Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Transkript

1 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes udlån til landbruget. Resultatet af gældsopgørelsen for 2007 er omtalt i det følgende. Af undersøgelsen fremgår det: At landbrugsgældens kontantværdi var på 298 mia. kr. ved udgangen af 2007 sammenlignet med 265 mia. kr. året før. Heraf er ca. ¾ placeret på heltidsbrugene. At den effektive rente på landbrugets nyoptagne obligationslån med fast rente var 5,5 pct. p.a. i 2007 mod 5,6 pct. p.a. året før. Til sammenligning var debitorrenten på rentetilpasningslån på 5,0 pct. p.a. i 2007 og 4,7 pct. p.a. i Det vil sige at rentefordelen ved et tilpasningslån blev reduceret fra 0,9 procentpoint i 2006 til 0,5 procentpoint i At landbruget er blevet mere følsom over for renteændringer på grund af den større anvendelse af variabelt forrentede lån. En renteændring på 1 procentpoint betyder en ændring af landbrugets renteudgifter på ca. 2,0 mia. kr. om året. Dette er en bruttoberegning, som ikke bliver udløst i fuldt omfang, da en del landmænd via pengeinstitutterne har knyttet forskellige former for rentesikring til deres rentetilpasningslån. At afdragsfrie realkreditlån udgør 45 pct. af landbrugets realkreditgæld. At over 85 mia. kr. af realkreditgælden, svarende til mere end 40 pct., er optaget i euro. At mere end 1/5 af den samlede realkreditgæld og godt ½ af nyudlånet i 2007 bestod af CIBOR eller EURIBOR lån, med rentetilpasning hver 3. eller 6. måned. At realkreditinstitutterne er landbrugets største långiver, med en andel af landbrugets samlede gæld på knap 74 pct. Dernæst følger pengeinstitutterne med en andel på ca. 18 pct. At i 2007 var godt 50 pct. af landbrugets aktiver belånt. At 15 pct. af heltidsbedrifternes bruttoudbytte i 2007 blev brugt til betaling af renter på lån, sammenlignet med 13,5 pct. året før.

2 -2- Tabel 1. Landbrugets restgæld ultimo, mia. kr * Realkreditinstitutter i alt heraf rentetilpasningslån heraf med renteloft heraf baseret på CIBOR/EURIBOR 46 Pengeinstitutter Privat gæld Varegæld Moms, skat mv Gæld i alt, tinglyst værdi Gæld i alt, kontantværdi heraf på heltidsbedrifter Kilde: Realkreditinstitutterne og Fødevareøkonomisk Institut. Omfatter bedrifter over 10 ha samt bedrifter herunder med en væsentlig landbrugsproduktion. Ekskl. udlån til gartnerier. Inkl. realkreditgæld på tilforpagtede aktiver. se i øvrigt bilagstabel 1. Samlet låntagning Landbrugets samlede tinglyste gæld var ved udgangen af 2007 på 298 mia. kr. jf. tabel 1. Det er 35 mia. kr. mere end året før og svarer til en vækst på over 10 pct. Væksten i landbrugets gæld var i 2007 noget højere, end den har været de senere år. Knap ¾ af gælden var placeret på heltidsbrugene. Realkreditinstitutterne havde i 2007 et samlet udlån til landbruget på 220 mia. kr. Dette svarer til knap 77 pct. af landbrugets samlede gæld. Heraf var over 70 pct. variabelt forrentede lån, og knap 65 pct. variable lån uden renteloft. Det er en stigning i forhold til året før på ca. 5 procentpoint og er med til at gøre landbruget mere følsomt overfor en renteændring. En renteændring på 1 pct. vil føre til, at landbrugets renteudgifter vil ændres med ca. 2,0 mia. kr. Dette vil dog ikke slå fuldt igennem, da flere landmænd via pengeinstitutterne har finansielle instrumenter tilknyttet deres variable realkreditlån, som delvist beskytter dem mod virkninger af en renteforøgelse. Omfanget af disse finansielle instrumenter er ikke omfattet af undersøgelsen. 45 pct. af landbrugets realkreditgæld var ved udgangen af 2007 med afdragsfrihed. Mere end en femtedel af den samlede realkreditgæld var ved udgangen af 2007 baseret på den korte CIBOR rente med rentetilpasning enten 2 eller 4 gange årligt. Af disse lån var omkring ¾ i euro. Knap 40 pct. af den samlede realkreditgæld var ultimo 2007 baseret på euro sammenlignet med 30 pct. i 2006, jf. bilagstabel 1. Den næststørste kreditgiver til landbruget er pengeinstitutterne med et skønnet udlån på 55 mia. kr. svarende til 18 pct. af den samlede restgæld. De øvrige gældsposter (varegæld, statslån, privat gæld, moms, mv.) tegner sig for 22 mia. kr. ultimo Dette svarer til godt 7 pct. af det samlede udlån og er af samme relative størrelse som året før.

3 Figur 1. Realkreditinstitutternes brutto- og nettoudlån til landbruget, mia. kr. Bruttoudlån Nettoudlån Figur 2. Realkreditinstitutternes bruttoudlån fordelt på låntyper, mia. kr. Variabelt forrentede lån Fastforrentede lån Kilde: Realkreditinstitutterne og Realkreditrådet. Kilde: Realkreditinstitutterne iflg. spørgeundersøgelse. Låntagning i realkreditinstitutterne Realkreditinstitutternes bruttoudlån til landbruget var i 2007 på 67,5 mia. kr. svarende til en stigning på næsten 60 pct. sammenlignet med 2006, jf. figur 1. Nettoudlånet, defineret som bruttoudlånet fratrukket overførsler, ekstraordinære indfrielser (konverteringer) samt afdrag, blev på 25,5 mia. kr. Dette er lidt over en fordobling i forhold til året før. Den øgede låntagning er især medgået til finansiering af en fortsat høj investeringsaktivitet samt til en styrkelse af det finansielle beredskab. 50 pct. af bruttoudlånet i realkreditinstitutterne var CIBOR- eller EURIBOR-lån. Disse lån er karakteriseret ved, at de har en lavere rente end de almindelige tilpasningslån, og renten justeres med 3 eller 6 måneders intervaller, jf. bilagstabel 2. Næsten ¾ af nyudlånet i 2007 var i Euro. 88 pct. af bruttoudlånet i 2007 var variabelt forrentede lån. Dette er en stigning i forhold til sidste år, hvor de variabelt forrentede lån udgjorde 80 pct. af nyudlånet. Det betyder, at kun knap 12 pct. af nyudlånet bestod af fastforrentede lån. Dette er et lavere niveau end nogensinde før, jf. figur mio. kr. af nyudlånet var yngre-jordbrugerlån. Dette er noget mindre end året før, hvor YJ-lån var på 330 mio. kr. Det samlede udlån under YJ-ordningen udgjorde ca. 1,8 mia. kr. ved udgangen af Økonomistyrelsen bevilgede garanti til 100 førstegangsetablerede landmænd i 2007, sammenlignet med 126 i Knap 96 pct. af lånene blev udbetalt med en løbetid på 30 år, resten med en løbetid på 20 år og derunder, jf. bilagstabel 3.

4 -4- Figur 3. Korte og lange renter i USA og Euroområdet, pct. p.a. 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 10 årig stat USA 10 årig stat,tyskland 3 mdr. USA 3 mdr. euroområdet Jan 04 Juli 04 Jan 05 Juli 05 Jan 06 Juli 06 Jan 07 Juli 07 Jan 08 Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks nationalbank. Renteudvikling Den 10-årige statsobligationsrente i Tyskland og USA var stigende i den første halvdel af 2007, hvorefter den særligt i USA har været faldende. Den amerikanske centralbank sænkede tre gange renten i andet halvår af 2007 med i alt 1 procentpoint. Den korte rente i USA er faldet markant siden sommeren 2007, jf. figur 3, da især USA har været præget af finansiel uro som følge af subprime-krisen. Derimod har den korte rente i euro-området været stigende gennem hele 2007 og er samlet set steget med ca. 1 procentpoint gennem Den korte rente i Euro-området steg i 2007 til et højere niveau end renten på den tyske statsobligation. Dette skyldes den øgede usikkerhed, som medfører et skift fra mere risikofyldte kortsigtede investeringer til mere sikre langtløbende statsobligationer. Figur 4. Renteudvikling, pct. p.a Fastforr. 30-årigt obligationslån Kassekredit 1 Nationalbankens diskonto 1-2 årigt tilpasningslån 0 jan-04 jul-04 jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank

5 -5- Nationalbanken hævede i løbet af 2007 diskontoen 2 gange med i alt 0,5 procentpoint. Sidste gang var i juli, og siden da har diskontoen været på 4 pct. Den 30-årige obligationsrente steg tilsvarende med omkring 0,3 procentpoint fra januar til december, mens udsvinget i de kortere renter har været noget større. Dette medførte, at rentefordelen ved et tilpasningslån i forhold til et fastforrentet lån blev indsnævret i slutningen af 2007, jf. figur 4. Tabel 2. Effektiv rente på nyoptagne lån, pct. p.a Realkreditinstitutter: 1) Fastforrentede obligationslån 6,0 5,7 4,9 5,6 5,5 Rentetilpasningslån i Dkr. 3,5 3,3 3,6 4,7 5,0 Kassekredit: 2) Personligt ejede virksomheder 8,4 7,6 7,0 6,9 7,5 Virksomheder i selskabsform 4,9 4,6 4,3 4,9 5,9 1) Ifølge spørgeundersøgelse. Inkl. kurtage, administrationsbidrag og stiftelsesprovision. 2) Gennemsnitlige effektive udlånsrente på en nyoprettet eller genforhandlet kassekredit. Inkl. løbende provision, ekskl. stiftelsesprovision. Kilde: Danmarks Statistik og egen bearbejdning af oplysninger fra realkreditinstitutterne. Den effektive debitorrente på landbrugets nyoptagne obligationslån blev i gennemsnit 5,5 pct. i 2007, mod 5,6 pct. i 2006, jf. tabel 2. Til sammenligning blev den effektive rente på rentetilpasningslån på 5,0 pct., sammenlignet med 4,7 pct. i Rentefordelen ved tilpasningslån var dermed kun på 0,5 procentpoint, sammenlignet med 0,9 procentpoint i Administrationsbidrag Rentemarginalen (kurtage, administrationsbidrag og stiftelsesprovision), som viser realkreditinstitutternes indtægter på landbrugets nyoptagne lån, er igen i år faldet, jf. figur 5. Den udgjorde i gennemsnit 0,52 pct. i 2007 dog med en væsentlig spredning. Til sammenligning var rentemarginalen i ,56 pct. Ved udgangen af 2007 udgjorde landbrugets samlede realkreditgæld 220 mia. kr. Heraf var 159 mia. kr. placeret på heltidsbedrifterne. Forudsat et årligt administrationsbidrag på 0,5 pct. p.a. på restgælden udgør landbrugets samlede administrationsbidrag til realkreditinstitutterne godt 1,1 mia. kr., hvoraf ca. 795 mio. kr. kommer fra heltidsbedrifterne. 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 Figur 5. Rentemarginal på nye realkreditlån til landbrug, pct. p.a Kilde: Egne bearbejdninger af materiale fra realkreditinstitutterne Figur 6. Landbrugets gældsprocent ultimo året Alle bedrifter Heltidsbedrifter Kilde: Egne beregninger på grundlag af materiale fra Fødevareøkonomisk Institut.

6 -6- Gælds- og rentebelastning Det skønnes, at gældsprocenten for alle bedrifter er steget med 1,6 procentpoint til 50,3 pct. i 2007, jf. figur 6. For heltidsbrugene skønnes det, at gældsprocenten er steget til 55,8 pct. Dette skyldes, at værdien af landbrugets aktiver ikke er vokset i samme omfang som gælden. Et andet udtryk for gældsbelastninge fås, ved at sætte gælden på heltidsbedrifterne i forhold til indtjeningen udtrykt ved dækningsbidrag, jf. figur 7. Det ses, at der i 2007 skulle bruges ca. 6,5 års dækningsbidrag til indfrielse af gæld. Det skønnes, at 15 pct. af heltidsbedrifternes salgsindtægter i 2007 blev brugt til betaling af erhvervsrenter på lån, jf. figur 8. Dette er en stigning i forhold til året før, hvor 13,5 pct. af udbyttet blev brugt til betaling af erhvervsrenter. Beregningerne er foretaget på grundlag af Fødevareøkonomisk Instituts årlige opgørelse over gældsforholdene på regnskabsførende bedrifter. Beregningerne er opgjort ultimo kalenderåret og repræsenterer samtlige landbrugsbedrifter over 10 ha. Landbrug under 10 ha er dog medtaget, såfremt bedrifternes samlede standarddækningsbidrag overstiger 8 Europæiske Størrelses Enheder (1 ESE svarer til ca. en ha med hvede). 8 Figur 7. Gæld i forhold til DB I på heltidsbedrifter Figur 8. Erhvervsrenter i pct af bruttoudbyttet på heltidsbedrifter * Kilde: Beregnet på grundlag af oplysninger fra Fødevareøkonomisk Institut. Omfatter aktiver og passiver på landbrugsbedrifter på 10 ha og derover. Kilde: Beregnet på grundlag af oplysninger fra Fødevareøkonomisk Institut. Omfatter renteudgifter på landbrugsbedrifter på 10 ha og derover.

7 -7- Bilagstabel 1. Landbrugets restgæld ultimo, mio. kr * Realkreditinstitutter i alt heraf rentetilpasningslån heraf med renteloft heraf med afdragsfrihed 1) heraf ydet i euro heraf baseret på CIBOR/EURIBOR Statslån Pengeinstitutter Privat realkredit Privat gæld i øvrigt Varegæld Moms, skat mv Gæld i alt, tinglyst værdi Gæld i alt, kontantværdi heraf på heltidsbedrifter ) Lån med en afdragsfri periode på op til 10 år. * Tal for 2007 er, med undtagelse af tal for realkreditgælden, baseret på skøn på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Dansk Landbrugs regnskabsdatabase. Kilde: Realkreditinstitutterne og Fødevareøkonomisk Institut. Omfatter bedrifter over 10 ha samt bedrifter herunder med en væsentlig landbrugsproduktion. Ekskl. udlån til gartnerier. Inkl. realkreditgæld på tilforpagtede aktiver. Bilagstabel 2. Realkreditinstitutternes brutto- og nettoudlån til landbrug, mio. kr. Låntype: Fast rente med afdrag Fast rente med afdragsfrihed 1) Variabel rente med renteloft og afdrag Variabel rente med renteloft og afdragsfrihed 1) Variabel rente med afdrag Variabel rente med afdragsfrihed 1) Variabel rente med afdrag ydet i euro Variabel rente med afdragsfrihed 1) ydet i euro CIBOR/EURIBOR lån med afdrag CIBOR/EURIBOR lån med afdragsfrihed Bruttoudlån i alt Overførsler og indfrielser 2) Afdrag Nettoudlån ) Lån med en afdragsfri periode med op til 10 år. 2) Omfatter tidligere ydede lån, der indfries i forbindelse med optagelse af nyt lån i samme institut, samt lån, der indfries, uden at der optages nyt lån i samme institut. Kilde: Realkreditinstitutterne og Realkreditrådet.

8 -8- Bilagstabel 3. Realkreditinstitutternes bruttoudlån til landbruget i 2006 fordelt efter låntype og løbetid, pct. L betid 10 år og I alt derunder år år 2007 Fast rente med afdrag 0,1 0,7 6,1 6,8 Fast rente med afdragsfrihed 0,1 0,2 4,7 4,9 Variabel rente med renteloft og med afdrag 0,0 0,0 0,7 0,7 Variabel rente med renteloft og med afdragsfrihed - 0,1 2,8 2,9 Variabel rente og med afdrag 0,0 0,2 1,8 2,0 Variabel rente og med afdrag ydet i euro 0,0 1,0 4,9 5,9 Variabel rente og med afdragsfrihed 0,0 0,0 6,0 6,1 Variabel rente og med afdragsfrihed ydet i euro 0,0 0,1 20,8 21,0 CIBOR/EURIBOR med afdrag 0,0 0,9 26,0 26,9 CIBOR/EURIBOR med afdragsfrihed i dkr 0,1 0,8 21,8 22,7 I alt ,3 4,1 95,6 100,0 I alt ,5 6,6 92,9 I alt ,2 10,6 88,2 Kilde: Beregnet på grundlag af oplysninger fra Realkreditinstitutterne.