Administrationsudvalget c/o Praktiserende Lægers Organisation

Transkript

1 Administrationsudvalget c/o Praktiserende Lægers Organisation Sagsnr , sidst revideret Regler og forretningsorden for administrationsudvalget Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 11. april 2015 Kapitel 1 1 Formål og indbetaling Administrationsudvalgets opgave er at administrere de beløb, der i henhold til Landsoverenskomstens 86 og den færøske overenskomst 106 indbetales til udvalget. Administrationsudvalget skal anvende midlerne til sygehjælp til praktiserende læger, ansatte læger jf. Landsoverenskomstens 20 og 21, vikarer og vagtlæger samt hjælp til praktiserende læger, herunder ansatte læger jf. Landsoverenskomstens 20 og 21, i forbindelse med graviditet, barsel og adoption eller pleje af nærtstående døende. Ligeledes skal midlerne anvendes til pensionerede alment praktiserende læger, disses enker samt forældreløse børn. Slutteligt yder Administrationsudvalget støtte til efteruddannelse af praktiserende læger og ved genindkaldelse til militærtjeneste. En alment praktiserende læge, som praktiserer under Landsoverenskomsten eller under den færøske overenskomst, er først efter 3 måneders medlemskab af PLO berettiget til ydelser fra Administrationsudvalget. Det samme gælder for ansatte læger jf. Landsoverenskomstens 20 og 21. Ved registrering i regionen begynder karensperioden. Administrationsudvalget skal sikre sig, at indbetalingerne sker rettidigt. Midler indbetalt efter Landsoverenskomstens 86 skal være indbetalt til Administrationsudvalget inden hvert års 31. marts for det foregående regnskabsår. Midler indbetalt efter den færøske overenskomsts 106 skal være indbetalt til Administrationsudvalget inden hvert års 31. august for det foregående regnskabsår. Administrationsudvalgets midler skal holdes fuldstændig adskilt fra andre fondes og udvalgs midler. 2 Bestyrelsens sammensætning Administrationsudvalget består af en formand og to medlemmer. Administrationsudvalgets daglige arbejde varetages af PLO s sekretariat. Formanden vælges af PLO's bestyrelse, som også vælger en suppleant for formanden. Formanden kan sidde i højst 6 år. De to medlemmer og suppleanter herfor vælges på et møde i forbindelse med PLO's efterårsrepræsentantskabsmøde for to år ad gangen - et medlem og suppleanten for de ulige år, og et medlem og suppleanten for de lige år. Umiddelbart genvalg kan finde sted to gange. Nyvalgte medlemmer træder i funktion førstkommende 1. januar efter det repræsentantskabsmøde, hvor de er valgt. Administrationsudvalget holder møde, når formanden eller to af medlemmerne ønsker det, dog minimum én gang årligt. side 1/9

2 Lønnings- og Takstnævnet kan udpege en kommitteret til Administrationsudvalget. 3 Stemmeberettigede og valgbare til Administrationsudvalget Stemmeberettigede og valgbare er medlemmer af PLO's repræsentantskab, der praktiserer under Landsoverenskomsten eller for de færøske sygekasser som alment praktiserende læge. Hvis et medlem udtræder af repræsentantskabet, erstattes pågældende af suppleanten. Er også suppleanten udtrådt, indtræder den anden suppleant. Er begge suppleanter udtrådt, konstituerer PLO's bestyrelse et valgbart medlem for den resterende periode. Valg af et nyt medlem finder sted i forbindelse med PLO's førstkommende ordinære efterårsrepræsentantskabsmøde. 4 Udvalgets administrationsomkostninger Udgifterne i forbindelse med Administrationsudvalgets virksomhed, herunder afholdelse af repræsentantskabsmøde samt øvrige udgifter i forbindelse med administrationen afholdes af de indkomne midler. Efter aftale mellem PLO's bestyrelse og Administrationsudvalget fastsættes hvert år det beløb, Administrationsudvalget skal overføre til PLO til dækning af administrationsomkostningerne herunder udgifter til repræsentantskabsmøderne. Beløbet skal fremgå af regnskabet, når det forelægges til godkendelse, jfr Regnskab Administrationsudvalgets regnskabsperiode er kalenderåret. Regnskaberne revideres ved Administrationsudvalgets foranstaltning teknisk af en statsautoriseret revisor samt kritisk af 2 af repræsentantskabet valgte medlemmer af PLO. De lægelige revisorer og suppleanter for disse vælges ved efterårsrepræsentantskabsmødet for en 2- årig periode med 1 revisor og 1 suppleant de ulige år og 1 revisor og 1 suppleant de lige år. 6 Tegningsregler Udvalget beslutter, hvem der tegner udvalget for så vidt angår midlernes anvisning. Der må ikke ske udbetaling uden underskrift af en befuldmægtiget i PLO's sekretariat. 