Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Pleje- og Omsorgsafdelingen. Kvalitetsstandarder 2009

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Pleje- og Omsorgsafdelingen Kvalitetsstandarder 2009 December 2008

2 2

3 Indholdsfortegnelse 2.0 Indledning Organisation af tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne Frit valg Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Nye kvalitetsstandarder og væsentlige ændringer Målsætninger Fokusområder i Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne Målsætninger for visitation Målsætninger for hjemmehjælp Målsætninger for sygepleje Målsætninger på træning og aktivitet Overordnede målsætninger for plejeboliger Krav og forventninger til medarbejderne Opfølgning og revision Kvalitetsstandarderne Personlig hygiejne Personlig pleje og omsorg Kateter- og stomipleje Omsorgstandpleje Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm GPS Microtracker Opsporing af borgere med demenssygdomme Overvågning i hjemmet Aflastning i hjemmet Måltider Ernæring og levering af varm mad Anden ernæring Praktisk hjælp Rengøring Rengøring som aflastning Tøjvask Linnedservice Indkøb

4 6.5 Sygepleje Undersøgelse og behandling Sårpleje og anden behandling Hudpleje Pleje og behandling i forbindelse med vejrtrækning Forebyggelse og udredning af ufrivillig vandladning og anden inkontinens Forebyggelse af tryksår (risikovurdering) Medicin Medicingivning Oplæring i øjendrypning Medicinadministration Træning Terapeutisk udredning Terapeutisk behandling Observation og genoptræning Træning i eget hjem Vedligeholdende træning Træning i varmtvandsbassin KOL-rehabilitering Træning af enkelte daglige færdigheder Transport og ledsagelse Hjælp til transport og ledsagelse Pladser Psykiatrisk daghjem Demensdaghjem Geriatrisk daghjem Aflastningsplads Dag/natplads Boliger Ældre- og handicapvenlige boliger Plejebolig Bilag Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Fælles sprog I Bilag 3: Sygeplejeydelser Bilag 4: Retningslinier for arbejdsmiljø ved udførelse af hjælp til rengøring, tøjvask og indkøb

5 2.0 Indledning Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2009 fra Pleje- og Omsorgsafdelingen indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau på pleje- og omsorgsområdet primært med udgangspunkt i Serviceloven. Det er udelukkende de visiterede ydelser, pleje- og omsorgsafdelingen har ansvaret for, der er beskrevet i disse kvalitetsstandarder. Ud over de visiterede ydelser er der tilbud i kommunen om ophold på akutafdelingen, aktiviteter i dagcentre, fitness, senioridræt, rejser, skovture m.m. I kvalitetsstandarderne fra Pleje- og Omsorgsafdelingen beskrives tilbud til borgere med behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, (citat: Serviceloven, 1.) I Servicelovens 1, stk. 2-3 beskrives det overordnede formål med tildeling af ydelser efter loven. Det danner grundlag for tildeling af ydelser efter Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2009 for Pleje- og Omsorgsafdelingen. Det overordnede formål i Serviceloven kan opsummeres som følger: At bygge på borgerens ressourcer At fremme borgerens mulighed for at klare sig selv. At lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for borgeren. At bygge på borgerens ansvar for sig selv og sin familie. At samarbejde med den enkelte borger ud fra borgerens behov og forudsætninger i tildeling og tilrettelæggelse af hjælpen. Mindsteindgrebsprincippet er udgangspunktet for Serviceloven og bygger på borgerens mulighed for længst muligt at kunne klare sig selv, så tidspunktet for behov for hjælp udskydes eller minimeres. Gladsaxe Kommunes forpligtelse er at kompensere for de funktionstab, den enkelte borger har ud fra mindsteindgrebsprincippet. Det er væsentligt, at personalet har fokus på, at den enkelte borger bestemmer over sit eget liv, uanset alder og funktionsevne. Det valg som borgeren træffer, er det valg som personalet skal følge og respektere. Borgere, som søger om praktisk hjælp eller personlig pleje har i henhold til Serviceloven ret til at have en bisidder med under møde med visitator, læge eller hjemmepleje. En bisidder kan være en slægtning, bekendt, ven eller veninde, der efter borgerens ønske deltager i mødet sammen med borgeren. Bisidderen kan hjælpe med at forberede samtalen, at stille spørgsmål, samt drøfte samtalens indhold med borgeren efter mødet. Bisidderen må ikke modtage oplysninger fra for eksempel offentlige myndigheder, uden at borgeren er tilstede og bisidderen må heller ikke videregive oplysninger om borgeren, medmindre borgeren har givet samtykke hertil. Kvalitetsstandarderne beskriver det generelle serviceniveau, som er gældende for hovedparten af borgerne, men der vil være borgere som falder uden for rammerne, hvorfor Gladsaxe Kommune yder hjælp ud over det generelle serviceniveau i enkelte tilfælde. Der er forskel på hverdag og weekend i forhold til den hjælp, som leveres. Al hjælp leveres i hverdagen, men kun væsentlige personlige ydelser leveres i weekenden. 5

