realkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Finansiel lovgivning Kapitaldækning og regnskab Forbrugerforhold Værdipapirmarkedet

Transkript

1 realkreditten 05

2 realkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Ejerboligmarkedet 8 Realkreditinstitutternes udlån 12 Kundeundersøgelse 15 Obligationer 17 Regnskab og solvens 19 Finansiel lovgivning Lov om finansiel virksomhed 21 Lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. 26 Videregivelsesregler 27 Kapitaldækning og regnskab Kapitaldækning 28 Implementering i dansk lovgivning 29 Regnskabsregler 30 Forbrugerforhold Ny markedsføringslov 31 Målrettet information 32 Forbrugerkreditdirektiv 33 Jordforurening 34 Tinglysningsafgift 35 Værdipapirmarkedet Lov om værdipapirhandel m.v. 36 Prospekter 37 Markedsmisbrug 37 Markeder for finansielle instrumenter 38 Transparens 39 Pari-aftalen 39 Fondsrådet 40 Københavns Fondsbørs 40 Værdipapircentralen 41 Almene boliger og andelsboliger Almene boliger 42 Andelsboliger 43 Uddannelse Uddannelsespolitiske forhold 44 Finansuddannelsen 45 Akademiuddannelsen og HD i finansiel 45 rådgivning samt masteruddannelse Finansøkonom 46 Uddannelseskaravanen Øvrig virksomhed Tinglysning 48 Ejendomsomsætningsloven 49 Boligejer.dk 50 Rammepantebreve 51 Grønbog 51 Skattelove 52 Finansiel Byrdekomite 52 Omlægning af inkonverterbare realkreditlån 53 Ny hvidvasklov

3 formandens udtalelse 3 Stor interesse for realkreditlån Der er stor fokus på realkreditlån og med god grund. Realkreditudlånet har aldrig været større end i Der har antagelig heller ikke været skrevet så meget om ejendomsprisernes udvikling som i Alle medier byder sig til med information og synspunkter om realkreditlån. At det går godt i realkreditinstitutterne, er også en kendsgerning. Den store aktivitet i institutterne, kombineret med gunstige økonomiske vilkår hos låntagerne med deraf følgende få konstaterede tab, giver positive regnskaber. Det er der ikke noget overraskende ved heller ikke, at medierne har stor fokus på de finansielle virksomheders overskud og priser. Indtjening og priser Pressens omtale af det såkaldte bidrag er ofte så misvisende, at meget kunne tyde på, at vi har forsømt den pædagogiske opgave at forklare, hvordan danske realkreditlån fungerer, og hvorfor systemet er unikt med meget lave og transparente priser at man kan se bidraget, eller instituttets rentemarginal, direkte på terminsopkrævningen er faktisk helt enestående. Vi har en opgave foran os med at få en mere nuanceret fremstilling af disse forhold. Bidraget udgør sammen med indtægter fra salg af tjenesteydelser, samt afkastet af formuen, den indtjening, der giver grundlaget for realkreditinstitutternes virksomhed. At der skal afholdes administrationsudgifter giver sig selv. Det er samtidig helt nødvendigt og et lovmæssigt krav, at der opbygges et kapitalgrundlag i institutterne, der gør det muligt at varetage kreditgivningen til boligejere og virksomheder både under gode økonomiske tider som i disse år, men også hvis konjunkturerne vender. Endelig bør realkreditinstitutternes prissætning som ved enhver anden forretningsmæssig aktivitet sikre en tilfredsstillende egenkapitalforrentning. Det er i den forbindelse interessant, at på trods af, at realkreditsektoren i 2005 havde sit bedste år nogensinde, udgjorde egenkapitalens forrentning efter skat kun godt 8 pct. eller ca. halvdelen af forrentningen i pengeinstitutterne. En forudsætning for den lave lånerente er, at realkreditobligationerne betragtes som guldrandede værdipapirer. Med en rating helt i top har dette været tilfældet i mange år. Indtjeningen er med til at sikre denne rating, og samtidig er realkreditlån uden sammenligning markedets billigste lån. Realkreditinstitutternes udlån Som nævnt har interessen for realkreditlån i 2005 været større end nogen sinde før. Der blev ydet realkreditlån for næsten 750 mia. kr., svarende til op imod halvdelen af det danske bruttonationalprodukt. Udlånet har været ligeligt fordelt mellem fastforrentede lån og rentetilpasningslån. Andelen af udlånet ydet som fastforrentede lån steg væsentligt i 2005 i forhold til Den reelle tilvækst i udlånet nettoudlånet udgjorde 160 mia. kr. i 2005, hvilket også er rekord. Det lave renteniveau har sammen med indkomstudviklingen og prisudviklingen på ejendomsmarkedet været væsentlige årsager til låntagernes efterspørgsel efter billig og effektiv realkreditfinansiering. Variabelt forrentede lån med renteloft og afdragsfrie lån er fortsat populære. Lån med renteloft udgør nu ca. 235 mia. kr., svarende til ca. 30 pct. af det samlede udlån med rentetilpasning. Låntagerne har i 2005 primært efterspurgt fastforrentede lån og lån med renteloft og har dermed under det nuværende meget lave renteniveau øjensynligt ønsket at sikre sig mod eventuelle fremtidige rente- og dermed ydelsesstigninger. Ved udgangen af 2005 udgjorde afdragsfrie realkreditlån 32 pct. af den samlede udlånsmasse for ejerboliger og fritidshuse. Også for disse lån har der især været efterspørgsel efter de fastforrentede afdragsfrie lån. Mange husholdninger har valgt at gøre brug af de afdragsfrie låns fleksibilitet, og dermed muligheden for at optimere husholdningens samlede økonomiske og finansielle vilkår.

