Forord Side 2. Fakta om alkohol- og stofafhængighed Side 2. stofproblemer? Side 4. Forældrenes signaler Side 4

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Side 2 Videndel Fakta om alkohol- og stofafhængighed Side 2 Fakta om børn i familier med alkohol- og/eller stofproblemer Side 3 Hvordan bliver man opmærksom på alkoholog/eller stofproblemer? Side 4 Forældrenes signaler Side 4 Signaler i samspillet mellem forælder og barn Side 4 Børns signaler Side 5 Handleguide Hvad kan medarbejderen og lederen gøre? Side 5 Hvad kan institutionen/skolen/sfo/klubben gøre? Side 7 Når forældre møder berusede/påvirkede op Side 8 Dokumentation af episoden Side 9 Tavshedspligt underretningspligt Side 10 Rådgivningstilbud og misbrugsbehandlingssteder Side 11 Litteraturliste Side

3 Forord Denne handleguide henvender sig til alle faggrupper, der arbejder med børn i Hillerød Kommune, heriblandt medarbejdere og ledere i skoler, daginstitutioner, Dagplejen, SFO er og Klubber i Hillerød Kommune. Børn, der vokser op i familier med alkohol- eller stofproblemer, er en udsat gruppe. Derfor er det vigtigt, at de faggrupper, der til daglig har med børneområdet at gøre, styrkes med information og efteruddannelse. Handleguiden er en revideret udgave. Guiden er oprindeligt udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe i Hillerød Kommune i 2002 og efterfølgende redigeret af nøglepersonerne i projekt Børn i Familier med Alkohol- og/eller Stofproblemer i 2008 og nu redigeret i Handleguiden er en vejledning- og tillægsskrivelse til Fælles Børn Fælles Ansvar s samarbejdspapirer den Røde Tråd i Arbejdet med Børn, Unge og Familier i Hillerød Kommune, når man står i en konkret situation med et barn og dets familie med alkohol- og/eller stofproblemer. Handleguiden består af to afsnit, Videndel og Handleguide Videndel Fakta om alkohol- og stofafhængighed Alkoholproblemer kan ramme alle mennesker. I DK er der mellem alkoholafhængige og ca storforbrugere (folk, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser). I DK er der ca stofafhængige. Der findes ca børn i DK, hvor mindst een af deres forældre, har været indlagt pga. en alkoholrelateret lidelse. I et alkoholambulatorium på Fyn var ca. 40 % af de alkoholafhængige selv børn af alkohol- eller stofafhængige Ifølge finske undersøgelser sidder der mellem 1-2 børn i hver klasse med en forælder, der har problemer med alkohol

4 Der eksisterer et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien. Der eksisterer et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens alkoholforbrug. En familie med alkohol- eller stofproblemer bliver ofte involveret i løgne, hemmeligheder, tavshed og benægtelse af følelser. Alkohol- og stofproblemer kan forebygges, afhjælpes og stoppes. Fakta om børn i familier med alkohol- eller stofproblemer: Et menneske med alkohol- og/eller stofproblemer bliver dårligere til at vise opmærksomhed, nærhed og omsorg for sine børn. En stor gruppe omsorgssvigtede børn, er børn af forældre med alkoholog/eller stofproblemer. Børn tror ofte, at det er deres skyld, at deres forældre har problemer med alkohol og/eller stoffer. Selv børn på 3-4 år ved, når deres forældre indtager for mange stoffer og/eller for meget alkohol Børn kan isolere sig og være tavse om problemet både i og uden for familien. Børn overtager tit ansvar og forpligtelser, som forældrene ikke påtager sig. Børn af forældre med alkohol- og/eller stofproblemer har forøget risiko for at udvikle alvorlige fysiske og psykiske skader. I Danmark fødes der årligt 400 børn med skader som følge af den gravides alkoholforbrug

5 Hvordan bliver man opmærksom på alkohol- og/eller stofproblemer? Forældrenes signaler kan være: Forældrene kommer berusede/påvirkede i daginstitutionen. Forældre lugter af alkohol. Forældre kommer ustabilt i institutionen. Det er ofte andre, der afleverer og henter børnene. Forældre kan have udseendemæssige tegn på alkohol- og/eller stofproblemer: Rødmossede kinder og ansigtskulør. Opsvulmet mave samtidigt med tynde ben (alkohol). Store pupiller (opkvikkende stoffer som eks. kokain, ecstasy og speed) + hurtig talestrøm. Små pupiller (sløvende morfinpræparater som eks. heroin, ketogan og metadon). Forældrenes stemningsleje er ofte meget skiftende. Forældrene har travlt med at komme ind og ud af institutionen, og kan være undvigende i kontakten. Aftalesvigt i forbindelse med afhentning, møder o.s.v. Signaler i samspillet mellem forældre og barn kan være: Samspillet mellem forældre og barn er konfliktfyldt. Der mangler tilstrækkelig tolerance fra den voksnes side, så frustrationstærsklen er lav. Forældrene viser sig uopmærksomme over for barnet og mangler indføling. Barnet er ekstremt registrerende i forhold til forældrene. Barnet reagerer påfaldende, når forældrene kommer og er påvirkede eller lugter af alkohol. Barnet reagerer påfaldende ved synet af drikkevarer eller berusede/påvirkede personer. Barnet kommer med udtalelser, der fortæller om oplevelser med berusede /påvirkede forældre

6 Børns signaler kan være: Har ikke lyst til at tage kammerater med hjem Isolerer sig, har svært ved at få venner Lider ofte af hoved- og/eller mavepine Har svært ved at koncentrere sig i skolen bruger meget energi på at tænke på forholdene derhjemme Har ikke lyst til at gå i skole eller til nogle fritidsaktiviteter Eller også er barnet unaturligt medgørligt, og forsøger hele tiden at behage og tilpasse sig Børn kan være: Kontaktsøgende Utrygge ved forandringer Kontrollerende/ små politimænd Observerende Mistænksomme Præget af en ujævn udviklingsprofil Præget af at de påtager sig voksenroller og -ansvar Handleguide Hvad kan medarbejderen og lederen gøre? Som medarbejder er det vigtigt hurtigt at få drøftet bekymringen om alkohol- eller stofproblemer hos en forælder, med ledelsen af institutionen/skolen/sfo/klubben - evt. sammen med en kollega der ligeledes er involveret omkring barnet og dets forældre. Gøre sig klart hvilke iagttagelser der understøtter bekymringen for såvel barn som forældre (skriv eksemplerne og observationerne ind i samarbejdspapirerne, Fælles Børn Fælles Ansvar den Røde Tråd i Arbejdet med Børn, Unge og Familier i Hillerød Kommune). Hvis I, som medarbejder og leder er i tvivl, kan I søge råd og vejledning anonymt i kommunen (Se listen over Råd- og Vejledningsmuligheder bagest i denne guide) - 6 -

7 Indbyd forældrene til en samtale. Samtalen foregår i enerum med forældrene, og det bør tilkendegives, at samtalen er med udgangspunkt i barnets trivsel/mistrivsel. Samtalen med forældrene bør foruden lederen være med den medarbejder, der har et nært forhold til barnet og som er bedst til at beskrive barnets følelsesmæssige problemer og belastninger. Hvis det er første samtale, er det vigtigere at få skabt tillid, end at få nævnt alkoholen/stofforbruget. Forældrene skal ikke møde en løftet pegefinger eller moraliseren, men en vished om at her er mulighed for at få hjælp. Undgå så vidt muligt at referere til barnets konkrete udsagn om forældrenes rusmiddelproblemer, men beskriv i stedet de følelses- og udviklingsmæssige problemstillinger, som I observerer hos barnet. I løbet af de næste samtaler er det vigtigt at få talt om det mødet også handler om, nemlig bekymringen for forælderens alkohol- og/eller stofproblemer. Efter I har beskrevet jeres konkrete bekymring for, at forælderen har et alkohol- og/eller stofproblem, kan I når samtalen handler om barnets særlige adfærd, bruge jeres erfaringer. Dvs. understøtte jeres bekymring med jeres generelle erfaringer med børns adfærd og belastninger, når mor eller far drikker/indtager stoffer. Anerkend barnet med, at dets adfærd er en sund reaktion, på svære omstændigheder. Eksempler på generelle beskrivelser af børns oplevelser og belastninger: Jeg oplever ofte at børn bruger meget energi på at bekymre sig over om deres forældre er påvirkede/berusede. Alle forældre ønsker at beskytte deres børn, og mange er sikre på at de kan skjule deres forbrug for børnene. Men børn kan stort set altid mærke om deres mor/far er beruset/påvirket. Børn har antennerne ude og er konstant bekymrede for den mindste forandring i forældrenes humør, tilstand og nærvær

8 Mange børn føler sig ofte ensomme og mindre værd end deres kammerater. Mange børn tror at de kan påvirke forælderens drikkeri/stofforbrug. Og når forælderen alligevel fortsætter med at drikke/indtage stoffer, tror flere børn at det er pga. børnenes dårlige opførsel. Børnene kan tænke: Hvorfor vælger min far øllen, når han ved det gør mig og mor så ked af det? Jeg er ikke noget værd ifht. øllerne/stofferne. Skyld- og mindreværdsfølelse tynger derfor ofte disse børn. Husk på at mange forældre også er fulde af skam- og skyldfølelse, og det kan lettes lidt ved også at tale om problemstillingen på et mere generelt plan. Afhængig af om forældrene er indstillede på samarbejde og erkender behovet for hjælp, kan I henvise familien til hjælpemuligheder. Mødet (måske er dette først på et senere møde, når tilliden er skabt) kan også munde ud i, at man sammen kontakter familiens sagsbehandler, for at den rette hjælp kan vurderes og evt. foranstaltes. Såfremt forældrene afviser alkohol- og/eller stofproblemer, kan situationen vedr. barnet være så alvorlig, at I er nødt til at meddele forældrene, at I underretter kommunen (Familierådgivningen) om situationen. Hvad kan institutionen, skolen eller SFO/klubben gøre? I institutionens/skolens/klubben/sfo ens velkomstfolder/pjece eller hjemmeside, bør det tydeligt fremgå: At man i denne institution/skole/klub/sfo spørger til jer forældre, hvis vi oplever at I lugter af alkohol/eller virker påvirkede. Og både nye og gamle forældre skal gøres bekendte med institutionens/skolens/klubbens/sfo ens rusmiddelpolitik/alkoholpolitik. For at sikre en vellykket indsats må der i institution/skole/klub/sfo ikke være tvivl om handlemuligheder og kompetencer. Ved at udarbejde retningslinier, - 8 -

9 enten i virksomhedsplanen eller i en lokal rusmiddelpolitik, kan man sikre en velovervejet målrettet indsats. For at institution/skole/klub/sfo m.fl. kan udarbejde retningslinier er det vigtigt at arbejde med personalets professionelle og personlige barrierer. Inden retningslinierne udarbejdes, bør personalet og bestyrelsen i institution/skole/klub/sfo m.fl. drøfte, hvilken påvirkning institution/skolens/klubbens/sfo ens rusmiddelkultur har på børn, forældre og personale. Når forældre møder berusede/påvirkede op Forholdsregler Vurder om det er forsvarligt, at barnet transporteres hjem af en påvirket voksen. Prøv at få forælderen til at sætte sig ned, så der kommer lidt ro på situationen. Signaler at du faktisk vil hjælpe. Undgå så vidt muligt at sætte hårdt mod hårdt. Lad være med at diskutere hvem der har ret. Hvis ikke forælderen vil følge dit råd, så foreslå, at der ringes efter en taxi. Spørg den fremmødte forælder, om der er andre, der kan hente barnet. Ring til barnets hjem, og undersøg om andre kan hente barnet. Forslag til startreplik: 1 a) Jeg kan lugte at du har drukket/se at du er påvirket - Jeg foreslår, vi ringer efter en taxa! 1b) Jeg er bekymret for at du har drukket for meget/ er for påvirket - Jeg foreslår, vi ringer efter en taxa! Ved benægtelse: *Det er muligt, at du har ret. Men du virker beruset/påvirket, og når jeg får det indtryk, er det min pligt at gøre, hvad jeg kan for at hindre, at du kører med barnet. Hvis du kører, skal jeg faktisk ringe til politiet. Så kan vi ikke finde en anden måde at løse det her på? - 9 -

10 Hvis alle løsninger er udtømte Meddel at du kontakter forvaltningen for at aftale barnets pasning på tlf: Hvis forvaltningen er lukket kontaktes Hillerød Politi på tlf: Politiet kontakter derefter den repræsentant for Familierådgivningen, der har vagt. Vagten tager straks kontakt til institutionen/skolen. Denne repræsentant er nu ansvarlig for de beslutninger, der videre træffes angående barnet. Husk at du aldrig kan nægte at udlevere et barn. Personalet skal ikke med magt forsøge at forhindre udlevering af barnet. Magtanvendelse er politiets opgave. Dokumentation af episoden Hvis forældre er mødt berusede/påvirkede op for at afhente deres barn, bør du skrive i samarbejdspapirerne: Hvad der er sket. Dato og klokkeslæt. Beskriv den konkrete situation. Hvad blev sagt, hvad blev gjort? Orienter din leder. Der skal som udgangspunkt skrives en underretning. Hvis det har været nødvendigt at tilkalde politi skrives en underretning. Hvis forældre har udvist voldelig eller truende adfærd skrives en underretning. Lederen indkalder efterfølgende den berusede/påvirkede forælder til en samtale. Formålet med samtalen er at: Signalere at beruset/påvirket adfærd er uacceptabelt i skolen/sfo/institutionen og i dagplejen. Afklare om et egentlig misbrugsproblem ligger til grund for adfærden. Undersøge om der evt. er behov for at foreslå kontakt til misbrugsbehandling

