Domstolsstyrelsen Beretning 2003

Transkript

1 Domstolsstyrelsen Beretning 00

2 Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 Grafisk design: Rumfang 00- Fotograf: Station Tryk: Arco Grafisk, Skive Oplag:.000 ISSN 0- ISBN ---

3 Domstolsstyrelsen Beretning 00

4 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Bent Carlsen Direktør

5 Forord 00 har været et år præget af bestræbelserne på at omsætte en række målsætninger til virkelighed. At bevæge os fra ord til handling. Med udgangspunkt i vores fælles vision og værdigrundlag har vi fastsat nogle klare og konkrete mål for vores arbejde. Men det er resultaterne, vi bliver bedømt på. Og sådan skal det også være. Erfaringen viser, at de gode resultater skyldes en dygtig ledelse og et godt og engageret samarbejde blandt de ansatte. Det er et samarbejde, hvor både delegation, kompetenceudvikling og videndeling spiller en vigtig rolle. Og det er et samarbejde, hvor alle kompetencer bliver brugt og udviklet, for eksempel når det lykkes at nedbringe tinglysningskontorernes sagsbehandlingstider og at tinglyse fra dag til dag. På ledelsesområdet har vi i 00 for første gang gennemført ledelsesevalueringer, som skal danne grundlag for en fortsat udvikling af vore ledere. Udviklingen støttes af en række nye tilbud om lederuddannelse. Som det fremgår af beretningen, gennemførte vi i 00 en landsdækkende trivselsundersøgelse. Den viser, at ikke mindre end procent af de ansatte ved Danmarks Domstole er tilfredse eller meget tilfredse med deres job som helhed. Det er et rigtig positivt og glædeligt resultat, som tyder på, at vi har formået at fastholde arbejdsglæden trods nedskæringer og usikkerhed om tinglysningen og domstolsreformen. Der er da heller ingen tvivl om, at medarbejdernes arbejdsglæde er en væsentlig forudsætning for, at der kan skabes gode resultater. Beretningen falder i år i to dele. En beretningsdel med de større initiativer, som Domstolsstyrelsen har taget i det forgangne år. Og en statistikdel for 00 med centrale statistiske data for retterne. Vi har i år valgt at bringe retternes statistik i årsberetningen, idet virksomhedsregnskabet bliver erstattet af en noget mindre årsrapport, som kun udkommer elektronisk, og idet statistikken giver et vigtigt fingerpeg om, hvad der sker på domstolsområdet. Statistikken viser en positiv udvikling i sagsbehandlingstiderne inden for næsten alle sagsområder. Det er vores håb, at den positive udvikling vil fortsætte i 00. Domstolsstyrelsen, april 00 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Bent Carlsen Direktør

6 Indholdsfortegnelse Forord Del. Beretning Kvalitet, service og effektivitet i højsædet Højeste kvalitet Forsøg med kvalitetsmåling Bedste praksis Manglende strukturreform Kommunikationen bliver forbedret Sprogpolitik Kommunikationspolitik Offentlig domsdatabase Digital kommunikation hos domstolene Nyt intranet Tolkebistand i retssager 0 0 Fokus på trivsel Personalepolitik Trivselsundersøgelsen Livsfasepolitik Ledelsespolitik, lederudvikling og lederevaluering Lederuddannelse Det psykiske miljø Det fysiske miljø It under udvikling It-strategi bliver realiseret Smidigere sagsbehandling i skifteretten

7 Del. Statistik 0 Straffesager. Byretterne. Generelt. Særligt om voldssager. Landsretterne. Vestre Landsret. Østre Landsret. Generelt om udviklingen ved landsretterne. Særligt om voldssager. Højesteret. Den Særlige Klageret Civile sager. Byretterne. Sø- og Handelsretten. Landsretterne. Vestre Landsret. Østre Landsret. Generelt om udviklingen ved landsretterne. Højesteret 0 0 Retternes produktivitet. Byretterne. De overordnede retter Regnskab for 00 Domstolsstyrelsens virksomhed Danmarks Domstole A: Domstolsstyrelsen og dens bestyrelse, organisationsdiagram, oversigt over sagsområder og praktiske oplysninger B: Opgaver, vision og værdier C: Udvalg og arbejdsgrupper under Hovedsamarbejdsudvalget for domstolene D: Lov om Domstolsstyrelsen Tinglysning Fogedsager Skiftesager

8 Del

9 . Kvalitet, service og effektivitet i højsædet I Danmarks Domstole ønsker vi at løse vores opgaver med højeste kvalitet, højeste service og højeste effektivitet. Det fremgår af vores vision. Men, kan man spørge, er det muligt at levere den højeste kvalitet og den højeste service, uden at det går ud over effektiviteten og omvendt? Svaret er, at opgaveløsningen skal ske under hensyntagen til alle tre forhold. Det bør kunne forventes, at man ikke blot får en saglig og velbegrundet afgørelse ved domstolene, men også, at man får en venlig og imødekommende behandling i retten, og at man får afgørelsen inden for en rimelig frist. Ønsket om at nedbringe retternes sagsbehandlingstid må således ikke føre til, at kvaliteten i retternes arbejde retssikkerheden svækkes. Omvendt bør overdreven forsigtighed heller ikke føre til, at sagerne ikke bliver afgjort inden rimelig tid. Højeste kvalitet Domstolenes sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser skal ifølge vores målsætninger være af højeste faglige kvalitet. Men hvordan måler og vurderer vi kvalitet? Hvad er det, der måles? Og hvilken måleskala skal anvendes? Hvad kendetegner for eksempel en god dom? Og hvem skal i givet fald afgøre, om en konkret dom lever op til idealet? Domstolene skal være kendetegnet ved en meget høj grad af kvalitet i arbejdets mange facetter. På en række centrale områder har Danmarks Domstole endnu ikke fastslået, hvad vi mener med højeste kvalitet, hvorledes vi vil måle kvaliteten og følge op med konkrete målinger. Det gælder ikke mindst, hvad der i bred forstand kan beskrives som arbejdet i retten, herunder retsledelsen, og retternes afgørelser. Offentlighedens tillid til domstolene er en afgørende nødvendighed for ethvert retssystem. En metode til dokumentation af kvaliteten af vores arbejde kan være med til at understrege vores troværdighed og dermed fastholde eller gerne øge den tillid, som befolkningen har til de danske domstole. Fokus på kvalitet i retternes arbejde kan være med til at fastholde kvaliteten i en tid, hvor effektivisering er på dagsordenen. Kvaliteten kan formentlig endda forbedres på en række områder. Målinger af kvaliteten vil kunne dokumentere en løbende forbedring af kvaliteten af retternes arbejde. I værste fald kan målingen vise, at øgede effektiviseringskrav har ført til et fald i kvaliteten. Og at der kan være behov for at bruge flere ressourcer for at kunne leve op til de høje kvalitetskrav, der bør gælde på domstolsområdet. Forsøg med kvalitetsmåling For netop at få en mere balanceret måling af retternes resultater, således at målingen ikke udelukkende fokuserer på produktivitet og sagsbehandlingstider, har Domstolsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde retningslinjer for kvalitetsmåling ved domstolene. Arbejdsgruppen skal efter planen afslutte sit arbejde ved udgangen af 00. Ligesom vi i 00 vil lave et forsøg med kvalitetsmåling ved et større byretsembede. Bedste Praksis Med baggrund i et ønske om at skabe bedre og mere effektive arbejdsgange ved retterne indledte Domstolsstyrelsen i 00 Bedste Praksis projektet. I november 00 udsendte Domstolsstyrelsen således et idékatalog til samtlige retter med store og små forslag til effektivisering af arbejdsgange. Forslagene blev skabt sammen med repræsentanter for de retter, som var særligt effektive inden for forskellige sagsområder. Idékataloget var tænkt som en inspirationskilde og en opfordring til alle om at genoverveje faste rutiner og arbejdsgange. I begyndelse af 00 gennemgik fire medarbejdere fra retterne en uddannelse, der skulle ruste dem til rollen som organisationens Bedste Praksis konsulenter. Resten af året har de brugt mange

10 Domstolsstyrelsens bestyrelse (Foto) Bagerst: Landsdommer Christian Bache, professor Bent Flyvbjerg, adm. dommer Vagn Kastbjerg, adm. direktør Bent Nyløkke Jørgensen, retsassessor Brian Petersen, dommer Birgitte Holmberg Pedersen (næstformand), højesteretsdommer Poul Søgaard (formand), advokat Jakob Lund Poulsen. Forrest: Kontorleder Inger Lis Andresen, kontorfuldmægtig Kate Kengen, landsdommer Michael Lerche.

11 Bestyrelsen kræfter på at tilbyde deres kolleger rundt omkring i landet hjælp til selvhjælp. Konsulenterne er selvstændige og uafhængige på den måde, at de ikke aflægger rapport til Domstolsstyrelsen om den enkelte ret. De fire Bedste Praksis konsulenter har desuden den store fordel, at de er domstolenes egne folk. De har et godt kendskab til det daglige arbejde ved domstolene. Som en overassistent fra Civilretten i Hillerød har udtrykt det: Jeg synes, at det var en helt fantastisk god oplevelse at få besøg af Bedste Praksis konsulenterne. At konsulentgruppen er uafhængig og består af både jurister og kontorpersonale gjorde, at vi følte os på bølgelængde med det samme. De vidste, hvad vi talte om. Og vi behøvede ikke tænke på at gøre et godt indtryk. Det var jo vores dagligdag, det handlede om, men man ser den på en helt anden måde gennem fremmede øjne. Konsulenterne stillede kritiske spørgsmål, men i en positiv ånd, og det gjorde, at alle havde lyst til at byde ind. Da vi først kom i gang, flød idéerne i en lind strøm. Konsulenterne står således parat til at hjælpe med både at vurdere nuværende og indarbejde nye rutiner. Og den viden og det kendskab de får til, hvordan opgaverne kan blive løst bedre, hurtigere og mere effektivt, er tilgængelig for alle ansatte. uhensigtsmæssig ressourceudnyttelse og vanskeliggør muligheden for at kunne leve op til samfundets voksende krav om effektiviseringer inden for den offentlige sektor. En reduktion af byretskredsene fra til, som Strukturkommissionen har anbefalet det, vil således åbne mulighed for en yderligere forbedring af ressourceudnyttelsen ved Danmarks Domstole. Manglende strukturreform Selvom mange gode initiativer skal medvirke til at forbedre effektiviteten ved domstolene, så betyder den nuværende retskredsstruktur, at der er grænser for, hvor effektive domstolene kan blive. Efter Domstolsstyrelsens opfattelse opfylder den nuværende struktur med mange små selvstændige embeder nemlig ikke de krav om fleksibilitet, som man må stille til en moderne organisation. De mange små retter med få ansatte vanskeliggør den fornødne kapacitetsstyring såvel internt i retterne som mellem retterne, når sagsantal, sagstyper og sagstyngde ændrer sig. De mindste retter skal kunne varetage samme opgavetyper som de større og største retter. Det betyder, at der disse steder skal opretholdes et "minimumsberedskab". Det medfører ofte en