7 Overenskomstløs periode I overenskomstløse perioder er Administrationsudvalget bemyndiget til at ændre reglerne for udbetaling af hjælp, herunder helt at suspendere nogle af hjælpeforanstaltningerne, i det omfang det bl.a. af hensyn til udvalgets økonomi skønnes nødvendigt. 8 Midlertidigt ophør af praksis Administrationsudvalget kan beslutte fortsat at udbetale hjælp efter principperne i 10 til 15 til læger, der i overensstemmelse med PLO s opfordring eller efter krav fra sundhedsmyndighederne midlertidigt ophører med praksis under Landsoverenskomsten eller under den færøske overenskomst. side 2/9

3 9 Overførsel til Fonden for Almen Praksis Administrationsudvalget bemyndiges til at overføre et beløb af indbetalingerne fra Sygesikringen og de færøske sygekasser til den under Landsoverenskomstens 97 etablerede Fond for Almen Praksis én gang årligt. Kapitel 2 10 Fravær under sygdom læger under Landsoverenskomsten og den færøske overenskomst Hvis en alment praktiserende læge, der praktiserer under landsoverenskomsten eller under den færøske overenskomst, er fraværende på grund af sygdom i mere end 5 hverdage samlet eller delt indenfor 12 på hinanden følgende måneder, er praksis berettiget til sygehjælp fra og med den 6. sygedag. Hvis en praksis under Landsoverenskomsten har ansat en læge jf. Landsoverenskomstens 20 og 21, som er fraværende på grund af sygdom i mere end 5 hverdage samlet eller delt inden for 12 på hinanden følgende måneder, er praksis ligeledes berettiget til sygehjælp fra og med den 6. sygedag. Der kan højst ske udbetaling af sygehjælp i 110 sygedage inden for 12 på hinanden følgende måneder. Muligheden for forlængelse af perioden for udbetaling af sygehjælp er beskrevet i 16. Stk. 2. Ved atypiske sygdomsforløb eksempelvis ved korte tilbagevendende sygdomsperioder på faste ugedage kan Administrationsudvalget stoppe udbetalingen af sygehjælp før den 110. sygedag inden 12 på hinanden følgende måneder nås. 11 Beregning af sygehjælpen For alment praktiserende læger som praktiserer under landsoverenskomsten og for ansatte læger jf. Landsoverenskomstens 20 og 21: Beløbet pr. sygedag beregnes som 1/63 af en af Administrationsudvalget fastsat procent af summen af ydelseshonorarer og vagtberedsskabshonorar for gruppe 1-sikrede, som de foreligger på de seneste 3 måneders edb-opgørelser fra regionerne. For læger i kompagniskabs- og delepraksis deles beløbet med antallet af læger inklusiv eventuelle ansatte læger. En nynedsat læge skal have praktiseret som læge i 3 fulde måneder, før sygehjælp kan udbetales. Det samme gælder for ansatte læger. For ansatte læger fratrækkes den til enhver tid gældende dagpengesats for den periode lægen er berettiget til sygehjælp inden afregning med praksis. For alment praktiserende læger som praktiserer under den færøske overenskomst: Beløbet pr. sygedag beregnes som 1/63 af en af Administrationsudvalgets fastsat procent af summen af ydelseshonorarer, vagtberedsskabshonorar samt basishonorar for gruppe 1-sikrede, som de foreligger på de seneste 3 måneders opgørelser fra de færøske sygekasser. side 3/9