11 Tavshedspligt underretningspligt Som offentligt ansatte har vi tavshedspligt. Vi har pligt til ikke at videregive oplysninger om enkeltpersoner, herunder børn. Der er undtagelser fra denne regel. Bl.a. hvis der foreligger konkret samtykke til at videregive oplysningerne. Institutionen kan, når bekymring for et barn eller ung opstår, indlede et samarbejde med forældre, således som det er beskrevet i bogen Fælles Børn Fælles Ansvar s samarbejdspapirer - Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune. Reglerne om tavshedspligt hindrer ikke institutionen i at søge råd og vejledning i afdelingen Familier og Sundhed, i forbindelse med problemer omkring det enkelte barn og dets forældre. Det kan gøres ved at anonymisere barnet og dets familie. Såfremt institutionen vurderer, at barnet har behov for særlig støtte og ikke opnår forældrenes samtykke til at samarbejde med Familier og Sundhed, har institutionen pligt til at videregive oplysninger om barnet og dets situation til forvaltningen. Videregivelse af oplysningerne kaldes en underretning. Underretninger sker lovligt efter forvaltningslovens 28 stk. 2 nr. 3 Pligten til at underrette fremgår af Servicelovens 153 og 154, hvor 153 er den skærpede underretningspligt, der gælder offentlige ansatte og 154 er den almindelige borgerpligt, der gælder alle. I servicelovens 153 har alle offentlige ansatte og personer der løser opgaver for det offentlige, ansvar for at underrette den sociale myndighed, når de møder et barn, der har brug for særlig støtte. En underretning skal ske, når du vurderer, at der ikke er rimelig mulighed for, i samarbejde med forældrene og gennem egen virksomhed, i tide at afhjælpe barnet eller den unge i vanskeligheder. Som udgangspunkt skal forældrene altid orienteres, når der sendes en underretningen det er altid god etik. Gerne i form af en kopi. Fra 1. januar 2011 er der indført en ny bestemmelse i servicelovens 49 a der giver mulighed for at udveksle oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde (Tværfagligt samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud) om rent private forhold vedrørende et barns eller unges personlige eller familiemæssige forhold. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra

12 forældrene, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge 49 a stk. 2 Udveksling af oplysninger om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem myndigheder og institutioner ved et opfølgende møde. 49 a kap. 11 og 12 stk. 1. Rådgivning og Behandling Rådgivnings- og behandlingsmuligheder for forældre: Praktiserende læge Hillerød kommune Borgerservice Socialfaglig enhed Trollesmindealle Hillerød kommune Familierådgivningen Trollesmindealle 27 Tlf: Familiehuset Kirsebær Allé 5 Tlf: Nordsjællands Misbrugscenter Skansevej 2C Tlf: (henvendelse hele døgnet uden henvisning) Hillerød Lænkeambulatorium (privat organisation) Slotsgade 19.1 Tlf: mandag og torsdag16-20, tirsdag og onsdag 9-13 Majorgården (Privat) Nordre Strandvej Ålsgårde

13 Tlf: Anonyme alkoholikere i Danmark (frivillige) Telefontjeneste Tlf: alle dage 8-24 Børns vilkår Forældretelefonen: Rådgivnings- og behandlingsmuligheder for børn: Hillerød kommune Familier og Sundhed Trollesmindealle 27 Tlf: kommunens hovednummer, bed om en af følgende afdelinger: Familierådgivningen PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning) Sundhedsplejen Ungerådgivningen Familiehuset Kirsebær Allé 5 Tlf: Børns vilkår - Ring gratis på Børnetelefonen man.-tors. kl , fre. kl Nordsjællands Misbrugscenter: Hillerød. Børnegruppe for unge år Tlf: Majorgården (Privat) Hellebæk. Grupper for børn 6-8 år år unge år Tlf: Frederiksbergcentret: (Privat) Samme aldersgrupper som Majorgården Tlf:

14 Råd og vejledning til personalet: Lederen af din institution Hillerød kommune Familier og Sundhed Trollesmindes alle 27 Tlf: kommunens hovednummer, bed om en af følgende afdelinger: Familierådgivningen PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning) Sundhedsplejen Ungerådgivningen Familiehuset Kirsebær Allé 5 Tlf: Nordsjællands Misbrugscenter: Tlf: Litteraturliste: Hansen, Frid A: Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer, Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet: Børn i familier med alkoholproblemer og stofproblemer. Ansvar og opgaver lokalt, Socialministeriet, Sundhedsministeriet og undervisningsministeriet: Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene. Fischerman Mia: Børn i familier med alkoholproblemer, (en tidligere og bedre tværfaglig indsats) København

15 Christensen, Else: Når mor og far drikker, Socialforskningsinstituttet, Rosenbeck, Anna og Thormann, Inger: Når mor og far drikker. Hans Reitzels forlag (børnebog), 2000 Trembacz, Birgit: Familier med alkoholmonstre, Det grønne alkoholmonster, Min familie har et alkoholmonster. Psykologisk Forlag 2002 Sundhedstyrelsens hjemmeside: