Feedback Informed Treatment (FIT) Hvor god er du til at tune ind?

Transkript

1 Feedback Informed Treatment (FIT) Hvor god er du til at tune ind? (Hvis man spørger borgeren) Neurodag. Oktober 2016 Finn Blickfeldt Juliussen. Specialkonsulent, projektleder

2 Disposition Del 1: kort om meta-metoden Feedback Informed Treatment (FIT) Del 2. Recovery. Indefra-perspektivet & empowerment Del 3. Implementering af Feedback Informed Treatment (FIT) Del 4. Tal og effekt Citat: Hvorfor al den snak med borgerne kunne vi ikke bare sætte det i gang vi ved vil virke? Det kunne vi godt, men det ville være dumt og i strid med de forskningsresultater vi har der samstemmende peger på, at hvis en indsats skal virke for borgeren, skal den både være nyttig og opfattes som nyttig Direktør i socialstyrelsen, Birgitte Anker

3 Del 1. Kort om Feedback Informed Treatment (FIT)

4 Feedback Informed Treatment (FIT) Problem: Alt for mange borgere dropper ud af indsatser eller bliver umotiverede - uden at vi som fagprofessionelle ved hvorfor Forskning: 10 % af borgerne fa r det ikke bedre, eller da rligere i behandling. Men tegner sig for en meget stor del af udgifterne, op mod 70 % af udgifterne Kilder: Ifølge Jensby, LT: Lambert, M.,., Whipple, J., Hawkins, E., Vermeersch, D., Nielsen, S., & Smart, D. (2004). Is it time for clinicans routinely to track client outcome? A meta-analysis Clinical Psychology, 10, ; Kilder: Scott Miller, Bargmann, Jensby, Vesterhauge-Petersen m.fl. Ifølge Jensby: LT: Duncan, Miller, Wampold & Hubble (2009): Heart & Soul of Change 2nd Edition.

5 FIT Feedback Informed Treatment Borgerens engagement, og vurdering af indsatsen er det, der med størst sandsynlighed kan forudsige effekten af indsatsen. Den fagprofessionelles evne til at engagere borgeren i indsatsen er derfor afgørende for effekt. Via feedback fokuseres pa den fagprofessionelles evne til at skabe engagement. Feedback forbedrer effekten markant Kilde: Scott Miller. Susanne Bargmann. Henrik Vesterhauge-Petersen.

6 FIT er en meta-metode Meta betyder, at FIT passer i forhold til mange ma lgrupper, pa tværs af børn og voksne. Pa tværs af sektorer, handicapgrupper. Pa tværs af myndighed og udfører. FIT er en metode til undersøgelse af den borgeroplevede effekt af indsatsen Fagprofessionelle skal blot arbejde videre, som de altid har gjort, med de metoder de altid har anvendt. Den eneste forskel er, at fagprofessionelle regelmæssigt skal indhente en systematisk form for feedback fra borgeren. Den systematiske feedback indhentes ved hjælp af to korte spørgeskemaer, som borgeren udfylder i starten og i slutningen af mødet

7 To korte spørgeskemaer: ORS og SRS Spørgeskema 1: ORS (outcome rating scale) ma ler borgerens funktionsniveau og forpinthed Spørgeskema 2: SRS (session rating scale) ma ler kvaliteten og styrken af alliancen mellem borger og fagprofessionelle. Alliancen besta r af fire dele: enighed om ma l, mening eller forma l med indsatsen enighed om de anvendte arbejdsma der og metoder enighed om fagprofessionelles rolle (fx at blive opfattet som varm og ægte) At fagprofessionelle imødekommer borgerens præferencer. Kilde: Scott Miller. Susanne Bargmann. Henrik Vesterhauge-Petersen.

8 Outcome Rating Scale (ORS ) Når du ser på den tid, der er gået siden sidste samtale (inklusiv i dag), skal du vurdere, hvordan du har haft det på følgende områder af dit liv. En markering til venstre for midten markerer, at du har haft det dårligt, mens en markering til højre for midten markerer, at du har haft det godt. Individuelt (personligt velbefindende) Nære relationer (familie, nære venner, osv.) Socialt (arbejde, skole, bekendte) Generelt (generel følelse af velbefindende)

9 Session Rating Scale (SRS ) Du bedes vurdere dagens samtale, ved at sætte mærke på hver af de fire linier. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse Jeg følte mig ikke hørt, forstået og respekteret Vi arbejdede ikke med eller talte ikke om det jeg gerne ville arbejde med og tale om. Den fagprofessionelles måde at arbejde på passer ikke til mig. Der manglede noget i dagens session Relation Mål og emner Tilgang eller metode Generelt Jeg følte mig hørt, forstået og respekteret Vi arbejdede med eller talte om det jeg gerne ville arbejde med og tale om. Den fagprofessionelles måde at arbejde på passer til mig. Alt i alt var dagens session passende for mig

10 Kvalitetscirklen Kvalitetscirkel Tilpas Interventionen Planlæg (FIT) Analyser og reflekter (ORS/SRS) Udfør (FIT)

11

12 Kilde: Scott Miller. Susanne Bargmann. Henrik Vesterhauge-Petersen. Træn. Reflekter. Tilpas. Spørge-skemaerne ORS og SRS er dialogredskaber. Redskaberne kan støtte den fagprofessionelle til at tune ind pa den unikke og individuelle borger. Denne ind-tuning sker via den feedback som den fagprofessionelle fa r na r borgeren scorer i ORS og SRS-skemaerne. Og via den dialog som scoringerne i ORS og SRS giver mulighed for. Fagprofessionelle bliver dygtigere til at tune ind, na r de træner. Og derfor dygtigere til at levere skræddersyede individuelle indsatser. Kerne-element i rehabilitering. Med tiden resulterer denne bevidste, ma lrettede træning i udviklingen af dyb domæne-specifik viden. Fagprofessionelle bliver bedre og bedre og bedre... til at tune ind. DET virker.

13 Træn. Reflekter. Tilpas. Forskningen viser, at for at forbedre sig ma fagprofessionelle: Ma le effekten af deres indsats og derved fastsætte deres effektivitetsniveau i forhold til det at tune ind (baseline). Støttet af forstyrrende sparring, identificere omra der hvor den fagprofessionelle har brug for at lære og træne nyt ift at tune ind Gennem sparring udvikle en plan for bevidst, ma lrettet træning Ma le effekten af træningen gennem præstationen overfor den enkelte borger (via spørge-skemaerne ORS og SRS) Gennem forstyrrende sparring, tilpasse planen og træne videre. træne/reflektere/tilpasse/træne/reflektere/tilpasse/træne/reflektere/tilpasse..... Kilde: Scott Miller. Susanne Bargmann. Henrik Vesterhauge-Petersen.

14 Manglende resonans? Manglende fremgang i indsatsen er forbundet med: (1) en større risiko for dropout og (2) fortsættelse af en ineffektiv indsats. Da hovedparten af forandringer og den største risiko for dropout sker ved indsatsens start, bør supervisor præsenteres for alle sager, som viser forværring eller manglende fremgang. Na r scoren indikerer manglende udvikling i løbet af de første 3-4 samtaler, bør supervisor støtte den fagprofessionelle til at udvikle ideer til en tilpasning af alliancen. Efter uge bør supervisor undersøge, hvad der kan tilføjes indsatsen, f.eks. øge hyppigheden, inddrage borgerens netværk - eller henvise til psykiater, afspændingspædagog, job-coach, diætist etc. Efter uge 8 10 bør supervisor opmuntre den fagprofessionelle til at overveje henvisning til en anden fagprofessionel, indsatstype eller tilbud Kilde: Scott Miller. Susanne Bargmann. Henrik Vesterhauge-Petersen.

15 Case ungeindsats FIT har været med til at flytte vores fokus fra den unge til indsatsen og til de fagprofessionelle. Vi begynder at tale om de unge pa en anden ma de. Tidligere, kiggede vi typisk tilbage og fandt ud af, hvad den unges problem var, og konstaterede tit: Der er ikke noget at sige til, at den unge har det svært, under de omstændigheder. Nu taler vi mere om, hvad vi fagprofessionelle kan gøre, og hvad vi kunne have gjort anderledes. Vi har fokus pa det, vi selv gør, og den betydning det har for, hvordan indsatsen virker. Fokus er pa det, fagprofessionelle kan gøre noget ved, nemlig vores egen indsats, i stedet for at tale om det, vi ikke kan ændre pa den unges vilka r. Vi evaluerer ikke den unge, den unge hjælper os med at evaluere den hjælp, som den unge fa r ud fra om hjælpen virker. De unge scorer os. Kilde: Socialstyrelsen. Resultatdokumentation og evaluering. 2016

16 Negativ feedback? Velkommen FIT udfordrer fagprofessionelle personligt gennem den direkte vurdering borgerne giver som feedback. Den fagprofessionelle ma tydeligt kommunikere, at negativ feedback er velkommen. At den fagprofessionelle har brug for at vide, hvis borgeren ikke føler sig hjulpet eller hvis der er noget borgeren ønsker anderledes. Feedback skal derfor ikke fortolkes teoretisk. Fx fortolkes som modstand, splitting, overføring etc. At arbejde med FIT kræver stor tillid mellem den enkelte fagprofessionelle, ledelsen og kollegaer i organisationen. Hvis ikke der sker den forventede progression hos borgeren i starten af en indsats, kan der være behov for, at andre overtager primæransvaret. Kilde: Scott Miller. Susanne Bargmann. Henrik Vesterhauge-Petersen.

17 Resonans Borgerne bestemmer - hvem de vil samarbejde med. Høje Taastrup, Aarhus, Odense og Fredericia har sat fokus pa at opna mere resonans forsta et som umiddelbar samklang i relationerne mellem borgere og fagprofessionelle. Borgerne sammensætter selv det team af fagprofessionelle, som de synes vil være bedst til at støtte dem. Det gør de ba de ud fra, hvem de har resonans med og ud fra de fagprofessionelles særlige kompetencer. Det kan fx være, at borgeren har brug for en fagprofessionel med særlig viden om kost og ernæring. Eller viden om øget netværk og integration i lokal-samfundet. Job-coaching, indkøb. Eller viden om hvordan man scorer en kæreste... Kilde: Resonans når relationer får liv. Socialt Udviklingscenter SUS.2014

18 FIT virker pa fagprofessionelle FIT kan afdække borgerens motivation og drømme. FIT kan være med til at forbedre borgernes trivsel og udvikling. FIT kan forebygge og reducere frafald. FIT kan afklare og reducere lange støtteforløb. FIT har en positiv effekt pa at gøre borgerne mere selvhjulpne og pa deres evne til at opretholde egen bolig. Kilde: SFI Forskningsleder Kræn Blume 2015 Jeg er blevet overrasket nogle gange. FIT s spørgeskemaer giver mig ind imellem en indsigt om borgerens tilstand, som ikke svarer til, hvad jeg gik og troede Jeg skal vænne mig til den negative feedback. Det er jo helt nyt at efterspørge feedback på så systematisk en måde og så modtage den råt for usødet. Det er en helt ny måde at arbejde på. Kilde: Bo-støtter, Københavns kommune 2015

19 Del 2. Recovery. Indefra-perspektivet.

20 Indefra-perspektivet Recovery-orientering afspejler at der er tale om et møde mellem to ekspert-positioner. Pa den ene side borgeren som erfarings-ekspert, med indefra-perspektivet I forhold til personlige livserfaringer, drømme og ideer om hvad et godt liv er og indeholder. Pa den anden side de fagprofessionelle eksperter med udefra-perspektivet, metoder og redskaber.

21 Indefra-perspektiv og samarbejde Forskning viser at oplevelsen af kontrol i eget liv - er afgørende for at mennesker kan samarbejde. Na r borgeren har oplevelse af en vis kontrol, kan borgeren uddelegere en del af denne kontrol til eksempelvis en fagprofessionel. Dette ga r under betegnelsen samarbejde Na r mennesker mister oplevelsen af kontrol i eget liv, kan der optræde angst. Angst ifm kamp/flugt mekanismen kan medføre at borgeren ikke magter sin del af samarbejdet (ud-delegeringen af en del-mængde kontrol til fagprofessionelle). Hvis tilbagetrækning umuliggøres - kan situationen eskalere Det er afgørende for samarbejdet, at borgeren fa r øget fornemmelse af kontrol i eget liv. Ift egne følelser og tanker og I forhold til ma lene for indsatsen Kilde: Uhrskov (2012). En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Københavns Universitet.