12 . Kommunikationen bliver forbedret Målrettet kommunikation i et klart sprog og en bedre udnyttelse af de digitale muligheder. Sådan kan man kort sammenskrive det seneste års bestræbelser på at leve op til Danmarks Domstoles målsætning om at være åbne og imødekommende over for befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere. Det er imidlertid ikke blot organisationens egne ambitioner og forventninger, vi vil føre ud i livet. For også domstolene oplever, at både borgere og politikere forholder sig kritisk til de offentlige institutioner og stiller høje krav til kvalitet, service og effektivitet. I det lys har Domstolsstyrelsen i 00 taget en række initiativer for at sikre åbenhed og kommunikation i et tidssvarende sprog. I et retssamfund er det nemlig helt afgørende, at borgerne har tillid til domstolene. Og en forudsætning for borgernes tillid er åbenhed og god kommunikation. Sprogpolitik I Danmarks Domstole vil vi således forbedre vores sprogbrug både den skriftlige og den mundtlige. Og selvom det kan være vanskeligt at aflive gamle vaner og en lang proces at ændre standardtekster, så er medarbejderne i både retterne og i styrelsen i fuld gang med at føre vores sprogpolitik ud i livet. I et brev til Retten i Århus skriver en ældre dame i 000: I brev af. september dette år beder Retten mig aflevere en duplik. Jeg mindes ikke, hverken ved indflytningen eller senere, at have fået udleveret en sådan. Jeg må bede Retten nærmere beskrive en sådan indretning for mig, inden jeg kan godtage de øvrige krav fra Boligforeningen, hvoraf flere er urigtige. Brevet illustrerer, at på trods af, at en meget stor del af brugerne ifølge en landsdækkende brugerundersøgelse er tilfredse med domstolenes sprog, er der mulighed for udvikling. En duplik er et svar eller en kommentar, kan man nu læse i Sprogpolitikken for Danmarks Domstole. Formålet med både sprogpolitikken og organisationens kommunikationspolitik er at sætte streg under, at de, der kommer i kontakt med domstolene, skal føle sig velinformerede og kunne forstå, hvad der sker i den proces, som de er en del af. Og det er vores håb, at et større fokus på både sprog og kommunikation sætter gang i en udvikling, som vil føre til færre håndskrevne breve fra borgere, der forgæves leder efter en duplik i deres to-værelses lejlighed. Sprogpolitikken for Danmarks Domstole blev vedtaget i foråret 00. Flere retter har holdt temadage med lup på sproget, og en række repræsentanter for retterne sidder med i Tekstudvalget, som er i færd med at modernisere retternes mange standardtekster ud fra anbefalingerne i sprogpolitikken. Tekstudvalget valgte at indlede sit arbejde med retternes standardtekster ved at invitere medarbejdere fra byretterne til en -dages workshop for at drøfte, hvordan sprogpolitikken bedst muligt kunne omsættes til nye konkrete tekster. Efter tre dages intenst arbejde kunne man se et resultat i form af forslag til ændrede breve og vejledninger. Hovedvægten blev lagt på de situationer, hvor en borger første gang får en henvendelse fra domstolen i en konkret sag. Da anvendelsen af standardtekster i dag imidlertid er tæt integreret i domstolenes it-systemer, må de nye tekster blive indført over en periode. Det er planen, at de nye tekster gradvist bliver indført i sagsbehandlingssystemerne startende med Straffesystemet i første halvår af 00. Internt i styrelsen har vi en arbejdsgruppe, vi kalder Ordforrådet. Arbejdsgruppen mødes jævnligt og tager temperaturen på styrelsens skriftlige kommunikation. Ordforrådet laver halvårlige stikprøvekontroller af den udgående post og udarbejder løbende anbefalinger til forbedringer af sproget. Sprogpolitikken har mødt stor interesse fra både det private erhvervsliv og fra andre offentlige institutioner. Kommunikationspolitik Den. oktober 00 fik Danmarks Domstole også en kommunikationspolitik. Internt skal politikken sikre en høj grad af information og samarbejde på alle niveauer i organisa-

13 tionen. Eksternt skal politikken sikre bred, saglig og imødekommende information om afgørelser og andre forhold, der har pressens og offentlighedens interesse. Vi har valgt at skrive vores principper for kommunikationen ned i en kommunikationspolitik for at understrege, hvor vigtigt det er, at vi er opmærksomme på kommunikationen i det daglige. Både den interne og den eksterne kommunikation. Den gode interne kommunikation er en forudsætning for, at vi kan løse vores opgaver effektivt. Og en forudsætning for trivsel på arbejdspladsen. Ligesom den gode eksterne kommunikation er en forudsætning for, at vi kan leve op til omverdenens tillid og forventninger til domstolene. Der er i disse år stadig stærkere fokus på retspolitikken. Mediernes store interesse for domstolenes arbejde er også åbenlys. Knivdrab, massevoldtægt og vold får både spalteplads og sendetid. Og den måde, medierne omtaler domstolenes behandling af sagerne på, har stor betydning for, hvordan borgerne opfatter retssikkerheden. For tilliden til domstolene. Samtidig spiller domstolene i disse år en mere selvstændig rolle som den tredje stats-

14 magt end tidligere. Domstolene er samlet kommet mere direkte i skudlinjen både i forhold til Folketinget og i forhold til offentligheden. Derfor er det vigtigere nu end nogensinde tidligere, at domstolene aktivt informerer om deres virksomhed. Vi fortæller gerne om arbejdet ved domstolene. Både om domstolenes generelle forhold og om konkrete afgørelser. Der er tradition for at være tilbageholdende med at kommentere konkrete afgørelser. Der er fortsat gode grunde for en dommer/ ret til i almindelighed at lade være med at kommentere konkrete afgørelser. Men vores nye kommunikationspolitik lægger op til, at retterne bør være behjælpelige med især at give baggrundsoplysninger, som kan være med til at sikre, at offentligheden informeres på en god og dækkende måde om konkrete sagers behandling og resultat. Kommunikationspolitikken indeholder både nogle fælles mål og retningslinier og et værktøj til samarbejdet med pressen. Det er nemlig afgørende for os, at offentligheden og pressen får nogenlunde samme behandling overalt i landet. Offentlig domsdatabase Etableringen af en domsdatabase understøtter det grundlæggende princip om offentlighed i retsplejen. Princippet er et væsentligt element i borgernes retssikkerhed. Og formidling af retsafgørelser er et naturligt led i domstolenes virksomhed. En domsdatabase vil kunne give offentligheden en lettilgængelig adgang til domme og dermed kunne styrke borgernes kendskab til domstolenes virksomhed. Domstolsstyrelsen nedsatte i foråret 00 en projektgruppe, som har udarbejdet et forslag til etablering af en offentlig domsdatabase. I projektgruppen var der repræsentanter for Højesteret, landsretterne, Sø- og Handelsretten, Den Danske Dommerforening og Domstolsstyrelsen. I hovedtræk foreslår projektgruppen i samarbejde med et konsulentfirma at nye, fælles sagsbehandlingssystemer ved Danmarks Domstole skal være grundlaget for, at Højesteret, landsretterne og Sø- og Handelsretten kan lægge alle deres domme,

15 Kommunikationen bliver forbedret cirka.000 om året, i en offentligt tilgængelig domsdatabase. Indtil de nye systemer er udviklet, vil de eksisterende it-systemer og en række manuelle funktioner danne grundlaget. Efter arbejdsgruppens forslag skal dommene forsynes med en såkaldt kursivlinie, som kort fortæller, hvad dommen handler om. Desuden skal dommen rubriceres. Og samtidigt skal det være muligt at lave fritekstsøgning på dommenes fulde tekst og muligt at søge på embede/afdeling, journalnummer, dato, sagstype, domstype og instans. Domme indeholder ofte oplysninger af fortrolig karakter, som skal anonymiseres inden offentliggørelse også i en domsdatabase. Projektgruppen har lagt vægt på at finde en enkel og effektiv løsning, der gør det nemt for de ansatte ved domstolene at foretage anonymiseringen. Efter projektgruppens forslag vil en væsentlig del af anonymiseringen ske automatisk i forbindelse med domsskrivningen. Projektgruppen foreslår, at domsdatabasen bliver placeret under Retsinformation, så brugerne får mulighed for at anvende databasen i sammenhæng med regeldatabasen i Retsinformation. Brug af domsdatabasen skal efter forslaget være gratis for den enkelte bruger. Bestyrelsen godkendte i begyndelsen af 00 hovedprincipperne i projektgruppens rapport, og at rapporten blev sendt i høring hos domstolene. Det er håbet, at der med projektgruppens arbejde er skabt det nødvendige tekniske og organisatoriske grundlag for, at der bliver tilslutning fra Folketinget og regeringen til etableringen af en domsdatabase. Digital kommunikation I lovgivningen er der en række hindringer for, at kommunikationen med domstolene kan foregå digitalt. Dem skal man fjerne, foreslår en arbejdsgruppe, nedsat af Domstolsstyrelsen, i sin redegørelse om digital kommunikation fra oktober 00. Arbejdsgruppen havde en dommer som formand og var bredt sammensat med repræsentanter fra Justitsministeriet, advokaterne, anklagemyndighe- den og de forskellige personalegrupper ved domstolene. Det var arbejdsgruppens udgangspunkt, at digital kommunikation generelt kan have så klare fordele for både retterne og brugerne, at de retlige hindringer i proceslovgivningen bør fjernes. Det gælder især de steder i lovgivningen, hvor der er krav om skriftlighed og underskrift som for eksempel ved indlevering af stævninger. Ved anvendelse af digital signatur og kryptering er det nemlig muligt at sikre, at en digital meddelelse, der sendes over internettet, stammer fra den rigtige afsender, og at uvedkommende ikke får adgang til at læse eller ændre i meddelelsen undervejs. Når man bruger digital signatur og kryptering giver digital kommunikation, frem for almindelig post, ikke anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Arbejdsgruppen har derfor i sit lovudkast foreslået, at krav om skriftlighed og underskrift ikke skal være til hinder for digital kommunikation til domstolene, hvis meddelelsen er forsynet med en digital signatur. Desuden har arbejdsgruppen foreslået, at domstolene kan kommunikere på samme måde, hvis modtageren har accepteret denne kommunikationsform. Meddelelser, der indeholder fortrolige oplysninger, skal krypteres. Retsplejerådet har tilsluttet sig arbejdsgruppens forslag, og justitsministeren har på den baggrund fremsat forslag den. marts 00 om blandt andet digital kommunikation med domstolene. I lovforslaget er der lagt op til, at de dele af lovforslaget, der vedrører digital kommunikation med domstolene, sættes i kraft i takt med, at domstolene får nye sagsbehandlingssystemer. hos domstolene I 00 tog også domstolene i brug. I første omgang fik alle retter adgang til en enkelt adresse pr. ret, så omverdenen kunne kontakte den pågældende ret digitalt. I 00 fortsatte udviklingen af adgangen til at sende og modtage . Det er, eller skal blive, muligt at kommunikere digitalt med den enkelte afdeling og den enkelte medarbejder. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af

16 . halvår 00, hvorefter samtlige medarbejdere ved Danmarks Domstole har adgang til individuel . Hvert enkelt embede har undervejs drøftet, hvordan man lokalt vil arbejde med . Eksempelvis i form af et sæt retningslinier for anvendelse af e- mail, der blandt andet skal sikre, at til et embede altid læses og bliver behandlet på samme måde som andre henvendelser til Danmarks Domstole. Der er på nuværende tidspunkt ikke store muligheder for at anvende direkte i forhold til den juridiske sagsbehandling. Alligevel er det vigtigt at give medarbejderne adgang til for at få indført gode faste arbejdrutiner omkring , inden de påtænkte ændringer i lovgivningen bliver gennemført og derved åbner for fremsendelse af for eksempel et processkrift til domstolene. Nyt intranet Et ny intranet er på vej. Det har til formål at styrke kommunikationen i Danmarks Domstole og internt i styrelsen. En projektgruppe har i 00 arbejdet med at fastlægge rammerne for det nye intranet. Helt overordnet skal intranettet være det fundament, der med tiden bliver medarbejdernes foretrukne og naturlige udgangspunkt for arbejdet foran skærmen. Det gælder som vidensbank i form af adgang til systematiseret, løbende ajourført og relevant information. Og det gælder en let og effektiv adgang til de systemer og funktioner, der bliver anvendt af den enkelte medarbejder i det daglige arbejde. Projektet tager derfor udgangspunkt i, at både informationerne og kommunikationen i Danmarks Domstole skal forbedres. Der skal skabes gode og overskuelige rammer for hurtig udveksling af informationer og erfaringer. Informationerne skal i højere grad målrettes til de enkelte brugere og deres behov. Der vil også blive adgang til funktioner, vi ikke har i dag. Det gælder for eksempel en nemmere adgang til oplysninger om de enkelte sagsområder, daglige presseresuméer, elektroniske blanketter, bedre søgemuligheder og en aktivitetskalender. Projektgruppen arbejder med en løsning, hvor intranettet både indeholder organisationens fælles og rettens lokale informationer. For at sikre at det nye intranet bliver lettilgængeligt, overskueligt og brugervenligt, har projektgruppen fået bidrag, forslag og kommentarer fra en følgegruppe med interesserede repræsentanter fra retterne.

17 Kommunikationen bliver forbedret Tolkebistand i retssager Det er væsentligt for retssikkerheden, at den kommunikation der foregår på andre sprog end det danske både reelt og formelt fungerer optimalt. I de konkrete sager er det således helt afgørende, at tolkningen er korrekt for at undgå forkerte afgørelser. Men manglen på uddannede tolke til brug for retssager er udtalt. Faktum er i dag, at tolkeopgaverne ved domstolene ofte løses af tolke, der ikke har en egentlig tolkeuddannelse og dermed heller ikke de nødvendige forudsætninger for at oversætte i sager, der ofte er meget komplekse og forudsætter indgående kendskab til juridisk terminologi. Det er et voksende problem, og Domstolsstyrelsen kan desværre konstatere, at hverken de praktiske forhold eller reglerne om tolkebistand er fulgt med tiden. På den baggrund offentliggjorde Domstolsstyrelsen den. maj 00 en rapport om tolkebistand i retssager. Rapporten afdækker blandt andet et akut behov for at få flere uddannede tolke ikke mindst i sprog fra afrikanske og asiatiske områder. Ud af.00 tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt har under 0 tolke således en uddannelse i sprog fra afrikanske eller asiatiske områder. Rapporten konkluderer også, at hensynet til såvel tolkene som de øvrige aktører i retssager gør, at der er brug for klare, dækkende og ikke mindst tidssvarende regler om tolkebistand i retssager. Sagen er, at der i dag kun er en enkelt bestemmelse i retsplejeloven, der direkte regulerer brugen af tolke i retssager. Bestemmelsen er fra, hvor spørgsmålet om tolkning i retssager ikke var så aktuelt, som det er i dag. Domstolsstyrelsens bestyrelse besluttede at anbefale regeringen, at rapporten fører til overordnede initiativer på området. Rapporten og anbefalingerne ligger derfor nu på undervisningsministerens og justitsministerens bord.

