Indhold. Afsnit 1 Instruks: Henvisning til alkoholbehandling. Afsnit 2 Instruks: Kvittering for modtagelse af en underretning

Transkript

1 Som professionel handler det om at holde sin brik i spil uden at blive slået hjem! Handlingsvejledning Til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen Ve d r. K l i e nte r m e d alkoholmisbrug Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier,

2 Indhold e5 s i d Afsnit 1 Instruks: Henvisning til alkoholbehandling Afsnit 2 Instruks: Kvittering for modtagelse af en underretning Afsnit 3 Handlingsvejledning: Spørgeguide om misbrug af alkohol Afsnit 4 Handlingsvejledning: Information om alkoholbehandling Afsnit 5 Handlingsvejledning: Signaler ved omsorgssvigt af børn 96 7 Afsnit 6 Handlingsvejledning: Kvalificering af eksisterende 40 foranstaltninger med viden om alkoholmisbrug Afsnit 7 Instruks: Undersøg for forældres mulige alkoholmisbrug o.l. i f.m. 38 undersøgelse 2 Modelprojektet er et samarbejde mellem Fyns Amt, 10 fynske kommuner; Egebjerg, Marstal, Odense, Rudkøbing, Svendborg, Sydlangeland, Tranekær, Ullerslev, Ærøskøbing og Marstal, Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet. 11 Litteraturliste

3 Læs først her Dette lille hæfte er udarbejdet til sagsbehandlere i Børneforvaltningen, der har sager i henhold til Lov om social service kapitel 8: Særlig støtte til børn og unge. Sagsbehandlere opfordres til at læse hæftet igennem, så man er bekendt med de handlingsvejledninger, instrukser m.v., der er tilstede heri. Hæftet er udarbejdet med henblik på at sikre at omsorgssvigtede børn/børn i misbrugsfamilier får deres sag vurderet at der på baggrund af denne vurdering iværksættes støtteforanstaltninger til disse børn at personale, der underretter om børns behov for særlig støtte, får en kvittering, som et led i det gode samarbejde med Børneforvaltningen at forældre med alkoholmisbrug kommer i behandling De to første afsnit er egentlige instrukser, som skal følges, når den pågældende situation opstår. Det fremgår af overskriften til det enkelte afsnit, om der er tale om en instruks. Det er i givet fald fremhævet med kursiv i teksten umiddelbart under overskriften, i hvilke situationer instruksen gælder. De fire følgende afsnit er handlingsvejledninger, d.v.s. en beskrivelse af en arbejdsgang eller et handlingsforslag, som sagsbehandleren ud fra sin faglige baggrund skal tage stilling til, om det er hensigtsmæssigt at følge. 3

4 Henvisning til alkoholbehandling Afsnit 1 Denne instruks skal følges, når en sagsbehandler møder forældre/klienter, der har problemer med misbrug af alkohol. Sagsbehandleren er ansvarlig for at informere forældre/ klienter med alkoholmisbrug om behandlingsmulighederne i amtets alkoholbehandling samt at henvise til behandling (Se henvisningsskema på næste side). Formålet er, at kommunen kan meddele alkoholbehand-lingen, at misbrugerens børn får særlig støtte fra kommunen, og at man til brug for den løbende vurdering af denne støtte har brug for oplysninger fra alkoholbehandlingen om udviklingen i det pågældende misbrug, eksempelvis oplysninger om at misbruget er ophørt, eller at misbrugende forældre har afbrudt behandlingen. Når der er truffet aftale med klienten om, at denne skal gå i alkoholbehandling, kan det være hensigtsmæssigt, at sagsbehandleren, mens klienten er til stede, ringer til amtets alkoholbehandling, med henblik på at aftale tid for klientens første møde i alkoholbehandlingen. Hvis denne fremgangsmåde følges, skriver sagsbehandleren det aftalte tidspunkt på henvisningsskemaet. Henvisningsskemaet udleveres til klienten, mens en kopi af skemaet sendes til alkoholbehandlingen, og en kopi beholdes til sagen. I sager, hvor børn får særlig støtte som følge af forældres misbrug, skal sagsbehandleren, foruden at henvise misbrugende forældre til alkoholbehandling, foreslå forældrene, at der indledes et samarbejde mellem forældre, alkoholbehandlingen og kommunen med henblik på at sikre sammenhæng mellem behandlingen af forældre og støtten til barnet. I den forbindelse skal sagsbehandleren forsøge at indhente forældres samtykke til udveksling af oplysninger mellem kommunen og amtets alkoholbehandling til brug for vurdering af barnets behov for støtte. Klienten skal således give samtykke til et samarbejde, der omfatter gensidig udveksling af information mellem kommunen og amtets alkoholbehandling. Kopi af samtykkeerklæringen sendes derfor til amtets alkoholbehandling. Med henblik på at forberede en samtale med klienter om deres alkoholmisbrug, herunder at skabe erkendelse af behandlingsbehov, kan sagsbehandleren kontakte amtets alkoholbehandling vedrørende råd og vejledning og eventuel medvirken ved samtalen. 4

5 Henvisning til amtets alkoholbehandling Information til klienten i forbindelse med henvisning til alkoholbehandling Efter henvisningen er modtaget i alkoholbehandlingen, indkaldes klienten inden for 2 uger til en uddybende samtale (kortlægning). Oplysninger/data fra denne samtale danner baggrund for endelig stillingtagen til hvilken behandlingsform, som passer til netop denne klients behandlingsbehov. Der vil herefter blive indgået en behandlingskontrakt med patienten. Eventuelle spørgsmål kan stilles til amtets alkoholbehandling Kommune henviser hermed Klientens navn: CPR-nr: Adresse: Postnr. og by Telefon: Første mødetidspunkt er aftalt til d. klokken Eventuelle oplysninger, som måtte være til gavn for amtets alkoholbehandling: Dato Sagsbehandlers underskrift Brug denne side som skabelon eller download teksten fra 5

6 Afsnit Kv te r i ng for modtagelse af 2 en underretning Denne instruks skal afdelingen altid følge, når kommunen modtager en underretning fra en institution, skole e.l. Senest to uger efter Børneforvaltningen har modtaget en underretning om personales formodning om et barns/ ungs behov for særlig støtte, sendes et kvitteringsbrev til underretteren. Brevet skal indeholde oplysninger om, at Børneforvaltningen har modtaget underretningen, og at Børneforvaltningen som følge af tavshedspligten ikke er berettiget til at informere underretteren om sagens videre forløb. Institutionen/skolen e.l. vil dog høre nærmere, såfremt Børneforvaltningen efter en vurdering af barnets/den unges forhold iværksætter foranstaltninger, som institutionen/skolen e.l. har behov for at kende til for at kunne medvirke ved støtten til barnet. Begrundelse Det opleves ofte som et vidtgående skridt for personale at underrette kommunen om bekymringen for et barn. Det kan derfor virke frustrerende på underretteren, hvis denne aldrig senere hører mere i sagen.ved at sende en kvittering som ovenstående viser Børn- og Ungeforvaltningen underretteren respekt og forklarer, hvorfor denne ikke nødvendigvis vil høre mere til sagen, med mindre der er sagligt behov for videregivelse af oplysninger herom. 6 Afsnit 3 S pørgeguide om misbrug af alkohol Klienter vil ofte svare benægtende på sagsbehandlerens spørgsmål om et muligt alkoholmisbrug, måske fordi de ikke selv har erkendt det, eller fordi folks drikkevaner er forskellige etc. Nedenfor findes nogle spørgsmål, som amtets alkoholbehandling foreslår kan anvendes til at få et overblik over klientens alkoholvaner: To spørgsmål som sagsbehandleren kan flette ind i samtalen for at få hul på emnet A Hvor mange dage indenfor den sidste måned har du drukket alkohol? Hvor mange af disse dage har du drukket mere end tre genstande? Hvis sagsbehandleren herefter stadig fornemmer,at et B misbrug kan være tilstede,stilles følgende fire spørgsmål: Har du nogensinde følt, at du burde skære ned på dit alkoholforbrug? Er der nogensinde nogen, der har udtrykt bekymring over dit alkoholforbrug? Har du haft skyldfølelse over måden, du drikker på? Har du nogensinde drukket alkohol fra morgenstunden af, for eksempelvis at slippe af med tømmermænd eller lignende? Hvis klienten svarer positivt på mindst to af spørgsmålene under B), er der stor sandsynlighed for, at et misbrug er Ctil stede. Hvis der synes at være et misbrug til stede, og klienten har oplyst at have børn, skal barnets situation vurderes med henblik på, om der er grundlag for at oprette en sag efter servicelovens kapitel 8: Særlig støtte til børn og unge.

