Skjoldborg teststation
|
|
|
- Karen Andersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skjoldborg teststation Birk Centerpark 24, 7400 Herning CVR: Effekt af MiaTraceZn versus zinkoxid som zinkkilder på produktivitet og sundhed hos fravænnede grise Test udført på foranledning af ATR Landhandel DK ApS 29. juni 2016 SvineRådgivningen - Din rådgivning til fremtiden SvineRådgivningen yder rådgivning indenfor arbejdsområderne foder, stalde, produktion, coaching, E-kontrol, ledelse, produktionsøkonomi, miljø mv. Side 1 af 6
2 Baggrund Denne test blev udført i perioden 21. marts -17. maj 2016 på Skjoldborg teststation og med ATR Landhandel DK ApS som rekvirent. Formålet var at teste effekten af to forskellige zinkkilder på fravænnede grises produktionsresultater og sundhed. Den ene gruppe blev tildelt dyrlægeordineret zinkoxid (2400 ppm zink) I de første 14 dage efter fravænning. Derefter blev grisene tildelt 130 ppm zink som zinkoxid I de to efterfølgende 14-dages perioder. Den anden gruppe fik i de tre 14-dages perioder tildelt 130 ppm zink I form af produktet MiaTraceZn. Efter 42 dage blev de pågældende hold afsluttet. I hver af de tre 14-dagesperioder blev opgjort smågrisenes gennemsnitlige daglige tilvækst, foderforbrug, antal udsatte grise (med angivelse af afgangsårsag, f.eks. dødsfald eller utrivelighed som følge af diarre) samt omfang af diarrerelaterede sygdomsbehandlinger. Materialer og metoder Skjoldborg teststation producerer SPF-grise til eksport I et traditionelt integreret produktionsforløb baseret på ugeholddrift. Denne test blev gennemført med i alt 2309 krydsningsgrise (Landrace/Yorkshire x Duroc) hvor soog galtgrise blev ligeligt fordelt på de to testgrupper og randomiseret med hensyn til stinummer og - placering. Fravænningsalderen var i gennemsnit 25 ± 3 dage. Tre uger i træk blev en sektion fyldt op med fravænnede grise. Hver sektion rummer 12 dobbeltstier á ca. 62 stipladser. Alle sektioner bliver rutinemæssigt vasket og desinficeret før der indsættes grise. Stierne er traditionelle med en dobbelt tørfoderautomat placeret som en del af stiadskillelsen således, at der udfodres fra samme automat til begge stier. Der er i alt 12 tørfoderautomater i hver sektion. Alle smågrisene blev opdelt i to behandlingsgrupper bestående af so- og galtgrise, ligeligt fordelt efter køn og vægt pr. dobbeltsti, som således udgør en observation. På fravænningsdagen havde de fravænnede grise en indsættelsesvægt på 6.6 kg (SEM 1.0 kg). Smågrisene blev tildelt en foderblanding indeholdende MiaTraceZn eller ZnO, altså 6 tørfoderautomater pr. gruppe pr. sektion. Foderblandingerne var sammensat ud fra grisenes alder: MiaTrace6 eller ZnO6 blev tildelt smågrise fra 6-10 kg fra indsættelsesdagen til 14 dage efter fravænning, Foderblandingerne MiaTrace10henholdsvis ZnO10 blev tildelt smågrise fra kg fra dag 15 til dag 28 efter fravænning.. Fra dag blev grisene tildelt foderblandingerne MiaTrace16 henholdsvis ZnO16 ved en forventet vægt fra kg. Alt foder blev tildelt som tørfoder ad libitum. En sensor anbragt i hver foderautomat sikrede, at automaten blev efterfyldt efter behov, således at grisene altid havde foder til rådighed. Mængden af foder blev registreret via vejeceller under udfodring. Foderautomaterne blev justeret regelmæssigt for at begrænse foderspild. Smågrisene havde permanet adgang til frisk vand fra drikkeventiler, som var indbygget i hver foderautomat. Vand og foder blev tildelt separat. Det produkt, som blev testet, (MiaTraceZn) blev stillet til rådighed af ATR Landhandel. MiaTraceZn blev leveret som premix i 25 kg sække og blev på Skjoldborg teststation opblandet i en 3 pct. mine- Side 2 af 6
3 ralsk foderblanding med fintformalet hvede som bærestof. Mineralske foderblandinger med zinkoxid blev fremstillet ud fra (dyrlægeordineret) ZnO med formalet hvede som bærestof. Begge zinkblandinger indgik med 3 pct. i det færdige foder. MiaTraceZn henholdsvis ZnO indgik i de respektive testblandinger i følgende mængder (tabel 1). Tabel 1. Zinkkilder og -dosering, Tilsat zink, mg/kg MiaTraceZn Zinkoxid Gruppe A (6-10kg) Gruppe B (10-16 kg) Gruppe C (16-30 kg) Testfoderet blev fremstillet på Skjoldborg teststation ud fra de sædvanligt anvendte foderstoffer i form af koncentrater, korn, sojaskråfoder og sojaolie. Indholdet af næringsstoffer og energi var ens i MiaTraceZn- og zinkoxid-grupperne, bortset