global database for bakterier i Da amerikanske forskere for første gang forsøgte at beregne det samlede antal mikroorganismer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "global database for bakterier i Da amerikanske forskere for første gang forsøgte at beregne det samlede antal mikroorganismer"

Transkript

1 10 Livet i underverdenen Foto: IODP-USIO. Størstedelen af alle mikroorganismer på vores planet fi ndes dybt nede i undergrunden. De lever under betingelser, som bryder med vores hidtidige forestillinger om grænserne for liv, og vi må udvikle nye metoder for overhovedet at kunne studere deres livsprocesser. Af Bo Barker Jørgensen og Camilla Nissen Toftdal Uanset hvor langt vi borer ned i havbunden, finder vi liv i form af mikroorganismer. Det er gang på gang konklusionen, når mikrobiologer sejler ud på store forskningsboreskibe for at undersøge havets bund. Men faktisk skal vi kun få årtier tilbage, før forskerne overhovedet begyndte at lede efter levende bakterier i prøver fra dybe boringer i havbunden. Siden er de mange mikroskopiske celletællinger gradvist vokset til en global database for bakterier i undergrunden. Da amerikanske forskere for første gang forsøgte at beregne det samlede antal mikroorganismer på Jorden dels i borematerialet og dels i alle de vigtigste økosystemer på kontinenterne og i havet nåede de et chokerende resultat: Over 90 procent af alle mikroorganismer lever dybt nede i undergrunden, og de udgør mellem en tiendedel og en tredjedel af al levende biomasse på Jorden. På baggrund af denne overraskende erkendelse er et nyt og spændende forskningsområde opstået udforskningen af den dybe biosfære. Hvorfor er der så mange mikroorganismer i undergrunden? Hvad er det for organismer, og hvordan er det muligt for dem at leve dernede? De fleste kender bedst havbunden som blødt mudder, vores fødder synker svagt ned i om sommeren, men under overfladen folder havbunden sig ud som en verden uden lys eller ilt, en verden med ekstrem næringsfattigdom og med et enormt tryk. Alligevel findes her et standhaftigt liv, der er næsten uudforsket og særdeles svært tilgængeligt. En verden uden lys og ilt Havbunden dannes som på et transportbånd ved at magma trænger op langs undersøiske bjergkæder midt ude i ocea-

2 11 JOIDES Resolution, er forskningsboreskibet for IODP (Integrated Ocean Drilling Program). Det er 143 meter langt og kan bore 2000 meter ned i havbunden på havdybder ned til 7000 meter. Km 0 Boreskib Aflejring Udgasning af metan Koralrev 2 nerne og presser en basaltisk havbundsskorpe ud til siderne. Processen er geologisk, og den er med til at drive den globale 4 pladetektonik, der får kontinenter til langsomt at bevæge sig på Jordens overflade med få centimeter om året. Over millioner af år bevæger havbundsskorpen sig ud mod kon- 6 tinentalrandene, og undervejs sker der en aflejring af mineraler og rester af dyr og planter. Til sidst bliver det aflejrede materiale til et sommetider kilometertykt fast mudderlag. Dét er selve havbunden. Tæt på overfladen er havbunden altså ung af geologisk alder, men dybt nede er den gammel og aflejret for millioner af år siden. Helt ned til halvanden kilometers dybde har det hidtil været muligt for forskerne at påvise mikroorganismer. Der er fundet mikrobielt liv nede i havbundslag, der blev aflejret for over 100 millioner år siden. Ekstrem energibegrænsning Energi er en forudsætning for alt liv. Vi lever i en verden, hvor sollyset leverer energien, som planterne udnytter til fotosyntese og dermed danner organisk stof, der igen er grundlaget for dyr og mikroorganismer i fødekæder og stofkredsløb. Men hvordan leveres der energi til de enorme mængder af mikroorganismer, som bebor den dybe og mørke undergrund? Den største energikilde er også her det organiske materiale, som for millioner af år siden faldt ned på havbunden, og som langsomt blev begravet under hundreder af meter aflejringer. Efter så mange år er stofomsætningen ufattelig langsom, men den går aldrig helt i stå. Der bliver ved med at være lidt Varme kildevæld Midtoceanisk bjergkæde Opstigende magma (basalt) Havbundsspredning Basaltisk havbundskorpe Sediment Subduktion Havets dybe biosfære Kontinent Midt ude i oceanerne fi ndes verdens længste bjergkæder fl ere kilometer under havets overfl ade. Havbundens skorpe af basalt bliver langsomt skubbet ud til siderne og sprækker, fordi frisk magma presser sig op. Processen bevirker, at en ny skorpe bliver formet, og samtidig drysser små døde alger og dyr og mineralkorn ned og danner efterhånden tykke afl ejringer oven på basalten. Nede i de ældgamle afl ejringer, og endda nede i den basaltiske stenskorpe, eksisterer et mangfoldigt liv af mikroskopiske encellede organismer. Det drejer sig om bakterier og arkæer, og det er muligt, at her også fi ndes fl ercellede organismer. Havbunden og dens dybeste lag, som vi kalder havets dybe biosfære, er enorm i udstrækning, og livet dernede udgør mellem en tredjedel og en tiendedel af al biomasse på jorden. Havbunden udgør jordens største depot for begravet organisk materiale, og den spiller en afgørende rolle for de kemiske balancer på jorden, f.eks. jordens kulstofkredsløb. Den er også et værdifuldt klimaarkiv for geologerne, som i dybe borekerner kan afl æse oceanets tidlige historie helt tilbage fra den tid, da dinosaurer beherskede landjorden. Stofskifte (gc/gc/time) 0 0, Bakteriestofskifte 1 time 1 uge år Temperatur ( C) Sø- og havvand Den dybe havbund Figuren viser eksempler på størrelsen af stofskiftet for bakterier. Blå farve: Bakterier i søer og i havvand. Rød farve: Bakterier dybt nede i havbunden. Venstre skala angiver bakterie stofskiftet ved forskellige temperaturer beregnet som gram kulstof omsat per gram celle-kulstof per time. Højre skala angiver omsætningstiden for bakteriernes biomasse. Det svarer omtrent til bakteriernes generationstid, hvis de gror. 1 år 100 år

