VEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER FREDERIKSBERG KOMMUNE NUVÆRENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV

Transkript

1 VEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER FREDERIKSBERG KOMMUNE NUVÆRENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV

2 2 af 25 INDHOLD RESUMÉ...3 Datagrundlaget...3 Slidlagenes tilstand og udvikling BAGGRUND...5 Forudsætninger og baggrundsmateriale FREDERIKSBERG KOMMUNES VEJNET Længder og arealer af befæstede veje Vejenes tilstand i efteråret Gennemsnitlige skadespoint pr. vejklasse Samlet opgørelse over skadesmængder og reparationsomkostninger OPTIMERINGSCENARIER Udvikling af vejnettets tilstand med nuværende budget Fastholdelse af vejnettets nuværende vejtilstand (skadespoint = 1,30) Forbedring af vejnettets nuværende tilstand (skadespoint 1,30 til 1,1) KONKLUSION BILAG A: OPTIMERINGSVÆRKTØJET: VEJMAN.DK/BELÆGNINGSOPTIMERING Hvad bruges vejman.dk belægningsoptimering til? Anvendte priser til slidlag og reparationer i optimeringerne Tilladelig reparationspris førend optimeringen vælger nyt slidlag Reparationsstrategi BILAG B: GENERELT OM VEJVEDLIGEHOLDELSE Vejens opbygning/funktioner Nedbrydning Trafik Vand Opgravninger Vejbelægningens tilstand... 24

3 3 af 25 RESUMÉ Frederiksberg Kommune har fået gennemført en række hovedeftersyn på vejnettet i De nye hovedeftersynsdata er indført i Frederiksberg Kommunes vejforvaltningssystem vejman.dk/belægningsoptimering. Denne rapport dækker kørebanebelægninger i kommunen. Datagrundlaget Hovedeftersynet er foretaget på kørebanernes slidlag. I 2012 og 2013 er der ca. 47 p-pladser som ikke indgår i det beregnede skadespoint, idet p-pladserne har en anden belægningstype end kørebanen. Ved hovedeftersynet er de 47 p-pladser beskrevet som værende i nogenlunde eller dårlig stand. Udgiften til vedligeholdelse af disse p-pladser, indgår derfor ikke i optimeringsresultaterne. Frederiksberg Kommune har beregnet et engangsbeløb på ca kr. til vedligeholdelse af de 47 p-pladser. Asfaltbelægninger på stier og fortove samt ovennævnte 47 p-pladser er ikke medtaget i rapporten og udgifter til vedligehold af disse, indgår ikke i beregninger af budgetbehov. Beregningerne i denne rapport er foretaget på baggrund af vejstrækningerne i vejman.dk/belægningsoptimering, ca. 92 km veje med ca m 2 belægning. Slidlagenes tilstand og udvikling Overordnet set er asfaltslidlagene på nuværende tidspunkt i rimelig god stand. Det gennemsnitlige skadespoint - som er et udtryk for slidlagenes tilstand - ligger for Frederiksberg Kommunes veje på 1,30. Det er dog vigtigt at understrege, at dette tal er et gennemsnit for hele vejnettet og der kan være variationer mellem de enkelte strækninger. Gennemsnittet indeholder således en del strækninger, hvor tilstanden vurderes som acceptabel og kritisk, samt strækninger der ikke er foretaget hovedeftersyn på. Hovedeftersynet der ligger til grund for skadespoint-beregningen, er et visuelt eftersyn, hvor kun det øverste asfaltlag er vurderet, der kan således godt være eventuelle bæreevneproblemer i de underliggende lag. På baggrund af de registrerede belægningsskader og deres alvorlighed og omfang beregner vejman.dk/belægningsoptimering et skadespoint på hver strækning. Jo mere skadet en vejstrækning er jo højere bliver skadespointet. En tommelfingerregel for denne karakterskala er: Skadespoint Teknisk tilstand 0-2 God 2-4 Acceptabel 4 9 Kritisk 9 og derover Uacceptabel

