Tilsynsrapport Høje - Taastrup Kommune. Bofællesskabet Birthe Marie. Anmeldt tilsyn Marts 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Høje - Taastrup Kommune Tilsynsrapport Høje - Taastrup Kommune Bofællesskabet Birthe Marie Anmeldt tilsyn Marts

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Eksternt samarbejde Procedurer og retningslinjer Øvrige udfordringer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Høje-Taastrup Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Bofællesskabet Birte Marie. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. BDO har en to-årige kontakt, som løber over med Høje-Taastrup Kommune. Ifølge aftalen var der ved tilsynet i 2012 særligt fokus på pædagogik og metode, mens der ved dette tilsyn i 2013 vil være særligt fokus på de organisatoriske- og personalemæssige forhold. Begge områder indgår dog i tilsynet hvert år, blot med forskellig vægtning. Det overordnede indtryk af Bofællesskabet Birte Marie er, at det er et velegnet tilbud til målgruppen. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme, som tager udgangspunkt i relationspædagogik og neuropædagogik, er yderest relevant for målgruppen. Ud fra leders redegørelse omkring den neuropædagogisk tilgang og dennes positive betydning for borgernes progression, anbefaler tilsynet, at metoden beskrives på hjemmesiden og tilsynsportalen, alt for at synliggøre det gode arbejde, der foregår på stedet, både indadtil og udadtil. Når det gælder den pædagogiske handleplan, er det tilsynets, at denne fungerer som et dynamisk redskab, hvor målene evalueres løbende. Af den fremviste plan fremgår det, at borger og pårørende har været involveret. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne efterlyser, at der kommer mere struktur på teammøderne, og i den forbindelse anbefaler tilsynet, at medarbejdere og leder sammen overvejer, hvordan dette ønske kan imødekommes. Tilsynet vurderer, at beboerne har en god hverdag og noterer sig, at hverdagen er tilrettelagt individuelt, og ud fra en neuropædagogisk tilgang. Borgerne har indflydelse på deres hverdag via det formelle beboermøde og i udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan. I forhold til udarbejdelse af dagsorden og referat til beboermødet anbefaler tilsynet, at medarbejderne overvejer muligheden for at anvende visualiserede dagsordner og referater, med henblik på at understøtte beboernes indflydelsesmuligheder. Der er endvidere relevant fokus på sundhed, kost og motion og tilsynet bemærker, at medarbejderne er ved at tilrettelægge et projekt for borgerne omkring sund kost. Der er desuden generelt en ordentlig omgangsform og tone på Birte Marie. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne har haft stor gavn af en seksualvejleder i forbindelse med sprogbrug og omgangsformer mellem borgerne. Tilsynet vurderer, at den overordnede rammer for arbejdet forsat fungerer efter hensigten, og noterer sig, at der vil ske ændringer for bofællesskabet i forbindelse med Høje- Taastrup kommunes hjemtagelse af deres borgere. Det er endvidere tilsynets, at der er en stabil personalegruppe, og at det interne samarbejde er godt og kendetegnet ved en åben dialog og et godt samarbejdsklima. Medarbejderne har gode muligheder for kompetenceudvikling, og disse er afstemt efter borgerens behov. Tilsynet noterer sig, at flere medarbejdere er uddannet eller under uddannelse i neuropædagogik. Derudover vurderer tilsynet, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er tilfredsstillende, og at det eksterne samarbejde er velfungerende. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedure og retningslinjer vedr. magtanvendelse, herunder kontinuerlige drøftelser omkring magt i gråzonen. Tilsynet vurderer desuden, at der er et godt fokus på seksuelle krænkelser, og noterer sig, at der er ved at blive udarbejdet en politik omkring emnet. Endelig er det tilsynets, at der er fulgt relevant op på anbefalingerne og at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at medarbejderne er ved at tilrettelægge et projekt for borgerne omkring sund kost. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at den neuropædagogisk tilgang og dennes positive betydning for borgernes progression, beskrives på hjemmesiden og tilsynsportalen, alt for at synliggøre det gode arbejde der foregår på stedet, både indadtil og udadtil. 2. Tilsynet anbefaler, at der kommer mere struktur på teammøderne, således at det sikres, at de afholdes, jf. medarbejdernes udtalte behov. 3. Tilsynet anbefaler, at medarbejderne overvejer muligheden for at anvende visualiserede dagsordner og referater fra beboermøderne. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 3

