PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer Institutionens navn: Adresse: A. Beskrivelse af praktikstedet Skovbørnehuset Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Valmuevej 27, 4200 Slagelse skovbornehuset@slagelse.dk www. skovbornehuset.dk Åbningstider: 4. første dage 6,00-17,30 fredag 6,00-16,30 Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Birgit Dürkop 19 år gammel inst., men flyttet og nybygget jan Meget stor naturlegeplads på ca m3. Vi bor i et område med grønne områder og i yderkanten af bygrænsen. Se yderligere på vores hjemmeside. Ca. 30 vuggestuebørn og ca.80 børnehavebørn 0-6 år Børnene kommer fra et stort område af Slagelse kommune og fra alle samfundslag, har kun få tosprogede børn. Kvalitet i forældresamarbejdet, analysecirklen, kompetenceudvikling af medarbejdere. Kvalitet i dagtilbud, udvikling af vores uderum. Vi arbejder ud fra nogle af Rudolf Steiners pædagogiske principper, vi er en naturinstitution. Vi arbejder desuden ud fra Slagelse kommunes værdier: Modig, tydelig, kompetent og med glæde. 1

2 Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Linjefagsmuligheder på praktikstedet Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet Arbejder med de 3 læringsrum, handleguiden, TRASS og analysecirklen. Desuden arbejder vi ud fra Dagtilbudsloven, Barnets reform og Slagelses Børn og unge politik. Vi arbejder tæt sammen med talepædagog, psykolog og motorikkonsulent. Desuden med SSD, øvrige dagtilbud og dagtilbudsfora. Personalegruppen er bevidst sammensat så mangfoldig, som muligt. Dvs. nyuddannede pædagoger og pædagoger, der har været uddannet i mange år. Pædagogmedhjælperne på samme måde. Vi har altid 2-4 studerende fra seminariet. Det er vigtigt at personalegruppen besidder så mange forskellige kompetencer som muligt, men med fælles interesse for vores pædagogik og udeliv. Det er en stabil medarbejdergruppe, hvor rigtig mange har haft 10 og 15 års jubilæum. Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og Unge Mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker med sociale problemer x x x Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer. Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) Andet/andre uddannelser x x Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Praktikdokumentet skal medbringes. Gennemgang og evt. spørgsmål til praktikstedsbeskrivelsen. Den studerendes og praktikvejlederens forventninger afstemmes. Rundvisning i huset og præsentation af medarbejderne. Gennemgang af pædagogikken og dagligdagen. 2

3 Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan og målformuleringen Den studerendes mødeplan Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med Godkendelse af læringsmål 2/3 udtalelse Afsluttende evaluering og indstilling Hvordan og hvornår finder det sted? Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Udfyldelse af straffe- og børneattester. HR afdelingen tilsender ansættelsesbrev med underskrift vdr. tavshedspligt. Praktikstedet forventer, at den studerende laver en observation af et barn og en skriftlig opgave. Observationen fremlægges ved en forældresamtale. Det forventes at der ved 1. besøg medbringes foreløbige læringsmål. Uddannelsesplan og målformulering udarbejdes i starten af praktikforløbet. Den studerende får en foreløbig mødeplan ved 1. besøg. Praktikvejleder og studerende udfylder og sender til seminariet. Vejleder deltager når det er muligt i relevante indkald på seminariet. 2/3 udtalelse sendes efter besøg fra seminariet. Vejleder og studerende gennemgår udkast fra vejleder ved afsluttende evaluering og indstilling. Dato for sidste revidering: Ved bekymring/ problemer holdes møde med studerende vejleder og leder. Er problemerne uløselige, kontaktes og tilkaldes praktikkoordinator. Evt. problemer tages op indenfor den 1. mdr. og senest ved 2/3 dels samtalen. B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Kompetencemål for første praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis 3

4 b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. a) Den studerende er med i de daglige praksis rutiner og det pædagogiske arbejde i samarbejde med vejleder og øvrige medarbejdere. Her foregår en løbende refleksion og evaluering. Det er vigtigt at være åben overfor vejledning og information. Der vil være mulighed for at afprøve sig selv i forskellige situationer. Eks.: Stå for morgensamling, hvor der er dialog med børnene omkring, hvem er her i dag? begreber, form og farver- hvad skal vi lave i dag? Desuden synges der eller fortælles historie. b) Den studerende opøves i empati i forhold til børn, forældre og øvrige medarbejdere. Lærer at støtte op omkring det enkelte barns sociale relationer. Dette bl.a. ved at være observerende og i praksis udfærdige observation/ iagttagelse af et barn (skriftligt). Deltage i en forældresamtale, hvor iagttagelse/observation forelægges for de involverede forældre. Udarbejde planlægge og udføre projekter (efter eget ønske, men skal have sammenhæng med inst. pædagogik og værdier). Laver en logbog til praktikdokumentet. Deltage i planlægningen af dagligdagen. Dette sker bl.a. ved stue - eller personalemøder. Overholder aftaler og beslutninger. Får mulighed for at være med i en arbejdsgruppe omkring planlægning af en af vores årstidsfester. Finde egen rolle som pædagog, samarbejds og sparringspartner. c) Afklare egne værdier og grænser. Den stud. vil blive i stand til at finde egne metoder til konfliktløsning. Den stud. vil tilegne sig viden og erfaring om, hvordan vedkommende fungerer i samspil med børn og voksne. d) Gensidig bearbejdelse af konfliktsituationer, hvor der er fokus på FN s børnekonvention, dagtilbudsloven, Barnets reform og Slagelse kommunes Børn - og Ungepolitik. Desuden er det vigtigt at tage afsæt i vores Steiner pædagogik, hvor børnene efterligner de voksne ud fra de fornuftige handlinger, der bliver foretaget. Vi henviser desuden til Skovbørnehusets 4

5 Personalehåndbog, hvor personalepolitikken er beskrevet. Udvise respekt og anerkendelse for det enkelte barn. Få kendskab til institutionens Sorg og kriseplan. Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Følger vejleders arbejdstider (6,00 17,30). I særlige tilfælde kan den studerende forvente at være alene, men kun ved studerendes accept. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende er tilknyttet en stue, hvor vejleder også er placeret. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Vejledning ca. hver 14. dag med vejleder, men vejledning/ refleksion foregår også i dagligdagen. Der tilbydes vejledning af øvrige pædagoger i huset. Desuden to obligatoriske vejledninger ved leder. Praktikdokumentet og læringsmålene tages op ved vejledning med studerende og desuden ved refleksion i dagligdagen Anbefaling af relevant faglitteratur Pimpegryden udgives af Steiner inst. (Forefindes i Skovbørnehuset) Årstidsfester med leg og sang af Inger Brochmann Børns motoriske udvikling af Britta Holle Institutionen er i besiddelse af en del anden faglitteratur om bl.a. iagttagelse, børns motoriske udvikling, udeliv, psykologi og slåskultur. C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde 5

