsninger. Det har været en styrke, at samarbejdet mellem fritids- og undervisningsdelen er intensiveret og den samlede pædagogisk faglighed omkring børnene højnes. Viften af specialpædagogiske tiltag, hvor den tidlige indsats på de yngste årgange er vægtet højt i form af de tidligere omtalte specialpædagogiske tiltag og hvor tildelingen af holdtimer på de enkelte årgange er forøget væsentligt, har helt sikkert den ønskede forebyggende virkning. Vi kan se tegn på at elevers behov for støtte ophører, at de igen kan klare klassens skema på fuld tid og at deres trivsel i klassen genetableres. Altså % satsen nedbringes undervejs i skoleforløbet. Tiltagene er blevet revurderet undervejs for at blive mere bæredygtige og forbedre det pædagogiske udbytte. Pædagogernes deltagelse i undervisningen, holdtimerne og viften af støttefunktioner, et bredt spekter af undervisningsmetoder befordrer, at klasserne kan få et optimalt udbytte af undervisningen. Fleksibiliteten øges, der kan arbejdes med relationer og der er plads til at give omsorg. Det anerkendende teamsamarbejde udfordrer den enkelte medarbejders faglighed og professionalitet. Det er en særlig styrke i forhold til udviklingen af portfolio/elevplaner og en praksis, der indeholder elementer fra teorierne om mange intelligenser og forskellige læringsstile. I udskolingen kan vi se elever gennemføre folkeskolens afsluttende afgangsprøver, som har fået særlig støtte undervejs i hele eller dele af deres skoleforløb. Vi er dog opmærksomme på, at vi skal gøre en særlig indsats i forhold til at styrke mange af de ældste elevers motivation for skolearbejdet. Der ligger en påkrævet udfordring i denne opgave. Det meget tætte samarbejde mellem fritids- og undervisningsdelen gør det muligt generelt at give en særlig omsorg til barn og familie og en samordnet støtte til barnet indenfor basisrammerne. Indsatsen foregriber, at der ikke er behov for at iværksætte senere form for støtteforanstaltninger. Det har været vores strategi at sprede specialfunktioner på mange personer for at opnå mangfoldighed i teori og praksis. Samtidig har vi for at danne fælles pædagogisk platform gennemgået et 3 årigt uddannelsesforløb for hele organisationen. Vi er nu i gang med det 3. år. Målet er at udvikle en anerkendende samarbejdskultur, som øger resurserne mellem alle interessenter: børn, forældre og personale. Antallet af elever på skolen med dansk som andet sprog er vokset de seneste år. I takt hermed har vi også forhøjet antallet af undervisningslektioner i dansk som andet sprog i indskolingen. Forældrene har udtrykt glæde og tilfredshed i forhold til den udvikling. Både forældre og personale oplever at undervisningen styrker børnene specielt i forhold til at kunne overskue og forstå samtalerne på klassen og indholdet i teksterne. Vi oplever en øget elevtilgang både i forhold til antallet af distriktselever og af elever som foretager et tilvalg af distrikt. Det er selvfølgelig en glædelig udvikling. Skolen er for første gang i mange år igen 2 sporet, hvilket giver os økonomisk mulighed for at udvikle nye pædagogiske tiltag og sende flere medarbejdere på videreuddannelse. På 0. årgang er der i 2007startet 3 spor. 58

59 Personalestaben er vokset. En medvirkende årsag til at flere fag nu kan dækkes af liniefagsuddannede eller tilsvarende, hvilket højner fagligheden og giver didaktisk overskud. De fortællinger, der følger med de elever, som vælger skolen fra, peger på, at vi stadig har en udfordring i forhold til at skabe de bedste relationer mellem eleverne på de ældste årgange. Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 5 for specialskolerne Firkløverskolen: Firkløverskolens fagmål udgør sammen med den individuelle elevplan krumtappen for al undervisning. Der arbejdes med tværfaglige team med 4 lærere og 4 pædagoger hvilket muliggør at der er en fast gruppe medarbejdere med faglig spredning, der muliggør, at der især i de ældste klasser undervises af lærere med liniefag. Arbejdet med faglige nøglepersonsnetværk spreder viden/erfaring på tværs af geografisk adskilte afdelinger. Anvendelsen af psykologer og pædagogiske vejledere muliggør faglig støtte i dagligdagen. På trods af at skolens elever har svære faglige, personlig og sociale vanskeligheder lægges stor vægt på elevernes faglige udbytte. Andelen af elever, der gennemfører afgangsprøver ligger på et højt niveau. Oust Mølle Skolen: Jf. vores målgruppe modtager Oust Mølleskolen ofte elever med et betragteligt fagligt efterslæb grundet vanskeligheder (sociale, emotionelle, adfærdsmæssige) hos barnet. Som følge af den intensive såvel faglige specialundervisning som adfærdsmæssige undervisning samt afdækning af evt. fysiske, psykiske og el. sociale vanskeligheder med henblik på at få øget forståelse for disse vanskeligheder og anvende andre/nye metoder/redskaber i en individuel tilrettelagt undervisning flytter de fleste af sig markant både fagligt og personligt. Således returnerer ca. 80 % til den almindelige folkeskole og den overvejede del heraf til alderssvarende klassetrin. Oust Mølleskolen har ikke pt. særskilt undervisning i dansk som andet sprog; i de få tilfælde, skolen har 2-sprogede elever, varetages denne undervisning som en integreret del af specialundervisningen. Jf. skolens overskuelighed med kun 36 elever har der altid været fokus på hver enkelt elevs faglige og personlige udvikling. Skolen har altid arbejdet udfra handlingsplaner med såvel faglige som personlige mål på hvert enkelt barn med inddragelse af forældre og andre samarbejdspartnere bl.a. via konferencer. Med de obligatoriske elevplaner indgår disse som et yderligere redskab i evalueringen af undervisningen (bredt forstået) både i hverdagen med elever og forældre og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. I øvrigt henvises til Dokumentationsnotat for ledere Oust Mølleskolen. Vesterbakkeskolen: Vesterbakkeskolen tager som udgangspunkt afsæt i Fælles Mål og Trinmål. Men det faglige niveau er naturligvis tilpasset hver enkelt elev, da Vesterbakkeskolen er en specialskole, hvor eleverne er udviklingshæmmede med varigt nedsat funktionsniveau. Den faglige spredning er meget stor og derfor arbejdes der individuelt med den enkelte elev ud fra dennes kompetencer og potentialer. Det faglige niveau er tilpasset elevernes udviklingsalder som er lavere end deres faktiske alder. En lav klassekvotient sikrer eleverne maksimal udbytte af undervisningen. Det faglige niveau og fagmålene fremgår af elevernes individuelle udviklings- og læringsplan. Den evalueres og justeres i løbet af skoleåret og er til drøftelse på den årlige elevkonference. Vi arbejder i tværfaglige teams, hvor vi bl.a. via test og pædagogisk observation vurderer elevens faglige niveau. 59

60 Via fagudvalg vurderes hele tiden processer og faglighed i et specialpædagogisk miljø. Ingen af vore elever kan tage afgangsprøver. 60