18 . Fokus på trivsel I Danmarks Domstoles målsætninger peger vi på, at vi tilbyder attraktive arbejdspladser. Og at ledere og medarbejdere bliver udviklet og uddannet i takt med deres og arbejdspladsens behov. Vi er nemlig ikke i tvivl om, at en dygtig ledelse og et godt og engageret samarbejde blandt de ansatte er forudsætningerne for at skabe gode resultater. Vi ser en attraktiv arbejdsplads som en arbejdsplads, hvor medarbejderne bliver tilbudt vilkår, som samlet giver trivsel for den enkelte. For trivsel og arbejdsglæde må være organisationens bærende element. Derfor har vi fra Domstolsstyrelsens side taget en række initiativer, som blandt andet fokuserer på god ledelse, godt samarbejde, et godt psykisk arbejdsmiljø, faglige udfordringer som udvikler den enkelte og organisationen, målrettet kompetenceudvikling og et godt fysisk arbejdsmiljø. Personalepolitik Domstolsstyrelsen har siden sin etablering lagt stor vægt på at udvikle og justere en personale- og kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole, som kan bidrage til trivsel. Den første fase af udviklingsarbejdet er i 00 afsluttet med udarbejdelsen af en overordnet personalepolitik og et antal delpolitikker, herunder en ledelsespolitik, en kompetenceudviklingspolitik samt forskellige politikker til opfyldelse af centralt fastsatte minimumskrav til personalepolitikken. I anden fase af det personalepolitiske udviklingsarbejde har vi haft mulighed for i endnu højere grad at prioritere indsatsområder efter behov og at målrette de nuværende politikker yderligere i forbindelse med en revision i 00. Derfor blev det besluttet dels at gennemføre en trivselsundersøgelse i 00, dels at sætte fokus på de forskellige ønsker, personalet har i arbejdslivets forskellige livsfaser. Trivselsundersøgelsen Domstolsstyrelsen tog i 00 initiativ til, at der blev gennemført en landsdækkende trivselsundersøgelse i uge -. Ved svarfristens udløb havde procent af personalet besvaret spørgeskemaet. Trivselsundersøgelsen viser, at procent af de ansatte ved Danmarks Domstole er tilfredse eller meget tilfredse med deres job som helhed. PLS Rambøll, som stod for undersøgelsen, har sammenlignet resultatet med undersøgelser, firmaet tidligere har gennemført af andre offentlige institutioner. Sammenligningen placerer den samlede tilfredshed med ansættelse ved domstolene på en flot andenplads. Undersøgelsen peger også på indsatsområder for de kommende års personalepolitiske arbejde. Indsatsområderne skal nøjere afdækkes i begyndelsen af 00, men allerede nu synes det klart, at de senere års høje prioritering af ledelsesudvikling og kompetenceudvikling skal fortsættes og intensiveres. De enkelte embeders resultater viser en vis variation. Der synes at være en tendens til, at de små eller mellemstore embeder har den største variation i trivslen, mens de store embeder placerer sig gennemsnitligt. Trivselsundersøgelsens lokale rapporter er udsendt til de enkelte embeder, og resultaterne forventes at indgå i det enkelte embedes personalepolitiske arbejde, herunder målrettet i forbindelse med embedernes handlingsplansarbejde for 00. Livsfasepolitik Personalets aldersfordeling betyder, at Danmarks Domstole i lighed med mange andre arbejdspladser må regne med, at cirka halvdelen af personalet vil lade sig pensionere i løbet af de kommende år. I samme periode vil antallet af unge, som træder ind på arbejdsmarkedet, være vigende, og arbejdsstyrken vil derfor være faldende. Konkurrencen om arbejdskraft må derfor forventes at blive større. For at imødekomme denne situation bedst muligt har vi lagt vægt på at kunne tilbyde en vifte af forskellige vilkår/tilbud, som henholdsvis imødekommer og tiltrækker de unge, fastholder de yngre, de midaldrende og seniorerne. Det sker ud fra en erkendelse af, at hver livsfase i arbejdslivet indebærer sine særlige prioriteringer (kompetenceudvikling, ansvar, opgavesammensætning, hensyn til børnefamilie, aflastning, frihed o.s.v.). Vi har kaldt

19 Fokus på trivsel initiativet for en Livsfasepolitik. Politikken og en række underliggende, konkrete tilbud er udviklet i 00 på baggrund af et større antal fokusgruppeinterviews. Livsfasepolitikken træder i kraft i 00, og den vil være under løbende udvikling og evaluering. Ledelsespolitik, lederudvikling og lederevaluering Ledelse er et højt prioriteret indsatsområde ved Danmarks Domstole. Organisationen har derfor udviklet en ledelsespolitik, som sætter fokus på ledelse som en disciplin på linie med andre faglige discipliner og på hensigtsmæssig ledelsesadfærd. En leders faglige opgaveløsning evalueres løbende. Det er dog først i de senere år blevet almindeligt i staten at evaluere ledernes personaleledelse. Vigtigheden af at alle medarbejderne kommer til orde er i den forbindelse helt afgørende. I overensstemmelse hermed har Danmarks Domstole i 00 for første gang gennemført obligatoriske ledelsesevalueringer. Medarbejderne besvarede et spørgeskema og fik mulighed for at pege

20 på områder, hvor deres nærmeste og deres øverste leder gør det rigtig godt, og hvor lederen bør være opmærksom på, at vedkommende kan og måske skal blive endnu bedre. Den enkelte chef har herefter informeret sit personale om undersøgelsens resultater, og om de initiativer, som han eller hun vil tage på den baggrund. Størstedelen af ledernes tilbagemeldinger på undersøgelsen fortæller, at evalueringen har været nyttig og givet grobund for fortsat ledelsesudvikling. For atgive embedscheferne mulighed for at drøfte præsentation og opfølgning på resultaterne af ledelsesevalueringen og resultaterne af trivselsundersøgelsen var netop disse to undersøgelser hovedtemaerne på Danmarks Domstoles årlige ledelseskonference for embedschefer, som i 00 blev holdt i dagene.-. november. Lederuddannelse På baggrund af ledelsespolitikken blev en ny lederuddannelse for embedschefer udviklet og udbudt i samarbejde med et konsulentfirma. Uddannelsen har været en succes, og knap halvdelen af embedscheferne har gennemgået uddannelsen i perioden 00/00. Der udbydes endnu et hold i 00. I 00 er der endvidere på baggrund af ledelsespolitikken og erfaringerne med embedschefuddannelsen udviklet både en ny lederuddannelse for dommere ved flerdommerembeder og en ny lederuddannelse for mellemledere, dvs. retsassessorer

21 Fokus på trivsel og administrative kontorledere. Begge uddannelser udbydes første gang i 00, og vil, på grund af det store antal ledere i de nævnte grupper, skulle udbydes på ny i de kommende år. Endelig er kontorpersonalets forberedende lederuddannelse (KFL) gennemgået og moderniseret i 00. Det psykiske miljø Et af de mange forhold, der har indflydelse på trivslen og det psykiske arbejdsmiljø ved domstolene er spørgsmålet om trusler og vold ved domstolene. Ifølge trivselsundersøgelsen opfatter de ansatte ved domstolene trusler og vold som et lille problem. Det er ligeledes Domstolsstyrelsens vurdering, at de domstolsansatte er meget gode til at forudse, hvilke sager der kan give problemer, og derfor eksempelvis bruger lidt ekstra tid til at tale med parterne, så ubehagelige episoder undgås. Det kræver ellers ikke megen fantasi at forestille sig, at der kan opstå nogle ubehagelige episoder ved domstolene, hvor ansatte eller domstolenes brugere bliver udsat for trusler eller vold. Særligt i straffe- og fogedsager kunne man forvente, at sindene let kommer i kog. Men det sker dog heldigvis kun meget sjældent. Selv om der således er langt mellem de enkelte episoder, er de dog både for domstolenes personale og for andre involverede meget ubehagelige. Domstolenes Sikkerhedsudvalg har derfor i 00 udarbejdet en vejledning om forebyggelse og håndtering af trusler og vold ved domstolene. Især forebyggelsesdelen er meget væsentlig. Det Kriminalpræventive Råd, som vejledningen er inspireret af, anbefaler blandt andet, at det ved forberedelsen af en sag bliver vurderet, hvor stor risikoen er for eksempel for trusler. kan holde vind og vejr ude. Samtidig bør bygningerne fremtræde med en værdighed, der er passende for de sager, der bliver behandlet af domstolene. Også indvendigt bør domstolenes lokaler være velholdte og funktionelle. Desværre har der igennem årene været for få midler til en tilfredsstillende vedligeholdelse og udvikling af domstolenes bygninger og lokaler. De lider derfor af et betydeligt vedligeholdelsesmæssigt og funktionelt efterslæb. Mange steder mangler der for eksempel tilfredsstillende ventefaciliteter for vidner og forhold for handicappede. Det er på den baggrund, at bevillingen på cirka 0 mio. kr. til blandt andet bygningsmæssig vedligeholdelse ved domstolene i 00, er anvendt til godt 0 større og navnlig mindre projekter. Der er blevet gennemført såvel vedligeholdelse som funktionel udvikling. For eksempel har Højesteret fået etableret et samlet bibliotek med blandt andet et avanceret elektronisk søgesystem for rettens meget væsentlige bogsamling, der hidtil har måttet opbevares på forskellige kontorer og i gangarealer. Biblioteket er etableret i en lille del af de tidligere stalde ved Christiansborg Ridebane i direkte tilknytning til Højesterets øvrige lokaler. Det fysiske miljø Den gennemførte trivselsundersøgelse peger også på, at en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i domstolenes bygninger kan være med til at højne medarbejdernes trivsel. Det er selvfølgelig vigtigt, at de bygninger, som domstolenes lokaler ligger i, både er velholdte og

22 . It under udvikling Efter Domstolsstyrelsens etablering i stod det hurtigt klart, at der var behov for at definere målsætningen for anvendelsen og udviklingen af it på domstolsområdet. Domstolsstyrelsens bestyrelse vedtog derfor i januar 00 en it-strategi, der indeholder følgende overordnede it-vision: Om år skal it ved domstolene kunne understøtte alle arbejdsgange, og at al kommunikation skal kunne foregå elektronisk For at realisere it-strategien blev der blandt andet nedsat en styregruppe med repræsentation af landsretterne, byretterne, de faglige organisationer, Domstolsstyrelsens it-ledelse og Domstolsstyrelsens hovedrådgiver. Styregruppen ledes af Domstolsstyrelsens direktør. Der blev desuden nedsat en projektgruppe med repræsentation af it-ledelsen, IT-kontoret, retterne og hovedrådgiver. It-strategi bliver realiseret Efter omfattende analyser vedtog Domstolsstyrelsens bestyrelse i efteråret 00 en gennemførelsesplan for realiseringen af it-strategien. Målet med den fremtidige løsning er: At den sikrer driften af domstolenes sagsbehandlingssystemer. At den danner grundlag for, at domstolene så hurtigt som muligt etablerer digitalt samarbejde med domstolenes brugere. At den danner et godt grundlag for realisering af it-strategien og it-visionen. At den letter systembrugernes daglige arbejde og skaber grundlag for forbedringer i service, effektivitet og kvalitet. At sagssystemerne i de overordnede retter og byretterne smeltes sammen til et fælles system, som samtidig opleves som en forbedring i såvel de overordnede retter som i byretterne. At den er robust overfor en kommende strukturreform. Den tekniske overflytning af sagsbehandlingssystemerne og de tilknyttede udviklingsprojekter planlægges gennemført i tre faser. Første fase består i en overflytning af fogedsystemet, anden fase i udviklingen af et nyt, fælles civil- og straffesystem for både byretter og de overordnede retter, mens tredje fase består i en overflytning af tvang- og skiftesystemerne. Det kommende fogedsystem Foged00 vil efter planen være tilgængeligt for alle byretter i løbet af 00. Centrale elementer i den faseopdelte gennemførelsesplan er: At det samlede projekt bliver gennemført efter en trinvis model med udgangspunkt i funktionaliteten i de nuværende systemer, således at de bliver flyttet til en standardiseret platform for derefter at blive tilrettet og udviklet. På den måde bliver det sikret, at de gennem mange år opsamlede erfaringer og den store viden, der er oparbejdet hos domstolenes medarbejdere, bliver udnyttet optimalt. At flytningen af systemerne sker i form af en overflytning af de eksisterende systemer, men dog med enkelte mindre tilretninger, der blandt andet sikrer større fleksibilitet. At der bliver etableret en teknisk infrastruktur, der muliggør drift af de overflyttede systemer på en central platform, hvilket sikrer større driftsstabilitet og enklere vedligeholdelse. At projektet bliver tilrettelagt således, at det første af domstolenes systemer, der porteres, bliver fogedsystemet. Samtidig påbegyndes arbejdet med tilrettelæggelse af overflytningen af civil- og straffesystemerne, således at et nyt samlet system kan opfylde de krav, som både de overordnede retter og byretterne stiller til sådanne systemer. I takt med at udviklingsstrategien realiseres, skal der sikres kortere gennemløbstider for alle sagstyper, sagsforberedelsen skal lettes og kvalitetssikres gennem datagenbrug, sagsbehandlingen skal effektiviseres, der skal skabes serviceforbedringer for domstolenes professionelle og ikke-professionelle brugere, og endelig skal borgernes adgang til domstolene lettes. En gennemførelse af it-udviklingsstrategien åbner således mulighed for klare effektiviserings-, 0