3 12 energi at udnytte ved yderligere at nedbryde det begravede organiske stof, selv efter at en del er omdannet til råolie. Størstedelen af alle mikroorganismer på Jorden lever altså under ekstrem energibegrænsning. Igennem omfattende analyser har det været muligt at påvise hvilke processer, der leverer energien, og hvor meget energi der er til rådighed. Dermed kan vi beregne det gennemsnitlige stofskifte pr. celle og pr. tidsenhed. Da cellerne skal omsætte en vis mindste mængde af stof, før de har opbygget tilstrækkelig biomasse til at dele sig, kan vi også beregne deres gennemsnitlige generationstid: hundreder til tusinder af år. Den dybe biosfære bebos altså af organismer, som efter vores målestok stort set aldrig formerer sig. Det forbliver en af de største gåder, at så stor en del af alt liv på Jorden trives på et stofskifteniveau, som ligger en million gange under de bakteriekulturer, som forskere normalt studerer i laboratoriet. Stofskiftet ligger endda tusind gange under det, som vi normalt har betragtet som det mindste hvilestofskifte for bakterier, der ikke gror. Brint som energikilde Beregningerne af mikroorganismernes gennemsnitlige generationstid provokerer naturligvis forskerne til at søge efter uopdagede energikilder, som kan forklare organismernes talrige tilstedeværelse. Der er faktisk også fundet alternativ energi, især i form af molekylær brint, som jo fra moderne bilteknologi er kendt som en fremragende energikilde. Brint dannes under kemiske reaktioner mellem havvand og bjergarter i den unge havbundsskorpe ved processer, man kalder serpentinisering. Nok så interessant er det, at brint også dannes ved den højenergetiske stråling fra de naturlige radioaktive stoffer. Stofferne forekommer overalt i havbunden, men den energirige brint bliver især dannet fra kalium-40, thorium-232 og uran-238. Højenergetisk stråling spalter vandmolekyler, og et af produkterne fra denne radiolyse er molekylær brint, som bakterierne kan leve af. Det er dog stadig ikke bevist, at de derved vinder mere energi, end de skal forbruge på at reparere skader på DNA og andre følsomme molekyler på grund af den radioaktive stråling. Geokemiske og radioaktive processer i undergrunden kan på den måde skabe forudsætninger for et liv, som er helt uafhængigt af sollys og fotosyntese. Et sådant liv er fundamentalt forskelligt fra det, vi bedst kender, men teoretisk set kan det også forekomme under overfladen på andre planeter som f.eks. Mars, hvor der dybt nede i undergrunden er de samme temperaturer og radioaktive isotoper som i den dybe havbund. Kerner hentet op i lyset Det måske mest uudforskede område af vores egen planet, nemlig havbunden, driver både mikrobiologer, kemikere og geologer ud på de store oceaner i et omfattende internationalt samarbejde, som Danmark deltager i blandt andet gennem medlemskab af IODP (Integrated Ocean Drilling Program). For havbunden rummer et klimahistorisk arkiv over oceanernes udvikling over millioner af år, og dens beboere er mikroorganismer, hvis identitet og funktion stadig er ukendt. Fra et boreskib kan forskere i dag bore dybt ned i havbunden, ligesom man gør i olieindustrien, og med avanceret udstyr hente intakte kerner op, som kan studeres i laboratoriet. Af allervigtigste betydning er det, at man også kan tage prøver, der ikke er forurenet af bakterier fra overfladeverdenen. I kernematerialet studerer mikrobiologer de mikroskopiske celler med Foto: IODP-USIO. Core on deck. Vi er på det store boreskib, JOIDES Resolution, og teknikerne har netop fået en 10 meter lang kerne af havbunden op på dækket. Snart skal kernen skæres op og bæres ind i laboratoriet.