4 4 af 25 Opgøres skaderne for Frederiksberg Kommune i m 2 ud fra vurderingsskalaen ligger: m 2 indenfor kategorien: God = m 2 indenfor kategorien: Acceptabel = m 2 indenfor kategorien: Kritisk = 4-9 Der er regnet på følgende budgetter til vedligehold af belægninger i Frederiksberg Kommune over en 5 årig periode: 4,4 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio.kr. i ; 8,5mio. kr. og 10,5 mio. kr. Med Frederiksberg kommunes nuværende budget med 4,4 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio.kr. i , viser optimeringen jf. afsnit 3.1 at det gennemsnitlige skadespoint gennem en 5 årig periode vil stige fra 1,30 1,57. Mens kapitalværdien for slidlag og bærelag stort set bevares. Hvis det ønskes at fastholde den nuværende tilstand svarende til et gennemsnitligt skadepoint på 1,30 jf. afsnit 3.2, skal der bruges et gennemsnitsligt budget på ca. 8,5 mio. kr./året, herved forøges den investerede kapitalværdi tillige med ca. 5 mio. kr. i den beregnede periode på 5 år. Ønskes en forbedring af skadespointet fra det nuværende 1,30 til 1,1 skal der bruges et gennemsnitslig budget på 10,5 mio. kr./året jf. afsnit 3.3, herved forøges den investerede kapitalværdi med ca. 8 mio. kr. i den beregnede periode på 5 år.

5 5 af 25 1 BAGGRUND Frederiksberg kommune har anmodet Vejdirektoratet om udarbejdelse af en strategi for vedligeholdelsesarbejderne i de kommende år. Strategirapporten dækker perioden På baggrund af de foreliggende oplysninger i databaserne, samt oplysninger fremkommet ved hovedeftersyn, har Vejdirektoratet lavet en række optimeringer i vejman.dk/belægningsoptimering, med henblik på fremstilling af forskellige budgetscenarier, og konsekvenserne på slidlagenes tilstandsudvikling. Vejdirektoratet anbefaler, at der samlet laves hovedeftersyn på vejenes slidlag hvert 3 år med 1 / 3 af vejnettet hvert år for at sikre, at data omkring vejnettets tilstand er pålidelige. I Frederiksberg Kommune er stort set alle data under 2 år gamle, hvilket sikrer et godt grundlag for optimeringerne. Til vejman.dk er knyttet et belægningsoptimeringsmodul, således at der i det samlede system kan holdes styr på de administrative oplysninger om vejene, trafiktal, tværprofiler samt oplysninger om belægningstyper og alder. På baggrund af disse oplysninger og hovedeftersynene kan der udføres forskellige scenarier for optimeringer i systemet. En mere detaljeret beskrivelse af vejman.dk/belægningsoptimering systemet kan ses i bilag A. Der er i rapporten behandlet tre forskellige budget situationer: Et som viser udvikling af belægningstilstanden med nuværende budget 4,4 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio. kr./året for Et der viser det nødvendige budget 8,5 mio. kr./året for at fastholde det nuværende gennemsnitlige skadesniveau på 1,3. Et der viser det nødvendige budget 10,5 mio. kr./året, hvis tilstanden på vejnettet ønskes forbedret. Asfaltbelægninger på stier og fortove samt ovennævnte 47 p-pladser er ikke medtaget i rapporten og udgifter til vedligehold af disse, indgår ikke i de tre budgetsituationer. Frederiksberg Kommune har beregnet et engangsbeløb på ca kr. til vedligeholdelse af de 47 p-pladser. En generel beskrivelse af en vejes nedbrydning og vedligeholdelse ses i bilag B. Forudsætninger og baggrundsmateriale Til beregning og optimering i belægningssystemet, er der en lang række forudsætninger der skal være på plads. Ændres der i disse forudsætninger vil resultatet også ændres. Oplysninger vedrørende slidlagstyper, arealer og MASTRA-trafiktal, er implementeret fra vejman.dk til det aktuelle vejnet i belægningsoptimeringsdelen. Vejnettets identifikationsnummer er Der skal bl.a. træffes nogle beslutninger om hvilke typer slidlag der kan og må udlægges på forskellige vejklasser. Ligesom der skal træffes valg om hvilke reparationsmetoder Frederiksberg kommune vil anvende og hvad prisen er for disse. Der tages udgangspunkt i hvad der normalt er praksis i Frederiksberg Kommune og hvilken pris der betales for de forskellige ydelser i dag. Disse valg fremgår i systemet i de registre/databaser der kaldes: belægningskatalog, reparationskatalog og reparationsstrategi. Dette er beskrevet nærmere i bilag A.