23 It under udvikling kvalitets- og serviceforbedringer, som vil øges yderligere ved en reform af retskredsstrukturen. Det er dog en forudsætning for, at vi kan gennemføre it-udviklingsstrategien, at domstolene får tilført de nødvendige ressourcer. Smidigere sagsbehandling i skifteretten I slutningen af 00 kunne de første embeder tage et nyt system i brug. Som det sidste sagsområde bliver behandlingen af dødsboskifter hermed også dækket af et selvstændigt it-system. Behandlingen af et dødsbo bliver lettere og mere smidig med det nye system. For borgerne er systemet også en lettelse, i det borgerne oplever, at mødet i skifteretten kan gennemføres på en mere smidig og hensynsfuld måde. Det er planen, at alle landets embeder skal tage det nye system i brug i løbet af 00.

24 Del

25 . Straffesager. Byretterne. Generelt Fra 00 til 00 er antallet af modtagne straffesager steget med knap %. Til sammenligning faldt antallet af modtagne sager fra 00 til 00 med knap %. Antallet af afsluttede straffesager er samtidig steget med,% fra 00 til 00. Den kraftige stigning i antallet af modtagne sager har betydet, at antallet af verserende sager er steget med ca De opstillede mål for sagsbehandlingstiden i almindelige straffesager er, at 0% af sagerne skal være afsluttet inden for måneder og % inden for måneder. Det er tilfredsstillende, at det er lykkedes for domstolene at realisere de opstillede mål for sagsbehandlingstiden i almindelige straffesager, herunder at opfylde de delmål, der blev opstillet i virksomhedsregnskabet sidste år. Figur.. Afgørelsestid for almindelige straffesager. Procentdel af sagerne afgjort inden for henholdsvis, og måneder. Tabel.. Verserende sager, modtagne sager og afsluttede sager (ekskl. Færøerne og Grønland). Verserende sager Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Under mdr. Under mdr. Under mdr. Stigningen i antal modtagne sager i 00 fordeler sig nogenlunde jævnt inden for de enkelte sagskategorier. Stigningen under sagstypen bødesager m.v., som hører til blandt de mindst ressourcekrævende sagstyper, var dog på godt %. Stigningen i antallet af afsluttede sager fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de enkelte sagskategorier. Antallet af afsluttede sager med domsmænd, der er den mest ressourcekrævende sagstype inden for straffesagerne, skiller sig alligevel lidt ud med en stigning på ca. %. Det fremgår af figur.., at mere end 0% af de almindelige straffesager i 00 blev afsluttet inden for måneder. Det fremgår også, at % af sagerne blev afsluttet inden for et halvt år. Endvidere blev,% af sagerne afgjort inden for måneder. Der er tale om en fremgang i forhold til 00, hvor knap % af sagerne blev afgjort inden for måneder, ligesom godt % og godt % af de almindelige straffesager blev afgjort inden for henholdsvis og måneder. 0,0 0, Sammenfattende vurderer Domstolsstyrelsen, at udviklingen i afgørelsestiden for straffesager er tilfredsstillende. Det er samtidig styrelsens vurdering, at det på sigt vil være muligt at forkorte sagsbehandlingstiden i straffesager yderligere. På nuværende tidspunkt kan den aktuelle stigning i antallet af verserende straffesager dog vanskeliggøre dette. Hvis antallet af modtagne straffesager i 00 stiger på nogenlunde tilsvarende vis som i 00, vil det naturligvis også betyde, at det vil blive sværere at forkorte sagsbehandlingstiden i straffesager. Samtidig vil der altid være et vist antal straffesager med en afgørelsestid på mere end måneder, herunder eksempelvis inden for gruppen af sager om økonomisk kriminalitet. Oplysningerne trækkes fra domstolenes sagsbehandlingssystemer. Som følge af at der løbende sker rettelser/genåbnes sager, svarer ændringen i antallet af verserende sager ikke helt til forskellen mellem modtagne og afsluttede sager. Der foreligger ikke oplysning om, hvor stor en procentdel af sagerne, der var afsluttet inden måneder, fra tidligere end 00.

26 Målet for 00 er: At forkorte sagsbehandlingstiden i de almindelige straffesager, herunder særligt således, at en større procentdel af sagerne afgøres på under og måneder. Tabel.. Udviklingen i antallet af voldssager og særlige voldssager. Antal heraf særlige voldssager voldssager Særligt om voldssager Domstolene prioriteter særligt behandlingen af voldssager. Der er fra politisk side fastsat en målsætning om, at alvorlige voldssager (særlige voldssager) skal behandles ved domstolene inden for dage. Af de dage udgør berammelsestiden 0 dage, medens de resterende dage er afsat til domsforhandling og domsafsigelse. En særlig voldssag er defineret som en sag efter straffeloven -, der er sluttet med ubetinget frihedsstraf. Domstolene prioriterer imidlertid alle sager efter straffelovens - særligt, da det ved modtagelsen af sagerne ikke vides, om sagen vil blive afgjort med ubetinget frihedsstraf og derved være omfattet af definitionen. Som det fremgår af tabel.. er det mindre end en tredjedel af sagerne om vold efter straffelovens -, der fører til en ubetinget fængselsstraf og dermed er omfattet af definitionen af en særlig voldssag. Den særlige prioritering af voldssager kan have negative følgevirkninger for en optimal ressourceudnyttelse og for afgørelsestiden i andre sager, herunder eksempelvis de civile sager. Årsagen til dette er, at det særligt ved de mindre embeder er vanskeligt at give voldssagerne særlig prioritet uden, at det får negative konsekvenser for andre sager, der eksempelvis må udskydes med deraf følgende ulemper for de berørte parter. De sidste års fald i antallet af voldssager er stoppet. Antallet af voldssager er fra 00 til 00 steget med knap %. Andelen af sager, der slutter med ubetinget fængselsstraf dvs. de særlige voldssager har dog de seneste tre år ligget nogenlunde stabilt omkring 0%. Afgørelsestiden i de særlige voldssager har i 00 udviklet sig positivt. Andelen af voldssager, der afgøres inden for målsætningen på dage, er på % og er derfor steget med godt procentpoint over de sidste to år. Samtidig er andelen af sager, der afgøres inden for måneder, steget, således at tre ud af fire sager er afgjort inden måneder. Figur.. Afgørelsestider for særlige voldssager ved byretterne. Procentdel af sagerne afgjort inden for henholdsvis dage og måneder Inden for mdr. Inden for dage Det har først fra 00 været muligt at belyse antallet af voldssager med en afgørelsestid på under dage. Som følge heraf er det for 000 kun muligt at vise andelen af sager med en afgørelsestid på under måneder.

27 Straffesager Det er tilfredsstillende, at sagsbehandlingstiden for de særlige voldssager har udviklet sig positivt, så en større andel afgøres inden for -dages fristen. Det er ligeledes tilfredsstillende, at målet om, at % af de særlige voldssager skal være afgjort inden for måneder er opfyldt. Det er dog ikke tilfredsstillende, at målet om, at 0% af de særlige voldssager skal være afgjort inden for dage endnu ikke er realiseret. Domstolene bærer dog ikke alene ansvaret for, at dette mål ikke er opfyldt. Den særlige voldsundersøgelse, der gennemføres halvårligt som led i den løbende underretning til Folketingets Retsudvalg, viser således, at retterne kun i omkring % af de forsinkede sager er eneårsag eller medvirkende årsag til forsinkelsen. Der henvises til Justitsministeriets seneste redegørelse til retsudvalget fra december 00. Målet for 00 er: At 0% af de særlige voldssager skal være afgjort inden for dage, samt At % af de særlige voldssager skal være afgjort inden måneder.. Landsretterne Tabel.. sagsbeholdning pr.. december, modtagne sager og afsluttede sager for henholdsvis alle sager ekskl. kæresager og kæresager. Alle sager ekskl. kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Østre Landsret Østre Landsret har i 00 modtaget lidt færre straffesager (ekskl. kæresager) end i 00. Antallet af afsluttede sager (ekskl. kæresager) er øget med omkring %. Som følge heraf har sagsbeholdningen kunne nedbringes med ca. sager. Der er i 00 både modtaget og afsluttet 0 nævningesager. Der blev i 00 modtaget nævningesager flere end året før.. Vestre Landsret Vestre Landsret har i 00 modtaget ca..00 straffesager (ekskl. kæresager). Der har fra 00 til 00 været en reduktion i antallet af afsluttede sager (ekskl. kæresager) på godt %. Sagsbeholdningen er derfor blevet forøget med godt 0 sager. Antallet af modtagne nævningesager er fra 00 til 00 steget fra sager til sager. Det er en stigning på ca. %. Nævningesager er generelt meget tidskrævende sager. Landsretten har afsluttet nævningesager i 00. Det er næsten dobbelt så mange som i 00. Tabel.. sagsbeholdning pr.. december, modtagne sager og afsluttede sager for henholdsvis alle sager ekskl. kæresager og kæresager. Alle sager ekskl. kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Yderligere oplysninger og uddybende bemærkninger fra de overordnede retter kan ses på hjemmesiderne og Der er valgt denne opdeling, da kæremål har en betydeligt kortere gennemløbstid end de øvrige sager. Som følge heraf er sagsbeholdningen meget lille i forhold til antallet af modtagne og afsluttede sager. Se note.

28 Kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Generelt om udviklingen ved landsretterne Det er tilfredsstillende, at Østre Landsret har opfyldt det opstillede mål i virksomhedsregnskabet 00 om at nedbringe beholdningen af straffesager. Det er ikke umiddelbart tilfredsstillende, at Vestre Landsret ikke har nedbragt sagsbeholdningen. Som nævnt ovenfor har Vestre Landsret imidlertid haft en ganske ekstraordinær stigning i antallet af nævningesager, hvilket er en væsentlig del af forklaringen på, at sagsbeholdningen er steget. Domstolsstyrelsen vurderer, at der fortsat er mulighed for at nedbringe sagsbeholdningen ved de to landsretter. Figur... Udviklingen i antallet af domsforhandlinger af mere end dages varighed i straffesager samt anvendt antal dage i alt i disse sager for Vestre Landsret og Østre Landsret. Figur... viser, at der ved Vestre Landsret har været et stigende antal straffesager med domsforhandling af mere end dages varighed. Det har betydet, at der er anvendt et større antal retsdage til disse længerevarende sager. Ved Østre Landsret er der også en stigning i antallet af domsforhandlinger af mere end to dages varighed. Det samlede antal dage anvendt i sådanne sager er dog reduceret i forhold til 00. Figur... Sagsbehandlingstid i måneder for afsluttede domsforhandlede straffesager ved Vestre Landsret og Østre Landsret set under ét. I II 000 I 000 II 00 I 00 II 00 I 00 II 00 I 00 II Østre Landsret Vestre Landsret Sagsbehandlingstiden ved Vestre Landsret har siden udgangen af 00 været ca. måneder. Østre Landsret har i samme periode reduceret sagsbehandlingstiden, som nu er ca. måned. Udviklingen i sagsbehandlingstiden er tilfredsstillende Målet for 00 er: At nedbringe beholdningen af straffesager At reducere sagsbehandlingstiden i domsforhandlede straffesager ved landsretterne 0 VL Antal dfh. ØL Antal dfh. VL Antal dage ØL Antal dage. Særligt om voldssager Landsretterne prioriterer også behandlingen af voldssager. En særlig voldssag defineres på samme måde som for byretterne. Det fremgår af figur.., at en større andel af voldssagerne ved Vestre

