GF Sandagerhus. Belægningsevaluering. September Udgivelsesdato : 25. september 2014 Vores reference : Version : 1.

Transkript

1 September 2014 Udgivelsesdato : 25. september 2014 Vores reference : Version : 1.0 Udarbejdet : Brian Henriksen Kontrolleret : Henrik Kubel

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BELÆGNINGSEVALUERING AF VEJE OG STIER I GRUNDEJERFORENINGEN SANDAGERHUS 2 2 GENERELT Visuel skadesregistrering Feltregistreringer Evaluering af levetider Enhedspriser års plan, beregnede udgifter til slidlag og reparationer Afsluttende kommentarer 15

3 Side 2 1 BELÆGNINGSEVALUERING AF VEJE OG STIER I GRUNDEJERFORENINGEN SANDAGERHUS Denne rapport indeholder en belægningsevaluering af 13 veje og 10 stier i Grundejerforeningen Sandagerhus. I Figur 1/ bilag 1 ses en fortegnelse over vejnavne samt dimensioner af de enkelte veje i grundejerforeningen. Figur 1 - Vejfortegnelse

4 Side 3 I Figur 22 ses et oversigtskort over grundejerforeningens veje og stier, og kortet er placeret som bilag 2. Figur 2 - Oversigtskort over GF. Sandagerhus inkl. påtegning af stier Bilag 1 og 2 er fremsendt af grundejerforeningen og har været brugt som udgangspunkt for belægningsinspektionen. Der er i vejfortegnelsen ikke angivet noget om placering og dimensioner af stierne, af hvilken grund den enkelte sti er tildelt et stinummer i forbindelse med belægningsregistreringen. Stinummeret for den enkelte sti kan ses i figur 3, og i bilag 3. Figur 3 - Nummerering af stierne

5 Side 4 Ud fra ønsket om at udarbejde en vedligeholdelsesplan for de næste 10 år, er Grontmij A/S blevet bedt om at foretage en belægningsinspektion for at kunne udarbejde vedligeholdelsesplanen. I forbindelse med belægningsinspektionen, er der blevet foretaget en registrering af belægningernes tilstand, samt foretaget en tilstandsregistrering af kantsten, vejafmærkning og andre relaterede registreringer der har indvirkning på vedligeholdelsen af vej og stier. Alle input tjener det formål at give et samlet billede af skaderne/tilstandene, med henblik på at komme med anbefalinger til hvordan vejene og stierne skal vedligeholdes over de næste 10 år.

6 Side 5 2 GENERELT I forbindelse med skadesregistreringen i felten, er det foretaget en digital fotoregistrering for hver enkelt vej og sti. Fotoregistreringen dækker i store træk det samlede areal, og tjener primært det formål at de dokumenterer tilstanden på det tidspunkt inspektionen fandt sted, samt senere vil kunne blive brugt til at evaluere udviklingen i belægningstilstanden, siden inspektionen blev udført d. 28. august Samtlige digitale billeder leveres til grundejerforeningen i form af et USB stick. 2.1 Visuel skadesregistrering På samtlige veje og stier er der udført en visuel skadesregistrering hvor der er lavet en generel registrering af: Krakeleringer Revner Slaghuller Afskalninger Lunker Lysningshøjde (højde ml. vejbelægning og overside af kantsten) Med udgangspunkt i skadesbilledet og en forventet trafikbelastning, er der estimeret en forventet levetid af asfalten på den enkelte vej og den enkelte sti. På samtlige veje og stier er der udført en detaljeret registrering af nedenstående elementer: Defekte kantsten (Anslået antal m) Brønde (antal/fast/flydende karm) Rendestensriste (antal/fast/flydende karm) Teledæksler/vandlåse m.m. (antal) Årsagen til detailregistreringen er at der i forbindelse med asfaltslidlagsarbejder, følger en række udgifter til udskiftning og regulering af de nævnte elementer. I tilfælde af en for lav lysningshøjde, indregnes omsætning af kantsten ligeledes som et følgearbejde. 2.2 Feltregistreringer Registreringerne af de generelle belægningsskader, antallet af asfaltramper, nedløbsbrønde m.m., kan alle ses i bilag 4. Et udsnit af bilag 4 er vist i Tabel 1Error! Reference source not found..

7 Side 6 Tabel 1 - Udtræk af bilag 4 Veje: Uranusvej Længde Bredde Areal Slidlag meter meter m 2 type Fast karm Udskiftes stk Nedløbsriste Brønde H2O Kanststen dæksler Flydende karm Reguleres stk Fast karm Udskiftes stk Flydende karm Reguleres stk 312 4/ Asfalt stk Type Tilstand Ingen kantsten Marsvej Asfalt 1 2 Tycho Jessens vej Ingen kantsten Asfalt Beton, indtil Saturnvej 99% ok defekt kantsten Bilag 4 leveres i form af et stort Excel regneark som i digital for kan findes på samme USB stick som de digitale billeder. Indeholdt i bilag 4 er ligeledes en opsummering af længder, bredder og arealer for de enkelte veje og stier. Længde og bredde af de enkelte stier er blevet målt i forbindelse med skadesregistreringen. Stiregistreringerne er vist i Tabel 2, men findes ligeledes i bilag 4. Figur 4 - Køreplader udlagt på Tycho Jessensvej

8 Side 7 Tabel 2 - Stiregistreringer Stier: Længde Bredde Areal Slidlag meter meter m 2 type Fast karm Udskiftes stk Nedløbsriste Flydende karm Reguleres stk Fast karm Udskiftes stk Brønde Flydende karm Reguleres stk H 2 O dæksler stk Asfalt Asfalt Asfalt Asfalt Asfalt Asfalt Asfalt Asfalt Betonfliser (60*80) Asfalt Evaluering af levetider Veje: Der er for hver vej og sti foretaget en evaluering af hvornår der skal udlægges et nyt slidlag. I Tabel 3 er vist bemærkningerne og den forventede levetid til de enkelte veje i grundejerforeningen. Estimeringen af levetiden baserer sig på de observerede og beskrevne skader, samt på en antagelse om et vejnet der ikke udsættes for en nævneværdig tung trafik. Nedbrydning af vejbelægninger sker primært pga. trafikken på vejen og sekundært pga. klimaet. Hvad trafik angår, så er det primært de tunge køretøjer der nedbryder vejene. I og med at der ikke er nogen gennemkørende trafik på vejene (Tycho Jessensvej og Orionvej undtaget!), antages det et der i gennemsnit kører én skraldebil om ugen på vejene. Al anden tung trafik relaterer sig til flytninger, samt husbyggeri/husrenoveringer. En fingerregel siger at der skal biler til at forårsage den samme nedbrydning som en standard lastbil med 10 tons pr. aksel. Bilers nedbrydning regnes derfor at være uden betydning for vejnettet. De angivne restlevetider tager udgangspunkt i et normalt trafikmønster for området, og tager derfor ikke højde for at der kan ske en accelereret nedbrydning hvis trafikken øges markant på den enkelte strækning, eller hvis der opstår et par hårde vintre med mange frost/tø skift. Hvis der skal ske byggemodninger eller lignende anlægsprojekter inden på grundejerforeningens arealer, skal man være opmærksom på de skader der kan opstå på belægningen som følge af kørsel med tung trafik.

9 Side 8 Vejene er vist i den rækkefølge hvor vejene med flest skader og kortest levetid er vist først. Tabel 3 - Levetider, vejene Veje: Uranusvej Neptunvej Bemærkninger Vejen er ujævn og har en del skader i form af lunker, slaghuller, krakeleringer og afskalninger. Skaderne er ikke markante og trafikfarlige, men vil inden for en kort årrække kunne udvikle sig til at blive det. Der er meget få revner på vejen og den er ikke mere ujævn end at den er egnet til at få et OB slidlag (Overfladebehandling). Enkelte steder med begyndende stentab og langsgående revner Der skal ske en fortsat revneforsegling af revnerne. I de revner hvor vegetationen har fået fat (se foto: IMG_2970), skal der ske en lugning forud for revneforsegling. Nyt slidlag Antal år 0-5 år 5-10 år Nordstjernevej Jævn, lang holdbarhed. Fortsæt med revneforseglingen, med specielt fokus på den langsgående ledningsgrav, hvor der er begyndende samlingsrevner. Begyndende krakeleringer langs kanten, givetvis pga. forøget vandindhold i bærelagene pga. nedsivende regnvand år Merkurvej Potentielt defekt brønd v. nr.10, hvor der ses et begyndende sugehul ved siden af nedløbsristen 5-10 år Figur 5 Potentielt defekt vejafvandingsbrønd med et sugehul til højre for brønden. Slaghul 30*60 cm. ved nr (se foto: IMG_3267) Der er en del langsgående revner i belægningen, og mængden af revneforseglinger på denne nyere vej, antyder et problem med bæreevnen af belægningen.

10 Side 9 Hvis revneudviklingen fortsætter bør der ske en partiel udskiftningen af asfalten i køresporet, inden der udlægges et nyt slidlag. Hvis den gamle belægning var meget revnet og krakeleret, og ikke blev fjernet da det eksisterende slidlag blev udlagt, er det gennemslagsrevner vi i dag ser på belægningen. Det er vigtigt at vejen revneforsegles for at forhindre en accelereret nedbrydning af vejbelægningen. Der forventes en fordoblet udgift til revneforsegling på denne vej i forhold til de andre veje der skal revneforsegles. Tycho Jessensvej Skaderne er få og begrænser sig til enkelte langsgående revner som for det meste er revneforseglet. Kantstenene er af ældre dato, og trænger enkelte steder til en udskiftning ( samlet ca meter). Vejdel øst for Saturnvej: år Figur 6 - Udskiftningsmodne betonkantsten Kantstenene syntes at være in situ støbt, men det vurderes at der er tale om separate betonkantsten som pga. vegetation i revnerne fremstår som sammenhængende. Lysningshøjden er generelt god, og det vil være muligt at udlægge et varmblandet asfaltslidlag uden at skulle hæve et stort antal kantsten (samlet ca meter). Der er observeret nogle få lokale sætninger omkring et par af vejbrøndene (kloak). Ved udskiftning skal den formodet underliggende stabiltgrus komprimeres ekstra godt ved disse. 9 gamle hajtænder skal fræses bort forud for udlægning af et nyt slidlag. Der foregik et anlægsarbejde på vejen, og det var ikke muligt at vurdere belægningen under kørepladerne. Vejdel vest for Saturnvej: 5-10 år

11 Side 10 Marsvej Enkelte revner der bør revneforsegles. Enkelte trærødder (se foto: IMG_2825) Siriusvej Meget få og ubetydelige skader år Saturnvej Markant lunke ved vandlås år Figur 7 - Lunke ved kantsten. Orionvej - stamvej Keplersvej Kantstenslysning er enkelte steder lig 0, dvs. asfalten når op til forkanten. Et nyt slidlag vil kræve at kantstenene hæves på en del af strækningen. (~10%, kan være svært at vurdere pga. snavs og grønne planter i rendestenen) Belægningen er i generelt god stand med meget få skader, gode lysningshøjder og vejafmærkninger i god stand. Der er enkelte langsgående revner, og de fleste af disse er revneforseglede. Jævn, men lidt sporkørt. Langsgående revner i kørespor, 75% revneforseglet. Bør revneforsegles. Begyndende krakeleringer langs kanten, givetvis pga. forøget vandindhold i bærelagene pga. nedsivende regnvand. Hajtænder nedslidte, der mangler ca 8-10 stykker år Kastorvej Der skal ske en fortsat revneforsegling af revner. Rod ved kantsten (se foto: IMG_3035). Der er kantsten på en del af vejen, og enkelte steder er lysningshøjden for år lav i forhold til at der udlægges et nyt slidlag. (~10 meter, kan være svært at vurdere pga. snavs og grønne planter i rendestenen) Kometvej Meget få og ubetydelige skader år Syvstjernevej Belægning i meget god stand +15 år Orionvej - sidevej Belægning i meget god stand +15 år

12 Side 11 Stier: Der er ligeledes blevet lavet en vurdering af de enkelte stiers levetider, og disse kan ses i Tabel 4. Evalueringen af stiernes levetid er anderledes end for vejene, idet der ikke kører biler eller lastbiler på stierne, og fordi de betjener de gående, rullestolsbrugere, cyklister og andre bløde trafikanter. Hvad stierne angår er der mht. levetiden primært taget udgangspunkt i hvor jævne/ujævne de er, og hvor vigtige de vurderes at være i forhold til den gående/cyklende trafik i området. Enkelte af stierne bliver sjældent benyttet, og grundejerforeningen bør overveje om disse skal have samme istandsættelsesstatus/vigtighed i forhold til de øvrige. Det drejer sig primært om den sydlige del af sti 7 og af hele sti 9 Figur 8 Sti 7: asfaltsti eller natursti? Tabel 4 - Levetider, stierne Stier: Bemærkninger 7 Det bør overvejes om den sydlige del skal betegnes som en sti, eller en natursti (Fra hvor sti 7 møders sti 8 og sydover). Stierne er mangelfuldt vedligeholdt, men det syntes relevant at vedligeholde den nordlige del. Nyt slidlag Antal år 0-2 år 8 Stien bør istandsættes i samme moment som sti 7. istandsættes. 0-5 år 2 Meget ujævn 0-5 år 1 Ujævn og bulet belægning 0-5 år

13 Side 12 3 Mindre sti med markante skader/ujævnheder. 0-5 år 5 Sti hvor en langsgående ledningsgrav/asfaltlap hæver den generelle tilstand positivt. Jævn på lappen, ujævn og nedbrudt/overbegroet 5-10 år på de øvrige dele 6 Endnu en sti hvor en langsgående ledningsgrav/asfaltlap hæver den generelle tilstand positivt. Manglende fejning/lugning/renhold giver gode betingelser for lokal ukrudtsdannelse, se foto år Figur 9 - Lokal ukrudsgevækster ved brønd 9 Ujævn men farbar. Tjener stien et formål?, bliver den brugt? 5-10 år 10 Stien er forholdsvis jævn, men trænger ligeledes til renhold/fejning. Det er vanskeligt at vurdere om belægningerne er ved at smuldre langs kanterne, eller om de blot er overlejret 5-10 år af et "grønt tæppe". 4 Enkelte lunker bør rettes op år Levetiderne for stierne er væsentligt kortere end levetiden for vejene. Stierne bærer præg af ikke at have været vedligeholdt mht. belægningerne, ej heller i forhold til renhold af stierne. Grundejerforeningen bør foretage en prioritering af de enkelte stier i forhold til hvor mange der benytter dem, således at tilstanden over tid, kommer op på samme niveau som vejene.

14 Side Enhedspriser Der er i forbindelse med estimeringen af fremtidige udgifter til reparation og nye slidlag, benyttet en række enhedspriser for de forskellige elementer (se Tabel 5). Priserne baserer sig på erfaringstal fra aktuelle asfaltudbud i 2014, og afspejler derfor det nuværende prisindeks. Tabel 5 - Enhedspriser Priser: Udskiftning af faste brøndkarme til flydende 2000 kr./stk. Udskiftning af faste nedløbsrist til flydende 2000 kr./stk. Regulering af flydende brøndkarme 200 kr./stk. Regulering af flydende nedløbsrist 100 kr./stk. Regulering af vanddæksler 400 kr./stk. Regulering af kantsten 500 Kr./m. Udskiftning af betonkantsten 1000 Kr./m Revneforsegling 100 Kr./m Revnemængde pr. år i % af længden 5 % Fjernelse og udlægning af skaktern 250 kr./stk. Fjernelse og udlægning af nye striber 150 Kr./m Fjernelse og udlægning af nye hajtænder 120 Kr./stk. Slidlag, veje: Varmblandet 100 Kr./m2 OB 75 Kr./m2 Slidlag, stier: Tillæg for mindre asfaltarbejder 150 % Hvad angår revneforsegling, så er det estimeret at der årligt skal bruges en mængde svarende til 5% af vejlængden. På Orionvej er der pga. de mange nuværende revneforseglinger, estimeret et årligt forbrug på 10% af længden. Tallene i bilag 4/Tabel 5 vil skal/kan ændres i forhold til det prisniveau der vil være i det år hvor der skal udlægges et nyt slidlag. Udskiftning af brøndkarme fra fast til flydende er som oftest en udgift som den eksterne ledningsejer skal påtage sig, med mindre man i grundejerforeningen har lavet andre aftaler. Regulering af nedløbsriste vil være en udgift som grundejerforeningen skal betale. I den efterfølgende prisberegning på følgearbejder, er der valgt worst case, dvs. grundejerforeningen betaler for begge brøndaktiviteter.

15 Side 14 Asfaltarbejder på stier er som oftest håndarbejde, og der er i denne rapport regnet med et tillæg på asfaltprisen på plus 50% i forhold til asfaltarbejderne på vejene års plan, beregnede udgifter til slidlag og reparationer Baseret på skadesbilledet, enhedspriser samt forventninger til levetiden, er der udarbejdet en plan for udgifter til hhv. slidlag og følgearbejder. Tallene er vist i bilag 4, og i den efterfølgende Tabel 6. Tabel 6 Beregnede udgifter til slidlag samt årlige reparationer (2014 priser) Veje: Reparations- Nyt slidlag Nyt slidlag omkostninger Asfalt følgearbejder Kantsten Pris total Revneforsegling Antal år kr kr kr kr kr./år Uranusvej år Neptunvej år Nordstjernevej år Merkurvej år Tycho Jessens vej Vejdel øst for Saturnvej: år (75%) Vejdel vest for Saturnvej: 5-10 år (25%) Marsvej Siriusvej år Saturnvej år Orionvej - stamvej Keplersvej år Kastorvej år Kometvej år Syvstjernevej år Orionvej - sidevej år Nyt slidlag Nyt slidlag Stier: Asfalt følgearbejder Pris total kr kr kr Antal år år år år år år år år år år år

16 Side 15 På de veje hvor der i dag er revneforseglinger, er der valgt et varmblandet forstærkende asfaltslidlag som det nye slidlag. På de øvrige veje er der foreslået en OB belægning. Baseret på tallene i bilag 4, er der i Tabel 7 vist de summerede udgifter til slidlag og følgearbejder til de forskellige levetidsintervaller. Inden for en 10 års periode skal grundejerforeningen derfor regne med en udgift i størrelsesordenen kr. plus udgifterne til de årlige revneforseglinger. Udgiften til den årlige revneforsegling er estimeret til ca kr. (se bilag 4). Udgifter til revneforsegling vil falde i takt med at de svage belægninger udskiftes. Tabel 7 - estimerede udgifter til slidlag og følgearbejder på veje og stier Levetid Veje kr. totalt Stier kr. totalt I alt kr 0-5 år år år år Afsluttende kommentarer Den generelle tilstand af vejene i grundejerforeningen er god, og der er ingen akutte eller trafikfarlige skader der skal udbedres inden for kort tid. Under inspektionen 28. august 2014, var der et igangværende asfaltarbejde på Uranusvej, og det antages at dette arbejde er tilendebragt. Figur 10 - Igangværende asfaltreparationer på Uranusvej Der er kun en enkelt vej hvor der er vurderet en levetid i intervallet 0-5 år (Uranusvej), og her vurderes det at levetiden er tættere på de 5 år, end de 0 år. Hvad vejene i intervallet 5 til 10 år angår, så skal specielt 2 veje/vejdele fremhæves.

17 Side 16 På Tycho Jessensvej er der områder i den vestlige halvdel (den uden kantsten!), hvor der er markant stentab fra slidlaget. Områderne skal holdes under observation, og på det tidspunkt hvor der opstår revner i belægningen, vil en pletvis overfladebehandling (plet OB) være en god løsning for at forhindre vand i at trænge ned i de ubundne bærelag. Når strækningen på et senere tidspunkt skal have et nyt fulddækkende slidlag, er det blot at asfaltere hen over de pågældende områder. Figur 11 - Områder med stentab på Tycho Jessensvej På Merkurvej er der områder med mange langsgående revner, og der er udført revneforsegling på størstedelen af disse. Belægningen er af nyere dato (5-10 år), og de mange revner kan være et tegn på manglende bæreevne af belægningen. Hvis revneudviklingen fortsætter og intensiveres over de kommende år, vil revneforsegling ikke være nok. Hvis den oprindelige asfaltbelægning var revnet og krakeleret, og man ikke fik udskiftet de krakelerede områder med en partiel fræsning og nyt asfalt forud for udlægningen af det seneste slidlag, er revnerne vi ser, gennemslagsrevner. Hvis dette er tilfældet, bør man udføre en partiel fræsning og udskiftning af asfalten i disse områder. På Orionvej er der ligeledes en del langsgående revner, men ikke i samme grad som på Merkurvej. Det vil være en god ide at holde et øje med udviklingen på Orionvej også Et generelt træk for mange af vejene, er at rendestenen og kantstenen er overbegroet med ukrudt og mange typer græsarter. Som det kan ses i Figur 12 er væksten voldsom, og en konsekvens heraf er, at det er med til at forsinke at overfladevandet ved regnskyl ledes ned i kloaken. Grundejerforeningen bør indskærpe over for borgerne/medlemmerne, at det er deres ansvar at renholde rendestenen, og at manglende renhold medfører en forøget nedbrydning af asfalten i rendestenen.

18 Side 17 Figur 12 - En nedløbsrist halvt gemt af grønne gevækster i rendestenen Hvad stierne angår, så fremstår de i en markant dårligere stand end vejene. Der ligger meget organisk materiale på stierne, hvilket tyder på et manglende renhold. Nedbrydningen af asfalten øges når det organiske materiale får lov til at ligge, og afstedkommer derfor en forøget forringelse af stierne. Udgiften til at vedligeholde/renovere stierne ligger pga. den korte estimerede levetid, inden for en tidsperiode på 10 år. Grundejerforeningen bør evaluere behovet for istandsættelsestidspunktet for den enkelte sti, men skal have in mente, at flere små arbejder i samme år giver en bedre pris i forhold til asfaltentreprenørerne, end hvis arbejderne spredes ud over flere år. Det samme gør sig ligeledes gældende hvad angår vejbelægninger. Priserne vist i Tabel 7 skal tages med et forbehold, idet vi ikke kender til den fremtidige trafikbelastning, klimaet samt udviklingen i asfaltpriserne. Behovet for istandsættelser er ikke stort, og med et relativt beskedent behov for istandsættelse over de næste 10 år, har grundejerforeningen nu muligheden for at starte en opsparing til de fremtidige asfaltarbejder, hvis de ikke allerede er i gang. Når der er gået 5-10 år vil belægningerne se anderledes ud, og der vil være behov for en fornyet tilstandsregistrering af belægningsskaderne. Hvad angår kantsten, nedløbsriste, brønddæksler m.m., vil registreringerne i denne rapport være valide på dette senere tidspunkt, når blot man husker at indrapportere hvis der er sket anlægsarbejder på de nævnte elementer.