Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Transkript

1 Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen

2 Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der rammer dem, der ikke kan leve op til noget for noget og LO blander sig slet ikke i debatten.. er man truet af højrefløjstænkning, tidens egoistiske tendens og Dansk Folkeparti.. en trussel mod selve bevægelsen derfor lurepasser de.. (Weekend Avisen, 30. December 2004)

3 Social Politisk Forening Mobiliseringen Skab et Danmark vi kan være bekendt Solidaritet og ligeværdigt medborgerskab Ikke noget for noget men noget til alle Den Alternative Velfærdskommission

4 Vi søgte og fik støtte Enkelt personer Foreninger Fagforbund - men LO kneb det med Hvorfor? Ville de lave deres eget? Eller var vores bare ikke godt nok? Eller står LO et helt andet sted i forhold til de sociale bevægelser?

5 Fagbevægelsens position Medskaber af det danske velfærdssamfund Det fleksible arbejdsmarked De høje og universelle sociale ydelser Vi har sejret.. (Thomas Nielsen) Men hvad så nu? Hvem er vi solidariske med? Hvad er vi solidariske om?

6 Opbrud og frisættelse Traditionerne er borte De store paraplyers bortfald Velstand uden velfærd (Bent Hansen) Individualisering Globalisering og fleksibel kapitalisme Nye krav til organisation og omstillingsparathed og kompetence

7 Bertill Nordahl er vi blevet så ligeglade med demokratiet at vi kun sætter vores kryds på stemmesedlen, hvor de lover os mere til forbrug. er vi tilfreds med at den fremherskende ideologi er blevet en perverteret jeg-isme og forbrugsfest hvordan genskaber vi koblingen mellem individ og kollektivt ansvar, engagement og omsorg? (Politiken, 29. April 2005)

8 Et paradoks Kapitalismen bliver mere og mere international Arbejderbevægelsen falder mere og mere fra hinanden nationalt og internationalt Kapitalen globaliseres fagbevægelsen lokaliseres

9 Lars Kolind Engang var fagbevægelsen progressiv og idé-bestemt: i industrisamfundet I dag handler trygheden om kompetence Arbejdsgiveren er ikke modparten Sikre medlemmerne udviklingsmuligheder Fra kamporganisation til serviceorg.

10 Er det linjen for LO? Svaret er delvist ja 10-punktsplanen fra januar 2005 Uddannelse, investering og vækst, udvikling og innovation LO Plus kortet medlemmerne er også forbrugere Hvor er kampen for et bedre samfund?

11 Sigtepunkter Den officielle linje LO s værdigrundlag er flot Det fagpolitiske grundlag De politiske udmeldinger En anden dagsorden Faldende organisationsgrad Fagligt Ansvar Opfattelsen hos den enkelte

12 Yngre faglærte kvinder Vi har ikke skullet kæmpe for det på samme måde, som de skulle, og derfor er det noget andet nu. Jeg opfatter ikke mig selv som arbejdsklasse som min mor og hendes forældre, for vi har det godt og har mange muligheder. Vi kan gøre, hvad vi vil, også materielt Jeg kan jo bare forfølge mine drømme. Det er noget andet i dag. (Pernille Tanggaard Andersen, 2004)

13 Hvad er velfærd? Velfærd handler om både det materielle og tilværelsen i dybere mening Økonomerne taler om brugere og forbrugere Politikere om velfærdsydelser og service Fra behov - til rettighed som borger Den finske sociolog Erik Allardt At have, at være, at elske Hvor står fagbevægelsen i denne kamp?

14 Fagbevægelsens tre spor Kerneydelsen: at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår Modernisering: virksomhedsstrategi og forbrugsforening Statsbærende rolle: den politiske indflydelse Modernisering: synlighed og tydelighed Fagbevægelsen som social bevægelse Internationalt og europæisk Nationalt fællesskab

15 Social bevægelse Det er en orientering, der er bredere end den traditionelle kerneydelse Grundlæggende værdier Samarbejde mellem NGO er Det er fagbevægelsen i en offensiv rolle Med selvstændige initiativer på velfærdsområdet

16 Velfærd og værdier Ny balance mellem individ og fællesskab Bæredygtighed Integration Menneskerettigheder Social retfærdighed Demokratisk fornyelse Sammenhængskraft

17 Den alternative velfærdskommission Den skandinaviske model klarer sig godt styrke, svagheder og udfordringer Fra generel welfare til workfare Fra generel welfare til welfare for the poor (partikularisering) Åbner vi dermed for større ulighed? Sætter vi sammenhængskraften over styr? Der er også brug for LO s mening

18 På kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2004: personer De allersvageste: meget langvarige kontanthjælpsmodtagere: ca Forliget Flere i arbejde (2003) straffer denne gruppe Bjørkøe (Kofoeds Skole): At give dem 500 kr. mindre om måneden forringer deres situation yderligere det er noget helt andet, der skal til

19 Status og forventninger Fagbevægelsen har en unik position Det danske samfund har brug for en offensiv fagbevægelse Der prioriterer fællesskab og solidaritet Derfor nødvendige initiativer Og derfor samarbejde med andre sociale bevægelser

20 Det var det, jeg mente Min revselse af fagbevægelsen var en skuffelse.. der klart rummer en stor forventning ikke til en tilbagevenden til gamle dages beton og klassekamp Men til en progressiv, offensiv og solidarisk kamp for det danske velfærdssamfund