4 4 Til støtte for låntagernes overvejelser om valg af låntyper kan Realkreditrådets Prisguide benyttes. Prisguiden, som sammenligner priserne på realkreditlån, er netop relanceret med informationer også om de nyere låntyper. I 2002 introducerede pengeinstitutterne prioritetslån, der primært ydes som variabelt forrentede 30-årige lån og derved har en del fællestræk med realkreditinstitutternes rentetilpasningslån. Andelen af disse lån har været stigende og udgjorde ved udgangen af 2005 godt 150 mia. kr. Optagelse af realkreditlån kunne blive smidigere og mindre omkostningstungt for kunderne, hvis realkreditinstitutterne fik mulighed for at benytte ejerpantebreve eller ejerpantebrevslignende dokumenter som sikkerhed for realkreditlån. Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte i 2004 derfor et udvalg, der skulle se på dette spørgsmål. Udvalget kunne desværre ikke finde en model, som kunne gennemføres på grund af et krav om provenueneutralitet for staten som konsekvens af skattestoppet. Udvalgsarbejdet blev derfor indstillet i 2005, desværre uden at der blev afgivet betænkning. Pengeinstitutterne, der må benytte ejerpantebreve som sikkerhed, har derfor fortsat en konkurrencefordel i forhold til realkreditinstitutterne Justitsministeriets Tinglysningsudvalg afgav sin betænkning om digital tinglysning i februar Indførelse af et digitalt tinglysningssystem har stået på Realkreditrådets ønskeliste gennem årtier, og vi er derfor glade for, at dette ønske nu ser ud til at blive opfyldt i løbet af nogle få år idet det er målsætningen, at systemet kan sættes i gang primo Betænkningens forslag til en model er fremsynet og vil skabe forbedrede rammer for ikke blot tinglysningsprocessen, men også for institutternes måde at tilrettelægge forretningsprocesserne på. Dette vil også være til gavn for kunderne. Der er tale om en ambitiøs tidsplan, som kun kan realiseres ved et fortsat tæt og åbent samarbejde mellem Domstolsstyrelsen og brugerne, herunder realkreditinstitutterne. Vi lægger vægt på, at mulighederne i det digitale tinglysningssystem kan udnyttes optimalt ikke mindst af hensyn til kunderne og det er derfor væsentligt, at der ikke lægges afgifts- eller gebyrmæssige hindringer for opnåelsen af dette mål. Kundeundersøgelse I forbindelse med de seneste års høje aktivitet på realkreditområdet har der løbende været spekulationer om, hvorvidt kundernes låntagning er rettet mod et ønske om et generelt højere forbrug. En undersøgelse foretaget for Realkreditrådet om låntagernes anvendelse af konverteringsgevinster samt af udbetalt kontant provenu ved tillægsbelåning i 2005 viser, at anvendelsen meget klart er rettet mod investeringer i boligen, opsparing, anden investering samt reduktion af anden og formentlig dyrere gæld. Således blev næsten 90 procent af den kapital, der blev frigivet ved tillægsbelåning i 2005, ifølge undersøgelsen brugt til disse formål. Det er væsentligt for realkreditinstitutterne at kunne konstatere, at tillægslån ikke optages med øget forbrug som det primære formål, men derimod at provenuet i så høj grad anvendes til at vedligeholde og forbedre de ejerboliger, der er stillet til sikkerhed for lånene. Dette forhold er samtidig til gavn for hele byggesektoren og dermed også dansk økonomi i sin helhed. Låntagerne er øjensynligt meget bevidste om ikke ukritisk at øge deres gældssætning til fordel for et øget forbrug. I den sammenhæng konstaterer undersøgelsen ligeledes meget klart, at låntagerne i udpræget grad er tilfredse med den rådgivning, som de har fået i forbindelse med deres låntagning. Ifølge undersøgelsen skiftede 1/4 af de boligejere, der omlagde lån i 2005, realkreditinstitut. Denne markante grad af mobilitet hos låntagerne, er et klart tegn på konkurrencen mellem realkreditinstitutterne til gavn for kunderne.

5 Ejendomsmarkedet prisboble eller ej Prisstigningerne på ejerboliger er fortsat i Parcelog rækkehuse er således steget mere end 20 pct. igennem året. Det samme gør sig gældende for fritidshuse, mens ejerlejligheder er steget med næsten 30 pct. De senere års prisstigninger på fast ejendom kan stort set forklares af den stærke økonomi med lav arbejdsløshed, det historisk lave renteniveau, samt fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. Der har således ikke været noget grundlag for generelt set at frygte en prisboble, der pludselig kunne føre til betragtelige prisfald. Det er vanskeligt at forestille sig, at de meget store prisstigninger sidst i 2005 kan fortsætte. Der kan være risiko for, at spekulative investeringer har fået en vis indflydelse på boligmarkedet, ligesom det må erkendes imod traditionel økonomisk lærdom at de afdragsfrie lån har haft en betydning for ejendomspriserne. Den seneste stigning i renteniveauet må forventes at medvirke til en afdæmpning af stigningerne i ejendomspriserne. Det siger sig selv, at realkreditinstitutterne meget nøje følger udviklingen. Kapitaldækningsregler Covered bonds Efter et mangeårigt arbejde lykkedes det i EU at opnå enighed om nye regler for fastlæggelse af kapitalkrav til kreditinstitutvirksomhed. Disse nye kapitaldækningsregler er af central betydning for den fremtidige udøvelse af realkreditvirksomhed. Direktivets implementering i dansk lovgivning er planlagt til at ske i flere tempi i løbet af 2006 med henblik på anvendelse fra 2007 og Med de nye kapitalkrav til udlån sikret ved pant i fast ejendom er der opnået en bedre overensstemmelse mellem risikoen på udlånet og det stillede kapitalkrav hertil, hvilket Realkreditrådet finder tilfredsstillende. Det andet element i de nye regler, som har haft Realkreditrådets store bevågenhed, er definitionen af særligt dækkede obligationer covered bonds og kapitalkravet hertil. For Realkreditrådet er det helt afgørende, at der ved udformningen af danske regler for disse obligationer tages hensyn til, at det danske realkreditsystem med de særligt sikre realkreditobligationer er et særdeles velkendt og gennemprøvet system med et meget væsentligt omfang. Vi lægger derfor vægt på, at det sikres, at der ikke sker en underminering af realkreditvirksomheden og realkreditobligationernes gode ry og status. Der kan bl.a. peges på den tætte sammenhæng, som der i dag er mellem realkreditlån og realkreditobligationer, og dermed den høje grad af gennemsigtighed, som er knyttet til realkreditlån fra en forbrugersynsvinkel. Dansk realkredit kan i øvrigt ikke acceptere en situation, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt danske realkreditobligationer kan leve op til at være covered bonds. Denne usikkerhed skal fjernes, hvilket kræver, at der foretages en tilpasning af realkreditloven, således at realkreditobligationer kan kvalificere til covered bonds. I overvejelser om at alle kreditinstitutter ud fra en level playing field betragtning skal kunne udstede covered bonds er det set fra Realkreditrådets side helt afgørende, at der bliver tale om et regelsæt, som giver realkreditinstitutterne samme vilkår for at udstede covered bonds som pengeinstitutterne. Integration på de europæiske realkreditmarkeder EU-kommissionen har i en årrække været optaget af at bidrage til en yderligere integration af de europæiske realkreditmarkeder. Der har været sat fokus på områderne forbrugerbeskyttelse, retlige forhold, sikkerhedsstillelse og finansiering. Indenfor disse områder har Kommissionen i 2005 lagt op til en debat baseret på en såkaldt Grønbog. Realkreditrådet støtter generelt øget grænseoverskridende aktivitet på realkreditmarkedet.. Der er dog stadig markante forskelle på realkreditmarkederne i EU. Det vil bestemt ikke være en fordel for et produktinnovativt

