R E A L K R E D I T T E N I

Transkript

1 REALKREDITTEN I 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORMANDENS UDTALELSE 3 Nye produkter 3 Hvad bruges pengene til? 3 Stor interesse for realkreditlån 4 Effektivisering og produktudvikling 4 MARKEDSUDVIKLING 5 Ejerboligmarkedet 5 Realkreditinstitutternes udlån 9 Kundeundersøgelse 11 Obligationer 13 Regnskab og solvens 14 FINANSIEL LOVGIVNING 16 Lov om finansiel virksomhed 16 Bekendtgørelser 18 Finansiel Byrdekomité 21 KAPITALDÆKNING OG REGNSKAB 22 Kapitaldækning 22 Regnskabsregler 24 FORBRUGERFORHOLD 27 Forbrugeraftaleloven 28 Tinglysningsafgift 28 Revision af markedsføringsloven og prismærkningsloven 29 ForbrugerForum 29 VÆRDIPAPIRMARKEDET 30 Lov om værdipapirhandel 31 Prospekter 31 Markedsmisbrug 32 Finansielle instrumenter 32 Transparens 33 Fondsrådet 33 Københavns Fondsbørs 34 Værdipapircentralen 34 ALMENE BOLIGER OG ANDELSBOLIGER MV. 35 Almene boliger 36 Andelsboliger 37 Særlige offentlige støtteordninger 38 UDDANNELSE 39 Reform på uddannelsesområdet 39 Finansuddannelsen 39 Akademiuddannelsen og HD i Finansiel Rådgivning samt masteruddannelse 40 Finansøkonom 40 Uddannelseskaravanen ØVRIG VIRKSOMHED 41 EU s landbrugsreform 42 Arbejdet i Forum Group 43 Skattelove 44 Konkurrenceloven 44 Virksomhedspant 45 Forældelsesudvalget 45 Nuanceringssystemet jordforurening 45 Realkreditinstitutternes adresser 47 REALKREDITTEN I 2004 SIDE 02

3 FORMANDENS UDTALELSE NYE PRODUKTER 2004 var endnu et år, hvor realkredittens kunder nød godt af den gode og billige finansiering, som realkreditinstitutterne tilbyder. Kundernes valgmuligheder blev tilmed udvidet. Efter introduktionen af lån med mulighed for en afdragsfri periode i 2003, indførtes i 2004 variabelt forrentede lån med loft for, hvor meget renten kan stige. Forbrugerne har dermed fået et særdeles godt alternativ til valget mellem lån, hvor renten er lagt fast i en lang årrække, og lån med rentetilpasning. Lånetypen sikrer nemlig, at forbrugeren får fordel af den lave korte rente, der ligger til grund for lån med rentetilpasning, samtidig med, at der er loft for, hvor meget renten kan stige. Som nævnt introducerede realkreditinstitutterne i 2003 lån med afdragsfrihed. Disse lån har opnået en betydelig udbredelse og udgjorde ultimo 2004 næsten 20 pct. af alle realkreditlån til private låntagere. Det svarer til 170 mia. kr. ud af en samlet udlånsmasse på 885 mia. kr. Realkreditrådets tal viser samtidig, at låntagerne i stigende grad vælger afdragsfrihed i forbindelse med fastforrentede lån. Således var 16 pct. af lånene med afdragsfrihed fastforrentede ved udgangen af 2004, mens den tilsvarende andel i 2003 var knap 5 pct. Det kan konstateres, at realkreditinstitutternes kunder er opmærksomme på de forskellige låneprodukter og vælger efter individuelle præferencer. Man kan ikke forudsige renteudviklingen, men flere valgmuligheder for kunden medfører naturligvis et større behov for rådgivning. Det er vigtigt, at låntagerne kender fordele og ulemper ved valg mellem forskellige låneprodukter. Samtidig er det også i både kundernes og realkreditinstitutternes interesse at håndhæve en fornuftig kreditpolitik. Institutternes rådgivning er dermed bragt i centrum. HVAD BRUGES PENGENE TIL? I lighed med 2003 fik Realkreditrådet i 2004 analyseinstituttet Vilstrup Univero til at udarbejde en undersøgelse af anvendelsen af konverteringsgevinster samt af kontant provenu ved omlægning af realkreditlån. Undersøgelsen viser, at 57 pct. af den kapital der blev frigivet i form af reduceret månedlig bruttoydelse i 2004 blev brugt til opsparing, investering (fx i værdipapirer) reduktion af anden og dyrere gæld samt investeringer i boligen. Endvidere gik 35 pct. af den frigjorte kapital til forbrug og 8 pct. til at kompensere for lavere indkomst. Sammenlignet med 2003 er der tale om, at en lidt lavere andel af den frigjorte kapital gik til opsparing, investering, afbetaling af gæld og boliginvestering. En lidt øget andel er brugt til at kompensere for lavere indkomst og til forbrug. Undersøgelsen har også set på anvendelsen af et kontant provenu frigjort ved omlægningen af realkreditlån. Provenuet udgjorde i 2004 gennemsnitligt kr. mod kr. i I 2004 gik 60 pct. af det kontante provenu til investeringer i boligen, 20 pct. til at spare op, investere eller reducere anden dyrere gæld, mens de resterende ca. 20 pct. af det kontante provenu gik til forbrug. Danskerne har i 2004 i højere grad end i 2003 foretrukket at bruge et kontant provenu til at investere i boligen. For realkreditinstitutterne er det interessant, at en overvejende del af den kapital, der blev frigivet i form af kontant provenu, benyttes til at vedligeholde og forbedre boligen, som giver sikkerhed for realkreditlånet. Endelig viser undersøgelsen, at næsten 9 ud af 10 boligejere enten er meget tilfredse eller tilfredse med REALKREDITTEN I 2004 SIDE 03