29 Straffesager Landsret i 00 er blevet afsluttet inden et halvt år. Østre Landsret har de seneste år oplevet en reduktion i andelen af sager, der afsluttes inden et halvt år. Figur.. Den procentvise andel af særlige voldssager ved Vestre Landsret og Østre Landsret afsluttet inden et halvt år Tabel. Antal modtagne og afsluttede sager ved Højesteret fordelt efter straffeanker og straffekæremål. Straffeanker Modtagne Afsluttede sager sager Straffekæremål Modtagne Afsluttede sager sager Østre Landsret Vestre Landsret Bortset fra civile sager og straffesager behandler Højesteret også hvert år et antal såkaldte andragender. De sidste par år har antallet af andragender pr. år været ca. -0. Det samlede antal verserende straffesager ved Højesteret dvs. omfattende både straffeanker og straffekæremål var ved udgangen af 00 i alt sager. I forhold til 00 er der tale om en stigning på sager. Østre Landsret har oplyst, at behandlingen af voldssager prioriteres højt. Landsretten har samtidig oplyst, at en medvirkende årsag til, at en færre procentdel af de særlige voldssager er behandlet inden for måneder er, at anklagemyndigheden bruger længere tid på at forberede sagerne. En anden årsag er ifølge landsretten det almindelige sagspres, herunder et øget antal længerevarende og mere komplekse sager.. Højesteret Antallet af modtagne og afsluttede straffeanker har været nogenlunde konstant de sidste tre år. Både antallet af modtagne og afsluttede straffekæremål er derimod steget markant. Andragender er en fællesbetegnelse for visse anmodninger, der fremsættes både inden for den civile retspleje og inden for strafferetsplejen

30 Figur. Sagsbehandlingstid (i dage) ved Højesteret i henholdsvis straffekæremål og straffeanker med domsforhandling. Tabel. Afsluttede sager ved Den Særlige Klageret fordelt på sagskategorierne genoptagelse, dommersager og kæresager Afsluttede sager Genop- Dommer- Kære- I alt tagelse sager sager Straffekæremål Straffeanker med dfh Sagsbehandlingstiden for straffeanker med domsforhandling er i 00 steget lidt i forhold til 00. For straffekæremål er sagsbehandlingstiden steget markant. Det skyldes blandt andet det øgede antal straffekæremål, samt at et antal principielle sager, der indkom successivt, måtte afgøres samlet.. Den Særlige Klageret Den Særlige Klageret, der har sekretariat i Højesteret, har afsluttet lidt færre sager i 00 end i 00. Samtidig er antallet af dommersager reduceret i forhold til sidste års betydelige stigning. Den Særlige Klageret behandler og påkender forskellige typer af sager, herunder blandt andet begæringer om genoptagelse af en straffesag samt klager m.v. over juridisk personale ved domstolene. Placeringen under statistikken på straffesagsområdet er derfor et valg, der er truffet. Placering kunne også være sket under statistikken for civile sager.

31 . Civile sager. Byretterne Antallet af modtagne civile sager ved byretterne er fra 00 til 00 faldet med,%. Til sammenligning var der fra 00 til 00 et fald på knap %. Udviklingen viser også, at der fra 00 til 00 er sket et fald i antallet af afsluttede civile sager på,%. En del af forklaringen på dette fald er formentlig, at byretterne har oplevet en betydelig stigning i antallet af modtagne straffesager, og at der i den forbindelse også er blevet afsluttet et øget antal straffesager. Sagskategorierne almindelige sager, boligretssager og ægteskabssager dækker ca. % af det samlede antal civile sager. En nærmere analyse af disse områder viser, at antallet af sager, der i 00 er sluttet med dom eller forlig efter domsforhandling, tilsammen er reduceret med,% i forhold til 00. Reduktionen i antallet af afsluttede sager er således forholdsmæssigt mindre for så vidt angår disse normalt mere ressourcekrævende sager. Samtidig viser analysen en reduktion i andelen af sager, der er blevet forligt efter domsforhandling. Det betyder, at sagens parter i stigende omfang ønsker en egentlig dom. Der skal derfor anvendes forholdsvis flere ressourcer til domsskrivning. Der er blevet afsluttet knap.00 flere civile sager, end der er modtaget. Antallet af verserende sager er derfor blevet reduceret. Siden 00 er antallet af verserende civile sager blevet nedbragt med lige knap 0%. Tabel.. Civile sager. Antal verserende sager, modtagne sager og afsluttede sager (ekskl. Færøerne og Grønland). En analyse viser, at det ikke er inden for alle sagskategorier, at antallet af modtagne sager er blevet reduceret. Således er antallet af modtagne ægteskabssager og boligretssager i 00 steget med henholdsvis,% og,%. Inden for kategorien almindelige sager, der rummer en meget stor del af alle de civile sager, er der et fald i antallet af modtagne sager på,% fra 00 til 00. Siden. juli, hvor civile sager med en økonomisk værdi på op til mio. kr. har kunne anlægges ved byretterne, har styrelsen løbende belyst udviklingen i antallet af sager med en sagsværdi på mere end mio. kr. Disse såkaldt tunge sager var inden ændringen af instansordningen landsretssager. Tabel.. Civile sager. Antallet af modtagne sager ved byretterne med en sagsværdi på mere end kr. Modtagne sager Indeks Som det fremgår af figuren er der sket en stigning i antallet af tunge sager ved byretterne på % siden 00. Domstolene opstillede i virksomhedsregnskabet i en målsætning om, at % af de domsforhandlede sager skulle være afsluttet inden år. Det har imidlertid vist sig svært fuldt ud af leve op til denne målsætning. Målet for 00 var derfor i første række, at en større andel af de domsforhandlede sager skulle afgøres på under år. Verserende sager Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Oplysningerne trækkes fra sagsbehandlingssystemerne. Som følge af at der løbende sker rettelser/genåbnes sager, stemmer ændringen i antal verserende sager ikke helt overens med forskellen mellem modtagne og afsluttede sager.

32 Figur.. Afgørelsestid i almindelige civile sager fordelt på alle sager og domsforhandlede sager med forhandlingsmaksime. Procentdel af sagerne afgjort på henholdsvis under måneder og - måneder. i antallet af afsluttede civile sager. Hvis denne tendens fortsætter kan det blive svært at nedbringe sagsbehandlingstiden i de civile sager. - mdr. Under mdr. Målet for 00 er: 0 At en større andel af de domsforhandlede 0 0 afgøres på under år 0. Sø- & Handelsretten 0 0 Sø- & Handelsretten har fra 00 til 00 haft et mindre fald i antallet af modtagne sager. Der har i 0 samme periode været et fald på ca. 0% i antallet 0 0 af afsluttede sager. Antallet af verserende sager er øget med godt %. Årsagen til faldet i antallet af afsluttede sager er ifølge Sø- og Handelsretten, at den intensiverede 0 00 Alle 00 Alle 00 Alle- 00 Dfh. 00 Dfh. 00 Dfh. indsats i forbedelsesafdelingen i de senere år har bevirket, at en eventuel pukkel af afslutningmodne sager er væk. Samtidig har retten oplyst, at sagsbeholdningen nu svarer til det forventede normalniveau, ca. 00 verserende sager. Det er tilfredsstillede, at målet for 00 er opfyldt. Det fremgår således, at % af de i 00 afsluttede domsforhandlede blev afgjort på mindre end år. Det er en fremgang på procentpoint i forhold til 00, hvor andelen var %. Der vil dog formentlig altid være et antal sager, der ikke kan afgøres inden for år. Som eksempel kan nævnes sager, der i en periode sættes i bero på afgørelse af en principiel sag, samt sager, hvor der indhentes udtalelser fra andre myndigheder. Styrelsen er af den opfattelse, at det fortsat er muligt at øge andelen af domsforhandlede civile sager med en afgørelsestid på under år. Udviklingen synes dog at vise, at der er nøje sammenhæng mellem navnlig området for civile sager og straffesagsområdet, idet et stigende antal afsluttede straffesager i 00 synes at have ført til et fald Tabel.. Sagsbeholdning pr.. december, modtagne og afsluttede sager. Verserende sager Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Figur.. viser, at der udfra de domsforhandlede sager, der er afsluttet i 00, er sket en stigning i såvel forberedelsestiden som den samlede sagsbehandlingstid i afsluttede domsforhandlede civile sager. Denne udvikling er ikke umiddelbart tilfredsstillende. Sø- & Handelsretten har taget et forbehold i med hensyn til kvaliteten af talmateriale. Der er planlagt en revision og udbygning af statistikmulighederne. Sø- & Handelsretten behandler kun i meget begrænset omfang straffesager. Der indgår derfor også (de få) straffesager i opgørelsen. Det kan nævnes, at der i 00 blev modtaget og afsluttet henholdsvis straffesager og straffesag. 0

33 Civile sager Figur.. Sagsbehandlingstid og forberedelsestid i måneder ved Sø- & Handelsretten i domsforhandlede civile sager. En medvirkende årsag til det mindre antal afsluttede sager er hovedsagelig, at landsretten har behandlet betydeligt flere nævningesager end sædvanligt, jf. afsnit... Tabel... Udviklingen i antal modtagne og afsluttede sager samt sagsbeholdning pr.. december for henholdsvis alle sager ekskl. kæresager og kæresager Alle civile sager ekskl. kæresager Sagsbehandlingstid Forberedelsestid Verserende sager Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Kæresager Verserende sager Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Domstolsstyrelsen vurderer, at sagsbehandlingstiden kan nedbringes i de domsforhandlede civile sager i forhold til det nuværende niveau. Målet for 00 er: At sagsbehandlingstiden i de domsforhandlede civile sager reduceres. Landsretterne. Vestre Landsret Tabel... viser, at Vestre Landsret fra 00 til 00 har oplevet et fald i antallet af modtagne sager (ekskl. kæresager) på godt %. Antallet af afsluttede sager er i samme periode faldet med knap %. I 00 er der balance mellem antallet af modtagne og afsluttede sager. Sagsbeholdningen (ekskl. kæresager) er derfor stort set uændret. Den samlede beholdning af civile sager (inkl. kæresager) er nedbragt i forhold til Østre Landsret Østre Landsret har oplevet et fald på % i antallet af modtagne sager (ekskl. kæresager) fra 00 til 00. Antallet af afsluttede sager er i samme periode reduceret med godt,%. Der er i perioden afsluttet lige knap % flere sager, end der er modtaget. Sagsbeholdningen (ekskl. kæresager) er derfor reduceret. Også den samlede mængde verserende sager (inkl. kæresager) er nedbragt ved Østre Landsret. Tallene kan indeholde både for Vestre Landsret og Østre Landsret mindre korrektioner som følge af ændrede registreringer. Der er valgt denne opdeling, da kæremål har en betydeligt kortere gennemløbstid end de øvrige sager. Som følge heraf er sagsbeholdningen meget lille i forhold til antallet af modtagne og afsluttede sager. Jf. note. Endvidere indeholder tabellen for Østre Landsret ikke oplysning om antallet af oprejsningsbevillinger. I 00 blev der modtaget sager og afsluttet sager inden for denne kategori. Jf. note.