6 2.1 Organisation af tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne Tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne er siden organiseret i en Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model) i Gladsaxe Kommune. Formålet med BUM-modellen er bl.a. et ønske om at indføre mulighed for frit valg af leverandører, og sikre borgernes retssikkerhed ved størst mulig ensartethed i tildeling af ydelser. I en BUMmodel er tildeling/bestilling af ydelser til borgerne organisatorisk adskilt fra udførelse af ydelserne. BUM kan beskrives således: (B)estiller er en visitator, der efter dialog med borgeren bevilliger eller giver afslag på tildelingen af ydelser til borgeren i overensstemmelse med kommunens fastlagte serviceniveau. (U)dfører, er en hjemmehjælper, sygehjælper, sosu-hjælper, sosu-assistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut, der sammen med borgeren tilrettelægger og udfører ydelsen hos borgeren. Udfører leverer ydelserne på en så fleksibel og effektiv måde som muligt og skal efterleve kommunens kvalitetskrav til udførelse af ydelserne. (M)odtager er borgere, der modtager ydelser. 2.2 Frit valg Borgeren har mulighed for frit valg af leverandør til ydelser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp. Borgeren kan vælge at få ydelserne leveret af hjemmeplejen i et af kommunens fem distrikter eller en af de fire private leverandører, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. Der er tre private leverandører af personlige pleje og fire mulige private leverandører af praktisk hjælp. Det er muligt for borgeren at vælge forskellige leverandører til praktisk hjælp og personlig pleje. For borgere, som er godkendt til en ældre- eller plejebolig, er der frit valg mellem plejeboliger i og uden for kommunen. Borgere, som bor i plejebolig eller opholder sig på midlertidig døgnplads, får leveret personlig pleje og praktisk hjælp, samt træning og aktivitet af det pågældende distrikt. Hovedparten af al genoptræning, vedligeholdende træning og vederlagsfri fysioterapi samles under Sundhedsafdelingen , som dermed bliver leverandør. Træning af beboere på omsorgscentrene forbliver dog i Pleje- og Omsorgsafdelingen. Al hjemmesygepleje samles i løbet af 2009 og leveres fra denne samlet sygeplejeenhed. Til tøjvaskeordning, linnedservice,og indkøbsordning er to mulige leverandører. Der er aktuelt ikke mulighed for frit valg af leverandør til madordning. Det fremgår af kvalitetsstandarden for den enkelte ydelse, om der er mulighed for frit valg af leverandør. 2.3 Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Udgangspunktet for visitation og udførelse af ydelser er en grundig afdækning af borgerens funktionsevne fysisk, psykisk og socialt set i en helhed og ud fra borgerens ansøgning om 6

7 hjælp, aktuelle situation og behov. Beskrivelsen af borgerens funktionsevne bygger på Fælles sprog på ældre- og handicapområdet, udviklet af Kommunernes Landsforening i samarbejde med 25 kommuner, IT-leverandører, ministerier m.fl. Fælles sprog er et redskab, som kan medvirke til en bedre dokumentation, vurdering af behov for hjælp, kommunikation samt skabe grundlag for en mere ensartet vurdering og tildeling af hjælpen. Fælles sprog er bygget op omkring en funktionsvurdering, der både angives i tal og tekst, samt et ydelseskatalog. Ydelseskataloget indeholder for hver kvalitetsstandard en beskrivelse af omfanget af hjælpen. På grundlag af funktionsvurderingen og kvalitetsstandarderne beslutter visitator, hvilke ydelser borgeren kan tilbydes. Ydelsestildelingen er individuel og sammensat ud fra borgerens særlige behov, egne ressourcer og netværk. En bestemt funktionsvurdering udløser ikke automatisk en bestemt ydelse eller indeholder en fast kombination af ydelser. Ydelsestildelingen tager udgangspunkt i kvalitetsstandarderne, hvor samtlige ydelser, der kan visiteres til, er beskrevet. 2.4 Nye kvalitetsstandarder og væsentlige ændringer 2009 Nye kvalitetsstandarder I Kvalitetsstandarder 2009 er der følgende nye kvalitetsstandarder: Omsorgstandpleje Geriatrisk daghjem Natpladser Titlen på standarden Midlertidig døgnplads er erstattet af aflastning og standarden Genoptræning døgnophold er erstattet af ordlyden Observation og genoptræning. Indholdsmæssigt er ikke sket ændringer, titlen afspejler praksis. Dermed tydeliggøres brugen af pladserne i forhold til lovgivningen, udfører og borgere. Udgåede kvalitetsstandarder Hjælp, kombineret med træning i eget hjem er udgået, standarden anvendes ikke i praksis. Væsentlige ændringer i Kvalitetsstandarder 2009 De borgere, som kun modtager hjælp til rengøring vil i 2009 modtage rengøring hver tredje uge i stedet for hver anden uge. Ændringen vil ske i takt med, at borgeren revisiteres. I 2008 blev der oprettet standarden aflastende rengøring, hvor den raske ægtefælle skulle have en mindre funktionsnedsættelse. Dette er nu ændret, så der ikke er krav om funktionsnedsættelse. I stedet er præciseret at den hjælpende ægtefælle skal være udenfor den erhvervsaktive alder og skal varetage væsentlige opgaver i forbindelse med den svageste borgers personlige pleje og ernæring. Hovedparten af al genoptræning, vedligeholdende træning og vederlagsfri fysioterapi samles under Sundhedsafdelingen Visitationen til alle former for træning samles i Plejeog Omsorgsafdelingens visitatorkorps, for at sikre at træning ses i sammenhæng med borgerens samlede behov og i relation til kommunens pleje- og omsorgsydelser til den enkelte borger. Træning af beboere på omsorgscentrene forbliver i Pleje- og Omsorgsafdelingen, for 7