4 For læger i kompagniskabs- og delepraksis deles beløbet med antallet af læger. En nynedsat læge skal have praktiseret som læge i 3 fulde måneder, før sygehjælp kan udbetales. 12 Procentsatsens størrelse Procentsatsen som nævnt i 11 fastsættes af Administrationsudvalget og må ikke være under 75. Pr er satsen 85. Ændringer skal offentliggøres enten i Ugeskrift for Læger eller i PLO rientering. 13 Anmeldelse af fravær på grund af sygdom Fravær på grund af sygdom skal anmeldes evt. elektronisk til Administrationsudvalget på en af Administrationsudvalget udarbejdet blanket. Sygedage i en måned skal anmeldes senest den 5. i den efterfølgende måned, uanset om sygefraværet giver anledning til sygefraværsgodtgørelse fra Administrationsudvalget. Ved fortsat sygdom skal ansøgningsblanketten ledsages af en lægeerklæring, der dokumenterer behovet for fortsat sygemelding, evt. om behandling er igangsat, ligesom lægeerklæringen skal indeholde en prognose for, hvornår fuld arbejdsindsats i praksis kan genoptages. 14 Udbetaling og fortabelse af ret til sygehjælp Sygehjælpen udbetales til praksis månedsvis bagud - normalt til den 15. i den efterfølgende måned. Dette forudsætter, at beregningsgrundlaget er Administrationsudvalget i hænde senest den 5. i måneden. Hvis fravær på grund af sygdom ikke er anmeldt rettidigt til Administrationsudvalget, fortabes retten til sygehjælp. Ligeledes fortabes retten, hvis de for udvalget nødvendige oplysninger trods påmindelse ikke fremsendes. Administrativt accepteres undtagelsesvis op til 1 måneds overskridelse af fristen med den konsekvens, at sygehjælpen eventuelt først udbetales den efterfølgende måned. Administrationsudvalget kan i helt specielle tilfælde, hvor sygdommens art er årsag til forsinket anmeldelse, dispensere fra reglerne. 15 Regres Er nogen over for lægen (eller lægens efterladte) erstatningsansvarlig for følgerne af en tilskadekomst eller en tilsvarende begivenhed, som har medført sygefravær for lægen, indtræder Administrationsudvalget i det omfang, det har udbetalt eller har pligt til at udbetale sygehjælp, i den erstatningsberettigedes krav på erstatning for den tabte arbejdsfortjeneste. Kapitel 3 16 Forlængelse af sygehjælpsperioden Administrationsudvalget er bemyndiget til over for læger, der forventes efter sygdom at kunne genoptage deres praksis, at forøge antallet af dage, for hvilke der kan ydes sygehjælp, dog maksimalt til 240 hverdage. Det forudsættes, at lægen samtidig søger midlertidig invalidepension i Lægernes Pensionskasse. Den midlertidige invalidepension fra Lægernes Pensionskasse bliver modregnet i den udbetalte sygehjælp fra Administrationsudvalget. side 4/9

5 Ved tilkendelse af varig invalidepension fra enten Lægernes Pensionskasse eller det offentlige ophører retten til sygehjælp umiddelbart. Læger, der oppebærer alderspension fra Lægernes Pensionskasse, kan ikke oppebære sygehjælp efter denne bestemmelse. Læger, der er bevilliget hjælp efter denne bestemmelse vil således maksimalt kunne oppebære hjælp indtil udgangen af den første måned, hvori lægen oppebærer pension. 17 Halve sygedage Administrationsudvalget bemyndiges til at give halv sygehjælp til læger, der efter sygdom har et velbegrundet behov for en langsom opstart i praksisarbejdet samt til læger, der af andre velbegrundede årsager har brug for halv sygehjælp. Halv sygehjælp kan ligeledes gives fra begyndelsen af en sygeperiode. Ansøgning om halv sygehjælp skal ledsages af lægeerklæring, der dokumenterer behovet for en langsom opstart, eller for en midlertidig periode med nedsat tid, ligesom lægeerklæringen skal indeholde en prognose for, hvornår fuld arbejdsindsats i praksis kan genoptages. Hvis det af prognosen fremgår, at fuld arbejdsindsats ikke kan forventes, kan Administrationsudvalget ikke tilkende halv sygehjælp. I perioden, hvor halv sygehjælp modtages, må vagtdeltagelse ikke finde sted. Halve sygedage tæller som halve fraværsdage. Påbegyndes en sygeperiode med halve sygedage, vil karensdagene ligeledes tælle som halve dage. Der skal således afholdes 10 halve karensdage, før halv sygehjælp udbetales. Kapitel 4 18 Fravær grundet graviditet, barsel og adoption - læger