34 Tabel... Udviklingen i antal modtagne og afsluttede sager samt sagsbeholdning pr.. december for henholdsvis alle sager ekskl. kæresager og kæresager Figur... Udviklingen i antallet af domsforhandlinger af mere end dages varighed i civile sager samt antal dage afsat i alt for henholdsvis Vestre Landsret og Østre Landsret. Alle civile sager ekskl. kæresager Verserende sager Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Kæresager 0 Verserende sager Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager VL Antal dfh. ØL Antal dfh. VL Antal dage ØL Antal dage. Generelt om udviklingen ved landsretterne Som det fremgår oven for under pkt.. og. blev målet i virksomhedsregnskab 00 om at nedbringe beholdningen af civile sager opfyldt ved begge landsretter. Østre Landsret nedbragte både beholdningen af alle civile sager ekskl. kæresager og beholdningen af kæresager. Det er tilfredsstillende. Ved Vestre Landsret blev beholdningen af civile sager ekskl. kæresager ikke nedbragt, idet den stort set er uændret. Beholdningen af kæresager blev nedbragt. Det er dog tilfredsstillende, at det samlede antal verserende sager (inkl. kæresager) blev nedbragt. Som nævnt behandlede Vestre Landsret i 00 et ekstraordinært stort antal nævningesager. Det er med til at forklare, at beholdningen af civile sager (ekskl. kæresager) ikke blev nedbragt i 00. Figur... viser, at der ved Vestre Landsret har været et lidt større antal sager med en domsforhandling på mere end dage. Samtidig er antallet af dage afsat til domsforhandling i disse sager øget. Ved Østre Landsret er antallet af sager med en længerevarende domsforhandling også øget. Antallet af dage til domsforhandling er reduceret, men er stadig på et højt niveau i forhold til tidligere år. Figur... Udviklingen i den procentvise andel af. instans civile sager ved landsretterne der afsluttes ved forlig efter domsforhandling, ved dom efter domsforhandling eller på anden vis. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%,0% 0,0% Forlig efter domsfh. Dom efter domsfh. Sluttet på anden vis Det fremgår af figur..., at andelen af de civile. instans sager ved landsretterne, der slutter med dom efter domsforhandling er øget med ca. procentpoint i de sidste år. Samtidig er andelen af sager, der forliges efter domsforhandling eller slutter på anden vis reduceret. De to umiddelbare indikatorer for udviklingen i sagernes kompleksitet og ressourcebelastning 00 00

35 Civile sager antallet af domsforhandlinger af mere end dages varighed og andelen af. instans civile sager, der sluttes med dom efter domsforhandling viser derfor umiddelbart, at de civile sager i 00 generelt er blevet mere komplekse og ressourcebelastende i forhold til 00. Figur... viser, at sagsbehandlingstiden for første gang i en -årig periode er under måneder for de civile domsforhandlede sager set under ét. Navnlig Østre Landsret har i 00 reduceret sagsbehandlingstiden. Det er meget tilfredsstillende, at sagsbehandlingstiden inden for de seneste år er nedbragt med omkring måneder ved begge landsretter. Sagsbehandlingstiden i. instans sager med økonomisk værdi var i 00 på knap måneder ved Vestre Landsret og knap måneder for Østre Landsret. For denne type sager er der også tale om en positiv udvikling. Domstolsstyrelsen vurderer, at det er muligt at fastholde den nuværende sagsbehandlingstid på under år for domsforhandlede civile sager ved begge landsretter. Udviklingen i de enkelte sagers kompleksitet og ressourceforbrug kan dog trække i modsat retning. Figur... Sagsbehandlingstid (måneder) i afsluttede domsforhandlede civile sager ved henholdsvis Vestre Landsret og Østre Landsret. 0 Målet for 00 er: Fortsat at nedbringe sagsbehandlingstiden i civile sager, herunder særligt. instans sager med økonomisk værdi, samt at nedbringe beholdningen af civile sager. Højesteret Antallet af modtagne civile ankesager er faldet med, %. Til sammenligning faldt antallet af afsluttede sager med godt %. Højesteret har dog fastholdt niveauet fra 00 med et højt antal afgjorde civile ankesager i forhold til tidligere. Tabel.. Antal modtagne og afsluttede sager ved Højesteret fordelt efter civile ankesager og civile kæremål. Civil ankesager Modtagne Afsluttede sager sager Civile kæremål Modtagne Afsluttede sager sager I II 000 I 000 II 00 I 00 II 00 I 00 II 00 I 00 II Østre Landsret Vestre Landsret Bortset fra civile sager og straffesager behandler Højesteret også hvert år et antal andragender. De sidste par år har antallet af både modtagne og afgjorde andragender pr. år været ca. -0. Det samlede antal verserende civile sager ved Højesteret dvs. omfattende både civile ankesager og civile kæremål var ved udgangen af 00 i alt sager. I forhold til 00 er der tale om et fald på sager. Antallet af verserende civile ankesager er i 00 nedbragt fra til. Sagsbehandlingstiden er alene målt på de domsforhandlede sager. Sager, der er sluttet uden domsforhandling, indgår ikke i beregningen. Et betydeligt antal sager sluttes derfor meget hurtigere og sagsbehandlingstiden er betydeligt kortere, hvis den beregnes i forhold til alle sluttede sager.

36 Figur.. Sagsbehandlingtid (i dage) ved Højesteret i henholdsvis civile kæremål, civile ankesager med mundtlig domsforhandling, ankesager med skriftlig domsforhandling og alle civile ankesager Civile kæremål Mundtlig dfh. anker Skrf. dfh. anker Alle civile anker Sagsbehandlingstiden for de mundtligt domsforhandlede ankesager er blevet længere i 00. For de skriftligt domsforhandlede ankesager er sagsbehandlingstiden reduceret med godt 0 dage. Sagsbehandlingstiden for alle civile anker har ligget relativt stabilt i de seneste år, medens sagsbehandlingstiden for de civile kæremål er faldet de seneste to år. Højesteret har i de senere år øget antallet af afsluttede sager betydeligt. Samtidig faldt antallet af modtagne civile ankesager i 00. Hvis dette fald fortsætter vil sagsbehandlingstiden i de civile ankesager blive kortere. Det er imidlertid usikkert, hvor meget der vil være mulighed for at forkorte sagsbehandlingstiden med den nuværende instansordning. Som tidligere anført vil en reform, der begrænser adgangen til at indbringe sager for Højesteret, kunne nedbringe sagsmængden og forkorte gennemløbstiden Retsmægling som konfliktløsning Den. marts 00 blev der efter en aftale mellem Justitsministeriet, Advokatsamfundet og Domstolsstyrelsen iværksat en forsøgsordning med retsmægling ved byretterne i København, Århus, Ålborg og Roskilde og ved Vestre Landsret. Ideen bag retsmægling er, at mægleren sammen med parterne søger at finde frem til de egentlige årsager til parternes konflikt og hjælper parterne til at få en bedre forståelse for både deres egne og modpartens synspunkter. I samarbejde med retsmægleren søger parterne på denne baggrund at finde frem til den løsning på konflikten, som i størst muligt omfang tager hensyn til begge parters behov og interesser. Mægleren kan således ikke træffe afgørelse i sagen. I forsøgsordningen er retsmæglerne dommere eller advokater, der har taget en særlig uddannelse i mægling/mediation. Den. december 00 havde Domstolsstyrelsen modtaget oplysninger om afsluttede retsmæglinger. Af disse var, procent endt med et forlig mellem parterne. Det er foreløbig hensigten, at forsøgsordningen skal køre indtil udgangen af 00 med mulighed for forlængelse. Forsøgsordningen vil blive evalueret af Justitsministeriets Forskningsenhed med henblik på, at erfaringerne med ordningen kan indgå i Retsplejerådets overvejelser om, hvorvidt der bør indføres en permanent ordning med retsmægling ved danske domstole. Andragender er en fællesbetegnelse for visse anmodninger, der fremsættes både inden for den civile retspleje og inden for strafferetsplejen. Alle civile ankesager omfatter også sager, der er hævet eller afvist. Som udgangspunkt bør Højesteret alene behandle principielle sager dvs. sager der rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Der henvises til Retsplejerådets betænkning nr. 0, Reform af den civile retspleje I.

37 . Tinglysning De seneste års stigning i antallet af dokumenter er fortsat. Antallet af modtagne dokumenter er steget med % fra 00 til 00. I 00 blev der ekspederet ca., mio. dokumenter mod ca., mio. dokumenter i 000. Tabel. Antal modtagne dokumenter på tinglysningsområdet (inkl. bilbogen og rekvisitioner, ekskl. Færøerne). Figur. Indekseret udvikling i tilgangen af nye tinglysningsdokumenter opgjort kvartalsvis i perioden = Indeks Anmeldte Indekseret udvikling dokumenter (År 000 = 0) Matrikulære ændringer Nye alm. pantebreve Nye skøder Dokumenter i alt Tabel. Antal foretagne ekspeditioner (inkl. bilbogen, ekskl. Færøerne og rekvisitioner) og gennemsnitlig ekspeditionstid 0 på tinglysningsområdet Antal Gennemsnitlig ekspeditioner eksp. tid 00.., dage , dage 00.., dage Den gennemsnitlige ekspeditionstid for landets byretter, der indgår i statistikken, er knap dage. Det dækker imidlertid over forskellige gennemsnitlige ekspeditionstider for de enkelte retter. En række af byretterne lyste således i 00 altid inden for tinglysningslovens dages frist. Andre af byretterne lå væsentligt under dette niveau. Læs årsstatistik for de enkelte byretter på I 00 blev,% af alle tinglysningsdokumenter ekspederet inden for -dages fristen. Det er en forbedring på knap procentpoint i forhold til 00, hvor,% af ekspeditionerne blev sluttet inden for fristen. Det er isoleret set tilfredsstillende, at der er sket en markant forbedring af ekspeditionstiden. En betydeligt større andel af dokumenterne er ekspederet inden for dage. Det er dog ikke tilfredsstillende, at det endnu ikke er alle dokumenter, der ekspederes inden for fristen. En del af forklaringen på, at det ikke endnu er lykkedes at nå målet på 0%, er utvivlsomt, at den samlede mængde tinglysningsdokumenter er øget med godt 0% siden 000, ligesom antallet af årsværk på tinglysningsområdet er reduceret i samme periode. 0 Ekspeditionerne ved Bil- og Personbogen, der føres ved Retten i Århus, indgår ikke ved opgørelsen af den gennemsnitlige ekspeditionstid.

38 Figur. Procentdel ekspeditioner i tinglysningen inden for -dages fristen opgjort kvartalsvis i perioden % Målet for 00 er: 0% af tinglysningsdokumenter er ekspederet inden for -dages fristen 0% 0% 0% 0% 0% Øvrige Inden for -dages frist Domstolsstyrelsen forventer, at byretterne fastholder den forbedrede relativt korte ekspeditionstid og samtidig søger at forbedre den yderligere og komme endnu tættere på at realisere målet om, at alle dokumenter skal være ekspederet inden for dage. En fortsat stigning i dokumenttilgangen kan gøre det svært at nå målet på de 0%. Desuden er en del byretter på grund af deres størrelse og de personalemæssige nedskæringer blevet sårbare over for pludselige udsving i dokumenttilgangen og sygdom ved embedet m.v. Tinglysningsudvalget Justitsministeren har i efteråret 00 nedsat et udvalg, der skal undersøge mulighederne for at modernisere tinglysningsordningen, blandt andet ved at indføre papirløs tinglysning. Udover en modernisering af tinglysningsordningen skal udvalget også se på en fremtidig organisering af tinglysningen, herunder om tinglysningen fortsat skal være placeret ved de enkelte embeder, eller om der skal ske en centralisering i et eller flere tinglysningscentre. Udvalget er bredt sammensat af blandt andre repræsentanter for alle berørte personalegrupper ved domstolene. Domstolsstyrelsen deltager både i udvalget og i sekretariatet. I kommissoriet er ikke fastsat nogen tidsfrist for udvalgets arbejde.

39 . Fogedsager Antallet af modtagne sager faldt,% fra 00 til 00. Den del af modtagne sager, som tvangsauktioner udgør, er dog steget med,%. I 00 faldt tilgangen af fogedsager med %, hvorimod tilgangen af tvangsauktionssager steg med %. Antallet af afsluttede fogedsager er ligeledes faldet i 00 (med,%), men dog sådan at der stadig afsluttes flere sager, end der modtages. Der er afsluttet knap.000 flere sager, end der er modtaget. Også for den del af fogedsagerne, der angår afsluttede tvangsauktioner, er der i 00 afsluttet lidt flere sager end i 00 og marginalt flere sager, end der blev modtaget. Når mængden af verserende fogedsager tilsyneladende ikke falder fra 00 til 00 i takt med, at der afsluttes flere sager, end der modtages, skyldes det, at en del sager løbende genåbnes, hvorved sager, der i et tidligere år var afsluttet, på ny optræder og igen skal afsluttes. Tabel. Fogedsager (inkl. tvangsauktioner). Antal verserende, modtagne og afsluttede sager. I parentes er anført, hvor mange af fogedsagerne, der er inden for kategorien tvangsauktion (inkl. skibe m.v.). Verserende sager Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager (.) (.) (.) I Virksomhedsregnskab 00 blev der fastlagt en målsætning om at nedbringe antallet af fogedsager med en afgørelsestid over henholdsvis og måneder. For fogedsager under et er dette mål delvist blevet opnået, idet % af sagerne i 00 mod 0% i 00 er afgjort under måneder. Under måneder er resultatet uændret. For områderne forældremyndighedssager/samværssager og huslejesager/privat, er der sket forbedringer for antal sager ekspederet under måneder, idet procent flere sager er ekspederet under måneder for begge kategorier. Under måneder er resultatet næsten status quo, idet % færre huslejesager/privat er afsluttet inden for måneder. Flere sager afgøres hurtigt; dvs. inden for måneder. For alle fogedsager under et er tre procent flere sager afsluttet inden for måneder. Både for forældremyndighedssager/samværssager og huslejesager/privat er der en stigning i antal sager afsluttet inden for måneder. Tabel. Andel af afsluttede fogedsager i 00 med en sagsbehandlingstid på under henholdsvis, og måneder. I parentes er anført de tilsvarende tal for 00. Under Under Under mdr. mdr. mdr. Alle sager () (0) () Forældremynd./ samv.sager (0) () () Huslejesager; privat () () () Selv om antallet af afsluttede fogedsager under et er faldet, har faldet i særlig grad ramt almindelige fogedsager, mens særlige fogedsager under et har oplevet en næsten uændret mængde afsluttede sager. Denne udvikling dækker imidlertid over en vækst på % i afsluttede sager om forældremyndighed og samværsret og en vækst på % i huslejesager for privat bolig. Øvrige særlige fogedsager (ind- og udsættelse af besiddelse, erhvervslejemål, arrest og forbud m.m.) har derimod haft et fald i antal afsluttede sager. Der har kun været et mindre fald i almindelige sager om pengekrav i 00. Det er sager, som udgør godt % af alle alm. fogedsager. Sager under kreditaftaleloven, der udgør en mindre del af den samlede mængde af fogedsager, har oplevet en vækst på % i antallet af afsluttede sager. Domstolsstyrelsen vurderer fortsat, at en større andel af fogedsagerne kan afgøres på mindre end måneder. Målet for 00 er: At nedbringe antallet af fogedsager med en afgørelsestid på mere end måneder. Oplysningerne trækkes fra domstolenes sagsbehandlingssystemer. Som følge af at der løbende sker rettelser/genåbnes sager, svarer ændringer i antallet af verserende sager ikke til forskellen mellem modtagne og afsluttede sager.

40 . Skiftesager Domstolene har i 00 modtaget et lidt mindre antal skiftesager end i 00. Der blev afsluttet knap.000 flere sager i 00 end i 00. I 00 blev der på nær godt.000 sager afsluttet lige så mange sager, som der blev modtaget. I 00 skete der en vækst i antallet af verserende sager, idet der blev modtaget godt.000 flere sager, end der blev afsluttet. Der er afsluttet flere sager for såvel dødsboskifter som andre skifter, selv om stigningen såvel absolut som relativ har været størst for andre skifter. Tabel. Dødsboskifter, andre skifter og skiftesager i alt. Tallene i parentes angiver hvilken andel af sagerne, der hører under Sø- & Handelsrettens skifteafdeling. Dødsboskifte Modtagne Afsluttede sager sager Andre skiftesager Modtagne Afsluttede (insolvens m.v.) sager sager (.) (.0) Skiftesager Modtagne Afsluttede i alt sager sager 00.. (.) (.0) I 00 blev der afsluttet % flere konkurser end i 00. Antallet af konkurser sluttet på grund af manglende midler faldt %. Udviklingen er sket på baggrund af en næsten uændret tilgang af nye konkurssager. Antallet af afsluttede gældssaneringer steg en lille smule i 00. Der kunne samtidig fra 00 til 00 konstateres lidt større vækst i gældssaneringer taget til følge. Der blev i 00 afsluttet % færre sager om betalingsstandsning end i 00. Antallet af modtagne sager faldt med næsten %. Den mest markante udvikling har retterne oplevet for sager om tvangsopløsning. Det er i væsentligt omfang en følge af, at regnskabsloven er blevet strammet, så selskaber hvis der ikke indsendes lovpligtige regnskaber m.v. hurtigere tvangsopløses. Retterne har oplevet en stor stigning i såvel afsluttede som modtagne tvangsopløsningssager. Afsluttede sager steg med %, modtagne sager med %. Tvangsopløsningssager, der blev afsluttet som følge af manglende midler, steg med %. Notarialforretninger Antallet af notarialforretninger ved byretterne er fra 00 til 00 steget med omkring %. Dette område er i øvrigt det mindst ressourcekrævende hovedområde ved byretterne. Tabel. Antal notarialforretninger ved byretterne Antal notarialforretninger Der fandt et databrud sted mellem 00 og 00, idet dødsboskifter før 00 ikke blev målt på modtagne og afsluttede sager, men derimod ud fra den valgte bobehandlingsmåde. Andre skiftesager blev før 00 målt som modtagne sager. Andre skiftesager er således statistisk blevet suppleret med afsluttede sager. Fra og med. halvår 00 er insolvensskifter blevet indsamlet elektronisk fra retterne uden for Storkøbenhavn. Det burde ikke have nogen indflydelse på mængden af modtagne og afsluttede sager, men det kan ikke udelukkes, at det forhold, at statistikken nu trækkes på sagsbehandlingssystemet, hvor den tidligere blev udfyldt manuelt af en medarbejder ved embedet, kan have flyttet nogle sager, eller sager ikke i alle tilfælde tidligere er blevet talt med eller talt med i alle de egenskaber, de har fra en sag modtages til den endeligt afsluttes.

41 . Retternes produktivitet. Byretterne Generelt har 00 været et godt år for byretterne. Både aktiviteten den samlede mængde afsluttede sager og produktiviteten det gennemsnitlige årsværkforbrug pr. afsluttet sag har udviklet sig i positiv retning. Figur.. Indekseret aktivitetsudvikling ved byretterne. Udviklingen i det samlede antal afsluttede sager vist samlet (jurister, kontorfunktionærer og øvrigt personale) og for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer. Figur.. Indekseret produktivitetsudvikling ved byretterne. Udviklingen i det gennemsnitlige antal afsluttede sager pr. årsværk vist samlet (jurister, kontorfunktionærer og øvrigt personale) og for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer Samlet Kontor Jurist Den samlede produktivitet har i 00 udviklet sig i 0 Samlet Kontor Jurist positiv retning. Den samlede produktivitet er således steget med ca. % fra 00 til 00. For kontorfunktionærerne har der været en meget positiv produktivitetsudvikling. Juristernes produktivitet har set over de seneste år været stagnerende, men er stadig % højere end i 000. Aktivitetsudviklingen er i vidt omfang båret af det stigende antal tinglysningsekspeditioner. Samtidig har der bl.a. været en markant stigning i antallet af afsluttede straffesager. Der har været et fald i antallet af afsluttede civile sager og fogedsager. Se de ovenstående afsnit om de enkelte områder. Vægtet sagsudvikling på de enkelte sagsområder. Herefter er der sket en samlet vægtning af de vægtede sagsområder. Produktiviteten er beregnet på grundlag af det samlede regnskabsmæssige årsværksforbrug uden korrektioner af nogen art. Årsværksforbruget er fordelt på hovedområder på grundlag af oplysninger fra de enkelte byretter. Årsværksforbrug, der ikke er fordelt af byretterne selv, er nøgletalsfordelt.

42 Figur.. Samlet indekseret produktivitetsudvikling på de enkelte sagsområder.. De overordnede retter Figur.. viser produktivitetsudviklingen ved de,0 0,0 to landsretter. Den vægtning, der foretages af landsretternes sager, kan med fordel nuanceres mere, idet den nuværende vægtning er forbundet 0,0 med en ikke ubetydelig usikkerhed. Domstolssty- 0,0 0,0 relsen har sammen med de to landsretter udformet en ny og mere nuanceret vægtningsmodel. Den nye model anvendes fra 00. 0,0 Straf,0 0,0 0,0 Figur.. Produktivitetsudvikling ved landsretterne. Gennemsnitlig antal afsluttede vægtede sager pr. årsværk opdelt på jurister og kontorfunktionærer (vægtet sagsantal i forhold til ressourceforbrug). Civil Tinglysning Foged Skifte 0,0 Notarial ,0 00,0 00,0 Som det fremgår af figur.., har der været en 00,0 betydelig produktivitetsudvikling på tinglysningsområdet. Der har i 00 været et fald i produktivite- 00,0 ten for civile sager og fogedsager. Der har i 00 00,0 ØL Jur. været en positiv produktivitetsudvikling for staffesager og skiftesager. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne årene 00 samt 00 med 0,0 0,0 ØL Kont. VL Jur. VL Kont. 00 og tidligere år, idet retterne med virkning fra 00 ændrede metoden for opgørelse af tidsfor brug på de enkelte sagsområder. Denne ændring betød, at en større del af tidsforbruget blev knyttet direkte til de enkelte sagsområder, hvorfor årsværksforbruget på de enkelte områder blev løftet. Til gengæld blev årsværksforbruget til intern administration (ledelse, administration og hjælpefunktioner) reduceret. Produktivitetsudviklingen på skiftesagsområdet er ekskl. Sø- & Handelsretten For mere detaljerede oplysninger og bemærkninger til udviklingen henvises til de overordnede retters hjemmesider og Der er ved beregningen anvendt det regnskabsmæssigt registrerede årsværksforbrug for jurister og kontorpersonale korrigeret for barsel. Sø- & Handelsretten behandler et meget begrænset antal straffesager, der indgår i produktivitetsberegningen for civile sager. 0

43 Retternes produktivitet Figur.. Indekseret produktivitetsudvikling for Sø- & Handelsretten opdelt på henholdsvis civile sager og andre skiftesager. På de to forskellige sagsområder er produktivitetsudviklingen vist for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer Civile Kontor Civile Jurister Andre skifte Kontor Andre skifte Jurister Der er tale om en positiv produktivitetsudvikling ved Sø- & Handelsretten i relation til andre skiftesager. Der har været en negativ produktivitetsudvikling i 00 for de civile sager. Årsagen til dette er blandt andet, at der er blevet afsluttet et betydeligt færre antal sager end normalt. En af årsagerne til de forholdsvis store udsving over årene i produktivitetsudviklingen for civile sager er et tidligere sagskompleks bestående af ca. 00 anpartssager. Sø& Handelsretten har taget et mere generelt forbehold for datakvaliteten. Samtidig oplyser retten, at sagsbeholdningen nu svarer til det forventede normalniveau, ca. 00 verserende sager. At antallet af afsluttede civile sager ligger lavere end i 00 og at produktiviteten blandt andet som følge heraf er faldet for de civile sager skyldes formentlig, at den intensiverede indsats i forberedelsesafdelingen i de senere år har bevirket, at en eventuel pukkel af afslutningsmodne sager nu er væk.

44 . Regnskab for 00 Domstolsstyrelsen har det overordnede ansvar for anvendelse af bevillingerne til domstolene, Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen. For en mere uddybende forklaring til regnskabstallene henvises til Årsrapport 00, der indeholder detaljerede regnskabsoplysninger samt oplysninger om sagsudvikling mv. Domstolsstyrelsens virksomhed Styrelsens aktiviteter kan opdeles i tre hovedområder: almindelige virksomhed, som omfatter den daglige administrative ledelse af domstolsområdet, bestyrelsens virksomhed og Dommerudnævnelsesrådets virksomhed. I tabel er opstillet driftsindtægter og -udgifter for hvert område. I 00 var Domstolsstyrelsens nettobevilling på, mio. kr. Hertil kom indtægter på, mio. kr., hvoraf % blev udgjort af renteindtægter, som følger af ordningen vedrørende selvstændig likviditet. Disse betydelige indtægter modvares dog af en ren- teudgift på, mio. kr. til ordningen, hvilket medfører en nettorenteindtægt på ca.,0 mio. kr. for Domstolsstyrelsen, hvilket svarer til tidligere år. Ordningen vedrørende selvstændig likviditet betyder derfor, at der i løbet af finansåret omflyttes betydelige rentemidler mellem domstolsområdet og statskassen. De samlede udgifter udgjorde, mio. kr., heri er dog indeholdt renteudgifter på, mio. kr. Korrigeret herfor udgjorde de samlede bruttoudgifter for Domstolsstyrelsen, mio. kr. Dette er en stigning på, mio. kr. i forhold til 00, hvor de samlede udgifter eksklusiv rente udgjorde, mio. kr. Årets resultat blev et overskud på 0, mio. kr. svarende til 0,% af udgifterne inklusiv renter. Styrelsens lønudgifter udgjorde i 00 ca. pct. af de samlede udgifter eksklusiv renter, hvilket er en stigning i forhold til 00, hvor andelen var %. Bevillingen til Domstolsstyrelsens bestyrelse var i 00 på, mio. kr., udgifterne udgjorde, mio. Tabel.. Regnskab for Domstolsstyrelsens område kr. Årets priser Almindelig virksomhed Indtægter i alt Nettobevilling Indtægter Udgifter i alt.0... Lønudgifter.... Øvrige driftsudgifter Årets resultat Domstolsstyrelsens bestyrelse Nettobevilling Udgifter i alt....0 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Årets resultat 0 Dommerudnævnelsesrådet Nettobevilling Udgifter i alt 0 Lønudgifter 0 Øvrige driftsudgifter 00 Årets resultat - -0

45 Regnskab for 00 kr., heraf var ca. pct. lønudgifter. Bestyrelsens regnskab viste i 00 et overskud på 0, mio. kr. Til Dommerudnævnelsesrådet var der i 00 bevilget 0, mio. kr. Udgifterne var i 00 på 0, mio. kr., hvoraf ca. pct. var lønudgifter. Året resultat i 00 udviste et overskud på.000 kr. Der henvises i øvrigt til Dommerudnævnelsesrådets årsberetning. Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen har det overordnede økonomiske ansvar for driften af byretterne og de overordnede retter. Tabel indeholder driftsindtægter og -udgifter vedrørende samtlige retter. I 00 var retternes indtægter på., mio. kr., heraf udgjorde mere end % bevillinger. Udgifterne udgjorde.0, i 00, heraf var mere end % lønudgifter. Retternes samlede regnskab for 00 viste et overskud på,0 mio. kr. svarende til,% af de samlede udgifter. Tabel.. Regnskab for retterne kr. Årets priser Almindelig virksomhed m.v. Indtægter i alt Nettobevilling Indtægter..0.. Udgifter i alt Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Årets resultat