4 13 Forskning i livet i den dybe biosfære er mikrobiologi under de værst mulige betingelser. For når stofskiftehastigheden per celle er million gange lavere end i en laboratoriekultur, er det ikke muligt at studere mikroorganismernes livsbetingelser ved at dyrke dem i laboratoriet. Derfor udvikler vi nye metoder, som er uafhængige af dyrkning. Billedet viser isolering af enkelte bakterieceller fra havbunden ved hjælp af laser mikrodissektions-mikroskopi (LMD), mens mikroskopfotoet viser lysende punktformede bakterier fra havbunden, hvis DNA er farvet med et fl uorescerende farvestof. Foto: Bo Barker Jørgensen Foto: Karen Lloyd moderne teknikker baseret på mikroskopi eller på organismernes DNA og andre specifikke cellebestanddele. Samtidig analyserer geokemikere de stofskifteprocesser, som er organismernes livstegn. Ukendt liv Det er velkendt, at mikroorganismer har evnen til at sprede sig overalt, hvor de har vækstbetingelser. Men nede i den dybe havbund er afstandene for store og materialet for kompakt til, at de kan sprede sig effektivt. Cellerne i den dybe biosfære kan heller ikke bevæge sig, for de har slet ikke energi til at få en flagel til at dreje rundt. De mikroorganismer, vi finder her, er derfor formodentlig kun efterkommere af de mikroorganismer, som blev begravet for millioner af år siden, og som har udviklet nye samfund isoleret fra Jordens overflade. Vi forsøger nu at kortlægge mikroorganismernes genetiske mangfoldighed ved hjælp af DNA-prøver fra borekernerne og ved at sammenligne dem med samfund fra havbundens overflade. Det er et vanskeligt arbejde. Et af de store problemer er, at næsten alle mikroorganismerne er genetisk helt forskellige fra alle andre organismer, der hidtil har været studeret i laboratorier verden over. Vi har altså umiddelbart ingen mulighed for at vide, hvordan de lever, og hvilke processer de udfører i undergrunden. Moderne DNA-teknologi gør det imidlertid muligt at bestemme de genetiske koder i millioner af gener og dermed at indplacere mikroorganismerne i livets store genetiske stamtræ. Det viser sig, at de fleste mikroskopiske celler ikke er bakterier, men hører til et andet domæne af liv, som kaldes arkæer. Arkæerne har mest været kendt for at danne naturgas (metan) eller for at kunne leve ved meget høj temperatur i vulkanske kilder. Men dybt nede under vores fødder eller nede i havbunden udgør de en stor del af alle de levende organismer. Nye forskningsmetoder Hvordan studerer man mikroskopisk liv, når organismerne ikke gror og deler sig og i det hele taget har så ringe stofskifteaktivitet, at det er næsten umåleligt? Forskningen er her inde i en hastig udvikling, som allerede nu åbner nye muligheder. Ved hjælp af isotopmærkede sporstoffer, mærket med f.eks. kulstof-13 eller kulstof-14, kan vi fodre bakterierne i havbundsprøver med de samme organiske forbindelser, som de normalt optager i undergrunden. Derefter kan vi bestemme isotopoptagelsen i specifikke organiske komponenter af cellerne, så som i fedtstofferne fra deres cellemembraner eller i deres DNA, og vi kan således påvise, hvilke organismer der er aktive, og hvad de lever af. De nyeste udviklinger inden for avanceret analyseteknik gør det tilmed muligt at kortlægge isotoperne i de enkelte celler, så vi kan se, hvor meget de enkelte bakterier har spist. Hertil anvendes et højtopløsende sekundær-ion massespektrometer, en såkaldt nanosims, som Danmark desværre endnu ikke råder over, men som danske forskere kan få adgang til i udlandet. Det har altid været en drøm for mikrobiologer at kunne studere de enkelte celler af bakterier eller arkæer, ligesom man kan studere et enkelt dyr eller en enkelt plante. Med nano- SIMS'en er forskningen rykket et stort skridt nærmere dette mål. En anden milepæl i samme retning, som for nylig er nået af forskere ved Center for Geomikrobiologi, er at hente enkelte