under LOK og den færøske overenskomst En alment praktiserende læge, som praktiserer under Landsoverenskomsten eller under den færøske overenskomst, har adgang til fraværshjælp efter nedenstående regler, hvis lægen på grund af barsel eller adoption er fraværende fra praksisarbejdet på et tidspunkt, hvor der skønnes at være 40 hverdage eller mindre til fødslen og til maksimalt 120 hverdage efter fødslen inden for barnets første leveår, eller i forbindelse med adoption fravær i 120 hverdage efter modtagelsen af barnet. Hvis praksis har ansat en læge jf. Landsoverenskomstens 20 og 21, vil praksis på samme vilkår få udbetalt fraværshjælp. Kvindelige læger En kvindelig læge, der er fraværende på grund af barsel eller adoption, vil kunne regne med i barselshjælp eller hjælp i forbindelse med adoption at få anvist et beløb pr. fraværsdag fra den 1. fraværsdag. Mandlige læger En mandlig læge vil ved fravær i indtil 70 hverdage efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet inden for barnets første leveår kunne regne med at få anvist et beløb pr. fraværsdag fra 1. fraværsdag. Beregning af barsels-/adoptionshjælpen side 5/9

6 Beløbet pr. fraværsdag beregnes svarende til reglerne for sygehjælp for læger, som praktiserer under hhv. Landsoverenskomsten og under den færøske overenskomst. For ansatte læger fratrækkes den til enhver tid gældende dagpengesats for den periode lægen er berettiget til barselsdagpenge, samt ydelser fra en offentlig barselfond (Barsel.dk) inden afregning med praksis. Anmeldelse Lægen rekvirerer en ansøgningsblanket i Administrationsudvalgets sekretariat. Ansøgningsblanketten skal være indsendt senest en måned efter det tidspunkt, hvor man ønsker at modtage hjælp. Udbetaling af barsels-/adoptionshjælpen Barselshjælp eller hjælp i forbindelse med adoption udbetales til praksis sædvanligvis månedsvis bagud - normalt inden for de første 15 dage i efterfølgende måned. Bortfald af retten til hjælp Hvis fraværet ikke er anmeldt over for Administrationsudvalget senest 1 måned efter, at retten til barselshjælp eller hjælp i forbindelse med adoption er indtrådt, fortabes retten. Ligeledes fortabes retten, hvis de for Administrationsudvalget nødvendige oplysninger trods påmindelse ikke fremsendes. Det påhviler lægen senest 3 dage efter, at arbejdet er genoptaget, skriftligt at give Administrationsudvalget oplysning herom. Hvis dette undlades, fortabes retten til barselshjælp eller hjælp i forbindelse med adoption fra den 1. i pågældende måned, hvor lægen har genoptaget sit arbejde. Kapitel 5 19 Fravær grundet sygdom - ansatte vikarer Hvis en praksis under Landsoverenskomsten eller under den færøske overenskomst har ansat en vikar, der har sygefravær udover 5 sammenhængende hverdage, vil praksis fra og med 6. sygefraværsdag få anvist et beløb pr. fraværsdag. For at få kompensation for udgifter til vikarens løn under dennes sygdom er det en forudsætning, at praksis og den ansatte har indgået en ansættelseskontrakt, og at ansættelsesforholdet er omfattet af funktionærloven. Dækningsperioden Dækningsperioden kan maksimalt udgøre 2 måneder i de første 5 måneder af ansættelsen. Efter 5 måneders ansættelse er dækningsperioden svarende til opsigelsesvarslet i henhold til funktionærloven, dog maksimalt 3 måneder. Beregning af sygehjælpen Beløbet pr. sygedag beregnes til en af Administrationsudvalget fastsat procentsats som pr er 90 - ud fra den i ansættelseskontrakten aftalte løn. Herfra trækkes den til enhver tid gældende sygedagpengesats i det omfang den ansatte er berettiget hertil fra det offentlige. Udbetaling af sygehjælpen Sygehjælpen udbetales månedsvis bagud, normalt inden den 15. i den efterfølgende måned. side 6/9

7 Ansøgning Fravær på grund af en vikars sygdom skal anmeldes evt. elektronisk til Administrationsudvalget på en af Administrationsudvalget udarbejdet blanket. Sygedage i en måned skal anmeldes senest den 5. i den efterfølgende måned. Ansættelseskontrakten skal indsendes til Administrationsudvalget i forbindelse med ansøgning om sygehjælp ledsaget af en lægeerklæring for sygdommen for den ansatte. Fortabelse af ret til sygehjælp i forbindelse med vikarers sygdom Hvis vikarens sygdom ikke er anmeldt rettidigt til Administrationsudvalget, fortabes retten til sygehjælp. Ligeledes fortabes retten, hvis de for udvalget nødvendige oplysninger trods påmindelse ikke fremsendes. 20 Fravær grundet sygdom vagtlæger Læger med selvstændigt vagtydernummer og som i mindst tre måneder har deltaget som fast vagtlæge i en lægevagtordning i henhold til landsoverenskomstens 39 har ved fravær på grund af sygdom ret til sygehjælp fra 1. fraværsdag i maksimalt 20 vagtfraværsdage inden for 12 på hinanden følgende måneder, når vagtlægen har haft op til 39 vagter i det foregående kalenderår. Ved flere end 39 vagter tildeles yderligere ret til udbetaling af sygehjælp i én dag pr. yderligere fem vagter i det foregående kalenderår. Har lægen haft mindst 60 vagter i det foregående kalenderår, vil der først være ret til udbetaling af sygehjælp fra og med den 2. sygedag inden for 12 på hinanden følgende måneder, dvs. der gælder én karensdag. Herefter tildeles yderligere én karensdag for hver 20 vagter i det foregående kalenderår op til maksimalt fem karensdage ved 140 vagter i det foregående kalenderår, hvorefter der udbetales fra 6. sygedag inden for 12 på hinanden følgende måneder. Hvis vagten strækker sig over midnat udbetales sygehjælp for den dag vagten blev påbegyndt. Dage med "bagvagter" må ikke medregnes. Vagtlæger på venteliste og faste vikarer er således ikke omfattet af sygehjælpsreglerne. Beregning af sygehjælpen Beløbet pr. sygedag for vagtlæger beregnes som 75 % af gennemsnitsindtægten pr. vagtdag det foregående kalenderår for den pågældende vagtlæge. Hvis vagtlægen på grund af længerevarende sygdom udgår af vagtskemaet, forudsættes det, at pågældende ville have fået vagter med samme interval som i det seneste fulde kalenderår. En praktiserende læge, der alene er ramt af sygdom i vagttiden, kan ikke modtage sygehjælp herfor, medmindre lægen er tilmeldt en vagtordning, der ligger uden for den Region, hvori lægen har praksis. Anmeldelse og fortabelse af retten til sygehjælp Hvis sygefraværet ikke er anmeldt over for Administrationsudvalget senest 1 måned efter, at retten til sygehjælp er indtrådt, fortabes retten. Ligeledes fortabes retten, hvis de for Administrationsudvalget nødvendige oplysninger trods påmindelse ikke fremsendes. Det er en generel forudsætning, at lederen af lægevagten i det pågældende område: 1. attesterer, at den sygemeldte læge forudgående har gjort tjeneste som fast vagtlæge og som sådan har indgået i vagtskemaerne i mindst 3 måneder under en overenskomstmæssig godkendt lægevagtordning (landsoverenskomstens 39) 2. attesterer antallet af vagtdage samt bruttoindtægten fra vagtlægevirksomhed for gruppe 1- sikrede i det seneste fulde kalenderår forud for sygefraværet. side 7/9

8 Kapitel 6 21 Fravær grundet pasning af døende - læger under Landsoverenskomsten og den færøske overenskomst En alment praktiserende læge, som praktiserer under Landsoverenskomsten eller under den færøske overenskomst, og som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning til Administrationsudvalget berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt (plejevederlag). Som nærtstående anses ægtefælle, fast samlever, børn, plejebørn og forældre. Hvis en praksis har ansat en læge jf. Landsoverenskomstens 20 og 21, som på lignende vilkår bevilges plejeorlov, er praksis berettiget til at få udbetalt tabt arbejdsindtægt svarende til plejevederlag. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandlingen efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus, ophold i plejehjem, plejebolig eller lignende. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. Dækningsperioden Plejevederlaget kan opnås fra 6. fraværsdag (hverdage) til 50. fraværsdag (hverdage). Forlængelse ud over 50. fraværsdag kan ske efter fornyet ansøgning. Retten til plejevederlag bevares i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Beregning af plejevederlaget Beløbet pr. fraværsdag beregnes ud fra samme beregningsgrundlag som sygehjælp fra Administrationsudvalget, jf. 11. Administrationsudvalget fastsætter hvilken procent af beregningsgrundlaget, der skal gælde for plejevederlag. Pr er procentsatsen 60. Udbetaling af plejevederlaget Plejevederlaget udbetales månedsvis bagud - normalt til den 15. i den efterfølgende måned. Ansøgning om plejevederlag Ansøgning om plejervederlag skal ske på en af Administrationsudvalget udarbejdet blanket. 22 Hjælp til pensionister, enker og forældreløse børn Hjælpen gives til læger, der i deres hovedbeskæftigelse er, eller indtil praksis ophører, har været omfattet af Landsoverenskomsten for almen praksis, eller den dagældende overenskomst om almen praksis for Den offentlige Sygesikring, samt til disse lægers enker, enkemænd og forældreløse børn indtil børnenes fyldte 21. år. Hjælpen kan ydes i forbindelse med sygdom, invaliditet eller alder. Bestemmelsen udfases, idet der ikke længere tilkommer nye dækningsberettigede. Hjælpen skal fortrinsvis gives som tillæg til pensioner udbetalt af Lægernes Pensionskasse, hvor pensionerne må anses for at være for små på grund af pågældendes sene indtræden i pensionskassen. Hjælpen må ikke udbetales som pension, og der må således ikke foretages en aktuarmæssig beregnet generel forhøjelse af samtlige pensioner. side 8/9

9 23 Hjælp i forbindelse med militær genindkaldelse Hvis en alment praktiserende læge, som praktiserer under Landsoverenskomsten eller under den færøske overenskomst, bliver genindkaldt som værnepligtig reservelæge i forsvaret, har han i den tid, han er fraværende fra praksis - dog maksimalt 9 måneder samlet eller delt - ret til et beløb pr. hverdag svarende til sygehjælp beregnet efter 11 fratrukket eventuel løn fra forsvaret. Hvis en praksis har ansat en læge som på lignende vilkår indkaldes, er praksis berettiget til samme udbetaling. Anmeldelse Beløbet anvises efter behørig dokumentation som for sygehjælp månedsvis bagud. Retten til denne hjælp indtræder fra første genindkaldelsesdag. Fradrag i hjælpens størrelse i øvrigt Retten til tildeling i tilfælde af genindkaldelse reduceres, hvis den genindkaldte trods genindkaldelsen enten varetager sin praksis eller i kortere eller længere tid beklæder en underordnet stilling ved et hospital eller lignende og for dette arbejde modtager overenskomstmæssig betaling. 24 Anvendelse af Administrationsudvalgets midler til efteruddannelse Administrationsudvalget kan beslutte at yde tilskud til særlige uddannelsesaktiviteter, som ikke støttes gennem Fonden for Almen Praksis. Ved konkret ansøgning om støtte til sådanne uddannelsesaktiviteter beslutter Administrationsudvalgets bestyrelse, om støtten kan bevilges. 25 Udbetaling af begrænsede midler ved for højt aktivitetsniveau Har den alment praktiserende læge modtaget et pålæg om højestegrænse af aktivitetsniveauet fra samarbejdsudvalget i henhold til 87 i Overenskomst om almen praksis, vil beregningsgrundlaget for udbetaling fra Administrationsudvalget forholdsmæssigt begrænses i overensstemmelse med den fastsatte højestegrænse. Administrationsudvalget er berettiget til at indhente oplysninger om pålagte højestegrænser. 26 Visitation til psykologbistand Et medlem, der i forbindelse med sit arbejde som praktiserende læge er udbrændt - eksempelvis på grund af for stor arbejdsbelastning eller hårdt psykisk arbejdsmiljø - er hårdt belastet af en personalesag, en klagesag eller en arbejdsskade og dermed risikerer at ophøre som praktiserende læge, kan visiteres til psykologbistand. Medlemmet kan modtage op til fem timer hos psykologen finansieret af Administrationsudvalget. side 9/9