Belægningsindekset et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet

Transkript

1 Belægningsindekset - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet

2 Indhold Belægningsindeks Deltagende kommuner () Forord Kort introduktion Indekstyper Opdeling af vejnettet i vejklasser Brugen af resultaterne fra Belægningsindekset Forståelse af SI og FI Forståelse af AI Resultater på kommuneplan Resultater på landsplan Deltagende kommuner Resultater Overfladeareal fordelt på vejklasser Slidlagstyper fordelt på vejklasser Krav til kvalitet af data Det Funktionelle Indeks (FI) for Trafikveje i by Det Strukturelle Indeks (SI) for Trafikveje i by Det Funktionelle Indeks (FI) for Lokalveje i by Det Strukturelle Indeks (SI) for Lokalveje i by Det Funktionelle Indeks (FI) for Trafikveje på land Figur : Deltagende kommuner i Belægningsindekset Det Strukturelle Indeks (SI) for Trafikveje på land Det Funktionelle Indeks (FI) for Lokalveje på land Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april. Rapport: Belægningsindekset et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet. Redaktion: Anette Jensen, Vejdirektoratet Oplag: stk. Montage og tryk: Kolofon Layout: Os&Company Foto: Vejdirektoratet ISBN: - Trykte udgave: - Elektroniske udgave: Det Strukturelle Indeks (SI) for Lokalveje på land

3 Forord Kort introduktion Vi kører på dem stort set hver eneste dag, og de fleste har en klar oplevelse af, om det er en god eller dårlig vej, der køres på. Men hvordan står det, i en teknisk forstand, til med tilstanden af kommunevejene? I denne rapport præsenteres Belægningsindekset og dermed et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet ved udgangen af år. Belægningsindekset er udviklet med henblik på benchmarking og for at skabe et overblik over tilstandsudviklingen. Indekset er en overbygning til kommunernes vejvedligeholdelsessystemer og er dels baseret på den skadesregistrering af vejoverfladen, som mange kommuner løbende laver til deres vejvedligeholdelsessystemer og dels på oplysninger om belægningernes alder. Indekset kan ikke anvendes: på enkelte strækninger, til andre formål end indbyrdes sammenligninger, på andre belagte områder i kommunen end veje, til ukritisk at sammenligne, hvor skadesregistreringer ikke er udført af samme firma/person. I dette års udgave er der for første gang medtaget data fra kommuner, der anvender flere forskellige systemer til forvaltning af deres vejvedligeholdelse. Herudover tages der forbehold for resultaterne fra de kommuner, der ved beregningstidspunktet stod midt i en konvertering af deres data. Dette er den anden beregning af Belægningsindekset siden Kommunalreformen. Belægningsindekset er tidligere beregnet i samt hvert år i perioden -. Tidligere resultater af Belægningsindekset kan ses på SAMKOMs hjemmeside Yderligere og mere detaljerede oplysninger om Belægningsindekset kan fås ved henvendelse til SAMKOM-sekretariatet ved Anette Jensen, [email protected], tlf. Hertil kan ønsket om deltagelse i Belægningsindekset med egne data også rettes. SAMKOM samarbejdet SAMKOM er et samarbejde mellem Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Vejdirektoratet om kommunale veje. Formålet er at skabe et overblik over udviklingen på vej- og trafikområdet i kommunerne. Dette gøres blandt andet ved at udvikle og fremstille nøgletal, der kan støtte det overordnede overblik. Indekstyper Belægningsindekset består af indeks, der tilsammen giver et overblik over belægningstilstanden og dens udvikling på det kommunale vejnet i Danmark. Strukturelt Indeks (SI) Det Strukturelle Indeks er et samlet udtryk for vejkonstruktionens struktu relle tilstand. Dvs. et udtryk for, hvor god belægningen og de enkelte lag i vejens konstruktion er til at modstå de kræfter, der forårsages af trafikbelastninger. Den strukturelle tilstand kan også udtrykkes som den bæreevnemæssige tilstand eller holdbarhed. En dårlig strukturel tilstand øger risikoen for, at skader opstår efter et lille antal trafikbelastninger. SI angives på en skala fra (kritisk) til (perfekt) og beregnes på grundlag af de eksisterende, systematiske hovedeftersyn af vejene i kommunerne, idet kun de væ sentligste skadestyper indgår. Strukturelt Indeks (SI) Skadestype vægtning Kantrevner/Revner /Krakeleringer / Slaghuller / Sætninger / Funktionelt Indeks (FI) Det Funktionelle Indeks er et samlet udtryk for det serviceniveau, vejbelægningen tilbyder trafikanterne og vejens naboer. Det kan være med henblik på kørselskomfort, sikkerhed, støj, æstetik, slitage på køretøjerne. En dårlig funktionel tilstand kan være forårsaget af en dårlig strukturel tilstand eller af klima, trafikslid og opgravninger. FI angives på en skala fra (kritisk) til (perfekt) og beregnes (som SI) på baggrund af oplys ninger fra de eksisterende, systematiske hovedeftersyn af vejene i kommunerne. Funktionelt Indeks (FI) Skadestype vægtning Kantrevner / Revner / Krakeleringer / Slaghuller / Sætninger / Lapper / Fornyelsesindeks (AI) Fornyelsesindekset viser indsatsen på slidlagsområdet i de sidste år. Indekset angives som et vægtet gennem snit af de arealer, der har fået slidlags fornyelse indenfor den seneste års pe riode, som procent af det samlede areal. Strækninger, der er år gamle vægtes med en faktor, strækninger, der er år gamle med en faktor osv. Hvis A, A,...A betegner de arealer der har fået nyt slidlag for hhv. år siden, år siden osv. og A betegner det samlede areal, kan beregningen af Fornyelsesindekset (AI) anføres som: ( = summen af til ) Opdeling af vejnettet i vejklasser Belægningstilstanden vurderes ved en opde ling af vejnettet i følgende fire vejklasser: trafikveje i by, lokalveje i by, trafikveje på land, lokalveje på land, samt ved en samlet vurdering af hele kommunens vejnet.

4 Brugen af resultaterne fra Belægningsindekset Forståelse af SI og FI SI og FI angives på en skala fra (kritisk) til (perfekt) og beregnes på grundlag af de eksisterende, systematiske hovedeftersyn af vejene i kommunerne, hvor kun de væsentligste skadestyper indgår. Ensartet værdier for SI eller FI kan fremkomme fra forskellige kombinationer af skadesbilleder i kommunerne. Det er derfor svært at give en eksakt beskrivelse af tilstanden af et vejnet med f.eks. en FI-værdi på. I nedenstående tabel er der alligevel forsøgt at give et eksempel på en beskrivelse af et typisk vejnet med en FI- eller SI-værdi på henholdsvis, og. Ved brugen af beskrivelserne i tabellen er det vigtigt at huske, at der blot er tale om eksempler og ikke fyldestgørende beskrivelser af vejnettets tilstand i den enkelte kommune. Til en sådan beskrivelse må de enkelte kommuner ty til de supplerende oversigter over skadesbilledet, som de modtager i forbindelse med deltagelsen i Belægningsindekset. I tabellen er der anvendt følgende betegnelser for alvoren af skaderne: Skadesfrit: ingen skader Lidt skadet: skader på - % af vejnettet Jævnt skadet: skader på - % af vejnettet Meget skadet: skader på % af vejnettet Forståelse af AI AI er et mål for slidlagsfornyelsen i de sidste år, hvor indekset angives som et vægtet gennemsnit af de arealer, der har fået slidlagsfornyelse indenfor den seneste års periode, som procent af det samlede areal. Under forudsætning af, at der har været en jævn udskiftning af slidlagene over de sidste år, kan en AI-værdi på opfattes som en fornyelse af slidlagene på ca. % af vejnettet hvert år. Belægningsindeks og økonomi Det har vist sig, at der tilnærmelsesvis er lineær sammenhæng mellem forøgelsen i budgettet og forbedringen af Belægningsindekset, og at størrelsen af den beregnede forbedring er omvendt proportional med udgangstilstanden (dvs. at forbedringer i Belægningsindekset bliver dyrere at opnå, desto bedre vejnettet er). Med udgangspunkt i et årligt referencebudget på, kr./m, har det vist sig, at der skal investeres mellem, kr./m og, kr./m ekstra for at forbedre Belægningsindekset med, over en -årig periode. SI- eller FI-værdi Et eksempel på skadesbillede Et perfekt vejnet uden nogen form for revner, krakeleringer, slaghuller, sætninger og lapper. Et vejnet, hvor en stor del (ca. - %) af vejnettet er skadesfrit, mens en tilsvarende del (- %) er lidt skadet. Den resterende del af vejnettet (ca. %) er jævnt eller meget skadet. Et vejnet, hvor en del (ca. - %) af vejnettet er skadesfrit, mens en lidt større del (- %) er lidt skadet og (- %) er jævnt skadet. Den resterende del af vejnettet (ca. %) er meget skadet.

5 Resultater på kommuneplan På de følgende sider er der givet værdier for det Funktionelle Indeks (FI), det strukturelle Indeks (SI) og Fornyelsesindekset (AI) for de kommuner, hvor datagrundlaget er tilstrækkeligt. På side angiver tomme felter i tabellen enten, at den pågældende vejklasse ikke eksisterer i kommunen eller, at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt (jf. kravene til kvaliteten af data på side ). Værdierne på landsplan er angivet i tabellens nederste række og er beregnet på baggrund af de. km gyldige skadesregistreringsdata. På side og er værdierne for FI, SI og AI gengivet grafisk. I oversigten over FI og SI indikerer de forskellige farvede stolper, hvilket vejvedligeholdelsessystem kommunen anvender. Sammenligninger på tværs af vejvedligeholdelsessystemer bør kun ske med forbehold for dette. I oversigten over AI indikerer de mørkere stolper, at beregningen er foretaget med udgangspunkt i oplysninger om slidlagsalderen på mere end % af arealet, mens de lysere stolper angiver, at beregningen er foretaget med udgangspunkt i oplysninger om slidlagsalderen på - % af arealet. I højre del af hver af de tre oversigter er der angivet gennemsnitsværdier på landsplan. Trafikveje i by Lokalveje i by Trafikveje på land Lokalveje på land Kommune FI SI AI FI SI AI FI SI AI FI SI AI FI SI AI,,,,,,,,,,,,,,, Assens,,, - - -,,, ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, - -,,, -,,,,, -,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, -,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Furesø,,, - -, - -,,, - - -, Faaborg-Midtfyn - -, - -, - -, - -, - -,,,,,,, ,,,,,,,,,,,,,, -,,,,,,,,,,,, - -,,,,,,,,, -,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, -,,,,, -,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, - -,,,,,,, - -,,,,,, ,,,,,,,,, - -,,,,,,, Ikast-Brande,,,,,, - -,,,, - -,,,,,,,,,,,,,,,,,,, - -,,,, - - -,,,,,,,, -,,,,, -,, -,,,,,, ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, -,, -,,,,, -,, - * ,,,,,,,,, Lolland - -, - -, - -, - -, - -, Lyngby-Taarbæk,,,,,, - -, - - -,,, Mariagerfjord,,,,,,,,, - -,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, -,,,,, -,, -,,,,, -,,,,, -,, -,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, - -, - -,,,,,,,,,, - - -,,,,,,,, -,,,,,,,,, Ringkøbing-Skjern - -, , - -, - -,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, - -,,,,,,, Silkeborg - -, - -,,,, - -, - -,,,, - -,,,,,,, - -,,,,,, -,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, -,,,,,,,, -,,,,, -,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Tårnby , - -, - - -,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, -,,,,,,,,, Viborg,,, - - -,,, - -, - -,,,,,,,,,,,,,,,, Aalborg,,, - -,,,, - -, - -,,,,,, -,,,,,,,,, Landsplan,,,,,,,,,,,,,,, Total * I Kommune skelnes der ikke mellem veje i by og land, hvorfor resultaterne er samlet under veje på land.

6 Funktionelt Indeks (F) for det samlede vejnet Lyngby- Taarbæk MariagerLord Strukturelt Indeks (S) for det samlede vejnet Lyngby- Taarbæk MariagerHord Fornyelsesindeks (A) for det samlede vejnet Lyngby- Taarbæk Ringkøbing- Skjern Viborg Aalborg MariagerNord Furesø Assens Silkeborg Faaborg- Midtfyn Lolland

7 Overfladeareal fordelt på vejklasser Belægningstilstanden vurderes ved en opdeling af vejnettet i følgende fire vejklasser: trafikveje i by, lokalveje i by, trafikveje på land, lokalveje på land, samt ved en samlet vurdering af hele kommunens vejnet. Figur viser de deltagende kommuners samlede vejnet fordelt på de fire vejklasser. Det samlede overfladeareal på, mio. m fordeler sig med % på Trafikveje i by, % på Lokalveje i by, % på Trafikveje på land og % på Lokalveje på land. Klassificering af veje Det er ikke alle kommuner, der inddeler vejnettet efter den nævnte klassificering. Nogle kommuner har opdelt vejnettet efter vejens funktion f.eks. trafikveje og boligveje, mens andre kommuner opdeler vejnettet i bymæssig bebyggelse / åbent land efter trafikbelastningen, dvs. trafik- og lokalveje i by og på land. Da der har været et ønske om en vurdering af kommunevejenes belægningstilstand opdelt i bymæssig bebyggelse og i åbent land, er der valgt at anvende kantstensregistreringen (kantsten = by, ingen kantsten = land) for de kommuner, hvor der ikke er foretaget en sådan opdeling af vejnettet. Resultater på landsplan Areal (mio. m ) Areal [mio. m]... Deltagende kommuner I Belægningsindekset har kommuner deltaget med egne belægningsdata svarende til gyldige skadesregistreringsdata fra. km kommuneveje (ca. % af det kommunale vejnet). En oversigt over de deltagende kommuner er vist på side. Resultater Figur viser udviklingen i Belægningsindekset på landsplan over perioden -. Udviklingen i de tre indeks er vist for hver af de fire vejklasser samt for de deltagende kommuners samlede vejnet.. Trafikveje, by Lokalveje, by Trafikveje i by Lokalveje i by Trafikveje på land Lokalveje på land Figur : Det samlede overfladeareal fordelt på vejklasser,. FI SI AI FI SI AI Trafikveje, land Lokalveje, land FI SI AI FI SI AI Total FI SI AI Figur : Udviklingen i Belægningsindekset over perioden -

8 Slidlagstyper fordelt på vejklasser Figur viser slidlagsfordelingen for de deltagende kommuner. Oplysningerne er givet for de fire vejklasser samt for det samlede vejnet (Total). Tyndlag Asfaltbeton Pulverasfalt Overfladebehandling Andre Ukendt Slidlagstyper Pulverasfalt anvendes typisk på let og middel trafikerede veje, mens almindelig asfaltbeton almindeligvis anvendes på tungt trafikerede veje. Overfladebehandling har den fordel, at man undgår opretning af kantsten samt regulering af dæksler og riste. Tyndlag dækker over de nyere typer af tyndlag, der vinder frem i disse år. % Trafikveje, by % Lokalveje, by % % % % % % % % Total % % % % % % % Trafikveje, land % % % % Lokalveje, land % % % % % % % % % Krav til kvalitet af data Figur : Fordelingen af slidlagstyper,. For at sikre en rimelig kvalitet af det anvendte datamateriale er der opstillet en række krav til datamaterialet, se faktaboks. Hvis et eller flere af de tre første krav ikke opfyldes for den enkelte vejklasse, vil vejklassen ikke indgå i beregningen af Belægningsindekset for den enkelte kommune. Opfyldes de tre første krav heller ikke for kommunens samlede vejnet, vil kommunens data ikke indgå i beregningen af Belægningsindekset på landsplan. Det fjerde krav skal være opfyldt for, at det er rimeligt at angive Fornyelsesindekset for den enkelte vejklasse, for kommunens samlede vejnet, samt på landsplan. Fire krav til datamaterialet Der skal foreligge gyldige skadesregistreringsdata på mindst % af en vejklasses samlede areal. Mindst % af en vejklasses areal skal være skadesregistreret indenfor de seneste år. Den gennemsnitlige arealvægtede alder af skadesregistreringerne for en vejklasse må maksimalt være år. Slidlagsalderen skal være angivet på mindst % af det samlede areal for, at den kan indgå i beregningen af Fornyelsesindekset.

9 Funktionelt Indeks (F) for Trafikveje i by Viborg Furesø Assens Aalborg Lyngby- Taarbæk MariagerQord Strukturelt Indeks (S) for Trafikveje i by Viborg Assens Furesø Aalborg Lyngby- Taarbæk MariagerOord

10 Funktionelt Indeks (F) for Lokalveje i by Lyngby- Taarbæk MariagerMord Strukturelt Indeks (F) for Lokalveje i by Lyngby- Taarbæk MariagerMord

11 Funktionelt Indeks (F) for Trafikveje på land Viborg Aalborg Assens Silkeborg MariagerQord Strukturelt Indeks (F) for Trafikveje på land Strukturelt Indeks (SI) for Trafikveje på land Viborg Aalborg Assens Silkeborg MariagerPord

12 Funktionelt Indeks (F) for Lokalveje på land Furesø Strukturelt Indeks (F) for Lokalveje på land Furesø

13 SAMKOM-sekretariatet i Vejdirektoratet Toldbuen