6 dansk realkreditmarked at blive begrænset af produktharmonisering fra EU-hold. Arbejdet fortsætter i 2006, hvor der bl.a. vil være fokus på mulighederne for en effektivisering af kapitalfremskaffelsen i forbindelse med ydelse af realkreditlån et arbejde hvori også dansk realkredit deltager. Først om et år forventes Kommissionen at fremlægge konkrete initiativer med det ønskede sigte. Vi er tilfredse med, at Kommissionen har tilkendegivet, at der ikke blot vil blive tale om integration for integrationens skyld. Eventuelle tiltag skal ske på baggrund af en vurdering af behov og konsekvenser for forbrugere og kreditinstitutter. Det er et meget vigtigt arbejde, og vi ser i Realkreditrådet frem til at følge overvejelserne. 22. marts 2006 Sven A. Blomberg Formand Adm. direktør, BRFkredit

7 Priserne på alle typer af ejerboliger steg igennem 2005, og en væsentlig del af forklaringen er det gunstige økonomiske miljø i Danmark. Geografisk er det i de største byer, at priserne er steget mest. Realkreditudlånet var med 750 mia. kr. rekordhøjt i Også nettoudlånet var meget højt og udgjorde 160 mia. kr. Variabelt forrentede lån med renteloft og afdragsfrie lån fortsat populære. Realkreditrådet har igen i 2005 fået analyseinstituttet Vilstrup Univero til at udarbejde en interviewunder søgelse af anvendelsen af konverteringsgevinster samt af kontant provenu ved omlægning af realkreditlån. Som noget nyt vedrører undersøgelsen i 2005 også anvendelsen af kontant provenu ved optagelse af rene tillægslån. En foreløbig gennemgang af undersøgelsens resultater viser, at konverteringsgevinster primært benyttes til opsparing og investering samt reduktion af anden gæld. Frigjort kontant provenu ved optagelse af tillægslån benyttes altovervejende til investeringer i boligen. Der er stor tilfredshed med rådgivningen i forbindelse med lånekonverteringer, og en høj kundemobilitet er et klart tegn på konkurrencen mellem realkreditinstitutterne.(undersøgelsen vil i sin helhed blive offentliggjort på Realkreditrådets hjemmeside primo maj 2006). Realkreditobligationernes andel af den samlede obligationsmasse på Københavns Fondsbørs steg gennem Omsætningen af realkreditobligationer var endvidere markant højere end i Det er fortsat de finansielle institutioner, der holder hovedparten af realkredit obligationerne, men den udenlandske ejerandel er for visse meget likvide serier oppe på ca. 25 pct. Realkreditinstitutternes regnskaber udviste i 2005 et overskud efter skat på 9 mia. kr. Solvensprocenten var 12,7 pct., hvilket er en stigning i forhold til tidligere år og betydeligt over de lovgivningsmæsmarkedsudvikling 7 sigt krævede 8 pct. Såvel realkreditinstitutternes beholdning af overtagne ejerboliger som restanceprocent er reduceret i 2005.

8 figur 1. År til år ændring i gennemsnitlig kvadratmeterpriser for ejerboliger Stigning i pct. 30 Ejerlejligheder Kilde: Realkreditrådet Parcel- og rækkehuse Fritidshuse kvt. år Anm: Realkreditrådets statistik baserer sig på handler, hvor der er indgået realkreditbelåning i forbindelse med finansieringen. Det er tilfældet for ca. 70 pct. af alle handlede ejerlejligheder og parcel- og rækkehuse og for fritidshuse ca. 45 pct., når der sammenholdes med tilsvarende data fra Danmarks Statistik. Ejerboligmarkedet Yderligere prisstigninger på ejerboliger i 2005 Prisstigningerne på ejerboliger fortsatte gennem Parcel- og rækkehuse er gennemsnitligt steget 21,6 pct. siden udgangen af 2004, ejerlejligheder med 29,0 pct. og fritidshuse med 22,7 pct. Stigningerne er de højeste i en lang årrække. Årsager til de stigende boligpriser De seneste års fortsat stigende boligpriser skal ses på baggrund af en række forskellige faktorer, herunder: n Både den korte og lange obligationsrente har været lav, jf. Realkreditrådets byggerente i afsnittet om realkreditinstitutternes udlån n Den generelle økonomiske fremgang med fald i arbejdsløsheden n Positiv udvikling i den disponible realløn n Nye realkreditprodukter med mulighed for at reducere de aktuelle udgifter til boligydelser n Indførelse af skattestop, herunder for stigninger i ejendomsværdibeskatningen n Efterspørgsel efter ejerlejligheder som følge af forældrekøb n Hovedstadsområdet er ligesom andre internationale storbyer præget af stor aktivitet

9 Prisudviklingen har ført til opdeling af ejerboligmarkedet Priserne på ejerboliger i og omkring København har i de senere år været markant højere, og er steget væsentlig mere, end i resten af landet, jf. tabel 1 og 2. Tendensen er mest udpræget for parcel- og rækkehuse. For ejerlejligheder er det primært i Århus og København, at priserne er steget, mens billedet for fritidshuse ikke er helt så entydigt. Parcel- og rækkehuse Prisstigningerne har de senere år været størst på Fyn, i Østjylland og på Sjælland. De faktiske priser er dog meget forskellige, og en kvadratmeter i København koster mellem 2 og 4 gange så meget som i resten af landet. Billigst er Bornholm, samt Viborg og Sønderjyllands amter. tabel 1. Gennemsnitlig kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse (4. kvartal), amter Kilde: Realkreditrådet Kr. pr. kvadratmeter Pct. Hovedstadsområdet 1) ,9 32,2 Frederiksborg Amt ,5 27,8 Roskilde Amt ,8 23,2 Vestsjællands Amt ,0 16,5 Storstrøms Amt ,8 18,0 Reg. Bornholm ,5 1,3 Fyns Amt ,3 17,0 Sønderjyllands Amt ,2 13,2 Ribe Amt ,4 10,0 Vejle Amt ,9 19,2 Ringkøbing Amt ,3 13,3 Århus Amt ,2 23,7 Viborg Amt ,8 8,4 Nordjyllands Amt ,5 14,7 Hele landet ,0 21,6 1) Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt.

10 tabel 2. Gennemsnitlig kvadratmeterpris for ejerlejligheder (4. kvartal), kommuner og amt Kilde: Realkreditrådet Kr. pr. kvadratmeter Pct. København ,4 36,0 Frederiksberg ,6 38,4 Københavns Amt ,0 32,3 Odense ,9 26,0 Esbjerg ,0 18,7 Kolding ,4 19,7 Randers ,7 11,1 Århus ,4 29,1 Ålborg ,4 11,3 Hele landet ,2 29,0 tabel 3. Gennemsnitlig kvadratmeterpris for fritidshuse (4. kvartal), amter Kilde: Realkreditrådet Kr. pr. kvadratmeter Pct. Frederiksborg Amt ,0 27,2 Roskilde Amt ,1 30,6 Vestsjællands Amt ,9 30,4 Storstrøms Amt ,0 21,5 Reg. Bornholm ,9 14,8 Fyns Amt ,9 19,0 Sønderjyllands Amt ,1 15,2 Ribe Amt ,5 19,1 Vejle Amt ,8 20,4 Ringkøbing Amt ,5 13,8 Århus Amt ,3 10,4 Viborg Amt ,7 7,6 Nordjyllands Amt ,3 28,4 Hele landet ,1 22,7 Ejerlejligheder I en lang periode har kvadratmeterprisen for ejerlejligheder i hovedstadsområdet ligget markant over gennemsnittet for de største provinsbyer. Men senest er Århus steget meget og er næsten oppe på samme niveau. Resten af de store kommuner er meget billigere, og det er muligt at købe en lejlighed i Odense eller Ålborg til under halvdelen af prisen i København og Århus. Endnu billigere er Randers, hvor købere næsten kan få fire gange så meget plads, for den samme pris. Fritidshuse Prisstigninger på fritidshuse har været meget uens fordelt geografisk, og det er ikke muligt at udlede nogle entydige forklaringer på udviklingen.

11 figur 2. Udbudstider og -priser for ejerboliger Kilde: Realkreditrådet i samarbejde med TNI-web ( Udbudspriser, kr. Udbudstider, dage Ejerlejlighed 180, Villa/rækkehus Udbudstider Udbudspriser 160,00 120, , , , kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. Anm: De ubrudte linjer viser udbudsprisen (venstre søjle), og de stiplede linjer viser udbudstiden (højre søjle). Farverne er ens for ejendomskategorierne. figur 3. Omsætning af ejerboliger Kilde: Realkreditrådet Antal Parcel- og rækkehuse Ejerlejligheder Fritidshuse år faldende udbudstider og Stigende udbudspriser for ejerboliger Den gennemsnitlige udbudstid for parcel- og rækkehuse faldt fra 2004 til 2005 fra 165 til 135 dage. Den gennemsnitlige udbudspris for parcel- og rækkehuse udgjorde ultimo 2005 knap 1,8 mio. kr., hvilket sammenlignet med primo 2004 er en stigning på 20 pct. De tilsvarende data for ejerlejligheder viser, at udbudstiderne er faldet fra 113 dage ultimo 2004 til 100 dage ultimo Udbudspriserne for ejerlejlighederne er steget med 34 pct. til 2,0 mio. kr. ultimo omsætning af ejerboliger Stabil Omsætningen af ejerboliger, hvor der indgår realkreditbelåning, ligger normalt omkring og I 2005 har den høje aktivitet betydet, at antallet er steget til omkring , hvor der er solgt lige under parcel- og rækkehuse, knap ejerlejligheder og fritidshuse.

12 12 Realkreditinstitutternes udlån Rekordhøjt udlån i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet et rekordstort udlån, 750 mia. kr. Udlånet i 2005 er endda det højeste nogensinde og næsten 50 pct. højere end den tidligere rekord fra Den reelle tilvækst i udlånet nettoudlånet var 160 mia. kr. i 2005, hvilket også er rekord. Det lave renteniveau har sammen med indkomstudviklingen og prisudviklingen på ejendomsmarkedet været væsentlige årsager til låntagernes efterspørgsel efter finansiering hos realkreditinstitutterne i Rentetilpasningslån og variabelt forrentede lån med renteloft er stadig populære og udgjorde i 2005 næsten 50 pct. af bruttoudlånet. Da der samtidig var flest indfrielser i fastforrentede lån udgjorde rentetilpasningslån 49 pct. af den samlede udlånsmasse ultimo 2005 mod 44 pct. ultimo Det samlede realkreditudlån (obligationsrestgælden) stiger fortsat Obligationsrestgælden udgjorde ultimo mia. kr., hvilket sammenlignet med 2004 er en stigning på næsten 12 pct. Sammenlignet med BNP udgør realkreditinstitutternes samlede udlån mere end 100 pct. realkreditudlånet er derfor en meget væsentlig faktor i den danske økonomi. Obligationsrestgælden er steget for alle ejendomskategorier, undtagen for industri og håndværk. Den største procentuelle stigning har været for private udlejningsejendomme, som sammenlignet med 2004 er steget med 20 pct. Den største beløbsmæssige stigning har været for ejerboliger og fritidshuse som ultimo 2005 udgjorde 123 mia. kr. mere end Af den samlede obligationsrestgæld var 60 pct. udlån til ejerboliger, 18 pct. til støttet byggeri og udlejningsejendomme, mens blot 22 pct. var udlån til erhvervsejendomme. Variabelt forrentede lån med renteloft stor succes Realkreditmarkedet har de seneste år oplevet en meget omfattende produktudvikling. De nye låneprodukter har været en succes hos låntagerne. Variabelt forrentede lån med renteloft, der blev (gen) introduceret i slutningen af 2004, udgør primo 2006 således allerede 235 mia. kr., dvs. 13 pct. af det samlede udlån. Disse lån er dermed en medvirkende årsag til den høje andel af lån med tilpasning af låntagernes rente til den faktiske rente i markedet. Lån med renteloft sikrer låntagerne at der er grænser for stigninger i ydelsen i forbindelse med rentestigninger. 60 pct. af udlånet er således sikret i den forstand, at renten enten er helt fast, eller der er grænser for hvor meget den kan stige. Afdragsfrie lån til ejerboliger, fortsat høj vækst Låntagerne er fortsat meget interesseret i afdragsfrie lån, der blev introduceret i 2003 (afdragsfrihed tilbydes i forbindelse med alle typer af realkreditlån). Det ses bl.a. ved den forsat stigende andel, som disse lån har af den samlede udestående lånemasse til ejerboliger og fritidshuse, jf. tabel 6. Andelen af de afdragsfrie lån til ejerboliger og fritidshuse udgjorde ultimo pct. af den udestående lånemasse til samme kategori, mens andelen blot var 5 pct. i 2003 og 20 pct. i Størstedelen af de afdragsfrie lån bliver optaget som enten rentetilpasningslån eller variabelt forrentede lån med renteloft.