7 Afsnit 4 Hvis man som sagsbehandler skal tale med en klient Information om alkoholbehandling om dennes alkoholmisbrug, er det vigtigt, at man er velforberedt og eksempelvis har sat sig ind i, hvilke behandlingsmuligheder klienten kan benytte, så samtalen kan gøres konstruktiv (se nedenunder). Har du behov for råd og vejledning i, hvorledes man kan tage alkoholmisbrug op med klienter, eller for information om behandlingstilbud, kan du henvende dig til amtets alkoholbehandling. Der er 4 alkoholkonsulenter i Fyns Amts AlkoholBehandlingsCenter. F. eks. kan alkoholkonsulenterne i Fyns Amt Bruges ved forberedelse af konkrete samtaler Bidrage med viden til at afklare mistanke om klienters alkoholforbrug Medvirke ved samtaler med klienter om deres misbrug Hvor kan man henvende sig? Hvis man vil stoppe eller ændre på sit alkoholforbrug, kan man henvende sig til amtets alkoholbehandling. Råd og behandling er gratis, og man kan henvende sig anonymt. Hvordan henvender man sig? Enhver kan henvende sig uden henvisning. Man kan også tage en bekendt, et familiemedlem, en arbejdskammerat eller en ansat med til alkoholbehandling. Amtets alkoholbehandling er et gratis tilbud til alle, hvis forbrug af alkohol på en eller anden måde giver anledning til problemer - arbejdsmæssigt, privat, fysisk eller psykisk. Er du i familie med - eller tæt på - en, som drikker for meget, kan du også få rådgivning og behandling i amtets alkoholbehandling. Hjælper det? Det lykkes for en meget stor del af dem, der går i behandling i amtets alkoholbehandling, at stoppe med misbruget. Andre muligheder? Man kan endvidere henvende sig til egen læge og anmode om at komme i behandling for alkoholmisbrug. Endelig er der en lang række private behandlingsmuligheder. 7

8 Afsnit Signaler ved omsorgssvigt af børn 5 Med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en 38 undersøgelse, er der nedenfor opstillet en række signaler ved omsorgssvigt/forældres alkoholmisbrug, som sagsbehandleren kan anvende ved vurderingen af barnets/den unges situation. Signalerne kan ligeledes anvendes ved formulering af spørgsmål til de ovennævnte fagpersoner i forbindelse med selve 38 undersøgelsen. Eksempler på signaler ved omsorgssvigt/forældres alkoholmisbrug Børns signaler kan være Fysiske symptomer, tristhed, hæmning og mangel på mimik, koncentrationsproblemer, ufrivillig vandladning og afføring, motorisk uro, angst, problemer med venner og socialt tilhørsforhold, overdreven tilpasning, følelsesmæssig labilitet. Endvidere kan barnet fremstå forsømt: manglende madpakker, manglende gymnastiktøj, utilstrækkeligt eller snavset tøj, manglende forældresvar i kontaktbøger, meget fravær/sygdom, manglende hjemmearbejde m.v. Signaler i samspillet mellem børn og forældre kan være Konfliktfyldt samspil, forældrene mangler indføling og er ikke nærværende, barnet er ekstremt registrerende i forhold til voksne, at barnet fortæller om berusede voksne. Signaler kan variere meget i hyppighed samt tydelighed og kan ofte kun opfattes i kombination med hverandre. Der kan også være andre tegn på, at barnet ikke trives eller omsorgssvigtes. Ved psykisk omsorgssvigt, herunder ved forældres alkoholmisbrug, har barnet ikke nødvendigvis tydelige symptomer. Vær altid opmærksom, hvis et barn er overdrevent ansvarligt og tilpasningsvilligt. Hvis du i øvrigt har på fornemmelsen, at alt ikke er, som det burde være, må en sådan adfærd ikke berolige dig. Der kan være tale om en lille voksen - et barn, der ikke får lov at være barn - et hyppigt fænomen i familier med misbrug, psykisk sygdom o.l. Forældrenes signaler kan være Lugter af alkohol, møder berusede op, lader andre bringe og hente børnene, har travlt med at komme ud og ind af døren, deltager ikke i møder og arrangementer - eller har en overdrevent offensiv adfærd ved disse. 8

9 Afsnit 6 Hvis der som et led i en børn- og ungesag skal iværksættes Kva l i f i ce r i ng af ek si sterende 40 foranstaltninger med viden om alkoholmisbrug foranstaltninger efter Lov om social service 40 på grund Med henblik på at kvalificere støtten til barnet, kan det derfor være hensigtsmæssigt, at sagsbehandleren sikrer, at der afholdes et møde mellem personalet, der står for støtteforanstaltningen og amtets alkoholbehandling. 9 af forældres alkoholmisbrug, er det vigtigt, at personalet, der står for de pågældende foranstaltninger, har kendskab til alkoholmisbrug. Hvis barnet skal kunne ydes den fornødne støtte, er det vigtigt, at personalet har kendskab til, hvordan det påvirker en familie og navnlig børnene,hvis et familiemedlem har et alkoholproblem. Det er ligeledes vigtigt, at personalet ved, hvordan man taler med forældre om deres alkoholproblem, ikke mindst hvis det er en støtte, der gives i hjemmet.

10 Afsnit Undersøg forældres mulige alkoholmisbrug 7 o.l. i f.m. 38 undersøgelse Denne instruks skal sagsbehandleren altid følge i forbindelse med undersøgelser efter servicelovens 38, hvor årsagen til et barns mistrivsel ikke er fastslået. Når sagsbehandleren gennemfører en undersøgelse efter servicelovens 38,skal sagsbehandleren danne sig et overblik over barnets omsorgssituation. Med mindre årsagen til et barns mistrivsel er åbenbar, skal sagsbehandleren så vidt muligt afdække, om der kan være forhold i familien herunder psykisk sygdom,alkohol- eller stofmisbrug e.l.hos nære omsorgspersoner eller søskende, som kan være årsag eller medvirkende årsag til barnets mistrivsel. Misbrug, psykisk sygdom eller svær fysisk sygdom i familien kan skade barnet alvorligt, og det vil være nødvendigt at overveje, om barnets situation giver anledning til at etablere støtteforanstaltninger. I samtaler med forældrene om sådanne forhold i familien kan sagsbehandleren anvende spørgeguide om misbrug af alkohol i dette hæftes afsnit 4. Se også afsnit 2, 5 og 7 Til brug for sagsbehandlerens vurdering af hvorvidt forældres eller andres misbrug, psykisk sygdom e.l. er skadeligt for barnet, skal man være opmærksom på at: Børn har brug for at vide, at forældre (el. andre nære omsorgspersoner) altid passer på dem (basal tryghed) Børn har brug for et rimeligt forudsigeligt miljø Forældre (el. andre nære omsorgspersoner) skal kunne udsætte opfyldelsen af egne behov, til barnets mest grundlæggende behov er opfyldt (mad, trøst, tøj, oplevelser, bad, bleskift, forældres opmærksomhed og interesse o.l.) Hvis sagsbehandlerens indtryk er, at barnets tilværelse i væsentlig grad er kendetegnet ved mangler i de ovenstående tre forhold, er der grund til at formode, at et barn har behov for særlig støtte. 10

11 Litteraturliste Forfatter Titel Forlag Christensen, Else Når mor eller far drikker SFI 1994 Christensen, Helene Bygholm Børnefamilier med alkoholproblemer Center for Rusmiddelforsking 2000 Fischermann, Mia Børn i familieliv med alkoholproblemer København 1996 Hansen, Frid A. Børn som lever med forældres Sundhedsstyrelsen 1996 alkohol- og stofproblemer Hansen, Frid A. Help til barn i familier med rusmiddelmisbrug Hansen, Frid A. Rusmisbruk i et famlieperspektiv Hyaland, Berit Hagnestad Perspektiv på barna i arbeid med Haugland, Bente Storm rusmisbrukende forældre Fokus 1996 Rosenbeck,Anna Når mor eller far drikker Hans Reitzels Forlag,København 2000 Thormann, Inger Sundhedsstyrelsen Børn i familier med alkohol- Forebyggelse og hygiejne 1992, nr. 18 og stofproblemer Sundhedsstyrelsen 1996 Børn i familier med alkohol- og stofproblemer - Opgaver og ansvar lokalt Trembacz, Birgit Familier med alkoholmonstre Psykologisk Forlag 2002 Zobbe, Karen Børn i familier med alkoholmisbrug, Pilot- Teori og Metodecentret Ertmann, Bo undersøgelse i Græsted-Gilleleje Kommune. Frederiksborg Amt Alkohol Problems in the Family Eurocare a report to The European Union 11

12 Kontakt Materiale: Yderligere materiale kan bestilles via eller pr. tlf: Handlingsvejledningerne kan også downloades fra eller Fyns Amt Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed: Forebyggelses-og Sundhedschef Peter Simonsen, tlf Pædagogisk konsulent Steffen Christensen, tlf AlkoholBehandlingsCentret: Centerleder Anette Søgaard Nielsen, tlf Kommuner: Svendborg Afdelingsleder Anders Skare, tlf Sydlangeland Socialchef Henning Sørensen, tlf Sundhedsstyrelsen: Specialkonsulent Kit Broholm, tlf Akademisk medarbejder Anne Smetana, tlf Socialministeriet: Fuldmægtig Nina Eg Hansen, tlf Fuldmægtig Nicolai Tomas Schubart, tlf