22 Udefra-perspektiv og samarbejde Undersøgelser viser at na r fagprofessionelle oplever en borger som forsta elig, sa har fagprofessionelle oplevelsen af kontrol. Sa reagerer fagprofessionelle lettere rummende, løsningsorienteret og ikkerestriktivt. Omvendt, na r fagprofessionelle oplever en borger som uforsta elig, sa kan fagprofessionelle fa oplevelsen af kontrol-tab (de forsta r ikke). Na r borgeren opleves uforsta elig, kan fagprofessionelle have en tendens til at reagere restriktivt. I et forsøg pa at opna oplevelsen af kontrol med situationen. Det er vigtigt at tune ind at komme til at forsta. Opleve kontrol og derved blive istand til at ud-delegere kontrol til borgeren. Det virker rehabiliterende, na r borgeren fa r øget fornemmelse af kontrol i eget liv

23 Er FIT sam-skabelse? Co-production: borgeren deltager i frembringelsen af sin egen ydelse. Borgere kan deltage i ba de at designe, producere og evaluere ydelsen. Samskabelse iflg Center for offentlig kompetenceudvikling COK: Hav ingen svar parat. Mød op med a bent sind. Lad svarene opsta som en naturlig del af processen. Gør ikke noget for borgerne. Gør noget MED dem. Stol ikke pa din viden. Stol pa den fælles viden Slip magten. Vær nysgerrig pa borgerens holdninger, oplevelser og viden. Fokuser ikke pa løsningen. Fokuser pa vejen til løsningen. Bliv i nuet. Ga a bent ind Kilder Her er lidt farve til det nye sort. Tre myter om samskabelse. Den offentlige DK Samskabelse. COK. Center for Offentlig Kompetenceudvikling Se samskabelse.cok.dk Wikipedia: samskabelse.

24 Er FIT samskabelse? Samskabelse dækker over samarbejder, der er forskellige fra borgerinddragelse. Kernen i samskabelse er at fagprofessionelle og politikere deler magt og indflydelse med borgere og civilsamfund i et reelt ligeværdigt samarbejde for at skabe synergi og dermed merværdi. Samskabelse kun kan lykkes, hvis processen understøttes af ledelse, der giver plads til ligeværdigt samarbejde og til at alle parters ressourcer og viden kan komme i spil. Der skal med andre ord en særlig form for ledelse til for at understøtte samskabelse. Men det ikke er en form for ledelse, der i praksis er særlig udbredt i kommunerne. Fordi samskabelse sker nedefra, ikke top down. Kilde: Helle Hygum KORA. Anne Tortzen RUC

25 Del 3. Implementering af FIT

26 Tuner fagprofessionelle ind? Den kvalitetsforbedring som de fagprofessionelle oplevede som følge af gennembrudsprojekterne, skinner ikke igennem i den borger-oplevede feedback. Borger-gruppen under et, syntes ikke at tvang kom til at forega pa en ordentlig ma de og borgerne oplevede ikke at de fik udbytte af eftersamtalen. Kilde: CFK Gennembrudsprojektet 2015 Vidensindsamlingen pa peger, at en stor del af unge-ma lgruppen ikke identificerer sig med de problemstillinger, som indsatserne er rettet mod. At de unge i mange tilfælde ikke oplever deres problemstillinger i samme grad, som systemet tænker dem. Det nødvendiggør indsatser og ikke mindst en retorik omkring misbrug, der ikke italesætter de unge som nogen, de ikke kan identificere sig med, eller udstiller de unge i forhold til problemstillinger, som de ikke oplever at have Kilde: KONCERNFÆLLES UNGEUDREDNING Redigeret af Center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen September 2015

27 Tuner ledelsen ind? Styringslogikken er ikke fulgt med rehabiliteringstankegangen. Incitamentsstrukturer og ma lhierarkier understøtter ikke en rehabiliterende organisation, snarere en kompenserende organisation. Kommune-planlæggere har haft hovedfokus pa det faglige og pa kulturen hos fagprofessionelle. Uden at give styringsværktøjerne et eftersyn. Har ledelsen givet fagprofessionelle de rigtige muligheder for at arbejde rehabiliterende? Har ledelsen inddraget fagprofessionelle (og borgere) nok i udvikling og implementering af metoder? Barnholdt & Olander. På vej til den rehabiliterende organisation. Artikel. Danske kommuner nr

28 Kerne-elementer implementering Feedback Informed Treatment Implementering pa tre niveauer Borgere Fagprofessionelle Ledelse & organisation

29 Isbjerget implementering: borger-niveauet Borgere introduceres til spørgeskemaerne ORS og SRS Borgere siger OK til at spørgeskemaerne ORS og SRS anvendes Borgere undervises i spørgeskemaerne ORS og SRS (fa r de løn?) Borgere indga r i en ORS/SRS samtale mindst hver 14. dag