13 tabel 4. Realkreditinstitutternes udlån Kilde: Realkreditrådet 13 Mia. kr Bruttoudlån 511,8 437,4 748,3 Heraf ydet som rentetilpasningslån 212,1 263,9 370,2 Overførsler og indfrielser 373,4 311,6 542,7 Nettonyudlån 138,5 125,8 205,6 Ordinære afdrag 43,2 42,8 43,6 Nettoudlån 95,2 83,0 161,9 Heraf ydet som rentetilpasningslån 131,2 155,4 186,9 Obligationsrestgæld 1424,3 1511,8 1687,4 tabel 5. Udlån fordelt på ejendomskategorier Kilde: Realkreditrådet Mia. kr Bruttoudlån Obligationsrestgæld Bruttoudlån Obligationsrestgæld Bruttoudlån Obligationsrestgæld Bolig 390,5 1099,5 345,9 1167,1 578, ,8 Støttet byggeri til beboelse 12,7 164,7 12,5 167,2 16,1 166,5 Private udlejningsejendomme 35,9 102,2 34,0 118,5 67,2 141,8 Ejerboliger og fritidshuse 341,9 832,7 299,4 881,4 494, ,6 Erhvervsejendomme 114,5 302,0 87,1 321,2 157,2 349,4 Landbrug 58,5 162,7 47,1 173,3 81,8 186,7 Industri og håndværk 16,0 43,0 8,0 42,9 13,2 41,1 Kontor og forretninger 40,0 96,2 32,0 105,0 62,1 121,6 Andre ejendomme 6,8 22,8 4,5 23,4 12,9 25,1 Total 511,8 1424,3 437,4 1511,8 748, ,4 tabel 6. Udestående lånemasse med afdragsfrihed ejerboliger og fritidshuse Kilde: Realkreditrådet Mia.kr, ultimo Udestående lånemasse i alt 827,1 884, ,5 Heraf afdragsfrie lån 44,4 171,2 320,3 Fordelt på: Fastforrentede lån 2,5 27,6 110,2 Rentetilpasningslån og variabelt forrentede lån med renteloft 41,9 143,6 210,2 Heraf rentebindingsperiode op til og med 1 år 24,3 91,2 141,6 Heraf rentebindingsperiode over 1 op til og med 5 år 16,9 51,4 52,2 Heraf rentebindingsperiode over 5 op til og med 10 år 0,7 1,0 16,3

14 figur 4. Byggerenten renten på korte og lange realkreditobligationer Pct Kilde: Realkreditrådet Lange renter (30 år) Korte renter (1-2 år) Korte renter (1-2 år) Euro år Yderligere information om byggerenten kan findes her. Renten fortsat på rekordlavt niveau, men steget en smule sidst på året Renteudviklingen i 2005 har været præget af den fortsatte afmatning i verdensøkonomien. Både den lange og korte rente er således stort set blevet fastholdt på et rekordlavt niveau, som ikke har været så lavt siden 2. verdenskrig. Dog er renten steget en smule sidst på året, da renteudviklingen i Danmark følger renteudviklingen i resten af euroområdet meget tæt og her er aktiviteten stigende.

15 15 Kundeundersøgelse Låneomlægninger i 2005 De lån, der blev omlagt i 2005, havde en gennemsnitlig størrelse på kr., hvilket er ca kr. eller 8 pct. mere end i Derimod udgjorde den gennemsnitlige månedlige besparelse på ydelsen ca kr., hvilket er gennemsnitligt ca. 300 kr. mindre end i De senere års store låneomlægninger afspejler fleksibiliteten i det danske realkreditsystem ikke mindst som følge af nye låneformer. Det danske realkreditsystem giver boligejerne gode muligheder for at planlægge opsparing, forbrug og investeringer, som de selv ønsker det. Konverteringsgevinster til opsparing og investering Som de to foregående år benyttede boligejerne i 2005 i høj grad konverteringsgevinsterne til opsparing og investering samt reduktion af anden formodentlig dyrere gæld fra andre finansieringskilder, jf. figur 5. Sammen med investering i boligen blev 56 pct. af konverteringsgevinsterne benyttet til disse formål. 35 pct. af den reducerede månedlige ydelse blev anvendt på forbrug, som det også var tilfældet i figur 5. Anvendelse af frigivet kapital i form af lavere ydelse Kilde: Vilstrup Univer. Forbrug Opsparing, investering og reduktion af gæld Investering i boligen Kompensation for lavere indkomst %

16 figur 6. Anvendelse af frigivet kapital i form af kontant provenu Kilde: Vilstrup Univero. 16 Forbrug Opsparing, investering og reduktion af gæld Investering i boligen Kompensation for lavere indkomst % Anm.: Tallene dækker kun over de boligejere, der samtidig med optagelsen af et tillægslån har omlagt eksisterende lån. Kontant provenu bruges primært til investering i boligen Det kontante provenu (tillægslån), som blev frigjort i forbindelse med omlægning af eksisterende lån, udgjorde i 2005 gennemsnitligt kr. mod kr. i Boligejere, der optog tillægslån uden at omlægge eksisterede lån, fik i gennemsnit et provenu på kr. i Samlet set fik de boligejere, der optog et tillægslån i 2005, således frigjort et gennemsnitligt provenu på kr. Langt hovedparten af de tillægslån, der blev optaget i 2005, blev anvendt på investeringer i boligen eller på anden opsparing og investering. 62 pct. af det kontante provenu, der blev frigivet i forbindelse med omlægninger af eksisterende lån, blev således anvendt direkte på investeringer i boligen, jf. figur 6. Betragtes de tillægslån, der blev optaget uden omlægning af eksisterende lån, blev hele 66 pct. af provenuet investeret i boligen. Af undersøgelsen kan det klart konstateres, at tillægslån ikke optages med øget forbrug som det primære formål. Derimod er det interessant for realkreditinstitutterne, at det rejste provenu ved tillægsbelåning i så høj grad anvendes til at vedligeholde og forbedre de ejerboliger, der er sat som sikkerhed for lånene. Stor tilfredshed med rådgivningen Undersøgelsen viser meget entydigt, at kundernes tilfredshed med rådgivningen i forbindelse med lånekonverteringer også i 2005 har været meget stor. 9 ud af 10 boligejere var således meget tilfredse eller tilfredse med den rådgivning, de modtog. Stor mobilitet hos realkreditkunder De seneste års høje aktivitet på realkreditområdet medfører markante forskydninger af kundebasen realkreditinstitutterne imellem. 1/4 af de boligejere, der omlagde lån i 2005, skiftede således realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen. En så markant kundemobilitet er et klart tegn på konkurrencen mellem realkreditinstitutterne til gavn for kunderne.