8 at sikre, at der er en daglig nærhed mellem borgere, terapeuter og plejepersonale, Kvalitetsstandarder for træning vil blive ændret i løbet af I forbindelse med Socialministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje 2008 er der givet tilskud til fem projekter: 1. I Søborg Distrikt er igangsat projekt: Supervision, faglig vejledning, kollegial respons til basismedarbejdere som giver basismedarbejdere mulighed for faglig og personlig udvikling gennem at lære sig metoder til, hvordan erfaringer og viden kan nyttiggøres til det fælles bedste og gennem at træne en model, der kan modvirke stress og udbrændthed, og derigennem styrke fastholdelse af personale. Dette projekt sigter mod at støtte og styrke basismedarbejdere i deres daglige virke, så de opnår maksimal arbejdsglæde og trivsel til gavn for både personale og borgere. 2. I Søborg distrikt er desuden givet tilskud til en Sanse- og aktivitetshave, der kan motivere til aktivitet for ældre og stimulere lugt-, lyd- og synssansen. 3. I Bagsværd Distrikt er også givet tilskud til Terapeutisk sansehave ved Bakkegårdens afdeling E, hvor det overordnede formål er at ændre den eksisterende have på afdeling E,(skærmet enhed), til en anderledes og spændende sansehave med lys. 4. I Egegård distrikt er begyndt projekt Teambuilding forandringsstrategier LEAN, hvor formålet er at styrke medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø, samt sikre, at medarbejdere ikke bliver nedslidte og opnår større arbejdsglæde. 5. I Mørkhøj/Høje Gladsaxe distrikt er startet et projekt vedrørende Udvikling af et bedre psykisk arbejdsmiljø. Formålet med projektet er at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, at bidrage til øget kvalitet i ældreplejen og et godt image i lokalmiljøet, samt at bibeholde arbejdsglæden, at fastholde og rekruttere medarbejdere. Mørkhøj/Høje Gladsaxe har derudover modtaget tilskud fra Forebyggelsesfonden til projekt Én ud af fem! Plejepersonale, der tiltrækkes, fastholdes og udvikles, hvor det overordnede mål med projektet er at reducere gennemstrømning af personalet i målgruppen med 20 %, altså at forebygge ét ud af fem arbejdsophør. 3.0 Målsætninger 3.1 Fokusområder i 2009 I 2009 vil der være følgende fokusområder: Kvalitetssikring af medicin Større fleksibilitet i levering af hjemmehjælp Dokumentation i handleplaner Uhensigtsmæssige indlæggelser og hjemtagning af færdigbehandlede borgere Samling af sygeplejersker og sundhedspersonalets kompetencer Træning Internt vikarkorps Hoftebeskyttere 8

9 Boligbyggeri og genhusning 3.2 Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne I kommunens budgetter opstilles løbende målsætninger, der er gældende for pleje- og omsorgsområdet. Disse målsætninger konkretiseres i kvalitetsstandarderne. Ydelser leveret indenfor pleje- og omsorgsområdet skal leveres med et forebyggende sigte og understøtte borgernes individuelle indsats for et godt liv. Hjælpen gives med et aktiverende sigte, hvor borgerne deltager i udførelsen af aktiviteterne i videst mulige omfang Vejledning og rådgivning af borgerne i forhold til hjælpen, er del af alle ydelser. Omsorg indgår i alle leverede ydelser til borgerne. Omsorg skal i den sammenhæng fx forstås som medarbejdernes: opmærksomhed på og observation af borgernes velbefindende, iværksættelse af relevante handlinger i forhold til borgernes velbefindende, opmærksomhed på at borgerne kan opretholde et godt funktionsniveau borgernes situation taget i betragtning, respekt for borgernes individualitet og livsværdier. dialog med borgere og kollegaer Den ydede hjælp skal medvirke til, at borgerne kan forblive i eget hjem, så længe borgerne ønsker. Pleje af borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder, fx demens, kræver en særlig indsats i visitationen af ydelser og i tilrettelæggelse af udførelsen. Der skal tages udgangspunkt i borgerens behov. Pleje af alvorligt syge og døende borgere prioriteres højt. Formålet er, at borgerne får et godt og smertefrit sygdomsforløb og en værdig død. Hos alvorligt syge borgere, som ønsker at dø i eget hjem, lægges vægt på, at både den døende og den pårørende får støtte under borgernes sygdomsforløb og i forløbet umiddelbart efter borgernes død. 3.3 Målsætninger for visitation Resultatkrav: For visitation til personlig og praktisk hjælp er det et mål, at Borgeren er visiteret til hjemmehjælp maksimalt 5 hverdage efter modtagelse af ansøgning, hvorefter borgeren kontaktes af daglig leder, og der træffes aftale. For visitation til hjemmesygepleje er det et mål, at Borgeren er visiteret til hjemmesygepleje senest dagen efter modtagelse af ansøgning. For visitation til plejebolig er det et mål, at Alle ansøgere til en plejebolig er visiteret indenfor 4 uger efter modtagelse af ansøgning. 9

10 Alle visiterede ansøgere til en plejebolig er tilbudt bolig indenfor 2 måneder, medmindre der er ønsker til særlig beliggenhed eller lignende. For visitation til ældreboliger er det et mål, at Alle ansøgere til en ældrevenlig bolig er visiteret senest 4 måneder efter modtagelse af ansøgning, da en del af grundlaget for vurderingen kan være et tilbud om dagcenterforløb med træning. Alle visiterede ansøgere til en ældrevenlig bolig skal have en ældrevenlig bolig tilbudt indenfor 2 år, medmindre der er ønske om særlig beliggenhed eller størrelse. Målsætninger: Ved visitation skal der tages højde for, at et besøg ikke kan vare mindre end 10 minutter hos borgere, der ikke bor i plejebolig. Korterevarende ydelser skal gives i sammenhæng med andre ydelser. Alle ansøgninger om vedligeholdende træning fra borgere med nyt problem og alle ansøgninger om genoptræning visiteres hurtigst muligt og senest 2 uger efter modtagelse af ansøgning. Borgere, som er henvist af hospitalet med en genoptræningsplan kontaktes af Genoptræningscenteret efter 3 hverdage, jf. Sundhedsafdelingens kvalitetsstandarder for genoptræning. Borgere, som ikke bor i plejebolig og modtager hjemmehjælp, skal have et tilsyns- og revisitationsbesøg hvert halve år. Borgere, som bor i plejebolig, skal have et revisitationsbesøg en gang om året. Der skal derudover ske en revisitation af hjælpen ved betydelige, vedvarende ændringer i borgerens tilstand, som nødvendiggør mere eller mindre hjælp. Alle borgere på venteliste til ældreboliger følges løbende i forbindelse med revisitationsbesøg. 3.4 Målsætninger for hjemmehjælp Resultatkrav: Hjælp til personlig pleje aflyses aldrig af leverandøren. Praktisk hjælp må ikke aflyses af leverandøren, dog kan det være nødvendigt at flytte tidspunktet for levering. Målsætninger: Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og personlig pleje samt bortskaffelse af affald. Dette er en del af ydelserne. Ønsker borgeren ny leverandør af personlig pleje, må der maksimalt gå 2 hverdage, fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har opstartet hjælpen. Ønsker borgeren ny leverandør til praktisk hjælp, må der maksimalt gå 5 dage fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har aftalt start af hjælpen. 10