30 Isbjerget implementering: fagprofessionelle Fagprofessionelle introduceres til spørgeskemaerne ORS og SRS Fagprofessionelle siger OK til at anvende ORS/SRS skemaerne Fagprofessionelle undervises i ORS/SRS skemaerne Fagprofessionelle kvalificerer sig til at anvende ORS/SRS skemaerne Fagprofessionelle lærer at anvende manualen til ORS/SRS Fagprofessionelle lærer at introducere borgere til ORS/SRS skemaerne Fagprofessionelle anvender ORS/SRS skemaerne mindst hver 14. dag Fagprofessionelle lærer at give rum til at borgeren kan udtrykke negativ feedback Fagprofessionelle accepterer at borgeren kan ønske at tale med andre Fagprofessionelle kobler ORS/SRS skemaerne til handleplansarbejdet Fagprofessionelle anvender ORS/SRS i 141 dialogen med myndighed

31 Isbjerget implementering: ledelse Ledelsen introduceres til ORS/SRS skemaet Ledelsen siger OK til at anvende ORS/SRS skemaet Ledelsen finder finansiering til implementering af ORS/SRS Ledelsen undervises i ORS/SRS skemaet Ledelsen introducerer tilbuddet til ORS/SRS Ledelsen sikrer undervisning i ORS/SRS Ledelsen sikrer sidemands-oplæring i ORS/SRS Ledelsen sikrer at manual tilrettes det lokale tilbud Ledelsen sikrer supervision som understøtter ORS/SRS Ledelsen introducerer organisering m skift i kontaktpersoner Ledelsen introducerer organisering hvor negativ feedback ønskes Ledelsen sikrer ORS/SRS samtaler hver 14. dag Ledelsen sikrer sammenhæng ml ORS/SRS og handleplaner Ledelsen sikrer at ny-ansatte introduceres og trænes i ORS/SRS Ledelsen sikrer at organisationen geares til 5 7 a rs implementering Ledelsen sikrer at myndighed forsta r ide og effekt ved Feedback Informed Treatment

32 FIT-isbjerget Integrer FIT i samtaler Fx lære at bruge feedback til at stille gode spørgsmål. At lade feedbacken blive udgangspunkt for samarbejdet med borgeren. Skab en feedback kultur i teamet Fx mulighed for at tale om de svære sager, udvælge sager til supervision m.m. Skab ny organisering i teamet Fx muligheder for at borgeren kan skifte kontaktperson, eller at forløb kan afsluttes, hvis borgeren ikke profiterer af indsatsen. Skab en FIT organisation Fx at kommunen, regionen el. lign. opbygger fleksible rammer, der understøtter at vi finder tilbud og ydelser, der matcher borgeren. At de forskellige aktører arbejder sammen.

33 Refleksion Feedback Informed Treatment (FIT) En meta-metode. Som tuner dig ind. Anvendelig for dig? Anvendelig i din organisation?

34 Del 4. FIT: tal og effekt

35 Feedback Informed Treatment (FIT) I dansk sammenhæng er FIT implementeret en række steder. Fx i misbrugsbehandlingen i Helsingør kommune, unge-indsatsen i Gladsaxe kommune, familiebehandlingen i Holstebro kommune, bo-støttearbejdet i Københavns kommune, socialpsykiatrien I Gentofte kommune mv. Derudover afprøves FIT i socialstyrelsens satspulje - projekt Forebyggelse af magtanvendelse pa socialpsykiatriske botilbud FIT understøttes af 13 RCT-test og individuelle forløb. Pa den baggrund konkluderes at: 1) FIT fordobler effekten af indsatsen gennem systematisk og regelmæssig feedback. 2) FIT nedbringer drop-out med 50 pct. 3) FIT nedbringer forværring med 33 pct. 4) FIT nedbringer hospitalisering og forkorter indlæggelsesperioden med 66 pct. 5) FIT reducerer behandlingsudgifter FIT er udviklet af Scott D Miller fra ICCE (International Center for Clinical Excellence) og Barry Duncan ved the Heart and Soul of Change Project se hhv. og

36 Feedback = > effekt Studier af mere end 6000 borgerforløb bekræfter, at effekten af indsatsen blev højere i de tilfælde hvor de fagprofessionelle fik feedback. (Shimokawa et al. (2010): "Enhancing Treatment Outcome of Patients at Risk of Treatment Failure: Meta-Analytic and Meta-Analytic Review of a Psychotherapy Quality Assurance System", Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol. 78, No. 3, )

37 Tal og effekt Hvilken terapi virker bedst? Der er brugt rigtig mange ressourcer pa at undersøge psykoterapeuter og behandlingsmetoder for at finde den bedste, hurtigste og dermed mest effektive terapimetode. Og svaret er: Der findes ikke nogen bedste psykoterapi metode. Det, der virker i psykoterapi er overraskende nok ikke sa meget selve metoden eller teknikken. Det virksomme i terapien er derimod: 40% : Klientens ressourcer og vilje til at forandre sig. 30% : Relationen mellem terapeuten og klienten. Det betyder noget om terapeut og klient kan lide hinanden som mennesker og at der er nærvær i mødet mellem dem. 15% : At ba de klient og terapeut har tillid til selve terapien.terapeuten skal kunne give en sandsynlig og troværdig forklaring pa klientens problemer og opstille en rimelig tese om hvordan de kan løses. De specifikke terapeutiske teknikker og metoder der indga r i selve behandlingen tegner sig for kun ca. 15% af virkningen. Kilde: Lambert, M. J. (1992). Implications of outcome research for psychotherapy integration. In J. C. Norcross & M. R, Goldfried (Eds.) Handbook of psychotherapy integration (pp ). New York: Basic Books

38 Dansk forskning SFI undersøger effekten af at bruge feedback i forbindelse med socialpædagogisk støtte i bostøtteindsatsen i Københavns Kommune (ca 900 borgere vil indgå i projektet, i perioden 2014 primo 2017). Projektet tager udgangspunkt i tre forskellige bostøttetilbud, hvor man arbejder med at få tidligere hjemløse til at forblive i egen bolig. Målet med bostøtten er helt overordnet at forbedre borgerens psykiske, fysiske og sociale trivsel og gøre borgeren i stand til at opretholde en tilværelse i eget hjem. Undersøgelsen er et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor halvdelen af medarbejderne allokeres til at blive trænet i at anvende FIT, mens den anden halvdel fungerer som kontrolgruppe og fortsat skal arbejde uden det nye redskab. SFI undersøger om FIT kan medvirke til forbedre bostøtteindsatsen således at borgerens psykiske, fysiske og sociale trivsel øges, og at dette i højere grad gør borgeren i stand til at opretholde en tilværelse i eget hjem. Fælles for bostøtteindsatserne er, at kernen i arbejdet er opbygningen af en god relation mellem medarbejderen og borgeren. Opbygning af relationen udgør fundamentet for, at der kan arbejdes med borgerens trivsel og udvikling. Frafald er en af de udfordringer, som knytter sig til bostøtteindsatserne. I en landsdækkende undersøgelse lavet af Socialstyrelsen har man undersøgt netop denne problemstilling, specielt ift. SKP-ordningen. Her fremgår det, at de fleste SKP-forløb er af relativt kort varighed. Det gennemsnitlige forløb er på 130 dage, men størstedelen af forløbene er kortere. Således ligger ca. 40 % af forløbende på under 30 dage (Servicestyrelsen, 2011). Dette kan være problematisk, hvis forløbet afsluttes før borgeren har opnået målet med indsatsen, og dermed afslutter forløbet uden succes. Undersøgelsen viser, at 61 % af forløbene ikke afsluttes succesfuldt. Med succes forstås, at formålet med SKPordningen er opnået ved forløbets afslutning, og at borgeren har fået etableret kontakt til omverdenen inden for minimum ét af de fire områder: personlige relationer, sundhedsområdet, det sociale område eller det private område. En væsentlig årsag til, at forløbene afsluttes uden succes, skyldes frafald fra ordningen (Servicestyrelsen, 2011 s ). Således er der 37 % af de ikke succesfulde forløb, der afsluttes, fordi brugeren ikke længere ønsker kontakt med SKP-medarbejderen eller på anden måde har afbrudt forløbet (Servicestyrelsen, 2011 s. 54). Frafaldet betyder, at en væsentlig andel af borgerne ikke opnår målene om at bryde med den sociale isolation og opnå en øget grad af selvhjulpenhed. Kilde: SFI hjemmeside. Kilde: Feedback Informed Treatment (FIT) vidensgrundlaget bag FIT (udarbejdet af SFI og Københavns kommune).

39 Litteratur Artikel: Betydningen af feedback fra erfarings-eksperten Socialstyrelsen. Resultatdokumentation og evaluering handbog-for-sociale-tilbud-2 Socialstyrelsen. Mennesker med psykiske vanskeligheder Socialstyrelsen. Vidensdeklaration. 2012http://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/socialstyrelsensviden/socialstyrelsens-vidensdeklaration.pdf