4 den rådgivning, som de har modtaget i forbindelse med omlægning af deres realkreditlån. Som nævnt tidligere er rådgivningen væsentlig, hvad enten den gives i et realkreditinstitut eller i et pengeinstitut. Den store tilfredshed er derfor glædelig, selv om den ikke må blive en sovepude for realkreditinstitutternes servicering af kunderne. STOR INTERESSE FOR REALKREDITLÅN Realkreditinstitutternes samlede bruttoudlån udgjorde i 2004 knap 440 mia. kr., hvilket er et fald på 74 mia. kr. i forhold til rekordudlånet i Der er dog stadig tale om et højt udlånsniveau i forhold til de foregående år, hvilket bl.a. kan tilskrives låntagernes udnyttelse af muligheden for at optage afdragsfrie lån og senest introduktionen af de nye variabelt forrentede lån med renteloft. Nettoudlånet, der er bruttoudlånet fratrukket indfrielser og afdrag, udgjorde 83 mia. kr. i 2004, hvilket er et fald på 12 mia. kr. i forhold til Realkreditinstitutternes bruttoudlån ydet som rentetilpasningslån udgjorde 75 mia. kr. i 4. kvartal 2004, svarende til 60 pct. af det samlede bruttoudlån. I dette tal indgår de nye variabelt forrentede lån med renteloft. Disse lån har nået et omfang på godt 50 mia. kr. ved udgangen af februar EFFEKTIVISERING OG PRODUKTUDVIKLING Der er imidlertid også sager i 2004, der ikke gik som realkreditinstitutterne havde håbet. Sagen om realkreditinstitutternes mulighed for at anvende ejerpantebreve som sikkerhed blev ikke løst. Sektoren har i flere år arbejdet intensivt med området og havde derfor håbet på en afklaring i Der er nu nedsat et udvalg, som i 2005 skal afdække muligheder for, at realkreditinstitutterne i lighed med konkurrerende kreditgivere kan yde lån mod ejerpantebreve. Vi ser frem til, at udvalgets konklusioner fremlægges, således at realkreditten på konkurrencedygtige vilkår og til glæde for kunderne får adgang til at udnytte den store fleksibilitet ved ejerpantebreve. Forudsætningen er dog, at der findes en konstruktion, der også kan anvendes i praksis. Det er stadig usikkert, om sikkerheden for statens provenu fra tinglysningsafgiften, kombineret med skattestoppet, vil komme til at stå i vejen for en praktisabel løsning. Vi ser også med spænding frem til resultatet af udvalgsarbejdet om papirløs tinglysning. Papirløs tinglysning vil medføre en væsentligt hurtigere og mere effektiv sagsbehandling for køber og sælger af fast ejendom i Danmark. Det er en positiv forandring, som forhåbentlig snart kommer til at berøre mange danskere i deres hverdag. Internettet anvendes i stigende omfang til salg af produkter og ydelser. Således også indenfor det finansielle område, hvilket i øvrigt er i tråd med regeringens vision om digital forvaltning. I den forbindelse er det vigtigt, at de eksisterende regelsæt - bl.a. vedrørende god skik ikke lægger hindringer i vejen for udviklingen. Der er således behov for, at de offentlige myndigheder optræder konsistent i forhold til samspillet mellem reguleringer og de erklærede visioner. 23. marts 2005 Mogens Munk Rasmussen Formand REALKREDITTEN I 2004 SIDE 04

5 MARKEDSUDVIKLING Prisstigningerne på ejerboliger fortsatte i 2004, og var de højeste i adskillige år. Samtidig er priserne på ejerboliger i og omkring København markant højere og er steget væsentligt mere end i resten af landet. I 2004 var der faldende udbudstider for ejerlejligheder og stigende udbudspriser for ejerboliger generelt. Omsætningen af ejerboliger var stabil. Realkreditinstitutterne oplevede igen i 2004 høj aktivitet med et bruttoudlån på 440 mia. kr. Årsagen er det høje niveau for konverteringer. Obligationsrestgælden steg ligeledes til mia. kr. Afdragsfrie lån er fortsat populære, ligesom der i slutningen af året var stor interesse for de variabelt forrentede lån med renteloft. Renten fortsatte på et stabilt lavt niveau. Kraftig stigning i den cirkulerende obligationsmasse til næsten mia. kr. Stigende omsætning af realkreditobligationer på Københavns Fondsbørs. Største aftagere af realkreditobligationer er finansielle institutioner og forsikrings- og pensionsselskaber, og udlandets andel af realkreditobligationer er fortsat omkring 10 pct. Realkreditinstitutternes regnskaber udviste i 2004 et overskud efter skat på 7,2 mia. kr. Solvensprocenten ligger med 12,4 pct. betydeligt over de lovgivningsmæssigt krævede 8 pct. I 2004 er der endvidere sket et fald i såvel beholdningen af overtagne ejendomme som restanceprocenten. EJERBOLIGMARKEDET Prisstigninger på ejerboliger i 2004 Prisstigningerne på ejerboliger fortsatte i 2004, og var de højeste i adskillige år. For parcel- og rækkehuse har prisstigningerne ikke været så høje siden 1998, og udgjorde i 2004 på årsbasis 9,2 pct., jf. figur 1. Tilsvarende oplevede ejerlejligheder markante stigninger, og stigningen udgjorde 12,4 pct. i Årsager til de fortsat stigende boligpriser De fortsat stigende boligpriser skal ses på baggrund af en række forskellige faktorer, herunder: Både den korte og lange obligationsrente har igennem flere år været faldende og nåede i efteråret 2004 et rekordlavt niveau, jf. nedenfor om Realkreditrådets byggerente Positiv udvikling i den disponible indkomst REALKREDITTEN I 2004 SIDE 05

6 18 Procentvis stigning Ejerlejligheder Parcel- og rækkehuse kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Figur 1. År til år ændring i gennemsnitlig kvadratmeterpriser for ejerboliger Anm: Realkreditrådets statistik baserer sig på handler, hvor der er indgået realkreditbelåning i finansieringen. Det er tilfældet for ca. 80 pct. af alle handlede ejerlejligheder og parcel- og rækkehuse, når der sammenholdes med tilsvarende data fra Danmarks Statistik. Kilde: Realkreditrådet Nye realkreditprodukter giver mulighed for at reducere de aktuelle udgifter til boligydelser Indførelse af stop for stigninger i ejendomsværdibeskatningen Forældrekøb med udnyttelse af virksomhedsordninger betyder mulighed for lavere ydelse Hovedstadsområdet er ligesom andre internationale storbyer præget af stor tilflytning Lavt niveau for nybyggeri og begrænset antal ejerboliger i hovedstadsområdet Prisudviklingen har ført til opdeling af ejerboligmarkedet Priserne på ejerboliger i og omkring København har i det nye årtusinde været markant højere og er steget væsentligt mere end i resten af landet, jf. tabel 1 og 2. Tendensen er mest udpræget for parcel- og rækkehuse, mens billedet for ejerlejligheder ikke er helt så entydigt. Parcel- og rækkehuse Prisstigningerne har de seneste 5 år på hele Sjælland (og Bornholm) været markant højere mellem 28 og 41 pct. end i resten af landet, hvor priserne er steget mellem 12 og 24 pct. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser i hovedstadsområdet samt i Frederiksborg og Roskilde amter var ultimo 2004 ca. dobbelt så høje som i resten af landet. Bornholm har ligeledes oplevet en meget kraftig vækst i priserne, hvilket kan tilskrives det meget lave udgangsniveau i år 2000, og selvom Bornholm har haft den højeste stigning over de sidste 5 år (41 pct.), er Bornholm stadig det område i landet, hvor det gennemsnitligt set er billigst at købe en bolig. Ejerlejligheder Prisstigningen for ejerlejligheder har de seneste 5 år været størst i hovedstadsområdet, i Århus og Kolding set i forhold til resten af landet, jf. tabel 2. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for ejerlejligheder ligger i hovedstadsområdet ligeledes markant over gennemsnittet for de største provinskommuner. Blandt disse (mere end indbyggere) er Århus dyrest og næsten på niveau med Københavnsområdet. I de øvrige store provinskommuner er priserne væsentligt lavere, og det er ud fra en gennemsnitlig betragtning muligt at købe en lejlighed i Odense eller Ålborg til ca. halvdelen af prisen i København og Århus. Faldende udbudstider for ejerlejligheder og stigende udbudspriser for ejerboliger generelt Den gennemsnitlige udbudstid for parcel- og rækkehuse var stort set uændret fra 2003 til ca. 165 dage. Den gennemsnitlige udbudspris for parcel- og REALKREDITTEN I 2004 SIDE 06