11 Erstatningshjælp Hvis praktisk hjælp aflyses af leverandøren, har borgeren krav på erstatningshjælp. For ydelser visiteret til 1 gang om ugen skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 3 dage efter, at ydelsen skulle være leveret. For ydelser visiteret til 1 gang hver 14. dag skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 5 dage efter, at ydelsen skulle være leveret. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde erstatningshjælp inden for ovennævnte frister, har borgeren ret til udbetaling af erstatningsbeløb, kontakt Pleje- og Omsorgsafdelingen på tlf Fleksibel hjemmehjælp Borgeren har ret til at bytte visiterede ydelser til ikke-visiterede ydelser af tilsvarende omfang. Praktisk hjælp kan kun byttes til ydelser indenfor praktisk hjælp, og personlig pleje kan kun byttes til ydelser indenfor personlig pleje. Hvis der er visiteret til både personlig pleje og praktisk hjælp, kan der flekses mellem disse ydelser. Når der flekses mellem ydelser, skal det altid være fagligt forsvarligt. 3.5 Målsætninger for sygepleje Resultatkrav: Sygepleje kan ikke aflyses. 3.6 Målsætninger på træning og aktivitet Målsætninger: Visiterede borgere til vedligeholdende træning på dagcenterhold skal være tilbudt plads senest 3 uger efter visitation. Alle visiterede borgere til træning i eget hjem skal have tilbudt første besøg inden for 5 hverdage. 3.7 Overordnede målsætninger for plejeboliger Når borgeren har fået tilbudt en plejebolig, har borgeren 7 dage til at se boligen og overveje tilbuddet. Husleje for plejebolig opkræves fra den dato, boligen er klar til indflytning, eller fra 7 dage efter at borgeren har accepteret tilbuddet, hvis boligen er klar til indflytning. Rammerne giver mulighed for aktiviteter og sociale relationer. Ligeledes er det også muligt at modtage træning på omsorgscentrene. Boligerne skal være tidssvarende og velindrettede i forhold til borgernes behov. Borgeren skal kunne føle sig hjemme i boligen. Ved møblering af boligen skal der tænkes faldforebyggende, gulvtæpper skal så vidt muligt undgås. Der skal være gode fysiske rammer i og omkring boligen, hvor leve- og bomiljø skal kunne integreres. 4.0 Krav og forventninger til medarbejderne Krav kan være formuleret i andre sammenhænge, fx i pjecen God borgerbetjening, udgivet af Social- og Sundhedsforvaltningen. I denne sammenhæng nævnes enkelte krav til medarbejderne: 11

12 Medarbejderne skal bære synlig legitimation med billede ude i distrikterne. Inde på omsorgscentrene skal der bæres synligt navneskilt. Medarbejderne skal tale et sprog, som kompenserer for, at der kan være flere generationer mellem medarbejderne og borgerne. Medarbejderne skal yde borgerne den nødvendige hjælp i akut opståede situationer, herunder ved nødkald. Medarbejderne skal give borgerne relevant information og vejledning. Det tilstræbes, at det i videst muligt omfang er de samme medarbejdere, der udfører de enkelte visiterede ydelser hos borgeren fra gang til gang. Hjemmehjælp, sygepleje og træning skal ophøre, når borgeren igen selv kan klare situationen. Besked om, at borgeren klarer situationen igen, gives til visitator. Medarbejdere ansat i Gladsaxe Kommune, både bestiller og udfører skal have en relevant uddannelse og / eller oplæring. 5.0 Opfølgning og revision Det er et lovkrav, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for hjælp til praktisk hjælp og personlig pleje samt træning (Lov om social service 83, 84 og 86) hvert år. Der skal årligt følges op på kvalitetsstandarderne, jf. Socialministeriets bekendtgørelse. Foreliggende kvalitetsstandarder forventes vedtaget politisk i december 2008 og skal være gældende for Politisk følges op på serviceniveauet i kvalitetsstandarderne i foråret 2009 og regnskabsmæssigt på målsætningerne primo Kvalitetsstandarderne for 2009 er udarbejdet efter årshjulet for revidering af kvalitetsstandarder i Gladsaxe Kommune. Årshjulet blev besluttet på Social- og Sundhedsudvalgets møde Årshjulet betyder, at en politisk drøftelse om foråret åbner mulighed for, at politikerne kan deltage mere detaljeret i den årlige revision af kvalitetsstandarderne. Forud for den politiske drøftelse har visitationen og leverandører haft mulighed for at komme med forslag til ændringer og nye standarder. Standarderne sendes ligeledes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Ifølge årshjulet skal Social- og Sundhedsudvalget i marts tage stilling til, hvilke områder Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med i forhold til revidering af de gældende kvalitetsstandarder. Grundlaget for dette er en vurdering af det nuværende niveau i ydelsestildelingen, herunder kvalitetsstandarderne. Årshjulet er desuden tilpasset budgetudarbejdelsen i Gladsaxe Kommune. Det betyder konkret, at hvis Social- og Sundhedsudvalget ønsker ændringer i kvalitetsstandarderne, som har økonomiske konsekvenser, så bør disse ønsker fremkomme i forbindelse med behandlingen af, hvad Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med, således ønskerne efterfølgende kan medtages i Social- og Sundhedsudvalgets 1. behandling af budgettet. Årshjulet afsluttes med godkendelse af næste års kvalitetsstandarder i Social- og Sundhedsudvalget i december. 12

13 Opfølgning Overordnet gennemføres en faglig kontrol af kvaliteten af de leverede ydelse ved visitatorkorpset. Dette kommer dels til at ske i forbindelse med den løbende revisitation. Derudover følges op på brugertilfredsheden med de leverede ydelser hvert andet år, næste gang i I 2009 arbejdes der fortsat med stikprøvekontrol af 15 sager 1 gang om måneden på udvalgte områder. Kvalitetsarbejdet kvalitetscirklen - foregår i et forum med både bestiller og udfører, hvor dokumentation, bevilling og de udførte ydelser i forbindelse med den efterfølgende halvårlige revurdering vurderes. En gang årligt foretages en stikprøvekontrol ved opringning til borgere, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje. Derudover følges op på sammenhængen mellem de visiterede og leverede ydelser ved hjælp af overordnede statistikker fra kommunens elektroniske pleje- og omsorgssystem Rambøll Care. Endelig udføres der hvert år et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg på pleje- og omsorgscentrene. Næste revision af kvalitetsstandarderne vil ske i efteråret

14 6.0 Kvalitetsstandarderne 6.1 Personlig hygiejne Personlig pleje og omsorg Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Lov om social service 83. Personlig hygiejne, af- og påklædning samt forebyggelse af komplikationer ved immobilitet. Hjælp til ukompliceret fodpleje til personer, som pga. funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at foretage dette selv. Sikre, at borgeren: - Er ren og velplejet - Er påklædt efter eget ønske - Kommer af med sine udskillelser under hygiejniske forhold - Bliver vendt og lejret, således at sengelejekomplikationer undgås - Støtte og vejledning til borgeren i forbindelse med af- og påklædning. - Badning: På badestol i brusebad, etagevask (herunder nedre toilette) eller sengebadning afhængig af borgerens behov. - Vask, tørring og frisering af hår - Fodpleje, medmindre der er særlige problemer - Hjælp til at smøre kroppen i almindelig hudlotion købt i håndkøb og ordinerede præparater, når behandlingen er ukompliceret. - Almindelig daglig pleje fx tandbørstning, barbering, deodorant, brillepudsning og makeup - Rengøring, påsætning og aftagning af kropsbårne hjælpemidler - Neglerensning/negleklipning på hænder - Sengeredning - Aftørring af badeværelse mv. - Toiletbesøg, evt. kateter og stomipleje. - Forflytning, stillingsændring og lejring - Linnedskift ved hyppigere skift end hver 14. dag. - I udførelsen af plejen forudsættes det, at personalet sikrer borgeren psykisk støtte og omsorg. - Aftørring af badeværelse og oprydningsopgaver i forbindelse med personlig pleje indgår i ydelsen. 14

15 Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Kommunen stiller ikke sæbe, vaskeklude og øvrige plejemidler, håndklæder, hårtørrer mm. til rådighed. Ved fodpleje stiller kommunen ikke neglesaks, neglefil, fodfil og øvrige plejemidler, mm. til rådighed. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 1.2 Ydelsen gives normalt hver dag og kan gives på alle tider døgnet. Fodpleje gives efter behov, normalt en gang månedligt. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjælper. Basispersonale Social- og sundhedsassistenter ved særlige forhold hos borgerne, fx alvorligt syge eller døende borgere. Gratis, hvad angår varig hjælp. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Der er hjem, hvor ydelsen bad ikke kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvor alternative løsninger må anvendes. Hvis en borger ikke har fået hjælp fra kommunen før, er det visitator, der er ansvarlig for, at redskaber til fodpleje kan / må bruges, og at der kan indtages korrekte arbejdsstillinger i hjemmet i forbindelse med fodpleje. Daglig leder er ansvarlig ved kendte borgere 15

16 Kateter- og stomipleje Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Lov om social service 83. Sundhedsloven Hjælp til kateter- og stomipleje. Hjælp til engangskaterisering. Sikre, at borgeren kommer af med sine udskillelser under hygiejniske forhold. Kateter: - Nedre toilette - Skift af pose - Observation omkring kateter - Tømning af pose - Skift af forbinding på topkateter - Skylning og afklemning af kateter og RIK - Observation af urin - Ukompliceret lægning af kateter på kvinder Stomi: - Aftagning af pose - Hygiejne omkring stomi - Observation af stomi, afføring og hud - Sætte pose på - Pladeskift Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Vejledning i forbindelse med kateter- og stomipleje med henblik på, borgeren selv kan varetage opgaven. Kommunen stiller ikke sygeplejeartikler til rådighed, men borgeren kan eventuelt opnå tilskud hertil jf. Lov om social service 112. Kommunen forudsætter, at borgerne stiller affaldsposer af egnet materiale til rådighed for bortskaffelsen. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 1.3, 8.2 Ydelsen gives dagligt, normalt 1-4 gange efter behov. Basispersonale/Social- og sundhedsassistenter: Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. 16

17 Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Basispersonale efter oplæring. Social -og sundhedsassistenter. Sygeplejerske. Gratis, hvad angår varig hjælp. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Hvis borgeren modtager hjælp til personlig pleje, er kateterog stomipleje en del af denne, såfremt hjælpen er ukompliceret. 17