17 tabel 7. Placering af cirkulerende obligationsmasse Kilde: Danmarks Statistik 17 Ultimo år Realkredit- Obligationer Statspapirer Andre obligationer I alt Fordeling i pct Finansielle institutioner Forsikring og pension Offentlig sektor Andre erhverv Husholdningssektor Udland Uoplyst Mia. kr Anm.: Tabellen omfatter obligationer noteret på Københavns Fondsbørs og registreret i Værdipapircentralen. Der er ikke i den cirkulerende mængde taget højde for de obligationer, der udløber i januar i forbindelse med refinansiering af rentetilpasningslån i december måned samt for de obligationer, der indfries i januar i forbindelse med konverteringer i 4. kvartal. Tages der højde herfor, vil den cirkulerende mængde realkreditobligationer være ca. 560 mia. kr. lavere i Obligationer Funding af realkreditinstitutternes udlån Fundingen af realkreditudlånet sker via udstedelse af realkreditobligationer, hvis karakteristika svarer til vilkårene på realkreditlånene. Der er som konsekvens heraf overensstemmelse mellem den rente låntager betaler og den rente investor modtager for sin investering. Realkreditobligationer anvendes til funding af alle typer udlån, dvs. både udlån til ejerboliger og til industri, landbrug og støttet byggeri. Realkreditobligationer, der handles via Københavns Fondsbørs, udstedes i store serier, der stort set har ens karakteristika uanset udsteder. Dermed prissættes obligationerne også meget ens. Dog baseres variabelt forrentede lån med renteloft på forskellige konstruktioner, og de bagvedliggende obligationer er derfor forskellige. Cirkulerende realkreditobligationer steg med 15 pct. gennem 2005 Realkreditobligationerne udgjorde ultimo mia. kr., hvilket var en stigning på 15 pct. sammenholdt med 4. kvartal 2004, jf. tabel 7. Samlet set udgjorde realkreditobligationerne dermed 75 pct. af den samlede cirkulerende obligationsmængde på Københavns Fondsbørs 4 procentpoint flere end ultimo Statsobligationerne udgjorde ved udgangen af mia. kr. svarende til 20 pct. af de cirkulerende obligationer. Med et fald på 81 mia. kr. sammenholdt med ultimo 2004 blev statspapirernes andel af obligationsmassen dermed reduceret med 4 procentpoint. Andre obligationer udgjorde ultimo 2005 uændret 5 pct. af den cirkulerende obligationsmasse. Relative ændringer mellem de forskellige papirtyper kunne således udelukkende henføres til en forskydning fra statspapirer over mod realkreditobligationer.

18 18 Store serier udgør en væsentlig andel af de cirkulerende obligationer Obligationsserier med en udstedelse på mindst 7,5 mia. kr. eller ca. 1 mia. euro udgjorde ultimo 2005 omtrent 2/3 af de cirkulerende realkreditobligationer. Realkreditobligationerne er således i vid udstrækning koncentreret i ca. 55 meget likvide serier. To af disse serier står endda for næsten 15 pct. af den samlede mængde realkreditobligationer noteret på Københavns Fondsbørs. Obligationsomsætningen på Københavns Fondsbørs fortsat stigende Nominelt betragtet udgjorde obligationsomsætningen mia.kr. på Københavns Fondsbørs i Dermed forøgedes omsætningen med 22 pct. sammenholdt med Omsætningen af realkreditobligationer beløb sig nominelt til mia. kr. i 2005, hvilket var 41 pct. højere end det foregående år. Største aftagere af obligationer finansielle institutioner og forsikrings- og pensionsselskaber Finansielle institutioner samt forsikrings- og pensionsselskaber var de investorgrupper, der ultimo 2005 lå inde med størstedelen af de cirkulerende obligationer. De to gruppers beholdninger udgjorde således 69 pct. af den samlede cirkulerende obligationsmasse, hvilket var 6 procentpoint mere end i 2004, jf. tabel 7. På realkreditområdet er de to investorgruppers dominans endnu mere udtalt. Således steg finansielle institutioner samt forsikrings- og pensionsselskabernes andel af de cirkulerende realkreditobligationer gennem 2005 med 4 procentpoint til 77 pct. ultimo De finansielle institutioner lå ved udgangen af 2005 inde med 56 pct. af de cirkulerende realkreditobligationer, og var dermed den klart største aftager. Gennem 2005 blev de finansielle institutioners ejerandel således øget med 3 procentpoint. Udlandets ejerandel Udenlandske investorers andel af danske obligationer udgjorde ultimo pct., som det også var tilfældet i Sammensætningen af udlandets beholdning af danske obligationer var ligeledes stort set uændret gennem Hovedparten af de udenlandske investeringer i obligationer var som i 2004 placeret i statspapirer, hvor de udenlandske investorer ultimo 2005 lå inde med 33 pct. af de cirkulerende obligationer. Udlandets beholdning af realkreditobligationer udgjorde ved udgangen af pct. af de cirkulerende realkreditobligationer. Udlandets ejerandel af realkreditobligationer er primært koncentreret i visse af de meget likvide konverterbare obligationer, hvor udenlandske investorer ligger inde med pct. af den cirkulerende mængde. I de store korte obligationsserier ( bullet bonds ), der ligger bag rentetilpasningslånene, er den udenlandske ejerandel derimod under 10 pct.

19 tabel 8. Udvalgte poster fra realkreditinstitutternes regnskaber samt solvens Kilde: Institutternes regnskaber 19 Mia. kr Nettorente og gebyrindtægter 12,2 11,6 13,2 Kursregulering 1,3 0,8 1,5 Administrationsudgifter m.v. 4,7 4,5 4,6 Tab og nedskrivninger -0,1 0,5 0,4 Skat 2,2 2,2 2,7 Resultat efter skat 7,0 7,0 9,0 Egenkapitalforrentning (pct.) 8,0 7,3 8,4 Solvensprocent 11,6 12,4 12,7 Anm: Nye regnskabsregler er trådt i kraft den 1. januar 2005, hvilket har medført en række ændringer i indregning og måling af regnskabsposter i forhold til den hidtil anvendte regnskabspraksis. Sektortallene for 2003 og 2004 har det, begrundet i forskellig praksis i de enkelte realkreditinstitutter for tilretning af sammenligningstal, ikke været muligt at tilrettet til ny regnskabspraksis. Opgørelsen for 2005 er dermed ikke fuldt sammenlignelig med de tidligere år. figur 7. Restanceprocent og beholdning af overtagne ejerboliger Kilde: Realkreditrådet Overtagne ejerboliger, antal Restanceprocent for ejerboliglån ,4 2, Overtagne ejerboliger (venstre skala) 2,0 1, Restanceprocent (højre skala) 1,6 1,4 1, ,0 0, ,6 0,4 0,2 0 0, kvt kvt kvt kvt kvt kvt. Regnskab og solvens Overskud for realkreditinstitutterne på 9,0 mia. kr. I 2005 udgjorde realkreditinstitutternes samlede overskud efter skat 9.0 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til de foregående år. Stigningen er forekommet som følge af øgede rente og gebyrindtægter samt en positiv udvikling for kursregulering. Der har endvidere været tilbageførsler af institutternes hensatte kapital til tab og nedskrivninger, jf. tabel 8. Solvensprocent på 12,7 pct. overdækning på 46 mia. kr. Realkreditinstitutternes solvensprocent, der beregnes som basiskapital i forhold til de risikovægtede aktiver, er steget

20 fra 12,4 pct. ultimo 2004 til 12,7 pct. ultimo 2005, jf. tabel 8. Dette betyder, at realkreditinstitutternes overdækning i forhold til den lovgivningsmæssigt påkrævede solvensprocent på 8 pct. udgør 46 mia. kr. restanceprocent og overtagne ejendomme for ejerboliger Realkreditrådet opgør kvartalsvis såvel realkreditinstitutternes beholdning af overtagne ejendomme som restanceprocenten for ejerboliger. Restanceprocenten opgøres 31/2 måned efter sidste rettidige betalingsdag for terminsydelsen. Såvel restanceprocenten som realkreditinstitutternes beholdning af overtagne ejerboliger har i løbet af 2005 udvist et fald, så disse ved udgangen af 2005 lå på et meget lavt niveau, jf. figur 7.

21 finansiel lovgivning 21 Lov om finansiel virksomhed er blevet ændret i foråret 2005 og igen i februar Ændringerne har i deres materielle indhold været relativt beskedne. Med ændringen i februar 2006 er der givet adgang til indregning af årets løbende overskud i kernekapitalen og en administrativ byrdelettelse ved ophævelse af kravet om de såkaldte årlige samtykkeoversigter. Kunden kan fortsat på anmodning få oplyst, hvilke typer af oplysninger, der er givet samtykke til videregivelse af. Ændringen vedrørende samtykkeoversigter er i øvrigt resultatet af et udvalgsarbejde i Finanstilsynets regi om revision af reglerne om videregivelse af kundeoplysninger. Udvalgsarbejdet var imidlertid lagt op til at skulle have været en langt mere gennemgribende revision af videregivelsesreglerne. Realkreditrådet havde gerne set flere resultater af arbejdet. Kapitaldækningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om store engagementer er blevet ændret, hvormed der bl.a. er blevet fulgt op på de foretagne ændringer i lov om finansiel virksomhed. På regnskabsområdet er der udstedt en ny bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, og bekendtgørelsen om finansielle rapporter fra 2004 er blevet opdateret med baggrund i såvel erfaring med anvendelsen heraf som tilpasning til nye internationale regnskabsregler. Fra 1. januar 2005 har realkreditinstitutterne skulle opgøre deres solvensbehov på baggrund af instituttets risikoeksponering. I tilknytning hertil har Finanstilsynet udstedt vejledende retningslinier for opgørelsen af solvensbehovet. En vejledning er også udstedt af Finanstilsynet indeholdende Tilsynets fortolkninger og praksis omkring 71 i lov om finansiel virksomhed. Vejledningen omhandler bl.a. forretningsgange, interne kontrolprocedurer, bestyrelsens opgaver, retningslinier for direktionen og kreditpolitik. I de særlige regler for realkreditinstitutternes værdiansættelse og låneudmåling er foretaget ændring af bl.a. reglerne for værdiansættelse af private andelsboliger, og der er givet mulighed for, at Tilsynet kan dispensere fra kravet om besigtigelse af ejendomme ved værdiansættelsen heraf. Lov om finansiel virksomhed I foråret 2005 har Folketinget vedtaget en række mindre ændringer af lov om finansiel virksomhed som følge af moderniseringen af lovgivningen vedrørende Danmarks Skibskredit, indførelse af regulering af hedgeforeninger og konsekvensændringer som følge af ændrede regler for inddrivelse af gæld til det offentlige mv. I efteråret 2005 fremsatte økonomi- og erhvervsministeren forslag om ændring af bl.a. lov om finansiel virksomhed, hvorefter finansielle virksomheder på visse betingelser vil få mulighed for at indregne årets løbende overskud i kernekapitalen, hvilket finansielle virksomheder i det øvrige EU har mulighed for. Som en administrativ byrdelettelse blev der desuden foreslået en ophævelse af kravet om, at de finansielle virksomheder årligt skal oplyse kunderne om, hvilke typer af oplysningerne, kunden har givet samtykke til videregivelse af de såkaldte årlige samtykkeoversigter. Oplysningerne skal herefter kun gives, hvis kunden anmoder om det. Lovforslaget blev vedtaget i februar 2006 med enkelte, mindre justeringer. I samme lovforslag indgår ændringer af værdipapirhandelsloven, hvilket er omtalt i det særlige afsnit herom.

22 22 Bekendtgørelser I medfør af lov om finansiel virksomhed er der udstedt en række bekendtgørelser af relevans for realkreditinstitutterne disse er nedenfor nævnt i kronologisk rækkefølge med angivelse af bekendtgørelsens emne og nr.: n Kapitaldækning (nr af 1. marts 2006). n Store arrangementer (nr. 126 af 27. februar 2006). n Revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner (nr af 13. december 2005). n Finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (nr af 21. november 2005). n Kerneopgaver i investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger og investeringsforvaltningsselskaber (nr af 31. oktober 2005). n Anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder). (Nr. 937 af 7. oktober 2005). n Filialer af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område (nr. 842 af 6. september 2005). n Henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet samt om klageadgang (Delegationsbekendtgørelsen) (nr. 615 af 22. juni 2005). n Systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler (nr. 254 af 10. april 2005). n Anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse mv. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen) (nr. 200 af 21. marts 2005). n Digital kommunikation (nr. 108 af 22. februar 2005). n Forretningsordnen for Det Finansielle Virksomhedsråd (nr af 15. december 2004). n God skik for finansielle virksomheder (nr af 27. oktober 2004). n Hvilke fysiske og juridiske personer kan udføre tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed (nr. 938 af 16. september 2004). n Koncerninterne transaktioner (nr. 904 af 1. september 2004). n Indberetning af store engagementer for koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, og hvor der ikke foretages en samlet opførelse (nr. 793 af 10. juli 2004). n Lovvalg mv. ved penge- og realkreditinstitutters samt udstedelse af elektroniske penges betalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning eller konkurs (nr. 674 af 24. juni 2004). n Realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici (nr af 17. december 2003). Bekendtgørelsen er udsted med hjemmel både i lov om finansiel virksomhed og i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. n Tilladelsesproceduren for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ønsker at udføre tjenesteydelser med værdipapirhandel i Danmark (nr. 979 af 4. december 2003). n Sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder (nr af 17. december 2001).

23 23 n Ophævelse af bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (nr. 749 af 23. august 2001). n Filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for Det Europæiske Fællesskab (Realkreditvirksomhed) (nr. 683 af 8. oktober 1991). Nedenfor er der angivet en nærmere omtale af nye bekendtgørelser af særlig interesse for realkreditinstitutterne, som er udstedt i 2005 og 2006 i medfør af lov om finansiel virksomhed. Bekendtgørelse om kapitaldækning En ny bekendtgørelsen om kapitaldækning blev udstedt i december Denne bekendtgørelse er primo marts 2006 blevet afløst af en ny bekendtgørelse om kapitaldækning, som er trådt i kraft den 15. marts Med den førstnævnte ændring af bekendtgørelsen blev der foretaget en tilpasning af bekendtgørelsens bestemmelser om kapitaldækning af garantier med delvis dækning, hvor garantien først dækker tab efter et på forhånd fastsat beløb er overskredet. Målsætningen hermed var at opnå en bedre overensstemmelse med kapitalreduktionen knyttet til disse garantier og den opnåede risikoreduktion. Dernæst blev der foretaget en række mindre korrektioner. Ved ændringen af bekendtgørelsen i februar er der blevet fulgt op på den nye mulighed for, ifølge lov om finansiel virksomhed, at medregne årets løbende overskud i kernekapitalen. Bekendtgørelse om store engagementer Bekendtgørelsen om store engagementer er blevet tilpasset efter en række ændringer i lov om finansiel virksomhed i februar 2006, ligesom der er foretaget nogle mindre korrektioner i bekendtgørelsen. Der er bl.a. sket tilpasninger begrundet i, at visse kapitalandele, som er fratrukket instituttets basiskapital, ikke længere skal medregnes i instituttets engagement med udstederen af de pågældende kapitalandele. Den nye bekendtgørelse er udstedt ultimo februar 2006 med ikrafttrædelse den 8. marts Bekendtgørelse om revision Finanstilsynet har i efteråret 2005 arbejdet med en ændring af bekendtgørelsen om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner, som har taget sigte på indarbejdelse af en række administrative lettelser i form af afskaffelse af nogle oplysnings- og erklæringskrav. Der har været tale om tiltag, som er indgået i Byrdekomiteens arbejde. En ny revisionsbekendtgørelse blev udstedt medio december 2005 med ikrafttrædelse den 1. januar 2006 med virkning for regnskabsår, som påbegyndes 1. januar 2005 eller senere. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Finanstilsynet udstedte i november 2005 en opdateret version af bekendtgørelsen fra december 2004 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. hvormed de IAS/IFRS forenelige regnskabsregler blev introduceret. Opdateringen af bekendtgørelsen skal i vidt omfang ses i lyset af de erfaringer, som allerede er opnået hermed og tilpasning til ændringer i IAS-regler. Den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 15. december 2005 med virkning for årsrapporter for IFRS-bekendtgørelse for finansielle virksomheder En ny bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder) er udstedt af Finanstilsynet i oktober 2005.

24 24 Bekendtgørelsen tager sigte på at præcisere, hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og i de tilhørende regnskabsbekendtgørelser at virksomheder, der følger IFRS, skal følge ud over IFRS. Bekendtgørelsen fastslår samtidig, at eventuelle forskelsbeløb mellem regnskabsresultat og egenkapital opgjort efter IFRS og de tilsvarende beløb, som er indberettet til Finanstilsynet, skal oplyses og specificeres, således at regnskabslæseren kan blive bekendt med årsagen til sådanne forskelle. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. november 2005 og finder første gang anvendelse for årsrapporter, som aflægges for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere. Digital kommunikation I februar 2005 udstedte Finanstilsynet en bekendtgørelse om digital kommunikation. Ifølge bekendtgørelsen er udgangspunktet, at indberetninger mm. til Finanstilsynet kan indsendes enten som papir eller digitalt. Dog skal en nærmere række meddelelser fortsat indsendes i papir. n Vejledning til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (nr af 20. december 2004) n Praksis for tilladelse af koncerninterne engagementer (nr af 20. februar 2004) n Kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området i henhold til 71, stk. 1, nr. 4 (nr af 23. januar 2004) n Anvendelse af interne modeller for realkreditinstitutter (nr af 15. januar 2002). Nedenfor er nærmere omtalt nye vejledninger af særlig interesse for realkreditinstitutterne, som er udstedt i 2005 i medfør af lov om finansiel virksomhed. Vejledninger I medfør af lov om finansiel virksomhed er der udstedt en række vejledninger af relevans for realkreditinstitutterne disse er nedenfor nævnt i kronologisk rækkefølge med angivelse af vejledningens emne og nr.: n Vejledning for realkreditinstitutter i henhold til 71, stk. 1, nr. 1-3 og 5 (nr af 4, november 2005) n Krav til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit & proper) og krav til godkendelse af ejere af kvalificerede andele (nr af 27. juli 2005) n Opgørelse af solvensbehov. Vejledende retningslinier i henhold til 124 stk. 3 og 125 stk. 5 (nr af 30. juni 2005)