7 Tabel 1. Gennemsnitlig kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse Kr. pr. kvadratmeter Hovedstadsområdet ¹ ,5 11,7 Frederiksborg Amt ,4 8,9 Roskilde Amt ,8 6,8 Vestsjællands Amt ,6 9,5 Storstrøms Amt ,9 8,1 Reg. Bornholm ,0 10,3 Fyns Amt ,7 9,0 Sønderjyllands Amt ,2 10,0 Ribe Amt ,1 11,4 Vejle Amt ,4 5,6 Ringkøbing Amt ,4 4,5 Århus Amt ,4 12,0 Viborg Amt ,7 5,4 Nordjyllands Amt ,6 8,0 Hele landet ,8 9,2 ¹ Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt Kilde: Realkreditrådet Pct. Tabel 2. Gennemsnitlig kvadratmeterpris for ejerlejligheder Kr. pr. kvadratmeter Pct København ,6 14,7 Frederiksberg ,8 14,8 Københavns Amt ,9 10,2 Odense ,5 7,8 Esbjerg ,4 7,8 Kolding ,1 20,4 Randers ,4 3,7 Århus ,0 21,1 Ålborg ,5 9,1 Hele landet ,9 12,8 Kilde: Realkreditrådet rækkehuse udgjorde ultimo 2004 knap 1,5 mio. kr., hvilket sammenlignet med primo 2004 er en stigning på 6 pct., jf. figur 2 De tilsvarende data for ejerlejligheder viser, at udbudstiderne siden starten af 2004 er faldet fra 120 dage ultimo 2003 til 114 dage ultimo Udbudspriserne for ejerlejlighederne er steget med 17 pct. og udgjorde ultimo 2004 lidt over 1,5 mio. kr. Omsætning af ejerboliger stabil Omsætningen af ejerboliger, hvor der indgår realkreditbelåning, har været stabil de senere år. Antallet af handlede ejerboliger pr. år ligger normalt omkring Dette har også været tilfældet i 2003, hvor der blev handlet ca parcel- og rækkehuse og ca ejerlejligheder, jf. figur 3. De kraftige prisstigninger har dermed ikke givet sig udslag i en højere flyttefrekvens, eller at boligejere forsøger at realisere de store friværdistigninger ved at forlade ejerboligmarkedet. REALKREDITTEN I 2004 SIDE 07

8 Figur 2. Udbudstider og priser for ejerboliger Udbudspriser, kr Udbudstider, dage kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 90 Ejerlejlighed Udbudstider Villa/rækkehus Udbudspriser Anm: De ubrudte linjer viser udbudsprisen (venstre søjle) og de stiplede linjer viser udbudstiden (højre søjle). Farverne er ens for ejendomskategorierne Kilde: Realkreditrådet i samarbejde med TNI-web ( Figur 3. Omsætning af ejerboliger Antal Parcel- og rækkehuse Ejerlejligheder Kilde: Realkreditrådet REALKREDITTEN I 2004 SIDE 08

9 REALKREDITINSTITUTTERNES UDLÅN Fortsat højt udlån i 2004 Høj udlånsaktivitet kendetegnede 2004 med et samlet bruttoudlån på 440 mia. kr. Sammenlignet med 2003, hvor udlånet var rekordstort, er udlånet i 2004 faldet med 74 mia. kr., men ligger fortsat på et højt niveau, jf. tabel 3. Årsagen til den store udlånsaktivitet er dels den fortsat omfattende konverteringsaktivitet, som følge af bl.a. den forholdsvis lave rente, jf. figur 4, og dels låntagernes anvendelse af tilbud om afdragsfrie lån samt de senest introducerede variabelt forrentede lån med renteloft. Overførsler og indfrielser (hvor konverteringerne indgår) udgjorde i mia. kr. Set i forhold til obligationsrestgælden, som sidste kvartal af 2004 udgjorde 1511 mia. kr., betyder det, at knap hvert femte udlån blev indfriet i Sammenlignet med tidligere år er antallet af indfrielser pr. år kun overgået af 2003 og 1998, hvor knap hvert 4. lån blev indfriet. Det samlede realkreditudlån (obligationsrestgælden) stiger fortsat Obligationsrestgælden udgjorde ultimo mia. kr. hvilket sammenlignet med 2003 er en stigning på 6 pct. Sammenlignet med BNP udgør realkreditinstitutternes samlede udlån mere end 100 pct., og realkreditudlånet er derfor en meget væsentlig faktor i den danske økonomi. Obligationsrestgælden er steget for samtlige ejendomskategorier med undtagelse af industri og håndværk. Den største procentuelle stigning har været for private udlejningsejendomme, som sammenlignet med 2003 er steget med 16 pct. Den største beløbsmæssige stigning har været for ejerboliger og fritidshuse, som i 2004 udgjorde 48,7 mia. kr. mere end Af den samlede obligationsrestgæld var 77 pct. udlån til boligsegmentet, mens 21 pct. var udlån til erhvervsejendomme. Udlånet faldet mest for erhvervsejendomme Sammenlignet med 2003 er udlånet i 2004 faldet for samtlige ejendomskategorier, men er stadig på et højt niveau. Nedgangen har været størst for erhvervsejendomme, som samlet set er reduceret med 24 pct. Samme ejendomskategori steg i 2003 med 50 pct. i forhold til Den største nedgang i udlånet for erhvervsejendomme er sket for landbrug, som i 2004 udgjorde 47 mia. kr. mod 58 mia. kr. i Boligsegmentet, som er den største aftager af udlånet, er ligeledes faldet og udgjorde i mia. kr. mod 390 mia. kr. i RENTETILPASNINGSLÅNENE ØGER ANDEL I 2004 udgjorde bruttoudlånet ydet som rentetilpasningslån 264 mia. kr., hvilket er en stigning på 52 mia. kr. i forhold til Andelen af bruttoudlånet ydet som rentetilpasningslån har ligget på et forholdsvis højt niveau igennem året og udgjorde i pct. mod 41 pct. i Årsagerne til stigningen er bl.a. de afdragsfrie lån og låntagernes benyttelse af de nyligt introducerede lånetyper - variabelt forrentede lån med renteloft (som i statistisk sammenhæng er grupperet med rentetilpasningslån). Nettoudlånet ydet som rentetilpasningslån androg i mia. kr., mens det samlede nettoudlån udgjorde 83 mia. kr. Dette betyder, at der er sket konverteringer til rentetilpasningslån fra andre lånetyper. Sammenlignet med 2003 har flere låntagere i 2004 valgt at konvertere til rentetilpasningslån. Tabel 3. Realkreditinstitutternes udlån Mia. kr Bruttoudlån 331,9 511,8 437,4 Heraf ydet som rentetilpasningslån 148,8 212,1 263,9 Overførsler og indfrielser 206,1 373,4 311,6 Nettonyudlån 125,8 138,5 125,8 Ordinære afdrag 40,7 43,2 42,8 Nettoudlån 85,1 95,2 83,0 Heraf ydet som rentetilpasningslån 111,2 131,2 155,4 Obligationsrestgæld 1.317, , ,8 Kilde: Realkreditrådet REALKREDITTEN I 2004 SIDE 09