18 Omsorgstandpleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Sundhedsloven Tandpleje tilpasset den enkelte borgers aktuelle fysiske og psykiske tilstand uden, at behandlingen må føles for belastende. Sikre en god tandstatus og gode tandplejevaner hos de borgere, der ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud Tandpleje omfattende alle ydelser, som den pågældende borger har brug for i forhold til sin fysiske og psykiske situation Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgere på omsorgscentre og i eget hjem med mange hjælpeforanstaltninger, hvis egenomsorg er så begrænset, at de reelt ligestilles med plejehjemsbeboere. Borgeren kan ikke benytte almindelige tandplejetilbud ved egen hjælp og evt. efter kørsel. Omsorgtandpleje kan ikke tilbydes til en person blot på grund af, at den pågældende har dårlige tænder. individuel De fleste omsorgscentrer har egen tandklinik, bor man på et omsorgscenter benyttes den klinik, som der ligger der. Bor man i eget hjem aftales det med tandplejen, hvilken klinik der benyttes. Uddannet som tandlæge, tandplejer eller klinikassistent Brugerbetaling ifølge en årlig takst, det betales med 1/12 om måneden over pensionen. Transport bestilles gennem Sundhedsafdelingen. Bemærk, at visitationen henviser til omsorgstandpleje. Den endelige visitation foretages af tandplejen. I mange tilfælde kan traditionel tandbehandling ikke udføres på borgeren, da dennes fysiske eller psykiske tilstand ikke muliggør det. I sådanne tilfælde tilbydes en behandling, der gør borgeren smertefri og i stand til at spise og drikke uden tandsmerter. 18

19 6.2 Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Lov om social service 83, 84 og 119. Borgerens særlige behov for: - At fastholde struktur i hverdagen. - Hjælp til at mindske uhensigtsmæssig adfærd, fx afværge konflikter mellem borgere på omsorgscenter. - At kunne kommunikere skriftligt og/eller mundtligt med omgivelserne. - Tryghedskontakt i en afgrænset periode. - Støtte i forbindelse med demensramtes flytning til plejebolig. Borgerens og pårørendes særlige behov for: - Støtte til at magte pludseligt opstående kriser. - Tidsafgrænset aflastning af pårørende, der deltager i pleje af borger, og hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene, fx borgere med demens eller terminal lidelse. Sikre, at borgere - kan forblive i eget hjem, hvis borgeren ønsker dette. - kan få støtte i særlige situationer og kriser. - kan støttes med udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen. - kan fastholde oplevelsen af egen identitet. - kan få hjælp til kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom. - At pårørende, der ønsker at deltage i pleje af en borger, magter opgaven. - At pårørende, der har deltaget i pleje af en borger får afrundet deltagelsen efter borgerens død. - Støtte til at fastholde struktur i hverdagen. - Støtte i særlige situationer og kriser, samt yde borgeren hjælp til selvhjælp. - Omsorgsbesøg / kigbesøg. - Læse breve og/eller henvendelse ved telefonopkald eller pr. brev til offentlige institutioner, læger eller lign. - Støtte til at overskue at være klar og komme hjemmefra til aftaler med læge, hospital eller visiterede tilbud udenfor hjemmet. - Fysisk tilstedeværelse og aktivitet med henblik på at mindske skadelig dementiel rastløshed. 19

20 Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? - Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af udadreagerende adfærd. - Sikre administration af økonomi for borgere i plejebolig uden pårørende. - Opbakning/vejledning/rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død. Kommunen yder ikke hjælp i form af psykologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk hjælp. Ydelser til borgere under 67år, der kan dækkes efter Lov om social service 85 og 99, fx særlige omsorgsopgaver til borgere med diagnosticeret sindslidelse. Borgere med særligt behov, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Borgere med særligt behov, det vil sige betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg. Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen. Vejledende fra funktionsniveau: 5.3, 6.3, 7.3, 8.3 Ydelsen ydes dagligt eller ugentligt. Basispersonale/Social- og sundhedsassistenter: Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Når ydelsen udføres af terapeut, er der mulighed for frit valg mellem kommunens fem distrikter. For borgere på pleje- og omsorgscentre eller som opholder sig på midlertidig plads, er der ikke mulighed for frit valg. Basispersonale. Sygeplejerske. Ergo- eller fysioterapeut. Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? 20

21 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm Ydelseskatalog 14.3 Lov om social service 112. At kunne tilkalde hjælp, når borgeren er ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. At borgeren med et nødkald får mulighed for at blive i eget hjem længst muligt. - Nødkaldeanlæg + mini-sender i halssnor (til akuttlf). Kaldet besvares hurtigst muligt. - Nødkaldeanlæg + mini-sender i halssnor/armbåndsrem (til Falcks vagtcentral). Kaldet besvares med ambulance med udrykning (kørsel 1) eller uden udrykning (kørsel 2). - Særligt udstyr til nødkaldeanlæg, epileptikeralarm, særlig følsom mini-sender. - Nødkald, der reagerer ved røgudvikling Hvem kan modtage ydelsen, og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen Personer (primært aleneboende) med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Borgeren skal være ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. Vejledende funktionsniveau: og , fx: - Høj risiko for fald eller gentagne faldepisoder hos borgere, der ikke kan rejse sig efter fald. - Livstruende anfald (lægeligt dokumenteret hjerte-, astmaeller insulintilfælde, der kræver hurtig hjælp). - Tale-, høre-, eller synshandicap, der vanskeliggør at kalde hjælp over telefon. - Undtagelsesvis kan personer med ovenstående funktionsnedsættelse, der har udearbejdende ægtefælle eller med tilsvarende fravær, bevilges nødkaldeanlæg efter individuel vurdering. - Ved borgere med demens skal det vurderes, om borgeren kan betjene nødkaldeanlæg. - Kørsel ved Falcks vagtcentral bevilges kun til borgere, der har behov for hjælp af akut hjælp fx ambulance. - Et nødkaldeanlæg skal i væsentlig grad afhjælpe følger af den varigt nedsatte funktionsevne. - Borgeren skal være indstillet på at have mini-sender på sig. - Ved særlig risiko for brand kan bevilges nødkald med røgalarm. Utryghed alene og funktionsniveau er ikke et kriteri- 21

22 Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren um for bevilling af nødkaldeanlæg. Borgere, der kan betjene en mobiltelefon omfattes ikke af denne standard. Efter behov. Leverandør er enhedsplejen, som er forpligtiget til at tage imod alle nødkald. Private leverandører tager ikke imod nødkald. Falck opsætter og vedligeholder selv Falck-nødkald. Nødkaldeanlæg opsættes og afprøves af sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter Hvad koster ydelsen for borgeren? Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ved eventuel bortkomst af mini-sender skal borgeren medvirke til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab. Det er en forudsætning for nødkald, at borgeren får opsat en nøgleboks og afleverer en nøgle. Borgeren er ansvarlig for, at batteriet i mini-senderen afprøves 1 gang om måneden. Der skal være to telefonstik i borgerens hjem. Udgifter til en eventuel opsætning af stik afholdes af borgeren. Hvis ikke der er skabt forbindelse, betaler kommunen oprettelse af abonnement. Det løbende abonnement betales af borgeren selv. 22

23 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? GPS Microtracker Opsporing af borgere med demenssygdomme Lov om social service 112. At kunne opspore borgere med demenssygdomme, der er blevet væk. Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Mobiltelefon. Hjemme PC Internetopkobling Telefonabonnement Hvem kan modtage ydelsen, og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen At borgeren med demenssygdom får mulighed for at bevæge sig frit. - GPS Microtracker (Microtrackeren afgiver på kommando den nøjagtige position ved hjælp af GPS satellitter. Positionen sendes enten via GSM nettet som en almindelig SMS besked til en mobiltelefon eller via fastlæggelse på et kort på en hjemmeside på Internettet). - Bæltetaske til opbevaring af GPS. Borgere med varigt nedsat mental funktionsevne, som af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende funktionsniveau: 7.2, fx: - Til borgere med let demens. - Borgere med demenssygdomme, som selvstændigt kan foretage fysisk aktivitet i form af gå- eller cykelture i omegnen af boligen, og som der ikke findes indikation for at tilbageholde mod deres vilje i boligen. - En GPS Microtracker skal i væsentlig grad afhjælpe følger af den varigt nedsatte funktionsevne. - Borgeren skal i flere situationer have været ude af stand til at finde hjem på egen hånd. - Borgeren skal være indstillet på at have en GPS Microtracker på sig. - Borgere med demenssygdomme som ikke bor i en plejebolig skal have en pårørende eller en værge, som kan holde øje med at borgeren kommer og går. - Borgeren skal være indstillet på at blive samlet op og kørt hjem af enhedsplejen eller politiet, hvis borgeren bliver fundet et sted, hvor borgeren ikke kan finde hjem igen. Utryghed alene er ikke et kriterium for bevilling af en GPS Microtracker. Borgere som erfaringsmæssigt er til fare for sig selv i trafikken kan ikke bevilliges en GPS Microtracker. 23

24 Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Efter behov. Der er ikke mulighed for frit valg. Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgeren? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Demenskoordinatorerne visiterer til GPS og instruerer i anvendelsen af GPS microtrackeren og afprøver den i borgerens hjem sammen med evt. pårørende. Gratis. Der skal minimum foretages en evaluering hver tredje måned af demenskoordinator. I tilfælde med hastigt fremadskridende demens skal evalueringen foretages hyppigere. Det er en forudsætning for GPS Microtrackeren, at borgeren eller den pårørende har en mobiltelefon og/eller en PC med netforbindelse. Ved eventuel bortkomst af GPS Microtrackeren skal borgeren medvirke til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab. 24

25 Overvågning i hjemmet Ydelseskatalog 2.27 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Lov om social service 83 og 87. Sundhedsloven Borgerens behandlingsmæssige behov for at have konstant overvågning og hjælp til at reagere på akutte situationer. - At døende borgere kan vælge at dø i eget hjem. - At borgere i plejebolig med grænseoverskridende adfærd, der kan volde medbeboere skade, har afværgende overvågning, indtil anden foranstaltning er iværksat. - Hjælp til personlig pleje, ernæring, medicin og praktisk hjælp samt omsorg. - Udførelse af nødvendige handlinger for at imødekomme borgerens behov. - Afværgende overvågning. - Opretholdelse af livet ved lungeinsufficiens Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Borgere med et funktionstab svarende til visitationskriterierne for plejebolig, se Plejebolig. Samt et af følgende to kriterier: 1. Døende borgere, der ønsker at dø i eget hjem og har behov for, og ønsker overvågning. 2. Borgere, der har en så grænseoverskridende adfærd, at de vurderes at have behov for afværgende overvågning for at forhindre, at de volder skade på andre eller sig selv. Kan være dele af eller hele døgnet. Op til 7 døgn, hvorefter der skal revisiteres ved fortsat behov. Der er ikke mulighed for frit valg. Pleje- og Omsorgsafdelingen vælger leverandør. Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Pleje- og Omsorgsafdelingen sikrer, at leverandøren har den nødvendige kompetence. Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? 25