5 2 Oplysninger Adresse Liselundager 13, 2640 Hedehusene Leder Anne Højen Sørensen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende botilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 107 Antal pladser Der er 13 pladser (Kilde: tilbudsportalen) Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr ,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er borgere mellem år med udviklingshæmning. (kilde: oplyst fra sidste tilsyn) Antal ansatte og personalesammensætning Antal ansatte i alt: 6 Heraf 1 leder, 6 socialpædagogiske medarbejder, 1 rengøring, afrydning, køkken medhjælper, 1 ejendomsinspektør og pedel medarbejder og 5 vikarer. er det korrekt? Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 12. marts 2013 kl Deltagere i interviews Ledelse: Leder Anne højen Sørensen, ansat i 6 ½ år, uddannet socialpædagog, diplom i ledelse og uddannet neuropædagog. Medarbejdere: Borger: Pædagog, ansat i 3 år. Er pt. i gang med en neuropædagogisk uddannelsesforløb Pædagog, ansat 2 år. Borger, boet på stedet i 6 ½ år (bor i hovedbygningen, gangen) Borger, boet på stedet i 6 ½ år (bor i den anden bebyggelse). BDO blev vist rundt på stedet af: leder Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) 4

6 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved det foregående tilsyn (anmeldt 5. marts 2012), foretaget af BDO blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at oplysningerne på Tilbudsportalen bliver opdateret. Leder oplyser, at tilbudsportalen er opdateret. 2. Tilsynet bemærker, at medarbejderne efterlyser en optimering i brugen af Bostedssystemet, og anbefaler at dette sker. Hertil fortæller leder, at medarbejderne er optimeret i brugen af Bostedsystemet, og at det nu fungerer efter hensigten. 3. Tilsynet anbefaler, at der i forbindelse med nyansættelser etableres et egentlig introprogram, eventuelt i form af mentorordning og tjeklister. Leder oplyser, at der er udarbejdet et introprogram for nye medarbejdere, og at der er en tilhørende tjekliste, hvor medarbejderne signerer, når de er kommet igennem programmet. Leder tilføjer, at der derudover også er tilknyttet en mentorordning til nye medarbejdere. Adspurgt til andre tilsyn, oplyses det, at der ikke har været andre tilsyn siden BDO s tilsyn. Hertil tilføjes det, at der har opsat nye brandalarmer efter brandinspektionen var på besøg sidste år. Der har ikke været nogen formelle klager. Tilsynet vurderer der er fulgt relevant op på anbefalingerne fra sidste tilsyn. 3.2 Fysiske rammer Ved det sidste tilsyn blev de fysiske rammer beskrevet således: Botilbuddet Birte Marie rummer 12 boliger, som er fordelt i et plan. Fælles- og servicearealerne, samt et akutværelse med eget bad og toilet er i 2 plan. Byggeriet er hesteskosformet med fælleshave og terrasse i midten. De 12 lejligheder ligger i et plan i små rækkehuse med udgang til egen lille have med terrasse. Lejlighederne består af entre, opholdsrum med køkken, soveværelse og bad og toilet. Til alle lejlighederne hører et lukket udhus. Fællesarealerne rummer i stueplan en stor opholdsstue med tv samt spisekøkken med udgang til terrasse og have. Her er ligeledes et fælles vaskeri for borgerne. Ved dette tilsyn redegør leder for, at der ikke er sket ændringer i de fysiske rammer. Tilsynet får fremvist en lejlighed af en borger. Lejligheden er indrettet personligt. Lejligheden har en aflåst pengeboks. Borgeren giver udtryk for at 5

7 være meget tilfreds med sin lejlighed. Rengøringsnivauet er overalt tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen. 3.3 Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Ved det foregående tilsyn blev der redegjort for, at den pædagogiske referenceramme og metode tager sit afsæt i relationspædagogik. Målet er her at skabe en god relation mellem borger og medarbejder således, at der opbygges en gensidig tillid og tryghed, hvorfra det videre pædagogske arbejde og udvikling for den enkelte borger kan opbygges. Der blev desuden redegjort for vigtigheden af, at den enkelte borger og medarbejder har en ligeværdig relation, samt at borgeren får opbygget nogle gode relationer indbyrdes. Leder oplyser ved dette tilsyn, at der overordnet ikke er sket ændringer i deres pædagogiske referenceramme, men tilføjer, at de arbejder mere og mere med neuropædagogik. Det er leders, at det generelt har løftet den pædagogiske indsats, at de har fået en mere neuropædagogisk til gang. Hertil giver leder et eksempel på en borger, hvor indførelse af symboler på en borgers badeværelse, (som denne borger selv har valgt), har været medvirkende til, at borgeren har fået mere ro. Der gives et andet eksempel med en borger, hvor medarbejderne har ændret deres forholdemåde til borgeren, og på den måde har bidraget til borgerens progression. Der er udarbejdet screeninger (mere overordnet) på alle borgere og i denne forbindelse fortæller leder, at de medarbejdere der er på neuropædagogisk uddannelse konkret har brugt borgere som cases i uddannelsen. To medarbejdere har taget den neuropædagogisk uddannelse, og endnu to er i gang med den neuropædagogiske efteruddannelse. Leder redegør desuden for, hvor brugbart det er, at udarbejde livhistorier på borgerne, og hvordan denne viden har haft betydning for deres møde med borgeren. De er herigennem blevet mere bevidste om at tage udgangspunkt i borgerens resurcerurcer og potentialer. Tilsynet gør opmærksom på, at leder kunne skrive lidt mere omkring deres neuropædagogisk tilgang på hjemmesiden, da den nu er implementeret i huset. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme, som tager udgangspunkt i relationspædagogik og neuropædagogik er yderest relevant for målgruppen. Ud fra leders redegørelse omkring den neuropædagogisk tilgang og dennes positive betydning for borgernes progression, anbefaler tilsynet, at metoden beskrives på hjemmesiden og tilsynsportalen, alt for at synliggøre det gode arbejde der foregår på stedet, både indadtil og udadtil Pædagogiske planer Ved det sidste tilsyn blev der redegjort for, at proceduren vedrørende udarbejdelse af de pædagogiske planer består i, at det er et team som varetager hele udarbejdelsesprocessen og selve udarbejdelsen sker i et samarbejde med borgeren og evt. pårørende. De pædagogiske handleplaner 6

8 justeres ca. hver 3. måned med bogerne og evalueres samlet en gang årligt. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til, hvordan tingene foregår p.t. Hertil oplyser medarbejderne, at det er samme procedure som ved sidste tilsyn. Medarbejderne tilføjer, at de nu er blevet mere trygge ved Bostedsystemet og giver positivt udtryk for det hensigtsmæssige i, at målene (kort og langsigtede), samt evaluerings datoer i Bostedsystemet popper op, hver gang de locker på borgeren. Medarbejderne er inddelt i to teams med 6 borgere i hvert team. Teamet fungerer som sparringspartner i forhold til udarbejdelse af den pædagogiske handleplan, men det er kontaktpersonen, der har ansvaret for selve udarbejdelsen. Hertil oplyser medarbejderne, at de er kontaktperson for to borgere hver, og at udarbejdelsesprocessen foregår i samarbejde med den enkelte borger, og tager ca. en måned. Der evalueres løbende undervejs i processen. Medarbejderne redegør for, at de arbejder differenceret i forhold til den enkelte borger. I forhold til teammøderne fortæller medarbejderne, at disse ikke foregår kontinuerligt. Det er hensigten, at de skal afholdes i forlængelse af personalemødet hver 14 dag, men da der i en periode har været temadag og andet, hvor personalemødet er blevet inddraget, har de ikke haft tid til teammødet. Medarbejderne efterlyser, at der kommer mere struktur på teammøderne. Adspurgt til om alle borgere har fået udarbejdet ny pædagogisk handleplan, fortæller medarbejderne, at de er godt på vej og har en deadline den 1. april, hvor det forventes, at planerne er i hus. Efterfølgende oplyser leder, at det er medarbejdernes ansvar at få planlagt deres teammøde, og at de ikke nødvendigvis behøver at ligge i forlængelse af personalemødet. Under interviewet, fortæller borgerne, at de er med i udarbejdelsen af deres pædagogiske handleplan. Tilsynet får fremvist en pædagogisk handleplan, hvoraf der fremgår kort- og langsigtede mål, med fyldige og dækkende beskrivelser af borgeren situation og konkrete handlestrategier. Der er dato for udarbejdelse og evaluering. Af planen fremgår det, at borger og pårørende har været inddraget i udarbejdelsen. Den pædagogiske handleplan er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. Det er tilsynets, at den pædagogiske handleplan fungerer som et dynamisk redskab, hvor målene evalueres løbende. Af den fremviste plan fremgår det, at borger og pårørende har været involveret. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne efterlyser, at der kommer mere struktur på teammøderne, og i den forbindelse anbefaler tilsynet, at medarbejdere og leder sammen overvejer, hvordan dette ønske bliver opfyldt 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter En borger fortæller, at vedkommende arbejder på et værksted. Denne borger giver udtryk for at være ked af sin beskæftigelse, da der er meget uro. Borgeren glæder sig til, at skulle starte på et nyt beskæftigelses tilbud i Høje- Taastrup kommune. 7