10 Tabel 4. Udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. Bruttoudlån Obligationsrestgæld Bruttoudlån Obligationsrestgæld Bruttoudlån Obligationsrestgæld Bolig 251,7 1015,3 390,5 1099,5 345,9 1167,1 Støttet byggeri 8,7 161,1 12,7 164,7 12,5 167,2 Private udlejningsejendomme 23,7 88,1 35,9 102,2 34,0 118,5 Ejerboliger og fritidshuse 219,4 766,1 341,9 832,7 299,4 881,4 Erhvervsejendomme 76,0 280,1 114,5 302,0 87,1 321,2 Landbrug 44,0 150,4 58,5 162,7 47,1 173,3 Industri og håndværk 7,6 39,5 16,0 43,0 8,0 42,9 Kontor og forretninger 24,4 90,2 40,0 96,2 32,0 105,0 Andre ejendomme 4,2 22,0 6,8 22,8 4,5 23,4 Total 331,9 1317,5 511,8 1424,3 437,4 1511,8 Kilde: Realkreditrådet Variabelt forrentede lån med renteloft stor succes Realkreditmarkedet har de seneste år oplevet en meget omfattende produktudvikling. Senest er variabelt forrentede lån med renteloft blevet genintroduceret på markedet (Totalkredit startede med at udbyde sådanne lån i en lidt anden udformning for nogle år siden, hvor garantiperioden var kortere). Lånet er en kombination af fastforrentede lån og rentetilpasningslån, hvor renteloftet betyder, at renten kun kan stige til et på forhånd fastsat niveau, og hvis loftet nås, fastlåses renten som maksimum på dette niveau i resten af lånets løbetid. Institutterne har valgt at udbyde produktet i 2 lidt forskellige varianter. Nykredits, Totalkredits og DLR Kredits varianter indebærer, at rentebetalingen på lånet falder igen, hvis det generelle renteniveau falder under renteloftet. Realkredit Danmark, Nordea Kredit Realkreditaktieselskab og BRFkredit har derimod konstrueret deres lån sådan, at de bagved liggende obligationer overgår til at være traditionelt fastforrentede obligationer, hvis loftet nås, og dermed er renten fastlåst i resten af lånets løbetid. Siden genintroduktionen af lånene og indtil ultimo 2004 er der blevet udstedt sådanne obligationer for 19 mia. kr. (Ultimo marts 2005 var den cirkulerende mængde 60 mia. kr. og lånetypen har dermed vist sin popularitet). Afdragsfrie lån til ejerboliger, fortsat stor interesse Låntagerne benytter i stigende grad muligheden for afdragsfrie lån, der blev introduceret i sidste kvartal af 2003, som en mulighed i forbindelse med alle typer af realkreditlån til ejerboliger. Det ses bl.a. ved den forsat stigende andel, som disse lån har af den samlede udestående lånemasse til ejerboliger og fritidshuse, jf. tabel 4. Andelen af de afdragsfrie lån til ejerboliger og fritidshuse udgjorde i 4. kvartal pct. af den udestående lånemasse til denne kategori, mens andelen blot udgjorde 5 pct. samme kvartal Dette svarer til et udlån på 171 mia. kr. i 2004 mod 44 mia. kr. i Størstedelen af de afdragsfrie lån optages som enten rentetilpasningslån eller variabelt forrentede lån med renteloft. Tabel 5. Udestående lånemasse med afdragsfrihed Mia.kr. 4. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2004 Ejerboliger og fritidshuse, udestående lånemasse i alt 827,1 842,5 859,7 870,1 884,2 Heraf afdragsfrie lån til ejerboliger og fritidshuse, i alt 44,4 86,0 120,4 138,9 171,2 Fastforrentede lån 2,5 6,4 13,1 18,0 27,6 Rentetilpasningslån og variabelt forrentede lån med renteloft 41,9 79,6 107,4 120,9 143,6 -Heraf rentebindingsperiode op til og med 1 år 24,3 50,5 66,7 63,9 91,2 -Heraf rentebindingsperiode over 1 op til og med 5 år 16,9 28,0 39,2 55,6 51,4 -Heraf rentebindingsperiode over 5 op til og med 10 år 0,7 1,1 1,5 1,4 1,0 Kilde: Realkreditrådet REALKREDITTEN I 2004 SIDE 10

11 Figur 4. Byggerenten renten på korte og lange realkreditobligationer pct Lange renter (30 år) Korte renter (1-2 år) Korte renter (1-2 år) Kilde: Realkreditrådet Renten fortsat på rekordlavt niveau Renteudviklingen i 2004 har været præget af den fortsatte afmatning i verdensøkonomien. Både den lange og korte rente er således blevet fastholdt på et rekordlavt niveau. KUNDEUNDERSØGELSE I lighed med 2003 fik Realkreditrådet i 2004 analyseinstituttet Vilstrup Univero til at udarbejde en undersøgelse af anvendelse af konverteringsgevinster og kontant provenu ved omlægning af realkreditlån. Undersøgelsen er gennemført for at udbygge sidste års overblik over danskernes anvendelse af realkreditlån. Som det var tilfældet i 2003 bestod undersøgelsen i 2004 af ca telefoniske interviews fordelt ud over hele landet. Reduktion i månedlig bruttoydelse og højere kontant provenu i 2004 Gennemsnitligt betragtet for alle konverteringer viser undersøgelsen, at låntagerne i 2004 har opnået en besparelse i den månedlige bruttoydelse på kr. ved en lånestørrelse på kr. Til sammenligning var tallet kr. i 2003 ved en lånestørrelse på kr. Undersøgelsen har også set på anvendelsen af et kontant provenu ved omlægningen af realkreditlån. Provenuet udgjorde i 2004 gennemsnitligt kr. mod kr. i Konverteringsgevinster bruges til opsparing og investering i bolig Undersøgelsen viser, at 57 pct. af den kapital der blev frigivet i form af reduceret månedlig bruttoydelse i 2004 blev brugt til opsparing, investering (fx i værdipapirer) reduktion af anden og dyrere gæld samt investeringer i boligen. Endvidere gik 35 pct. af den frigjorte kapital til forbrug og 8 pct. til at kompensere for lavere indkomst. Sammenlignet med 2003 er der tale om, at en lidt lavere andel af den frigjorte kapital gik til opsparing, investering, afbetaling af gæld og boliginvestering. En lidt øget andel er brugt til at kompensere for lavere indkomst og til forbrug. Der henvises til figur 5. REALKREDITTEN I 2004 SIDE 11

12 Figur 5. Anvendelse af frigivet kapital i form af lavere ydelse i 2004 Kilde: Vilstrup Univero 8% 21% Forbrug Opsparing, investering og reduktion af gæld 35% Investering i boligen Kompensation for lavere indkomst 36% Figur 6. Anvendelse af frigivet kapital i form af kontant provenu i 2004 Kilde: Vilstrup Univero 2% 19% Forbrug Opsparing, investering og reduktion af gæld Investering i boligen Konkrete begivenheder 59% 20% Kontant provenu bruges primært til at investere i boligen Undersøgelsen har også set på anvendelsen af et kontant provenu frigjort ved omlægningen af realkreditlån. Provenuet udgjorde i 2004 gennemsnitligt kr. mod kr. i I 2004 gik 60 pct. af det kontante provenu til investeringer i boligen, 20 pct. til at spare op, investere eller reducere anden dyrere gæld, mens de resterende ca. 20 pct. af det kontante provenu gik til forbrug. Danskerne har i 2004 i højere grad end i 2003 foretrukket at bruge et kontant provenu til at investere i boligen. Der henvises til figur 6. For realkreditinstitutterne er det interessant, at en overvejende del af den kapital, der blev frigivet i form af kontant provenu, benyttes til at vedligeholde og forbedre boligen, som giver sikkerhed for realkreditlånet. Danskerne er delte mellem fastforrentede lån og rentetilpasningslån I 2004 valgte 42 pct. af de boligejere et fastforrentet lån ved omlægningen af realkreditlån, mens 50 pct. valgte rentetilpasningslån og ca. 6 pct. valgte et prioritetslån. Den fastforrentede lånetype har dermed oplevet en tilbagegang i omegnen af 15 procentpoint sammenlignet med Det er primært sket til fordel for rentetilpasningslånene. Markant tilfredshed blandt realkreditkunder ved rådgivning Endelig viser undersøgelsen, at næsten 9 ud af 10 boligejere enten er meget tilfredse eller tilfredse med den rådgivning, som de har modtaget i forbindelse med omlægning af deres realkreditlån. Rådgivningen er væsentlig, hvad enten den gives i et pengeinstitut eller i et realkreditinstitut. Den store tilfredshed er derfor glædelig, selv om den ikke må blive en sovepude for realkreditinstitutternes servicering af kunderne. Som det var tilfældet i 2003 var der i 2004 fortsat tegn på hård konkurrence i realkreditsektoren, idet godt hver fjerde låntager fortsat skifter realkreditinstituttet ud ved omlægning af lån. REALKREDITTEN I 2004 SIDE 12

13 OBLIGATIONER Obligationerne bag realkreditinstitutternes udlån Fundingen sker via udstedelse af realkreditobligationer, der handles via Københavns Fondsbørs. Realkreditobligationer bruges til funding af alle typer udlån, dvs. både udlån til ejerboliger og til industri, landbrug og støttet byggeri. Realkreditobligationer udstedes i store serier, der stort har ens karakteristika for institutterne. Dermed prissættes obligationerne også meget ens. Dog er den seneste lånetype, variabelt forrentede lån med renteloft, baseret på forskellige konstruktioner, og de bagvedliggende obligationer er forskellige. Hovedlånetyper fra realkreditinstitutterne Baseret på realkreditinstitutternes obligationsudstedelse udbyder institutterne flere forskellige produkter i en række varianter bl.a. afhængig af obligationernes karakteristika, herunder kuponrente og løbetid. For øjeblikket er der på ejerboligområdet primært efterspørgsel på 3 hovedlånetyper. De grundlæggende karakteristika for låntyperne er: 1. Fastforrentede konverterbare lån. Baseret på udstedelse af fastforrentede konverterbare obligationer (kan altid indfries til kurs 100). Løbetid og rentebindingsperiode er typisk 30 år. 2. Rentetilpasningslån. De bagvedliggende obligationer er stående obligationer med løbetider fra 1-11 år. Lånene refinansieres løbende ved udstedelse af nye obligationer, hvilket typisk sker efter 1-3 år baseret på det valgte refinansieringsinterval, som kan vælges op til 10 år. 3. Variabelt forrentede lån med renteloft. Lånene er baseret på variabelt forrentede obligationer, hvor renten fastsættes i forhold til CIBOR hvert ½ år. Det nuværende renteloft er på 6%. Obligationerne bag lånene har lidt forskellige konstruktioner alt efter hvilket realkreditinstitut, der er tale om. Derfor er kurserne på obligationerne bag lånene ikke ens. Se også under Udlånsafsnittet hvor forskellen på varianter af variabelt forrentede lån med renteloft er beskrevet. Hertil kommer, at der for alle 3 lånetyper er mulighed for at vælge ikke at betale afdrag i perioder af lånet. Den maksimale afdragsfri periode på et lån er 10 år. Realkreditobligationer for mia. kr. Realkreditobligationerne udgjorde ultimo mia. kr., hvilket sammenlignet med 2003 er en stigning på knap 14 pct. Af den samlede cirkulerende obligationsmængde udgør realkreditobligationerne 71 pct. Sammenlignet med 2003 er dette en stigning på 3 procentpoint. Statsobligationerne udgjorde 24 pct. af den cirkulerende obligationsmængde i 2004, hvilket svarer til en værdi på 674 mia. kr. Sammenlignet med den cirkulerende mængde af statsobligationer i 2003 er dette en stigning på 2 pct. Tabel 6. Placering af cirkulerende obligationsmasse Ultimo år Realkreditobligationer Statspapirer Andre obligationer I alt Fordeling i pct Finansielle institutioner Forsikring og pension Offentlige sektor Andre erhverv Husholdningssektor Udland Uoplyst Mia. kr Anm.: Tabellen omfatter obligationer noteret på Københavns Fondsbørs og registreret i Værdipapircentralen. Der er ikke i den cirkulerende mængde taget højde for de obligationer, der udløber i januar i forbindelse med refinansiering af rentetilpasningslån i december måned samt for de obligationer, der indfries i januar i forbindelse med konverteringer i 4. kvartal. Tages der højde herfor, vil den cirkulerende mængde realkreditobligationer være ca. 280 mia. kr. lavere i Kilde: Danmarks Statistik REALKREDITTEN I 2004 SIDE 13