6 b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. a) Den studerende er med i de daglige praksis rutiner og det pædagogiske arbejde i samarbejde med vejleder og øvrige medarbejdere. Deltager i planlægning, gennemførelse og evaluering af de pædagogiske aktiviteter. Vi forventer, at den studerende har overblik og påtager sig et ansvar i forhold til børnenes dagligdag og institutionens pædagogik. Der vil være mulighed for at afprøve sig selv i forskellige situationer, morgensamling, årstidsfester, forældresamtale, projekter i forbindelse med den pædagogiske læreplan eller egne valgte projekter. Eks. Deltager i arbejdsgruppe omkring en årstidsfest, aftaler indkøb med vores ernæringsassistent, aftaler praktiske aktiviteter med forældre og medarbejdere, står sammen med den øvrige arbejdsgruppe som primus motor for afvikling af ugen op til og selve festen. Deltager i evaluering af ugen på et personalemøde. At der vises aktiv interesse for institutionens organisation og drift. b) Vi forventer at aftaler og beslutninger overholdes. At den studerende er åben overfor information, vejledning og refleksion. At den studerende udøver empati og anerkendelse i forhold til børn, forældre og øvrige medarbejdere. Støtter op omkring det enkelte barns sociale relationer og støtter op omkring det inkluderende fællesskab. Dette bl.a. ved at være observerende og i praksis, efter aftale med forældrene, udfærdige en observation/ iagttagelse af et barn (skriftligt). Er anerkendende og opmærksom på det enkelte barn, støtter det i den udviklingsfase det er i. Skriver logbog til praktikdokumentet. c) Den studerende skal arbejde ud fra institutionens pædagogik og pædagogiske læreplaner, der er udarbejdet af den enkelte medarbejder. I disse indgår traditioner, værdier og kulturelle emner, med udgangspunkt i vor tid, men også med 6

7 bevaring af traditioner. Den studerende vil daglig blive konfronteret med forældrenes og samfundets opfattelse af børneopdragelse og det at være bruger af en servicerende organisation. Eks. Afhentning af et barn, hvor samtalen ofte drejer sig om forældrenes holdning i forhold til, hvordan de skal agere overfor deres barn. Eller ved diskussioner til personalemøderne eller ved vejledningstimerne. Få et indblik i forældrebestyrelsens rolle. Blive bekendt med dagtilbudsloven, Barnets reform og Slagelses Børne og Ungepolitik. I det hele taget, hvad er normer og regler hvad har betydning? d) I vejledningen og samtaler med lederen vil den studerende blive orienteret omkring institutionens organisering og ledelse. Institutionen er kulturbærer af mange traditioner i forhold til vores årstidsfester og kulturelle projekter. Som studerende vil man deltage i mange af disse aktiviteter. Få et indblik i kommunens værdier og ledelsesroller. e) Der kan være mulighed for vejledning af talepædagog, psykolog og motorikkonsulent. Få et indblik i institutionens udvalg/ arbejdsgrupper, f.eks. lokalmed, Brobygning (overgang dagpleje/børnehave eller børnehave/skole). f) Gensidig bearbejdelse af konfliktsituationer, hvor der er fokus på FN s børnekonvention, dagtilbudsloven, Barnets reform og Slagelses Børn og Ungepolitik. Desuden er det vigtigt som studerende at tage afsæt i vores Steiner pædagogik. Hvor børnene efterligner de voksne ud fra de fornuftige handlinger, der bliver foretaget. Vi henviser desuden til Skovbørnehusets Personalehåndbog, hvor vores personalepolitik er beskrevet. Have fokus på magt udøves det i institutionen og hvordan? Særlige informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Normalt i tidsrummet 7,30-16,00 med mulighed for ændringer i særlige tilfælde. Den studerende arbejder alene i ydertimerne 7,30 8,30 og 15,00-16,00. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Er tilknyttet en fast stue, hvor vejleder også er placeret. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Se 1. praktikperiode Anbefaling af relevant faglitteratur Se 1. praktikperiode 7

8 D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode Tema: Den pædagogiske profession Kompetencemål for tredje praktikperiode Målet er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. a) Den studerende er med i de daglige praksis rutiner og det pædagogiske arbejde i samarbejde med vejleder og øvrige medarbejdere. Indgår hermed på den professionelle pædagogs niveau i medarbejderteamet. Deltager i planlægning, gennemførelse og evaluering af de pædagogiske aktiviteter. Vi forventer at den studerende videreudvikler overblik, iagttagelsesevne og påtager sig et ansvar i forhold til børnenes dagligdag og institutionens pædagogik. Være med til udarbejdelse af pædagogiske læreplaner, arbejde kvalificeret ud fra de mål, der er beskrevet i den. Medvirke til handling i forhold til undrings/bekymrings børn ud fra de redskaber Børn - og Ungeafdelingen har udarbejdet: Fokusskema og handleguide, desuden TRASS og analysecirklen. b) I sammenhæng med handleguiden og analysecirklen laves en observation/ iagttagelse af et barn, hvor vi forventer at den studerende er reflekterende og handler ud fra iagttagelserne. Dette ved at medinddrage stuens medarbejdere og forældrene i det observerede omkring barnet (skriftligt). Desuden iværksætte handlinger i forhold til barnet. F.eks. udvikle barnets motorik ved målrettet at styrke barnets stærke sider, støtte ved af og påklædning, give det udfordringer i naturen, give 8

9 barnet små praktiske opgaver. Som studerende er det 3. læringsrum gældende, vi forventer derfor mange selvstændige handlinger og initiativer. Indblikket i Steiners teorier skal kunne ses i praksis og høres, når den studerende deltager i debatter. Slagelse kommunes værdier skal være en naturlig del af hverdagen. c) I 2013 vil projektet Kvalitet i forældresamarbejdet være i fokus. Desuden vil der være en fortsat udvikling af vores uderum. Endelig arbejder den enkelte medarbejder med udfærdigelse af den pædagogiske læreplan, hvor den studerende har mulighed for at blive medinddraget. d) Som studerende inddrages man dagligt i de nye krav, der stilles til pædagogfaget. Dette vil erfares gennem orientering omkring nye initiativer fra Folketinget, kommunalbestyrelsen og CfD (Center for Dagtilbud). Forældre og børn vil også tydeligt vise, hvilken udvikling der til stadighed er i opdragelsen i forhold til den udvikling, der sker i samfundet. Det er derfor vigtigt at den studerende forholder sig kritisk i forhold til institutionens placering i samfundet, kunne analysere dette og finde løsning på pålagte opgaver. Hvordan har samfundet /institutionerne fungeret før, hvad sker der f.eks. ved institutionernes drift, når pædagogiske læreplaner indføres, der er faldende børnetal og økonomisk krise i landet? Ændres vores arbejde med børnene, når der er øgede krav til dokumentation og evaluering. e) Disse problematikker er ofte til samtale og debat i medarbejdergruppen, dette for at bevidstgøre medarbejderne omkring samfundets ændringer og krav. I den sammenhæng bliver udviklingen set i børne voksenperspektiv i forhold til vores historie og kultur. Vi vil inddrage den studerende i vores opfattelse af pædagogens rolle i samfundet. Gøre det muligt at se sammenhæng mellem teori og praksis. Afklaring af egen pædagogisk praksis. f) Som studerende vil man som ovenfor nævnt skulle iværksætte initiativer i forhold til børn med særlige behov. Dette ved skriftlighed eller overværelse/deltagelse i samtaler/ supervision med fagpersoner. Få indblik i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere. Særlige informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Se 2. praktikperiode Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Se 1. praktikperiode 9

10 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Se 1. praktikperiode Anbefaling af relevant faglitteratur Se 1. praktikperiode 10

11 D. a) Specialiseringsmuligheder Børn og Unge Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Gamle lege, slåslege, aktiviteter i naturen, bålmad Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Være med i udarbejdelse og udførelse af pædagogiske læreplaner. Indgå i arbejdet med sprogvurderinger. Andre specialiseringsmuligheder? Indførelse i Steinerpædagogikken og være med i udførelsen af denne. 11

12 Forældresamarbejde. Brugen af analysecirklen. ALLE SPECIALISERINGER UDFØRES I EN KOMBINATION AF TEORI OG PRAKSIS D. b) Specialiseringsmuligheder Mennesker med nedsat funktionsevne Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser 12

13 Andre specialiseringsmuligheder? D. c) Specialiseringsmuligheder Mennesker med sociale problemer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise 13

14 Andre specialiseringsmuligheder? 14