9 En anden borger arbejder i Bilka, og er meget glad for det. Borgeren italesætter sit arbejde som sin hobby. Denne borger møder hver dag kl og har fri kl. 12. Borgeren er meget tilfreds med at møde tidligt, da vedkommende så får en rolig opstart. Når borgeren kommer hjem, spiser vedkommende frokost og slapper af. Den anden borger tilføjer, at vedkommende arbejder / spiller på computer når vedkommende kommer hjem. I weekend besøger borgerne deres familie og kæreste. Borgerne fortæller, at de også tager på ferietur med Bostedet, fx skal de snart til Bornholm, og sidste år var de i Prag. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder med deres teoretiske fondament, og hvordan de individuelt har tilrettelagt hverdagen ud fra en neuropædagogisk tilgang. Hertil fortæller medarbejderne, at nogle borgere har brug for, at medarbejderne møder dem og taler om stort og småt, når de kommer hjem om eftermiddagen, og derfor er der hver eftermiddag kaffe og the m.m. På hjemmedagene har borgerne som regel planer og opgaver, som medarbejderne hjælper og støtter dem i. Tilsynet vurderer, at borgerne har en god hverdag og noterer sig, at hverdagen er tilrettelagt individuelt, og ud fra en neuropædagogisk tilgang Medindflydelse og kommunikation I forhold til borgernes medindflydelse holdes der beboermøde, hver anden uge. Hertil er der dagsorden og referat, som udarbejdes af medarbejderne. Adspurgt borgerne om de kan læse, fortæller en borger, at det kan hun ikke, men medarbejderne læser referatet højt. På beboermødet drøftes hverdagen og de sociale omgangsformer, samt fællesaktiviteter og ferie. I forhold til madplan er der et nedsat udvalg bestående af borgere og medarbejdere, som udarbejder denne. De andre borgere kan komme med ideer til menuen. Medarbejderne fortæller, at de på beboermødet gør meget ud af at drøfte fællesskabet betydning, og at ikke alle borgere nødvendigvis behøver at yde den samme indsats. Hertil tilføjer medarbejderne, at de er bevidste om at give borgerne pligter, der er målrettet til deres kompetencer. Tilsynet spørger ind til, om medarbejderne har kendskab til, at man kan visualiserer dagsorden og referatet med henblik på at gøre borgerne mere selvhjulpne / selvstændige. Medarbejderne kender ikke til visualiserede dagordner og referater, men er imødekommende overfor ideen. Medarbejderne forklarer, at de skriver emner på dagordenen, når borgerne henvender sig til dem. Adspurgt borgerne, om medarbejderne er gode til at lytte og samtale med dem, fortæller borgerne, at det er de generelt. Begge borgere har dog oplevet, at der i konkrete situationer ikke blev lyttet til dem. En borger fortæller, at hun sagde det til medarbejderne, der tog det til sig, og hun synes, at de efterfølgende har været lyttende og imødekommende. Det er tilsynet, at borgerne har indflydelse via det formelle beboermøde og i udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan. Iforhold til udarbejdelse af dagsorden og referat til beboermødet, anbefaler tilsynet, at medarbejderne overvejer muligheden for at udarbejde dagsorden 8

10 og referat, der er visualisereret, alt for at borgerne kan opnå større ejerskab til møderne Sundhed, kost og motion Medarbejderne fortæller, at de er meget opmærksomme på at kosten er sund, og endvidere at det er et emne, der løbende drøftes. Dertil fortæller medarbejderne, at de er ved at tilrettelægge et projekt for borgerne omkring sund kost. Borgerne fortæller, at de er bevidste om, at de skal spise sund. En borger fortæller, at hun elsker rumkugler, men har besluttet, at hun kun må købe kage en gang om ugen. I forhold til motion går begge borgere mange ture, og den ene borger cykler hver dag til arbejde og går til gymnastik en gang om ugen. Tilsynet vurderer, at der er relevant fokus på sundhed, kost og motion og bemærker, at medarbejderne er ved at tilrettelægge et projekt for borgerne omkring sund kost Sprogbrug og omgangsformer Borgerne tilkendegiver, at de generelt har en god omgangsform og tonen med hinanden og medarbejderne, men at der kan være situationer, hvor der bliver råbt lidt højt, og hvor man kalder hinanden grimme ting (borgernes ord). Borgerne fortæller samstemmende, at medarbejderne er gode til at hjælpe dem med at løse uoverensstemmelser. Medarbejderne fortæller, at der arbejdes generelt med borgernes sprogbrug, og i forbindelse med udarbejdelse af en seksualpolitik for stedet, har de haft god gavn af en ekstern seksualvejleder. Medarbejderen (AMR) fortæller i den forbindelse, at de skal have udarbejdet retningslinjer for takt og tone. Tilsynet vurderer, at der generelt er en ordentlig omgangsform og tone på Birte Marie. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne har haft stor gavn af en seksualvejleder i forbindelse med sprogbrug og omgangsformer mellem borgerne. 9

11 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Ved sidste tilsyn blev det beskrevet, at Bofællesskabet har en samarbejdsaftale med Høje-Taastrup Kommune, som danner den overordnede ramme for arbejdet. Det er endvidere Høje-Taastrup Kommune, som i samarbejde med Birthe Marie varetager visitation af borgere til tilbuddet. Birthe Marie samarbejder med de øvrige Mariehjem på kryds og tværs, således at hjemmene gør brug af hinandens kompetencer og erfaring. Visionerne på Birthe Marie er blevet udarbejdet i samarbejde med leder og medarbejdere. Visionerne er følgende: Ærlighed Dialog Respekt Forskellighed Adspurgt til om der er sket ændringer i den overordnede ramme, fortæller leder, at der i forbindelse med, at Høje-Taastrup kommunes hjemtagelse af deres borgere, vil der ske ændringer. Leder skal i den forbindelse have et afklaringsmøde med Høje-Taastrup kommune, i forhold til, hvilke planer og startegier, der er fremadrettet i forhold til Bofællesskabet. Derudover nævner leder, at der er en dobbelthed i, at borgerne har en lejekontrakt samtidig med, at de er et 107 tilbud. Leder tænker der kunne være behov for en drøftelse med kommunen, således at nogle af boligerne kunne være for borgere, der havde behov for længevarende ophold og andre boliger kunne være for borgere, der havde behov for mere midlertidigt ophold, fx til unge der har behov for botrænnings. Der er ingen ændringer i forhold til økonomi. Tilsynet vurderer, at den overordnede rammer forsat fungerer efter hensigten. Tilsynet noterer sig, at der vil ske ændringer for bofællesskabet i forbindelse med Høje- Taastrup kommunes hjemtagelse af deres borgere Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Med hensyn til personalesituationen, fortæller leder, at en medarbejder er gået på pension og en anden medarbejder er blevet afskediget grundet sygdom. Der er ansat 2 nye medarbejdere og leder vurderer, at der nu er en stabil personalegruppe med lavt sygefravær. Dog har en langtidssygemelding påvirket sygefraværsprocenten. Leder oplyser, at de har en sygefraværspolitik, og at denne fungerer efter hensigten. Tilsynet vurderer ud fra leders redegørelse, at der er en stabil personalegruppe Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne fortæller, at der er et godt internt samarbejde med en åben dialog og et godt samarbejdsklima. Der er overlap hver dag med kollegial sparring. Derudover er der personalemøde hver 14 dag, herunder teammøde (jf. punkt 3.3.2) Medarbejderne giver udtryk for, at de får de informationer de har brug fra af leder, og i øvrigt kan hente information via bostedsystemet. 10

12 Leder fortæller, at de har i en periode har haft to ad hoc grupper, der har arbejdet med at ændre personalemødestrukturen og udarbejde Årshjul. Dertil fortæller medarbejderne, at de arbejder ud fra deres fire værdi ord (jf. punkt ) Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde er godt, hvor samarbejdet er kendetegnet ved en åben dialog og et godt samarbejdsklima Kompetenceudvikling I forhold til kompetenceudvikling, fortæller leder, at der hvert år afholdes MUS-samtaler og her tegner der sig et billede af, at alle medarbejderne ønsker kompetencer indenfor neuropædagogik. Der er foreløbigt 2 uddannede og to andre medarbejder under uddannelse. Hertil tilføjer leder, at de har prioriteret, at alle medarbejdere skal med på neuropædagogisk konference, der foregår over to dage. Derudover har de haft temadag i seksualitet, og de skal på besøg på Sofie Marie hjemmet i Ringsted med henblik på, at få mere viden omkring borgere med autisme. En medarbejder fortæller, at vedkommende ser frem til mere viden omkring autisme, da det for medarbejderen kan være vanskelig at vide, hvordan man møder en konkret borger i bofællesskabet. Adspurgt til supervision, oplyses det, at medarbejderne har mulighed for at få supervision; både medarbejder supervision og sags supervision. Leder vurderer, at medarbejderne har de kompetencer borgerne har brug for, og ellers er de aktivt opsøgende. Leder fortæller, at de har planlagt et kostprojekt med eksterne konsulenter. Medarbejderne giver udtryk for, at de har gode muligheder for kompetenceudvikling, og at de har medindflydelse på de temaer, der udvælges. Det er tilsynet, at medarbejderne har gode muligheder for kompetenceudvikling, og at disse er afstemt efter borgerens behov. Tilsynet noterer sig, at flere medarbejdere er uddannet eller under uddannelse i neuropædagogik Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Leder oplyser, at de udarbejdede APV sidste år, og at det er hensigten, at den skal gennemgås igen med henblik på at optimere arbejdsmiljøet. Leder fortæller, at de har lavet strukturændringer i forhold til deres mødevirksomhed, bl.a. er der kommet teams i forhold til handleplanen (jf. punkt 3.3.2) og så har de drøftet informationsniveauet, herunder balancegange i at give rette mængde information. Endvidere er de blevet mere bevidste om at italesætte det, de kan blive bedre til, end hvad de ikke kan. Medarbejderne giver udtryk for, at det er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Der kan til tider forekomme krænkende sprogbrug overfor medarbejderne, og her har det været brugbart for medarbejderne at kunne drøfte de konkrete situationer med seksualvejlederen. Medarbejderne tilføjer, at det ikke er noget stort problem. I forhold til brand og evakueringsøvelser oplyses det, at de afholder brandøvelser. Endvidere har de årligt brandtilsyn. Tilsynet vurderer ud fra leder og medarbejders redegørelse, at det fysiske og 11

13 psykiske arbejdsmiljø er tilfredsstillende Eksternt samarbejde Generelt fungerer samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere godt. I forhold til pårørende er det meget individuelt, hvor meget samarbejde, der er. Hertil oplyses det, at de har en årlig tilbagevendende tradition, hvor alle pårørende inviteres til fødselsdagsfest. Tilsynet vurderer, at det eksterne samarbejde er velfungerende Procedurer og retningslinjer Tilsynet spørger ved dette tilsyn ind til, hvorvidt der forefindes procedurer og retningslinjer vedrørende følgende forhold: Magtanvendelse og konflikthåndtering; Medarbejderne fortæller, at de har kendskab til procedure og retningslinjer for indberetning af magtanvendelse. I forhold til magt, der betegnes som værende i gråzonen, herunder psykisk magt / kommunikation bliver emnet kontinuerligt drøftet på personalemøde / teammøde, til gavn for fælles læring. Dertil fortælles det, at der har været en temadag omkring magtanvendelse, som foregik i samarbejdet med nogle andre Mariehjem. Værgemål; Medarbejderne er vidne om, at to borgere konkret har værgemål. Seksuel krænkelse; Hertil oplyses det, at de næsten er ved at være færdige med at udarbejde en politik omkring emnet. Adspurgt til, om der er udfordringer, fortæller medarbejderne, at det mest er verbal overskridende adfærd der giver udfordringerne. Nogle borgere har svært ved, at siger fra, og i den forbindelse har de haft seksualvejlederen ude og give et oplæg i emnet. Medarbejderne redegør for, hvordan processen er foregået med at dele borgerne op efter funktionsniveauer, og hvordan der i de enkelte grupper er arbejdet med bl.a. rollespil. I forhold til mere fysisk krænkende adfærd har de haft en oplevelse for 4 år siden, og herefter er der arbejdet målrettet på, at forbygge (forhindre), at disse situationer opstår. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedure og retningslinjer vedr. magtanvendelse, herunder kontinuerlige drøftelser omkring magt i gråzonen. Tilsynet vurderer endvidere, at der er et godt fokus på seksuelle krænkelser og noterer sig, at der er ved at blive udarbejdet en politik omkring emnet. 3.6 Øvrige udfordringer Adspurgt om der eksisterer øvrige udfordringer, end de allerede beskrevne, oplyser leder, at det gør der ikke og tilføjer, at der altid vil komme udfordringer, og at det er det positive i jobbet. Ingen bemærkninger. 12

14 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Høje-Taastrup Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 13

15 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Høje-Taastrup Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15