Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering
|
|
- Mathilde Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Syddansk Universitet det sundhedsvidenskabelige fakultet Studienævn for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering Campus Odense Årgang
2 Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse af uddannelsen Normering i ECTS Uddannelsen formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer Uddannelsen overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag Kompetencebeskrivelser Indskrivning Adgangskrav Strukturel beskrivelse Opbygning og struktur i semestre, moduler, fagelementer, valgfag mv Oversigt over fag/ moduler/ semestre Uddannelsens beståelseskrav Beskrivelse af fag/ moduler/ semestre semester Introduktionsweekend Introduktion til videnskabsteori og -metode Andet obligatoriske modul: Rehabiliteringsparadigmet Tredje obligatoriske modul: Funktionsevne: vurdering og evaluering semester Fjerde obligatoriske modul: Rehabiliteringsforløbet Femte obligatoriske modul: Økonomi Sjette obligatoriske modul: Rehabiliteringsret semester Sommeruniversitetet Specialiseringsspor Valgfri moduler semester Masterprojekt Generelle bestemmelser Merit og internationalisering Tilmelding og afmelding til prøver og antal tilladte prøveforsøg Syge- og omprøve Øvrige bestemmelser vedrørende prøver Intern eller ekstern prøve Karakter eller Bestået/ikke bestået Tidsfrist for gennemførsel af studiet Praktiske forhold ved prøve og prøveformer på masteruddannelser på det sundhedsvidenskabelige fakultet Dispensation og klagemuligheder Dispensation fra regler, fastsat af universitetet Klage over meritafgørelser Uddannelsens forankring Relevante bekendtgørelser Uddannelsens betegnelse/titel på dansk og engelsk
3 7.3 Ansvarligt studienævn Ansvarligt censorkorps Studieordningens ikrafttrædelsesdato Dato for godkendelse i studienævnet Dato for Dekanens godkendelse
4 1 Beskrivelse af uddannelsen 1.1 Normering i ECTS Masteruddannelsen i rehabilitering er normeret til 60 ECTS-point, der svarer til 1 års heltidsstudier. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på 2 år. 1.2 Uddannelsen formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer Uddannelsen har til formål at bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, så de bliver i stand til på videnskabeligt grundlag at indgå i en tværfaglig, helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. De skal blive i stand til at sætte brugeren, brugerens mål og brugergruppens funktion, aktivitet og deltagelse i centrum, samtidig med at organisatoriske, økonomiske og samfundsmæssige (herunder arbejdsmarkedsmæssige) forhold inddrages. Herudover er formålet, at de studerende via uddannelsen bliver i stand til at håndtere metoder til at evaluere og dokumentere effekten af rehabiliteringsindsatsen, samt at de bliver i stand til at medvirke i forskningsbaseret, faglig og organisatorisk udvikling af området. 1.3 Uddannelsen overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag Ifølge bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) 7 skal masteruddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver. Masteruddannelsen i rehabilitering er designet som en masteruddannelse med mulighed for at tage et specialiseringsspor på tredje semester. Specialiseringssporets emne varierer fra år til år og de aktuelle emner der udbydes kan ses på Specialiseringssporet vælges ved uddannelsesstart, da specialiseringssporets emne kommer til at have indflydelse på valg af opgaver på det første studieår og sommeruniversitetet. Bekendtgørelsen siger endvidere i 11, stk. 2: "Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal masterprojektet udarbejdes inden for specialiseringen." Endelig udbyder masteruddannelsen i rehabilitering en række enkeltfag som, ved bestået prøve, kan give merit på den ordinære masteruddannelse. Emner der udbydes som enkeltfag kan ses på De studerende opnår deres læringsudbytte ved deltagelse i de planlagte læringsaktiviteter. Læringsaktiviteterne inddeles i synkrone og asynkrone læringsaktiviteter. Synkrone læringsaktiviteter kan finde sted enten on-site eller online. Asynkrone læringsaktiviteter kan være onlineaktiviteter eller litteraturlæsning. Ved on-site læringsaktiviteter forstås undervisningssituationer, hvor underviser og studerende er på samme tid og samme sted, f.eks. forelæsninger, gruppearbejde eller lign. Ved synkrone online læringsaktiviteter forstås virtuelle undervisningssituationer, hvor underviser og de studerende ikke er samme sted, men mødes 4
5 virtuelt på samme tid. Dette kan f.eks. være undervisning i virtuelle læringsrum, chat-fora, eller lign. Ved asynkrone online læringsaktiviteter forstås læringsprocesser, hvor den enkelte studerende selv arbejder med f.eks. video podcast, opgaver eller lign.. Læringsaktiviteterne foregår primært på dansk, mens en del litteratur er på engelsk. Det er centralt for masteruddannelsen at de studerende i alle faser af uddannelsen medinddrager deres egen erfaring og nuværende praksis i alle aspekter af undervisningen jf. Masterbekendtgørelsen 1 og 2: Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område, og 2: en masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. 1.4 Kompetencebeskrivelser Dimittender med en masteruddannelse i rehabilitering vil besidde følgende slutkompetencer indenfor kategorierne viden og forståelse, færdigheder og kompetencer: Dimittenden har viden om og forståelse for: nationale og internationale teorier og værdier som danner grundlag for forskellige definitioner af rehabilitering. national og international lovgivning samt nationale og internationale konventioner og aftaler af betydning for forståelsen for og udøvelsen af rehabilitering i Danmark. kropslige, aktivitets- og deltagelsesmæssige funktionsevnenedsættelser og metoder til klassifikation og vurdering af disse funktionsevner. andre, for rehabilitering relevante, faggruppers kompetencer og metoder. videnskabsteorier og -metoder af betydning for en vurdering af det videnskabelige grundlag for en rehabiliteringspraksis. sociale og kulturelle forskelle mellem borgeren og disses pårørende samt viden om forskellige teorier om mellemmenneskelige relationer for at fremme fuld inddragelse af borgeren i rehabiliteringsprocessen. teorier og modeller for tværfagligt samarbejde grundlæggende økonomiske teorier og metoder. Dimittenden har færdigheder i: vurdering af en borgers forudsætninger, behov og motivation for rehabilitering initiering, gennemførelse og evaluering af et konkret rehabiliteringsforløb indenfor dimittendens speciale. sikring af at alle relevante interessenter involveres i rehabiliteringsforløbet facilitering og medvirken til at borgeren, dennes pårørende og de involverede professionelle samarbejder og har et fælles mål for rehabiliteringsforløb gennemførelse af et evidensbaseret rehabiliteringsforløb. 5
6 Dimittenden kan endelig formulere en rehabiliteringsrelevant videnskabelig problemstilling og komme med forslag til relevant videnskabelig metode til afdækning af problemstillingen. Dimittenden har kompetencer til at: udarbejde, fagligt begrunde, gennemføre og evaluere en samlet tværfaglig rehabiliteringsplan og definere egne opgaver i denne. sætte sin egen rehabiliteringspraksis ind i en større begrebsmæssig ramme og dermed bedre forstå, evaluere og evt. ændre egen og andres rehabiliteringspraksis. kritisk analysere egen og kollegers konkrete rehabiliteringsprocesser og foreslå tiltag til en evt. forbedring af praksis. diskutere rehabiliteringsrelevante problemstillinger og således medvirke til udvikling af rehabilitering som begreb og som praksis både lokalt i eget miljø, nationalt og internationalt. udvikle egen faglighed gennem kritisk læsning af videnskabelig litteratur af relevans for rehabilitering. 2 Indskrivning 2.1 Adgangskrav stk.1 Adgang til masteruddannelsen i rehabilitering er betinget af, at ansøger har gennemført enten en kandidat-, bachelor- eller professionsbachelorgrad eller en diplomuddannelse, eller en mellemlang videregående uddannelse eksempelvis indenfor følgende uddannelser: medicin, kiropraktik, odontologi, psykologi, folkesundhed, ergoterapi, fysioterapi, sygepleje, socialrådgiver, socialpædagog, lærer, diætist, logopæd, afspændingspædagog samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring eftergennemført adgangsgivende uddannelse. Studerende på masteruddannelsen i rehabilitering skal have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at læse engelsksproget litteratur samt følge engelsksproget undervisning. stk. 2 Ved flere ansøgere end pladser Hvis der er flere ansøgere end der er pladser vil udvælgelsen blandt de kvalificerede ansøgere ske efter følgende kriterier: 1) Erfaring med rehabilitering i mindst 2-5 år umiddelbart før optagelse på studiet og hvor hovedparten af arbejdstiden har drejet sig om rehabilitering 2) Erfaring med ledende, udviklende, undervisende eller på anden måde fagligt ansvarlig hvor rehabilitering indgår som et væsentligt element Ud fra et pointsystem vil den ansøger med flest point opnå optagelse. Pointsystemet er opbygget således at basisoptagelseskravene giver 1 point. Kriterium 1 og 2 kan hver give yderligere 4 point, således at en ansøger højst kan få 9 point. stk. 3 Dispensation 6
7 Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. stk. 4. Enkeltfagsstuderende. Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer kan optages som studerende på enkelte fag udbudt i 3. evt. 4. semester, hvis forudsætningerne i stk. 1 er opfyldte stk. 5. Uddannelsen kan følges på heltid efter studienævnets bestemmelse og efter individuel ansøgning. 3 Strukturel beskrivelse 3.1 Opbygning og struktur i semestre, moduler, fagelementer, valgfag mv. De 60 ECTS, masteruddannelsen i rehabilitering omfatter, er fordelt på seks obligatoriske grundmoduler, tre valgfrie moduler, valgt blandt de enkeltfag MR udbyder det aktuelle år / specialiseringsspor, introduktionsweekend, sommeruniversitet, to workshops samt masterprojektet. I de obligatoriske grundmoduler opnås generelle kompetencer, mens enkeltfagene / specialiseringssporene og det afsluttende masterprojekt giver mulighed for specialisering. 3.2 Oversigt over fag/ moduler/ semestre Semester Aktivitet ECTS Prøveform 1 Censur 1. semester Introduktionsweekend Ingen Ingen Obligatorisk modul: Introduktion til videnskabelig teori og metode Obligatorisk modul: Rehabiliteringsparadigmet Obligatorisk modul: Funktionsevne: vurdering og evaluering 5 Skriftlig Intern (B/IB) 5 Skriftlig 5 Skriftlig Ekstern (7- trinsskala) Ekstern (7- trinsskala) 1 7
8 2. semester Obligatorisk modul: Rehabiliteringsforløbet 5 Skriftlig Ekstern (7- trinsskala) Obligatorisk modul: Økonomi 5 Skriftlig Intern (B/IB) 3. semester 4. semester Obligatorisk modul: Rehabiliteringsret Sommeruniversitet 3 3 valgfrie moduler / specialiseringsmoduler 5 Mundtlig 15 Masterprojekt 12 Skriftlig + mundtlig Afhænger af fag/spor Skriftlig + mundtlig Intern (7- trinsskala) Intern (B/IB) Afhænger af fag/spor Ekstern (7- trinsskala) 3.3 Uddannelsens beståelseskrav Det er en forudsætning for at deltage i specialiseringssporet at den studerende har fulgt alle 6 moduler på første studieår og sommeruniversitetet. stk. 2. For at kunne indlevere masterprojektet med henblik på bedømmelse og forsvar skal alle forudgående moduler være bestået. 4 Beskrivelse af fag/ moduler/ semestre 1. semester 4.1 Introduktionsweekend (Course introduction) Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige sakultet. stk. 2. Introduktionsweekenden er placeret som første undervisningsmøde i 1. semester og er obligatorisk. stk. 3. Formålet med introduktionsweekenden er at præsentere studiet, skabe kontakt mellem de studerende, samt introducere til det at være masterstuderende herunder også praktiske problemstillinger såsom dannelse af læsegrupper, kørselsordning etc. Weekenden består af en 8
9 blanding af forelæsninger, gruppearbejde med plenumdiskussioner, samt generel drøftelse af fagligt relevante problemstillinger. stk. 4. Skulle en studerende have forfald til introduktionsweekenden er det den studerendes pligt at indhente de givne oplysninger på introduktionsweekenden blandt medstuderende og fra litteratur, podcasts, handouts o.l. på e-learn. 4.2 Introduktion til videnskabsteori og -metode (Introduction to scientific theory and method), 5 ECTS. Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Formålet med introduktion til videnskabsteori og -metode er, at de studerende opnår grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer, så de kan vurdere videnskabelig litteratur ud fra et anvendelsesperspektiv, formulere afgrænsede forskningsspørgsmål og designe studier til at søge svar på disse, tolke egne og andres resultater. stk. 3. Modulet består af konfrontationstimer, samt en skriftlig prøve, som bedømmes med B/IB ved intern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der stilles ingen begrænsninger i forhold til brug af hjælpemidler under besvarelse af prøven. 4.3 Andet obligatoriske modul: Rehabiliteringsparadigmet (The concept of rehabilitation) 5 ECTS. Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Formålet er, at de studerende introduceres til og reflekterer over begreber som rehabilitering, funktionsevnenedsættelse, genoptræning, handicap og relaterede begreber. Det historisk/filosofiske grundlag for rehabilitering, målgrupper for rehabilitering, samt konventioner af betydning for rehabilitering gennemgås og diskuteres. Modulet gennemgår desuden epidemiologiske aspekter af rehabilitering. Desuden er det formålet at de studerende tilegner sig indgående viden og kritisk indsigt i samfundsmæssige rammer og muligheder for en helhedsorienteret og brugerorienteret rehabiliteringsindsats samt handicappedes position og vilkår. stk. 3. Modulet består af 30 konfrontationstimer, samt en skriftlig prøve, som bedømmes med karakter (7-trinsskalaen) ved ekstern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der stilles ingen begrænsninger i forhold til brug af hjælpemidler under besvarelse af prøven. 9
10 4.4 Tredje obligatoriske modul: Funktionsevne: vurdering og evaluering (Function: assessment and evaluation) 5 ECTS Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Formålet er at introducere den studerende til forskellige metoder til vurdering og klassifikation af funktionsevne, herunder bl.a. WHO s klassifikation af funktionsevne (ICF). Dette klassifikationssystem er centralt i arbejdet med rehabilitering, og modulet gennemgår det teoretiske grundlag for ICF og de praktiske implikationer. Konkrete anvendelser af ICF og andre metoder til vurdering af funktionsevne fra rehabiliteringspraksis vil blive præsenteret og diskuteret. Derudover er det formålet at introducere den studerende til evaluering og kvalitetsudviklingsredskaber i rehabiliteringspraksis samt til rammer og udfordringer for forskning i rehabilitering. Det omfatter således også en gennemgang af kontekstfaktorer af betydning for rehabilitering samt levevilkår for personer med funktionsevnenedsættelse og endelig en gennemgang af simple evalueringsredskaber og disses validitet og reliabilitet mv. stk. 3. Modulet består af 30 konfrontationstimer, samt en skriftlig prøve, som bedømmes med karakter (7-trinsskalaen) ved ekstern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der stilles ingen begrænsninger i forhold til brug af hjælpemidler under besvarelse af prøven. 2. semester 4.5 Fjerde obligatoriske modul: Rehabiliteringsforløbet (The Rehabilitation Proces) 5 ECTS Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Formålet med modulet er at stille skarpt på det tværfaglige samarbejde gennem en kritisk analyse af ideelle og konkrete rehabiliteringspraksisser. Modulet vil desuden introducere til forskellige måder at organisere rehabilitering på og give grundlag for diskussion af disse organisationsformer. Desuden er det formålet at de studerende tilegner sig indgående viden og kritisk indsigt i samfundsmæssige rammer og muligheder for et reelt samarbejde med borgeren i alle aspekter af rehabiliteringsforløbet. Dette indebærer en introduktion til teorier om borgerinddragelse: empowerment, anerkendelsesteori, samt andre teorier om brugerinddragelse, samt organisationsteorier. Endelig fokuseres på målsætningsprocedurer og målsætningens betydning i rehabiliteringsforløbet. stk. 3. Modulet består af 30 konfrontationstimer, samt en skriftlig prøve, som bedømmes med karakter (7-trinsskalaen) ved ekstern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der stilles ingen begrænsninger i forhold til brug af hjælpemidler under besvarelse af prøven. 4.6 Femte obligatoriske modul: Økonomi (Economy) 5 ECTS 10
11 Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Formålet med modulet er at de studerende kan anvende grundlæggende økonomisk teori og metode på konkrete rehabiliteringsrelaterede problemstillinger og derved kan vurdere og diskutere konsekvenser af tiltag med rehabilliteringssøkonomisk relevans, samt at de studerende har opnået en basal viden om økonomisk evaluering. stk. 3. Modulet består af 30 konfrontationstimer, samt en skriftlig prøve som bedømmes med B/IB ved intern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der stilles ingen begrænsninger i forhold til brug af hjælpemidler under besvarelse af prøven. 4.7 Sjette obligatoriske modul: Rehabiliteringsret (Rehabilitation and the law) 5 ECTS. Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Undervisningen introducerer de studerende til de regler, der gælder i sundhedssektoren herunder reglerne for sundhedsvæsenets organisation og reglerne i forholdet mellem myndighed og patient og i forholdet mellem sundhedsperson og patient. Mere specifikt gennemgås de retlige forudsætninger for sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb, borgerinddragelse, evaluering og kvalitetsudvikling samt finansiering og styring af rehabilitering. stk. 3. Modulet består af 30 konfrontationstimer, samt en mundtlig prøve m. trukket spørgsmål, som bedømmes med 7-trinsskalaen ved intern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der må ikke anvendes nogen hjælpemidler ved den mundtlige prøve. 3. semester 4.8 Sommeruniversitetet (Summer School) 3 ECTS Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet. stk. 2. Formålet med sommeruniversitetet er at afprøve formulering af projektspørgsmål, udvælgelse af metoder til at svare på spørgsmålet og udarbejdelse af projektplan (synopsis). Det er desuden formålet at øve sig i akademisk og videnskabelig formuleringsevne samt mundtlig forsvar og opponage. Stk. 3. Modulet består af et internat på 5 dage (fra mandag til fredag). Forløbet forberedes ved gennemgang af videopodcasts og tilknyttede opgaver og selve forløbet består af gruppearbejde, samt undervisning og opponage. Modulet afsluttes med en gruppebaseret skriftlig/mundtlig prøve 11
12 hvor de studerende vurderes både på det skriftlige projektudkast, opponage og forsvar af projektudkast. Prøven bedømmes internt med B/IB. 4.9 Specialiseringsspor Et specialiseringsspor er på i alt 15 ECTS. Emnet for masterprojektet skal være udarbejdet indenfor specialiseringen (Masterbekendtgørelsen, 11, stk. 2. BEK nr 1187 af 07/12/2009 ) stk. 2. Det er en forudsætning for at deltage i specialiseringssporet at den studerende har fulgt alle 6 moduler på første studieår og sommeruniversitetet. stk. 3. En ansøger som allerede har en MR eller en lignende masteruddannelse kan optages som enkeltfagsstuderende på et specialiseringsspor. stk. 4. Specialiseringsspor emner varierer fra år til år. Ansøgere bør derfor konsultere med henblik nærmere oplysninger om hvilke specialiseringsspor der udbydes det år. stk. 5. For at et specialiseringsspor kan gennemføres kræves et rimeligt antal studerende, hvilket bestemmes af universitetet i forbindelse optagelse af studerende Valgfrie moduler (Optional modules) - hvert modul udgør 5 ECTS, i alt for tre moduler: 15 ECTS. Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet. stk. 2. Den studerende skal vælge blandt de af MR udbudte enkeltfag og/eller tre valgfrie moduler ud fra egne interesser på masteruddannelsen i rehabilitering på det sundhedsvidenskabelige fakultet svarende til 15 ECTS. stk. 3. Den studerende kan også vælge at sammensætte sine valgfrie moduler fra andre masteruddannelser/kandidatuddannelser, udbudt af Syddansk Universitet eller andre bekendtgørelsesbelagte uddannelser, godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Ved ønsker om valgfri/e modul/er, der ikke udbydes af masteruddannelsen i rehabilitering, indsender den studerende en plan for den/de valgfrie modul/er til studieleder for masteruddannelsen i rehabilitering. Studieleder vil herefter meddele, hvorvidt de ønskede valgfrie moduler kan godkendes, dvs. om de er relevante for masteruddannelsen i rehabilitering. stk. 4. Moduler, udbudt af tilsvarende anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner, kan indgå som valgfrit modul, såfremt det enkelte modul forud er godkendt af studieleder for masteruddannelsen i rehabilitering. 12
13 stk. 5. Antallet og emner for enkeltfag udbudt på MR varierer fra år til år, hvorfor konkrete enkeltfag fremgår af MR s oversigt over enkeltfag det pågældende år ( Mål, indhold, prøveform mv. fremgår af studieguiden tilknyttet det enkelte enkeltfag. Stk. 6. For at oprette et valgfag kræves mindst otte deltagere. Stk. 7. For at give de studerende større valgmulighed, kan mindst tre studerende søge om tilladelse til oprettelse af et valgfrit modul som en selvstyrende studiegruppe. Studiegruppen har mulighed for max. tre vejledningsmøder af én times varighed i løbet af semesteret. Dette valgfrie modul afsluttes med prøve ifølge studieordningens regler. 4. semester 4.11 Masterprojekt (The Master Thesis) 12 ECTS. Forudsætning: Den studerende skal blot opfylde optagelseskriterierne for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet for at kunne få et masterprojekt godkendt af studieleder, men alle prøver ved masteruddannelsen i rehabilitering skal være bestået for at kunne aflevere masterprojektet mhp. aflæggelse af eksamen. stk. 2 Formålet med Masterprojektet er at give den studerende anledning til at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en problemstilling, at gennemføre en empirisk og/eller teoretisk undersøgelse samt kritisk analyse på baggrund heraf. Masterprojektet skal demonstrere det overblik og den indsigt, der er opnået gennem studieforløbet. Masterprojektet kan også knyttes an til egen professionelle faglige udøvelse, hvor dette arbejde beskrives og gøres til genstand for teoretisk refleksion. Dette kræver at det tværfaglige samarbejde har en central placering i specialet. Masterprojektet skal demonstrere en tydelig relevans for rehabilitering som en brugerstyret, helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret proces og have kobling til mål og indhold i de obligatoriske moduler. Det kan anbefales at specialet tager udgangspunkt i en problemstilling fra rehabiliteringspraksis. Stk. 3. Indledende arbejde med et masterprojekt kan påbegyndes på alle tidspunkter i uddannelsesforløbet og det anbefales at påbegynde masterprojektforløbet senest på tredje semester. For at påbegynde et masterprojektforløb kræves der en samarbejdsaftale mellem den studerende og en SDU ansat vejleder underskrevet af både den studerende og vejleder, samt en projektbeskrivelse/synopsis godkendt af vejleder. På baggrund af dette vurderer studieleder om emnet er relevant for masteruddannelsen i rehabilitering og om niveauet er svarende til et masterprojekt på 12 ECTS, og hvis dette er tilfældet, gives der tilladelse til at den studerende kan påbegynde masterprojektet. stk. 4. For at sikre en optimal forberedelse til og gennemførelse af masterprojektet gennemføres der to workshops á en til to dages varighed på 3. og 4. semester. Dette sker bl.a. gennem opponering af den enkelte studerendes (gruppens) foreløbige arbejde. Herudover drøftes væsentlige metodologiske overvejelser, der knytter sig til udarbejdelsen af Masterprojektet, så 13
14 den studerende bliver i stand til på egen hånd at foretage videre, selvstændige studier og foretage analyser under hensyntagen til metodologiske forhold. stk. 5. Som en del af vejledningen på 4. semester kan studerende fra alle fire masteruddannelser tilbydes gruppevejledning indenfor videnskabsmetodiske emner. Emner, indhold samt varighed og dato vil fremgå af planen for masterprojektforløbet. Stk. 6. Hvis en studendes uddannelse tilrettelægges med specialiseringsspor, skal masterprojektet udarbejdes indenfor specialiseringen (jf. Masterbekendtgørelsen, kap. 4 11, stk. 2 BEK nr 1187 af 07/12/2009, og 4.9, stk 1 i denne studieordning) 5 Generelle bestemmelser 5.1 Merit og internationalisering Ansøgninger om meritoverførsel behandles af studienævnet og skal være studienævnssekretæren i hænde så tidligt i uddannelsesforløbet, at studienævnets afgørelse kan være den studerende i hænde senest 2 uger inden påbegyndelsen af det modul, der søges merit for. Stk. 2. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer fra masteruddannelsen i rehabilitering (merit). Afgørelsen foretages af studienævnet og træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Ved mangelfuld eller ufuldstændig dokumentation kan studienævnet afslå merit. Afgørelse træffes på grundlag en faglig vurdering. Stk. 3. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse (Masterbekendtgørelsen kap. 7, 16, stk 2, BEK nr 1187 af 07/12/2009). Stk. 4. Såfremt den studerende ønsker at anke over studienævnets afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit, sker det efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse 102 af den 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (merit-ankebekendtgørelsen). stk. 5. Internationalisering Studerende på masteruddannelsen i rehabilitering har mulighed for at følge relevant studieforløb på universiteter i udlandet. Formålet med sådanne internationale udvekslinger er at fremme de studerendes faglige, sproglige og/eller kulturelle forståelse indenfor masteruddannelsens hovedemne. Hvis et udlandsophold skal kunne erstatte dele af den studerendes uddannelse på masteruddannelsen i rehabilitering, skal studienævnet for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet godkende opholdet og derved give forhåndsgodkendelse af merit. En studerende kan maksimalt få en sådan meritoverførsel for to semestre. Udlandsopholdet bør fortrinsvis placeres på 3. semester. stk. 6. Der er to muligheder for at få meritoverført et udlandsophold: 14
15 Den studerende kan følge den udenlandske uddannelsesinstitutions kurser på lige fod med stedets øvrige studerende, deltage i eksaminerne. Beståede eksaminer vil blive overført til ens studieordning med B/IB. Den studerende kan følge den udenlandske uddannelsesinstitutions kurser på lige fod med stedets øvrige studerende, men undlade at deltage i eksaminer på stedet. I stedet for skal den studerende udarbejde en projektrapport, der dokumenterer de færdigheder, der er opnået ved udenlandsopholdet. Denne projektrapport bliver evalueret af Syddansk Universitet efter de almindelige regler for den uddannelsessøgendes uddannelse når den studerende er vendt hjem. Ved et studieophold, hvor denne løsning vælges, får den studerende tildelt en vejleder fra Syddansk Universitet. 5.2 Til- og afmelding til prøver og antal tilladte prøveforsøg Jf. Eksamensbekendtgørelsen 14 Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig afmelding fra prøven. Fristen for rettidig afmelding er 1 uge før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver), en synopsis (forud for en mundtlig eksamen) skal afleveres eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen før. Hvis fristen for afmelding ikke overholdes, betragtes prøven som påbegyndt og derfor som et ikkebestået prøveforsøg. stk. 2. Prøveresultater offentliggøres senest 4 uger efter prøvens afholdelse; for Masterprojekt senest to måneder efter specialets indlevering. Juli måned undtaget. stk. 3. Den studerende kan højst indstille sig til prøve i samme modul 3 gange. Studienævnet kan tillade indstilling fjerde og femte gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 5.3 Syge- og omprøve I denne studieordning skelnes mellem sygdom og udeblivelse. stk. 2. Ved prøver med eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. Ved prøver hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. stk. 3. I de tilfælde hvor der er flere eksamensterminer i samme semester, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. 15
16 Stk. 4. Stk. 2 gælder også hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. stk. 5. Hvis en studerende på grund af særlige omstændigheder ikke kan levere det skriftlige prøvesvar til en prøve, kan den studerende anmode om udsættelse af prøven. Dette skal ske senest 8 dage inden ordinære afleveringsfrist. Ved en sådan udsættelse kan den studerende gennemføre prøven på det fastsatte tidspunkt for omprøve i relation til den aktuelle prøve. Hvis den studerende ikke består denne prøve, kan omprøve først finde sted ved næste ordinære prøve. stk. 6. Hvis en studerende udebliver fra en prøve/ikke afleverer til ordinær afleveringsfrist opfattes det som udeblivelse og kan først tage omprøve ved næste ordinære prøve. Stk. 7. Hvis den studerende ikke afleverer til tiden eller ikke møder op til prøve på aftalt tidspunkt på grund af sygdom tildeles den studerende omprøve jvf stk. 2 såfremt der indenfor 3 dage afleveres en lægeerklæring til Eksamenskontoret. Dette gælder også for sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt, sygdom opstået under prøven eller sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes egen praktiserende læge og være Eksamenskontoret i hænde senest 3 dage efter prøvetidspunktet. Ved manglende lægeerklæring opfattes den ikke-beståede prøve som udeblivelse og omprøve kan først finde sted ved næste ordinære prøve. Stk. 8. En bestået prøve kan ikke tages om. 5.4 Øvrige bestemmelser vedrørende prøver Prøver aflægges på dansk, engelsk, norsk eller svensk. Efter aftale med eksaminator og censor kan studerende aflægge prøve på andet fremmedsprog. stk. 2. En studerende med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse kan ansøge studienævnet om særlige vilkår for at ligestille den studerende med andre studerende i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgningen skal være studienævnssekretæren I hænde senest 6 uger inden afvikling af prøven. stk. 3. I henhold eksamensbekendtgørelsen skal der ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver, der er affattet på dansk, udover det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes stave- og formuleringsevne. (se ligeledes eksamensbekendtgørelsen 24). Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår dog primært det faglige indhold. stk. 4. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra bestemmelsen i 5.4. stk
17 5.5 Intern eller ekstern prøve Alle prøver er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Stk. 2. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojekt. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. For masteruddannelserne betyder det at mindst 20 ECTS skal dokumenteres ved ekstern censur. 5.6 Karakter eller Bestået/ikke bestået Såvel eksterne som interne prøver kan bedømmes ved enten 7-trins karakterskalaen eller bestået/ikke-bestået. stk. 2. Hvert modul skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. stk. 3. Prøveresultaterne udtrykkes ved enkeltkarakterer. 5.7 Tidsfrist for gennemførsel af studiet Uddannelsen skal være bestået indenfor en periode på seks år efter indskrivning. Stk. 2. Hvis en studerende ikke har færdiggjort sin uddannelse indenfor denne seks-årige ramme og den studerende ønsker at genoptage sin masteruddannelse, kan den studerende ansøge studienævnet for masteruddannelserne på Det sundhedsvidenskabelige fakultet om merit for moduler den studerende har gennemført og bestået. 5.8 Praktiske forhold ved prøve og prøveformer på masteruddannelser på det sundhedsvidenskabelige fakultet Såfremt der kan bruges computer ved prøver, vil det fremgå af læseplanen. stk. 2. Den samlede betaling for uddannelsen dækker deltagelse i introduktionsweekenden, sommeruniversitetet og i undervisningen på modulerne samt højst 3 indstillinger til prøve i det enkelte modul samt én indstilling til masterprojektet med eventuel omprøve. stk. 3. Universitetet kan gives tilladelse til, at prøver gennemføres som videokonference, hvor den studerende, eksaminator samt censor ikke fysisk befinder sig samme sted. Dette eksempelvis hvis den studerende er bosat i udlandet. Universitetet udpeger eller godkender en tilsynsførende, som skal være hos den studerende. Udgifter til afholdelse af prøver i form af videokonferencer kan, helt eller delvist, kræves betalt af den studerende. Ansøgning om afholdelse af prøver i udlandet skal indsendes til sekretariatet seneste to måneder før prøvens afholdelse. 17
18 stk. 4. Den studerende skal under studiet og prøverne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om prøver som beskrevet i Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet. Konstateret eksamenssnyd sanktioneres ved advarsel, manglende bedømmelse af prøve, bortvisning i en begrænset periode eller permanent bortvisning. Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet: se link til disciplinære foranstaltninger: stk. 5. Prøveformer på masteruddannelser på det sundhedsvidenskabelige fakultet 1. Mundtlig prøve. Emne, indhold, varighed og andre formelle krav fremgår af læseplanen. 2. Skriftlig prøve. Emne, indhold, varighed, omfang og andre formelle krav fremgår af læseplanen. 3. Skriftlig prøve kombineret med mundtligt forsvar/opponage. Emne, indhold, varighed, omfang og andre formelle krav fremgår af studieguide. Stk. 6. Alle skriftlige prøver og synopser afleveres elektronisk via e-learn og tjekkes for plagiat, se i øvrigt 5.8 stk Eksamensbevis Der udstedes eksamensbevis for masteruddannelsen i rehabilitering, og der udstedes prøvebeviser for dele heraf. 6 Dispensation og klagemuligheder Klager over prøver eller anden bedømmelse som vedrører retlige spørgsmål, indgives af den studerende til eksamenskontoret og stiles til Dekanen ved det sundhedsvidenskabelige fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet og indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Universitetet kan dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til hjemmeside om eksamensklager: eller til eksamensbekendtgørelsens kapitel 7 (se henvisning til bekendtgørelse i 7 Uddannelsens forankring). 6.1 Dispensation fra regler, fastsat af universitetet Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af studienævnet. 6.2 Klage over meritafgørelser Såfremt den studerende ønsker at anke over studienævnets afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit, sker det efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse 102 af 18
19 den 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankebekendtgørelsen). 7 Uddannelsens forankring 7.1 Relevante bekendtgørelser Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Bekendtgørelse af lov om universiteter nr. 367 af 25. marts 2013 om (universitetsloven) Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen); Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne nr af 9. november 2009; Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen); Bekendtgørelse 102 af den 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). 7.2 Uddannelsens betegnelse/titel på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver ret til at betegne sig master i rehabilitering, MR, med den engelske betegnelse Master of Rehabilitation. 7.3 Ansvarligt studienævn Masteruddannelsen i rehabilitering hører under det sundhedsvidenskabelige fakultets Studienævn for masteruddannelserne. 7.4 Ansvarligt censorkorps Masteruddannelsen i rehabilitering har eget censorkorps tilknyttet. Det er oprettet i henhold til bekendtgørelsen nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) 19
20 7.5 Studieordningens ikrafttrædelsesdato 1. september Dato for godkendelse i studienævnet Dato 2. september Dato for Dekanens godkendelse Dato 19. september Overgangsordning Studerende som har påbegyndt deres masteruddannelse før september 2012 og som har afbrudt masteruddannelsen, men ønsker at genoptage masteruddannelsen, skal indskrives under denne studieordning. Stk. 2. Reglen i 5.7 om tidsfrist for gennemførelse af studiet er ændret til fra 5 til 6 år. Denne regel vil også gælde for studerende som ikke har færdiggjort deres masteruddannelse og som er optaget før september
Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering
Syddansk Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævn for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i rehabilitering
Syddansk Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for masteruddannelser ved Sundheds- og Samfundsvidenskab, Syddansk Universitet Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren
Syddansk Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævn for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet Studieordning for masteruddannelsen i Kvalitet og
Læs mereStudieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur
Læs mereMaster i rehabilitering. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet
Master i rehabilitering Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet MASTER I REHABILITERING Lad dit speciale gro Velkommen til Master i Rehabilitering - der giver kompetencer
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i rehabilitering - MR
Syddansk Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Efter- og videreuddannelse på samfunds- og sundhedsvidenskab Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering - MR Campus Odense
Læs mereBekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)
BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for Master i Evaluering
Studieordning for Master i Evaluering 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009 om masteruddannelser
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for Master i journalistik
Studieordning for Master i journalistik 1 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009 om masteruddannelser
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereTillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.
Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse
Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Odense og Århus Fra 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for Master i journalistik
Studieordning for Master i journalistik Odense og København 2011 1 af 15 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10.
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereStudieordning for den fleksible master i offentlig ledelse
Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Odense og Århus 2010 1 af 18 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereMasteruddannelse ved Center for Afrikastudier
Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereMasteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret
det teologiske fakultet københavns universitet Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2009 retningslinjer Foto: Buste af S. Kierkegaard, Axel Andersen Layout: Grafisk Kommuniation/Det
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for Master of Public Management
Studieordning for Master of Public Management 2010 og 2011 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR SIDEFAG I IDRÆT SYDDANSK UNIVERSITET. Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet
SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR SIDEFAG I IDRÆT Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for Idræt Campusby Odense Årgang 2017 SYDDANSK UNIVERSITET
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereStudieordning for de tekniske diplomuddannelser ved Syddansk Universitet
Studieordning for de tekniske diplomuddannelser ved Syddansk Universitet Generelle bestemmelser (kapitel 1-7) Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-7), en uddannelsesspecifik del
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i rehabilitering
Syddansk Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for masteruddannelser ved Samfunds og Sundhedsvidenskab, Syddansk Universitet Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-ordningen i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Masteruddannelsen i Rehabilitering
STUDIEORDNING for Masteruddannelsen i Rehabilitering MR Yderligere information: Uddannelse & Kvalitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Winsløwparken 19,3. 5000 Odense C Tlf. 6550
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
Læs mereRamme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet
Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af
Læs mereFælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019
Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, normering og struktur...
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereMasteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer
d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det
Læs mereStudieordning for Master i Projektledelse
Studieordning for Master i Projektledelse Slagelse 1 af 18 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009
Læs mereBekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereMaster i offentlig kvalitet og ledelse. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet
Master i offentlig kvalitet og ledelse Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet 2 Øje for kvalitet og ledelse Det handler om at skabe, fastholde og udvikle kvalitet i
Læs mereEksamensregler ved Ilisimatusarfik
Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereTilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som
Læs mereModulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereRamme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af
Læs mereRamme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse
Læs mereKompetenceudviklingsforløb
Kompetenceudviklingsforløb Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet og Beskrivende radiograf med speciale i det perifere og aksiale skelet Yderligere information: Uddannelse & Kvalitet
Læs merePrøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereStudieordning for Master i Projektledelse
Det elige Fakultet Studieordning for Master i Projektledelse 202 Version af 8 Det elige Fakultet Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereBekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)
Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering
Læs mereRamme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 298 af 24/03/2015 bekendtgørelse
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereMPRA FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS
FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS Studieordning for Master of Pharmaceutical Affairs Studieordningen er fastsat i
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereUndervisnings- og eksamensregler for masteruddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret (September 2018)
Undervisnings- og eksamensregler for masteruddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2018-19 (September 2018) De overordnede rammer for disse regler er fastlagt i
Læs mereEksamensregler ved Ilisimatusarfik
Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mere2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved
Læs mereRamme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018
Ramme for grundforløbsprøve GF2 PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 286 af 18/04/2018 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 448 af 07/05/2018
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning
Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016
Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse
Læs mere