26 Aflastning i hjemmet Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Lov om social service 84. Nære pårørendes behov for afløsning eller aflastning i forbindelse med, at de passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx demens eller demenslignende sygdom i moderat til svær grad. Aflaste nære pårørende, der deltager i plejen af alvorligt syg borger, fx hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene i hjemmet. At nære pårørende til borgere med demens eller demenslignende sygdom kan afløses eller aflastes i en kortere periode. - Tilstedeværelse hos borgere, som ikke kan være alene hjemme. - Gå-ture - Aktivering Aflastende døgnophold. Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgere med demens borgere, hvor der er fare for, at de udsætter sig selv eller andre for væsentlig fare, hvis de opholder sig alene i hjemmet. Borgeren skal også være ude af stand til at kunne anvende en GPS. Vejledende funktionsniveau fra: 1.4, 6.4, , (som ved plejebolig, se evt. denne) Afhængig af behov, en til flere gange om ugen. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Basispersonale. Gratis. Ved hastigt fremadskridende demens eller demenslignende sygdom revurderes behovet for aflastning og hjælp i øvrigt oftere, minimum hver 3. måned. 26

27 6.3 Måltider Ernæring og levering af varm mad Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Lov om social service 83. Dække behovet for mad og væske. Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) - At sikre at mulighed for indtagelse af mad og væske er til stede - At opretholde en god ernæringstilstand og væskebalance hos borgeren - Levering af mad - Anretning af morgenmad/frokost/aftensmad, samt sætte drikkevarer frem - Smøre frokost/aftensmad - Varme/anrette varm mad - Daglig opvask/afrydning - Opfordring og hjælp til at spise og drikke, inkl. at sætte drikkevarer frem - Observation af ernæringstilstand/væskebalance - Kostvejledning, herunder kontrolvejning og udregning af BMI - Sondeernæring via PEG-sonde - Guidning til borgere med demenssygdomme eller erhvervet hjerneskade, som har behov for guidning for at et måltid kan gennemføres. - Oprydning i køleskab i forbindelse med hjælp til ernæring. Opvask og oprydning efter gæstebesøg Egentlig madlavning Kommunen stiller ikke mikrobølgeovn til rådighed. Levering af varm mad fra omsorgcentrenes caféer til beskyttede boliger. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 2.3, 4.2, 7.3 eller 2.2, 3.2, 4.2 Sondeernæring: vejledende fra funktionsniveau 2.2 Ydelsen gives døgnet rundt efter behov 27

28 Valg af leverandør Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Mad leveres af eksterne leverandører. Basispersonale. Sondeernæring via PEG-sonde kan varetages af basispersonale, som er oplært til dette. Gratis. Der er en egenbetaling på mad leveret fra ekstern leverandør i henhold til takstblad. Forhold vedrørende sondeernæring fremgår af bilag 3. 28

29 Anden ernæring Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Lov om social service 83. Sundhedsloven Hjælp til sondeernæring mm. Sikre, at borgeren god eller tilstrækkelig ernæring, når denne ikke kan opretholdes ved almindelig indtagelse af mad og væske. - Nedlæggelse af duodunalsonde - Observation af sondes placering - Tilberedning af og opsætning af sondemaden skylning - Sondeernæring, der gives manuelt - Parenteralernæring i centralt venekateter Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 2.2, 8.2 Ydelsen gives dagligt efter behov, hele døgnet. Social- og sundhedsassistenter: Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune. Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Gratis. Der betales for sondemaden og nødvendige hjælpemidler efter gældende regler. Forhold vedrørende sondeernæring fremgår af bilag 3. 29

30 6.4 Praktisk hjælp Rengøring Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Lov om social service 83. Hjælp til rengøring. Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hjælpe eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, fx daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré. - Lettere oprydning for at kunne gøre rent. - Støvsugning af gulve og tæpper. - Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse. - Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. - Støvaftørring på flader. - Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand. - Linnedskift på sengen. - Lejlighedsvis afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler samt afkalkning af kaffemaskine/el-kedel, vandhane og bruser. - Lejlighedsvis afvaskning af hjælpemidler - Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser. Fleksibel hjemmehjælp indebærer, at der lejlighedsvis kan byttes til fx følgende: - Afvaskning af fryser, emhætte og komfur. - Rengøring af skabe. - Rengøring af kældre og loft (Ikke i form af hovedrengøring). - Opvask, herunder også afrydning efter gæster. - Pasning af ufarlige husdyr. - Trappevask, hvis der ikke er lejemæssige forpligtelser. - Indendørs vinduespudsning. - Udvendige trapper og altan (Foretages ikke på kolde, våde og glatte arealer). Visse aktiviteter, der i særlige tilfælde kan være behov for foregår hyppigere end hjælp til rengøring eller hos borgere, 30

31 Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? der ikke har behov for hjælp til rengøring: - Oprydning i køleskab, hvor det ikke indgår i hjælp til ernæring eller hjælp til indkøb. - Bære husholdningsaffald ud, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje eller hjælp til ernæring. - Ekstra linnedskift, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje. Kommunen forudsætter, at borgeren stiller miljøvenlige rengøringsmidler, støvsuger, koste, spande og klude til rådighed, samt at der anvendes engangsposer til støvsugeren. Hovedrengøring. Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn Tømning af flergangsposer fra støvsuger, samt anvendelse af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: , , , 3.3, 7.4. Visitationen tager ikke kun udgangspunkt i borgerens funktionsniveau. Der bliver for eksempel som udgangspunkt ikke ydet hjælp til praktisk hjælp til en borger, som har et funktionstab, der berettiger dertil, hvis der i husstanden er andre myndige personer med et funktionsniveau, der ikke berettiger til visitation til praktisk hjælp. OBS: standard for aflastende rengøring. Ydelsen omfatter vedligeholdelsesrengøring af daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré. Ydelsen gives som udgangspunkt hver 14. dag. Rengøring foretages i løbet af en dagvagt. Ydelsen gives 1 gang ugentligt til borgere i plejebolig. Borgere, der alene modtager hjælp til rengøring modtager ydelsen hver 3. uge. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Basispersonale/ rengøringskorps. Gratis ved varigt behov. Til betaling for midlertidig hjemmehjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. 31