6 6 af 25 2 FREDERIKSBERG KOMMUNES VEJNET 2.1 Længder og arealer af befæstede veje Det analyserede vejnet i Frederiksberg Kommune består af ca. 92 km vej, svarende til ca m 2 belægning. Vejene er delt op i to vejklasser: Forkortelse Optimeringsklasser Længde (km) Areal (m 2 ) TPB Trafikvej, primær by 25, LPB Lokalvej, primær by 66, I alt, Frederiksberg Kommune Tabel 1 - Oversigt over Frederiksberg Kommunes vejnet. Kilde:vejman.dk/belægningsoptimering 2.2 Vejenes tilstand i efteråret 2013 Der er i gennemført hovedeftersyn på ca. 75 km af kommunens 92 km asfaltbelagte veje, heraf har ca. 10 km vej fået nyt slidlag. I forbindelse med ajourføring af vejnettet er ca. 5 km vej, implementeret til det samlede vejnet. Dvs. at der for ca. 5 km vej ikke findes hovedeftersynsdata, hvorfor tilstanden af disse er ukendt. Samlet set er 93 % af alle hovedeftersynsdata er nye og ajourførte. Hovedeftersynet er foretaget på asfaltbelægningerne på kørebanerne. P-pladser med anden belægningstype end kørebanen indgår ikke i det beregnede skadepoint. I 2012 og 2013 er ca. 47 p- pladser i hovedeftersynsrapporten beskrevet, som værende i nogenlunde - dårlig stand. Ovennævnte p-pladser, stier og fortove, tilstand og budgetbehov indgår ikke i budgetoptimeringerne. Hovedeftersynet er et visuelt eftersyn, hvor de visuelle skader i det øverste asfaltlag slidlaget registreres. Dybereliggende skader i vejens bærelag kan således ikke registreres direkte, men registreringen muliggør en indirekte vurdering af eventuelle skader i bærelagene.

7 7 af 25 På baggrund af de registrerede belægningsskader og deres alvorlighed og omfang beregner vejman.dk/belægningsoptimering et skadespoint på hver strækning. Jo mere skadet en vejstrækning er jo højere bliver skadespointet. Et nyt slidlag vil derfor have et skadespoint på 0, mens et slidlag med et skadespoint over 4 er i en kritisk tilstand. Et skadespoint over 9 er udtryk for en nedslidt vejbelægning. Der er en direkte relation mellem skadespointet og reparationsudgiften til en given strækning. Årsagen til at vejenes tilstand udtrykkes med et skadespoint er, at dette er en sammenlignelig størrelse for alle veje uanset typen af skader. Der er ikke et specifikt niveau for, hvor på skalaen en kommune som Frederiksberg Kommune bør ligge. Det er en beslutning, der skal tages i det politiske system og den tekniske administration. Det er dog Vejdirektoratets generelle erfaring, at de fleste kommuner ligger på et gennemsnitligt skadespoint mellem 1 og 2 for deres samlede vejnet. Figur 1. Overblik over skadepointniveauerne i Frederiksberg kommune. Farverne afspejler de beregnede skadespoint uden fremskrivning. Opgøres skaderne i m 2 er: m 2 indenfor kategorien: God = m 2 indenfor kategorien: Acceptabel = m 2 indenfor kategorien: Kritisk = m 2 ukendt

8 8 af 25 Med udgangspunkt i skadespointmodellen er der på nedenstående fotos vist eksempler på, hvorledes vejenes tilstand fremtræder ved forskellige skadespoint. Skadespoint 0 2 God En vej med skadespoint 0 2 betegnes som værende i god tilstand. Enten har vejen lige fået nyt slidlag, eller det er minimalt hvad der er af skader på denne. Foto 1: Dalgas Boulevard skadespoint 0,00 (Foto fra 2014)

9 9 af 25 Skadespoint mellem 2 4 Acceptabel Foto 2: Lindevej, skadespoint 3,1 (Foto fra 2014)

10 10 af 25 Skadespoint mellem 4 9 Kritisk Foto 3: Uranievej skadepoint 4,47 (Foto fra 2014) Skadepoint 9 og over, Uacceptabel Frederiksberg Kommune har ingen vejstrækninger i denne kategori.

11 11 af Gennemsnitlige skadespoint pr. vejklasse Forkortelse Optimeringsklasser Gennemsnitsligt skadespoint (opskrevet, dvs. i dag) Teknisk tilstand (generel vurdering) TPB Trafikvej, primær by 1,16 God LPB Lokalvej, primær by 1,36 God I gennemsnit for Frederiksberg Kommune 1,30 God Tabel 2 - Gennemsnitsligt skadespoint på de forskellige optimeringsklasser. Værdierne er fremskrevet, således at de viser tilstandsniveauet i dag. 2.4 Samlet opgørelse over skadesmængder og reparationsomkostninger I denne rapport er nedenstående skader som skal udbedres akut eller i år medtaget i henhold til kommunens valgte reparationsstrategi: Skadestype Rep.omk (kr.) Mængde Enhed Krakeleringer m² Afskalninger m² Slaghuller m² Lunker og sætninger m² Sporkøring lbm Svedning m² Reparationsomkostninger (kr.) akut eller i år iht. den valgte reparationsstrategi Tabel 3 - Opgørelse over skader på belægningerne på Frederiksberg Kommunes vejnet, som skal udbedres akut eller i år iht. den valgte reparationsstrategi På vejene er der hovedsageligt registreret skader som rivninger og krakeleringer. De to skadestyper medfører typisk, at vejvandet siver ned i de underliggende lag og ved frostvejr kan der springe i store stykker af asfalten. Det er med til at vejens tilstand forringes hurtigt.

12 Skadespoint Kr. SIDE 12 af 25 3 OPTIMERINGSCENARIER 3.1 Udvikling af vejnettets tilstand med nuværende budget Frederiksberg kommune har oplyst et budget til vejvedligeholdelse på 4,4 mio. kr. det første år og 6,0 mio. kr. de 4 efterfølgende år, i perioden En optimering med nuværende budget viser at skadespointet for det samlede vejnet forringes og stige fra det nuværende skadespoint 1,30 til ca. 1,57. Optimeringen viser følgende resultater: Reparation Slidlag Optimeringsgraf for det nuværende budget på 4,4 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio.kr. de efterfølgende år. 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Udvikling af skadespointet ved et budget på 4,4 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio.kr. de efterfølgende år.

13 Mio. kr. Mio. kr. SIDE 13 af Kapitalværdi for slidlag Budgetår Udvikling af kapitalværdi for slidlag ved et budget på 4,4 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio.kr. de efterfølgende år. 70 Kapitalværdi for bærelag Budgetår Udvikling af kapitalværdi for bærelag ved et budget på 4,4 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio.kr. de efterfølgende år.

14 Skadespoint Kr. SIDE 14 af Fastholdelse af vejnettets nuværende vejtilstand (skadespoint = 1,30) I dette afsnit er udarbejdet en optimering, som over en femårig periode fastholder det gennemsnitlige skadespoint på ca. 1,30 til for det samlede vejnet over de næste 5 år. Forskellige beregninger har vist det nødvendigt med et budget på 8,5 mio.kr. såfremt vejnettets tilstand ønskes bevaret frem til udgangen af På nedenstående figurer ses fordelingen af reparations- og slidlagsarbejder for et gennemsnitsligt budget på 8,5 mio. kr./året over 5 år samt den tilsvarende udvikling af skadespointet Reparation Slidlag Optimeringsgraf for en strategi, der har til formål at fastholde skadespointet på ca. 1,30 over 5 år (ved et budget på 8,5 mio. kr. om året over 5 år). 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Udvikling af skadespoint ved et budget på 8,5 mio. kr. om året over 5 år. Skadespointet udvikles gennem perioden til 1,35 i 2018

15 Mio. kr. Mio. kr. SIDE 15 af Kapitalværdi for slidlag Budgetår Udvikling af kapitalværdien for slidlag ved et budget på 8,5 mio. kr.om året over 5 år 70 Kapitalværdi for bærelag Budgetår Udvikling af kapitalværdien for bærelag ved et budget på 8,5 mio. kr.om året over 5 år

16 Skadespoint Kr. SIDE 16 af Forbedring af vejnettets nuværende tilstand (skadespoint 1,30 til 1,1) I dette afsnit er udarbejdet en optimering, der over en 5 årig periode har til formål at nedbringe det gennemsnitslige skadespoint fra 1,30 til ca. 1,1, for vejnettet over de næste 5 år. På nedenstående figurer ses fordelingen af reparations- og slidlagsarbejder for et gennemsnitsligt budget på 10,5 mio. kr./året over 5 år samt den tilsvarende udvikling af skadespointet Reparation Slidlag Optimeringsgraf for en strategi, der har til formål at forbedre skadespointet fra 1,30 til ca. 1,1 over en 5-årig periode (ved et budget på 10,5 mio. kr. om året over 5 år). 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Udvikling af skadespointet ved et budget på 10,5 mio. kr.om året over 5 år: Skadespointet bringes ned på et gennemsnitsligt niveau på ca. 1,1.

17 Mio. kr. Mio. kr. SIDE 17 af Kapitalværdi for slidlag Budgetår Udvikling af kapitalværdien for slidlag ved et budget på 10,5 mio. kr.om året over 5 år 70 Kapitalværdi for bærelag Budgetår Udvikling af kapitalværdien for bærelag ved et budget på 10,5 mio. kr.om året over 5 år

18 18 af 25 4 KONKLUSION Optimeringerne udført i afsnit 3 viser, at Frederiksberg Kommunes vejnet samlet set er i god - acceptabel stand. De hovedeftersynsdata, som danner grundlaget for beregningerne er nye og ajourførte (næsten 100 % af vejnettet dækket af hovedeftersyn, som er under 1 år gamle). På baggrund af de udførte beregninger kan de beregnede scenarier opstilles: Scenarie 1 - Udvikling af det samlede vejnettets tilstand med nuværende budget 2 - Fastholdelse af det samlede vejnet på nuværende tilstandsniveau 3 - Forbedring af det samlede vejnet til et højere kvalitetsniveau Detaljer Optimeringsresultatet viser at det gennemsnitslige skadespoint vil stige fra 1,30 til ca. 1,57 gennem perioden. Det betyder et fald i kvalitetsniveau, med risiko for yderligere nedbrydning af vejbelægningerne. Ønskes det nuværende kvalitetsniveau med et gennemsnitsligt skadespoint på 1,30 bevaret, skal det nuværende budget øges til 8,5 mio. kr./året. Ønskes det nuværende kvalitetsniveau med et gennemsnitsligt skadespoint på 1,30 forbedret til et gennemsnitsligt skadespoint på 1,1 skal det nuværende budget øges ca. 10,5 mio. kr. Budget i perioden ,4 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio.kr. de efterfølgende år 8,5 mio. kr./året 10,5 mio. kr./året Scenarie 1 viser at vejnettets samlede tilstand vil forringes gennem en 5 årig periode. Scenarie 2 sikrer som minimum fastholdelse af den nuværende tilstand mens scenarie 3, muliggør en forbedring af vejnettets tilstand. Det er vigtigt at understrege, at disse budgetter er gennemsnitslige budgetter, baseret på optimeringer, der giver varierende beløb igennem årene i perioden Formålet er at give et udgangspunkt for det videre arbejde med udarbejdelse af konkrete slidlagsplaner. Frederiksberg Kommune har beregnet et engangsbeløb på ca kr. til vedligeholdelse af de 47 p-pladser. Asfaltbelægninger på stier og fortove samt ovennævnte 47 p-pladser er ikke medtaget i rapporten og udgifter til vedligehold af disse, indgår ikke i beregninger af budgetbehov, og vil derfor skulle tillægges ovenstående budget i hvert af de 3 scenarier.

19 19 af 25 BILAG A: OPTIMERINGSVÆRKTØJET: VEJMAN.DK/BELÆGNINGSOPTIMERING Hvad bruges vejman.dk belægningsoptimering til? Vedligeholdelsessystemet vejman.dk/belægningsoptimering er et internetbaseret edb-program udviklet af Vejdirektoratet til brug for de tekniske forvaltninger i kommunerne. Registrering af vejnettet og tilstandsvurderingerne i et vedligeholdelsessystem har 4 overordnede funktioner: 1. Kommunen får et overblik over sit vejnet, dets belægninger, arealerne af de enkelte vejelementer, vejklasserne osv. 2. Kommunen kender løbende til tilstanden på vejnettet og kan sammenligne udviklingen over år, ligesom det er muligt, at sammenligne vejnettet med andre kommuners, 3. Kommunen kan tilrettelægge en vedligeholdelsesstrategi, hvor den mest optimale brug af reparationer, forstærkninger og nye slidlag på hver enkelt strækning besluttes, planlægges og udbydes, 4. Kommunen kan tilrettelægge en vedligeholdelsesstrategi for en årrække, hvor omfanget af forskellige arbejder, budgetbehov og tilstandsudvikling tages med som en parameter i vurderingerne. Vejman.dk/belægningsoptimering kan beregne udviklingen af vejnettets tilstand ved forskellige budgetstørrelser. Dette gøres blandt andet på baggrund af nedbrydningsmodeller for de forskellige slidlagstyper. Modellerne er fremkommet gennem studier af danske asfaltbelægninger i kommunerne. Udover overstående anvendelsesmuligheder er systemet også et vigtigt instrument i forbindelse med dokumentation af indsatsen på vedligeholdelsesområdet. Der vil i fremtiden blive stillet øgede krav til dokumentation af, hvilket udbytte kommunerne får, af de penge der bruges til vejvedligeholdelse. Anvendte priser til slidlag og reparationer i optimeringerne I vejman.dk/belægningsoptimering regnes der på alle løsninger for alle strækninger med hensyn til reparation, forstærkning eller nyt slidlag. Til beregningerne bruges nogle forudbestemte parametre. Vejdirektoratet på baggrund af forskning og erfaringer udvalgt og indsat en række standardparametre. Nogle af de mest centrale parametre i optimeringsprogrammet er oplysninger omkring slidlags- og reparationsomkostninger. Frederiksberg Kommune har oplyst priser, mens Vejdirektoratet har indført specifikationer på de anvendte slidlagstyper. Priserne er aktuelle overslagspriser, som afspejler markedet, og der kan derfor være afvigelser i disse ved indhentning af tilbud Nedenstående tabel viser en oversigt over de priser for nye slidlag, som er anvendt i forbindelse med optimering af vejnettet i Frederiksberg Kommune.

20 20 af 25 Kode Slidlagstype Kr./m 2 Anvendelse 30TBk Tyndlagsbelægning 50,00 35TBk Tyndlagsbelægning 35,00 40AB Asfaltbeton 55,00 40SMA Skærvemastik 55,00 40TBk Tyndlagsbelægning 45,00 45AB 6t Asfaltbeton 65,00 LPB 45PA Pulverasfalt 60,00 45SMA Skærvemastik 60,00 45TBk Tyndlagsbelægning 45,00 50AB 8t Asfaltbeton 65,00 LPB 50SMA Skærvemastik 65,00 55AB 8t Asfaltbeton 70,00 LPB 55SMA Skærvemastik 70,00 60AB 8t Asfaltbeton 70,00 LPB 60SMA Skærvemastik 70,00 LPB, TPB 70SMA 8/11 Skærvemastik 75,00 LPB, TPB 75SMA 8/11 Skærvemastik 95,00 LPB, TPB 80SMA 11/16 Skærvemastik 100,00 LPB, TPB 90SMA 11/16 Skærvemastik 105,00 LPB, TPB OB Overfladebehandling 35,00 Remix Genbrug 80,00 LPB, TPB Remix + Genbrug 90,00 LPB, TPB TYSL ANDET 0,00 TPB: Trafikvej Primær By LPB: Lokalvej Primær By Reparationspriserne fremgår af tabellen nedenfor: Metode Pris (kr./enh.) Enhed Basinfræsning 425 m 2 Forsegling 40 m 2 Håndlapning 1500 ton Maskinafretning 1000 ton Partielt OB 40 m 2 Planfræsning 60 m 2 Revneforsegling 35 lbm Ristregulering 500 stk Afstrøning med skærver 12 m 2 Tilladelig reparationspris førend optimeringen vælger nyt slidlag Optimeringerne er blevet baseret på en tilladelig reparationspris på 30 %. Dette betyder, at hvis reparationsomkostninger på en strækning overstiger 30 % af prisen for et nyt slidlag, vil vejman.dk/belægningsoptimering vælge et nyt slidlag frem for at udføre reparation.

21 21 af 25 Reparationsstrategi Ovennævnte tal ifm. skades- og reparationsopgørelse er baseret på følgende reparationsstrategi: Skade Alvorlighed Reparationsmetode Prioritet Revner på langs, 0-1 Små Ingen m fra kant Middelstore Revneforsegling Store Revneforsegling I år Revner på langs, >1 Små Ingen m fra kant samt Middelstore Revneforsegling revner på tværs Store Revneforsegling I år Samlingsrevner Små Ingen Middelstore Revneforsegling Store Revneforsegling I år Krakeleringer Små Ingen Middelstore Forsegling Store Forsegling I år Rivninger Udtørring Forsegling Mørteltab Forsegling Stentab Forsegling OB Stentab Spredt Ingen Middelstore Ingen Store Ingen Afskalninger Små Ingen Middelstore Håndlapning I år Store Håndlapning Akut Slaghuller Små Håndlapning Akut Middelstore Håndlapning Akut Store Håndlapning Akut Lunker og sætninger Små Ingen Middelstore Håndlapning I år Store Håndlapning Akut Sporkøring Ubetydelige Ingen Små Ingen Middelstore Planfræs I år Store Planfræs Akut Instabilt slidlag Små Ingen Store Ingen Svedning Små Ingen Middelstore Skærv Akut Store Skærv Akut Skader ved riste, Ristregulering Akut dæksler o.l. Mangelfuldt længde- Små Ingen eller tværfald Middelstore Ingen Store Ingen

22 22 af 25 BILAG B: GENERELT OM VEJVEDLIGEHOLDELSE Vejens opbygning/funktioner En normal vejbefæstelse består af 3 lag: slidlag, bærelag og bundsikringslag. Figur 11: Vejens opbygning Slidlaget er et tyndt asfaltlag, som skal sikre en komfortabel kørsel samt beskytte de underliggende lag mod vand nedtrængning. Desuden kan slidlaget indgå i opfyldelse af de lystekniske krav. Slidlaget kan bestå af asfaltbeton (AB), pulverasfalt (PA), skærvemastik (SMA) overfladebehandling (OB) eller tyndlagsbelægning (TB). Bærelaget skal overføre trafikbelastningerne til underbunden. Bærelaget består normalt af grusasfaltbeton (GAB) og stabilgrus. Bundsikringslaget skal hindre frosthævninger og dræne vejbelægningen. Det sidste kræver også, at afvandingsforholdene er i orden. Mange ældre veje er dog bygget op som en Macadam befæstelse bestående af sten og skærver og derpå et tyndt lag asfalt. Nedbrydning Vejens nedbrydning begynder, så snart vejen er bygget. Selv om vejen ikke udsættes for trafikbelastninger, nedbrydes den ved ydre påvirkninger fra klimaet og af tiden. Trafik Når vejen udsættes for trafikbelastning, sker der en bevægelse i materialerne, hvorved sand- og gruskorn gnides mere runde. Er belastningen større, end det vejen er dimensioneret til, vil der opstå en blivende deformation i materialerne. Dette kan medføre sporkøring, revnedannelser eller begge dele. Revner åbner for fri adgang for nedsivning af vand, belægningen blødes op og bæreevnen reduceres.

23 23 af 25 Bliver der kørt med overlæs eller super singledæk øges risikoen for sporkøring. Sporkørte veje giver stor risiko for akvaplaning og nedsætter trafiksikkerheden. Efter regn er der risiko for vand i sporene på en sporkørt vej. Vandet har en svækkende virkning på asfaltbelægninger og accelererer nedbrydningen. Er vejen ujævn, er der stor risiko for stødpåvirkninger fra trafikken, når tunge køretøjer "bumper" over ujævnhederne. Dette øger nedbrydningen kraftigt. Vand Afvandingen i by og på land kræver opmærksomhed i forbindelse med vejvedligeholdelse. I byerne sker afvandingen vha. et kloaksystem, og manglende vedligeholdelse her er mere synlig. Etablering af gode afvandingsforhold bør være højt prioriteret i vejvedligeholdelsen. Billede 5: Vand på kørebanen Vand, der trykkes ned i asfaltbelægningen af hjul, ødelægger klæbningen mellem sten og bitumen, hvorved asfaltstrukturen ændres og bæreevnen svækkes. Høje rabatter eller manglende afvanding ved riste fører til, at vand siver ned langs kanten og/eller ned via revner i belægningen. Belægningen opblødes, og bæreevnen nedsættes. Trafikbelastningen og opfrysning forværrer tilstanden.

24 24 af 25 Billede 6: Langsgående revner og rendestensriste. Opgravninger I byerne bliver vejene ofte yderligere svækket på grund af opgravninger til de forskellige forsyningsledninger, der typisk er placeret i kørebanerne. Vejkonstruktionens pladevirkning er brudt, bundsikringen og bærelaget er blevet uensartet og samlingerne kan give anledning til vandnedsivning og dermed opblødning og frosthævninger. Vejbelægningens tilstand På en vejstrækning kan der forekomme mange forskellige typer skader samtidig, og ikke alle skadestyper bidrager lige meget til kørebanens nedbrydning. Vejstrækningen vil, afhængig af dens trafikmængde og belægningstilstand, på et eller andet tidspunkt trænge til enten reparation eller nyt slidlag og eventuelt et forstærkningslag. Formålet med reparation er at reducere vejens nedbrydning (bevare investeringen) og forbedre trafikkens sikkerhed, komfort og økonomi. Slidlagenes levetid afgøres af slidlagstypen og trafikbelastningen. Vejdirektoratet har i samarbejde med flere kommuner lavet en nedbrydningsmodel for asfaltslidlag i Danmark. Nedbrydningsmodellen er baseret på danske erfaringer, og den indgår som en del af beregningerne i optimeringssystemet. For de bedste slidlag med lav trafikbelastning regnes der med en levetid på 20 år, mens der for de samme slidlagstyper regnes med en levetid på ned til 8 år på de mest trafikerede veje. Som vist i kapitel 1.1 er der en overordnet opdeling af Frederiksberg Kommunes vejnet i trafikveje og lokalveje. Generelt vil trafikvejene være konstrueret til at bære megen og tung trafik, mens lokalvejene har en mere begrænset opbygning. På trafikvejene stilles der større krav til bæreevnen, og denne er ofte sikret ved flere bundne lag under slidlaget.

25 25 af 25 Problemerne med bæreevnen kan ikke altid erkendes direkte på vejens overflade. Det er vigtigt at påpege, at en belægning kan virke intakt på overfladen. Skaderne som kræver, at der gøres noget ved belægningen kan være opstået under asfalten og de kan derfor være svære at få øje på. Eksempelvis kan øverste lag asfalt miste sin vedhæftning til underlaget. At lægge ny belægning vil derfor i dette tilfælde være en dårlig forretning, medmindre der inden foretages en omfattende reparation (forstærkning) af vejen. Nedenstående figur A viser et eksempel på en borekerne fra en vej, hvor overfladen så intakt ud. Asfalten mellem det øverste lag og bærelaget er dog næsten forsvundet på grund af indtrængende vand, fordi der ikke er blevet lagt et nyt slidlag på vejen i tide. Figur B viser et eksempel på en borekerne fra en vej, hvor bindingen mellem asfaltens lag endnu er intakt. Til gengæld viser borekernen på figur B, at der er en revne i det nederste asfaltlag. Denne revne vil på et tidspunkt være nået gennem alle asfaltlagene, hvilket vil kunne ses på overfladen. Revner af denne type opstår typisk på grund af for dårlig underbund. Figur A Figur B Ovenstående eksempler viser, hvorfor omfanget af bæreevne problemerne kan kræve uddybende undersøgelser for en præcis vurdering af de økonomiske konsekvenser.