14 Obligationsomsætningen på Københavns Fondsbørs stigende Den nominelle omsætning af obligationer på Københavns Fondsbørs beløb sig i 2004 til mia. kr., svarende til en stigning på 3 pct. i forhold til Den gennemsnitlige daglige omsætning målt på kursværdien udgjorde 28 mia. kr. i 2004, hvilket er en stigning på 5 pct. i forhold til omsætningen året før. Omsætningen af realkreditobligationer beløb sig nominelt til mia. kr. i 2004, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til Den samlede aktivitet i obligationsmarkedet den almindelige obligationshandel tillagt den repobaserede handel udgjorde mia. kr. i 2004, hvilket svarer til en stigning på 3 pct. i forhold til Udlandets ejerandel De udenlandske investorers beholdning af danske obligationer udgjorde ultimo pct., hvilket sammenlignet med ultimo 2003 er en stigning på 1 pct. point. Udlandets beholdning af realkreditobligationer lå i 2004 på samme niveau som 2003 og 2002 svarende til 10 pct. Udlandet har sammenlignet med tidligere år stadig deres største investeringer i statsobligationerne. I 2004 udgjorde disse 32 pct. af den samlede beholdning af de cirkulerende statsobligationer. Udlandets ejerandel af realkreditobligationer er primært koncentreret i visse af de meget likvide obligationer, hvor udenlandske investorer ligger inde med ca. 20 pct. af den cirkulerende mængde. Største aftagere af obligationer - finansielle institutioner samt forsikrings- og pensionsselskaber Investorgrupperne, som ultimo 2004 lå inde med den største del af de cirkulerende obligationer var de finansielle institutioner, forsikrings- og pensionsselskaberne. Således udgjorde gruppernes beholdninger ultimo 2004 tilsammen 63 pct., jf. tabel 6. Samme fordeling kendetegner investorfordelingen for realkreditobligationer, idet disse investorgrupper ligeledes ligger inde med den overvejende del af de cirkulerende realkreditobligationer svarende til 73 pct. Den største aftager af realkreditobligationerne var de finansielle institutioner, der i 2004 lå inde med over halvdelen af de cirkulerende realkreditobligationer svarende til 53 pct. Sammenlignet med året før er dette en stigning på 5 pct. REGNSKAB OG SOLVENS Samlet overskud for realkreditinstitutterne på 7,2 mia. kr. Realkreditinstitutternes samlede overskud efter skat udgjorde 7,2 mia. kr. i 2004, hvilket er en svag stigning i forhold til 2003, hvor overskuddet var på 7,0 mia. kr. Stigningen i overskuddet er primært fremkommet som følge af en positiv udvikling for tab og nedskrivninger samt reducerede administrationsudgifter, hvorimod indtægterne fra henholdsvis nettorente og gebyrer samt kursregulering er reduceret i forhold til 2003, jf. tabel 7. Solvensprocent på 12,4 pct. overdækning på 38 mia. kr. Realkreditinstitutternes solvensprocent, der beregnes som basiskapitalen i forhold til de risikovægtede aktiver, er i perioden fra 2003 til 2004 steget fra 11,6 pct. til 12,4 pct. Stigningen i solvensprocenten har ligeledes medført, at overdækningen i forhold til de lovgivningsmæssigt krævede 8 pct. er steget og således udgør ca. 38 mia. kr Tabel 7. Udvalgte poster fra realkreditinstitutternes regnskaber samt solvens Mia. kr Nettorente og gebyrindtægter 10,8 12,2 11,6 Kursregulering 0,3 1,3 0,8 Administrationsudgifter m.v. 4,3 4,7 4,5 Tab og nedskrivninger 0,1 0,1-0,5 Skat 2,0 2,2 2,0 Resultat efter skat 4,9 7,0 7,2 Egenkapitalforrentning (pct.) 5,9 7,6 7,2 Solvensprocent 11,7 11,6 12,4 Kilde: Institutternes regnskaber REALKREDITTEN I 2004 SIDE 14

15 Restanceprocent for ejerboliger på meget lavt niveau Restanceprocenten for ejerboliger opgjort 3½ måned efter sidste rettidige betalingsdag for terminsydelsen udgjorde ultimo ,15 pct. Dette svarer til, at terminsydelser på godt 21 mio. kr. ud af en samlet terminsbetaling for ejerboliger på 13,9 mia. kr. ikke var betalt rettidigt. Restanceprocenten har dermed oplevet et fald i forhold til ultimo 2003, hvor denne udgjorde 0,22 pct. og ligger samtidig på et historisk lavt niveau, jf. figur 7. Reduktion i realkreditinstitutternes beholdning af overtagne ejerboliger Realkreditinstitutternes beholdning af overtagne ejerboliger er også faldet i 2004, idet antallet er reduceret fra 187 ultimo 2003 til 95 ultimo Dermed befinder antallet af overtagne ejerboliger sig på det laveste niveau siden udgangen af 2000, jf. figur 7. Figur 7. Restanceprocent og antal overtagne ejerboliger 1,50 1, Overtagn. ejerb. (venstre skala) 1,10 Overtagne ejerboliger, antal Restancepct. (højre skala) 0,90 0,70 0,50 0,30 Restanceprocent for ejerboliglån 0,10 0-0, kvt kvt kvt kvt kvt kvt. Kilde: Realkreditrådet REALKREDITTEN I 2004 SIDE 15

16 FINANSIEL LOVGIVNING De ændringer, der er gennemført i den finansielle lovgivning i 2004, har i sit materielle indhold været relativt beskedne. Ændringerne mht. solvens og regnskabsforhold har dog været af nogen betydning for realkreditinstitutterne, men der er på disse felter opnået acceptable løsninger. Institutterne skal opgøre sit solvensbehov på baggrund af instituttets risikoeksponering og Finanstilsynet gives adgang til at stille individuelle solvenskrav. De finansielle virksomheder får valgfrihed med hensyn til, om regnskabet skal aflægges efter de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) eller efter danske regler. Som følge af at Finanstilsynet nu også varetager opgaver i forhold til konkrete kundeklager mv., blev de strenge regler om tavshedspligt i tilsynet lempet. Målet med ændringerne er, at tilsynet i højere grad kan offentliggøre konkrete afgørelser om bl.a. god skik reglerne, når afgørelsens problemstilling skønnes at være af interesse for offentligheden. Ved offentliggørelse kan instituttets navn men naturligvis ikke klagerens navn fremgå. Ansvaret for reglerne om prisoplysninger for finansielle ydelser blev overflyttet fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender til økonomi- og erhvervsministeren. Realkreditrådet deltager i den finansielle byrdekomité, der i pagt med regeringens overordnede målsætning om lettelse af erhvervslivets byrder skal komme med forslag til byrdelettelser inden for det finansielle område. Ved udløbet af 2005 skal komiteen komme med sin endelige rapport. Realkreditinstitutterne er reguleret af lov om finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. Sidstnævnte lov, som sammen med bekendtgørelser udstedt i medfør af loven indeholder det centrale og detaljerede regelsæt for realkreditinstitutternes virksomhedsudøvelse, er ikke ændret i Lov om finansiel virksomhed er derimod blevet ændret flere gange i 2004, jf. nedenfor. LOV OM FINANSIEL VIRKSOMHED I 2004 har Folketinget vedtaget ændringer i lov om finansiel virksomhed i maj, juni og december. REALKREDITTEN I 2004 SIDE 16

17 Følgende ændringer af loven blev foretaget i maj: Videregivelse af kundeoplysninger. Der er indført mulighed for at videregive fortrolige oplysninger om erhvervskunder til brug for risikostyring, herunder løbende kreditvurdering og kreditadministration for videregivelse mellem penge- og realkreditinstitutter, som er koncernforbundne, og mellem disse virksomheders finansielle holdingvirksomheder samt datterselskaber. Ændringen omfatter også fællesejede penge- og realkreditinstitutter. Realkreditrådet har støttet denne ændring, men havde gerne set en bredere model, som inkluderede flere typer af finansielle virksomheder, herunder forsikringsselskaber. Konglomeratdirektivet. Direktivet om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat kaldet konglomeratdirektivet implementeres i loven. Realkreditfonde. Der er givet realkreditfonde mulighed for at ændre deres formål. har Finanstilsynet fået mulighed for at fastsætte et højere solvenskrav, for hver enkelt finansiel virksomhed. Ændringerne er inspireret af oplægget til tilsynsprocessen i Basel-Komiteens nye kapitaldækningsregler og Europa-Kommissionens udkast hertil. Ved fremlæggelsen af lovforslaget til gennemførelse af disse nye solvensregler lagde Realkreditrådet vægt på, at det i bemærkningerne var anført, at der ikke med indførelsen af de nye regler tilsigtes en generel stramning af solvenskravet for sektoren som helhed. Dernæst at for de selskaber, som før den 1. januar 2005 opgør solvensbehovet på et forsvarligt niveau, vil solvensbehovet maksimalt skulle øges med nettovirkningen efter skat af overgangen til de nye regnskabsregler. Endelig er det væsentligt, at de nye regler kun skal være gældende frem til implementeringen af de nye kapitaldækningsregler i dansk lovgivning. I juni blev der foretaget følgende ændringer i lov om finansiel virksomhed: Spekulationsforbuddet. For at undgå sammenstød med den nye revisorlovgivnings krav om uafhængighed er der i lov om finansiel virksomhed foretaget en præcisering af, at det er bestyrelsens ansvar at fastlægge retningslinier for kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet. Desuden er det bestyrelsens ansvar at fastlægge de nærmere kontrolhandlinger. I december blev lov om finansiel virksomhed ændret på følgende områder: Anvendelse af internationale regnskabsstandarder. De finansielle virksomheder har fået valgfrihed med hensyn til, om deres årsregnskab skal aflægges efter de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) eller de danske regnskabsregler. Realkreditrådet har lagt vægt på, at de finansielle virksomheder fik denne valgfrihed. Samtidig er der givet Finanstilsynet hjemmel til udstedelse af de fornødne supplerende krav til årsrapporter, der er aflagt efter IAS/IFRS. Sådanne supplerende krav er endnu ikke udstedt. Ved opgørelse af kapitalbehovet skal der bl.a. tages højde for instituttets forretningsprofil, risikokoncentration, store engagementer, udlånsvækst og vækstforventninger, men der stilles ikke krav om anvendelse af en specifik metode. Selskaberne skal ikke offentliggøre solvensbehovet, men det må gerne offentliggøres. Finanstilsynet vil ikke offentliggøre et individuelt solvenskrav. Stilles der et højere krav end minimumskravet overfor et børsnoteret selskab, må det dog afgøres efter de almindelige børsretlige regler, hvorvidt selskabet skal offentliggøre kravet. Lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt. Finanstilsynet er underlagt en streng tavshedspligt. Årsagen hertil er bl.a., at Finanstilsynet i kraft af indberetninger fra de finansielle virksomheder og via inspektionsbesøg kommer i besiddelse af en lang række interne og følsomme oplysninger om institutternes virksomhed og om institutternes kunder. Det er afgørende for tillidsforholdet mellem institutterne og Finanstilsynet, at de oplysninger, Finanstilsynet kommer i besiddelse af, forbliver hos Finanstilsynet. Solvens. Det enkelte instituts ledelse (bestyrelse og direktion) skal opgøre instituttets solvensbehov på baggrund af instituttets risikoeksponering, og dernæst Finanstilsynet fik i 2003 en række opgaver til forbrugerkunderne i de finansielle virksomheder. Hele området for god skik blev placeret i tilsynet, der også REALKREDITTEN I 2004 SIDE 17

18 skal behandle klager over institutternes udmøntning af god skik reglerne. I relation hertil fandt Finanstilsynet, at det kunne være behov for at offentliggøre afgørelser i videre omfang end de gældende regler om tavshedspligt muliggjorde. Med lovens vedtagelse blev tavshedspligten lempet, når Finanstilsynet træffer konkrete afgørelser i en række tilfælde. Især offentliggørelse af afgørelser efter god skik reglerne var af interesse for den finansielle sektor. Offentliggørelsen af en afgørelse kan således indeholde navnet på den finansielle virksomhed. Offentliggørelse kan ske, selvom virksomheden har ændret adfærd, hvis tilsynet skønner, at offentliggørelse har interesse for virksomhedernes kunder. Offentliggørelse af virksomhedens navn kan dog først ske 2 uger efter, at virksomheden har fået besked herom. Hvis virksomheden inden for denne 2 ugers frist indbringer afgørelsen for Erhvervsankenævnet, kan dette tillægge klagen opsættende virkning. Offentliggørelse kan derfor først ske, når Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse i sagen. Harmonisering af ophørsreglerne. Reglerne om ophør af finansielle virksomheder blev sammenskrevet. Hidtil havde pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter m.fl. særskilte ophørsregler, om end disse regler på mange områder var ens. Med henblik på at harmonisere og forenkle reglerne blev disse regelsæt skrevet sammen til et kapitel i loven. For realkreditinstitutterne skete der ingen indholdsmæssige ændringer i ophørsreglerne. Overførelse af kompetence vedr. prismærkning. Kompetencen til at udstede regler om prisoplysninger for finansielle virksomheder blev overflyttet fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender til økonomiog erhvervsministeren. Årsagen var den tætte sammenhæng mellem disse regler og god skik reglerne i lov om finansiel virksomhed, hvor Finanstilsynet er den kompetente myndighed. BEKENDTGØRELSER Bekendtgørelser Lov om finansiel virksomhed I medfør af lov om finansiel virksomhed er der udstedt en række bekendtgørelser af relevans for realkreditinstitutterne - disse er nedenfor nævnt i kronologisk rækkefølge med angivelse af bekendtgørelsens emne, nr. og dato : Digital kommunikation (nr. 108 af 22. februar 2005) Kapitaldækning (nr af 22. december 2004) Forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd (nr af 15. december 2004) Revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner (nr af 14. december 2004) Finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-mæglerselskaber m.fl. (nr af 14. december 2004) Store engagementer (nr af 13. december 2004) God skik for finansielle virksomheder (Bekendtgørelse nr af 27. oktober 2004) Hvilke fysiske og juridiske personer der kan udføre tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed (nr. 938 af 16. september 2004) Koncerninterne transaktioner (nr. 904 af 1. september 2004) Indberetning af store engagementer for koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, og hvor der ikke foretages en samlet opgørelse (nr. 793 af 10. juli 2004) Lovvalg mv. ved penge- og realkreditinstitutters samt udstedere af elektroniske penges betalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning eller konkurs (nr. 674 af 24. juni 2004) Realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici (nr af 17. december 2003) Tilladelsesproceduren for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ønsker at udføre tjenesteydelser med værdipapirhandel i Danmark (Bekendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003) Realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti (nr. 826 af 7. oktober 2003) Sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder (nr af 17. december 2001) Ophævelse af bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (nr. 749 af 23. august 2001) REALKREDITTEN I 2004 SIDE 18

19 Filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for De Europæiske Fællesskaber (realkreditvirksomhed) (nr. 683 af 8. oktober 1991) Nedenfor er der givet en nærmere omtale af nye bekendtgørelser udstedt i 2004 og 2005 i medfør af lov om finansiel virksomhed Det Finansielle Virksomhedsråd I december 2004 blev der udstedt en ny bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd. Der er især tale om konsekvensændringer som følge af ændringer i værdipapirhandelsloven, jf. afsnittet om værdipapirmarkedet. Ændringerne trådte i kraft pr. 1. januar Digital kommunikation I februar 2005 udstedte Finanstilsynet en bekendtgørelse om digital kommunikation. Ifølge bekendtgørelsen er udgangspunktet, at indberetninger m.m. til Finanstilsynet kan indsendes enten i papir eller digital. Dog skal en nærmere række meddelelser fortsat indsendes i papir. Bekendtgørelsen er afløst af en ny bekendtgørelse udstedt i februar 2005, hvorefter hovedreglen er, at indberetninger m.m. skal indsendes i digital form. Denne bekendtgørelse er trådt i kraft den 5. marts Kapitaldækning I december 2004 udstedte Finanstilsynet en ny bekendtgørelse om kapitaldækning, som trådte i kraft den 1. januar 2005 og finder første gang anvendelse ved indberetningen for 1. kvartal Bekendtgørelsen er primært ændret som følge af nye regnskabsregler og ændringer i december 2004 i solvensreglerne i lov om finansiel virksomhed, hvormed der skal ske opgørelse og indberetning af instituttets solvensbehov. Derudover er der bl.a. foretaget ændringer begrundet i bagvedliggende EU-regulering og bortfald af overgangsordningen vedrørende indberetningsfrister. Med hensyn til revisionens gennemgang af realkreditlån er der foretaget en ændring af det tidligere gældende krav om, at der i realkreditinstitutter skal foretages en 100 pct. kontrol af nye realkreditlån uden offentlig garanti, der er ydet i henhold til bestyrelsens instruks til direktionen. Der skal fremover alene ske en 100 pct. kontrol af realkreditlån til bestyrelsesmedlemmer og direktører i et realkreditinstitut, og virksomheder, hvor den nævnte personkreds er direktør eller bestyrelsesmedlem. Realkreditrådet ser dette som en ændring i den rigtige retning, men havde gerne set, at der fuldt ud blev tale om en udvælgelse af disse lånesager ud fra et kvalitativt grundlag med udgangspunkt i en vurdering af væsentlighed og risiko. Revision I december 2004 udstedte Finanstilsynet en ny bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar 2005 med virkning for det regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere. Dog gælder nye bestemmelser om oplysning om den eksterne revisions udførelse af eventuelle assistance- eller rådgivningsopgaver og bekræftelse af selvrevisionsforbudets overholdelse i revisionsprotokollater afgivet efter den 1. januar Med den nye bekendtgørelse er der indført en ny model for intern revision, hvormed det er gjort frivilligt for den enkelte virksomhed, om den interne revisionschef skal påtegne regnskabet. Hvis revisionschefen skal påtegne årsrapporten, skal revisionschefen deltage i revisionen af væsentlige og risikofyldte områder. Finansielle rapporter Finanstilsynet udstedte i december 2004 en ny bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar 2005 og finder anvendelse for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere. For nærmere orientering om bekendtgørelsen henvises til kapitlet Kapitaldækning og regnskab. Store engagementer En ny bekendtgørelse om store engagementer, som finder anvendelse for realkreditinstitutter, pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber mv., er udstedt af Finanstilsynet i december Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar I bekendtgørelsen er der primært foretaget tilpasninger begrundet i de nye regnskabsregler og ændringer i kapitaldækningsbekendtgørelsen. I relation til realkreditinstitutternes opgørelse af store engagementer er der foretaget en uddybning af definitionen af betinget bevilling. REALKREDITTEN I 2004 SIDE 19