46 A Domstolsstyrelsen og dens bestyrelse Domstolsstyrelsen blev oprettet ved domstolsreformen den. juli i henhold til lov om Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør. Formålet med domstolsreformen var at markere domstolenes selvstændige og uafhængige stilling i forhold til Justitsministeriet og at give domstolene øget indflydelse på egne forhold. Domstolsstyrelsen hører ressortmæssigt under Justitsministeriet, men justitsministeren har ikke instruktionsbeføjelser over for styrelsen og kan ikke ændre styrelsens afgørelser. Domstolsstyrelsens bestyrelse er den øverste ledelse og har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed. Den daglige ledelse er lagt i hænderne på direktøren, som er ansat af og kan afskediges af bestyrelsen. Direktøren skal følge bestyrelsens anvisninger og retningslinier. Bestyrelsens væsentligste opgaver er at sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene og tage de fornødne initiativer til sikring heraf, jf. lov om Domstolsstyrelsen. Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse fremgår af lov om Domstolsstyrelsen. Den består af medlemmer, hvoraf de medlemmer er domstolsrepræsentanter, mens de sidste medlemmer er en advokat og medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt. Domstolsstyrelsens organisation Bestyrelsen Direktør og vicedirektør Controller Personalekontor IT-kontor Økonomikontor Administrationskontor

47 A Sagsfordeling Administrationskontoret Arbejdsskade, Arbejdsmiljø, Arkiveringsregler, Bestyrelsesanliggender, Brugerundersøgelser, Bygningsadministration, Bøger, Domsmænd, Drifthåndbog, Domsdatabase, Dødsborevision, Erstatningssager, Fagkyndige tillidsmænd, Folketingsspørgsmål, Generelle og konkrete sager vedrørende retsvæsenet, Henvendelser fra borger/myndigheder, Hjemmeside, Høringssager, Indkøb, Information, Internationale sager, Internet/Intranet, Inventar, Journal, Kasseinspektion, Kommunikationspolitik, Kontorhold, Kontormaskiner, Legalisering, Lægdommere, Miljø, Mødeservicering, Nævninger, Persondataloven, Pressen, Rengøring, Retsinformation, Samarbejdsudvalg, herunder Hovedsamarbejdsudvalg, Sikkerhedsudvalg, Sprogpolitik, Stævningsmænd, Tilsyn vedrørende persondata og tinglysning, Vidner, Årsberetning. IT-kontoret Brugersupport, Fejlmeldinger, Implementering af it-systemer, It-kontrakter, It-udstyr i retterne, It-drift, It-udvikling, It-sikkerhed, Tekstudvalg. Personalekontoret Dommerudnævnelsesrådet, Generelle og konkrete personalesager, Lønanvisning, Personale, Uddannelse. Økonomikontoret Budget, Byggeregnskab, Finanslov, Kontering, Mål- og resultatstyring, Regnskabsspørgsmål, Rejseafregning, Selvforvaltning Drift, Selvforvaltning Løn, Statistik, Årsrapport. Praktiske oplysninger Adresse: Domstolsstyrelsen St. Kongensgade - København K Ekspeditionstid: -, fredag dog - Telefonisk: -, fredag dog - Telefon: 0, fax: 0 [email protected]

48 B Opgaver, Vision og Værdier for Danmarks Domstole Opgaver Danmarks Domstole udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration Vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet. Danmarks Domstole værner om retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum for konfliktløsning Værdier Det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling Uafhængighed i den dømmende funktion af hensyn til retssikkerheden Ansvarlighed og troværdighed i alle forhold Åbenhed, dialog og samarbejde For at understøtte opgaverne og visionen for Danmarks Domstole vedtages der overordnede målsætninger for følgende fire fokusområder: Ydelser Resultat Vision Organisation Personale

49 B Fokusområde Målsætning Strategi Ydelser Vores sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet Sagsbehandlingen skal være grundig, og der afsættes fornøden tid til at lytte, overveje sagen og træffe en velbegrundet afgørelse. Vi kvalitetssikrer med respekt af den judicielle uafhængighed vores arbejde ved opstilling af kvalitetsmål og måling af resultaterne. Uddannelse, udvikling og rekruttering sikrer, at kompetencerne hos medarbejderne er tilpasset arbejdsopgaverne. Der udarbejdes en politik for god sprogbrug. Der sikres medarbejderne adgang til nyeste faglige viden og hensigtsmæssige IT-værktøjer. Vores sagsbehandling er effektiv, og vi yder en venlig og hurtig service Arbejdstilrettelæggelsen vurderes løbende, og det sikres, at vore brugeres ønsker i videst muligt omfang opfyldes. Der opstilles realistiske mål for service og sagsbehandlingstider, og der foretages jævnlige opgørelser over målopfyldelsen. Der sikres velindrettede bygninger med gode adgangs- og publikumsfaciliteter. Vi er åbne og imødekommende over for befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere Der udfærdiges en informationspolitik, der skal sikre en saglig og bred information om afgørelser og andre forhold, der har offentlighedens interesse. Den elektroniske nyhedsformidling forbedres. Der tages initiativer for at styrke offentlighedens kendskab til domstolenes virksomhed. Samarbejdspartnerne inddrages i videst muligt omfang i opgaveløsningen. Organisation Vores organisation er effektiv og fleksibel Det sikres, at strukturen på alle niveauer er fleksibel og afspejler opgavesammensætningen. Der sikres en rimelig balance mellem central og decentral administrativ beslutningskompetence. Der indføres gradvis mål- og resultatstyring. Der opstilles med respekt af den judicielle uafhængighed realistiske mål og udfærdiges handlingsplaner for de enkelte embeder/kontorer og tildeles ressourcer i forhold hertil. Ved opstilling af mål sikres, at produktiviteten fremmes, og at gode personaleforhold fremmes under bibeholdelse af højeste faglige kvalitet. Hvert embede/kontor sikrer enkle og klare arbejdsgange. Danmarks Domstole fungerer som en samlet organisation Der sikres en høj grad af information og samarbejde på alle niveauer i organisationen. Retterne og Domstolsstyrelsen indgår i et tæt samarbejde om løsning af administrative opgaver Der udarbejdes fælles strategi for tekst og design.

50 B Fokusområde Målsætning Strategi Personale Danmarks Domstole tilbyder attraktive arbejdspladser Der formuleres en skriftlig personale- og uddannelsespolitik med krav til alle ansatte og med gode løn- og arbejdsvilkår, som kan tiltrække og fastholde kvalificerede ledere og medarbejdere. Der sikres et godt fysisk arbejdsmiljø med den bedst mulige indretning af arbejdspladsen. Medarbejdernes trivsel sikres ved åbent og tæt samarbejde mellem kolleger og ledelsen og ved styrkelse af det sociale samvær mellem de ansatte. Der foretages måling af medarbejdernes tilfredshed/arbejdspladsvurderinger. Ledere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behov I forbindelse med årlige udviklingssamtaler aftales et uddannelsesforløb for den enkelte tilpasset dennes og arbejdspladsens behov. Der sikres medarbejderne mulighed for udvikling gennem beskæftigelse med nye opgaver eller tildeling af yderligere kompetence. Der sikres lederne udvikling med henblik på at sikre en synlig, aktiv og involverende ledelse. Resultat Vi udvikler og driver et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse Vi vurderer resultatet af vores arbejde i forhold til de fastsatte mål inden for hvert fokusområde. Vi vurderer, om der er sket en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Vi tager de nødvendige initiativer for at nå vores mål.

51 C Udvalg og arbejdsgrupper under Hovedsamarbejdsudvalget for domstolene Hovedsamarbejdsudvalget for domstolene Domstolenes IT-udvalg Budgetudvalget Personalepolitisk udvalg Uddannelsesudvalget for jurister Grunduddannelsesudvalget (er nedsat under Uddannelsesudvalget for jurister) Uddannelsesudvalget for kontorfunktionærer Elevudvalget (er nedsat under Uddannelsesudvalget for kontorfunktionærer) Tekstudvalget Domstolenes Sikkerhedsudvalg Arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring Arbejdsgruppen om indkøbspolitik Arbejdsgruppen om målsætninger Danmarks Domstoles Informationsudvalg Arbejdsgruppen om retternes åbningstider

52 D Lov om Domstolsstyrelsen LOV nr 0 af /0/ VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:. Justitsministeren opretter en domstolsstyrelse, som skal varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør. Stk.. Justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, og Domstolsstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til ministeren. Stk.. Såfremt rigsrevisor i en beretning fremsætter væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens, og statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan justitsministeren dog pålægge Domstolsstyrelsen at iværksætte de foranstaltninger, som statsrevisorerne og justitsministeren er enige om.. Bestyrelsen er Domstolsstyrelsens øverste ledelse og har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed. Stk.. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder om: ) Domstolsstyrelsens budgetforslag for kommende finansår. Forslaget fremsættes over for justitsministeren. ) Den overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på finansloven. godkender Domstolsstyrelsens arbejdsprogrammer.. Bestyrelsen består af en højesteretsdommer, to landsdommere, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske personale ved domstolene, to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene, en advokat og to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt. Stk.. Justitsministeren beskikker samtlige medlemmer af bestyrelsen. Højesteretsdommeren beskikkes efter indstilling fra Højesteret. De to landsdommere beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret. Advokaten beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. De to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet. Stk.. Justitsministeren fastlægger efter forhandling med henholdsvis Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen samt Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening og HK- Landsklubben Dommerkontorerne fremgangsmåden ved indstilling af de to byretsdommere, repræsentanten for det øvrige juridiske personale og de to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene. Stk.. Medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Stk.. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for Domstolsstyrelsens virksomhed og Stk.. og i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsespos- 0

53 D ter i den statslige forvaltning gælder ikke ved indstilling af medlemmer til Domstolsstyrelsens bestyrelse. Stk.. Medlemmerne beskikkes for år. Genbeskikkelse kan finde sted. Stk.. Der beskikkes en suppleant for hvert af bestyrelsens medlemmer. Stk. - finder tilsvarende anvendelse. Stk.. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Stk.. Domstolsstyrelsens direktør deltager i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen undtagelsesvis træffer anden bestemmelse.. Domstolsstyrelsens daglige ledelse varetages af en direktør, der skal følge de anvisninger og retningslinjer, som er givet af bestyrelsen. Stk.. Bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren. Stk.. Direktøren udarbejder oplæg til budgetforslag for kommende finansår samt oplæg til den overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på finansloven.. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder. Stk.. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 0 år. Stk.. Såfremt et bestyrelsesmedlem gør sig skyldig i grov forsømmelse i udøvelsen af bestyrelseshvervet eller handler på en måde, der i betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre bestyrelseshvervet på betryggende vis, kan justitsministeren eller bestyrelsen indbringe spørgsmålet om afsættelse af bestyrelsesmedlemmet for Den Særlige Klageret. Det samme gælder, hvis justitsministeren eller bestyrelsen skønner, at et bestyrelsesmedlem bør afsættes på grund af svigtende helbred. Bestemmelserne i retsplejelovens, stk.,, og, samt 0 finder tilsvarende anvendelse. Stk.. Såfremt bestyrelsen ikke efterkommer et pålæg efter, stk., kan justitsministeren afsætte den samlede bestyrelse.. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Stk.. Bestyrelsen kan endvidere fastsætte en vedtægt for Domstolsstyrelsen.. Ombudsmandens virksomhed omfatter ikke den virksomhed, som udøves af Domstolsstyrelsen.. Domstolsstyrelsen afgiver hvert år en årsberetning.. Loven træder i kraft den. juli. Medlemmerne af bestyrelsen kan dog beskikkes med virkning fra den. januar. Stk.. Ved den første beskikkelse af medlemmer til bestyrelsen beskikkes den ene landsdommer, den ene byretsdommer, repræsentanten for det øvrige juridiske personale ved domstolene, den ene repræsentant for det administrative personale ved domstolene og det ene medlem med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt for en periode på to år.. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele. Givet på Amalienborg, den. juni Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Frank Jensen

54 Procesbevillingsnævnet Dommerudnævnelsesrådet Højesteret Domstolsstyrelsen Vestre Landsret Østre Landsret Den Sø- og Særlige Handels- Klageret retten byretter Retten på Færøerne Retterne i Grønland

55 Årsberetningen er illustreret med billeder fra Retten i Esbjerg. I 00 fik Retten i Esbjerg etableret en samlet ekspedition, en domhusbutik, som skal lette sagsbehandlingen. Domstolsstyrelsen Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0