1. maj tale Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

Transkript

1 1. maj tale Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag, hvor vi kigger fremad, og hvor vi lægger spor til den indsats, der fortsat er brug for i kampen for at gøre vores samfund bedre og mere retfærdigt. Budskabet på landets 1. maj møder er fælles fremtid. Og i et moderne samfund er fællesskab af ligeså stor betydning som tidligere. Det er ikke gået af mode For et anstændigt velfærdssamfund forudsætter et fællesskab en fælles holdning til at tage vare på de i samfundet, som ikke nødvendigvis sidder på den grønne gren. Der er ikke noget at komme efter er regeringens mest anvendte udtryk. Jo, der er masser at komme efter. Regeringen og dens politik er som en gammel bil, der har fået en gang hattelak. Når man kradser lidt i lakken, er den fortsat rusten og pilrådden indenunder. Et frisk eksempel er fødevaresikkerheden. Regeringens besparelser på fødevarekontrollen, hvor der er sparet 200 stillinger væk, har betydet mærkbare

2 2 forringelser på fødevaresundheden og dannet grobund for platugler og snydepelse. Den form for politik, hvor man sparer og rationaliserer uden at erkende, at det har konsekvenser, er lusket ideologisk politik. Der er kun et svar på den sag: Det er en OM er! Der skal tilføres flere midler til området - tilliden til fødevaresikkerheden må genoprettes. Ser vi på regeringens politik på den internationale scene, skal der ikke puffes mange gange til forskærmen, før den falder af. Vi står midt i efterdønningerne af den største krise i dansk udenrigspolitik. En krise der fik lov til at eskalere fordi Fogh og Co. var for stolte til at drøfte et centralt og væsentligt spørgsmål med en række ambassadør fra de mellemøstlige lande. Nemlig tonen i den danske indvandrerdebat. Og Dansk Folkeparti har fået frit løb til at nedgøre danske medborgere med en muslimsk baggrund på en plat og usympatisk måde. Prisen har været, at Danmarks omdømme i udlandet har lidt stor skade, og det er ikke kun i den muslimske verden. Fra at være et land, som blev respekteret for sit menneskesyn og humane indstilling, er vi nu et land, som opfattes som intolerant med et manglende globalt udsyn.

3 3 Den globale goodwill har vi sat over styr, fordi landets statsminister har mere travlt med at tækkes Dansk Folkeparti end med at sørge for, at danske varer kan eksporteres til et stadig større globalt marked. Kære venner, det er danske arbejdspladser, statsministeren gambler med. Fagbevægelsen er hverken til sortsynede imamer eller Jyllandspostens provokationer, men det er direkte farligt, hvis statsministeren tror, man kan slippe godt af sted med at udtrykke en mening herhjemme og en anden ude i den store verden Endnu et bevis på regeringens inhumane politik er de vilkår, som flygtningefamilier udsættes for. Der er eksempler på, at børnefamilier har boet i flygtningelejre i over 5 år under kummerlige forhold, uden at give børnene mulighed for at deltage aktivt i et liv uden for lejeren. Det er ikke et dansk samfund værdigt, og kravet må være, at børn højst må bo 1/2 år i en flygtningelejr, så skal der findes en alternativ løsning. Ja, jeg så gerne af Danmark kopierede den norske og svenske model og genbehandlede afviste børnefamiliers ophold med henblik på at give asyl til denne gruppe - om ikke andet så for børnenes skyld. Statsministeren nedsatte for godt et år siden et Globaliseringsråd. Regeringen har på baggrund af drøftelserne i rådet for nylig fremsat en række forslag til, hvordan Danmark kan tackle globaliseringens udfordringer. Intet mindre end 333 forslag for at være helt præcis.

4 4 De centrale anbefalinger har fagbevægelsen ikke problemer med at støtte. Det drejer sig om uddannelse, innovation og forskning. Her er vi enige med regeringen i, at der skal sættes ind, selvom vi har forskellige synspunkter på tempo og omfang af indsatsen. Men regeringen svigter på et helt central punkt i forhold til globaliseringsindsatsen, og det er den internationale dimension, som er helt fraværende. Her er det begrænset til lidt turistpolitik og kulturforståelse. Vi ved, at vilkårene for globaliseringen træffes internationalt og vi ved, at de multinationale selskaber er drivkraften i globaliseringen. Men er der ideer eller forslag til, hvordan vi kan påvirke de internationale beslutninger? Nej, det er der ikke. Vi ved, at mange lønmodtagere rundt om i verden er blevet tabere i globaliseringsræset. Vi har mange eksempler på, at multinationale virksomheder i udviklingslandene ser stort på arbejdsmiljøet og giver elendige lønninger. Senest er danske smykker produceret i Kina kommet frem i lyset. Arbejderne dør af stenlunger. Danmark har som land og regeringen i særdeleshed et ansvar for at globaliseringen bygger på et demokratisk fundament. Det er forudsætningen for, at globaliseringen bliver en gevinst for de dårligst stillede mennesker og de fattigste lande.

5 5 Fagbevægelsen vil fastholde regeringen på, at Danmarks indsats i forhold til globaliseringen i ligeså stor grad handler om overholdelse af faglige rettigheder og et krav til de multinationale virksomheder om et forpligtende socialt ansvar. Jeg er så provokeret over den manglende globale indsats, at man uden at skamme sig kan sige, at regeringens internationale horisont ikke rækker længere end tre klip på et buskort. Den såkaldte Østaftale, som blev indgået i forbindelse med EU-udvidelsen, er netop blevet revideret. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at rette en misforståelse, som er fremherskende i en række arbejdsgiverkredse: at fagbevægelsen er modstander af østeuropæisk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Det er vi ikke, de er hjertelig velkomne! Men vi mener, at ansættelsen skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår. Vi kan og vil ikke acceptere, at polske eller litauiske arbejdere betragtes som andenrangs borgere og aflønnes efter arbejdsgivernes forgodtbefindende. Østudvidelsen og en række useriøse arbejdsgiveres forsøg på at slå plat på ringere løn- og arbejdsforhold i de nye lande viser behovet for en stærk og velorganiseret fagbevægelse. Gennem en resolut indsats er det lykkedes at minimere problemet og fagbevægelsen lufter gerne de røde faner og iværksætter en rask lille sympatikonflikt over for arbejdsgivere, der forsøger at udnytte udenlandsk arbejdskraft.

6 6 Den nye østaftale svækker ikke fagbevægelsens muligheder for en faglig indsats. Det er således ikke østenvinden, der udgør den største trussel for det danske arbejdsmarked. Det er de imod superliberalistiske kræfter i EU-kommissionen, som med et forslag til et servicedirektiv lagde en bombe under den danske arbejdsmarkedsmodel. Med et oprindelseslands-princip i hånden var det hensigten, at en arbejdsgiver blot skulle opfylde sit eget lands standarder for at udføre et arbejde i et andet EU-land. Det vil sige, hvis sympatikonflikt ikke er tilladt i hjemlandet, havde fagbevægelsen ingen mulighed for at iværksætte sympatikonflikt over for firmaet, når det udfører opgaver i Danmark. Med en ihærdig indsats af den europæiske fagbevægelse og hjælp fra Europaparlamentet, blev der dømt OM er. Kommissionen har da også i sit nye forslag imødekommet fagbevægelsens synspunkter, så historien endte godt. Kære venner, Fagbevægelsen står over for mange nye udfordringer. Den helt store opgave er at sikre velfærdssamfundet for de kommende generationer af lønmodtagere. Og medmindre skatten skal sættes drastisk op, skal vi bidrage til, at der kommer flere personer ind på arbejdsmarkedet.

7 7 Kort sagt - vi skal blive bedre til at integrere de mennesker, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Og vi har et stor potentiale i den gruppe af flygtninge og indvandrere, som af den ene eller anden grund endnu ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Alene det faktum at ca indvandrere går rundt med en uddannelse, de enten ikke har fået anerkendt eller ikke benytter, er spild af gode ressourcer Det er også meningsløst, at over halvdelen af alle i det danske samfund, der har en anden etnisk baggrund står langt fra arbejdsmarkedet. Det bliver en hovedopgave i de kommende år at få vendt det billede. Bedre integration af indvandrere i det danske samfund er et mål, vi alle står sammen om. Og det er fagbevægelsens grundholdning, at en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet spiller en vigtig rolle. Det er her, at integrationen sker i praksis. Hovedopgaven er at få flere med i arbejdsstyrken. Så langt er vi enige med regeringen. Men vi er uenige om, hvordan vi når målet. Sammen med Dansk Folkeparti fører regeringen an med at lægge indvandrere for had, og sammen har de indført mange pisk til denne gruppe i Danmark. Har det ført til det forventede resultat? Nej, erhvervsdeltagelsen for indvandrerne gruppe er ikke steget markant. Regeringen må frigøre sig fra Dansk Folkeparti, lægge pisken væk og finde nogle gulerødder frem, hvis målet om en bedre integration skal lykkes.

8 8 Kære venner, Regeringen er mere optaget af at tælle til 90 mandater end at give det politiske arbejde konkret indhold. Vi ved derimod, at det kræver en stærk politisk indsats af et stærkt fællesskab, hvis Danmark også i fremtiden skal være et af verdens bedste velfærdssamfund. I fagbevægelsen ved vi, at fremtiden er, hvad vi gør den til. Vi vælger selv, hvilken vej vores samfund skal gå. Lad os give hinanden det løfte i dag, at vi i arbejderbevægelsen gør fremtiden til vores. Fortsat god 1. maj!