fra indholdet af zink og zinkkilde, der adskilte sig som vist i tabel 1. For at modvirke eventuelle placeboeffekter var foderrecepter og gruppenavne kodet (blindforsøg). Efter ønske fra ATR Landhandel blev testen udført uden en negativ kontrolgruppe. Dvs., uden en gruppe, som ikke fik det forhøjede, dyrlægeordinerede tilskud af 2400 ppm zink. Ligeledes efter ønske fra ATR Landhandel blev alle 9 foderblandinger tilsat 0,6 pct. calciumformiat + 0,5 pct. benzoesyre. Registreringer De fravænnede grise blev vejet stivis ved indsættelse (dag 0), samt på dag 14, 28 og 42 efter indsættelse. Foderforbruget i hver dobbeltsti/foderautomat blev opgjort på dag 14, 28 og 42. Foderautomaterne blev tømt med en industristøvsuger og foderrester tilbagevejet umiddelbart før der blev skiftet foder. Antal udtagne smågrise (grise døde eller taget ud af andre årsager, PTO)) og antal diarrerelaterede behandlinger (DRT) blev registreret sammen med vægten af udtagne grise. Analyser Alle foderanalyser blev udført af Eurofins, se bilag A Opgørelser Gennemsnitlig daglig tilvækst per gris (DTV) beregnes som den gennemsnitlige forskel mellem grisenes indsættelsesvægt og vægt i delperioderne dag 0 til dag 14, dag 14 til dag 28 og dag 28 til dag 42 i en dobbeltsti (rundt om en tørfoderautomat). Udover en beregning af delperiodernes gennemsnitlige daglige tilvækst blev der også beregnet den gennemsnitligge daglige tilvækst for hele perioden fra indsættelse til afgang ved 42 dage. Foderforbruget pr. smågris beregnes som det gennemsnitlige foderindtag pr. kg tilvækst pr. dobbeltsti fra dag 0 til dag14, dag 14 til dag 28, dag 28 til dag 42 og for hele perioden fra dag 0 til dag 42. Alle beregninger blev korrigeret for antal og vægt af udtagne grise. Alle statistiske analyser blev udført af Teknologisk Institut. De registrerede data blev statistisk behandlet i GLMM procedure fra R (R Core Team, 2014). Gennemsnitlig daglig tilvækst ved dag 14, Side 3 af 6
4 28, 42 og dag 0 til 42 samt foderforbrug (FU) ved dag 14, dag 28 og dag 42 blev analyseret I en mixed effekt model, som inkluderede vægt ved indsættelse, gruppe (MiaTraceZn6 eller ZnO6, MiaTraceZn10 eller ZnO10, MiaTraceZn16 eller ZnO16), sektionsnummer og side. Udtagne grise og DRT dag 14, 28 og 42 blev analyseret i en logistisk mixed effekt model, som inkluderede vægt ved indsættelse, gruppe (MiaTraceZn6 eller ZnO6, MiaTraceZn10 eller ZnO10, MiaTraceZn16 eller ZnO16), sektionsnummer og side. Statistisk signifikans blev angivet på 5 pct.-niveauet (P<0.05). Resultater og kommentarer Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle i gennemsnitlig daglig tilvækst mellem foderblandinger ved dag 14 (P=0.62), dag 28 (P=0.88), dag 42 (P=0.50) eller for hele perioden fra dag 0 til dag 42 (P=0.98), se tabel 2. Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle i foderforbrug på dag 14 (P=0.46), dag 28 (P=0.42), dag 42 (P=0.36) og heller ikke for hele perioden fra dag 0 til dag 42. (P=0.38), se tabel 2. Tabel 2. Gennemsnitlig daglig tilvækst (DTV, kg tilvækst/dag) fra dag 0 til dag 14, 28 og 42 og dag 0 til dag 42,og foderforbrug (FU; kg foder/kg tilvækst) dag 0 til dag14, 28 og 42, og dag 0 to 42 for grise fodret med MiaTraceZn eller ZnO. x Dag MiaTraceZn ZnO P-value DTV, kg a 0.26 a a 0.53 a a 0.76 a a 0.52 a 0.98 FU, kg/kg a 1.36 a a 1.55 a a 1.65 a a 1.56 a 0.38 x De angivne værdier er least squares means. (n=12). a Means-værdier inden for række og uden en fælles påskrift er signifikant forskellige (P 0.05). Smågrisenes sundhed var generelt god. Meget få grisene blev taget uf af testen og der blev ikke fundet forskelle imellem grupperne dag 14 (P=0.22), dag 28 (P=0.05) og dag 42 (P=0.49) se tabel 3., Der fandtes ingen forskel med hensyn til diarrebehandlinger (DRT) dag 14 (P=0.61). På grund af for få observationer kunne DRT ikke analyseres dag 28 og dag 42. Tabel 3. Udtagne grise (PTO, antal grise) fra dag 0 til dag 14, 28 og 42 og diarrerelaterede behandlinger (DRT, antal grise) dag 0 til 14 fodret med MiaTraceZn eller ZnO. x Day MiaTraceZn ZnO P-value PTO a a a a a a 0.49 DRT a a 0.61 x Værdier er least squares means. (n=12). a Værdier i samme række og uden en fælles påskrift er forskellige (P 0.05). Side 4 af 6
5 LSD-værdierne (least significant difference (LSD)) indikerer, at testen var dimensioneret til at påvise forskelle I DTV på to kg pr. dag og forskelle i FU på to kg/kg. Konklusion Nærværende test viser ingen forskelle med hensyn til DTV og FU på dag 14, 28 og 42 og heller ikke for perioden som helhed (dag 0 42). Der fandtes ligeledes ingen forskelle md hensyn til PTO dag 14, 28 og 42 og DRT dag 14. Denne konklusion er gældende for en sammenligning af produktet MiaTraceZn med en traditionel brug af (dyrlægeordineret) zinkoxid, dvs., ved forskellige doisniveauer af zink, forskellige zinkkilder og sandsynligvis også forskellig opløselighed af zinkioner. Desuden var alle foderblandinger tilsat 0,6 pct. calciumformiat og 0,5 pct. benzoesyre.. Side 5 af 6
6 Bilag A. Foderanalyser 6-10 kg kg kg MiaTraceZn ZnO MiaTraceZn ZnO MiaTraceZn/ZnO (forventet) Tørstof, % 89,7 89,8 87,4 87,4 86,5 86,7 Råprotein (N*6.25), % 19,8 19,9 18,2 18,2 18,6 18,8 Råfedt, % 5,0 4,7 3,8 3,7 4,3 4,2 Råaske, % 5,9 6,1 5,9 5,6 5,8 6,0 Ca, g/kg 11,5 14,2 11,1 9,8 10,6 7,8 P, g/kg 7,0 8,7 6,0 6,3 6,2 6,1 Na, g/kg 2,2 2,6 2,4 2,6 2,5 2,4 Zn, mg/kg ,0 168,0 Fe, mg/kg ,5 188,0 Cu, mg/kg ,1 162,0 Lys, g/kg 14,1 14,3 12,4 12,5 12,2 12,6 Val, g/kg 9,2 9,4 8,4 8,6 8,3 8,9 Thr, g/kg 8,9 9,4 7,7 7,9 7,8 7,8 Met, g/kg 4,7 4,7 3,7 3,7 3,6 4,0 Cys, g/kg 2,9 2,9 2,7 2,9 3,0 3,0 a Alle analyser blev udført af Eurofins. Alle resultater er angivet på foreliggende varer. n= Pia Sørensen Niels Ove Nielsen Side 6 af 6
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Prisen for håndtering af diarré via foderet. Projektleder Sønke Møller
Prisen for håndtering af diarré via foderet Projektleder Sønke Møller Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Prisen for dine beslutninger Råvarevalg Antal blandinger 3. Nye råvarer 4. Konklusion
HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice [email protected] AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR
SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi
& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO
Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos
HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG
INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser
SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg
SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg BoPil SpotMix er til alle svineproducenter, som ønsker at optimere foderøkonomi, arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. SpotMix fodresystem
FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE
Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden
*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN v. Bjarne Knudsen, [email protected] MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Enkle handlingsplaner Målsætninger Planer for opfølgning 1 MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Besøgsrapporter
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,
48. Effektiv fodring i klimastalden v. Rådgiver Bjarne Knudsen, [email protected] Svinekongres 2017 Emner Situationen i klimastalden De første 2 uger kom godt i gang Ædepladser og vand Karakteristik af blandingerne
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER
ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.
Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Vores nye foderprogram indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer
Professionel tørfodring
Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi
Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning
Nyt om foderhygiejne - HACCP-planer og dokumentation
Nyt om foderhygiejne - HACCP-planer og dokumentation Temagruppemøde den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP GMP og HACCP GMP gælder alle Regler for god produktions-praksis underskrevet
Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative
Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?
TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
SVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.
SVINENYT April 2017 Indhold Nye mail-adresser mv. SvineRådgivningen på Facebook Nyheder på SMS Anmeldeordning Kernestyring Hitlister Foderrecept NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding
ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet
ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO [email protected] 21480899
Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO [email protected] 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg
Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