5 14 Om forfatterne Foto: Bo Barker Jørgensen Bo Barker Jørgensen er professor i geomikrobiologi og leder af Center for Geomikrobiologi, Aarhus Universitet. bo.barker@biology.au.dk En ørken i oceanerne Før den danske Galathea ekspedition i midten af forrige århundrede var det ukendt, om der fandtes liv på de største dybder i oceanet. Ekspeditionen bragte imidlertid levende dyr op fra bunden af selv de dybeste oceangrave, og mikrobiologer fandt bakterier ned til 5 meters dybde i havbunden men ikke dybere. Formodningen var, at der var tale om ekstreme livsbetingelser, hvor selv bakterier kun kunne gro meget langsomt. Teorien blev understøttet af historien om to sandwiches, der overlevede i 10 måneder i undervandsbåden ALVIN, da den i 1968 sank på fl ere kilometers dybde. Siden har vi lært, at dybhavet og den dybe havbund er verdens største habitat for levende mikroorganismer, og at mange af de processer, som tidligere blev henregnet til geologien, i virkeligheden skyldes biologi. På billedet ses undervandsbåden ALVIN på ekspedition i den Californiske Golf, som rummer varme kildevæld i 2000 meters dybde. Disse kilder udgør et vindue til den dybe biosfære, hvor bakterier lever i den dybe havbund ved over 100 C. Camilla Nissen Toftdal er cand.mag. og centeradministrator ved Center for Geomikrobiologi, Aarhus Universitet. toftdal@biology.au.dk celler ud af materiale fra den dybe biosfære og at opformere deres DNA, så hele deres genetiske kode kan bestemmes. Dermed kan vi analysere, hvilket omfattende sæt af gener den enkelte celle har, og dermed hvilke biokemiske stofskifteveje, den kan udføre. Med disse nye muligheder kan mikrobiologer i fremtiden identificere og studere enkelte celler, uden at cellerne nødvendigvis skal kunne dyrkes i laboratoriet. Geomikrobiologi Geomikrobiologi drejer sig om interaktioner mellem mikroorganismer og mineraler i den faste jord. Aarhus Universitet har et Center for Geomikrobiologi fi nansieret af Danmarks Grundforskningsfond og det tyske Max Planck Selskab hvor forskningen er koncentreret om mikroorganismerne i havbundens dybeste sedimentlag. Vi arbejder både i Aarhus Bugt og ude på de store oceaner. Arbejdet med at hente kerner op fra store oceaners dybeste lag kan kun ske fra et forskningsboreskib, og det foregår blandt andet i regi af det internationale forskningsboreprogram Integrated Ocean Drilling Program. Senest har forskere fra Center for Geomikrobiologi undersøgt den dybe biosfæres mikrobiologi fra forskningsskibet JOIDES Resolution i så forskellige havområder som Beringhavet, det nordlige og sydlige centrale Stillehavet og det centrale Atlanterhav. Global betydning Opdagelsen af den dybe biosfære har været som at opdage et nyt kontinent, en verden fuld af ukendte mikroorganismer med ukendte egenskaber. Det er endnu for tidligt at sige, hvilke praktiske konsekvenser opdagelserne vil have. Vi ved, at mikroorganismerne i undergrunden er afgørende for hvor stor en del af det begravede organiske materiale, der bliver nedbrudt og dermed igen indgår i de globale stofkredsløb. Den dybe biosfære er således afgørende for, hvor meget organisk stof, der indlejres i sedimentbjergarter over geologiske perioder, hvilket igen spiller en vigtig rolle for atmosfærens iltindhold og for Jordens klima på langt sigt. Den dybe biosfære er også aktiv i omdannelsen af råolie, i dannelsen af naturgas og i mange andre vigtige processer. Og vi forventer, at vores forskning i fremtiden vil afsløre mange andre egenskaber hos undergrundens bakterier og arkæer, som vi mikrobiologer end ikke har kunnet forestille os. Videre læsning: Bo Barker Jørgensen & Antje Boetius (2007) Feast and Famine microbial life in the deep-sea bed, Nature Reviews Microbiology, 5, Amanda Leigh Mascarelli (2009) Geomicrobiology: Low life, News Feature i Nature, 459: Peter Bondo Christensen et.al. (2002) Stofomsætning i havbunden, Temarapport fra DMU, 42/2002. Center for Geomikrobiologi (CfG):

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Dengang det hele begyndte

Dengang det hele begyndte TEKST HENRIK OLSEN ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL FOTO SØREN SOLKÆR STARBIRD Dengang det hele begyndte De er flere milliarder år gamle. De skubbede livet på Jorden i gang. Uden dem var drivhuseffekten løbet

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Copy from DBC Webarchive

Copy from DBC Webarchive Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk

Læs mere

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Jordens mikrobielle motorer

Jordens mikrobielle motorer 6 KORT STOFSKIFTE NYT OG EVOLUTION Jordens mikrobielle motorer Der er et begrænset antal mekanismer hvorigennem levende organismer skaffer sig energi. De strukturer, der udfører disse processer, opstod

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19

På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 I bakterier og mikrobers gener findes enzymer, der kan gøre verden grønnere. Nikolaj Blom, der til daglig forsker for Novozymes, er på opdagelse

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik

Læs mere

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet: Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Tsunami-bølgers hastighed og højde

Tsunami-bølgers hastighed og højde Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?

Læs mere

Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde

Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Hvad tænker I? Snak sammen med naboen Tid: 2 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget? Hvad har I noteret? Hvordan passer det til

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er en bakterie egentlig?... 4 Cellen er en lille by... 6 Bakterier er en del af et økosystem... 8 Hvorfor har vi brug for ilt?...10

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE

MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE Carsten Suhr Jacobsen Et fredeligt landskab strækker sig fra stranden op i landet. I jordbunden er der imidlertid et myldrende liv. Foruden mange

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Det er mere end 30 år siden, at arkæer blev opdaget, men det er de færreste der har hørt om disse spæn-

Det er mere end 30 år siden, at arkæer blev opdaget, men det er de færreste der har hørt om disse spæn- Ekstremernes herrer Det mikrobielle liv på jorden kan være utrolig hårdført, og specielt én gruppe af mikrober, nemlig arkæer, har mange rekorder i at trives under barske miljøbetingelser. Studier af arkæerne

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

14:15 14:30: Målinger i vand og fisk på forskellige danske typer anlæg og lidt om sensorik.

14:15 14:30: Målinger i vand og fisk på forskellige danske typer anlæg og lidt om sensorik. Temadag om: Håndtering af uønskede smagsstoffer (eksempelvis geosmin / MIB) i recirkulerede opdrætssystemer 13:35 14:00: Hvad er det man smager, og hvor kommer smagen fra? 14:15 14:30: Målinger i vand

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis Oplæg økologisk kongres 30/11 2017 v. Michael Kjerkegaard Præsentation af ERFA gruppen omhandlende holistisk afgræsning:

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

At trække vejret roligt om natten

At trække vejret roligt om natten Nyviden Syddansk Universitet særnummer oktober 2011 At trække vejret roligt om natten Gåden om iltens opståen Af professor Donald Canfield NYVIDEN oktober 2011 særnummer Særnummer af Nyviden. Redaktion:

Læs mere

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem. Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-

Læs mere

VIRUS HAVBUNDENS MINDSTE

VIRUS HAVBUNDENS MINDSTE VIRUS HAVBUNDENS MINDSTE BEBOERE Det er ikke nogen behagelig tanke, men når man står med bare tæer på sandbunden en sommerdag, har man faktisk et sandt mylder af bakterier og virus under fødderne og mellem

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof Kulstof-14 datering Første del: Metoden I slutningen af 1940'erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 14 ( 14 C),

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Årsplan i biologi klasse

Årsplan i biologi klasse 32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2014 Vestegnen

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere