Rute 23. VVM-undersøgelse >>> Miljørapport. Rapport

Transkript

1 Rute 23 Skovvejen Regstrup-kalundborg VVM-undersøgelse >>> Miljørapport Rapport

2 Rute 23 Skovvejen - Regstrup-kalundborg VVM-undersøgelse >>>Miljørapport Rapport Undersøgelserne er løbende blevet drøftet og koordineret i et teknikerudvalg med følgende medlemmer: Holbæk Kommune: Jesper Juhl Kristensen Holbæk Kommune: Ruth Brigsted Møgelvang Holbæk Kommune: Morten Holme Kalundborg Kommune: Henrik Kubel Kalundborg Kommune: Johnny Madsen Vejdirektoratet: Ole Kirk Vejdirektoratet: Susanne Bæts Kristensen Vejdirektoratet: John Halkær Kristiansen Endvidere har følgende deltaget som observatører: Naturstyrelsen Roskilde: Karin Jensen Følgende konsulentfirmaer har ydet rådgivning: Grontmij: Skitseprojektering af det samlede projekt omfattende veje, broer og afvanding samt miljøvurderinger, støjberegninger og landskabsanalyse COWI: Trafikberegninger REDAKTION: John Halkær Kristiansen, Vejdirektoratet Elisabeth Krog, Grontmij DATO: Juni 2012 LAYOUT: Arletty Suenson, Vejdirektoratet FOTOS: Thing & Wainø Landskabsarkitekter aps Holbæk og Kalundborg Museum, Grontmij, Vejdirektoratet OPLAG: 200 TRYK: Vejdirektoratet ISBN (NET): GRUNDKORT: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen COPYRIGHT: Vejdirektoratet,

3 Indhold 1. indledning 4 2. Sammenfatning 6 3. linjeføringsforslag Principper og metoder Planforhold befolkning landskab og jordbund natura 2000-områder 30 9 plante- og dyreliv arkæologi og kulturarv friluftsliv og rekreative interesser overfladevand grundvand luft og klima støj lys råstoffer og affald forurenet jord miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser afværgeforanstaltninger eventuelle mangler referencer 114

4 Kapitel 1 - indledning 1. Indledning Vejdirektoratet har gennemført en VVM-undersøgelse for opgradering og udbygning af rute 23, etape 3 mellem Regstrup og Kalundborg, Kalundborgmotorvejen. Som et led i VVM-undersøgelsen er der gennemført en kortlægning og vurdering af de eksisterende plan-, miljø- og naturforhold. Kortlægningen er gennemført inden for en undersøgelseskorridor, der strækker sig i et ca. 200 m bredt bælte på hver side af den ca. 30 km lange vejstrækning. Undersøgelseskorridoren er efter behov udvidet omkring sideanlæg, tilslutningsanlæg (TSA) og i områder med relevante miljø- og naturlokaliteter. Undersøgelseskorridorens udbredelse langs strækningen fremgår af kortbilag bagerst i rapporten. Kortlægningen af miljøforhold har omfattet besigtigelse og undersøgelser i felten af natur- og landskabsforhold, samt indsamling af eksisterende datamateriale med informationer om områdets miljø og naturforhold, der kan tænkes påvirket af motorvejsudbygningen. Som supplement til kortlægningen er anvendt historiske kort, flyfotos og en lang række andre kilder. Metoder og data anvendt ved kortlægningsarbejder er beskrevet under de enkelte delemner, og der er udarbejdet en række GIS temakort for de forskellige miljøemner som fremgår af nedenstående oversigt. GIS-kortene findes på Vejdirektoratets hjemmeside for projektet. Resultaterne af miljøkortlægningen danner grundlag for de efterfølgende miljøvurderinger, virkninger af linjeføringsforslag, og forslag til afværgeforanstaltninger, hvor det er vurderet nødvendigt. Kapitel i rapporten Planforhold Landskab, geologi og jordbund Natura 2000-områder Plante- og dyreliv Arkæologi og kulturarv Friluftsliv og rekreative interesser Overfladevand Grundvand Støj Råstoffer Forurenet jord GIS temakort Lokalplaner, tekniske anlæg og arealreser-vationer Kommunerammeplaner Geologiske interesseområder Jordartskort Natura 2000-områder med prioriterede na-turtyper Beskyttet natur 3, fredskov, vandløb og søer samt beskyttelseslinjer Oversigt over undersøgelseslokaliteter Kortlægning - Flagermus Kortlægning - Padder Kortlægning - Krybdyr Botanisk kortlægning i vandhuller Afværgeforanstaltninger Kulturhistoriske interesser Friluftsliv Søer, vandløb og vådområder Drikkevandsinteresser og vandboringer Indvindingsoplande Eksisterende situation 2010 Eksisterende situation 2020 Støj hovedforslag 2020 Støj alternativ 2020 Råstofinteresser Kortlagte grunde Flyfotokortlægning/fokusarealer 4

5 Kapitel 1 - indledning FIGUR 1.1 Strækningen for opgradering og udbygning af rute 23 De miljøvurderede linjeføringsforslag er beskrevet nærmere i kapitel 3. Af figur 1.1 fremgår strækningen for opgradering go udbygning. 1.1 Generel beskrivelse af den eksisterende vejstrækning Projektstrækningen, rute 23, udgør etape 3 af den fremtidige motorvej mellem Holbæk-motorvejen og Kalundborg som følger: Etape 1 - mellem Skovvejens forbindelsesanlæg med Holbæk-motorvejen og tilslutningsanlæg ved Ringstedvej/Rute 57. Etape 2 - mellem Ringstedvej og Dramstrup. Etape 3 - nærværende VVM-undersøgelse for opgradering og udbygning af rute 23 mellem Dramstrup og Kalundborg. Etape 3 strækningen har en samlet længde på ca. 31 km. På de første ca. 15 km af strækningen mellem Knabstrup Møllebakke og Bjergsted er vejen i dag 4-sporet motortrafikvej. Mellem Bjergsted og Løgtved er Skovvejen udformet som 2-sporet motortrafikvej. Strækningen her er ca. 4 km lang. Den ca. 10 km lange strækning fra Løgtved frem til Kalundborg ved Tømmerup er udformet som 2-sporet landevej med cykelbaner. Vejen er ikke facadeløs og egner sig ikke til udbygning. Derfor vil det på denne strækning være nødvendigt, at anlægge en ny motorvej i et nyt tracé. Der er i dag 3 tilslutningsanlæg på projektstrækningen: I Mørkøv, Jyderup og nord for Svebølle. Der er en enkelt rasteplads på nordsiden af vejen i umiddelbart vest for Knabstrup Møllebakke. Vejen grænser op til en række private ejendomme, markadgange og lokalveje med direkte adgang til Skovvejen. Endvidere er der en del veje, der støder op til/krydser rute 23, enten som prioriterede kryds eller rundkørsler. Et enkelt kryds vest for Jyderup er i dag signalreguleret. Herudover er der i vejens nærhed vindmøller, en større beredskabsolieledning, signalmast, potentiel fremtidigt vådområde, etc. Der er ved skitseprojekteringen taget højde for disse tekniske anlæg samt også kulturhistoriske, naturmæssige og øvrige miljøforhold tæt på vejen. Der er endvidere taget højde for adgang til vejnettet for større industri- og erhvervsvirksomheder langs rute 23, hvilket er nærmere beskrevet i den vejtekniske baggrundsrapport og der er indhentet ledningsoplysninger i ledningsejerregistret LER, og de kritiske ledninger er kortlagt. Inden for projektstrækningen krydser Nordvestbanen mellem Holbæk og Kalundborg Skovvejen i Jyderup. Banen er her ført over Skovvejen. Endvidere er der busruter på Skovvejen og flere af de skærende veje. Både i forbindelse med anlægsarbejderne og i den blivende fremtidige situation må det påregnes, at disse busruter omlægges. 5

6 Kapitel 2 - sammenfatning 2. Sammenfatning I dette afsnit sammenfattes miljøkonsekvenserne af anlæg af ny motorvej ved rute 23, etape 3 i anlægs- og driftsfasen. Trafik er beskrevet i selvstændig rapport. Landskab og visualiseringer samt støj er beskrevet yderligere i hver sit baggrundsnotat. Anlæg af ny motorvej omfatter to forslag: hovedforslaget og alternativet. De to linjeføringsforslag er opdelt i udbygningsstrækningen og nybygningsstrækningen. På udbygningsstrækningen opgraderes den eksisterende rute 23 til motorvej. For denne strækning er linjeføringen ens for hovedforslag og alternativ. Nybygningsstrækningen starter i krydset rute 23 og Frederiksberg, umiddelbart nord for Svebølle. For hovedforslaget har nybygningsstrækningen et forløb i vestlig retning til rundkørslen syd for Tømmerup, og er ca. 11 km lang. For alternativet går linjeføringen mod vest i retning mod Slagelsevej i et sydligere beliggende forløb. Denne strækning er ligeledes ca. 11 km lang. Planforhold Planforhold beskriver de bindinger der er i arealanvendelsen, der er udstukket i forbindelse med lokal- og kommuneplaner samt lovgivningen. Udbygningsstrækningen er beliggende i Holbæk og Kalundborg Kommuner, mens strækningen for hovedforslag og alternativ begge er beliggende i Kalundborg Kommune. I kommuneplanerne er der fastlagt rammer for lokalplanlægningen i Holbæk og Kalundborg Kommuner. Samlet set vurderes det ikke, at 3. etape af opgraderingen af rute 23 til motorvej vil stride imod væsentlige interesser i hverken Holbæk Kommuneplan eller Kalundborg Kommuneplan. Begge kommuner har udlagt areal til udbygning og opgradering af rute 23. For Kalundborg Kommune gælder det specielt alternativet, der er angivet som korridor til en fremtidig vej. For Holbæk Kommune er der alene tale om en strækning, hvor den eksisterende vej udbygges. Der kan opstå konflikter med mindre områder beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven og for Kalundborg Kommune med Habitatdirektivet i forbindelse med Natura 2000-området. Dette behandles nærmere i afsnit x om Natura Der er ingen konflikt med formål af lokalplaner for områder i hverken Holbæk eller Kalundborg Kommuner. Støjmæssigt kan boligområder og rekreative områder blive påvirket i Holbæk Kommune. Dette behandles i afsnit 15 om støj. Befolkning Både i anlægs- og driftsfasen er der en række miljøeffekter der kan påvirke befolkningen og menneskers sundhed. De væsentligste af disse effekter er: Støj Luftforurening Friluftsliv Trafik og barriereeffekt Ved gennemførelse af hoveforslaget vurderes det at antallet af støjbelastede boliger forbliver status quo. Alternativet vurderes at medføre en mindre forøgelse i antallet af støjbelastede boliger. Med opsætning af støjskærme vil etableringen af motorvejen have en svag positiv påvirkning i forhold til befolkningen sammenlignet med situationen i dag. Ud fra de oplyste tal for trafikintensiteten på rute 23 og områdets karakter i almindelighed er det vurderet, at forureningsniveauet er lavt, og at luftforureningsniveauerne langs vejen ligger væsentligt under grænseværdierne for luftkvaliteten både i dagens situation samt i Af væsentlig betydning for friluftsliv og rekreative interesser i forbindelse med et vejprojekt er støj, forurening og kunstige lyspåvirkninger samt barriereeffekter og forhindret adgang til naturen. Alle skærende veje og stier opretholdes, eller der 6

7 Kapitel 2 - sammenfatning etableres nye. Der etableres ikke lys på selve motorvejen, men ved tilslutningsanlæg og på rastepladser. Samlet set vurde-res etableringen af ny motorvej ikke at medføre forringelser for rekreative aktiviteter og interesser, der er knyttet til området. Samlet set vurderes der, at etablering af en ny motorvej mellem Regstrup og Kalundborg ikke giver anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed i hverken hovedforslaget eller alternativet. Landskab og jordbund Motorvejsstrækningen knytter sig til fem overordnede landskabskarakter-områder: Et let bølget landskab længst mod øst, et stærkt kuperet landskab mellem Bjergsted og Jyderup, et skovpræget fladt landbrugslandskab vest for Bjergsted, et stærkt kuperet landskab omkring Kærby og et bølget landbrugslandskab med vådområder længst mod vest ved Kalundborg. Undergrundet i området udgøres af et vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af disse lag varierer langs strækningen og vurderes at ligge ned til ca m under terræn. Fra Jyderup til Birkendegård findes et nationalt geologisk interesseområde kaldet Bjergsted. Fra Asmindrup og mod vest langs hovedforslaget findes endvidere det nationale geologiske interesseområde Røsnæs. Hovedforslaget har en god placering i et let bølget landskab og en harmonisk vejgeometri. Det placerer sig langs eksisterende vejanlæg og medfører således få ændringer og påvirkninger af de landskabelige omgivelser og kvaliteter. Nyt landskab berøres kun på en lille del af den samlede strækning, primært i området nord for Svebølle. Hovedforslaget slutter sig til Kalundborg ved Tømmerup Kirke hvis omgivelser allerede i dag berøres af det eksisterende vejanlæg. Alternativet berører i væsentlig grad nye landskaber. Alternativet placerer sig i det stærkt kuperede landskab omkring Kærby, og vil medføre markante afgravninger og påfyldninger, der vil være synlige i landskabet. Natura 2000-områder Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som i Danmark omfatter EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Hvert område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Habitatområde nr. 137, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å krydses af undersøgelseskorridoren for rute 23. Udvidelsen af vejen vil komme til at omfatte arealer inden for Habitatområdet. To fuglebeskyttelsesområder (nr Saltbæk Vig og nr. 100 Tissø, Åmose og Hallenslev) ligger i så stor afstand til rute 23, at de ikke vil blive berørt af projektet. Tæt på og grænsende op til vejen er der inden for Natura 2000-området udpeget to prioriterede naturtyper hhv. skovbevokset tørvemose (91D0) og elle- og askeskov (91E0). For disse prioriterede naturtyper stilles der særligt skærpede krav til beskyttelsen. På strækningen gennem habitatområder anlægges motorvejen uden nødspor, således at der ikke berøres arealer med prioriterede naturtyper hverken i anlægs- eller driftsfasen. Der er fire dyrearter på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. To af arterne er odder og stor vandsalamander, der er på Habitatdirektivets bilag II og IV. De to andre arter er sumpvindelsnegl og pigsmerling. Det vurderes at negative påvirkninger af den mulige forekomst af odder kan modvirkes ved forbedring af passagen under vejen ved Bregninge Å og hegning. For stor vandsalamander udføres passagemuligheder for padder med tilhørende paddehegn. Der vil ikke blive arbejdet på arealer der er oplagte levesteder for sumpvindelsnegl. Reetablering af naturlige forhold i bund og brinker i Bregninge Å vurderes at være uden eller af positiv betydning for pigsmerling. Anlægsarbejde i Bregninge Å skal udføres så forringelser af vandkvaliteten undgås. Overordnet vurderes det, at vejprojektet kan gennemføres uden at medføre negative påvirkninger af mulighed for opnåelse af eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Plante- og dyreliv De eksisterende naturforhold er kortlagt ved besigtigelser og feltundersøgelser samt gennemgang af eksisterende registreringer. Kortlægningen har omfattet registrering af arter beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV, fredede og rødlistede arter samt naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven og diger beskyttet efter Museumsloven. Inden for undersøgelsesområdet er der registreret fem arter af flagermus, flere forekomster af markfirben samt padderne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Disse arter er beskyttet i henhold til Habitatdirektivets bilag IV, og medfører et behov for afværgeforanstaltninger for at beskytte arterne samt deres yngle- og rasteområder. Udbygningsstrækningens vigtigste naturlokalitet er skoven ved Orekrog. Bjergsted Skov/Grevindeskoven er et af Vestsjællands største skovområder. Endvidere er området omkring Bregninge Å og Skarresø udpeget som habitatområde, og beskrives særskilt i afsnit om Natura Umiddelbart nord for hovedforslaget og alternativet findes Viskinge Mose. Ved kortlægning af 3 beskyttede områder, er der blandt andet registreret et botanisk værdifuldt overdrev ved Bjergsted og nogle værdifulde botaniske lokaliteter ved Løgtved Huse syd for rute 23. Der blev ikke registreret beskyttede diger med særlig værdifuld flora. 7

8 Kapitel 2 - sammenfatning Af afværgeforanstaltninger for flagermus er genetablering af fældet bevoksning og etablering af ledelinjer de væsentligste. Endvidere opsættes flagermuskasser til erstatning for mistede yngle- og rasteområder. For markfirben etableres nogle af de sydvendte skråningsanlæg med en grusoverflade og spredt beplantning med buske. For padder udføres faunapassager, hvor der opsættes paddehegn omkring. Endvidere etableres erstatningsvandhuller egnede for padder som afværgeforanstaltning påvirkning af padders yngleog rasteområder samt for nedlagte 3 beskyttede vandhuller. 3 beskyttet natur erstattes generelt med etablering af nye naturområder i forholdet 1:2. Til at imødegå konsekvenserne af en forøget barriereeffekt forudsættes der en række faunapassager, herunder fire til større dyr og en enkelt til kronvildt i forbindelse med Bjergsted Skov. Ved de større faunapassager opsættes der hegn med det formål at lede dyrene til passagen. Arkæologi og kulturarv Der er foretaget arkivalsk kontrol inden for en undersøgelseskorridor på 200 m af hhv. Holbæk og Kalundborg Museum. Arkæologiske interesser er registreret af Kulturarvsstyrelsen. 15 gravhøje, hvoraf tre er fredede findes nordvest for Værslev (alternativet), og der vurderes at være en konflikt med beskyttelseslinjerne ved de 15 gravhøje. Udbygningsstrækningen vurderes at være i konflikt med et kulturarvsareal omkring Bregninge Å. Et kulturarvsareal, Overdrevsbakken, skal friholdes for påvirkning i anlægsfasen. Udbygningsstrækningen krydser 28 diger, hvor af to diger sydøst for Jyderup tillægges særlig høj kulturværdi. Hovedforslaget krydser eller berører i alt 18 diger, hvoraf to er diger af særlig høj kulturværdi. Seks diger krydses af alternativet. To herregårdslandskaber bliver berørt af udbyningsstrækningen. Fredningen ved Ubberup Stenstrøning berøres ikke. Et fredet område ved Bregninge Bakker støder direkte op til den eksisterende vej. Hovedforslag og alternativ gennemløber et fredningsforslag for udvidelse af fredede områder ved Saltbækvig med områder ved Brændemose Bæk og Viskinge Mose. Hovedforslaget berører kirkeomgivelseszoner omkring Jyderup, Viskinge og Tømmerup Kirker, og støder op til kirkebeskyttelseszonen omkring Mørkøv Kirke. Friluftsliv og rekreative interesser Syd for Knabstrup og Mørkøv findes et større sammenhængende friluftsområde, som blandt andet består af fredskovene Orekrog, Nyvænge, Hellede Skov og Vedebjerg Skov. Vest for Jyderup findes et andet større frilufts-, skov- og søområde blandt andet bestående af fredskovene Grevindeskov og Bjergsted Skov, Dette område udgør en del af Naturpark Åmosen. Den nationale cykelrute nr. 4 løber parallelt med rute 23, som den også krydser tre gange. Hertil kommer fire cykelog vandrestier samt en række lokale stier og trafikstier, som også krydser rute 23. I driftsfasen vil den nye motorvej påvirke friluftslivet med støj, forurening og bilernes lys. Omkring den nye motorvejsstrækning for alternativet, vil der opstå en ny barriereeffekt. Der etableres en række over- og underførsler, der sikrer at områdets fremtidige attraktivitet i rekreativ henseende kan bevares. Overfladevand Udbygningsstrækningen krydser ni vandløb, hovedforslaget krydser to vandløb og alternativet krydser tre. Det største af vandløbene er Bregninge Å, der er et mellemstort vandløb. Bregninge Å indgår i et Natura 2000-område, hvor også Skarresø indgår. 8

9 Kapitel 2 - sammenfatning Udledning af store mængder vejvand fra kraftige regnhændelser kan medføre væsentlige negative påvirkninger i vandløb. Derfor er regnvandsbassiner integreret i nye afvandingssystemer til større infrastrukturprojekter. Afvandingssystemet anlægges med kantopsamling med nedløbsbrønde i vejkanten hvorfra vandet ledes via lukkede rør til regnvandsbassinerne. Regnvandsbassinerne fungerer som forsinkelsesbassiner, hvorved udledningshastigheden til recipienter styres. Desuden kan forurenende stoffer bundfælde, og bassinerne har dykket udløb og fungerer dermed som olieudskiller. Ved alle eksisterende krydsninger af vandløb udskiftes de eksisterende rørlægninger under vejen med egentlige faunapassager. Hermed sikres kontinuitet i vandløbene, som er prioriteret højt i vandplanerne. Ved indarbejdelse af de beskrevne afværgeforanstaltninger vurderes udbygningen af rute 23 ikke at være en hindring for opfyldelse af vandløbsmålsætningerne eller for opnåelse af god tilstand i Natura 2000-områderne. Grundvand Grundvandsmagasinerne i området udføres dels af et primært nedre kvartært grundvandsmagasin og dels af to sekundære øvre kvartære grundvandsmagasiner. Overfladen af det primære grundvand findes ca m og er overlejret at mere end 30 m moræneler. Stedvis synes der at være kontakt fra terrænoverfladen til det primære magasin (mellem Stoltenborghuse og Mørkøv samt vest for Stenrand til vest for Viskinge). På strækningen fra Dramstrup til umiddelbart vest for Svebølle er området klassificeret som Område med Særlige Drikkevandsinteresser, mens strækningen vest for Svebølle til Kalundborg er klassificeret som Område med Drikkevandsinteresser. Inden for området med særlige drikkevandsinteresser skal der udvises særlig agtpågivenhed med hensyn til beskyttelse mod forureningsnedsivning. I driftsfasen vurderes det at en tæt afvandingsløsning med befæstet nødspor vil være den bedste løsning for grundvandet på udbygningsstrækningen. For alternativ og hovedforslag vurderes det, at både tætte og utætte løsninger vil kunne accepteres afhængigt at nedsivningskapaciteten af de terrænnære jordlag. Luft og klima Beregninger viser, at det ikke kan udelukkes, at arbejdet med entreprenørmaskiner i perioder under anlægsfasen vil kunne give anledning til gener for personer, der opholder sig tæt på anlægsarbejdet. I anlægsfasen vil der derudover kunne forekomme støv fra køreveje. I driftsfasen vil der som konsekvens af at trafikbelastningen stiger, være en proportional stigning i emission af CO 2, kulbrinter og andre gasser. Den udslagsgivende faktor for, at der sker væsentlig forøgelse af udledningerne er dog at hastigheden øges fra landevejskørsel til motorvejskørsel. På baggrund af trafikprognoserne og områdets karakter i almindelighed, er det vurderet, at grænseværdierne uanset hvilket forslag, der vælges, vil blive overholdt med god margin. Støj For at belyse støjmæssige konsekvenser ved udbygning af rute 23 er der anvendt en støjberegningsmodel, NORD2000. I modellen indgår oplysninger om bygningers højde, anvendelse og placering samt placering og højde af støjskærme, oplysninger om trafikmænger, andel af tung trafik, køretøjers hastighed og fordeling over døgnet, asfaltbelægning mv. Sammenlignes opgørelserne for hovedforslaget i 2020 med de eksisterende forhold på udbygningsstrækningen i 2010, ses det, at såvel antallet af støjbelastede boliger som støjbelastningstallet stiger markant. Dette hænger hovedsageligt sammen med en forøget hastighed på rute 23 i fremti- 9

10 Kapitel 2 - sammenfatning den. Sammenlignet med eksisterende forhold i 2010 stiger antallet af støjbelastede boliger fra 870 til 894 i år 2020, og støjbelastningstallet stiger fra ca. 145 til 160. Modsat reduceres både antallet af støjbelastede boliger og støjbelastningstallet langs nybygningsstrækningen for hovedforslaget. Dette skyldes, at linjeføringen generelt forløber med større afstand til nærliggende boliger. Sammenlignet med eksisterende forhold i 2010 reduceres antallet af støjbelastede boliger fra 430 til 418 og støjbelastningstallet falder fra ca. 97 til 81. Lys Da den nye motorvejsstrækning på både udbygnings- og nybygningsstrækningen for hovedparten ligger uden for tættere bebygget område, etableres der ikke belysning på selve motorvejen. Belysningsanlæg etableres derimod ved tilslutningsanlæg og på rastepladser. I anlægsfasen må det forventes at der i perioder etableres belysning på byggepladsarealer og arealer med vejarbejder. Råstoffer og affald I det omfang den opgravede muld- og råjord er geoteknisk egnet og ikke er forurenet i et omfang, der umuliggør genanvendelse af miljømæssige og økonomiske årsager, planlægges al den opgravede jord genindbygget i projektet. Muldjorden der opgraves langs udbygningsstrækningen må forventes at være lettere forurenet. Endvidere må der forventes forurenet jord ved Jyderup, omkring Stenrand og ved det kommende rampeanlæg ved Mørkøv. Ud over muld og råjord vil der blive benyttet forskellige råstoffer i form af stabilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Den nuværende asfaltbelægning og grusmateriale forventes i det omfang den opbrydes og har den rigtige kvalitet så vidt muligt at blive genindbygget i projektet. Affaldsmængderne i projektet vil primært bestå af materialer fra eksproprierede ejendomme der skal rives ned, samt fra de vejanlæg der skal fjernes. Det affald, der ikke kan genanvendes i projektet skal kildesorteres, opbevares, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med affaldsregulativet i Holbæk Kommune og Kalundborg Kommune. Forurenet jord Undersøgelseskorridoren for den nye motorvej Regstrup- Kalundborg, Rute 23, etape 3 er gennemgået med henblik på at finde lokaliteter, hvor der er konstateret forureninger, som kan have skadelig effekt på mennesker og miljø. Der er fundet fire lokaliteter, hvor der forventes forurenet jord, alle beliggende så nær anlægsstrækningen, at der vil være særligt fokus på dem i forbindelse med en eventuel fremtidig detailprojektering. Matriklerne er kortlagt som potentielt forurenede på vidensniveau 1 (V1) eller som konstateret forurenede på vidensniveau 2 (V2). På forureningskortlagte grunde må det erfaringsmæssigt forventes, at jorden og evt. grundvandet kan være forurenet, og der må i forbindelse med anlægsarbejder forventes at skulle håndteres forurenet jord. De fire forureningskortlagte lokaliteter er beliggende ved: Mørkøv. Ved det kommende rampeanlæg findes et V2- kortlagt areal, idet der tidligere har været et affaldsdepot bestående af dagrenovation og industriaffald. Jyderup/Tornved. I den østlige del af Jyderup ligger to V1-kortlagte arealer. Nord for vejarealet har tidligere ligget et mejeri med oplag af olieprodukter og syd for vejarealet findes et tidligere kabelværk med olietanke. Stenrand. Her findes en stor forureningskortlagt grund umiddelbart opad vejstrækningen, både nord og syd for. Grunden er primært V1-kortlagt, og kortlægningen skyldes mulig forurening i forbindelse med en betonvarefabrik og skærvefabrik. Herudover er der udført en flyfotokortlægning og på baggrund heraf, er der udpeget en række fokusarealer i området, der kan være potentielt forurenede. De fire forureningskortlagte arealer er alle beliggende i forbindelse med udbygningsstrækningen. Der findes desuden områdeklassificerede arealer omkring Mørkøv samt omkring Jyderup og Tornved, hvor jorden som udgangspunkt må forventes at være lettere forurenet. Der er ikke konstateret forureningskortlagte grunde eller områdeklassificerede arealer langs hovedforslagets og alternativets linjeføringer. Jordarbejder på de kortlagte arealer vil blive minimeret og ske med største agtpågivenhed og i henhold til gældende krav og retningslinjer. Håndtering af forurenet jord vil generelt ske på en måde, så eventuelle miljøkonflikter i anlægs- og driftsfasen minimeres, og håndtering af forurenet jord og gennemførelse af afværgeforanstaltninger vil ske efter gældende regler. Herudover forekommer en diffus forurening under/langs med vejarealer med bly, tungere olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner (PAH er) fra vejbelægning og trafik. Det diffust forurenede jord påregnes at kunne genindbygges i projektet. 10

11 Kapitel 2-5 sammenfatning - planforhold 11

12 Kapitel 3 - Linjeføringsforslag 3. Linjeføringsforslag Som led i VVM-undersøgelsen er der foretaget vurdering af forskellige forslag til opgradering og udbygning af motorvejen. Vejdirektoratet har på baggrund af de gennemførte analyser, ønsker fra borgermødet, og den efterfølgende dialog med forskellige lokalfora, grundejerforeninger, følgegruppe og tekniker udvalget undersøgt følgende to linjeføringsforslag: Hovedforslaget, der medfører opgradering af eksisterende vej mellem Regstrup og Svebølle, samt anlæg af en nordlig linjeføring mellem Svebølle og Kalundborg. Alternativet, der medfører opgradering af eksisterende vej mellem Regstrup og Svebølle, samt anlæg af en sydlig linjeføring mellem Svebølle og Kalundborg. De to forslag er ens for en del af strækningen. For at lette de senere beskrivelser af linjeføringer, inddeles disse i to strækninger, som beskrevet nedenfor og illustreret i figuren. Første delstrækning starter i øst tæt ved krydset mellem rute 23 og Knabstrupvej. Strækningen er cirka 20 km lang og løber i vestlig retning frem til omtrent ved krydsning af rute 23 og Frederiksberg. På denne strækning er hovedforslaget og alternativet ens, og linjeføringen er sammenfaldende med linjeføringen for den nuværende rute 23. Denne strækning kaldes for udbygningsstrækningen. Anden delstrækning, der beskrives i denne rapport, udgøres af to strækninger, der begge starter ved krydset rute 23 og Frederiksberg, umiddelbart nord for Svebølle. For begge de to undersøgte forslag løber linjeføringerne herfra i vestlig retning ind mod Kalundborg. Disse delstrækninger benævnes udbygningsstrækninger. For hovedforslaget har nybygningsstrækningen et forløb i vestlig retning til rundkørslen syd for Tømmerup. Denne strækning er cirka 11 km lang. For alternativet starter nybygningsstrækningen ligeledes omkring krydset mellem rute 23 og Frederiksberg. Herfra har alternativet et forløb i vestlig retning mod Slagelsevej i et sydligere forløb end hovedforslaget. Denne strækning er ligeledes cirka 11 km lang. Hovedforslaget er udpeget på baggrund af en samlet afvejning af de trafikale, økonomiske miljømæssige forhold. I undersøgelsen bliver 0-alternativet brugt som reference til vurdering af de to forslag. I 0-alternativet sker der ingen FIGUR 3.1 Placering af udbygningsstrækning og nybygningsstrækningen - Hovedforslag og alternativ 12

13 Kapitel 3 - Linjeføringsforslag FIGUR 3.2 Undersøgte linjeføringsalternativer fra idéfasen ændringer af den fysiske udformning af Skovvejen. Det vil sige, at vejen har samme standard som i dag, men trafikken er fremskrevet til år Undersøgte muligheder Der er i VVM-undersøgelsen undersøgt tre muligheder for opgradering af rute 23 til motorvej, samt flere varianter til de forskellige forslag og et 0+-alternativ. I figuren ses de undersøgte linjeføringer. Der er tidligt i processen fravalgt et alternativ, der baserede sig på udbygning af den kollektive trafik, idet transportaftalen entydigt peger på at der på sigt skal etableres motorvej på hele strækningen mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg. I forbindelse med den indledende høring fremkom et forslag til en meget nordlig linjeføring, det såkaldte Spangsbroalternativ, på den sidste del af strækningen. Linjeføringen forløber nord for den eksisterende rute 23, mellem Viskinge og Spangsbro, her slår forslaget et sving ned mod den eksisterende rundkørsel i Tømmerup. Spangsbroalternativet er fravalgt tidligt i processen på baggrund af en samlet afvejning af de miljømæssige-, landskabelige-, og støjmæssige konsekvenser. Der er desuden undersøgt fortrinsvist trafikale konsekvenser af to forskellige varianter for placering af tilslutningsanlæg ved Jyderup. De to varianter har henholdsvis tre tilslutningsanlæg (øst, midt og vest) og to tilslutningsanlæg (øst og midt). Varianterne er identiske med hovedforslaget, bortset fra tilslutningsanlæggene ved Jyderup. 0+-alternativet er en udbygning af den eksisterende vej. Vejen forudsættes udbygget til motorvej på hele strækningen mellem Regstrup og Kalundborg. På de første ca. 20 km af strækningen mellem Regstrup og Svebølle vil 0+ alternativet svare til hovedforslaget og alternativet. På nybygningsstrækningen skal der, fordi der er mange udkørsler fra ejendomme samt overkørsler til marker, ske mange omlæggelser af vejadgange og adgange til enkeltejendomme, hvis denne strækning skal udbygges til en højklasset vej. Samtidig er kurveforløbet af den eksisterende vej således, at en fremtidig motorvej ikke vil kunne skiltes til 110 km/t, pga. den horisontale og vertikale geometri, og der skal anlægges uforholdsmæssigt mange nye lokalveje til håndtering af lokaltrafikken, hvis rute 23 opgraderes til motorvej. 0+ alternativet er på den baggrund blevet fravalgt. Ud fra en samlet vurdering af de skitserede alternativers funktionalitet og deres trafikale og miljømæssige konsekvenser for både bysamfundene og natur og miljømæssige forhold langs strækningen, har Vejdirektoratet peget på ét hovedforslag og ét alternativ, som beskrives i det følgende. 3.2 Hovedforslaget I såvel hovedforslaget som alternativet foreslås det, at den ca. 20 km lange strækning fra Regstrup til Svebølle udbygges til motorvej. Da der er tale om en eksisterende 4-sporet vej, der kun enkelte steder omkring kryds og rundkørsler indsnævres til 2 spor, udbygges vejen fortrinsvist ved, at der opsættes autoværn og etableres nødspor på strækningen. Det er forudsat, at de eksisterende broer på strækningen genanvendes, og at nødsporene derfor i visse tilfælde afbrydes omkring broerne. På nybygningsstrækningen har den nuværende rute 23 snævre kurveforløb og forholdsvis mange direkte adgange, hvilket vil gøre det uforholdsmæssigt bekosteligt at udbygge 13

14 Kapitel 3 - Linjeføringsforslag den eksisterende 2-sporede vej til en 4-sporet motorvej. På denne delstrækning har hovedforslaget og alternativet forskellige linjeføringer, se figuren. I hovedforslaget forløber motorvejen fra Frederiksberg i en bue nord om Viskinge, hvorefter motorvejen drejer mod syd og krydser den eksisterende rute 23, hvor Dønneland i dag er tilsluttet den eksisterende rute 23. Motorvejen forløber herefter mellem den eksisterende rute 23 og Nordvestbanen tæt på den eksisterende rute 23. Motorvejen afsluttes i den eksisterende rundkørsel ved Tømmerup. Rundkørslen ombygges delvist til to spor. Der er på strækningen en række veje, der føres over og under motorvejen for at sikre den lokale trafik. Det er desuden forudsat, at alle over- og underføringer udføres således, at der etableres cykelsti eller cykelbane. Der er forudsat etableret 4 tilslutningsanlæg på udbygningsstrækningen. Der etableres ingen tilslutningsanlæg eller rastepladser på hovedforslaget eller alternativet, hvor de forløber i åbent land. Umiddelbart vest for Mørkøv er det foreslået, at der etableres to nye rastepladser. Rastepladserne er forudsat udformet efter Vejdirektoratets standard for rastepladser, og er placeret efter en afvejning af behovet for at etablere rastemuligheder mellem Kalundborg og Holbækmotorvejen. I Jyderup sker der en omlægning af trafikken internt i byen, idet det eksisterende tilslutningsanlæg og Industrivej lukkes. Der etableres i stedet et nyt tilslutningsanlæg i hver ende af Jyderup. Opretholdelse af den eksisterende tilslutning vil medføre, at anlægget skal bygges helt om, idet de eksisterende ramper er for korte til en skiltet hastighed på 110 km/t. Samtidigt er det således, at terrænforholdene vil gøre vestvendte ramper meget lange og dermed bekostelige, ligesom de vil komme tæt på ramperne fra tilslutningsanlægget ved Cementvejen i Tornved. Omlægningen medfører, at det er nødvendigt at forlænge Bødkervej til Industrivænget til Lynggårdsvej, for at skabe forbindelse mellem de to industriområdet centreret omkring Industriparken. Bødkervejs forlængelse føres derfor også under Nordvestbanen. Det er i forbindelse med forlængelsen af Bødkervej forudsat, at der i fremtiden skal kunne køre modulvogntog mellem de to fragtterminaler på hhv. Cementvejen og Industriparken. Projektet afsluttes ved, at hastigheden gradvist skiltes ned på den vestlige del af motorvejsstrækningen umiddelbart inden rundkørslen i Tømmerup. Den endelige strækning hvorover hastigheden skal skiltes ned, samt hvilken hastighed, der skal skiltes ned til, fastlægges i samarbejde med politiet. Hovedforslaget får et tværprofil på udbygningsstrækningen, der på stort set hele strækningen er magen til tværprofilet på 2. etape af rute 23 s udbygning. Som det fremgår af figur 3.3 får motorvejen derfor et ca. 30 m bredt tværprofil bestående af: Midterrabat på minimum 2,0 m, 0,5 m indre kantbane, 2 kørespor á ca. 3,4 meter, 3,0 meter bredt nødspor, et afvandingselement på 0,5 m og 2 meter yderrabat. Hertil kommer skråninger, der forudsættes udført med a=3 i påfyldning og a=2 i afgravning. Den eksisterende linjeføring for rute 23 giver ikke mulighed for at dimensionere til 130 km/t uden at flere kurver skal rettes ud. Dertil kommer, at nødsporet og den indre kantbane afbrydes ved flere overførte bygværker. Derfor sættes dimensionerende hastighed til 110 km/t for udbygningsstrækningen. På den vestlige del af udbygningsstrækningen, hvor motorvejen passerer Bregninge Å, foreslås det dog at benytte et smallere tværprofil for at undgå at berøre de særligt prioriterede naturtyper, der er beliggende tæt ved vejen. Den eksisterende vej er på denne strækning 2-sporet og skal derfor udbygges til 4 spor plus nødspor. På dette sted anvendes derfor et tværprofil med en midterrabat på 2 m en indre kantbane på 1 m, to kørespor på 3,5 m, et nødspor på 3,0 m og et afvandingselement og en yderrabat på hver 0,5 m. På nybygningsstrækningen mellem Frederiksberg og Kalundborg benyttes Vejdirektoratets standardtværsnit ved såvel hovedforslaget som alternativet. Dimensionerende hastighed for nybygningsstrækningen er 130 km/t. Som det fremgår af figur 3.4 får motorvejen derfor et 31,0 meter bredt profil, bestående af: en 2,0 m bred midterrabat, en indre kantbane på 1,5 m 2 kørespor á 3,75 meter, et nødspor á 3,0 m et afvandingselement på 0,5 m og en yderrabat på 2,0 m. Hertil kommer skråninger, der forudsættes udført med a=3 i påfyldning og a=2 i afgravning. FIGUR 3.3 Tværprofil for udbygningsstrækningen 14

15 Kapitel 3 - Linjeføringsforslag FIGUR 3.4 Tværprofil for nybygningsstrækningen (hovedforslaget og alternativet) På såvel udbygnings- som nybygningsstrækningen anlægges nødsporet med asfaltbelægning og vejkassen i nødsporet opbygges som forstærket nødspor, men ikke med fuld belægningstykkelse som kørebanen. Nødsporet etableres fra den eksisterende kantlinje. Nødsporet afbrydes ved de broer, hvor der ikke er tilstrækkelig frihøjde over nødsporet, eller hvor den eksisterende bro ikke har tilstrækkelig længde eller bredde til nødsporet. Der forudsættes desuden, at der på strækninger gennem boligområder anvendes en vejbelægning, som medfører mindre støj end en traditionel vejbelægning på motorveje og, at der opstilles støjskærme ved boligområder hvor den beregnede støjbelastning overstiger 58 db. I hovedforslaget er der efter samråd med Naturstyrelsen foreslået etableret 4 faunapassager for større dyr på strækningen. Heraf er en enkelt foreslået som en faunabro for kronvildt. Faunapassagerne vil hjælpe til med at sikre den økologiske funktionalitet på tværs af motorvejen. Den endelige placering og udformning af faunapassagerne vil blive fastlagt i samarbejde med Naturstyrelsen i forbindelse med en eventuel detailprojektering. Det foreslås, at der etableres belysning i rampekryds og rundkørsler samt på rastepladser, men ikke på selve motorvejen. Afvandingssystemet anlægges som et traditionelt afvandingssystem med kantopsamling og nedløbsbrønde placeret i vejkanten, hvorfra vandet via lukkede rør ledes til regnvandsbassiner, med forsinkelsesfunktion og olieudskiller. Vejvandet ledes slutteligt til lokale vandløb. Afløb fra bassinerne forudsættes forsynet med lukkesystem til brug i tilfælde af uheld med spild af olie eller kemikalier. Der er forudsat 22 regnvandsbassiner i hovedforslaget. I forbindelse med detailprojekteringen skal det vurderes, om der er behov for at udføre bassinerne, så der tages højde for klimaforandringer. Den eksisterende rute 23 er forudsat nedklassificeret til kommunevej på strækningen fra Frederiksberg til Kalundborg. Der etableres ny skiltning og vejvisning både på det lokale vejnet og på motorvejen. Der etableres en række stikrydsninger så forholdene for cyklister og gående ikke forringes som følge af projektet. Hovedforslaget vil berøre en række ledningsanlæg og udgifter til omlægning eller forstærkning af disse er vurderet i VVM-undersøgelsen. 3.3 Alternativet Det alternative forslag er sammenfaldende med hovedforslaget på den ca. 20 km lange udbygningsstrækning mellem Regstrup og Frederiksberg umiddelbart nord for Svebølle. På den resterende del af strækningen frem mod Kalundborg omfatter hovedforslaget ca. 10 km ny motorvej fortrinsvist i åbent land. Motorvejen forløber fra Frederiksberg i en bue nord om Viskinge, hvorefter motorvejen drejer mod syd og krydser den eksisterende rute 23 umiddelbart øst for Dønneland. Motorvejen krydser herefter Nordvestbanen og fortsætter sydvestligt og krydser Skovebakkerne umiddelbart nord for nr. 9. Motorvejen fortsætter herfra mod vest og krydser Aldersrovej umiddelbart nord for Aldersro. Motorvejen forløber herfra syd om Kærby, hvor Kærbyvej og Ærtevangen forlægges en smule. Sydøst for Kalundborg Lyng etableres en ny rundkørsel ved motorvejens afslutning. Alternativet får samme tværprofil som hovedforslaget på nybygningsstrækningen. Der er forudsat 21 regnvandsbassiner i alternativet. I forbindelse med detailprojekteringen, skal det vurderes om der er behov for at udføre bassinerne så der tages højde for klimaforandringer. I alternativet er der efter samråd med Naturstyrelsen foreslået etableret 3 faunapassager for større dyr på strækningen. Heraf er en enkelt foreslået som en faunabro for kronvildt. Faunapassagerne vil hjælpe til med at sikre den økologiske funktionalitet på tværs af motorvejen. Den endelige placering og udformning af faunapassagerne vil blive fastlagt i samarbejde med Naturstyrelsen i forbindelse med en eventuel detailprojektering. Alternativet har et mere sydligt forløb og krydser derfor Nordvestbanen en gang mere end hovedforslaget. Alternativet er desuden placeret væsentligt tættere på Kærby, der i dag ikke er belastet af trafikstøj. 15

16 Kapitel 4 - principper og metoder 4. principper og metoder 4.1 VVM-redegørelsens lovgrundlag Inden der kan fremsættes forslag til anlægslov om anlæg af en ny motorvej fra Regstrup til Kalundborg, skal der foretages en Vurdering af anlæggets Virkninger på Miljøet (VVM). VVM-undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med intentionerne i EU s VVM-direktiver samt den danske VVM-bekendtgørelse. Det indebærer: at anlæggets virkninger på mennesker, dyr, planter, jord, luft, vand, klima og landskab samt arkitektonisk og arkæologisk kulturarv og afledte socioøkonomiske effekter skal undersøges, vurderes og beskrives. at anlægget skal udformes, så dets virkninger på miljøet mindskes. Hvor det er relevant, udpeges foranstaltninger, der kan kompensere for anlæggets negative virkninger. Det er således en del af VVM-processen, at man benytter den viden, som miljøundersøgelserne og de offentlige høringer frembringer, til at fastlægge en udformning af vejanlægget, så der tages hensyn til miljøet. Anlægget og dets virkninger på miljøet er beskrevet i enkeltheder. Beskrivelsen offentliggøres, så der kan sikres en offentlig debat om virkningerne på miljøet. VVM-redegørelsen skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kan vurdere miljøpåvirkningerne som følge af projektet og sammenligne alternativer. For at sikre at offentligheden høres i forbindelse med VVMredegørelser gennemføres der således to offentlige høringer i processen. Vejdirektoratet gennemførte i perioden 3. august til den 31. august 2011 den første offentlig høring - idé- og forslagsfasen - og udsendte i den forbindelse et debatoplæg. Der blev i høringsfasen afholdt borgermøde i Svebøllehallen d. 11. august Der deltog ca. 200 borgere i mødet. På mødet opfordrede Vejdirektoratet borgerne til at indsende synspunkter og forslag til undersøgelsen. Vejdirektoratet har modtaget mange skriftlige henvendelser fra borgere. Vejdirektoratet har besvaret alle henvendelser, og de indsendte forslag og bemærkninger er indgået i undersøgelserne. Den anden høring gennemføres, når VVM-redegørelsen foreligger. Denne høringsfase skal vare minimum otte uger. 4.2 VVM-processens princip og forløb I dette afsnit er miljøkortlægningen og -vurderingens overordnede princip og forløb beskrevet. Metode og omfang er detaljeret beskrevet i de enkelte afsnit. Fase 1 - Kortlægning Kortlægning og undersøgelser er gennemført i en undersøgelseskorridor på 200 m på hver side af den eksisterende Skovvejen, jf. kortbilag bagerst i rapporten. De eksisterende miljøforhold i undersøgelseskorridoren er blevet kortlagt på baggrund af indsamlet materiale vedrørende planforhold, landskaber, geologi og råstoffer, grundvand, overfladevand, kulturarv, friluftsliv og forurenede grunde i undersøgelseskorridoren. Desuden er gennemført en række feltundersøgelser for at kortlægge plante- og dyrelivet langs strækningen. Feltundersøgelserne er suppleret med eksisterende materiale og publikationer. Undersøgelserne i felten blev udført i foråret og sommeren 2011 af Grontmij. Kortlægningsrapport kan rekvireres hos Vejdirektoratet. Udpegning af linieføringsforslag På baggrund af de miljømæssige, trafikale og vejtekniske undersøgelser er der udpeget to sideordnede linieføringsforslag, der omfatter forslag til etablering af ny motorvej mellem Regstrup og Kalundborg, henholdsvis hovedforslaget og alternativet. Da der er tale om etablering af en ny motorvejsstrækning på en del af strækningen har der også indgået alternative linieføringer. Disse er nærmere omtalt i afsnit 3.1. Fase 2 - Miljøvurdering På baggrund af kortlægning og feltundersøgelser er der gennemført miljøvurderinger af de to linieføringsforslag. Da det ikke kan undgås, at projektet vil have en negativ effekt på visse miljøforhold, er der i projektet indarbejdet afværgeforanstaltninger for at reducere eller hindre påvirkningen. I VVM-redegørelsen er foretaget en vurdering af påvirkningen på følgende miljøforhold: Planforhold Befolkning Landskab og jordbund Natura 2000 Plante- og dyreliv Arkæologi og kulturarv Friluftsliv og rekreative interesser Overfladevand Grundvand 16

17 Kapitel 4 - principper og metoder Luft og klima Støj Lys Råstoffer og affald Forurenet jord Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser Påvirkningen af etablering af motorvejen på alle miljøparametre er sammenlignet med det såkaldt 0-alternativ, en situation hvor projektet ikke gennemføres, men hvor trafikken fremskrives til De trafikale forhold indgår som en del af grundlaget for miljøvurderingerne, men er ikke beskrevet i nærværende rapport. Der henvises til den sammenfattende rapport udarbejdet af Vejdirektoratet samt baggrundsnotat om trafik udarbejdet for Vejdirektoratet af COWI. 17

18 Kapitel 5 - planforhold 5. Planforhold Dette afsnit omfatter en gennemgang og vurdering af love og planer, der har betydning for gennemførelsen af udbygning af 3. etape af rute 23. Planforhold er vist på kortbilag 2. Der er foretaget en overordnet gennemgang af planlægningen og de eksisterende forhold i by og land. 5.1 kommuneplaner Udbygningsstrækningen er beliggende i Holbæk og Kalundborg kommuner, mens strækningen for hovedforslaget og alternativet begge er beliggende i Kalundborg kommune. I kommuneplanerne er fastlagt rammer for lokalplanlægningen. Samlet vurderes det ikke, at 3. etape af opgraderingen af rute 23, til motorvej vil stride imod væsentlige interesser i hverken Holbæk Kommuneplan eller Kalundborg Kommuneplan. I kommuneplanerne for både Holbæk og Kalundborg Kommune er rute 23 højt prioriteret i den trafikale struktur, og begge kommuner har udlagt areal til udbygning og opgradering af rute 23 til motorvej. For Kalundborg kommune gælder det specielt alternativet, der er optaget i kommuneplanen, og her angivet som en korridor til en fremtidig vej. For Holbæk kommune er der alene tale om en strækning hvor den eksisterende vej udbygges. Udbygningsstrækningen berører to af de økologiske forbindelser, der er udpeget i Holbæk Kommuneplan. Udbygningsstrækningen berører den sydligste ende af de to økologiske forbindelser, der henholdsvis løber langs Svinninge Å og forløber i den østlige del af Orekrog skov. I Kalundborg Kommune er der udpeget to økologiske forbindelser, der begge berører linjeføringen. Den ene krydser udbygningsstrækningen ved Brændemose Bæk, mens den anden vedrører den alternative linjeføring, hvor denne går syd om Kærby og krydser Kærby Å. Netop ved Kærby Å strækker den økologiske forbindelse sig langs vandløbets forløb. De økologiske forbindelser er udpeget til at forbedre spredningsmuligheder for vilde dyr og planter. Inden for de økologiske forbindelser skal det tilstræbes, at naturområderne sikres mod forringelse af livsbetingelser for det nuværende dyre- og planteliv. Desuden indebærer økologiske forbindelser en intention om at skabe nye naturarealer til forbedring af spredning og fri bevægelse for planter og dyr. Det vurderes, at der ved etablering af motorvejen, kan etableres passende afværgeforanstaltninger for påvirkningen af de økologiske forbindelser. Af Holbæk kommuneplan fremgår, at landskabet inden for undersøgelseskorridoren er præget af byområder, særligt værdifulde landbrugsområder, skovområder, kulturmiljøer og mulige skovrejsningsområder. Landskabet i Kalundborg Kommune er udpeget som beskyttelsesområder (eksempelvis større sammenhængende naturområder), jordbrugsområder, landskabsområder, vandløb, arealer beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven og Natura 2000-områder. Der er imidlertid ingen konflikter imellem udpegningen af disse områder og udvidelsen af vejen. På et mere detaljeret niveau kan der flere steder opstå konflikter med mindre områder beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven og for Kalundborg Kommune med Habitatdirektivet i forbindelse med Natura 2000-området. Dette behandles nærmere i kapitel 8 om Natura tekniske anlæg Af kommuneplanerne for både Holbæk Kommune og Kalundborg Kommune fremgår det, at der inden for undersøgelseskorridoren i begge kommuner er udlagt arealer til vindmøller og højspændingsledninger. Hverken arealer udlagt til vindmøller eller højspændingsledninger kommer i berøring med udbygningen og opgraderingen af rute 23 til motorvej. 5.3 lokalplaner Holbæk Kommune har udarbejdet lokalplaner for ti områder, som grænser op til rute 23. Lokalplanernes overordnede formål er udlagt som offentlige formål, erhverv og bolig. Gældende for hovedforslaget og alternativet i Kalundborg Kommune er der en lokalplan vedrørende råstofindvinding. For hovedforslaget i Kalundborg Kommune er der endvidere udarbejdet fire lokalplaner med erhvervsformål, der dog ikke ligger i umiddelbar nærhed af udbygningen af rute 23. For alternativet i Kalundborg Kommune er der udarbejdet en lokalplan med foreningsmæssige og rekreative formål. Der er ingen konflikt mellem lokalplanernes formål og udbygningen/opgraderingen af rute 23, hverken i Holbæk Kommune eller i Kalundborg Kommune. I flere lokalplaner i Holbæk Kommune er der taget højde for naboskabet til rute 23. Udvikling af industri og erhverv er en gennemgående målsætning i lokalplanerne i Kalundborg Kommune og udbygning af rute 23 er en del af områdets samlede udvikling. Støjmæssigt kan boligområder og rekreative områder blive påvirket i Holbæk Kommune. Dette emne behandles nærmere i kapitel 15 om støj. 18

19 Kapitel 5 - planforhold 19

20 Kapitel 6 - befolkning 6. Befolkning Både i anlægsfasen og driftsfasen er der en række miljøeffekter, der kan påvirke befolkningen og menneskers sundhed. De miljøeffekter, der er fundet væsentlige i den sammenhæng, er: Støj Luftforurening Friluftsliv Trafik og barriereeffekt Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af befolkningen ud fra de påvirkninger, der er afdækket under redegørelsens øvrige kapitler. Disse påvirkninger sammenholdes med nærheden til motorvejen, barriereeffekter mm. Der er fokuseret på påvirkninger over for de mennesker, der bor i umiddelbar nærhed af motorvejen. 6.1 Støj Støj påvirker mennesker både direkte og indirekte. Den direkte virkning er, at uønsket lyd opfattes som støj og har en genevirkning i form af irritation, kommunikationsforstyrrelser m.v. Den indirekte påvirkning sker uden om den bevidste opfattelse og kan ved længere tids påvirkning lede til en række helbredsmæssige lidelser, herunder blandt andet forøget stressniveau, forhøjet blodtryk og søvnbesvær. Ved gennemførelse af hovedforslaget vurderes antallet af støjbelastede boliger (1312) at forblive status quo i forhold til antallet af boliger der belastes af vejstøj i dag (1300). Alternativet vurderes, at medføre en mindre forøgelse i antallet af støjbelastede boliger (1370). I begge forslag er det forudsat, at der etableres støjskærme på udbygningsstrækningen ved boligområder langs Mørkøv, Tornved og Jyderup. Disse boligområder er beliggende meget tæt på den eksisterende Skovvejen og flere af boligerne er allerede i dag belastet væsentligt over den vejledende grænseværdi (58 db(a)). På nybygningsstrækningen for alternativet etableres der støjskærm ved Kærby, der ikke i dag er belastet væsentligt med trafikstøj. Opsætningen af støjskærm kan dog ikke i alle tilfælde sikre et støjniveau under 58 db(a) for alle boliger i området. Der er desuden enkeltliggende ejendomme i det åbne land på den øvrige del af strækningen, hvor støjniveauet må forventes at overstige 58 db(a), og som ikke kan beskyttes inden for rimelige tekniske og økonomiske rammer ved alene støjskærme. Ejendomme, hvor støjbelastningen efter anlæg af motorvejen overstiger 63 db(a) kan derfor blive tilbudt facadeisolering efter Vejdirektoratets retningslinjer for tilskud. Reglerne for tilskud kan ses af Vejdirektoratets rapport nr. 366 fra 2010: Tilskud til støjisolering af boligfacader Støjbekæmpelse langs statsvejene - Vejledning for boligejer. Rapporten kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside på vejdirektoratet.dk/publikationer. Med opsætning af støjskærme vil etablering af motorvejen have en svag positiv påvirkning i forhold til befolkningen sammenlignet med situationen i dag. 6.2 Luftforurening Luftforurening kan påvirke menneskers sundhed og trivsel. På nybygningsstrækningen for hovedforslaget forløber linjeføringen generelt gennem åbent land med kun få samlede bebyggelser. I alternativet passerer motorvejen landsbyen Kærby og strækker sig tæt på landsbyerne Værslev og Rørby. Hovedforslaget er derfor det mest attraktive i forhold til at undgå luftforurening tæt på bebyggelser. Ud fra de oplyste tal for trafikintensiteten på rute 23 og områdets karakter i almindelighed er det vurderet, at forureningsniveauet er lavt og, at luftforureningsniveauerne langs vejen ligger væsentligt under grænseværdierne for luftkvaliteten både i dagens situation samt i Friluftsliv Friluftsliv, adgang til åbne områder og natur, samt muligheden for at dyrke rekreative friluftsinteresser er en del af den menneskelige velfærd. Af væsentlig betydning for friluftsliv og rekreative interesser i forbindelse med et vejprojekt er støj, forurening og kunstige lyspåvirkninger samt barriereeffekter og forhindret adgang til naturen. Ved etablering af ny motorvej på strækningen mellem Regstrup og Kalundborg inddrages ikke arealer, der anvendes rekreativt i dag. Strækningen forløber fortrinsvist gennem åbent land i landbrugsområder. Alle de skærende veje og stier opretholdes, eller der etableres nye, så adgangsforholdende til rekreative aktiviteter og naturen ikke forringes i forhold til i dag. Alle stier og stiplaner i Holbæk Kommune og Kalundborg Kommune er tilgodeset, så forholdene ikke forringes for cyklister og for gående. Lokalt omkring det nye motorvejstracé vil der skabes en ny 20

21 Kapitel 6 - befolkning barriereeffekt, som dog vil være mindre i hovedforslaget, hvor tracéet anlægges parallelt med og tæt på den eksisterende rute 23. I anlægsfasen kan der forekomme midlertidige lukninger af f.eks. veje og broer. I disse perioder kan det blive nødvendigt at køre en omvej, hvilket kan resultere i øget færdsel på områdets øvrige veje og gener i form af øget transporttid. Der etableres ikke lys på den nye motorvej bortset fra ved diverse tilslutningsanlæg og vejkrydsninger. Samlet vurderes det, at etableringen af ny motorvej ikke vil medføre forringelser for de rekreative aktiviteter og interesser, der er knyttet til området. Trafiksikkerhed og barriereeffekt Anlæg af den ny motorvej forventes at medføre en øget trafikstigning på motorvejen og de nærliggende parallelle lokalveje. Dette kan medføre effekter for trafiksikkerhed og barriereeffekter. For så vidt angår trafiksikkerhed er der i forbindelse med beregninger af de trafikale konsekvenser beregnet en reduktion på 1,5 personskadeuheld i hovedforslaget og 0,8 i alternativet. For at sikre at motorvejen bliver projekteret og anlagt så trafiksikkert som muligt, vil der løbende blive gennemført trafiksikkerhedsrevision af projektet. Både den stigende trafik og vejens udvidelse vil øge vejenes barriereeffekt og den oplevede risiko for dem som bor og færdes i nærområdet. Etablering af nye stiforbindelser betyder, at der kun er relativt få strækninger på lokalvejnettet med høj oplevet risiko. Lokalt omkring den nye motorvejsstrækning vil der skabes en ny barriereeffekt, som dog vil være mindre i hovedforslaget, hvor motorvejen anlægges parallelt med og tæt på den eksisterende rute 23. For alternativet på nybygningsstrækningen vil der opstå en ny barriereeffekt i området, hvor motorvejen skal anlægges i et helt nyt tracé, som ikke forløber parallelt med og tæt på et eksisterende vejtracé, men derimod er åbent land. Nye områder belastes omkring Kærby og omegn. Samlet vurdering Det vurderes på baggrund af ovenstående, at projektet med etablering af ny motorvej mellem Regstrup og Kalundborg ikke giver anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed hverken i hovedforslaget eller alternativet. 21

22 Kapitel 7 - landskab og jordbund 7. landskab og jordbund 7.1 Eksisterende forhold De landskabelige og geologiske forhold inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt og vurdereret Landskab For en detaljeret landskabsmæssig beskrivelse og vurdering henvises til rapporten Landskabsvurdering og visuelle forhold - rute 23 Regstrup-Kalundborg - Etape 3. udarbejdet af Thing & Wainø. Et kort resumé fremgår herunder. Overordnede træk i landskabet Det gælder generelt for den samlede strækning, at den placerer sig på grænsen mellem et kuperet landskab mod syd og et mere fladt landskab mod nord - med undtagelse af det kuperede område mellem Jyderup og Bjergsted. Motorvejsstrækningen knytter sig til fem overordnede landskabskarakter-områder fra et let bølget landskab længst mod øst, et stærkt kuperet landskab mellem Bjergsted og Højdekort med karakteristiske landskabsområder. Eksist. vejanlæg Hovedforslaget Alternativet By Grænse på overordnet Grænse på landskabskarakterområde landskabstræk 22

23 Kapitel 7 - landskab og jordbund Hovedtræk i landskabets rumlige og visuelle struktur. Eksist. vejanlæg Hovedforslaget Alternativet Højspændingstracé Terrænkant, højdedrag Terrænkant, lavbund Lavbundsareal Værdifulde kig fra vejen Skov By Kirke Vindmølle Jyderup, et skovpræget fladt landbrugslandskab vest for Bjergsted, et stærkt kuperet landskab omkring Kærby og et bølget landbrugslandskab med vådområder længst mod vest ved Kalundborg. De fem overordnede landskabskarakterer rummer delområder, hvor landskaberne omkring Dramstrup Herregård, Ørekrog Skov, Bjergsted Skov, Birkendegård, Kærby og Rørmose i særlig grad kan fremhæves. Rumlige og visuelle forhold Den fremtidige motorvej er placeret i et landskab, der omfatter forskellige værdifulde kulturlandskaber med store rumlige kontraster. Den strækker sig gennem lukkede skovrum og mere eller mindre lukkede og åbne landskabsrum, hvor der i dag er værdifulde kig til det omgivende landskab eller potentiale for at skabe det. I de åbne landbrugslandskaber er der mulighed for at overskue hele landskaber og fornemme omgivelser og terrænbevægelser over store afstande. Den åbne karakter sikrer kig til kirker i de omkringliggende landsbyer. De stærkt kuperede landskaber lukker sig delvist mod vejen primært fra syd og rummer kortere kig til de markante terrænbevægelser og bakkeformationer. Landskabet er primært præget af tekniske anlæg, vindmøller og højspændingsledninger øst for Jyderup og øst for Kalundborg. Landskabet umiddelbart øst for Kalundborg 23

24 Kapitel 7 - landskab og jordbund Mørkøv Jyderup Bjergsted Bregning Å Viskinge Birkend e, kvartære ndvandsmagasin Øvre, kvartære grundvandsmagasin Moræneler (dæklag) Moræneler (dæklag) gasin Nedre, kvartære grundvandsmagasin Moræneler (dæklag) Moræneler (dæklag) Prækvartært ler Kalk FIGUR 7.1 Geologisk profil - Hovedforslaget (fra NOVANA-modellen) omfatter yderligere en jernbane og adskillige fortidsminder. 7.2 geologi Baggrundsinformationer om områdets geologi stammer fra GEUS jordartskort, boringsdatabase for området samt den nationale vandressourcemodel (NOVANA-modellen). Desuden er der fra Danmarks Miljøportal og Miljøministeriet indhentet data om geologiske interesseområder i projektområdet. Undergrunden i området udgøres af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af disse lag varierer langs strækningen og vurderes at ligge ned til ca m under terræn. Snit af den geologiske opbygning af undergrunden langs udbygnings- og nybygningsstrækningen for hovedforslaget ses af figuren, mens den nederste profil viser den hydrogeologiske opbygning af undergrunden langs alternativet. Under lagene af moræneler og smeltevandssand, består undergrunden fra km til station af Lellinge Grønsandskalk og Kerteminde Mergel, og fra km til Kalundborg af fedt ler (Røsnæs Ler og Lillebælt Ler) Jordbundsforhold Jordarterne i den første meter under terræn i området langs udbygningsstrækningen består overvejende af moræneler, smeltevandsler og smeltevandssand, mens den overvejende udgøres af moræneler langs nybygningsstrækningen i området for både hovedforslaget og alternativet. Ifølge jordartskortet, se kortbilag 4, findes der ingen større sammenhængende områder med blødbunds-aflejringer. Inden anlægsaktiviteter indledes anbefales det, at der udføres en kortlægning af områder med risiko for blødbundsaflejringer. I forbindelse med projektet er et geoteknisk boreprogram udført med det formål, at orientere om jordbundsforholdene, særligt i områder med nye bygværker, potentielle blød- 24

25 Kapitel 7 - landskab og jordbund Kærby Moræneler (dæklag) e grundvandsmagasin Moræneler (dæklag) Moræneler (dæklag) Nedre, kvartære grundvandsmagasin Prækvartært ler Kalk FIGUR 7.2 Geologisk profil Alternativet. bundsområder og jordforureninger. Der blev truffet blødbund i form af gytje i 4 af de udførte boringer. Jordartskortet indikerer flere mulige mindre blødbundsområder, men i udførte boringer viste det sig at blødbunden formodentlig allerede er blevet udskiftet i forbindelse med anlæggelsen af den eksisterende vej, rute Geologiske interesseområder Naturstyrelsen har udpeget en række geologiske interesseområder. Disse er vist på kortbilag 3. Områderne er særligt sårbare overfor visuelle ændringer, som kan fjerne eller sløre landskabets oprindelige former, hvorfor der i disse områder er restriktioner for bygninger og anlæg, råstofindvinding, terrænregulering og større beplantninger. På udbygningsstrækningen samt langs hovedforslaget fra Jyderup til Birkendegård (km til ) findes et nationalt geologisk interesseområde kaldet Bjergsted, der er udpeget på baggrund af den glaciale landskabsserie fra inderlavningen ved Skarresø, over det småbakkede dødislandskab ved Bregninge og det foranliggende strøg af randmorænebakker ved Bjergsted til smeltevandsletten foran randmorænen. Fra Asmindrup (km ) og mod vest langs hovedforslaget findes endvidere det nationale geologiske interesseområde Røsnæs, der også er klassificeret som nationalt kystlandskab. Området er en klassisk geologisk lokalitet i udforskningen af istidslandskabet og består af et randmorænestrøg fra den sidste istid, Weichsel-istiden. Ved kysten ses i kystprofiler oppressede og foldede flager, der viser en kompleks glacial historie. 7.3 Virkninger af linjeføringsforslag Vurdering af visuel påvirkning To linjeføringsforslag Opgradering og udbygning af Rute 23 mellem Regstrup og 25

26 Kapitel 7 - landskab og jordbund Åbent vejrum Skråninger tilplantes og danner et lukket vejrum Hovedforslaget set mod Kalundborg og langs det eksisterende vejanlæg. Strækning friholdes for beplantning, så der sikres visuelle sammenhænge på tværs af vejanlægget bl.a. mellem Tømmerup Kirke og det åbne landbrugslandskab. Skråninger beplantes Ny lokalvej Motorvej tilsluttes Kalundborg ved eksisterende rundkørsel Hovedforslagets tilslutning til Kalundborg ved eksisterende rundkørsel. 26

27 Kapitel 7 - landskab og jordbund Kalundborg omfatter to linjeføringsforslag. På de første ca. 20 km skal vejen opgraderes til motorvej, mens der skal etableres ny motorvej på de sidste ca. 10 km af strækningen. Det er den sidste del af strækningen mellem Svebølle og Kalundborg, der omfatter to linjeføringsforslag med forskelligheder i deres landskabelige placeringer. Udbygningsstrækning Udbygningsstrækningen består af en opgradering. Selve motorvejen berører overordnet set ingen nye landskaber, idet den placeres i eksisterende vejtracé. Ændringer og påvirkninger af de landskabelige omgivelser knytter sig således kun til selve udvidelsen af den eksisterende vej. Dog påvirker udbygningsstrækningen indirekte landskaberne, idet den medfører nye over- og underføringer samt regulering og anlæggelse af lokalveje. Det får bl.a. betydning i området omkring Knabstrup Møllebakke og i forbindelse med nedlæggelse af ramper i eksisterende tilslutningsanlæg ved Jyderup samt ved anlæggelsen af nye tilslutningsanlæg bl.a. ved Tornved og Grevindeskov. Udbygningsstrækningen forløber gennem forskellige typer landskaber. Opgraderingen giver mulighed for at skabe et vejforløb med skiftevis åbne og lukkede rum, der indrammer og skaber udsyn til de omkringliggende landskaber og særlige fikspunkter som fx kirker. Vejgeometrien er ikke optimal men er bundet til det eksisterende vejanlæg. Idet der er tale om en opgradering af vejen vil ændringer i vejgeometrien således være meget begrænset. Opgraderingen muliggør et forbedret samspil mellem vejen og de omgivende landskaber og en landskabelig behandling af vejens nye elementer, herunder tilslutningsanlæg, rastenlæg, beplantninger mv. Hovedforslaget Hovedforslaget har en god placering i et let bølget landskab og en harmonisk vejgeometri, se visualisering, hvor hovedforslaget ses mod Kalundborg og langs det eksisterende vejanlæg. Det medfører således få ændringer og påvirkninger af de landskabelige omgivelser og kvaliteter. Nyt landskab berøres kun på en lille del af den samlede strækning, primært i området nord for Svebølle. Hovedforslaget slutter sig til Kalundborg ved Tømmerup Kirke hvis omgivelser allerede i dag berøres af det eksisterende vejanlæg, se visualisering af hovedforslagets tilslutning til Kalundborg ved eksisterende rundkørsel. Alternativet Alternativet har en harmonisk vejgeometri, men berører i væsentlig grad nye landskaber i forhold til det eksisterende vejanlæg, se visualisering nedenfor. Fortidsminder Kuperet terræn og fritliggende gårde Kærby Rørmose Alternativet set fra Kalundborg mod Regstrup gennem Rørmose og det kuperede landskab ved Kærby. 27

28 Kapitel 7 - landskab og jordbund Alternativet placerer sig i det stærkt kuperede landskab omkring Kærby, og vil medføre markante afgravninger og påfyldninger, der vil være synlige i landskabet. Vejanlægget vil i høj grad have en landskabelig påvirkning på det kuperede landskab, der knytter sig til de fritliggende gårde mellem Kærby, Værslev og Asmindrup, og er ikke optimal i området omkring de tre fortidsminder, som strækningen skærer sig igennem. Den placerer sig ligeledes gennem det store vådområde ved Rørmose. Alternativets tilslutning til Kalundborg ved villakvarteret syd for Rynkevang vurderes yderligere som et uhensigtmæssig sted at koble motorvejen på vejnettet omkring byen Vurdering Alternativet anses ikke som mest optimal udfra en landskabelig vurdering. Hovedforslaget, der placerer sig langs den eksisterende Holbækvej og slutter sig til Kalundborg syd for Tømmerup vurderes ikke at have samme landskabelige påvirkning som Alternativet. 7.4 Landskabelig behandling og beplantning Terræn og beplantning Der anlægges bevoksninger ved særlige nedslagspunkter, der skal medvirke til at forankre vejanlægget i landskabet og skabe en god oplevelse set fra såvel motorvejen som fra landskabet. Dette gælder eksempelvis ved tilslutningsanlæg, industri- og erhvervsområder, regnvandsbassiner samt ved gennemskæringer af landskabelige strukturer som vandløb, vådområder, dæmninger ved nye broer mv. Afgravninger og påfyldninger kan søges udjævnet fx i åbne flade landskaber, stå som græsklædte skråninger eller beplantes, når de kan indgå i nogle eksisterende landskabelige strukturer Tilslutningsanlæg Tilslutningsanlæggene bør fremstå som integrerede elementer i landskabet, og der bør terrænreguleres og beplantes, så oplevelsen af indgrebene minimeres. Mens anlæg i eksisterende skovbevoksninger beplantes med skovpræget beplantning i sammenhæng med om- Tilplantning med skov ved ny overført lokalvej Nyt tilslutningsanlæg tilplantes med skov Tilslutningsanlæg vest for Jyderup integreres i landskabet med skovplantninger. 28

29 Kapitel 7 - landskab og jordbund Nødspor Midterrrabat Autoværn Autoværn med brorækværk Kørebane Brosøjle Endevederlag Koncept for tunnelunderføring med lodrette endevederlag. Tværsnit af overføring med trapezformet søjle. Illustrerer brokoncept for overføring, koncept for midterautoværn og koncept for overfladebelægninger. kringliggende skov, bør anlæg i åbne landbrugslandskaber etableres med lav, urteagtig vegetation Udformning af broer og tunneller For at sikre samspil og familieskab med den samlede fremtidige motorvejsstrækning mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg, tager brokonceptet for strækningen udgangspunkt i brokoncept beskrevet i bromappe for etape 1 mellem Elverdam og Regstrup. Der foreslås dog nogle få ændringer hertil: Nye overføringer udføres som 2 fagsbro med enkeltsstående søjle og med lodrette endevederlag. Brosøjle udføres med skrå sider, så den fremstår trapezformet og i harmoni med endevederlag samt de koniske søjler på etape 1. Nye underføringer udføres ligeledes med lodrette endevederlag, hvorved familieskabet med brokonceptet for overføring fremhæves. Den manglende lysspalte ved 2 fagsbroer sikrer et mere sammenhængende og ensartet vejforløb på hele strækningen, idet brorækværk i midterrabat kan undlades. 29

30 Kapitel 8 - Natura 2000-områder 8. Natura 2000-områder Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som i Danmark omfatter EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Hvert område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Habitatområde nr. 137, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å krydser gennem undersøgelseskorridoren for rute 23. I dette afsnit beskrives dette Natura 2000-område nærmere. Der henvises til kortbilag 5 for beliggenhed af Natura 2000 området samt udbredelse af de prioriterede naturtyper. I nærområdet til rute 23 ligger desuden to fuglebeskyttelsesområder (nr Saltbæk Vig og nr Tissø, Åmose og Hallenslev), som også er vist på kortbilaget, men de krydser ikke undersøgelseskorridoren og ligger forholdsvis langt væk, henholdsvis 1300 m nord for og 3500 m syd for korridoren til rute 23. Det vurderes, at de to fuglebeskyt- telsesområders udpegningsgrundlag ikke vil blive berørt af projektet på grund af den store afstand til rute Natura 2000-konsekvensvurdering Natura 2000-området nr. 156, Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å (EF-habitatområdet H137) strækker sig over et stort område. Habitatområdet gennemskæres i dag af rute 23, og udvidelsen af vejen vil komme til at omfatte arealer inden for habitatområdet. I dette afsnit gives en konsekvensvurdering af udbygning af rute 23 for habitatområdet. For konsekvensvurdering af udledning af vejvand til recipienter i Natura 2000 området henvises til afsnit 12 (Overfladevand) Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området fremgår af tabellen på næste side. I tabellen er arterne og naturtyperne FIGUR 8.1 EF-habitatområde H137 med placeringen af prioriterede og ikke-prioriterede naturtyper. 30

31 Kapitel 8 - Natura 2000-områder vurderet i forhold til relevans for projektet. Desuden oplister tabellen den vurderede påvirkning på arter og naturtyper. Arter og naturtyper der er vurderet som uden relevans og uden påvirkning vil ikke blive behandlet yderligere i denne konsekvensvurdering. Som det fremgår af tabellen og kortbilaget er nogle naturtyper prioriterede, mens andre ikke er. Lovgivningen vedrørende fravigelsen af beskyttelsen af prioriterede naturtyper er skærpet ift. ikke-prioriterede naturtyper, jf. bekendtgørelse 408 (Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter). Tæt på og grænsende op til vejen er der indenfor Natura 2000-området udpeget to naturtyper hhv. skovbevokset tørvemose (91D0) samt elle- og askeskov (91E0), se figur 8.1. De to naturtyper er såkaldte prioriterede naturtyper. For H137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å Arter Relevans Påvirkning 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Relevant Ingen 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia) Relevant Ingen 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Relevant Ingen 1355 Odder (Lutra lutra) Relevant Ingen Habitatnaturtyper 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Ikke relevant Ingen 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke relevant Ingen 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ikke relevant Ingen 3260 Vandløb med vandplanter Relevant Ingen 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Ikke relevant Ingen 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller min-dre sur bund Ikke relevant Ingen 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Ikke relevant Ingen 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gen-dannelse Ikke relevant Ingen 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Ikke relevant Ingen 7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Ikke relevant Ingen 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Ikke relevant Ingen 7230 Rigkær Ikke relevant Ingen 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn Ikke relevant Ingen 9130 Bøgeskove på muldbund Ikke relevant Ingen 9150 Bøgeskove på kalkbund Ikke relevant Ingen 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jord-bund Relevant Ingen 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Relevant Mulig 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Relevant Mulig Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde H137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Naturtyper EU prioriterer at beskytte er markeret med *. I tabellen er anført arter og naturtyper som grundet afstand eller projektets karakter ikke vurderes relevant at vurdere nærmere. For arter/naturtyper er graden af påvirkning vurderet om der er påvirkninger eller mulige påvirkninger. Arter og naturtyper der er relevante i forhold til vejudvidelsen er markeret med rødt. 31

32 Kapitel 8 - Natura 2000-områder disse prioriterede naturtyper stilles der særligt skærpede krav til beskyttelsen og der skal søges dispensation hos EU kommissionen, der indebærer en række specifikke forhold er opfyldt. Ved feltarbejdet i 2011 blev det konstateret, at de potentielt berørte arealer kortlagt som prioriterede naturtyper, rummer relativt begrænsede naturinteresser. Desuden blev det konstateret, at dele af de berørte arealer reelt består af f.eks. vejdæmning, der ikke kan betegnes som nogen af de to prioriterede habitatnaturtyper. Vejdirektoratet har valgt en løsning, der indebærer, at projektet gennemføres uden at arealerne med prioriteret natur berøres i hverken anlægs- eller driftsfasen, se luftfoto herunder. Motorvejen på strækningen gennem habitatområdet anlægges derfor uden nødspor på en mindre delstrækning, se figur 8.2. Som det fremgår af billedet er det nødvendigt, at omlægge en del af Bregninge Å på en strækning på ca. 100 meter der i dag løber parallelt nord for den eksisterende vej umiddelbart før åen krydser i et 90 grader knæk under rute 23. Det vil være nødvendigt, at forlægge denne del af Bregninge Å for at undgå inddragelse af arealer med prioriteret natur. Åen er i dag på denne strækning tydeligt reguleret og langsomtflydende. Substratet består af sand med store mængder cementsten nedlagt. Åens vil blive omlagt med et naturligt mæandrerende forløb, med et substat bestående af sand iblandet grus, og med mere naturlige brink og anlægsforhold. Det er af hensyn til pigsmerlingen vigtigt, at arbejdet med forlægning af åen foretages således, at såvel midlertidige som længerevarende forringelser af vandkvaliteten hindres effektivt. En hensigtsmæssig fremgangsmåde er først at udgrave og anlægge det nye åløb, og derefter med mindst muligt grave- FIGUR 8.2 Figuren viser den endelig projektering af vejstrækningen gennem habitatområdet. Det fremgår at nødspor og vejdæmning er udeladt lokalt omkring områder med prioriterede naturtyper. 32

33 Kapitel 8 - Natura 2000-områder Eksisterende underføring af Bregninge Å. Krydsningen rummer betydelige muligheder for for-bedringer som faunapassage med henblik på at retablere en generelt biologisk sammenhæng mellem Natura 2000-områderne nord og syd for Skovvejen. arbejde - optagning af midlertidigt stem - danne forbindelse med åen. I forbindelse med projektet etableres en større faunapassage i Bregninge Å. En større passage med plads til banketter samt etablering af vandløb uden brolagt bund og sider vil skabe et forbedret forløb under vejen. Der vil desuden blive mulighed for, at større pattedyr, som rådyr kan passere. Den udvidede passage under vejen vil medføre, at der i habitatområdet opnås større biologiske sammenhæng på tværs af vejen. Dette vil samlet set udgøre en markant forbedring af de fysiske og biologiske forhold i Bregninge Å. Retablering af en mere naturlig krydsning af Bregninge Å under vejen, som beskrevet ovenfor, vil bidrage til at øge kvaliteten af levestederne for pigsmerling og odder inden for habitatområdet. Hertil skal føjes, at etablering af en tidssvarende faunapassage vil medføre en væsentlig reduktion af dødsrisiko for odder ift. vejanlæg. Den forbedrede underføring under vejen ved Bregninge Å, vil endvidere skabe forbedrede passagemuligheder for padder og pattedyr op til rådyrstørrelse. Inddragelse af Natura 2000-areal til en fremtidig motorvej gennem området uden inddragelse af arealer med prioriteret natur vurderes, at der kan kompenseres for ved etablering af erstatningsarealer og forbedring af tilstanden i eksisterende arealer. Eventuel lokal pilotering langs vejen vil ikke påvirke hydrologien i området negativt. Undersøgelser af hydrologien på vejstrækningen viser, at der er store sammenhængende grundvandsmagasiner udbredt i østvest gående retning, der således ikke vil blive brudt af lokale piloteringer. Arbejdet skal tilrettelægges, så der ikke bliver behov for at foretage permanente ændringer af grundvandstanden i området. Der vil ikke blive bygget nye vejvandsbassiner i habitatområdet. Tilløb af vejvand, der ledes til Bregninge Å, er vurderet i afsnit om overfladevand. Det vurderes, at omlægning og retablering af en mere naturlig hydrologi omkring Bregninge Å s krydsning af rute 23 vil kunne bidrage til opfyldelse af målet om at sikre hensigtsmæssig hydrologi. Hermed vil naturplanens målsætning fortsat kunne opretholdes Dyrearter på udpegningsgrundlaget Der er fire dyrearter på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. To af arterne er odder og stor vandsalamander, der er på Habitatdirektivets bilag II og IV, mens de to andre arter, er sumpvindelsnegl og pigsmerling, der er på Habitatdirektivets bilag II. Der blev under feltarbejdet i 2011 ikke registreret spor eller ekskrementer fra odder, men det kan ikke udelukkes, at den bruger å-systemet til fødesøgning og vandring og dermed vil passere vejstrækningen med ukendte mellemrum. Odder kan være følsom over for støj og forstyrrelser ved dens fouragerings- og ynglelokaliteter. Eventuelt forekommende 33

34 Kapitel X - titel på kapitel oddere i området vil have mulighed for at fortrække til andre egnede fourageringslokaliteter under anlægsarbejdet, og derfor vil anlægsfasen ikke påvirke den eventuelle forekomst af odder negativt. Hvis odder forekommer i området, vil der med vejudbygningen være en øget barriereeffekt, og en øget sandsynlighed for at odder slås ihjel i forsøget på at krydse vejen. Det vurderes, at disse negative påvirkninger effektivt kan modvirkes med afværgeforanstaltninger i form af hegning langs vejen og forbedring af passagen under vejen ved Bregninge Å. Stor vandsalamander forekommer med ynglebestande flere steder nær, men udenfor habitatområdet både nord og syd for vejen. Disse ynglebestande bør betragtes som potentielle dele af habitatområdets bestand af stor vandsalamander. Der vil blive udført afværgeforanstaltninger i form af paddeunderføringer med tilhørende paddehegn, der sammen med underføringen ved Bregninge Å, skal sikre sammenhæng mellem bestandene af stor vandsalamander på tværs af vejen samt minimere trafikdræbte salamandre på strækningen. Anlægsfasen og driftsfasen vurderes ikke at påvirke habitatområdets bestande af stor vandsalamander negativt. Inden for habitatområdet er sumpvindelsnegl tidligere registreret fra en enkelt lokalitet, i Løgtved Mose. Det er muligt, at arten forekommer yderligere enkelte steder i området. Der er kendte forekomster i habitatområdet, men ikke i lokaliteterne der grænser op til den eksisterende vejbane. Der vil ikke blive arbejdet på arealer, der er oplagte potentielle levesteder for sumpvindelsnegl. Driftsfasen vurderes ikke, at medføre negative påvirkninger af sumpvindelsnegl. Der foreligger ingen nyere registreringer af pigsmerling fra habitatområdet. Pigsmerling er næppe følsom over f.eks. støj i forbindelse med en eventuel fremtidig udbygning af den eksisterende vej. Pigsmerling er derimod meget følsom over for belastninger af vandkvaliteten, f.eks. i form af opslæmning af jord og andre materialer, i det vandløb hvor den lever. Den form for påvirkning af vandløbet vil kunne påvirke arten negativt, også hvis den ikke forekommer helt lokalt omkring den eksisterende vej. Reetablering af naturlige forhold i åens bund og brinker vurderes at være uden eller af positiv betydning for Pigsmerling. Den bredere vej vil medføre behov for afledning af større mængder vejvand fra regnvandsbassiner end under de eksisterende forhold. Af hensyn til pigsmerling er det nødvendigt at sikre iltindholdet er tilstrækkeligt højt i afløb fra regnvandsbassiner til Bregninge Å for at forebygge episoder med forringelse af vandkvaliteten. Det vurderes, at driftsfasen under de beskrevne forhold, ikke vil påvirke pigsmerling negativt. Overordnet vurderes det, at projektet kan gennemføres uden at medføre negative påvirkninger af mulighed for opnåelse af eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet Dyrearter på udpegningsgrundlaget Som følge af den eksisterende vejs forløb gennem habitatområdet, har der i forbindelse med VVM-processen været arbejdet med mulighederne for at identificere egnede øvrige linjeføringer. Umiddelbart findes der ingen reelt alternativ løsning til udvidelse af det eksisterende vejforløb, som vil få mindre miljøeffekt. Alle alternative løsninger vil betyde etablering af en ny krydsning af habitatområdet. Etablering af motorvej på en ny krydsning af habitatområdet vurderes at være et større indgreb i områdets integritet end udvidelsen af en eksisterende 2-sporet vej. Motorvejen på strækningen gennem habitatområdet vil blive anlagt med en begrænset bredde, hvor anlæggelse af nødspor og vejdæmning udelades. Dette medfører, at anlægsarbejdet kan gennemføres uden inddragelse af arealer med prioriterede habitatnaturtyper Opsamling på afværgeforanstaltninger Anlægsfase Gravearbejdet vil blive tilrettelagt, så der ikke foretages kørsel og gravning ud over det nødvendige inden for habitatområdet. Anlægsarbejde udføres uden ændringer i grundvandstanden. Anlægsarbejder i og ved Bregninge Å skal udføres skånsomt, så opslæmning af materiale undgås. Driftsfase Anlæg af motorvej uden nødspor gennem habitatområdet samt omlægning af Bregninge Å på en strækning af ca. 100 m. Hermed undgås at berøre områder med prioriterede naturtyper. Inddragelse af øvrige Natura 2000 arealer kompenseres ved forbedring af tilstanden i eksisterende arealer. Ved etablering af en større passage under vejen vil Bregninge Å blive ført tilbage til en mere naturlig tilstand end den nuværende, hvilket vil være en forbedring af tilstanden af naturtypen vandløb med vandplanter (3260). Etablering af faunapassage ved Bregninge Å med banketter udføres som afværgeforanstaltning for øget barriereeffekt for dyr op til rådyrs størrelse, herunder bilag IV-arten odder. Retablering af områdets hydrologi i form af forbedret passage af Bregninge Å samt sløjfning af en eller flere af de eksisterende vandboringer sikrer mulighed for forsat opfyldelse af naturplanens målsætning. I Bregninge Å ved passagen fjernes brolægning i åen. Forbedret hydrologi i åen er også en afværgeforanstaltning for pigsmerling. Desuden iltes udledt vand til Bregninge Å 34

35 Kapitel Kapitel X - 5 titel - planforhold på kapitel udføres som afværgeforanstaltning for pigsmerling. Skovnaturtypernes bevaringsstatus i habitatområdet vurderes at kunne forbedres generelt ved at sikre, at yderligere arealer tages ud af drift. Påvirkning af stor vandsalamander kompenseres ved etablering af paddepassager og opsætning af paddehegn. Opsætning af vildthegn langs passagen ved Bregninge Å hindrer odder i at krydse over vejen Samlet vurdering Ved gennemførelse af beskrevne afværgeforanstaltninger vurderes det, at projektet kan gennemføres uden at medføre negative påvirkninger af mulighed for opnåelse af eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. 35

36 Kapitel 9 - plante- og dyreliv 9. Plante- og dyreliv 9.1 Metode Som led i VVM-undersøgelsen for udbygning af rute 23, etape 3 er der gennemført en kortlægning af de eksisterende naturforhold. Kortlægningen omfatter besigtigelser og feltundersøgelser af naturområder. Der er foretaget registreringer af botaniske forhold samt arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV: Padder, krybdyr, insekter, flagermus og odder. Der vurderes ikke at være forekomster af andre arter af Bilag IVarter i området. Grontmij har forestået naturkortlægningen. De besigtigede områder fremgår af kortbilag 6 (undersøgelsesområdet). I dette afsnit beskrives og vurderes naturforhold for udbygningsstrækningen, hovedforslag og alternativ. Undersøgelsesområdet for hovedforslag og alternativ er sammenfaldende for den første del af strækningen indtil km For denne fælles strækning er naturforhold beskrevet under hovedforslaget Flagermus Alle arter af flagermus i Danmark er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, og der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er risiko for, at bestande af flagermus kan påvirkes negativt af vejbyggeri. Flagermusene er kortlagt og artsbestemt inden for undersøgelseskorridoren ved brug af en ultralydsdetektor. Undersøgelsen af området langs den planlagte opgradering og udbygning af rute 23 har taget udgangspunkt i et indledende studie af luftfoto over området. Ud fra luftfoto blev potentielle rastesteder og potentielle områder med optimale fødesøgningshabitater i den undersøgte korridor udpeget. Forekomsten af flagermus er kortlag på i alt 11 aftener fra juni til september i deres yngle- og spredningsperiode. Der blev foretaget i alt 465 lytninger. Generelt er det prioriteret at kortlægge flagermusenes passage af området med det kommende vejanlæg, såsom levende hegn, skovkanter og vandløb på tværs af den planlagte linjeføring. Der er ligeledes lyttet i nærheden af optimale fødesøgningsområder samt ved bygninger og gamle træer, som er vurderet egnede rastepladser for flagermus Padder Otte ud af de 14 danske arter af padder er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. På baggrund af kendskab til arternes udbredelse i Danmark er der gennemført undersøgelser for at kortlægge forekomsten af spidssnudet frø og stor vandsalamander. Andre mulige bilag IV-arter i området er løgfrø, som er registreret i området øst for Holbæk, og grønbroget tudse, som er registreret i området årtier tilbage. Der blev udført omfattende paddeundersøgelser i foråret I alt blev 342 vandhuller besøgt minimum én gang. Der blev eftersøgt padder inden for undersøgelseskorridoren i alle potentielle ynglelokaliteter for padder, herunder også vandhuller, der ikke er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, da de er mindre end 100 m 2. Blandt de mange paddelokaliteter er der udvalgt nogle til botanisk kortlægning som beskrevet i afsnit Desuden er der undersøgt potentielle ynglelokaliteter for padder ud over meter omkring linjeføringerne, da paddernes vandreafstande kan ligge over disse afstande. Disse områder omfatter: Økologiske forbindelser udpeget af det tidligere amt i Regionplan Natura 2000-områder, hvor padder er del af udpegningsgrundlaget. Områder uden for korridoren, som rummer særligt mange vandhuller, og som forventeligt kan rumme større bestande af padder. Den første registreringsrunde i felten blev gennemført i de brune frøers kvækkeperiode og den tidlige ægsæson (i april måned) for spidssnudet frø. Perioden er sammenfaldende med begyndelsen af løgfrøens kvækkeperiode. Der blev lyttet efter kvækkende padder og udført optælling af æg og ægklumper. Undersøgelserne omfattede en registrering af lokaliteternes potentielle værdi som ynglelokalitet for padder. Ved registreringerne i 1. runde blev det vurderet, om det ville være relevant at genbesøge lokaliteterne i 2. besøgsrunde senere på året. Anden besøgsrunde blev gennemført i juni, der er den bedste periode på året til registrering af stor vandsalamander. I denne periode er det også muligt at registrere spidssnudet frø, løgfrø og grønbroget tudse som haletuder. Haletudser og larver blev eftersøgt visuelt i overfladen og der blev foretaget ketsjning. I anden runde blev 227 lokaliteter besøgt. Med baggrund i det indsamlede data er lokalitetens betydning for bilag IV-padder værdisat ud fra følgende kriterier: 1) Ynglested for bilag IV-padder 2) Tilstedeværelse af bilag IV-padder 3) Lokalitet egnet som levested for bilag IV-padder 4) lokalitet med potentiale som levested for bilag IV-padder 5) Lokalitet uegnet som levested for bilag IV-padder 36

37 Kapitel 9 - plante- og dyreliv henblik på at tilvejebringe viden om evt. forekomster af særlige ynglefugle inden for undersøgelseskorridoren. Heriblandt har lokale rovfugle-eksperter bistået med kontroleftersøgning af reder af særligt sårbare rovfugle i undersøgelsesområdets skovområder. Under feltarbejdet med registreringer af padder og flagermus blev observationer af fugle også registreret Fredede, sjældne og rødlistede arter Rødlistede arter omfattes af kategorierne: Krybdyr Det eneste danske krybdyr, som er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, er markfirben. Markfirben er fåtallig, men udbredt i det meste af Danmark. Inden for undersøgelsesområdet blev der foretaget eftersøgning af markfirben samt registrering af potentielle levesteder for denne art, herunder blandt andet diger og vejskråninger. Der er desuden foretaget en gennemgang af eksisterende registreringer. I alt er 79 diger screenet for egnede levesteder Insekter Otte danske arter af insekter er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Med kendskab til arternes økologi og udbredelse er følgende fire arter eftersøgt: grøn mosaikguldsmed stor kærguldsmed lys skivevandkalv bred vandkalv Disse arter er alle akvatiske og vandhuller og moser egnede som levesteder for arterne er eftersøgt ved feltarbejdet Pattedyr Der er ikke lavet egentligt feltarbejde på andre pattedyr end flagermus og odder. Der er dog foretaget en gennemgang af Dansk Pattedyratlas samt foretaget en søgning på hjemmesiden Fugle og Natur. Der blev under feltarbejdet i 2011 kigget efter odderekskrementer på de vejnære strækninger af de vandløb, som linjeføringerne passerer Fugle Dansk Ornitologisk Forenings database DOFbasen (www. dofbasen.dk) samt hjemmesiden fugle og natur er tjekket for yngleforekomster af fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I eller arter omfattet af den danske Rødliste (kategorierne CR, EN, VU, NT og RE, se afsnit 9.1.7). Der er endvidere taget kontakt til lokale ornitologer med 1. Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid. 2. Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid. 3. Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for at være hverken kritisk truet (CR) eller moderat truet (EN), men når der alligevel er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt. 4. næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar, eller (meget) store bestande af fredede/særligt hensynskrævende arter. Databaserne Fugle og Natur samt Danmarks Svampeatlas er benyttet til søgning efter fredede, rødlistede og sjældne arter ud over de nævnte arter i afsnit Botanik og 3-beskyttede områder Der er foretaget en søgning på hjemmesiden Fugle og Natur. Der blev søgt efter observationer af plantearter beskyttet efter habitatdirektivets bilag II og IV samt rødlistede og fredede arter i henholdsvis Kalundborg og Holbæk Kommuner. Der er desuden hentet besigtigelsesdata fra Naturdata omfattende f.eks. 3-registreringer og data fra basisanalysen fra arbejdet med udpegning af EF-habitatområder. Feltregistreringerne af flora blev udført med henblik på beskrivelser af de dominerende plantearter samt registrering af sjældne og truede arter. De beskyttede sten- og jorddiger inden for undersøgelsesområdet, blev besigtiget for at vurdere, om de udgjorde potentielle levesteder for særlig værdifuld flora og dyrearter omfattet af nationale og internationale beskyttelsesinteresser. De botaniske undersøgelser på strækningen er udført i juli og august Der er blandt andet udført botaniske registreringer af områder beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 og registrerede diger. Fire diger er udvalgt til botanisk kortlæg- 37

38 Kapitel 9 - plante- og dyreliv ning. Der blev registreret otte overdrev, ti enge, 28 moser og 77 søer som er omfattet af beskyttelsen efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Af de 77 søer er 17 udvalgt til botanisk kortlægning. Undersøgelseskorridoren indeholder dele af 25 3 registrerede vandløb. 7 vandløb er udvalgt til botanisk kortlægning. Lokalitet Antal Beskyttelse Søer 77 Naturbeskyttelsesloven 3 Moser 28 Naturbeskyttelsesloven 3 Enge 10 Naturbeskyttelsesloven 3 Overdrev 8 Naturbeskyttelsesloven 3 Diger 4 Museumslovens 29a TABEL 9.1 Antal naturlokaliteter hvor der er udført botaniske registreringer og deres beskyttelsesstatus Værdisætningen er en 4-delt skala, som omfatter følgende fire kategorier: I Lokalitet af største (international/national) betydning Rummer rødlistearter eller meget store bestande af fredede/særligt hensynskrævende arter, f.eks. bilag IV-arter jf. Habitatdirektivet. Biotop af stor sjældenhed Usædvanlig høj artsrigdom/diversitet II Lokalitet af stor (national/regional) betydning Rummer store bestande af fredede/særligt hensynskrævende arter Biotop af sjældenhed Meget høj artsrigdom/diversitet III Lokalitet af regional/lokal betydning Rummer bestande af fredede/særligt hensynskrævende arter Typisk/artsrig biotop IV Lokalitet af potentiel (lokal) betydning Biotop af spredningsmæssig betydning Refugium i et ellers stærkt kultiveret landskab Naturtypen generelt beskyttet ( 3-områder) i Naturbeskyttelsesloven Derudover er en femte kategori, som omfatter lokaliteter, hvor det på baggrund af feltregistreringer ikke har været muligt at finde potentielle naturværdier, der kunne bringe lokaliteten inden for den 4-delte værdisætningsskala fra Skov- og Naturstyrelsen. 9.2 Eksisterende forhold Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område er Habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Udbygningsstrækningen går gennem dette Habitatområde fra km 30,5 til km 31,75. Der er foretaget en konsekvensvurdering for motorvejsudbygningens påvirkning af dette Habitatområde, se kapitel Flagermus I forbindelse med miljøkortlægningen blev der registreret fem arter af flagermus indenfor undersøgelseskorridoren, se kortbilag 7 (flagermus). Af tabellen fremgår en liste over de registrerede flagermusarter, og deres hyppighed i området. De vigtigste områder for flagermus på udbygningsstrækningen er: Langs strækningen ved Orekrog Skov. De skovrige områder omkring Skarresø - Grevindeskov og Bjergsted Skov. Ved de større søer nord for Svebølle. For hovedforslag og alternativ er de vigtigste områder for flagermus: Syd for Viskinge Mose (særligt Frihedsminde) Art Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus Troldflagermus Pipistrellus nathusii Vandflagermus Myotis daubentoni Sydflagermus Eptesicus serotinus Brunflagermus Nictalus noctalus Hyppighed i området Den mest almindelige art i området, udbredt i hele området og på stort set alle habitattyper. Knyttet til skov. Fundet hist og her, særligt i de skovrige områder omkring Skarresø og ved større gårde med gamle træer. Bestanden i Grevindeskoven/Bjergsted Skov vurderes at være stor. En stor bestand af troldflagermus er registreret ved renseanlægget på Ærtevangen 10B Fundet hist og her som forbiflyvende individer på hele strækningen samt med fouragerende bestande, især ved Løgtved og Skarresø. Fundet spredt langs hele strækningen, men erstattes ved de større skovarealer af brunflagermus. Især fundet ved bebyggelser og langs veje. Registreret langs hele strækningen, men især ved de større skovområder. Skovene omkring Skarresø rummer formodentlig en stor bestand af arten. TABEL 9.2 Registrerede flagermusearter og deres hyppighed i undersøgelseskorridoren. 38

39 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Et større område syd for Rørmosen Ved landsbyer og store gårde Padder Spidssnudet frø og stor vandsalamander er kendt i undersøgelseskorridoren. Løgfrø er registreret i området øst for Holbæk, og grønbroget tudse er registreret i området årtier tilbage. Der blev eftersøgt padder inden for undersøgelseskorridoren i alle potentielle ynglelokaliteter. Der blev udført omfattende paddeundersøgelser i foråret Ved kortlægning af padder blev der observeret padder i 121 af de 342 undersøgte vandhuller. Der blev fundet bestande af skrubtudse, butsnudet frø, lille vandsalamander, stor vandsalamander samt spidssnudet frø. Herudover er der enkelte fund af grøn frø. Løgfrø og grønbroget tudse blev ikke fundet. Af de observerede arter stor vandsalamander og spidssnudet frø bilag IV-arter. Både spidssnudet frø og stor vandsalamander er forholdsvis almindeligt forekommende. Spidssnudet frø blev fundet i 29 lokaliteter, og stor vandsalamander blev fundet i 25 lokaliteter. På tre af lokaliteterne blev begge arter fundet, men de kan sandsynligvis findes på flere andre lokaliteter i mere gunstige år. De primære yngleområder for begge arter er området mellem Svebølle, Bregninge og Jyderup, se område D på figuren, samt området i og omkring Rørmosen øst for Kalundborg se bilag 8 (Padder). Dog strækker udbredelsen af stor vandsalamander sig mere mod nord i dette område. Der er enkelte forekomster øst for Jyderup, men langt hovedparten af registreringerne forekommer i områdets vestlige del. Viskinge Mose rummer et stort sammenhængende område med mange søer og vandhuller, men kun enkelte har ynglebestande af padder Krybdyr Markfirben er fundet en del steder langs udbygningsstrækningen grænsende op til, eller tæt på den eksisterende vej, se kortudsnit og tabel 9.3 med forekomsten af markfirben i området omkring Svebølle/Bregninge Å. Markfirben er overvejende observeret i området omkring råstofgravene nord for Svebølle og Skarresø, jf. kortbilag 9 der viser krybdyrenes forekomst. I dette område langs nordsiden af vejen er der sydvendte skråninger, hvor der enkelte steder er lysåbent med blottede sand/jordflader med overdrevsvegetation. Disse skråninger er egnede for markfirben. På disse lokaliteter blev der observeret firben få meter fra den eksisterende vej. Der er også observeret markfirben på andre lokaliteter i dette område både nord og syd for vejen. FIGUR 9.1 Registrerede paddebestande langs rute 23 39

40 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Syd for hovedforslaget er arten registreret et enkelt sted langs jernbanestrækningen ca. ved km og på stejle brinker ved et markvandhul ca. ved km Der er ikke observeret markfirben eller egnede lokaliteter på linjeføringen for alternativet. Lokalitet Udbygningsstrækning Stendige ved Skamstrupvej ca. km 17,8 Sydvendt vejskråning nord for vejen ved ca. km 23,3 umiddelbart nordvest for skæringen med jernbanen Nordsiden af vejen, sydvendte vejskråninger ved Bjergsted ca. km 27 28,5 Overdrevet nord for Bjergsted Bakker. Km ca. 28,5 Grusgravene både nord og syd for vejen mellem ca. km 29 og 30 Hovedforslag og alternativ Langs jernbanestrækningen. Km ca. 35,9 Stejl brink ved markvandhul km ca. 39,5 Registrering af markfirben Nej, potentiel lokalitet Ja, observeret under NOVANA-programmet Ja, på tre lokaliteter. Få meter fra den eksisterende vej Ja Ja, fem steder i grusgravene både nord og syd for vejen Ja et enkelt sted TABEL 9.3 Registreringer af markfirben og egnede lokaliteter i undersøgelseskorridoren. Langt størstedelen af de undersøgte diger var uden værdi for markfirben. Ud over markfirben blev der registreret almindelig firben, snog og stålorm. Disse observationer ligger alle i den vestlige del af undersøgelsesområdet, som det også fremgår af kortbilaget for krybdyr Insekter Grøn mosaikguldsmed kræver tilstedeværelse af vandplanten krebseklo. Der er ikke konstateret krebseklo på nogen af de kortlagt lokaliteter. Stor kærguldsmed findes i rene relativt næringsfattige søer samt brunvandede småsøer og tørvegrave med surt vand. Med baggrund i artens nuværende udbredelse og manglende tilstedeværelse af lokaliteter med egnede yngleforhold må og forekomster inden for undersøgelsesområdet må regnes for meget usandsynlige. De to vandkalvearter omfattet af bilag-iv (lys skivevandkalv og bred vandkalv) lever også i relativt næringsfattige søer. Der er ingen nyere kendte fund af arterne i nærheden af undersøgelsesområdet. Bred vandkalv og lys skivevandkalv Ja blev ikke fundet i forbindelse med eftersøgning af padder og der er ligeledes ikke fundet lokaliteter, der vurderes egnede som levesteder for disse sjældne biller Pattedyr I området findes bestande af en række større og mindre pattedyr tilknyttet skove og det åbne land, herunder ræv, grævling, hare, rådyr, krondyr samt småpattedyr som pindsvin, skovmår, mus, spidsmus osv. Odder, der er på udpegningsgrundlaget til Natura 2000-område nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å (EF-habitatområdet H137), der krydser undersøgelseskorridoren, er beskrevet i kapitel 8. Hare Den danske bestand af haren er gået stærkt tilbage de seneste årtier, og rødlistet som sårbar (VU). Der er tale om en generel nedgang i bestandsstørrelsen og arten er således stadig udbredt i hele landet inklusiv i området der gennemskæres af linjeføringerne. Hjortevildt Jyderupskovene er sammen med Saltbæk Vig et af kerneområderne for krondyr på Sjælland. Bestanden tæller ca. 350 individer. I skovene ved Jyderup er der desuden en betydelig bestand af dådyr samt i mindre omfang sikahjorte. Rådyr er almindeligt forekommende. Der er stor bevægelse af krondyr mellem skovene ved Jyderup og området omkring Saltbæk Vig. Udover den store forekomst af hjortevildt ved Jyderup træffes der jævnligt dyr i området ved Knabstrup, grusgravskomplekset øst og vest for Bregninge Å, mellem afkørslen til Svebølle og Brændemose Bæk og området omkring Birkendegård, hvor dyr primært søger til og fra Viskinge Mose. Skovmår Skovmår er registreret i store dele af Vest Sjælland. Artens aktuelle udbredelse omfatter derfor med stor sandsynlighed det store skovområde Bjergsted Skov/Grevindeskoven og i skovene ved Orekrog. Skovmår er opført som næsten truet (NT) på rødlisten. Mus Hasselmus forekommer på Sjælland, men nærmest kendte lokaliteter med forekomst af Hasselmus er ca. 15 km i fugleflugt fra de nærmeste dele af projektområdet. Birkemus forekommer ikke på Sjælland Fugle Der er registreringer af havørn og rød glente i området nord for Skarresø. Desuden findes registreringer af ynglende havørnepar ved Skarresø. I området nord for Skarresø er der også registreret observationer af fiskeørn. Der findes ikke kolonirugende fugle i umiddelbar nærhed af vejprojektet. Dog er der konstateret ynglende digesvaler ét sted på en nordvestvendt skrænt i Colas grusgrav umiddelbart nordvest for Bjergsted. Skrænten ligger ca. 50 meter fra den eksisterende vejkant. 40

41 Kapitel 9 - plante- og dyreliv FIGUR 9.2 Fugleobservationer langs Rute 23, etape 3. Rovfuglene og uglerne forventes allerede i dag, at holde en vis afstand til den eksisterende vej pga. støjen. Der er ved søgning efter rovfuglereder ikke fundet nogen nær vejen. Det kan ikke udelukkes, at der i små bevoksninger på den øvrige strækning kan være redetræer for arter som musvåge, spurvehøg, duehøg og natugle. På de delstrækninger, hvor der skal laves nye vejanlæg, findes der ikke skovområder eller skrænter, der rummer ovennævnte redetræer. Hovedparten af skovpartierne i umiddelbar nærhed af vejen består af relativt unge bøgeskovspartier, der vurderes at være uden væsentlig værdi for flagermus, spætter og andre hulrugende fugle. Der er dog enkelte steder, hvor der findes klynger af gamle krogede træer med hulheder, nemlig ved dige med den officielle ID DB Ident og DB Ident , de to diger er et og samme dige, som er gennemskåret af det eksisterende vejanlæg, og de gamle træer står kun meget lokalt omkring selve diget, se foto med eksempel af skov med dige nedenfor. Beskyttet stendige med gamle træer. 41

42 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Rødlistede arter I området ved Tømmerup er der observationer af sommerfuglene det hvide W (EN) og kejserkåbe (EN). Der er i det samlede undersøgelsesområde ingen øvrige fund af rødlistede arter Botanik og 3-beskyttede områder Udbygningsstrækningens vigtigste naturlokalitet er skoven ved Orekrog. Vejen passerer igennem denne skov fra km 14,25 til km 15,8. Spredt i løvskovsområderne vokser orkideen skov-hullæbe, der anses for en af Danmarks mest almindelige orkideer. Bjergsted Skov kan rumme flere sjældne eller halvsjældne arter som nikkende hullæbe (tidl. glat hullæbe) og ægbladet fliglæbe. Disse er dog ikke genfundet i de vejnære skovarealer inden for undersøgelsesområdet. Botanisk kortlagte lokaliteter ses af bilag 10. Bjergsted Skov/Grevindeskoven er et af Vestsjællands største skovområder, og er i kommuneplanerne for Holbæk og Kalundborg Kommune udpeget som beskyttelsesområde, der omfatter kerneområder i kommunernes natur. Endvidere er området omkring Bregninge Å også udpeget som beskyttelsesområde i kommuneplanen for Kalundborg Kommune. Umiddelbart nord for hovedforslaget og alternativet ligger et stort sammenhængende moseområde, Viskinge Mose, der også indgår i et beskyttelsesområde. Beskyttelsesområdet går i retning mod syd på tværs af vejen. 3 beskyttede områder, se kortbilag 11. Det administrativt vigtigste naturområde er langs udbygningsstrækningens passage af habitatområdet. De kortlagte naturtyper tættest på vejen udgøres af ege-blandskov (9160), skovbevokset tørvemose (91D0) samt elle- og askeskov (91E0), se kortudsnit på næste side. De to naturtyper 91D0 og 91E0 er såkaldte prioriterede naturtyper og støder begge direkte op til den eksisterende vej. Foruden habitatområdet kan nævnes et overdrev syd for rute 23 ved Bjergsted (km 28,6), som botanisk er et af de mest værdifulde områder. Overdrevet er et stort sammenhængende område på en nordøstvendt skrænt. Overdrevet har desuden forekomst af markfirben. Desuden er der tre lokaliteter nær Løgtved Huse syd for rute 23 ved km 31,5 32,2, som er højt værdisat pga. naturtypens sjældenhed. Området er en blanding af 3-eng og -mose. Området rummer vegetation med karakter af rigkær/ekstremrigkær med bl.a. butblomstret siv og krognæb-star. Området ligger ca. 180 meter syd for den eksisterende vej. Besigtigelserne af diger viste, at langt størstedelen af digerne var højt bevoksede af højstaudevegetation, buskads eller træer, hvorved de bliver skyggefulde. Der blev ikke registreret sten- og jorddiger med særlig værdifuld flora. Der blev ikke registreret vandløb med særlig værdifuld flora. Hovedforslag og alternativ går gennem et åbent landskab primært med landbrugsarealer mod Kalundborg. Det væsentligste naturindhold findes i Rørmosen, et stort areal med våde enge, der i foråret er delvist oversvømmede, med græsning og høslæt. Rørmosen rummer mange vandhuller. På en lokaliteten syd for hovedforslaget ved km 39,5 forekommer den fredede orkide kødfarvet gøgeurt. Rørmosen er ligeledes udpeget som beskyttelsesområde i kommuneplanen, og er det vigtigste naturområde ved linjeføringen for hovedforslag og alternativ. Den sydlige del af beskyttelsesområdet gennemskæres af alternativets linjeføring Økologiske forbindelser Udbygningsstrækningen krydser tre økologiske forbindelser hhv. ved Orekrog, mellem Mørkøv og Tornved samt ved Viskinge. Desuden er Bjergsted skov en vigtig forbindelse for dyr og planter. Hovedforslaget krydser også den økologiske forbindelse ved Viskinge, der er bindeled mellem Brændemosen og Viskinge Mose. Forbindelsen forløber langs et kanaliseret vandløb på tværs af linjeføringsforslaget ved km 32,8. Alternativet går nord om en økologisk forbindelse langs Kærby Å mellem Kærby og Rørby. Økologiske forbindelser er vist på kortbilag 2 (planforhold). 9.3 Virkninger af Linjeføringsforslag Natura 2000 Vurdering af virkninger på habitatområde nr. 137 er beskrevet i afsnittet Natura 2000 konsekvensvurdering i kapitel Bilag IV Flagermus De væsentligste påvirkninger etablering af et vejanlæg påfører flagermus er fragmentering af flagermusenes levesteder, ødelæggelse af fourageringsområder samt øget risiko for at flagermus slås ihjel ved krydsning af vejen som følge af øget trafik og hastighed. Sidstnævnte især på lokaliteter, hvor vigtige flyveruter krydses af trafikanlæg. Generelt er der i forbindelse med vejbyggeri følgende risici for flagermus: Nedlæggelse af rastesteder. Dette kan være nedrivning af bygninger og fældning af gamle træer. Brud på ledelinjer anvendt af flagermusene til fødesøgning. Øget antal trafikdræbte flagermus Fragmentering af levesteder og fødesøgningsområder. Særligt dværg- og troldflagermus er tilbageholdende med at krydse brede trafikerede veje, da de typisk flyver lavt langs ledelinjer i landskabet i form af f.eks. levende hegn og bevoksede diger. Krydsning af motorveje i lav højde øger også risikoen for, at de slås ihjel af trafikken. Sydflagermus og brunflagermus er i mindre grad end dværgflagermus afhængige af ledelinjer i landskabet og påvirkes derfor ikke i samme grad som dværgflagermus af motorvejen. Særligt sydflagermus ses ofte jage over vejeanlæg, og på trods af disse arters generelt større flyvehøjde, er disse arter også ofre for trafikdrab. 42

43 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Påvirkninger i anlægsfasen udbygningsstrækning I forbindelse med anlægsfasen kan levedygtigheden af lokale bestande af flagermus blive påvirket af nedlæggelse af opholdssteder, forringelser af ledelinjer og forringelse af fourageringsområder. I Bjergsted Skov/Grevindeskoven vest for Jyderup, vil der være behov for at foretage træfældning i forbindelse med etableringen af et udfletningsanlæg. Der er store bestande af flere arter af flagermus i området, og der vil ved fældning af træer nedlægges potentielle raste- og ynglelokaliteter for flagermus. Der vil være behov for en række afværgeforanstaltninger. Det vil være nødvendigt at fælde skovbryn på strækningen hvor udbygningsstrækningen krydser habitatområdet. Disse skovbryn rummer dog ikke store gamle træer, der kan være yngleplads for flagermus. Der er under feltarbejdet kun registreret få flagermus ved skovbrynene, og det vurderes at en forskydning af skovbrynene ved fældning af træer, ikke vil påvirke fouragerende flagermus negativt. Påvirkninger i anlægsfasen - hovedforslag og alternativ Hverken hovedforslag eller alternativ rummer større skovområder, der skal fældes i forbindelse med anlægsarbejdet. Det vil være nødvendigt at fælde dele af et mindre fredskovområde på sydsiden af Slagelsevej i den vestlige ende af alternativet. Skovområdet rummer ikke store gamle træer, der kan være yngleplads for flagermus. Det vurderes, at fældning af dele af skovarealet ikke vil påvirke områdets værdi som fourageringsområde for flagermus negativt. Påvirkninger i driftsfasen - udbygningsstrækning Der er store forekomster af vandflagermus ved de store søer, der ligger på begge sider af den eksisterende vej, hvor den krydser vejen Frederiksberg. Det vurderes, at vandflagermus med stor sandsynlighed krydser vejen mellem søerne i lav højde. De er derfor udsat for høj risiko for at blive slået ihjel i trafikken. Denne risiko øges med opgraderingen til motorvej. 43

44 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Påvirkninger i driftsfasen - hovedforslag Ved hovedforslaget er det primært syd for Viskinge Mose (særligt Frihedsminde), Birkendegård og Tømmerup, at der er registreret mange flagermus. Ved Birkendegård er der store forekomster af flagermus inklusive den sjældnere troldflagermus. Hovedforslaget vurderes ikke at påvirke gårdens flagermusbestand negativt. Påvirkninger i driftsfasen - alternativ Det vurderes, at flagermus generelt ikke bliver påvirket under driftsfasen ud over det, der indledningsvist blev beskrevet Bilag IV - Padder Paddebestande kan være følsomme over for vejanlæg, idet veje kan virke som en barriere for padders spredning og vandring og deres udnyttelse af omkringliggende arealer. Padder har meget høj dødelighed ved krydsning af stærkt trafikerede motorveje. Stor vandsalamander har generelt en god evne til hurtigt at sprede sig over relativt store afstande (op til ca. 800 meter), og den dukker ofte op som en af de første padder i nyetablerede vandhuller. Vejanlæg kan dog være en særdeles kraftig barriere for arten, hvis ikke der sikres de nødvendige underføringer. Hvis de langsomt kravlende salamandre forsøger at krydse kørebanen, er risikoen for at de slås ihjel særdeles stor. Spidssnudet frø bevæger sig almindeligvis ikke over lige så store afstande. Den er hurtigere end stor vandsalamander, og følgelig er den mindre sårbar for trafikdrab. Til gengæld er spidssnudet frø mere aktiv i dagtimerne og de tidlige aftentimer. Derfor er den følsom for store trafikmængder. Særligt de nyforvandlede frøer er aktive om sommeren, og der kan forekomme stor dødelighed for disse dyr på veje, der løber tæt forbi ynglestederne. Påvirkninger i anlægsfasen udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Det vurderes muligt, at gennemføre anlægsaktiviteterne uden væsentlig påvirkning af områdets paddebestande. Hovedforslaget forløber tæt forbi en 3-beskyttet sø i km 40,1, der har en ynglebestand af bilag IV-padden, stor vandsalamander. Ved gennemførsel af afværgeforanstaltninger påvirkes padderne ikke negativt. Påvirkninger i driftsfasen - udbygningsstrækning Et vandhul i Jyderup ved ca. km 24, 8, hvor der er stor vandsalamander, bliver ikke påvirket. Ved nedlæggelse af udfletningsanlægget skal der udvises opmærksomhed på ikke at påvirke området. Dermed vurderes der ikke at være behov for afværgeforanstaltninger for padder her. Der er planlagt et tilslutningsanlæg ca. ved km 25,75 på udbygningsstrækningen. Dette anlæg vil komme til at skulle inddrage arealer, som levested for padder. Desuden er der stor sandsynlighed for, at der bliver direkte og eller indirekte påvirkninger af Bilag-IV padder tilknyttet vandhullerne som ses på figur 9.5. Begge arter af bilag IV-padder er truffet i disse lokaliteter, hvor de muligvis også yngler. Væsentlige ændringer af vandhuller og deres omgivelser kan påvirke paddeforekomsterne negativt og vil medføre behov for afværgeforanstaltninger for at opretholde områdets økologiske funktionalitet for Bilag IV-padderne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Bilag IV-paddernes forekomst er koncentreret på udbyningsstrækningen fra ca. km 29,5 til km 32, se figur 9.6. Denne strækning omfatter habitatområdet samt områderne umiddelbart øst og vest herfor. Det vil være nødvendigt med afværgeforanstaltninger for at sikre sammenhæng på tværs af vejen og for at minimere antallet af padder, der slås ihjel på vejbanen på denne strækning. Ved gennemførelse af de foreslåede afværgetiltag vurderes det at spidssnudet frø og stor vandsalamander ikke påvirkes negativt ved udbygningen af rute 23 til motorvej. Samtidig vurderes det, at større pattedyrs spredningsmuligheder tilgodeses i tilstrækkeligt omfang. Påvirkninger i driftsfasen hovedforslag og alternativ For hovedforslag og alternativ gælder, at mange forekomster af bilag IV-padder vil blive isoleret fra tilsvarende bestande på den anden side af linjeføringen, hvis der ikke foretages tiltag til at undgå dette. Det vil være nødvendigt, at anvende en række afværgeforanstaltninger for at sikre, at projektet ikke medfører forringelser af bestandenes udnyttelse af yngle- og rastelokaliteter Bilag IV- krybdyr Vejanlæg kan være en trussel mod mindre bestande af markfirben nær veje, hvor individer kan blive dræbt i trafikken, når de søger ud på den varme asfalt eller forsøger at krydse vejen. Herudover kan arten være sårbar for opsplitning af bestande, idet veje kan være en så effektiv barriere, at udveksling af individer mellem delbestande ikke finder sted. Påvirkninger i anlægsfasen - udbygningsstrækning I anlægsfasen kan markfirben primært blive påvirket af direkte ødelæggelse af deres levesteder. Lokaliteterne for markfirben langs udbygningsstrækningen vil ikke blive inddraget direkte i forbindelse med anlægget af vejen. Påvirkninger i driftsfasen - udbygningsstrækning Markfirben vil blive påvirket, idet vejudvidelsen medfører øget barriereeffekt og øget sandsynlighed for at markfirben slås ihjel som følge af øget trafik og hastighed. Markfirben er fundet en del steder langs strækningerne, men kun på arealer, der ikke vil blive inddraget direkte i forbindelse med anlægget af vejen. Det drejer sig om den nordlige vejskrænt ca. ved km 23,3 og strækningen med overdrev og grusgrave 44

45 Kapitel 9 - plante- og dyreliv FIGUR 9.5 Kortudsnit der viser de paddelokaliteterne ved planlagt nyt tilslutningsanlæg FIGUR 9.6 Kortudsnit der viser paddelokaliteter og 3 beskyttede lokaliteter 45

46 Kapitel 9 - plante- og dyreliv nord for Bjergsted. Fælles for disse forekomster af markfirben er, at de potentielt vil blive påvirket negativt af vejudvidelsen. Ved gennemførelse af afværgetiltag vurderes det, at markfirben ikke påvirkes negativt ved en eventuel fremtidig ud- og nybygning af rute 23 til motorvej Bilag IV-insekter Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Ved feltundersøgelserne blev der ikke registreret nogen af de eftersøgte bilag IV-insekter, og ingen af de undersøgte lokaliteter er vurderet egnede som levested for de pågældende arter Pattedyr Trafikdrab og fragmentering af levesteder bidrager væsentligt til de negative konsekvenser for pattedyrfaunaen. Særligt arter med lav reproduktionsrate og store territorier, såsom grævling, eller arter med dårlig spredningsevne, eksempelvis pindsvin, er udsatte for trafikdrab. Motorveje kan, på grund af bredden og trafikintensitet, være yderst vanskelige at passere for pattedyr. Påvirkninger i anlægsfasen - udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Ingen bestande af andre pattedyr, der måtte forekomme i området, vurderes at blive væsentligt påvirkede under anlægsfasen. Påvirkninger i driftsfasen udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ For at sikre sammenhæng for områdets store krondyrsbestand på tværs af vejen vurderes det nødvendigt at etablere en faunabro for arten ved km 27,1 i Bjergsted Skov. OBS tjek at vej er i afgravning. Odder kan potentielt blive påvirket negativt af anlægsarbejder, idet arten kan være følsom over for støj og forstyrrelser ved dens fouragerings- og ynglelokaliteter. Når det tages i betragtning, at forekomsten af odder må vurderes som usikker, at forekomst af arten ikke kunne konstateres under feltarbejdet i undersøgelsesområdet omkring vejen, og at arten vil have mulighed for at fortrække til andre egnede fourageringslokaliteter under arbejdet, vurderes det, at anlægsfasen ikke vil påvirke forekomster af odder negativt. Se også vurderinger i forhold til odder i afsnittet om Natura 2000 konsekvensvurdering i afsnit 8. Der er et generelt behov på hele strækningen for at etablere afværgeforanstaltninger, som kan modvirke de nævnte påvirkninger. Ved gennemførelse af afværgeforanstaltninger vurderes det, at pattedyr generelt ikke bliver påvirket under driftsfasen Fugle Motorveje kan resultere i at fugle forstyrres pga. støj og at nogle fugle slås ihjel i trafikken. De potentielle negative virkninger vurderes dog ikke at kunne påvirke forekomster og bestande af fugle væsentligt. Påvirkninger i anlægsfasen - udbygningsstrækningen Ødelæggelse af fugles ynglelokaliteter vurderes at være den eneste potentielle væsentlige negative påvirkning af fugle i forbindelse med anlægsfasen. I Bjergsted Skov/Grevindeskoven vest for Jyderup, hvor der vil være behov for at foretage træfældning i forbindelse med etableringen af et udfletningsanlæg, kan der blive påvirket lokaliteter for fugle. En ynglekoloni af digesvale på en nordvestvendt skrænt ved grusgraven nord for den Beksisterende vej, vurderes ikke at blive påvirket. Påvirkninger i anlægsfasen - hovedforslag og alternativ Der er ingen kendte forekomster af beskyttede rede- og ynglesteder. Påvirkninger i driftsfasen - udbygningsstrækningen, hovedforslag og alternativ Der vurderes ikke at være væsentlige negative påvirkninger af fuglearter Rødlistede arter Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen - udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Det vurderes, at planlægningen af linjeføringen og anlægsarbejdet samt de afværgeforanstaltninger, der foretages i forhold til bilag-iv arter, 3-beskyttede områder og habitatområder i tilstrækkelig grad beskytter rødlistede arter Botanik og 3-beskyttede områder Tilstanden i beskyttede naturområder må efter naturbeskyttelsesloven ikke ændres. Ved påvirkning af 3 beskyttede områder kan der opnås dispensation på vilkår om udlæg af erstatningsnatur. Generelt fungerer diger som vandringsveje for en lang række dyr og er som sådan vigtige for dyrendes spredning. Digerne fungerer også som levested for også som levested for planter og dyr og kan også være af stor vigtighed i 46

47 Kapitel 9 - plante- og dyreliv forbindelse med paddernes overvintring. Gennembrydning af diger har dermed generelt en negativ virkning på dyrenes spredningsmuligheder. Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen - udbygningsstrækningen Nogle botanisk værdifulde områder langs udbygningsstrækningen, som udgøres af overdrev og 3-beskyttet eng og mose vil blive delvist nedlagt i forbindelse med udvidelsen af vejen. Habitatområdet bliver ligeledes krydset af linjeføringen. Påvirkninger i driftsfasen er beskrevet under afsnittet Natura 2000 konsekvensvurdering. De under anlægsfasen omtalte 3-beskyttede overdrev og mosearealer vil ikke blive påvirket yderligere i driftsfasen. Dele af digerne i undersøgelsesområdet berøres direkte, men ingen af de berørte diger vurderes at have væsentlig biologisk interesse. Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen hovedforslag og alternativ Alternativet løber tæt forbi 3-beskyttede moseområder, og flere vandhuller. Ingen af disse lokaliteter berøres direkte. Hovedforslaget berører ingen naturlokaliteter direkte. Rørmosen, der ligger mellem de to linjeføringsforslag, er strækningens vigtigste naturområde, men mosen ligger på så lang afstand til linjeføringsforslagene, at det vurderes at den ikke bliver direkte påvirket af anlægsfasen. Alternativets linjeføring slutter til den eksisterende Slagelsevej mod vest. Syd for Slagelsevej ligger der et fredskovareal. Dele af skovarealet ventes at blive påvirket direkte af anlægsarbejdet. Skoven er uden væsentlig biologisk værdi. Tre diger berøres direkte af hovedforslaget og alternativet berører fire diger. Ingen af de berørte diger vurderes at have væsentlig biologisk interesse Økologiske forbindelser Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen - udbygningsstrækningen Skoven ved Orekrog påvirkes ikke, da der ikke bliver fældet træer i forbindelse med opgraderingen af vejen. Skoven har som botanisk lokalitet i sig selv ikke nogen særlig værdi, men skovens tilknytning til en udpeget økologisk forbindelse som berøres af udbygningsstrækningen ved km 20,5, medfører behov for afværgeforanstaltninger i forhold til dyrelivet såsom faunapassage, hegn og ledelinje for flagermus. Se nærmere i afsnittet om afværgeforanstaltninger. Bjergsted Skov/Grevindeskoven er et af Vestsjællands største skovområder, og er i kommuneplanerne for Holbæk og Kalundborg Kommune udpeget som beskyttelsesområde, der omfatter kerneområder i kommunernes natur. Endvidere er området omkring Bregninge Å også udpeget som beskyttelsesområde i kommuneplanen for Kalundborg Kommune. Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen - hovedforslag og alternativ Hovedforslaget krydser to 3 beskyttede vandløb. En økologisk forbindelse er udpeget omkring det ene vandløb, og løber på tværs af linjeføringen. Arbejdet vil blive tilrettelagt, så det ikke medfører midlertidig forringelser af vandkvaliteten, f.eks. i form af opslæmning af jord. En økologisk forbindelse ved ca. km 32,75 gennemskæres af den eksisterende vej. En opgradering af vejen vil potentielt forringe korridorens økologiske funktion for spredning af dyrelivet, og der vil være behov for afhjælpende foranstaltninger, se nærmere i afsnittet om afværgeforanstaltninger. Umiddelbart nord for hovedforslaget og alternativet ligger et stort sammenhængende moseområde, Viskinge Mose, der også indgår i et beskyttelsesområde. Beskyttelsesområdet går i retning mod syd på tværs af vejen. Der vil være behov for at skabe sammenhæng mellem delene af beskyttelsesområderne der går på tværs af vejen. Rørmose er udpeget som kerneområde i regionplanen. Den sydlige del af kerneområdet gennemskæres af alternativets linjeføring. Mosen vil ikke blive påvirket direkte, men der vil være behov for at skabe sammenhæng mellem delene af kerneområdet på tværs af vejen. Se nærmere i afsnit om afværgeforanstaltninger. Den sydlige del af Kærby Å indgår i en økologisk forbindelse, der forløber syd for alternativets linjeføring mod sydøst. Den økologiske forbindelse vurderes ikke at blive påvirket, fordi den ikke krydses af linjeføringen. 9.4 Afværgeforanstaltninger Foldeud-kort med placeingen af afværgeforanstaltninger ses i kortbilag Flagermus Principperne i fastlæggelsen af afværgeforanstaltninger ift. flagermus er, at der reetableres terrænelementer, som flagermusene følger enten direkte som fourageringsområder eller som ledelinjer mellem raste- og fourageringsområder. Det er vigtigt at bemærke, at de eksisterende erfaringer med brugen af hop-over forbindelser er meget begrænset. Ved hop-over forbindelser mellem levende hegn, der er gennemskåret af veje, vurderes disse dog at have højere anvendelsesgrad end tilsvarende i skovklædte partier. Der foreslås en række tiltag for at imødegå vejanlæggets påvirkning af den økologiske funktionalitet for registrerede arter af flagermus. Generelt skal fældede bevoksninger reetableres. Forud for fældning af træer og nedrivning af bygninger, vil det være nødvendigt at foretage en konkret undersøgelse af, om der er yngleforekomster eller overvintringssteder ved besigtigelser af de konkrete lokaliteter. Bygninger og gamle træer med forekomst af flagermus må ikke nedrives i ungeperioden (juni til august) eller under overvintring (oktober til marts). 47

48 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Kilometrering/lokalitet Type af afværgeforanstaltning Formål Udbygningsstrækningen Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes. Fokus på at bibeholde en sammenhængende beplantning mod nord Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes. Fokus på at bibeholde en sammenhængende beplantning mod nord og syd 13.6 Bevoksningen på begge sider af vejen, inklusiv sideveje skal reetableres. Fokus på at bibeholde en sammenhængende beplantning mod nord og syd 14.8 Etablering af flyverute (løvtræsbevoksning i to rækker) mod nordvest Etablering af flyverute (løvtræsbevoksning i to rækker) mod nordvest 19.4 Etablering af flyverute (løvtræsbevoksning i to rækker) mod nord Undersøge bygninger og gamle træer for forekomst af flagermus. De må ikke nedrives i ungeperioden eller under overvintring. På baggrund af mange registreringer af flagermus (syd-, vand- og dværg-) mellem Knabstrup og Dortheslyst er formålet at sikre flyveruter mellem disse gårde Knabstrupvej omlægges. Det er vigtigt at sikre flyveruter på tværs af både Knabstrupvej og ny motorvej. Bevoksning på tværs af motorvej ved Knabstrup Møllebakke og mindre tunnel mod vest skal genetableres Opretholde spredningsmuligheder og søgning efter fourageringsområder mellem Knabstrup by og Orekrog Opretholde spredningsmuligheder og søgning efter fourageringsområder mellem Knabstrup by og Orekrog Passagemuligheder for især dværgflagermus Etablering af flyverute (løvtræsbevoksning i to rækker). Passagemuligheder for især dværgflagermus Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes. Fokus på at bibeholde en sammenhængende beplantning gennem Jyderup langs motorvejen. Til- og frakørselsramper til Holbækvej i Jyderup fjernes og kan med fordel tilplantes med løvtræer Høje træer på begge sider af vejanlægget i Bjergsted Skov/ grevindeskoven bibeholdes for at øge sandsynligheden for at flagermusene passerer vejen i stor højde. Hvis der skal etableres udfletningsanlæg omkring km 27,25, er det vigtigt, at så få træer som muligt fældes. Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes I skovområdet inden for habitatområdet er bevaring af træer vigtigt for at modvirke, at flagermus flyver lavt, med risiko for kollision, ved passage af vejen. Eventuelt ødelagte beplantninger reetableres. Ved de større søer omkring km 31,5 skal der opsættes flagermusskærme eller etableres høj, tæt vegetation langs vejen for at tvinge vandflagermus op over risikohøjde ved passage af vejen. Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes. En grøn kile gennem Jyderup kan være en glimrende spredningskorridor for flere arter af flagermus At motorvejen udgør en så smal korridor gennem skoven som muligt vurderes at være til fordel for især de mindre arter, såsom trold- og dværgflagermus. Imødekomme den diffuse spredning af flagermus i et større område Store forekomster af vandflagermus ved søerne på begge sider af vil potentielt krydse vejen i lav højde ved bevægelser mellem søerne. vegetationen skal tvinge vandflagermusene højst muligt op over vejbanen, ved krydsning af vejen. TABEL 9.4 Oversigt over afværgeforanstaltninger for flagermus på udbygningsstrækningen. 48

49 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Kilometrering/lokalitet Type af afværgeforanstaltning Formål Hovedforslag Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen og Kalundborgvej i det omfang den fældes. På baggrund af mange registreringer af flagermus (syd-, vand-, dværg-, brun- og trold-) er formålet at opretholde passagemulighederne på tværs af motorvejen. På baggrund af mange registreringer af flagermus (syd-, vand-, dværg-, brun- og trold-) er formålet at opretholde passagemulighederne på tværs af motorvejen. På baggrund af mange registreringer af flagermus (syd-, vand-, dværg-, brun- og trold-) er formålet at opretholde passagemulighederne på tværs af motorvej og Kalundborgvej. 33/Brændemose Bæk Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen samt vejen mellem Kalundborgvej og Mindegårdsvej i det omfang den fældes. Bevare passagemuligheder for især dværg-, syd- og troldflagermus Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen samt vejen mellem Kalundborgvej og Mindegårdsvej i det omfang den fældes Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen samt vejen mellem Kalundborgvej og Mindegårdsvej i det omfang den fældes. Også etablering af levende hegn af minimum 2 rækker af løvtræer mod nordvest (Viskinge Mose) Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes Bevare passagemuligheder for især dværg-, syd- og troldflagermus Bevare passagemuligheder for især dværg-, syd- og troldflagermus Bevare passagemuligheder for især dværg- og sydflagermus Bevare passagemuligheder for især dværg- og sydflagermus 37.8 Etablering af flyverute i form af flere rækker af løvtræer Opretholdelse af passagemulighederne mellem Birkendegård og Lundshøj/jernbanen Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes. Desuden skal der etableres flyveruter nord for eksisterende Rute 23 i form af 2 rækker af løvtræer 41.1 Etablering af flyverute mod syd i form af flere rækker af løvtræer Opretholde passagemulighederne mellem moseområder nord og syd for vejen Opretholde især sydflagermusenes spredningsmuligheder mod syd TABEL 9.5 Oversigt over afværgeforanstaltninger for flagermus langs hovedforlaget. Kombinationen af ledelinjer og relativt sikre passagemuligheder forventes også at mindske trafikdødeligheden. Yderligere beplantning og/eller afskærmning kan blive relevant afhængigt af den fremtidige motorvejs endelige udformning. Som erstatning for mistede yngle og rastelokaliteter skal der opsættes flagermuskasser eller -huse og forberedes nye opholdssteder ved f.eks. forboring eller topsprængning af træer. Ved gennemførelse af ovennævnte afværgetiltag vurderes det, at dværg-, trold, vand-, brun- og sydflagermus ikke påvirkes negativt ved udbygningen af rute 23 til motorvej. 49

50 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Anlægsfasen - udbygningsstrækning Det er vigtigt, at der fældes så få træer som overhovedet muligt på strækningen gennem Bjergsted Skov. Det skal sikres at der bevares høje træer på begge sider af vejanlægget for at øge sandsynligheden for, at flagermusene kan passere vejen i stor højde. Hvis der skal etableres udfletningsanlæg omkring km 27,25, er det vigtigt, at så få træer som muligt fældes. Hvis der fældes store hule træer, der er potentielle ynglepladser for flagermus, vil de medføre behov for særlige afværgeforanstaltninger. I skovområdet inden for habitatområdet er bevaring af træer vigtigt for at modvirke, at flagermus flyver lavt med risiko for kollision ved passage af vejen. Eventuelt ødelagte beplantninger reetableres. Ved de større søer omkring km 31,5 skal der etableres høj, tæt vegetation langs vejen for at tvinge vandflagermus op over risikohøjde ved passage af vejen. Anlægsfasen - hovedforslag og alternativ I anlægsfasen skal der generelt fældes færrest mulige store og gamle træer. For begge linjeføringsforslag skal potentielle opholdssteder for flagermus, herunder ynglepladser, undersøges specifikt for forekomst af flagermus i god tid inden anlægsarbejdets begyndelse. Bygninger og gamle træer med forekomst af flagermus må ikke nedrives i yngleperioden (juni til august) eller under overvintring (oktober til marts). I Bjergsted Skov/Grevindeskoven vest for Jyderup, vil der være behov for at foretage træfældning i forbindelse med etableringen af et udfletningsanlæg. Der er store bestande af flere arter af flagermus i området og potentielle raste- og ynglelokaliteter for flagermus vil gå tabt. Som erstatning for mistede yngle og rastelokaliteter skal der opsættes flagermuskasser eller -huse og forberedes nye opholdssteder ved f.eks. forboring eller topsprængning af træer. Når den endelige linjeføring er fastlagt, vil det være nødvendigt at foretage en konkret undersøgelse af, om der vil blive ødelagt små ynglelokaliteter som f.eks. større hule træer, bygninger og udhuse. Om der er tale om yngleforekomster, kan fastlægges ved besigtigelser af de konkrete lokaliteter. Driftsfasen udbygningsstrækningen Tabel 9.4 giver en oversigt over afværgeforanstaltninger fra øst mod vest med start i området omkring Knabstrup og slut ved Løgtved. Det primære formål med de enkelte afværgeforanstaltninger er endvidere angivet. Det overordnede mål med afværgeforanstaltningerne er at opretholde den økologiske funktionalitet for områdets bestande af flagermus. På udbygningsstrækningen er det særligt områderne omkring Knabstrup, skovene vest for Jyderup og omkring Løgtved, at der er registreret mange flagermus. I større skovområder er der i udstrakt grad tale om, at flagermus foretager en diffus overflyvning af veje. Dette er til forskel fra det åbne land, hvor især levende hegn fungerer som flyveruter. I skove hvor der skal fældes træer, skal der foretages en genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen. Driftsfasen hovedforslaget Tabel 9.5 giver en oversigt over afværgeforanstaltninger fra øst mod vest med start vest for Løgtved og slut ved rundkørslen ved Tømmerup. Det primære formål med de enkelte afværgeforanstaltninger er endvidere angivet. Det overordnede mål med afværgeforanstaltningerne er at opretholde den økologiske funktionalitet for områdets bestande af flagermus. Ved hovedforslaget er det primært syd for Viskinge Mose (særligt Frihedsminde), Birkendegård og Tømmerup, at der er registreret mange flagermus. Driftsfasen - alternativet Tabel 9.6 giver en oversigt over afværgeforanstaltninger fra øst mod vest med start vest for Løgtved og slut ved Slagelsevej umiddelbart øst for Kalundborg. Det primære formål med de enkelte afværgeforanstaltninger er endvidere angivet. Det overordnede mål med afværgeforanstaltningerne er at opretholde den økologiske funktionalitet for områdets bestande af flagermus. Ved alternativet er det primært syd for Viskinge Mose (særligt Frihedsminde) og i et større område syd for Rørmosen, at der er registreret mange flagermus. Ved gennemførelse af ovennævnte afværgetiltag vurderes det, at dværg-, trold, vand-, brun- og sydflagermus ikke påvirkes negativt ved udbygningen af rute 23 til motorvej Padder I dette afsnit beskrives afværgeforanstaltninger for padder. Små og mellemstore pattedyr kan benytte de samme rørunderføringer som padder, hvis der tages højde for dette i dimensioneringen. Underføringer til padder og pattedyr er derfor beskrevet samlet i dette afsnit. Padder er beskyttet af habitatdirektivets bilag IV, og dermed må paddernes økologiske funktionalitet ikke påvirkes negativt. For at forhindre dette skal der gennemføres afværgeforanstaltninger i form af passager, paddehegn og erstatningsvandhuller som sikrer de beskyttede paddebestandes fortsatte eksistens. Ved alle paddeunderføringerne etableres paddehegn, der leder padderne mod underføring, og som hindrer, at de vandrer ud på motorvejen. Erstatningsvandhuller og anden erstatningsnatur skal placeres nær paddeunderføringer for at fremme forekomster af padder nær underføringerne. Dermed øges chancen for, at passagerne udnyttes af padder. Vandhullerne skal desuden danne grundlag for større ynglebestande af bilag IV-padder, der kan kompensere for den øgede dødelighed pga. motorvejen. I forbindelse med detailprojekteringen kan det endelige antal og placeringen af afværgeforanstaltningerne blive justeret. Der er givet forslag til inden for hvilken kilometrering erstatningsvandhuller for bilag IV-arter kan placeres, 50

51 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Kilometrering/lokalitet Type af afværgeforanstaltning Formål Alternativt forslag Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen og Kalundborgvej i det omfang den fældes På baggrund af mange registreringer af flagermus (syd-, vand-, dværg-, brun- og trold-) er formålet at opretholde passagemulighederne på tværs af motorvejen På baggrund af mange registreringer af flagermus (syd-, vand-, dværg-, brun- og trold-) er formålet at opretholde passagemulighederne på tværs af motorvejen På baggrund af mange registreringer af flagermus (syd-, vand-, dværg-, brun- og trold-) er formålet at opretholde passagemulighederne på tværs af motorvej og Kalundborgvej 33//Brændemose Bæk Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen samt vejen mellem Kalundborgvej og Mindegårdsvej i det omfang den fældes Bevare passagemuligheder for især dværg-, syd- og troldflagermus Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen samt vejen mellem Kalundborgvej og Mindegårdsvej i det omfang den fældes Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen samt vejen mellem Kalundborgvej og Mindegårdsvej i det omfang den fældes. Også etablering af levende hegn af minimum 2 rækker af løvtræer mod nordvest Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes 36.5 Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes 37.5 Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes 38.0 Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes 38.5 Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes 39.5 Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes 41.6 Genetablering af bevoksning på begge sider af motorvejen i det omfang den fældes samt forlængelse af levende hegn mod nord til sø og engområde Bevare passagemuligheder for især dværg-, syd- og troldflagermus Bevare passagemuligheder for især dværg-, syd- og troldflagermus Bevare passagemuligheder for især dværg- og sydflagermus Tilgodese spredningsmulighederne på langs med den gamle jernbane Bevare passagemuligheder for især dværgflagermus Bevare passagemuligheder for især dværgflagermus Bevare passagemuligheder for især dværgflagermus Bevare passagemuligheder for især syd- og dværgflagermus Bevare passagemuligheder af vej mellem fourageringsområder i enge mod nord og yngleområde ved gårde tæt på motorvej TABEL 9.6 Oversigt over afværgeforanstaltninger for flagermus langs det alternative forslag. 51

52 Kapitel 9 - plante- og dyreliv så de bedst muligt tilgodeser eksisterende bestande. Den nærmere placering i dette område foretages i detailfasen ud fra muligheder for lodsejeraftaler. Placeringer af paddeunderføringer og den omtrentlige beliggenhed af områder for etablering af erstatningsvandhuller med erstatningsnatur fremgår af tabel 9.7. Anlægsfasen udbygningsstrækningen Oplagspladser, der anvendes under anlægsfasen, placeres uden for og i størst mulig afstand til områder, der er vigtige for bilag IV-padderne. Disse områder er bl.a. vandhuller, moser, fugtige enge, men også levende hegn og skovarealer. Hvis der nedlægges vandhuller eller påvirkes yngle- og rasteområder for bilag IV-padder, skal der etableres erstatningsvandhuller. Af figur 9.7 ses et kortudsnit med placering af afværgefor- anstaltninger, herunder for flagermus, padder og krybdyr på strækningen gennem Natura 2000-området ved Svebølle og Bregninge Å. Anlægsfasen - udbygningsstrækningen, hovedforslag og alternativ I det omfang arealer, der er vigtige for padder, beskadiges varigt under anlægsfasen, bør de reetableres efter gennemførslen af projektet. Permanent sløjfede vandhuller skal erstattes med minimum to erstatningsvandhuller. Driftsfasen - udbygningsstrækningen Tabellen giver en oversigt over afværgeforanstaltninger fra øst mod vest med start i området omkring Knabstrup og slut ved Løgtved. Type af afværgeforanstaltning, anbefaling vedr. hegning samt de primære arter/artsgrupper, som tiltaget er rettet mod, er angivet. FIGUR 9.7 Kortudsnit med placering af afværgeforanstaltninger 52

53 Kapitel 9 - plante- og dyreliv For paddernes vedkommende er det særligt i området mellem Bregninge, Svebølle og Jyderup, at der har været mange registreringer af spidssnudet frø og stor vandsalamander. For at opretholde den økologiske funktionalitet af de eksisterende bestande af spidssnudet frø og stor vandsalamander er der foreslået op til 16 erstatningsvandhuller. Det endelige antal erstatningsvandhuller skal tilpasses i detailfasen, når omfanget af påvirkning af bilag IV-arter ligger fast. Det er vurderet at der skal opsættes paddehegn omkring passagerne på udbygningsstrækningen. Hvis erstatningsvandhullerne placeres tæt ved vejanlægget, skal det vurderes, om det medfører yderligere behov for opsætning af paddehegn. Kilometrering/ lokalitet Type Hegning Primære arter Kommentarer Udbygningsstrækningen B1(våd) Mellemstore pattedyr samt padder A2 (våd underføring, rådyr) Fra underføring og til skovbryn vildthegn ca. 100 m mod øst og ca. 300 m mod vest på begge sider af vejen Rådyr Underføringen skal bidrage til sammenhæng mellem skoven og den økologiske forbindelse B1 Mellemstore pattedyr samt padder 19.4 B1(våd) Ca. 120 m paddehegn på nordside mod vest Spidssnudet frø og mellemstore pattedyr 20.3 B1(våd) og erstatningsvandhuller Ca. 20 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø og mellemstore pattedyr Underføringen bidrager til sammenhæng de økologiske forbindelser og områderne syd for vejen B1 Ca. 20 m paddehegn på nordsiden af vejen og ca. 50 m på sydsiden 24,7 Ca. 100 m paddehegn på sydside af tilslutningsanlæg. Amtsvejen B2(våd) Ca. 200 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø og mellemstore pattedyr Stor vandsalamander Spidssnudet frø, stor vandsalamander og mellemstore pattedyr Beskyttelse af ynglebestand af stor vandsalamander i lokalitet V B1(våd) og erstatningsvandhuller Ca. 200 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø, stor vandsalamander og mellemstore pattedyr Der er bilag-iv padder tilknyttet lokaliteterne V030 og V033, hvor de muligvis også yngler B1(våd) Ca. 200 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø, stor vandsalamander og mellemstore pattedyr 27.1 A1 (krondyr) Faunabro. Placeres således at den skygger mindst muligt for overdrev med marfirben Hegning med dyrehegn langs begge sider af motorvejen, inklusive tilslutningsanlæg, i hele strækningen gennem skoven. I alt ca m vildthegn. Krondyr Bjergsted Skov/ Grevindeskoven er udpeget som kerneområde. Der skal skabes forbindelse mellem skoven på tværs af vejen B1(våd) Ca. 200 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø, stor vandsalamander og mellemstore pattedyr 27.6 B2 og erstatningsvandhuller Ca. 200 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø og stor vandsalamander Der er store forekomster af spidssnudet frø nord for vejen på lokaliteterne V047 og V

54 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Kilometrering/ lokalitet Type Hegning Primære arter Kommentarer Udbygningsstrækningen B2 Ca. 200 m paddehegn på begge sider af vejen B2 Ca. 200 m paddehegn på begge sider af vejen 30.3 Erstatningsvandhuller Ca. 200 m paddehegn på nordsiden af vejen Spidssnudet frø og stor vandsalamander Spidssnudet frø og stor vandsalamander Stor vandsalamander Beskyttelse af ynglebestand af stor vandsalamander i lokalitet V089, der muligvis udgør en del af bestanden i habitatområdet. Beskyttelse af ynglebestand spidssnudet frø i lokalitet V076 og V / Bregninge Å A2-våd SF-sten i vandløbet fjernes Ca. 200 m paddehegn på begge sider af vejen. Hegn skal være af en type der desuden hegner for odder. I alt ca m hegn. Odder, mellemstore pattedyr, spidssnudet frø og stor vandsalamander Sammenhæng på tværs af vejen mellem delene af habitatområdet og det biologiske kerneområde omkring Bregninge Å. Hegning og bedre passage for odder ved Bregninge Å modvirker barriereeffekter og mindsker sandsynlighed for trafikdrab B2 Ca. 200 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø og stor vandsalamander TABEL 9.7 Oversigt over afværgeforanstaltninger for bilag IV-padder og pattedyr (undtagen flagermus) på udbygningsstrækningen. Anlægsfasen - hovedforslag og alternativ Hovedforslaget forløber tæt forbi en 3-beskyttet sø i km 40,1, der har en ynglebestand af bilag IV-padden, stor vandsalamander. Arbejdet vil blive tilrettelagt således, at der ikke foretages gravearbejde, grundvandssænkninger eller andet, der kan ødelægge lokaliteten. Driftsfasen - hovedforslag Tabellen giver en oversigt over afværgeforanstaltninger fra øst mod vest med start vest for Løgtved og slut ved rundkørslen ved Tømmerup. Type af afværgeforanstaltning, hegning samt de primære arter/artsgrupper, som tiltagene er rettet mod, er endvidere angivet. Det er særligt i området mellem byerne Asmindrup og Tømmerup og ned mod Rørmosen, at spidssnudet frø og stor vandsalamander forekommer. For at opretholde den økologiske funktionalitet af de eksisterende bestande af spidssnudet frø og stor vandsalamander er der foreslået op til seks erstatningsvandhuller. Det endelige antal erstatningsvandhuller skal tilpasses i detailfasen, når omfanget af påvirkning af bilag IV-arter ligger fast. Det er vurderet at der skal opsættes paddehegn omkring passagerne på hovedforslaget. Hvis erstatningsvandhullerne placeres tæt ved vejanlægget, skal det vurderes, om det medfører yderligere behov for opsætning af paddehegn. Driftsfasen - alternativ Tabel 9.9 giver en oversigt over afværgeforanstaltninger fra øst mod vest med start vest for Løgtved og slut ved Slagelsevej umiddelbart øst for Kalundborg. Type af afværgeforanstaltning, hegning samt de primære arter/artsgrupper, som tiltaget er rettet mod, er endvidere angivet. Det særligt i området omkring Rørmosen og Tunbjerg, at spidssnudet frø og stor vandsalamander forekommer. For at opretholde den økologiske funktionalitet af de eksisterende bestande af spidssnudet frø og stor vandsalamander er der foreslået op til 12 erstatningsvandhuller. Det endelige antal erstatningsvandhuller skal tilpasses i detailfasen, når omfanget af påvirkning af bilag IV-arter ligger fast. Det er vurderet at der skal opsættes i paddehegn ved passagerne på alternativet. Hvis erstatningsvandhullerne placeres tæt ved vejanlægget, skal det vurderes, om det medfører yderligere behov for opsætning af paddehegn. 54

55 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Kilometrering/ lokalitet Type Hegning Primære arter Kommentarer Hovedforslag 32.35/Løgtved B2 Også paddetunnel, B2, ved Kalundborgvej. Ca. 200 m paddehegn på sydside og ca. 50 m på nordside. Ved Kalundborgvej ca. 50m paddehegn på nordsiden og ca. 100m på sydsiden af vejen Spidssnudet frø og stor vandsalamander 33 / Brændemose Bæk B1-våd Ca. 25 m paddehegn på begge sider af vejen Odder, mellemstore pattedyr, spidssnudet frø og stor vandsalamander Passagen opretholder sammenhængen langs den økologiske forbindelse der følger bækken B1 Mellemstore pattedyr 34.6/tilløb til Viskinge Mose C-våd Ca. 25 m paddehegn på begge sider af vejen Padder, pindsvin og mindre mårdyr Passagen bidrager til sammenhængen i kerneområde, der går på tværs af vejen vest for Viskinge B1 Ca. 100 m paddehegn på begge sider af vejen 38.7 B1 Ca. 25 m paddehegn på begge sider af vejen A2 (rådyr) Ca. 350 m hegn på begge sider af vejen. Beplantning så passagen er sammenhængende med naturområder 40.2 Erstatningsvandhuller Ca. 200 m paddehegn på sydside af vejen Spidssnudet frø og mellemstore pattedyr Mellemstore pattedyr samt padder Rådyr Stor vandsalamander Beskyttelse af ynglebestand af stor vandsalamander i lokalitet V B1 og erstatningsvandhuller Ca. 35 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø og stor vandsalamander TABEL 9.8 Oversigt over afværgeforanstaltninger for bilag IV-padder og pattedyr (undtagen flagermus) langs hovedforslaget. 55

56 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Kilometrering/ lokalitet Type Hegning Primære arter Kommentarer Alternativt forslag 32.35/Løgtved B2 Ca. 200 m paddehegn på sydside og ca. 50 m på nordside. Ved Kalundborgvej ca. 50m paddehegn på nordsiden og ca. 100m på sydsiden af vejen Spidssnudet frø og stor vandsalamander 33 / Brændemose Bæk B1-våd Ca. 25 m paddehegn på begge sider af vejen Odder, mellemstore pattedyr, spidssnudet frø og stor vandsalamander Passagen opretholder sammenhængen langs den økologiske forbindelse der følger bækken B1 Mellemstore pattedyr 34.6/tilløb til Viskinge Mose C-våd Ca. 25 m paddehegn på begge sider af vejen Padder, pindsvin og mindre mårdyr 36.5 B1, erstatningsvandhuller. Ca. 100 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø og mellemstore pattedyr Beskyttelse af ynglebestande af stor vandsalamander og spidssnudet frø i lokaliteterne V185 og V B1 Mellemstore pattedyr Mellemstore pattedyr B1, erstatningsvandhuller Ca. 50 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø og stor vandsalamander Beskyttelse af ynglebestande af stor vandsalamander og spidssnudet frø i lokaliteterne V208 og V B1-våd og erstatningsvandhuller Ca. 50 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø og mellemstore pattedyr Opretholdelse af sammenhængen mellem Rørmosen, der er udpeget som kerneområdet, og områderne syd for vejen B2 Ca. 100 m paddehegn på begge sider af vejen Spidssnudet frø Opretholdelse af sammenhængen mellem Rørmosen, der er udpeget som kerneområdet, og områderne syd for vejen. TABEL 9.9 Oversigt over afværgeforanstaltninger for bilag IV-padder og pattedyr (undtagen flagermus) langs alternativet Ved gennemførelse af ovennævnte afværgetiltag vurderes det at spidssnudet frø og stor vandsalamander ikke påvirkes negativt ved udbygningen af rute 23 til motorvej Bilag IV - Krybdyr Anlægsfasen - udbygningsstrækningen, hovedforslag og alternativ Arbejdsveje, oplagspladser og øvrige arbejdsarealer skal placeres udenfor områder, der rummer bestande af markfirben. Driftsfasen - udbygningsstrækningen Markfirben er primært eftersøgt og fundet på en længere strækning vest for Jyderup. På udvalgte strækninger af motorvejen samt ved forlægning af Bjergsted Byvej og rampeanlæg i skoven vest for Jyderup samt ved Svebølle ca. mellem kilometrering 23 og 31.8 skal skråningsarealer mod syd have udlagt et lag af næringsfattigt sand og grus. Der skal udplantes enkelte hjemmehørende arter af småbuske/roser. Med sigte på at udvide markfirbenets udbredelse langs motorvejen og forbedre muligheden for at udveksle individer med andre bestande, skal mindre partier med sydvendte skråninger på den øvrige strækning ligeledes etableres med sand og grus. Skråninger udformet på denne facon vil på relativt kort sigt have gode muligheder for at udvikle sig til 56

57 Kapitel 9 - plante- og dyreliv glimrende levesteder for markfirben. Hensynet til markfirben skal naturligvis afstemmes med hensynet til andre arter herunder flagermus, der kan have gavn af beplantning tæt på vej. Driftsfasen - hovedforslaget og alternativet Ovennævnte strækning med skråninger med grusoverflade fra km 23 til forlænges således til kilometrering 35 for at tilgodese en population af markfirben ved Viskinge. Ved gennemførelse af ovennævnte afværgetiltag vurderes det, at markfirben ikke påvirkes negativt ved udbygningen af rute 23 til motorvej Insekter Anlægs- og driftsfasen - udbygningsstrækningen, hovedforslag og alternativ Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger, da der ikke er registreret forekomster af bilag IV insekter Pattedyr Anlægsfasen - udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Det er vurderet, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger for pattedyr i anlægsfasen. Driftsfasen udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Passagemulighederne giver på kort sigt mulighed for, at de lokale bestande af dyr kan bevæge på tværs af vejen og dermed får mulighed for fortsat at kunne udnytte arealerne på begge sider af vejen. Passagemulighederne er nødvendige for på geografisk skala at opretholde udveksling af genetisk variation inden for arterne. Dette kan være en forudsætning for bevaring af levedygtige bestande på langt sigt. Der er langs hele strækningen foreslået underføringer, der kan anvendes af små og mellemstore pattedyr for at dyrene kan udveksle individer på tværs af motorvejen, og for at hindre, at dyrene slås ihjel, når de krydser vejen. Særligt vandløb, som vandringsveje, er tilgodeset. Små og mellemstore pattedyr kan benytte de samme rørunderføringer som padder, hvis der tages højde for dette i dimensioneringen. Underføringer til padder og pattedyr er beskrevet primært i afsnit om padder. For at tilgodese større pattedyr, særligt hjortevildt, er det nødvendigt at skabe passage muligheder flere steder langs motorvejen. For at sikre sammenhæng for områdets store krondyrsbestand på tværs af vejen vurderes det nødvendigt at etablere passage for arten et sted på strækningen gennem Bjergsted Skov. På udbygningsstrækningen etableres der en række faunapassager, herunder tre for større pattedyr. Af disse udføres en passage som faunabro med passagemulighed for kronhjort ved km 27,1 i Bjergsted Skov. De øvrige er to passager for rådyr. I strækningen på hovedforslaget etableres der en stører faunapassage, mens der i alternativet ikke etableres faunapassager for større dyr. Motorveje udgør en effektiv barriere for store pattedyr bl.a. fordi det, af hensyn til trafiksikkerheden kan være nødvendigt at hegne vejen. Det skal undgås, at de store dyr kommer ud i trafikken. Placering og omfang af vildthegn er opgjort i tabel Det vurderes samlet set, at større pattedyrs spredningsmuligheder tilgodeses i tilstrækkeligt omfang ved beskrevne afværgeforanstaltninger Fugle I Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr. 901 af 11/07/2007) er der bestemmelser om beskyttelse af vildtlevende fugles reder og ynglesteder. Redetræer for kolonirugende fugle, rovfugle, ugler og spætter samt digesvalereder er særligt beskyttede. Kilometrering/lokalitet Udbygningsstrækningen Type Vildthegn I alt A2 A2 underføringen for bl.a. rådyr 27,1 A1 landskabsbro for krondyr 30,55 A2 underføring bla. rådyr v. Bregninge Å Hovedforslaget 400 m hegn langs Orekrog på begge sider af vejen hegn langs hele Bjergsted Skov vest for Jyderup hegn langs skovarealet i Natura2000 området 800 m 7000 m 1600 m 39,7 A2 for rådyr hegn i området op til faunapassagen 350 m på begge sider af vejen 700 m Alternativet 0 m vildthegn TABEL 9.10 Placering og omfang af vildthegn 57

58 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Erstatningslokaliteterne skal anlægges, så de er virksomme inden der foretages indgreb i de berørte lokaliteter. Dette er ideelt set to år inden igangsættelse af anlægsarbejder. Antallet af erstatningsvandhuller er anslået og skal endeligt fastlægges, når det valgte linjeføringsforslags påvirkninger af 3 beskyttet natur og bilag IV padder er klarlagt. Hvor diger gennembrydes, skal det prioriteres, at gennembrydningen bliver så smal som muligt og at digets endestykker om muligt forbindes til nærtliggende spredningsveje/ faunapassager. Ifølge 4 gælder, at: Stk. 1. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar juli. Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar august. Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes. Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november august. Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april august Anlægsfasen - udbygningsstrækningen, hovedforslag og alternativ Før der foretages fældning af træer, skal det sikres, at der ikke fældes træer med rovfuglereder, spættehuller og hule træer. Hvis der er forekomster af disse, kan fældningen kun foretages inden for afgrænsede perioder, som er beskrevet ovenfor. Jordarbejdet i anlægsfasen vil foregå sådan, at det undgås at digesvaler bygger laver reder i skrænter der arbejdes i. Hvis det bliver nødvendigt at ødelægge rederne i skrænten med ynglesteder for digesvale i Colas grusgrav, kan det ikke foregå i perioden 1. april til 31. august. Driftsfasen - udbygningsstrækningen, hovedforslag og alternativ Der vurderes ikke at være forekomster af arter, som medfører behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen Rødlistede arter Der er i det samlede undersøgelsesområde ingen specifikke fund af rødlistede arter, der medfører, at der skal foretages særlige afværgetiltag Botanik og 3-beskyttede områder Generelt skal der, for at kompensere tabet af beskyttede naturområder, anlægges erstatningsnatur i forholdet 1:2, hvis der ødelægges 3-beskyttede områder under anlægsfasen. Anlægsarbejdet skal tilrettelægges, så det sikres, at hydrologien i nærliggende naturlokaliteter, f.eks. moser og vandhuller, ikke påvirkes negativt. Såfremt der viser sig behov for midlertidige afvandingsforanstaltninger herunder grundvandssænkninger, skal der med baggrund i en nærmere vurdering af 3-områdernes hydrogeologi foretages en vurdering af kort- og langsigtede tilstandsændringer. Arbejdsveje og øvrige arbejdsarealer skal placeres udenfor beskyttede naturområder og bevoksninger. Anlægsfasen - udbygningsstrækningen Ved det planlagte tilslutningsanlæg ca. ved km 25,75 lige vest for Jyderup, vil der blive inddraget større arealer, som i dag er fredskov. Dette medfører et krav om erstatningsskov. Hvor Amtsvejen/Kalundborgvej krydser rute 23 ligger tre vandhuller, et syd for rute 23 ved og to nord for, se kortudsnit 9.5. Vandhullerne er 3 registrerede og yngle- og rasteområde for bilag IV arter, og der vil derfor være behov for afværgeforanstaltninger, hvis vandhullerne forringes eller sløjfes. Se afsnit om padder. Vejskrænter med overdrevsvegetation på nordsiden af rute 23 i udkanten af Bjergsted Skov hhv. ca. km 27,1 og 27,8, vurderes ikke at blive påvirket, da der ikke inddrages nye arealer på denne delstrækning. Skoven gennemløbes af tre 3 beskyttede vandløb. Arbejdet vil blive tilrettelagt, så det ikke medfører midlertidig forringelser af vandkvaliteten, f.eks. i form af opslæmning af jord. Øst for habitatområdet berøres 3 beskyttede arealer og i habitatområdet vil der i forbindelse med projektet blive inddraget mindre arealer, der er registreret som 3-beskyttet mose, -eng og -overdrev. Disse områder skal kompenseres med erstatningsnatur i forholdet 1:2. For ikke at påvirke arealer ud over de der direkte inddrages, må der under anlægsfasen foretages kørsel, gravning, grundvandssænkning osv., der kan påvirke de våde naturtyper negativt. Arbejdet skal desuden udføres, så det ikke medfører midlertidige forringelser af vandkvaliteten, f.eks. i form af opslæmning af jord, i 3-vandløbet Bregninge Å. Desuden er det vigtigt at undgå indgreb i overdrevet ved km 28,6, som er et værdifuldt område lige nord for Bjergsted by. 58

59 Kapitel 9 - plante- og dyreliv Kilometrering for påvirket lokalitet Type Formål Udbygningsstrækningen 25,6 25,8 To erstatningsvandhuller per nedlagt vandhul. Erstatning for nedlagte vandhuller, såfremt tre eksisterende vandhuller påvirkes. V030, V031, V ,75 Erstatningsskov Erstatning for fældet fredskov i Bjergsted Skov med minimum det dobbelte areal. 29,0-30,0 Erstatningsnatur. 2 x påvirket areal. Erstatningsnatur for 3-overdrev, der inddrages (lokalitet F26 og F27) 30,25-31,0 Erstatningsnatur 2 x påvirket areal. Erstatningsnatur for 3-mose og eng, der inddrages (lokalitet F29 og berørte 3 beskyttede lokaliteter i Habitatområdet). Hovedforslag Ingen Alternativ Skov syd for Slagelsevej Erstatningsskov Erstatning for fældet fredskov med minimum det dobbelte areal. TABEL 9.11 Oversigt over afværgeforanstaltninger for naturlokaliteter. Anlægsarbejdet vil blive udført således, at området ved de botanisk værdifulde lokaliteter ved km 31,7 32 ikke påvirkes negativt enten direkte eller indirekte via midlertidige eller permanente grundvandssænkninger. Anlægsfasen - hovedforslag og alternativ Der berøres ikke 3-beskyttede områder direkte, og der er dermed ikke behov for afværgeforanstaltninger. Nærliggende 3-beskyttede områder vil dog være sårbare over for grundvandsændringer under anlægsarbejdet, der skal tilrettelægges således, at der ikke foretages gravearbejde, grundvandssænkninger eller andet, der kan ødelægge lokaliteterne. Kærby Å, der krydses af alternativet, er et 3-vandløb. Arbejdet vil blive tilrettelagt så det ikke medfører midlertidig forringelser af vandkvaliteten, f.eks. i form af opslæmning af jord. Driftsfasen - udbygningsstrækningen, hovedforslag og alternativ Herunder er angivet de forventede områder, hvor der skal etableres erstatningsnatur og erstatningsskov. Der etableres også erstatningsvandhuller som kompensation for påvirkning af bilag IV-arter. Dette beskrives i afsnit Det endelige antal af erstatningsvandhuller og omfang af erstatningsareal for mose og en skal fastlægges, når påvirkninger af 3 beskyttet natur og bilag IV padder er klarlagt. Erstatningsskov kan placeres i områder som er udlagt til skovrejsning, som ikke nødvendigvis er lokalt i nærheden af projektet. Omfanget af erstatningsskov fastsættes af Naturstyrelsen. Disse forhold afgøres i detailfasen. Der er udpeget skovrejsningsområder nær rute 23 mellem Davrup og Bjergsted skov samt i området mellem Skovvejen og Svebølle. I disse områder kan der i detailfasen undersøges mulighed for placering af erstatningsskov. Erstatningsvandhuller og erstatningsarealer for mose, eng og overdrev placeres i detailfasen. Den nærmere placering afhænger af muligheder for aftaler med lodsejere. Dog skal erstatningsarealerne placeres, så de bedst muligt tilgodeser eksisterende bestande af bilag IV-arter. Desuden udvælges områder med egnede jordforhold til erstatning for vandhuller, eng og mose såsom lavbundsarealer, våde/fugtige lavninger i terrænet Økologiske forbindelser For at opretholde spredningsmulighed for fauna i de økologiske forbindelser, etableres faunapassager som beskrevet i afsnit

60 Kapitel 10 - arkæologi og kulturarv 10. Arkæologi og kultuarv 10.1 Metode Der er foretaget arkivalsk kontrol inden for en undersøgelseskorridor på 200 m af hhv. Holbæk og Kalundborg Museum. Det drejer sig om områder med kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser og fortidsminder, som gravhøje og beskyttede diger, samt fredede og bevaringsværdige bygninger. De arkæologiske interesser beskrives ud fra de fund, der allerede er registreret af Kulturarvsstyrelsen (Det Kulturhistoriske Centralregister DKC). Holbæk og Kalundborg museer har udført arkivalsk kontrol langs strækningen. Disse er afrapporteret selvstændigt. Resultatet af de arkivalske kontroller er afstemt med øvrige referencer og indarbejdet i denne rapport. Der henvises til kortbilag 12 Kulturhistoriske interesser 10.2 Eksisterende forhold I Holbæk Kommune er der påvist i alt 21 kendte fortidsminder og i Kalundborg Kommune er der påvist i alt 262 fortidsminder samt to kulturarvsarealer. Af disse fortidsminder er der 15 gravhøje, hvoraf tre fredede gravhøje findes nordvest Kulturmiljø Jyderup stationsby Dramstrup landbyforte Knabstrup hovedgård, herregårdslandskab Torbenfeldt hovedgård, herregårdslandskab Mørkøv stationsby Viskinge, agrar præget bebyggelse Kåstrup, fortelandsby Tømmerup, fortelandsby Gammel jernbane Hørve-Værslev Konflikt Nej Nej Ja, udbygningsstrækning Ja, udbygningsstrækning Nej Nej Nej Nej Ja, alternativet TABEL 10.1 Oversigt over kulturmiljøer og forventet arealmæssig konflikt med motorvejsudbygningen. for Værslev (alternativet st ) inden for 100 m fra alternativet, og strækningen vurderes at komme i konflikt med disse gravhøje eller deres beskyttelseslinjer. Gravhøjene omfatter jættestuer i en lav rundhøj fra stenalderen. Den ene af gravhøjene er navngivet Kragedysse. Kulturarvsstyrelsen har udpeget området omkring Bregninge Å som kulturarvsareal, hvor der er potentiale for særligt mange og rige arkæologiske fund. Det kræver en vedvarende høj vandstand at bevare de reducerende forhold i jorden, hvilket stiller store udfordringer i forhold til anlægsarbejdet i dette område med høj grundvandsstand. Der er ni kulturmiljøer indenfor undersøgelseskorridoren som ses af nedenstående tabel Den arkivalske kontrol og analyse viser, at der er behov for arkæologiske forundersøgelser, særligt på højdedrag og i tidligere vådområder. På strækningen indenfor Holbæk Museums ansvarsområde er det vurderet, at der kan blive behov for arkæologiske forundersøgelser på to delstrækninger af i alt fire kilometer samt i yderligere to mindre områder. For strækningen indenfor Kalundborg Museums ansvarsområde er det vurderet, at området er ret rigt på fund, og forudser, at en del arkæologiske forundersøgelser kan være nødvendige. Områder med væsentlige arkæologiske interesser kan ses i tabel Inden for undersøgelseskorridoren til rute 23, etape 3, er der fire arealfredede områder og fire kirkefredninger. Der er ingen fredede bygninger, der bliver påvirket af motorvejen. Arealfredningerne er: Fredning af Tornved Bjerg Fredning af Bjergsted Bakker Forslag til fredning af områder ved Saltbækvig Fredning af Ubberup Stenstrøning 10.3 Virkninger af linjeføringsforlag Udbygning af rute 23 vil påvirke de arkæologiske og kulturhistoriske værdier i området. Påvirkningerne vil opstå i anlægsfasen, men de vurderes alle at få permanent karakter. De behandles derfor samlet her. Påvirkningen af de beskyttede diger vurderes at være moderat, da det kun er dele af diger, der sløjfes. Det samlede system af diger vil således fortsat vil kunne erkendes. Ændring, gennemskæring eller nedlægning af sten- og jorddiger kræver dispensation efter Museumsloven. 60

61 Kapitel 10 - arkæologi og kulturarv Station Lokalitet Fund til Knabstrup til Orekrog 4 enkeltfund fra stenalder. Overvejende flintgenstande (kan indikere boplads) Tvede 2 begravelsespladser fra jernalderen (jordfæstegrave) til Lovleds Huse til Jyderup I alt 12 enkeltfund fra stenalder. Overvejende flintgenstande (kan indikere boplads). 1 enkeltfund fra bronzealder til Grevindeskov Rester af stendysse fra stenalder 1 enkeltfund fra oldtid Bjergsted Skov Dysse eller Jættestue fra stenalder ( ) til Bjergsted 2 rundhøje fra oldtiden 4 enkeltfund fra stenalder. Flintgenstande og Stenrand 2 rundhøje fra oldtiden 1 enkeltfund fra stenalder. Flintgenstand. 4 enkeltfund fra bronzealder. Skelet og bronzenblikskåle til Bregninge Å Kulturarvsareal 1 Enkeltfund fra stenalder. Flintgenstand til Viskinge 7 enkeltfund fra stenalder. Flintgenstande. 1 enkeltfund fra oldtiden Viskinge 1 dysse eller jættestue fra stenalder 1 langhøj fra oldtiden Viskingegård 1 langhøj (med randsten) og 2 rundhøje (overpløjede) fra oldtiden til Skovbakke 3 enkeltfund fra stenalder. Flintgenstande Birkendegård 2 affaldsgruber fra oldtiden 1 rundhøj fra oldtiden Mange enkeltfund fra stenalder, bronzealder og oldtid til Asmindrup Enkeltfund fra stenalder. Flintgenstand Affaldsgrube fra oldtiden til Ubberup Enkeltfund fra stenalder. Flintgenstand 2 affaldsgruber fra oldtiden til Tommerup 7 gravhøje (rundhøje fra oldtiden, der er mere eller mindre beskadigede ved gravning) langs Rakkerbanken. Jordfæstegrav fra bronzealder. Flere hundrede enkeltfund fra stenalder og bronzealder Kogegrube fra oldtiden Alt Skovbakke 1 stenbygget grav fra bronzealder. Overpløjet? Alt Skovbakke 1 rundhøj fra oldtiden Alt Overdrevsbakken, Værslev Kulturarvsareal Dysse eller jættestue og rundhøje fra stenalder. Heraf ligger 2 fredede gravhøje inden for 100 m af vejanlægget ( og ). Stenbygget grav fra oldtiden Flere rundhøje fra oldtiden (nogle er overpløjet). Helleristning fra bronzealder i vandreblok. Mange enkeltfund fra stenalder og oldtiden Alt til Kærby Flere bopladser fra stenalder Adskillige enkeltfund fra stenalder, jernalder, bronzealder, oldtiden og middelalder (bl.a. flintgenstande, bronzefibula, guldarmringe samt bronzefingerring (danefæ)) Kogegrube fra oldtiden Rundhøj fra stenalder TABEL 10.2 Oversigt over væsentlige arkæologiske interesser (Kilde: Arkivalsk kontrol udført af Holbæk og Kalundborg Museum). 61

62 Kapitel 10 - arkæologi og kulturarv Anlægs- og driftsfasen - udbygningsstrækningen Udbygning og opgradering til motorvej vurderes at være i konflikt med kulturarvsarealet omkring Bregninge Å. For at minimere konflikten påvirkes så lille et areal som muligt, og der gennemføres grundige arkæologiske forundersøgelser. Kalundborg Museum anbefaler, at kulturarvsarealet Overdrevsbakken ikke berøres af anlægsarbejdet. Udbygningsstrækningen krydser 28 diger, som vist i tabel10.3. Særlig høj kulturværdi tillæges de to diger sydøst for Jyderup (station til ), der omkranser en mindre vej, der fører ind til Jyderup. To herregårdslandskaber vil blive direkte berørt af udbygningsstrækningen. På strækningen gennem herregårdslandskaberne vil vejen blive udvidet med et nødspor i hver side, således at det påvirkede areal er minimalt. Da vejen fortsat vil ligge i det niveau som i dag, vurderes udbygningen ikke at påvirke områdets oplevelses- og fortælleværdi. Den gamle jernbane krydses af vejanlægget i alternativet. Krydsningen sker ved at føre jernbanen over vejen, således at jernbanen visuelt stadig vil fremstå som en helhed. Strækning Udbygningsstrækning Damstrup til Mørkøv (station til ) Sydvest for Mørkøv (station til ) Sydøst for Tornved (station til ) Sydøst for Jyderup (station til ) Nord og vest for Bjergsted samt omkring Bregninge Å (station til ) Hovedforslag og alternativ Antal diger Nord for Viskinge (station ) 1 Hovedforslag Syd for Asmindrup og Ubberup 3 Alternativ Mellem Skovbakke og Kærby 6 TABEL 10.3 Oversigt over beskyttede sten- og jorddiger, der krydser eller berører udbygningsstrækningen, hovedforslag og alternativ Udbygningen af rute 23 vurderes ikke at berøre fredningen ved Tornved Bjerg og Ubberup Stenstrøning. Det fredede område ved Bjergsted Bakker støder direkte op til den eksisterende vej ved station til Udbygningsstrækningen kræver dispensation fra fredningen af Bjergsted Bakker Anlægs- og driftsfasen hovedforslag og alternativ 15 gravhøje, hvoraf tre fredede gravhøje findes nordvest for Værslev (alternativet st ) inden for 100 m fra alternativet, og strækningen vurderes at komme i konflikt med disse gravhøje eller deres beskyttelseslinjer. De øvrige fortidsminder inden for undersøgelseskorridoren er beliggende i så stor afstand, at beskyttelseslinjen ikke vil blive berørt af hverken vejen eller anlægsarbejdet. Hovedforslaget krydser eller berører i alt 18 beskyttede diger. Mellem Dramstrup og Mørkov er to diger af særlig høj kulturhistorisk værdi. Disse er et diger, der afgrænser Knabstrup Hovedgårds jorde på begge sider af den eksisterende vej og det andet er det beskyttede dige, der omkranser Torbenfeldt Hovedgårds jorde. Det 800 m lange dige Nord for Viskinge (station ) krydses både af hovedforslaget og alternativet. De tre beskyttede diger syd for Asmindrup og Ubberup krydses af hovedforslaget. Det ene af disse, ved station udgør et langt, sammenhængende dige og må således tillægges særligt høj kulturhistorisk værdi. De seks diger mellem Skovbakke og Kærby krydses af alternativet. Fredningsforslaget for udvidelse af fredede områder ved Saltbækvig med områder ved Brændemose Bæk og Viskinge Mose gennemløbes af hovedforslaget og alternativet ved station til Både hovedforslag og alternativ kræver dispensation fra fredningsforslaget for områder ved Saltbækvig. Fredningsforslag skal respekteres på lige fod med en endelig fredning. De fire kirkefredninger ved Viskinge og Tømmerup vurderes ikke at blive berørt. Det vurderes, at kirkebyggelinjer for Jyderup, Viskinge, Ubberup og Tømmerup kirker ikke er i konflikt med udbygningen af rute 23, da vejen ikke hæves over det eksisterende terræn. Hovedforslaget krydser gennem kirkeomgivelseszonerne omkring Jyderup, Viskinge og Tømmerup kirker og støder op til kirkebeskyttelseszonen omkring Mørkøv Kirke. Ved Mørkøv kirke vil der alene ske en lille indskrænkning af kirkeomgivelseszonen, ved vejens udbygning, men vejen vil fortsat ligge i samme niveau og have samme visuelle effekt som i dag. I Jyderup vil der være tale om en udbygning af vejen i samme niveau (afgravning) og det har derfor ikke nogen betydning for kirkeomgivelseszonen. På hovedforslaget vil den fremtidige motorvej i Viskinge og Tømmerup ligge i afgravning og vejen flyttes længere væk fra kirkerne på strækningen, og der vil derfor ikke være en påvirkning på oplevelsen af kirkerne i landskabet. 62

63 Kapitel 10 - arkæologi og kulturarv 10.4 Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Afværgeforanstaltninger for en eventuel anlægsfase for både udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ er, at arealer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen i henhold til lovgivningen skal friholdes for arbejdsplads, skure, oplag mv. Endvidere skal sten- og jorddiger friholdes fra påvirkning fra arbejdsveje og arealer, og endelig skal der udføres arkæologiske forundersøgelser Driftsfasen udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Påvirkninger af sten- og jorddiger kan ikke afværges. Det skal indarbejdes i en eventuel detailprojektering, og beplantning med buske og/eller mindre træer kan styrke den visuelle sammenhæng af diger, der afbrydes af motorvejsudbygningen. 63

64 Kapitel 11 - friluftsliv og rekreative interesser 11. Friluftsliv og rekreative interesser Dette afsnit beskriver omfang og art af friluftsliv og rekreative interesser i området på og omkring Rute 23, etape 3 mellem Regstrup og Kalundborg Metode Der er foretaget en kortlægning og beskrivelse af de eksisterende rekreative forhold i området for den nye motorvej mellem Regstrup og Kalundborg, herunder mulighederne for offentlig adgang til fredskov og rekreative områder, stisystemer, naturoplevelser, idræts- og friluftsanlæg. Kortlægningen er foretaget på baggrund af eksisterende tilgængelige data, som bl.a. omfatter: Holbæk Kommuneplan og kommunens hjemmeside Lokalplaner for Holbæk Kommune Kalundborg Kommuneplan og hjemmeside Lokalplaner for Kalundborg Kommune Naturstyrelsen Danmarks Miljøportal Friluftsrådet På baggrund af kortlægningen er det vurderet, hvilke påvirkninger etablering af en ny motorvejsstrækning på rute 23 mellem Regstrup og Kalundborg vil have på de rekreative interesser i området. Kort vedrørende friluftsliv er præsenteret i kortbilag Eksisterende forhold I området findes to større naturområder af stor rekreativ værdi, som støder op til og omkranser motorvejsstrækningen. På den første del af etapen syd for Knabstrup og Mørkøv findes et større sammenhængende friluftsområde delvist indenfor undersøgelseskorridoren, som bl.a. består af fredsskovene Orekrog, Nyvænge, Hellede Skov og Vedebjerg Skov. På den midterste del af etapen vest for Jyderup findes det andet større frilufts-, skov- og søområde, også beliggende delvist inden for undersøgelseskorridoren, bl.a. bestående af fredsskovene Grevindeskov og Bjergsted Skov. Dette område udgør en del af Naturpark Åmosen. Derudover er området præget af landbrug og landsbyer uden større sammenhængende naturområder. Dog med spredt tilstedeværelse af fredsskove ved Mørkøv, Bjergsted, Løgtved, Viskinge og Kalundborg, rekreative områder ved Mørkøv, Værslev og Ubberup samt sportsanlæg ved Jyderup og ved Tømmerup. Alle disse områder har betydelig rekreativ værdi. Endvidere findes et museum og et planlagt feriehotel ved Birkendegård på nybygningsstrækningen for hovedforslaget. Den nationale cykelrute nr. 4 benævnt Søndervig-København har et forløb fra vest mod øst og løber derfor mere eller mindre parallelt langs med rute 23, som den også krydser tre gange, hhv. ved Knabstrup, Tornved og Kærby/ Tømmerup. Der er 4 cykel- og vandrestier benævnt henholdsvis Løvenborgstien (krydser ved Knabstrup), I hvidernes fodspor (krydser ved Mørkøv), Vesterlyngstien (krydser ved Bjergsted) og Odsherredstien (krydser ved Asmindrup), som alle har et forløb fra syd mod nord og alle krydser rute 23. Derudover findes en række lokale stier og trafikstier, hvoraf flere også krydser rute 23, se kortbilag Virkninger af linjeføringsforslag Etablering af ca. 31 km ny motorvej mellem Regstrup og Kalundborg på rute 23 vil kun have en begrænset indvirkning på de forhold, som er væsentlige for en fortsat opretholdelse af et attraktivt friluftsliv i området. Af væsentlig betydning for friluftsliv og rekreative interesser i forbindelse med et vejprojekt er støj, forurening og kunstige lyspåvirkninger samt barriereeffekter og forhindret adgang til naturen Anlægsfasen For anlægsfasen gives en samlet vurdering af udbygningsstrækningen og hovedforslaget samt alternativet. I anlægsfasen kan der være gener for friluftslivet, såvel det organiserede som det uorganiserede, i form af støj- og luftforurening, og anlægsarbejderne kan virke begrænsende på oplevelsesværdien i området. Den nationale cykelrute nr. 4 (Søndervig-København) og de 4 cykel- og vandrestier, Løvenborgstien, I hvidernes fodspor, Vesterlyngstien og Odsherredstien, samt diverse lokale stier, som alle krydser rute 23, vil blive påvirket af anlægsarbejderne med midlertidige afbrydelser af cykeltrafikken og for gående Driftsfasen I driftsfasen, når anlægsarbejderne er afsluttet, vil den nye motorvej påvirke friluftslivet med støj, forurening og bilernes 64

65 Kapitel 11 - friluftsliv og rekreative interesser lys, som konsekvens af den aktuelle trafikbelastning. Forholdene for cyklister og for gående forringes ikke. Dette forhold gælder for både udbygnings- og nybygningstrækningen, henholdsvis hovedforslaget og alternativet. Alle stier fra stiplaner i Holbæk Kommune og i Kalundborg Kommune vil blive tilgodeset. Eksisterende over- og underføringer bevares, hvor det er muligt, og der etableres nye over- og underføringer, der skal sikre, at alle eksisterende stiforbindelser bevares på strækningerne, og alle stier bevarer derfor deres attraktivitet. For begge linjeføringsforslag er der tale om etablering af 13 nye over- og underføringer for hver linjeføring. Dette forhold gælder for udbygningsstrækningen, hovedforslaget og alternativet. De forskellige over-/underføringer på strækningerne gennemgås i det følgende. Udbygningsstrækningen Ved Knabstrup etableres en ny overførsel til biler og cykler, således at den nationale cykelrute nr. 4 samt Løvenborgstien fortsat kan krydse rute 23. Ved Tvede etableres en ny stioverførsel i forbindelse med eksisterende sti. Ved Mørkøv bevares eksisterende overførsel til biler og cykler, således at I hvidernes fodspor fortsat kan krydse rute 23. Ved Bennebo etableres en ny stioverførsel i forbindelse med eksisterende sti. Ved Tornved etableres ny overførsel til biler og cykler, således at den nationale cykelrute nr. 4 fortsat kan krydse rute 23 her, mens der i Jyderup etableres en ny stiunderførsel og en ny overførsel til biler og cykler, som begge er med til at sikre eksisterende stiforbindelser i Jyderup. Vest for Jyderup etableres ny overførsel til biler og cykler og øst for Bjergsted etableres en ny overførsel til biler. Det gør der også vest for Bjergsted til biler med cykelsti, således at Vesterlyngstien fortsat kan krydse rute 23, og endelig ved Løgtved bevares eksisterende overførsel og ved Viskinge etableres ny overførsel til biler og cykl Hovedforslaget Lokalt omkring den nye motorvejsstrækning for hovedforslaget vil der skabes en ny barriereeffekt, som dog vil være mindre i hovedforslaget, hvor motorvejen anlægges parallelt med og tæt på den eksisterende rute 23. På nybygningsstrækningen for hovedforslaget rykkes vejen længere mod nord i forhold til Viskinge og længere mod syd i forhold til Asmindrup og Ubberup. Vejen passerer gennem det åbne land væk fra tættere bebyggelse. Antallet af støj-, støv- og luftforureningspåvirkede boliger og mennesker reduceres derfor i forhold til situationen i dag, så kun et mindre antal enkeltbebyggelser og beboere vil blive påvirket. 65

66 Kapitel 11 - friluftsliv og rekreative interesser For at sikre, at alle eksisterende stiforbindelser bevares og stier fra stiplaner i Kalundborg Kommune tilgodeses, etableres der en række over- og underføringer der sikrer områdets fremtidige attraktivitet i rekreative henseende kan bevares. Der etableres en ny overførsel til biler og cykler ved Skovbakke/Ærtebjerg og ved Højskolen etableres ny underføring. Ved Ubberup og Tømmerup ligeledes nye overførsler til biler og cykler, hvoraf førstnævnte betyder at Odsherredstien fortsat kan krydse rute 23. Alternativet Lokalt omkring den nye motorvejsstrækning for den alternative linjeføring vil der opstå en ny barriereeffekt, som vil være størst i alternativet, hvor motorvejen anlægges i et helt nyt tracé, som ikke i dag forløber parallelt og tæt på et eksisterende vejtracé. Antallet af støj-, støv- og luftforureningspåvirkede boliger og mennesker øges derfor i forhold til situationen i dag. For at sikre, at alle eksisterende stiforbindelser bevares og stier fra stiplaner i Kalundborg Kommune tilgodeses, etableres der en række over- og underføringer der sikrer områdets fremtidige attraktivitet i rekreative henseende kan bevares. Ved Værslev etableres ny underføring og to steder ved Kærby etableres overføringer, alle steder til biler og cykler. Ved alternativets afslutning ved Kalundborg forlægges den eksisterende cykelsti Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Såfremt der i anlægsfasen er lukninger af længere varighed af den nationale cykelrute nr. 4 eller øvrige stier i lokalområdet, som i væsentlig omfang vil påvirke befolkningens mobilitet og transport på cykel i lokalområdet, skal der etableres alternative adgangsveje og løsninger. I forbindelse med detailprojekteringen vil reetablering af cykelruter og kommunernes øvrige stiruter blive endeligt fastlagt i samarbejde med Holbæk og Kalundborg Kommune Driftsfasen Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen. 66

67 Kapitel 11 - friluftsliv og Kapitel rekreative 5 - planforhold interesser 67

68 Kapitel 12 - overfladevand 12. Overfladevand 12.1 Metode Vurderinger af påvirkninger i driftsfasen er udført med udgangspunkt i vandløbenes eksisterende tilstand sammenlignet med målsætninger i gældende vandplan. Følgende kilder er anvendt: Gældende vandplan for hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord og hovedvandopland Kalundborg Miljøportalen Regionplanen for Vestsjælland Kalundborg og Holbæk kommuner Vandløbsregulativer Besigtigelser af vandløb Endvidere er følgende taget i betragtning: Indhold af forurenende stoffer i vejvand Nuværende og fremtidig afvanding Der henvises til kortbilag 14, Overfladevand Eksisterende forhold Den østligste del af vejstrækningen, frem til Jyderup ligger i oplandet til Isefjord via Tuse Å-systemet. Fra Jyderup til Bjergsted ligger udbygningsstrækningen i oplandet til Skarresø og fra Bjergsted til Tømmerup i oplandet til Saltbæk Vig via Bregninge Å-systemet, mens nybygningsstrækningen for hovedforslaget og alternativet ligger i oplandet til Kalundborg Fjord via Kærby Å-systemet. Bortset fra Bregninge Å, der er et mellemstort vandløb, er alle vandløbene på strækningen mindre vandløb. Udbygningsstrækningen krydser 9 vandløb, mens hovedforslaget og alternativet krydser hhv. to og tre vandløb. Bregninge Å indgår i et Natura 2000-område og eventuelle påvirkninger af Bregninge Å er selvstændigt vurderet i afsnit om Natura I vandplanen er der planlagt restaurering af tilløb til Skarresø mellem Jyderup og Bjergsted (VL 26.8) og Brændemose Bæk på strækningen øst for den eksisterende vej. Der er en række vandhuller langs vejen, der er vurderet i forbindelse med vurderingen af naturinteresser. Der er ingen større søer, der vil blive påvirket direkte af hverken udbygningen eller nybygningen hhv. hovedforslag og alternativ Eksisterende afvanding Den del af Skovvejen, som er 4-sporet (st til st ) i dag, er udført omkring år Afvandingen på strækningen består af trug/grøfter, der afleder direkte til recipienterne. Den 2-sporede del (st til st ) er udført omkring , og på denne strækning er afvandingen også udført som trug/grøfter, men her er der også udført forsinkelse og rensning af vejvandet inden udløb til recipienterne, men ikke til en standard svarende til den i dag anvendte. Der er i perioden udført flere rundkørsler på Skovvejen. Afvandingsanlægget for de nye rundkørsler er tilkoblet det eksisterende system Virkninger af linjeføringsforslag Udledning af store mængder vejvand, fra kraftige regnhændelser, kan medføre væsentlige negative påvirkninger i vandløb. Vandløbenes dyre- og planteliv kan blive ført nedstrøms, en såkaldt katastrofedrift, ved pludselige kraftige stigninger i vandføringen. Endvidere kan denne hydrauliske belastning forøge erosionen i vandløbet. Særligt udledning af vejvand i driftsfasen kan give væsentlige gener i vandløb, hvorfor regnvandsbassiner er en integreret del af nye større infrastrukturprojekter. Ved udbygningen af rute 23 vil afvandingssystemet blive ændret til moderne standard. Der er ved fastsættelse af maksimalt afløb og overløbshyppighed taget hensyn til de enkelte vandløbs sårbarhed for pludselige ændringer i vandføringen. Mulige negative påvirkninger: Udledning af forurenende stoffer til vandløb Udledning af vejvand ved overløb Forurenende stoffer i vejvand stammer fra slid på vejens overflade, slid på bilerne samt fra tab af brændstofkomponenter. Disse potentielt forurenende stoffer føres primært til vandmiljøet med regnvand fra vejoverfladen. De væsentligste forurenende stoffer i vejvand er; tungmetaller, næringsstoffer og forskellige kulbrinteforbindelser herunder olie Fremtidig afvanding Afvandingssystemet anlægges med kantopsamling både på udbygningsstrækningen, hovedforslaget og alternativet. Det anlægges som et traditionelt afvandingssystem med nedløbsbrønde placeret i vejkanten, hvorfra vandet via lukkede 68

69 Kapitel 12 - overfladevand Recipient Placering Nuværende tilstand/dvfi Udbygningsstrækningen Målsætning iht. vandplan/dvfi Opland til Habitatområde 135 Tilløb til Tuse Å ø. f Knabstrup (VL 6.26) H 4 5 Tilløb til Tuse Å s. f. Knabstrup (VL 6.40) V 4 5 Vandløb n. f. vej ved Tvede V og V? - Grøft med udløb i Møllerenden H? - Lovledsbæk V og V 4 5 Svinninge Å V?/4 -/5 Kølleå V og H 2 5 Tilløb til Skarresø mellem Kalundborgvej og Jyderup Tilløb til Skarresø mellem Jyderup og Bjergsted - Vandløb 26-8-gp Tilløb til Skarresø mellem Jyderup og Bjergsted - Vandløb 26-7-gp H? - Ja H 4 5 Ja H 5 5 Ja Bregninge Å V 4 5 Ja Grøft med udløb i Brændemose Bæk V? - Ja Hovedforslag Brændemose Bæk H 3/4 5 Ja Tilløb til Viskinge Mose V? - Ja Rørlagte vandløb der afvander til Asmindrupløbet V? - Ja Rørlagte vandløb og grøfter til Kærby Å V? - Alternativ Brændemose Bæk V 3/4 5 Ja Tilløb til Viskinge Mose V? - Ja Kærby Å V 3 4 TABEL 12.1 Oversigt over recipienter med angivelse af nuværende tilstand og målsætning i henhold til vandplanen angivet som en værdi indenfor Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Ikke specifikt målsatte vandløb (-) er omfattet af vandplanens generelle krav om god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale. rør ledes til regnvandsbassiner med forsinkelsesfunktion og olieudskiller. Vejvandet ledes slutteligt til lokale recipienter. I nedenstående oversigt er listet de vandløb fra øst mod vest, der fremover vil modtage vejvand i driftsfasen. Ved indarbejdelse af de beskrevne afværgeforanstaltninger vurderes udbygningen af rute 23 ikke at være en hindring for opfyldelse af vandløbsmålsætningerne eller for opnåelse af god tilstand i Natura 2000-områderne. Ved alle de eksisterende krydsninger af vandløb udskiftes de eksisterende rørlægninger under vejen med egentlige faunapassager, se kaptitel 9 om plante- og dyreliv. De nye faunapassager sikrer den i Vandrammedirektivet højt prioriterede kontinuitet i vandløbene. Ved indarbejdelse af de beskrevne afværgeforanstaltninger vurderes udbygningen af rute 23 ikke at være en hindring for opfyldelse af vandløbsmålsætningerne eller for opnåelse af god tilstand i Natura 2000-områderne. Ved alle de eksisterende krydsninger af vandløb udskiftes de eksisterende rørlægninger under vejen med egentlige faunapassager, se kapitel 9 o plante- og dyreliv. De nye 69

70 Kapitel 12 - overfladevand faunapassager sikrer den i Vandrammedirektivet højt prioriterede kontinuitet i vandløbene Anlægsfasen udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Mulige negative virkninger: Ændret hydrologi i forbindelse med dræningsarbejde Udledning af okkerholdigt grundvand Udledning af materialer fra blotlagte jorder Forstyrrelser i vandløb som følge af gravearbejde Spild af materialer og brændstof mv. Ved større anlægsarbejder er det ofte nødvendigt at foretage midlertidige grundvandssænkninger. Her er det nødvendigt at indføre arbejdsprocedurer der tilgodeser recipienter således, at disse ikke tilføres relativt store mængder vand og opløst jern/okker. Metoder som bundfældning i bassiner, nedsivning eller reinfiltration af grundvandet kan benyttes. Særligt erosionsmaterialer fra blotlagte jorder og arbejde i selve vandløbsprofilet kan medføre alvorlige negative påvirkninger i vandløb. Erosion fra blotlagte jorder kan medføre, at vandløb tilføres store mængder organisk materiale. Omsætningen af disse kræver ilt, hvorfor iltforholdene risikerer at blive dårligere i recipienterne. Endelig kan det organiske materiale sammen med ler og sand skabe væsentligt dårligere substratforhold. Ved gravearbejder i vandløb og vandløbsbrinker, f.eks. i forbindelse med anlæg af faunapassager, sikres en minimal påvirkning af vandløbet ved anvendelse af det bedst egnede materiel og gennemførelse af arbejder i perioder med lav vandstand. Hvis detailprojekteringen viser, at ovennævnte forholdsregler ikke er tilstrækkelige anlægges midlertidigt sandfang umiddelbart nedstrøms arbejdsområdet Driftsfasen udbygningsstrækning På strækningen til og med Bregninge Å udvides det befæstede areal, og dermed de udledte vandmængder, til de enkelte vandløb med op til en faktor 2,6, men koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i det udledte vand falder, da rensningen forbedres væsentligt. De største ændringer i udledningen til de enkelte vandløb findes de steder, hvor der anlægges nye tilslutningsanlæg. De forventede rensegrader er så høje, at den forventede samlede udledning vil falde for de fleste stoffer, men for enkelte stoffer vil fastholdes på det nuværende niveau, på udbygningsstrækningen. Den væsentligt øgede udledning af vand vil altså blive mere end opvejet af den væsentligt forbedrede rensning af vandet Driftsfasen hovedforslag og alternativ På den resterende strækning vil anlæg af hovedforslaget eller alternativet medføre en øget belastning af Brændemose Bæk, Tilløb til Viskinge Mose, Asmindrupløbet og Kærby Å. Den effektive rensning vil dog medføre, at der ikke forventes væsentlige effekter på dyre- og plantelivet i vandløbene. Bregninge Å er del af et større internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura Ved gennemførsel af afværgeforanstaltninger forventes, at alle miljøkvalitetskrav vil være opfyldt ved indløb i Natura 2000-område og ved udledning til Bregninge Å. Eventuelle påvirkninger af visse arter, herunder odder og pigsmerling, behandles nærmere i naturkonsekvensvurderingen, se kapitel Opfyldelse af miljøkvalitetskrav i Natura 2000-område For at de udpegede Natura 2000-områder kan opfylde deres målsætning om god tilstand, skal de kemiske forhold være gode. Dette tolkes i vandplanerne som, at alle vandmiljøkvalitetskrav er opfyldt. For at vurdere den fremtidige opfyldelse af miljøkvalitetskrav er kendte stoffer i vejvand fra motorveje og andre intensivt befærdede veje sammenlignet med miljøkvalitetskrav og forventede rensegrad i regnvandsbassinerne. Ud fra denne sammenligning fremtræder 14 stoffer, der efter rensning stadig vil forekomme i koncentrationer over miljøkvalitetskrav. Disse stoffer er vist i tabel på næste side. Tilløb til Tuse Å syd for Knabstrup mod syd Gennemgangen viser, at overholdelse af miljøkvalitetskrav vil kræve en fortynding på mindst 23,5 gange inden vandet 70

71 Kapitel 12 - overfladevand Stoffer i vejvand Konc. i vejvand Miljøkvalitetskrav Rensegrad Udløbskonc. Udløbskonc./ miljøkvalitetskrav Cas nr µg/l µg/l % µg/l Bly ,34 33, ,98 23,5 Kobber , ,42 14,4 Kviksølv ,05 0, ,19 3,9 Nikkel ,3 5, ,89 1,3 Zink , ,6 9,2 Dibenz(a,h)anthracen (PAH) ,0014 0, ,003 2,1 Hexachlorcyclohexan (herunder lindan) , ,01 0,1 0,1 10,0 Pyren ,0046 0, ,009 2,0 Bisphenol A ,1 0,32 0,32 3,2 Benz(g,h,i)-perylen; Inden(1,2,3-cd) pyren , ,002 0, ,006 3,0 DEHP ((di-ethylhexyl)phtalat) ,3 6,05 6,05 4,7 Endrin ,005 0,01 0,01 2,0 Nonylphenol (4-nonylphenol) ,3 0,45 0,45 1,5 Isodrin ,005 0,01 0,01 2,0 TABEL 12.2 Oversigt over recipienter med angivelse af nuværende tilstand og målsætning i henhold til vandplanen angivet som en værdi indenfor Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Ikke specifikt målsatte vandløb (-) er omfattet af vandplanens generelle krav om god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale. løber ind i et Natura 2000-område, eller for Bregninge Å en umiddelbar fortynding af samme størrelsesorden. Ud fra den årlige udledning til de enkelte recipienter og den årlige vandføringen i recipienterne, beregnet på baggrund af oplandsstørrelse og middelafstrømning i Bregninge Å, er den reelle fortynding beregnet. Ud fra beregningerne fremgår, at der mindst vil være en 24 ganges fortynding, hvilket medfører, at det forventes, at alle miljøkvalitetskrav vil være opfyldt ved indløb i Natura 2000-område og ved udledning til Bregninge Å. Forurenende komponent Rensegrad Total-P 61 % Total N 30 % Olie 82 % Total PAH 85 % Bly 76 % Cadmium 62 % Kobber 58 % Zink 71 % 12.4 Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Arealer inden for åbeskyttelseslinjen omkring Regstrup og Kærby Å skal friholdes for midlertidigt oplag, skure mv. TABEL 12.3 Rensegrader for forurenende komponenter (Åstebøl og Coward, 2004) Forstyrrelser i vandløb som følge af gravearbejde, f.eks. i forbindelse med anlæg af faunapassager, undgås ved an- 71

72 Kapitel 12 - overfladevand vendelse af det bedst egnede materiel og gennemførelse af arbejder i perioder med lav vandstand. Hvis detailprojekteringen viser, at ovennævnte forholdsregler ikke er tilstrækkelige anlægges midlertidigt sandfang umiddelbart nedstrøms arbejdsområdet. Udledning af okkerholdigt grundvand undgås ved at anvende metoder som bundfældning i bassiner, nedsivning eller reinfiltration. Udledning af materialer fra blotlagte jorder undgås ved at anvende fiberdug, midlertidige forsinkelsesbassiner eller lignende. Spild af materialer og kemikalier undgås ved at disse opbevares i så stor afstand til vandløbene som muligt og på en sådan måde, så der ikke kan ske spild til vandløbene Driftsfasen udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Langs dele af vejen, hvor der er væsentlige drikkevandsinteresser, skal grundvandet beskyttet mod nedsivning af vejvand. Den bedste anvendelige teknologi til rensning af vejvand i dag er opsamling og rensning i beplantede regnvandsbassiner med dykket udløb. Regnvandsbassiner imødekommer de to væsentligste gener som vejvand kan medføre. Disse gener er udledning af forurenende stoffer og udledning af store mængder vejvand til vandløb på kort tid, hvor sidstnævnte kan være ødelæggende for vandløbets fysik samt dyre- og planteliv. Regnvandsbassinerne kan opmagasinere vejvand og således lade forurenende stoffer bundfælde inden udledning til recipient. Desuden kan flow i udledningen styres. Tabellen herunder viser i hvilken grad forskellige forurenende komponenter bundfældes og omsættes i regnvandsbassiner. For at minimere risikoen for eksempelvis erosion og oversvømmelser vil udløbet fra regnvandsbassiner typisk være i samme størrelsesorden som den naturlige afstrømning, som er i størrelsesordenen 1 l/s/ha. Denne forsinkede tilførsel af regnvand/vejvand til vandløbene betyder også, at mindre vandløb ikke er så udsatte for udtørring. Bassinerne etableres med tilstrækkeligt volumen, så der i gennemsnit højest sker overløb hvert 5. eller 10 år. Det betyder, at der kun i sjældne tilfælde, ved ekstreme regnhændelser, tilføres vandløbene store mængder regnvand/vejvand på kort tid. I disse situationer vil de forurenende stoffer være så fortyndede, at de ikke udgør et problem. Bassinerne bygges med dykket afløb. Det vil sige, at afløbet fra regnvandsbassinet er under vandspejlet, således at lette, flydende komponenter, som olie, kan holdes tilbage i bassinet. Der er spærreventil på afløbet, der gør det muligt, at tilbageholde spild af forurenende stoffer ved uheld på vejen, og efterfølgende at opsamle forureningen fra bassinet. Alle bassiner etableres under hensyntagen til ovenstående parametre, og størrelse af bassiner, overløbsfrekvens samt vandets udløbshastighed er vurderet i forhold til hver enkelt vandløbs følsomhed overfor at modtage vejvand. 72

73 Kapitel Kapitel 12-5 overfladevand - planforhold 73

74 Kapitel 13 - grundvand 13. grundvand 13.1 Metode Informationer om områdets hydrogeologi og grundvandsforhold stammer fra GEUS oringsdatabase Jupiter (boringer, pejlinger) samt den nationale vandressource model (NO- VANA-modellen). Desuden er der fra Danmarks Miljøportal og Jupiter indhentet oplysninger om drikkevandsinteresser, vandværker og kildepladser. Endvidere er informationer i grundvandskortlægningsrapporter for områderne Holbæk Vest (tidligere Svinninge-Tornved), Bjergsted kortlægningsområde og Hvidebæk kortlægningsområde inddraget, foruden høringsforslaget til indsatsplan for Bjergsted kortlægningsområde. Der henvises til kortbilag 15, Grundvand, og kortbilag 16, Indivindingsoplande mv Eksisterende forhold Grundvandsmagasinerne i området udgøres dels af et primært nedre kvartært grundvandsmagasin dels af to sekundære øvre kvartære grundvandsmagasiner, som er op til 15 m tykke. Det øverste magasin udnyttes ikke til drikkevandsforsyning. Overfladen af det primære grundvandsmagasin findes ca og er overlejret af mere end 30 meter moræneler, men stedvist synes der at være kontakt fra terrænoverfladen til det primære magasin (mellem Stoltenborghuse og Mørkøv (km til ) samt vest for Stenrand til vest for Viskinge (km til )). Under det primære grundvandsmagasin findes et op til 70 m tykt lag af prækvartære aflejringer (hovedsageligt lerede og merglede FIGUR 13.1 Kortudsnit med indvindingsoplande og grundvandsboringer i undersøgelseskorridoren 74

75 Kapitel 13 - grundvand aflejringer). Den dybereliggende kalk udnyttes ikke til vandindvinding i området. Området er generelt præget af moræneler, som har en ringe nedsivningskapacitet. Der findes dog større og mindre områder med terrænnært sand, hvor nedsivningskapaciteten vurderes at være større. På strækningen fra Dramstrup (km ) til umiddelbart vest for Svebølle (station ) er området klassificeret som Område med Særlige Drikkevandsinteresser, mens strækningen vest for Svebølle til Kalundborg er området klassificeret som Område med Drikkevandsinteresser. Der er otte aktive vandværker, der har boringer, der ligger mindre end 300 m fra undersøgelseskorridoren. I Holbæk Kommune berøres Mørkøv Vandværk og Jyderup Østre Vandværk, der begge er private. I Kalundborg Kommune berøres Dejvad Nord, Dejvad Syd og Løgtved vandværker, se figur, der alle tre hører under det offentlige Kalundborg Forsyning. Desuden berøres Favrbo, Løgtved, Viskinge og Kærby vandværker, der alle er private. Omkring vandforsyningsboringer er beskyttelseszonen omkring boringerne i henhold til dansk lovgivning 25 m, men inden for 300 m omkring boringerne tillades der generelt ikke nedsivningsanlæg. Etablering af tætte afvandingsgrøfter inden for 300 m fra boringerne er en løsning for at undgå nedsivning. Ifølge vandplanerne skal vandværker kompensationsudpumpe i sommerhalvåret for deres indvinding for at opretholde og/eller opnå god økologisk tilstand i de vandløb, der berøres af vandindvindingen. Dette er gældende for Dejvad vandværk i forhold til Bregninge Å, idet vandindvindingen har stor indflydelse på afstrømningen i åen Virkninger af linjeføringsforslag Anlægsfasen - udbygningsstrækning Trykniveauet i det primære magasin står i eller over terræn vest for Mørkøv. Dette kan medføre en tilstrømning af grundvand til udgravninger, men som følge af de forekommende lerlag forventes tilstrømningen af grundvand at være lille. I områder med sand nær terræn kan der muligvis forekomme en større lokal tilstrømning. Langs udbygningsstrækningen forefindes større sammenhængende sandlag i dybden 1 m under terræn. Linjeføringen krydser indvindingsoplandene til Holbæk (Knabstrup Enge), Kalundborg Kommune (Dejvad og Sultenkrog) vandforsyninger samt Mørkøv, Stig Bjergby, Jyderup Østre, Jyderup Stationsby, Hjembæk vandværker. Ved Mørkøv ligger der tre almene vandforsyningsboringer ca. 245 m nord for den nuværende vej. Boringerne hører under Mørkøv Vandværk (privat vandforsyning). Boringerne viser, at grundvandsmagasinet generelt er relativt godt beskyttet af m ler, og det vurderes ikke at ville blive påvirket af anlægsarbejderne. Ved Jyderup ligger der to almene vandforsyningsboringer ca. 100 m nord eksisterende vej. Boringerne hører under Jyderup Østre Vandværk (privat vandforsyning). Boringerne viser, at grundvandsmagasinet generelt er godt beskyttet af m ler, og det vurderes ikke at ville blive påvirket af anlægsarbejderne. Ved Bregninge Å (km til ) ligger en række vandværks- og vandforsyningsboringer ca m nord og syd for den eksisterende vej. Inden for undersøgelseskorridoren ligger en boring nord for den eksisterende vej og syv boringer syd for den eksisterende vej. Boringerne hører under Dejvad Vandværk, der tilhører Kalundborg Forsyning (offentlig vandforsyning). Der kan være hydraulisk kontakt mellem de øvre sandede aflejringer og de dybereliggende grundvandsmagasiner, men boringerne forventes ikke at blive påvirket af anlægsarbejderne. Foruden offentlige og private vandværker, er der registreret et mindre antal private vandforsyningsboringer inden for undersøgelseskorridoren. Ved Dramstrup Huse (km ) ligger en privat vandforsyningsboring ca. 70 m nord for den nuværende vej. Denne er godt beskyttet med mere end 40 m ler og vurderes ikke at ville blive påvirket af anlægsarbejderne. Nord for Løgtved Huse (km ) ligger en privat vandforsyningsboring ca. 130 m syd for den nuværende vej. Der er hydraulisk kontakt mellem de øvre sandede aflejringer og de dybereliggende grundvandsmagasiner, men boringen forventes ikke at blive påvirket af anlægsarbejderne Anlægsfasen - hovedforslag Trykniveauet i det primære magasin står i eller over terræn ved Brændemose. Dette kan medføre en tilstrømning af grundvand til udgravninger, men som følge af de forekommende lerlag forventes tilstrømningen af grundvand at være lille. I områder med sand nær terræn kan der muligvis forekomme en større lokal tilstrømning. 75

76 Kapitel 13 - grundvand Ved Løgtved (km ) ligger der to almene vandforsyningsboringer ca. 30 og 120 m nord for selve undersøgelseskorridoren. Boringerne hører under Løgtved Vandværk (privat vandforsyning). Boringerne er hhv. 3 m og 5 m dybe, og geologien er ukendt. Foruden offentlige og private vandværker, er der registreret et mindre antal private vandforsyningsboringer inden for undersøgelseskorridoren. Ved Dramstrup Huse (km ) ligger en privat vandforsyningsboring ca. 70 m nord for den nuværende vej. Denne er godt beskyttet med mere end 40 m ler og vurderes ikke at ville blive påvirket af anlægsarbejderne. Nord for Løgtved Huse (km ) ligger en privat vandforsyningsboring ca. 130 m syd for den nuværende vej. Der er hydraulisk kontakt mellem de øvre sandede aflejringer og de dybereliggende grundvandsmagasiner, men boringen forventes ikke at blive påvirket af anlægsarbejderne. Ved Viskinge (km ) ligger der en vandforsyningsboring ca. 200 m syd for hovedforslaget. Der er hydraulisk kontakt mellem de øvre sandede aflejringer og de dybereliggende grundvandsmagasiner, men boringen forventes ikke at blive påvirket af anlægsarbejderne Anlægsfasen - alternativ Trykniveauet i det primære magasin står i eller over terræn fra ca. 180 m øst for vejen Ærtevangen ved Kærby (omkring km ) til Kalundborg. Linjeføringen krydser indvindingsoplandene til Kaldved Ferieby, Kærby og Årby Lyng vandværker. De tre vandværkers boringer ligger mere end 300 m fra linjeføringen, og vurderes ikke at ville blive påvirket af anlægsarbejderne. Ved Viskinge (km ) ligger der en vandforsyningsboring ca. 200 m nord for alternativet (DGU nr ). Der er hydraulisk kontakt mellem de øvre sandede aflejringer og de dybereliggende grundvandsmagasiner, men boringen forventes ikke at blive påvirket af anlægsarbejderne Driftsfasen - udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ I forhold til grundvandet kan nedsivning og spildhændelser udgøre en miljøbelastning. Det vurderes, at en tæt afvandingsløsning med befæstet nødspor vil være den bedste løsning i forhold til grundvandet, fordi den rejser færrest spørgsmål om belastning af miljøet Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen - udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, det vil sige strækningen mellem station til , skal der udvises særlig agtpågivenhed med hensyn til beskyttelse mod forureningsnedsivning. Der gives følgende forslag til retningslinjer for anlægsfasen: Oplag af potentielt forurenende væskeformige produkter, herunder brændstof, skal undgås. Maskiner og materiel, der kan lække olie, opbevares på befæstede arealer, hvorfra overfladevand håndteres som nedenfor beskrevet, eller på arealer, hvor overjorden efterfølgende afgraves. Oplag af kemikalier, eksempelvis chlorerede opløsningsmidler, tillades ikke. Overfladevand fra anlægsarbejderne, fra eventuelle befæstede arealer og vand fra eventuel grundvandssænkning i de øvre jordlag, opsamles og ledes igennem olieudskiller inden udledning til kloak eller recipient. Ved gravninger og grundvandssænkninger nær forurenede grunde føres der miljøteknisk tilsyn med jordens og vandets forureningsgrad. Ved opfyldelse af disse retningslinjer er forureningsrisikoen fra det nye vejanlæg sammenlignelig med forureningsrisikoen fra det eksisterende vejanlæg Driftsfasen - udbygningsstrækning, hovedforslag og alternativ I driftsfasen vil afværgeforanstaltninger i forhold til grundvandet omfatte opsamling og bortledning af vejvand. Der vurderes ikke at være behov for specifikke afværgeforanstaltninger. Det vil sige, det vurderes at både tætte og utætte løsninger vil kunne anvendes på strækningen, afhængigt af nedsivningskapaciteten af de terrænnære jordlag. Risikoen for spild fra ulykker vil være sammenlignelig med i dag, idet den dog delvist flyttes fra den eksisterende vej til den nye linjeføring. Der vurderes ikke at være behov for nogen afværgeforanstaltninger i forhold til grundvandet. 76

77 Kapitel planforhold - grundvand 77

78 Kapitel 14 - luft og klima 14. luft og klima I dette kapitel vurderes emissioner af luftforurenende stoffer og CO 2 fra trafikken langs de foreslåede linjeføringer for rute Metode Der er foretaget en vurdering af luftforurenende stoffer og CO 2 for følgende situationer i driftsfasen: Reference (trafik år 2010) 0-alternativ (trafik fremskrevet år 2020) Hovedforslag (trafik år 2020) Alternativ (trafik år 2020) Emissionsberegningerne er foretaget på de 3 linjeføringer (scenarier): Udbygningsstrækningen Nybygningsstrækningen - hovedforslaget Nybygningsstrækningen - alternativet Vurderingen omfatter følgende stoffer: NO X (nitrogenoxider) CO (carbonmonoxid) HC (hydrocarboner) PA (partikler) SO 2 (svovldioxid) CO 2 (kuldioxid) De primære negative sundheds- og miljøeffekter af de enkelte stoffer omfatter: Forsuring af vandmiljø: NOx, SO2 Eutrofiering af vandmiljøet: NOx Fotokemisk luftforurening: NOx, CO, HC, PA Luftvejslidelser: NOx, SO2 Kræft: HC, PA Drivhuseffekt: CO2 Udledningen i driftsfasen er vurderet i 2020 på basis af fremskrevne emissionsfaktorer. Forureningskilder Forureningskilderne består af trafik, herunder både lette og tunge køretøjer. Andelen af tung trafik (primært erhvervstrafik) er vurderet at udgøre % i hovedforslaget uden tilkørsler. I referencesituationen er der beregnet på baggrund af % tung trafik på de enkelte veje Beregningsmetode Emissionerne fra trafik er beregnet ud fra: Trafikdata (årsdøgnstrafiktal) for strækninger inden for konsekvensområdet Strækningslængder Kørselshastigheder Fordeling mellem tung og let trafik Emissionsfaktorer for tung og let trafik Der er i beregningerne forudsat en skiltet hastighed på 110 km/t på motorvejen og 60 km/t på tilkørsler og afkørsler samt øvrige hastigheder, som skiltet i dag. Til at supplere de i dag kendte emissionsfaktorer er der foretaget en beregning af emissionerne i 2020 på basis af fremskrevne emissionsfaktorer. Ved at anvende fremskrevne emissionsfaktorer korrigeres der for den fremtidige teknologiske udvikling af bilparken. Fremskrivningerne er foretaget på basis af forskellige undersøgelser og prognoser fra Region Hovedstaden, Bilviden.dk, EU Euronormer og DMU rapporter. 78

79 Kapitel 14 - luft og klima Ved at fremskrive emissionsfaktorerne fra opnås generelt en faldende tendens for alle typer af emissioner, dog med visse variationer. Generelt forventes det, at bilparken bliver mere brændstofbesparende, hvilket giver en reduktion i udledningen af CO 2 pr. kørt kilometer. For de øvrige komponenter betyder de nye Euronormer reduceret udledning af CO, partikler, kulbrinter og NOx Metodeusikkerhed Emissionsfaktorer er generelt behæftet med stor usikkerhed, og de beregnede emissioner er derfor også behæftet med stor usikkerhed. De beregnede værdier skal derfor primært anvendes til at vurdere relative ændringer mellem 0-alternativet og de 3 scenarier. I beregningen uden fremskrivning af emissionsfaktorer vil resultatet givet være konservativt, idet der ikke er taget højde for, at bilparken i fremtiden forurener mindre end i dag. Anvendelse af fremskrevne emissionsfaktorer medfører en betydelig usikkerhed pga. usikkerhed vedr. den tekniske udvikling, hastigheden hvormed bilparken udskiftes (som blandt andet afhænger af den økonomiske udvikling) samt bilparkens sammensætning. Der er opstillet mange modeller for denne udvikling, som alle giver forskellige resultater Virkninger af linjeføringsforslag Anlægsfasen Hovedforslag og alternativ For anlægsfasen gives en samlet vurdering af udbygningsstrækningen og hovedforslaget samt alternativet. Der er erfaring for, at entreprenørmateriel har høje udledninger af luftforurenende stoffer, hvilket derfor kan medføre en risiko for negative påvirkninger af luftkvaliteten i nærområdet. Der er foretaget en vurdering af, om udledningen af røggasser fra entreprenørmateriel vil kunne give anledning til overskridelse af koncentrationen af luftforurenende stoffer ved naboejendomme tæt på linjeføringerne. Beregningerne er foretaget med den spredningsmeteorologiske model OML-Multi (Operationel Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) på basis af et skøn over anvendt entreprenørmateriel, emissionsfaktorer for materiel og afstand til nærmeste bolig. Langs strækningen findes der enkeltejendomme i en afstand af 50 m til linjeføringerne og der findes større samlinger af boliger i en afstand af ca. 100 m fra linjeføringerne. Beregningerne er foretaget for forureningskomponenten NO2 (nitrogendioxid), som erfaringsmæssigt er det stof, som er mest kritisk. At NO 2 er dimensionerende for beregningen betyder, at forureningen fra øvrige stoffer er relativt mindre. Hvis beregningen således viser, at NO 2 ikke udgør et problem, vil det samme gælde for de øvrige stoffer. Der er under de givne forudsætninger beregnet følgende maksimale timeværdier som 99,8 % fraktiler: 10 m fra linjeføring: ca. 700 µg NO 2 /m 3 50 m fra linjeføring: ca. 200 µg NO 2 /m m fra linjeføring: ca. 60 µg NO 2 /m 3 Området er i forvejen ikke kraftigt belastet, og baggrundskoncentrationen skønnes ikke at overstige ca. 25 µg/m3. De højeste koncentrationer vurderes derfor at udgøre: 10 m fra linjeføring: ca.725 µg NO 2 /m 3 50 m fra linjeføring: ca. 225 µg NO 2 /m m fra linjeføring: ca. 85 µg NO 2 /m 3 EU s grænseværdi for NO 2 er på 200 µg/m 3. Beregningerne viser, at det ikke kan udelukkes, at arbejde med entreprenørmaskiner i perioder vil kunne give anledning til gener for personer, der opholder sig tæt på driftsstedet. Udendørs ophold tæt på maskinen i fanen fra udstødningsgassen vil givet kunne være generende for personer ud til en afstand af ca. 70 meter fra arbejdsstedet. Aktiviteten foregår dog kun i kort tid, sammenholdt med at beregningerne er gennemført for et helt år. 79

80 Kapitel 14 - luft og klima Indendørs ophold vil reducere de beregnede koncentrationer væsentligt. Det vurderes derfor, at indendørs ophold i boliger ikke vil være et problem, så længe arbejdet med maskinerne kun foregår over få timer på en lokalitet. I anlægsfasen vil der herudover fremkomme støv fra køreveje. Afværgeforanstaltninger til forebyggelse af støv er beskrevet under afværgeforanstaltninger Driftsfase Luftforureningen og udledningen af CO2 i 2020 er beregnet for både 0-alternativet, hovedforslaget og alternativet. Da hovedforslaget og alternativet er sammenfaldende for en del af strækningen, nemlig den del hvor den eksisterende vej udbygges, er denne delstrækning beregnet separat. Hovedforslaget og alternativet er sammenholdt med 0-alternativet. Udbygningsstrækningen Som konsekvens af at trafikbelastningen stiger, vil der ligeledes ske en proportional stigning i emission af CO2, kulbrinter og andre gasser fra forbrændingsmotorer. På udbygningsstrækningen er emissionen af de enkelte gasser og partikler til luften fra rute 23 med lokalvejnet beregnet til en samlet gennemsnitlig stigning på ca % i forhold til 0-alternativet. Den udslagsgivende faktor for, at der sker en væsentlig forøgelse af udledningerne i forhold til 0-alterntivet, er, at hastigheden øges fra landevejskørsel til motorvejskørsel, med dårligere brændstoføkonomi til følge. Farten på motorvej er, ud over den øgede trafik, den udslagsgivende faktor for, at emissionerne øges markant. Dette kan illustreres med følgende eksempel fra Trafikstyrelsen: En bil der ved 70 km/t kører 15 km/l, vil ved 90 km/t kun køre ca. 12,5 km/l, og ved 110 km/t er den nede på ca. 10 km/l. Brændstofforbruget, og dermed udledningen af luftforurenende stoffer, stiger således med 50 % pr. kørt km ved at øge farten fra km/t. Ved at øge hastigheden til 130 km/t på rute 23 vil udledningen pr. kørt km bliver endnu højere. Hovedforslaget Som konsekvens af at trafikbelastningen stiger, vil der ligeledes ske en proportional stigning i emission af CO2, kulbrinter og andre gasser fra forbrændingsmotorer. På nybygningsstrækningen for hovedforslaget er emissionen af de enkelte gasser og partikler til luften fra rute 23 med lokalvejnet beregnet til en samlet gennemsnitlig stigning på ca % i forhold til 0-alternativet. Den udslagsgivende faktor for, at der sker en væsentlig stigning i udledningerne i forhold til 0-alterntivet, er som for udbygningsstrækningen, at hastigheden øges fra landevejskørsel til motorvejskørsel. Alternativet På nybygningsstrækningen for alternativet er emissionen af de enkelte gasser og partikler til luften fra rute 23 beregnet til en samlet gennemsnitlig stigning på ca % i forhold til 0-alternativet. Den udslagsgivende faktor for, at der sker en væsentlig stigning i udledningerne i forhold til 0-alterntivet, er som for udbygningsstrækningen og hovedforslaget, at hastigheden År/emission NO x CO HC PA SO 2 CO 2 Reference 2010 (ton/år) ,4 2,1 1, alternativ 2020 (ton/år) ,9 1,7 1, Udbygningsstrækningen (ton/ år) ,1 3,1 1, Ændring i % (0-alternativ) Ændring i % (reference) TABEL 14.1 Udbygningsstrækningen År/emission NO x CO HC PA SO 2 CO 2 Reference 2010 (ton/år) ,4 2,1 1, alternativ 2020 (ton/år) ,9 1,7 1, Hovedforslaget (ton/år) ,5 3,5 1, Ændring i % (0-alternativ) Ændring i % (reference) TABEL 14.2 Hovedforslaget 80

81 Kapitel 14- luft og klima År/emission NO x CO HC PA SO 2 CO 2 Reference 2010 (ton/år) ,4 2,1 1, alternativ 2020 (ton/år) ,9 1,7 1, Alternativet (ton/år) ,2 3,3 1, Ændring i % (0-alternativ) Ændring i % (reference) TABEL 14.3 Alternativet øges fra landevejskørsel til motorvejskørsel. Ud over farten, øges trafikken også frem mod 2020, hvilket også medvirkende til stigningen i udledningerne Påvirkning af luftkvaliteten i omgivelserne Luftforurening kan udgøre en sundhedsbelastning og påvirke naturen negativt. Derfor er der i Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten (nr. 851 af 30/06/2010) opstillet en række grænseværdier for beskyttelse af mennesker og natur. Luftens indhold af kvælstofdioxid (NOx) ligger over grænseværdien i nogle af de mest trafikerede gader i de største byer i Danmark, og partikler (PM10 og PM2,5) anses for at udgøre den største sundhedsbelastning. Derfor er det disse stoffer der er fokus på ved konsekvensvurderinger af vejtrafikkens påvirkning af luftkvaliteten. De strækninger hvor der typisk er problemer med overholdelse af grænseværdien er i såkaldte lukkede gaderum, dvs. i gaderum der er afgrænset af etageboliger, som bevirker at luftforureningen har svært ved at blive fortyndet og transporteret væk. Selvom trafikken på motorveje og øvrige hovedlandeveje i det åbne land kan være betydelig, er luftkoncentrationerne i omgivelserne forholdsvise lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold, og luftforureningen aftager hurtigt med afstanden til vejen. På baggrund af prognoserne for trafikintensiteten på linjeføringerne, og områdets karakter i almindelighed, er det vurderet, at grænseværdierne uanset hvilket alternativ der vælges vil blive overholdt med god margin. Linjeføringerne vurderes at have en ubetydelig indvirkning på luftkvaliteten. Omlægningen af rute 23 for begge linjeføringsforslag medfører generelt øgede udledninger af luftforurenende stoffer og CO 2. Baggrundskoncentrationen for luftforurening vurderes dog generelt at være lav langs vejnettet, idet der er tale om landlige omgivelser med begrænset anden trafik og industrielle kilder Afværgeforanstaltninger Anlægsfase For anlægsfasen kan det ikke undgås, at der vil være partikeludledning og partikelspredning fra entreprenørmateriel og lastbiler til transport af vejmaterialer og jord. Gener fra sådanne aktiviteter skal begrænses ved fornuftige regler for arbejdets gennemførelse og vil blive reguleret af vilkår for arbejdets udførelse. På særligt tørre dage vil befugtning kunne minimere dannelse og spredning af partikler til omgivelserne. Kørevejene bliver som udgangspunkt lagt langs den nye motorvejsstrækning på rute 23. I og med at den nye motorvej bliver anlagt i det åbne land, vil kørevejene således blive anlagt i stor afstand til nærmeste samlede bebyggelse. Langs ruten er der enkelte ejendomme, der ligger tæt op af den nye linjeføring eller vil blive direkte berørt af den nye linjeføring. Ejendomme, der er direkte berørt, vil blive eksproprieret og vil således ikke blive berørt af luftforurening i anlægsfasen Driftsfase På udbygningsstrækningen løber linjeføringen igennem eller tæt på byerne Mørkøv og Jyderup samt landsbyerne Tornved, Bjergsted og Viskinge. Ud over disse lokaliteter forløber linjeføringen generelt gennem det åbne land med kun få områder med samlede bebyggelser. De steder, hvor linjeføringen løber gennem tættere bebyggelse (Mørkøv, Jyderup og Tornved) vil der blive opsat støjskærme. Ud over at dæmpe støjen vil støjskærmene have en afskærmende effekt på den direkte udbredelse af emissioner fra køretøjerne. Dette vil alt andet lige reducere kortvarige spidsbelastninger. På nybygningsstrækningen for hovedforslaget forløber linjeføringen generelt gennem det åbne land med kun få samlede bebyggelser, mens alternativet passerer landsbyen Kærby og strækker sig tættere på landsbyerne Værslev og Rørby. I den henseende er hovedforslaget mere attraktivt i forhold til at begrænse påvirkning med luftforurenende stoffer i tættere bebyggelser. 81

82 Kapitel 15 - støj 15. støj I dette kapitel vurderes de støjmæssige konsekvenser ved en udbygning/nybygning af rute 23 på strækningen Regstrup Kalundborg VEJLEDENDE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJ- STØJ De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje. Grænseværdierne finder anvendelse i kommunal- og lokalplanlægningen, når der skal udlægges områder til nye boliger og andre støjfølsomme områder langs det eksisterende vejnet. Dette er med henblik på at forebygge fremtidige støjgener. Samtidigt lægges grænseværdierne også til grund for vurdering af støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. Følgende vejledende grænseværdier er gældende for forskellige typer fremtidig bebyggelse og arealanvendelse. Område Grænseværdi 15.2 Metode Støjen er kortlagt i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner samt vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje Støjindikatoren L den På baggrund af et EU-støjdirektiv om støjkortlægning og handlingsplaner (2002/49/EF) er der i Danmark i 2007 indført en ny støjindikator til kortlægning og vurdering af støj fra vejtrafik. Støjindikatoren benævnes Lden, hvor L står for lydtrykniveau og den står for day, evening and night. L den udregnes ved hjælp af de gennemsnitlige støjniveauer i dag-, aften- og natperioderne. Støjen fra aftenperioden (kl ) tillægges et genetillæg på 5 db, og støjen i natperioden (kl ) får et genetillæg på 10 db, inden middelværdien regnes ud. Begrundelsen for at tillægge et genetillæg i aften- og natperioden er for at kompensere for den større genevirkning i aften- og natperioden. Tillægget om natten tager således højde for, at støjen om natten generelt omfattes som mere generende. Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. L den 53 db(a) L den 58 db(a) L den 63 db(a) Døgnperiode Tidsramme Varighed Dag timer Aften timer Nat timer TABEL 15.1 Grænseværdi for vejstøj. TABEL 15.2 Døgnperioder for vurdering af vejstøj. Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra nye veje, men Miljøstyrelsen finder, at der bør tages tilsvarende hensyn til støjen, når der planlægges nye veje og vejudbygninger som ved planlægning af nye boliger. Vejdirektoratet tilstræber så vidt muligt at nedbringe støjen for boligområder o. lign., hvor vejstøjen overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 db(a), når der anlægges nye veje og når eksisterende veje udbygges. Grænseværdierne er et udtryk for en afvejning mellem samfundets omkostninger til reduktion af støjen og hensyn til sundhed og miljø. Eksempelvist er det ressourcekrævende og ofte meget vanskeligt at overholde grænseværdierne for støj langs motorveje gennem større byområder. Tillægget på 5 db om aftenen svarer til, at hver bil om aftenen tæller lige så meget som ca. 3 biler om dagen, mens tillægget på 10 db svarer til, at hver bil om natten tæller som 10 biler om dagen. De tre døgnperioder er: De beregnede støjniveauer med støjindikatoren Lden er direkte sammenlignelige med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj. Lden beregnes som en årsmiddelværdi, dvs. den gennemsnitsværdi af støjniveauet, man ville finde efter at have målt støjen i et helt år med gennemsnitligt forekommende vejr- og trafikforhold Støjbelastningstal, SBT Støjbelastningstallet SBT udtrykker den totale støjbelastning fra projektet og anvendes til at sammenligne støjpå- 82

83 Kapitel 15 - støj virkningen af omgivelserne i de forskellige scenarier. SBT kombiner antallet af støjbelastede boliger og graden af den støjbelastning, hver bolig udsættes for. Hver enkelt bolig i nærheden af vejen vægtes med en faktor (genefaktor), der afhænger af støjniveauet, således at stærkt støjbelastede boliger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. Til sidst tæller man alle de vægtede boliger, og man får på den måde støjbelastningstallet for det pågældende vejprojekt Støjberegningsmodellen NORD2000 I Danmark anvendes en beregningsmodel kaldet Nord2000. Beregningsmodellen, som formentlig er den mest avancerede model, der anvendes til vurdering af støj i forbindelse med vejprojekter, tager for alle parametre, der har betydning for støjudsendelsen fra vejen, og for hvordan støjen spredes i omgivelserne. Det drejer sig bl.a. om: Afstanden til vejen Vejr- og vindforhold Jordoverfladens beskaffenhed (f.eks. hård asfalt eller græs) Bygninger eller andet, der skærmer for eller reflekterer støjen Vejbelægningen Antal personbiler og varevogne Antal lastvogne, busser o.lign. Køretøjernes hastighed Køretøjernes fordeling på dag, aften og nat Beregningerne af støjudbredelsen er udført ved at etablere en 3-dimensionel topografisk model i softwareprogrammet SoundPLAN ver I modellen indgår bygninger med oplysninger om bygningshøjder og -anvendelse, placering og højde af støjskærme, vejstrækninger med oplysninger om trafikmængder, andelen af tung trafik, køretøjernes hastighed, fordelingen af trafikken over døgnet, asfaltbelægning m.m. Vejanlægget lægges ind støjberegningsmodellen på grundlag af 3-dimensionelle anlægstegninger. Vejanlægget omfatter foruden rute 23 og tilhørende rampeanlæg, også de væsentligste nærliggende veje Støjkort og støjudbredelseskurver Støjniveauet er beregnet i et net af punkter (et gridnet) placeret med indbyrdes afstande på 25 m. Mellem de beregnede støjniveauer pr. 25 x 25 m, er støjniveauerne interpoleret med henblik på bestemmelse af kurveforløbet for støjudbredelsen fra vejtrafikken. Støjbelastningen langs vejen er herefter visualiseret ved støjkurver for intervallerne db(a), db(a), db(a) og mere end 73 db(a), og viser støjniveauet 1,5 meter over terræn Optælling af antal støjbelastede boliger Optælling af støjbelastede helårs- og fritidsboliger er baseret på beregnede støjniveauer på boligfacader og oplysninger om bygningsanvendelse som registreret i Bygnings- og BoligRegistret (BBR). En bolig betragtes som støjbelastet, når støjniveauet på den mest støjbelastede facade overstiger 58 db(a). I det følgende benævnes helårs- og fritidsboliger samt øvrige ejendomme med boligareal blot som boliger. Der foretages alene opgørelser over antallet af boliger, der belastes med støjniveauer over 58 db(a). Metoden er benævnt metode 3 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Forudsætninger Asfaltbelægning Den nuværende belægning på rute 23 er en traditionel asfaltbeton. Denne type belægning udgør referencebelægning til sammenligning af hovedforslaget og alternativet. Den fremtidige motorvejsstrækning omfatter udlægning af en ny mindre støjende asfaltbelægning (tyndlagsbelægning). Ved anvendelse af en ny, mindre støjende tyndlagsbelægning vurderes det, at der kan opnås en reduktion i støjudsendelsen på omkring 2 db i forhold til eksisterende belægningsforhold. Støjreduktionen opnås ved at anvende 83

84 Kapitel 15 - støj mindre stenstørrelse end normalt og en anden fordeling af størrelsen af stenene i asfalten. Det giver belægningen en jævn overflade med en åben struktur, hvilket bevirker at dæk/vejbanestøjen reduceres. Bygninger Af hensyn til afskærmnings- og refleksionsvirkninger er alle bygninger, beliggende i området omkring vejstrækningen, indlagt i beregningsmodellen. Til brug for optælling af helårs- og fritidsboliger inden for de enkelte støjbelastningsintervaller, er der anvendt en kombination af digitale adresser fra grundkort og anvendelsesdata for samme adresser jf. BBR (bygge- og boligregistre) på bygningsniveau. Terræn Terrænet er modelleret på baggrund af højdekurver genereret af laserscanning fra overflyvning af influensområdet. Alle terrænoverflader regnes akustisk bløde bortset fra vådområder, befæstede industriområder og parkeringspladser samt kørebaner, der regnes akustisk hårde. Trafikmængder Trafikgrundlaget er leveret af COWI og består af trafiktal for følgende undersøgelsessituationer: Eksisterende forhold alternativ 2020 Hovedforslag 2020 Alternativet 2020 Trafiktallene langs udbygningsstrækningen for henholdsvis hovedforslaget og alternativet er praktisk talt identiske. De enkelte afvigelser har ingen betydning på støjniveauet langs strækningen. Derfor anvendes alene trafiktal for hovedforslaget på udbygningsstrækningen. Støjskærme I samtlige undersøgelsessituationer forudsættes det, at den eksisterende støjskærm mod etagebebyggelsen ved tilslutningsanlægget i Jyderup indgår i beregningsmodellen. Samtidigt forudsættes det, at støjskærmen ved Dramstrup indgår i 0-alternativet samt hovedforslaget og alternativet, sidstnævnte med en højde på 4 m over vejbaneoverflade. En støjskærm kan mindske, men ikke fjerne støjen fra motorvejen. Virkningen af en støjskærm er størst i områder lige bag skærmen og i lav højde over terræn. Her kan en skærm typisk dæmpe støjen med 8-10 db, hvilket almindeligvis opfattes som en halvering af støjen Eksisterende forhold I dette afsnit beskrives støjforholdene for en nutidig situation med eksisterende vejanlæg i 2010 samt en fremtidig situation ligeledes med eksisterende vejanlæg i Sidstnævnte er således uden etablering af ny motorvej langs nybygningsstrækningen. Hastighedsgrænserne for hele strækningen forudsættes under eksisterende forhold at være uændrede i I nedenstående tabeller er antallet af støjbelastede boliger opgjort i 5 db støjintervaller. Antallet er opgjort med støjbidrag fra motorvejen, rampeanlæg og nærliggende lokale Bygningsanvendelse db(a) db(a) db(a) > 73 db(a) I alt SBT Stuehus til landbrugsejendom ,1 Fritliggende enfamiliehus ,0 Række-, kæde eller dobbelthus Etagebolig ,6 Øvrig ejendom med boligareal ,8 Sum , Stuehus til landbrugsejendom ,1 Fritliggende enfamiliehus ,5 Række-, kæde eller dobbelthus ,2 Etagebolig ,4 Øvrig ejendom med boligareal ,4 Sum ,6 TABEL 15.3 Opgørelse over støjbelastede boliger for eksisterende forhold langs udbygningsstrækningen i 2010 og

85 Kapitel 15 - støj Bygningsanvendelse db(a) db(a) db(a) > 73 db(a) I alt SBT Stuehus til landbrugsejendom ,2 Fritliggende enfamiliehus ,5 Række-, kæde eller dobbelthus ,7 Etagebolig ,6 Øvrig ejendom med boligareal ,3 Sum , Stuehus til landbrugsejendom ,6 Fritliggende enfamiliehus ,9 Række-, kæde eller dobbelthus ,1 Etagebolig ,1 Øvrig ejendom med boligareal ,4 Sum ,1 TABEL 15.4 Opgørelse over støjbelastede boliger for eksisterende forhold langs nybygningsstrækningen i 2010 og 2020 veje og er fordelt på boligernes bygningsanvendelser. Opgørelserne er udført for henholdsvis udbygningsstrækningen og nybygningsstrækningen - hovedforslag og alternativ. Støjbelastningstallet SBT er beregnet for hver enkelt gruppering af bygninger med samme bygningsanvendelseskode og summeret for hver undersøgt situation. Støjbelastningstallet anvendes som direkte sammenligningsparameter for, hvor støjbelastet en strækning er Udbygningsstrækningen I tabel 15.3 fremgår antallet af støjbelastede boliger ved en nutidig situation med eksisterende forhold i 2010 og en fremtidig situation i 2020 (fremskrevet 0-alternativ) for udbygningsstrækningen. Støjkonturerne for nutidige eksisterende forhold kan ses på kortbilag 17 og 18. Af opgørelserne i tabellen ses det, at såvel antallet af støjbelastede boliger som støjbelastningstallet stiger lidt fra 2010 til 2020 (fra 870 til 942 støjbelastede boliger). Støjbelastningstallet stiger ligeledes fra ca. 144 til 158. Dette skyldes en generel forventning om en stigning i trafikmængden på vejnettet Nybygningsstrækningen I tabel 15.4 fremgår antallet af støjbelastede boliger ved en situation med eksisterende forhold i 2010 og en fremtidig situation i 2020 for nybygningsstrækningen. Støjkonturerne for nutidige eksisterende forhold kan ses på kortbilag 17 og 18. Som det var tilfældet på udbygningsstrækningen stiger støjniveauet og dermed også antallet af støjbelastede boliger langs nybygningsstrækningen på grund af en forventet øget trafikmængde. Antallet af støjbelastede boliger stiger således fra 431 til 463, og støjbelastningstallet fra ca. 97 til Virkninger af linjeføringsforslag De støjmæssige konsekvenser ved en ny motorvej mellem Regstrup og Kalundborg er ligeledes beskrevet for henholdsvis hovedforslaget og alternativet ved en fremtidig situation efter opgradering af udbygningsstrækningen og etablering af ny motorvej på nybygningsstrækningen. For begge linjeføringer belyses støjbidragene i både anlægs- og driftsfasen. Der er på nuværende tidspunkt ikke et tilstrækkeligt kendskab til, hvor og i hvor lang tid anlægsmaskinerne vil arbejde samt placeringer af byggepladser. Derfor er der alene anvist, hvor der kan forventes gener hos naboer til anlægsarbejdet samt principper for anlægsarbejdet, som kan begrænse generne hos naboerne. I driftsfasen foreligger trafiksimuleringer af forventelige trafikmængder dels på rute 23, men også nærliggende lokalveje. For at vurdere støjpåvirkningen fra vejtrafikken er der foretaget beregninger af vejstøjen for de fremtidige forhold 85

86 Kapitel 15 - støj for hovedforslaget og alternativet, som sammenholdes med eksisterende fremtidige forhold Hovedforslaget Hovedforslaget omfatter opgradering af eksisterende vej fra Regstrup og frem til umiddelbart øst for tilslutningsanlæg nord for Svebølle samt anlæg af en ny nordlig linjeføring frem til Kalundborg. Anlægsfasen Udbygningen af vejanlægget på udbygningsstrækningen består i grove træk af etablering af autoværn i midterrabatten, udbygninger af vejbaneoverfladen samt etablering af støjskærme langs udpegede delstrækninger. Der skal således ikke etableres ny linjeføring på denne strækning. Anlægsarbejderne forventes gennemført ved anvendelse af en række entreprenørmaskiner, hvoraf de væsentligste i støjmæssig sammenhæng er lastvogne, gravemaskiner, dozere, gradere, vibrationstromler, dumpere og råjordskompaktorer. De fleste arbejder i forbindelse med etablering af autoværn vil foregå i åbent land og dermed i en vis afstand til boliger. De største samlede gener må forventes i Mørkøv og Jyderup, hvor der også etableres støjskærme, men en del fritliggende landejendomme tæt på anlægsarbejderne forventes også, at blive påvirket af entreprenørmaskiner i perioder. Ved enkelte bygværker kan der forekomme behov for ramning, som anses som en særlig støjende anlægsaktivitet. Dog forekommer ramning oftest i begrænsede perioder. På udbygnings- og nybygningsstrækningen for hovedforslaget kan der forventes ramning ved følgende områder: Jernbanebro ved ny forbindelsesvej mellem Industriparken i Jyderup og Cementvejen ved Tornved Gennemløb for Bregninge Å mellem Nyrandsvej og Frederiksberg Bro ved Frederiksberg Skæring med Kalundborgvej vest for Viskinge Byggepladser I forbindelse med byggeplads- og depotarealer må der i hele anlægsperioden forventes støjende aktiviteter. En del af disse byggepladser vil være nødsaget til en placering nær boliger, hvorfor der i perioder kan forekomme støjgener for naboer. Dog forventes det muligt at placere disse arealer i stor afstand fra boliger og anden støjfølsom anvendelse. I afstande op til 500 meter må det forventes, at der kan forekomme hørbar støj fra pladserne. Det vil dog normalt kun være et mindre antal boliger indenfor en afstand på ca. 100 meter eller mindre, der i perioder må forventes at blive generet i væsentlig grad. Disse afstandsvurderinger er bl.a. baseret på erfaringer fra anlæg med tilsvarende aktiviteter, f.eks. jordbehandlingsanlæg, råstofanlæg m.v. De mest udsatte boliger forventes at være beliggende ved Mørkøv og Jyderup samt Tornved. Bygningsanvendelse Udbygningsstrækning db(a) db(a) db(a) > 73 db(a) I alt SBT Stuehus til landbrugsejendom ,3 Fritliggende enfamiliehus ,7 Række-, kæde eller dobbelthus ,9 Etagebolig ,3 Øvrig ejendom med boligareal ,6 Sum ,8 Bygningsanvendelse Nybygningsstrækning db(a) db(a) db(a) > 73 db(a) I alt SBT Stuehus til landbrugsejendom ,5 Fritliggende enfamiliehus ,6 Række-, kæde eller dobbelthus ,1 Etagebolig ,4 Øvrig ejendom med boligareal ,0 Sum ,6 TABEL 15.5 Opgørelse over støjbelastede boliger for fremtidige forhold langs udbygnings- og nybygningsstrækningen for hovedforslaget i Strækningen er etableret som motorvej. 86

87 Kapitel 15 - støj Bygningsanvendelse Alternativet db(a) db(a) db(a) > 73 db(a) I alt SBT Stuehus til landbrugsejendom ,2 Fritliggende enfamiliehus ,3 Række-, kæde eller dobbelthus ,7 Etagebolig ,7 Øvrig ejendom med boligareal ,2 Sum ,0 TABEL 15.6 Opgørelse over støjbelastede boliger for fremtidige forhold langs nybygningsstrækningen for alternativet i Strækningen er etableret som motorvej. Generne skal afbødes ved en god information af de nærmeste naboer, og så vidt muligt en hensigtsmæssig indretning af pladserne, der især bør tage sigte på at beskytte boligområder bedst muligt. I praksis skal anlægsarbejderne i videst muligt omfang udføres i dagperioden og på hverdage. Støj fra anlægsaktiviteter reguleres efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, og det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter eventuelle reguleringer heraf. Driftsfasen Ved etablering af hovedforslaget, inkl. forudsatte støjafskærmninger som beskrevet i kapitel om afvæværgeforanstaltninger, er støjbelastningen beregnet som præsenteret i Støjkort for de fremtidige støjkonturer for strækningen kan ses på kortbilag 19. Det skal bemærkes, at støjkonturerne viser støjen for en situation, hvor de anbefalede støjskærme er etableret. Sammenlignes opgørelserne med 0-alternativet 2020 på udbygningsstrækningen ses et mindre fald i antallet af støjbelastede boligerfra 942 til 894 i hovedaalternativet, mens støjbelastningstallet er status quo på ca Den øgede hastighed vil generelt medføre en mindre stigning i støjniveauet, men lokalt hvor der opsættes støjskærme vil støjen blive reduceret. Nybygningsstrækningen vil der ligeledes medføre et fald i antallet af støjbelastede boliger, hvilket skyldes, at linjeføringen generelt forløber med større afstand til nærliggende boliger, samt at der sker en trafikal aflastning af den eksisterende rute 23. Sammenlignet med 0-alternativet 2020reduceres antallet af støjbelastede boliger fra 463 til 418 og støjbelastningstallet falder fra ca. 110 til 80. Samlet medfører hovedforslaget at antallet af støjbelastede boliger falder fra i 0-alternativet 2020 til i hovedforslaget, men støjbelastningstallet falder fra 269 i 0-alternativet til 240 i hovedforslaget Alternativet Alternativet omfatter opgradering af eksisterende vej fra Regstrup og frem til umiddelbart øst for tilslutningsanlæg ved Svebølle (udbygningsstrækninge) samt anlæg af en ny sydlig linjeføring frem til Kalundborg (nybygningsstrækningen). Anlægsfasen Udbygningen af vejanlægget på udbygningsstrækningen består, ligesom for hovedforslaget, i grove træk af etablering af autoværn i midterrabatten, udbygninger af vejbaneoverfladen samt etablering af støjskærme langs udpegede delstrækninger. De største samlede gener må forventes i Mørkøv og Jyderup, men en del fritliggende landejendomme forventes dog ligeledes at blive påvirket under anlægsfasen. Etablering af ny motorvej langs nybygningsstrækningen for alternativet vil medføre større anlægsarbejder. Alternativet forløber i stor udstrækning gennem åbent land og ikke i umiddelbar nærhed af samlede byområder. En del fritliggende landejendomme må dog forventes at blive påvirket langs strækningen. Anlægsarbejderne forventes gennemført ved anvendelse af en række entreprenørmaskiner, hvoraf de væsentligste i støjmæssig sammenhæng er lastvogne, gravemaskiner, dozere, gradere, vibrationstromler, dumpere og råjordskompaktorer. Ved enkelte bygværker kan der forekomme behov for ramning, som anses som en særlig støjende anlægsaktivitet. Dog forekommer ramning oftest i afgrænsede perioder. På strækningen for alternativet kan der forventes ramning ved følgende områder: Bro ved Frederiksberg Skæring med Kalundborgvej vest for Viskinge Skæringer med eksisterende jernbane vest for Viskinge 87

88 Kapitel 15 - støj Byggepladser Støjgener fra byggeplads- og depotarealer for alternativet er de samme som beskrevet for hovedforslaget. Der henvises til afsnit på foregående side.. Driftsfasen De forventede trafikmængder på udbygningsstrækningen ved etablering af alternativet på nybygningsstrækningen er næsten identiske med trafikmængderne, der er beregnet ved etablering af hovedforslaget på nybygningsstrækningen. Sammenlignes SBT er forskellen indenfor 0,7 %. Derfor henvises der til tabel med opgørelsen af støjbelastede boliger for hovedforslaget - se tabel Beregninger af antal støjbelastede boliger ved etablering af alternativet på nybygningsstrækningen, inkl. forudsat støjafskærmning ved Kærby fremgår af tabel Støjkort for de fremtidige støjkonturer for strækningen kan ses på kortbilag 20. Det skal bemærkes, at støjkonturerne viser støjen for en situation, hvor de anbefalede støjskærme er etableret. Som beskrevet under hovedforslaget stiger såvel antallet af støjbelastede boliger som støjbelastningstallet markant på udbygningsstrækningen, se afsnit , Driftsfasen. Nybygningsstrækningen for alternativet medfører en mindre stigning i antallet af støjbelastede boliger, fra 463 boliger i 0-alternativet til 476 i alternativet, mens støjbelastningstallet er stort det samme, 110 i 0-alternativet og 108 i alternativet. Den alternative linjeføring forløber gennem åbent land uden større vejanlæg i dag, dette medfører på den ene side støjbelastning af boliger, hvor der i dag ikke er støj, på den anden side vil støjen mindskes for boliger langs den eksisterende rute 23, som følge af mindre trafik Skærmstrækning Tilslutningsanlæg Mørkøv NV Tilslutningsanlæg Mørkøv SØ Tilslutningsanlæg Tornved Jyderup Tilslutningsanlæg (som nedlægges) Jyderup SØ Tilslutningsanlæg (som nedlægges) Jyderup SV Kærby (alternativet) Skærmlængde 325 m 125 m 340 m m 120 m 550 m 700 m Samlet medfører alternativet - dvs. for både udbygnings- og nybygningsstrækning - et mindre fald i antallet af støjbelastede boliger, fra i 0-alternativet 2020 til i alternativet, mens støjbelastningstallet stort set er det samme, fra 269 i 0-alterbativet til 268 i alternativet Afværgeforanstaltninger Støjskærme Den eksisterende støjskærm ved tilslutningsanlægget i Jyderup forudsættes at kunne bibeholdes med sine nuværende dimensioner ved en udbygning til motorvej. Samtidigt er det forudsat, at der som en del af projektet etableres en støjskærm ved Dramstrup. Langs udbygningsstrækningen er der forudsat støjskærme ved nordvestlig og sydøstlig tilkørselsrampe i Mørkøv, ved boliger mod nyt tilslutningsanlæg i Tornved, på nordside af motorvej gennem Jyderup samt ved sydlige ramper på nuværende tilslutningsanlæg i Jyderup, som dog forventes nedlagt ved etablering af motorvej. Langs nybygningsstrækningen er der i alternativet forudsat etablering af en støjskærm ved Kærby. Hovedforslaget forløber ikke nært forbi byområder eller samlede boligbebyggelser, hvorfor der ikke er forudsat etablering af støjskærme langs denne. Støjskærmenes længder de nævnte steder kan ses i tabel Støjskærmenes placering og udbredelse er illustreret på orthofotos, figur nr Skærmenes højde er forudsat til 4 m over vejbaneoverflade af rute 23, og det er forudsat, at der anvendes støjreducerende asfalt på motorvejen, som mindsker støjen med 2 db i forhold til en traditionel asfaltbelægning. Størstedelen af støjskærmene er placeret 1,0 m bag autoværn, så krav til oversigtsforhold, placering af tavler og skilte samt sikkerhedsafstand fra kørebanekant mv. overholdes. Ved den østlige del af støjskærmen gennem Jyderup følges terræneta udformning og placeres øverst på skråningen. Det betyder, at den del af støjskærmen trækkes op til 14 m længere bort. En støjskærm kan mindske, men ikke fjerne støjen fra motorvejen. Virkningen af en støjskærm er størst i området lige bag skærmen og i lav højde over terræn. Her kan en skærm typisk dæmpe støjen med 8-10 db, hvilket almindeligvis opfattes som en halvering af støjen. TABEL 15.7 Oversigt over støjskærme 88

89 Kapitel 15 - støj FIGUR 15.1 Placering af støjskærme ved eksisterende tilslutningsanlæg i Mørkøv FIGUR 15.2 Placering af støjskærme ved Jyderup og Tornved 89

90 Kapitel 15 - støj FIGUR 15.3 Placering af støjskærme ved Kærby; kun gældende for den alternative linjeføring. Alternativet er angivet med den grå linje Støjisolering af boliger De omtalte afværgeforanstaltninger kan ikke i alle tilfælde sikre et støjniveau under 58 db for alle boliger. Der er ejendomme i det åbne land samt bag de foreslåede skærme, hvor støjniveauet må forventes at overstige 58 db, og som ikke kan beskyttes inden for rimelige tekniske og økonomiske rammer ved alene støjskærme. Boliger med et støjniveau over 63 db kan støjisoleres inden for retningslinjerne i Vejdirektoratets tilskudsordning for støjisolering. Støjisolering omfatter ofte forbedring eller udskiftning af vinduer. Tilskud til støjisolering vil blive nærmere fastlagt ved en eventuel fremtidig detailprojektering. 90

91 Kapitel Kapitel planforhold - grundvand 15 - støj 91

92 Kapitel 16 - lys 16. lys 16.1 Metode Betydningen af bilernes lys og eventuel vejbelysning ved tilslutningsanlæg for områdets beboere samt biologiske og landskabelige forhold er vurderet ud fra kortlægningen af interesser i de øvrige kapitler og oplysninger om belysning af vejanlægget. Desuden er lys fra trafikken på vejen vurderet Eksisterende forhold På langt størstedelen af den eksisterende vejstrækning på rute 23 er der ikke vejbelysning bortset fra enkelte eksisterende tilslutningsanlæg og i forbindelse med bymæssige bebyggelse, se tabel nedenfor. Ud over lys fra trafikken forekommer der i mørketimerne derudover kun lys fra vejnære beboelsesejendomme og andre bygninger. Rute 23 er således et nattemørkt område Virkninger af linjeføringsforslag Da den nye motorvejsstrækning på både udbygning- og nybygningsstrækningen for hovedparten ligger uden for tættere bebygget område, etableres der ikke belysning på strækningen. Belysningsanlæg på ramperne ved tilslutningsanlæg og ved vejkryds i øvrigt på lokalvejnettet skal etableres i overensstemmelse med vejreglernes krav Anlægsfasen I anlægsfasen må det forventes, at der i perioder etableres belysning på byggepladsarealer og arealer med vejarbejder. Overordnet er der ingen forskel her på de to linjeføringsforslag Driftsfasen I driftsfasen, når anlægsarbejderne er afsluttet, vil den nye motorvej fortsat ikke være belyst bortset fra ved diverse tilslutningsanlæg og vejkrydsninger m.m. Nedenstående fremgår planer for, hvorvidt eksisterende vejbelysning nedtages eller bevares. I projektet er der planer for ny vejbelysning ved tilslutningsanlæg henholdsvis i Mørkøv og i Jyderup Ø samt ved rund- 92

93 Kapitel 16 - lys Eksisterende belysning Ved kryds med Knabstrup Møllebakke/ Knabstrupvej På rasteplads i Orekrog Ved kryds med Holbækvej (ved Tvede) Ved kryds med Bennebovej Rundkørsel med Cementvejen Ved kryds med Industrivej Ved kryds med Amtsvejen/Kalundborgvej Rundkørsel med Bregningevej/Bjergsted Byvej Strækning nord for Viskinge Strækning syd for Birkendegård Ved kryds med Tingvejen Nedtages Nedtages Nedtages Nedtages Nedtages Nedtages Nedtages Nedtages Bevares Bevares Bevares På nybygningsstrækning for hovedforslaget fra Viskinge og frem til Kalundborg anlægges vejen i afgravning henholdsvis på en kort strækning vest for Viskinge, imellem Birkendegård og Asmindrup samt imellem Ubberup og Tømmerup. På den øvrige strækning af hovedforslaget anlægges motorvejen i terræn. Endelig for alternativet fra Viskinge og frem til Kalundborg anlægges motorvejen i afgravning imellem Viskinge og Skovbakke samt syd for Kærby. På den øvrige strækning af alternativet anlægges motorvejen i terræn. Ved tilslutningsanlæg og veje, hvor vejene krummer, vil der være mulighed for fejende lyskegler, men da der kun er få boliger langs motorvejen, vurderes gener fra fejende lyskegler at blive minimale. Overordnet er der ingen forskel på hovedforslaget og alternativet for så vidt angår påvirkninger i driftsfasen. Ved kryds med Kærbyvej og Tømmerupvej Rundkørsel mellem Holbækvej og Hovvejen Bevares Nedtages TABEL 16.1 Oversigt over eksisterende vejbelysning langs rute 23 og planerne for om det nedtages eller bevares kørslerne ved motorvejsafslutningerne i Kalundborg (både hovedforslag og alternativ). Det bemærkes, at belysning af veje kan etableres, så lyset ikke spredes uden for de arealer, der er behov for at oplyse. Der ventes derfor ikke væsentlig effekt af denne belysning i forhold til de eksisterende forhold. Lys fra trafikken på vejene kan opfattes generende, hvis der ses fejende lyskegler på vægge eller i landskabet. Lyspåvirkninger fra kørende biler vil afhænge af vejbanens placering i forhold til det omgivende terræn. Er vejen anlagt i terræn eller på dæmning ved påfyldning vil lyset fra kørende biler mere eller mindre kunne ses i landskabet. På udbygningsstrækningen fra Regstrup og frem til Tornved anlægges motorvejen i terræn eller på dæmning ved påfyldning. Igennem Jyderup og frem til Bjergsted anlægges motorvejen i afgravning. Derefter frem til Viskinge anlægges motorvejen i terræn eller på dæmning ved påfyldning Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen I anlægsfasen vil generende lyspåvirkninger være minimale eller ikke eksisterende, og der vurderes derfor ikke at være behov for afværgeforanstaltninger Driftsfasen Af trafiksikkerhedsmæssige årsager vil nyanlagte veje i tilknytning og nærhed til motorvejen blive etableret, så der ikke vil optræde generende lyspåvirkning fra den ene vej til den anden vej. I driftsfasen vil lyspåvirkninger således ikke være væsentligt mere generende end ved det eksisterende vejanlæg i forhold til beboelser eller landskabsoplevelsen. Eventuelt kan generende lyspåvirkning i landskabet reduceres ved at etablere langs- og tværgående beplantninger i landskabet omkring vejen. Generende fejende lyskegler ved de mere krumme tilslutningsanlæg kan standses med beplantning langs vejen, som stopper lysets spredning. Generelt vurderes det, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger til regulering af lys og lyspåvirkninger i forbindelse med anlæg af ny motorvej på strækningen mellem Regstrup og Kalundborg. 93

94 Kapitel 17 - råstoffer og affald 17. råstoffer og affald 17.1 Eksisterende og udpegede råstofområder Af Råstofplan for for Region Sjælland fremgår det, at større dele af området på og omkring udbygningsstrækningen nord for Svebølle og Viskinge er udlagt som råstofgraveområder og råstofinteresseområder. Ligeledes i dette område findes en række forslag til nye råstofgraveområder og nye råstofinteresseområder, som vil blive ophøjet til endelige eller bortfalde, i forbindelse med at Råstofplan for bliver vedtaget af Regionsrådet henover foråret/ sommeren På figuren ses et udsnit af området med de væsentligste råstofområder og på kortbilag 21 bagerst i rapporten er råstofinteresser på hele strækningen præsenteret. Både lige nord som syd for denne del af udbygningsstrækningen ligger såvel gamle som igangværende råstofgrave. Det er stadigvæk muligt, at der for en række af de gamle og efterbehandlede råstofgrave findes en restressource. Dette gælder især for de grave hvor der ikke er indvundet under grundvandsspejl. Derfor er disse arealer stadigvæk medtaget som regionalt graveområde i Region Sjællands råstofplan 2008 og forslag til råstofplan Graveområdet dækker over den store råstofforekomst på Bregninge Hedeslette foran Bjergsted Bakker. Graveområdet er særdeles vigtigt for råstofforsyningen på Sjælland, herfra forsynes også Hovedstadsregionen med kvalitetsrå- FIGUR 17.1 Udsnit af området med de væsentligste råstofområder langs rute 23 94

95 Kapitel 17 - råstoffer og affald Eksisterende råstofgraveområde inden for undersøgelseskorridoren. stoffer. Desuden findes en række betonfabrikker i området. Graveområderne er karakteriseret ved grove materialer samt et generelt lavt indhold af porøst flint og kalk, som gør materialerne egnede til en lang række produkter, herunder stabilgrus, asfaltmaterialer, betonsand og betonsten. Overjordsmægtigheden er begrænset i området, hvilket gør råstofressourcen let at indvinde. Råstofressourcen findes i store dele af området ned til kote ca. 0 og i enkelte områder ned til kote -10, hvorfor der graves under grundvandsspejl i en stor del af graveområdet. I forbindelse med forslag til råstofplan 2012 er der foreslået en udvidelse af graveområdet mod øst, samt nye arealer til interesseområder for råstofindvinding. Disse udvidelser, samt gamle og igangværende grusgrave er vist på figur Region Sjælland har desuden i forslag til Råstofplan 2012 udlagt en lang række interesseområder. Disse områder er udlagt som en reservation til senere råstofudnyttelse. Interesseområderne kan ikke udlægges til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en senere råstofudnyttelse, uden at der forinden er undersøgt om der er en råstofforekomst som kan indvindes. På figur 17.2 er der for de igangværende grusgrave angivet en dato for hvornår tilladelsen udløber ifølge råstofloven. Tilladelser til råstofindvinding gives normalt over en 10 årig periode, men der er dog praksis for, at forlænge denne tilladelse indtil at råstofindvinderen er færdig med at grave arealet. På udbygningsstrækningen berører således både hovedforslaget og alternativet eksisterende graveområder og forslag til nye interesseområder. Vejdirektoratet har anmodet Regionen om, at de aktuelle graveaktører orienteres og forslag til nye interesseområder afgrænses i forhold til planerne for udbygning til motorvej gennem området Forbrug af råstoffer Der indhentet oplysninger om afgravnings- og påfyldningsmængder for råjord, muldjord og grus i forbindelse med de to linjeføringsforslag. Hovedforslaget På det nuværende stadie i projektet foreligger der kun overordnede beregninger af mængden af muld og råjord, der forventes håndteret i projektet. I forbindelse med etableringen af det nye motorvejsanlæg for hovedforslaget, inklusive rampeanlæg og lokalveje, forventes der opgravet i alt m 3 muldjord og

96 Kapitel 17 - råstoffer og affald m3 råjord på strækningen. I det omfang muld- og råjorden er geoteknisk egnet og ikke er forurenet i et omfang, der umuliggør genanvendelse af miljømæssige og økonomiske årsager, planlægges al den opgravede jord genindbygget i projektet. I projektet er der brug for at genindbygge m3 muldjord, og der vil blive bortkørt m 3 muldjord. Der forventes genindbygget m3 råjord og der er behov for tilkørsel af m 3 råjord, samt bortkørsel af m 3 råjord. Mængder fremgår af tabel Beregninger af jordmængder, der skal afgraves i forbindelse med etableringen af regnvandsbassiner langs motorvejsanlægget, er ikke indbefattet. De præcise afgravningsmængder er helt afhængige af det lokale terræn, dvs. om der er en lokal lavning eller en lille bakke. Overskudsjorden kan ikke forventes at kunne genindbygges i forbindelse med bassinerne, men søges genindbygget i selv vejprojektet. Jordarbejder Forventet mængde i m 3 Afgravning muld Indbygning muld Jordbalance muld Afgravning råjord Genindbygning råjord Jordbalance råjord Opbrydning af stabilt grus til bortskaffelse Opbrydning af stabilt grus til genanvendelse Forbrug af stabilgrus og bundsikringsgrus Heraf genbrugsgrus fra eksisterende vej Forbrug af asfalt tons Muldjorden, som opgaves langs udbygningsstrækningen må forventes at være lettere forurenet. Endvidere må der i forbindelse med anlægsarbejdet forventes at skulle håndteres forurenet jord ved Jyderup, omkring Stenrand og ved det Opbrydning asfalt fra eksisterende vej Heraf genbrugs asfalt fra eksisterende vej TABEL 17.1 Overordnet jordbalance for hovedforslaget tons tons FIGUR 17.2 Overordnet jordbalance for hovedforslaget. 96

97 Kapitel 17 - råstoffer og affald kommende rampeanlæg ved Mørkøv. Forhold vedrørende forurenet jord er behandlet nærmere i kapitel 18 - Forurenet jord. Ud over muld og råjord vil der i forbindelse med anlægget af ny motorvej og nye lokalveje blive benyttet forskellige råstoffer primært i form af stabilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Den nuværende asfaltbelægning og grusmateriale i vejen forventes, i det omfang den opbrydes og har den rigtige kvalitet, så vidt muligt at blive genindbygget ved anlæggelse af vejanlægget. Forbrug af stabilgrus og bundsikringsgrus på hovedforslaget er anslået til i alt ca m 3, hvoraf m 3 er genbrugsgrus fra den eksisterende vej. Det forventes, at den nødvendige mængde grus til projektet kan skaffes inden for regionen. Det opgjorte forbrug af råstoffer vurderes ikke at være problematisk set ud fra et nationalt råstofindvindingssynspunkt, men da grus er et ikke fornybart råstof, vil eventuelle forekomster af grus fra afgravninger genbruges. Forbruget af asfalt på hovedforslaget er opgjort til ca tons, hvoraf tons er genbrugsasfalt fra den eksisterende vej. Det vægtes højt at genbruge opbrudt asfalt, da asfalt er en ikke fornybar ressource på linje med sten, skærver og olie. Forbruget af stål og beton i forbindelse med over- og underføringsanlæg (bro/tunnel) vurderes ikke at udgøre et problem i forhold til ressourcen. Alternativet På det nuværende stadie i projektet foreligger der kun overordnede beregninger af mængden af muld og råjord, der forventes håndteret i projektet. I forbindelse med etableringen af det nye motorvejsanlæg for alternativet, inklusive rampeanlæg og lokalveje, forventes der opgravet i alt m 3 muldjord og m 3 råjord på strækningen. I det omfang muld- og råjorden er geoteknisk egnet og ikke er forurenet i et omfang, der umuliggør genanvendelse af miljømæssige og økonomiske årsager, planlægges al den opgravede jord genindbygget i projektet. I projektet er der brug for at genindbygge m3 muldjord, og der vil blive bortkørt m3 muldjord. Der forventes genindbygget m 3 råjord og der er behov for tilkørsel af m3 råjord, samt bortkørsel af m3 råjord. Mængder fremgår af tabel Derudover forventes der ingen større forskelle i anvendelsen af råstoffer mellem hovedforslaget og alternativet og der Jordarbejder Forventet mængde i m 3 Afgravning muld Indbygning muld Jordbalance muld Afgravning råjord Genindbygning råjord Jordbalance råjord Opbrydning af stabilt grus til bortskaffelse Opbrydning af stabilt grus til genanvendelse Forbrug af stabilgrus og bundsikringsgrus Heraf genbrugsgrus fra eksisterende vej Forbrug af asfalt Opbrydning asfalt fra eksisterende vej Heraf genbrugs asfalt fra eksisterende vej TABEL 17.2 Overordnet jordbalance for alternativet tons tons tons henvises til beskrivelsen under hovedforslaget for yderligere oplysninger om forbruget af råstoffer. Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus på alternativet er anslået til i alt ca m 3, hvoraf m 3 er genbrugsgrus fra den eksisterende vej. Forbruget er opgjort til ca tons, hvoraf tons er genbrugs asfalt fra den eksisterende vej Affald Affaldsmængderne i projektet for både hovedforslaget og alternativet vil primært bestå af materialer fra de eksproprierede ejendomme, der skal rives ned, samt materialer fra de eksisterende vejanlæg, der skal fjernes. I det omfang det er muligt, vil genanvendelige materialer (f.eks. grus og asfalt) blive genanvendt i projektet, som beskrevet i det foregående afsnit eller afhændet til f.eks. asfaltindustrien til genanvendelse uden for projektet. Affaldet fra projektet skal kildesorteres, opbevares, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med affaldsregulativet i Holbæk Kommune og i Kalundborg Kommune. Det vurderes, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet. 97

98 Kapitel 18 - forurenet jord 18. forurenet jord 18.1 Metode Der er indhentet oplysninger om grunde/lokaliteter inden for undersøgelseskorridoren, hvor der enten er konstateret forurening (kortlagt på vidensniveau 2), eller hvor der er potentiel risiko for forurening (kortlagt på vidensniveau 1). Oplysningerne vedrørende kortlagte ejendomme er indhentet fra Region Sjælland og på Danmarks Miljøportal er der indhentet informationer om områdeklassificerede arealer, hvor jorden vurderes at kunne være lettere forurenet. I forbindelse med de geotekniske undersøgelser langs strækningen er der udtaget jordprøver til miljøteknisk analyse i de geotekniske boringer, som er placeret ved de forureningskortlagte arealer. Jordprøverne er analyseret for en række gængse forureningsparametre. Resultater herfra er inddraget i beskrivelserne og vurderingerne af jordforureningsforholdene i området Eksisterende forhold Områdeklassificering I forbindelse med indførelsen af reglerne om områdeklassificering er områder beliggende i byzone som udgangspunkt blevet områdeklassificeret af de respektive kommuner og dermed administrativt defineret som værende potentielt lettere forurenet. Områder beliggende i landzone er ikke omfattet af områdeklassificering, ligesom arealer inden for byzonen kan være udtaget af områdeklassificeringen, hvis områdets historik berettiger til dette. Langs rute 23 findes der områdeklassificerede arealer omkring byområder ved Mørkøv, Tornved og Jyderup på udbygningsstrækningen. Desuden findes et områdeklassificeret areal ved Bødkervej i Jyderup syd for fragtterminalen. Placeringen af de områdeklassificerede arealer er vist på kortbilag 22 Forurenede grunde. Lokalitet Omtrentlig stationering på udbygningsstrækningen Status V2 V1 V1 V1/V2 Adresse Ringstedvej 43D, 4440 Mørkøv Holbækvej 150, 4450 Jyderup Industriparken 30, 4450 Jyderup Gl. Skovvej 6A, Gammelrand 3-5 og Nyrandsvej 11, 4470 Svebølle Matrikel 1b, 7000o og 39 Syvendekøb By, Skramstrup 29a Tornved By, Jyderup 10cg Jyderup By, Jyderup 22d Bjergsted By, Bjergsted. 1æ, 9d, 10f, 1b, 1ac, 1ay, 1aa, 9c, 1d, 1ax Gammelrand, Bregninge Tidl. eller nuværende aktiviteter Losseplads Mejeri med oplag af olieprodukter Kabelværk NKT. Produktion af vaselinefyldte telefonkabler. Olietanke Betonvarefabrik og skærvefabrik Forureningskomponenter Tungmetaller, oliekomponenter, tjærestoffer, cyanider, asbest Oliekomponenter Tungmetaller, oliekomponenter, organiske og chlorerede opløsningsmidler. Grunden er delvist undersøgt. Overfladejorden er ikke tilstrækkeligt undersøgt for tungmetaller Konstateret forurening med oliekomponenter. Potentiel forurening med olie- og tjærestoffer, opløsningsmidler samt tungmetaller TABEL 18.1 Oversigt over data fra kortlagte grunde beliggende tæt på udbygningsstrækningen. Der skal haves særligt fokus på disse 4 grunde i forbindelse med anlægsprojektet 98

99 Kapitel 18 - forurenet jord Kortlagte grunde Der er registreret i alt 30 forureningskortlagte grunde, som ligger inden for undersøgelseskorridoren. Deres beliggenhed er vist på kortbilag 22 Forurenede grunde oplistet med relevante data i kortlægningsrapporten. Heraf er der fundet 4 forureningskortlagte grunde, som ligger så tæt på anlægsstrækningen, at der skal være særligt fokus på disse i forbindelse med anlægsprojektet. Disse fire lokaliteter er oplistet i tabel Lokalitet V2-kortlagt grund - Losseplads - Ringstedvej 43D Det planlagte rampeanlæg ved Mørkøv umiddelbart før gennemløber et V2-kortlagt areal over en cirka 100 m lang strækning.. Det forureningskortlagte areal er et tidligere affaldsdepot bestående af dagrenovation og industriaffald. Placeringen af det kortlagte areal er baseret på baggrund af luftfotos af udgravning/opfyldning fra 1960erne og 1970erne. Jordens forureningsgrad kendes ikke. Arealet udgøres desuden af områdeklassificeringen, og jorden her kan derfor forventes at være lettere forurenet. I forbindelse med den geotekniske undersøgelse langs vejstrækningen blev der udtaget 3 jordprøver fra en boring inden for området. Prøverne viser, at jorden kan klassificeres som klasse 1 jord. Det kortlagte areal er vist på figur Lokalitet V1-kortlagt grund - Mejeri med oplag af olie - Holbækvej 150 I den østlige del af Jyderup ligger der et muligt forurenet V1-kortlagt areal umiddelbart nord for vejarealet omkring V1-kortlægningen skyldes, at der har ligget et mejeri med oplag af olieprodukter. På en ca. 200 m lang strækning på den nordlige side af udbygningsstrækningen kan forventes mulig olieforurenet jord. Der er udtaget to jordprøver fra udkanten af det kortlagte areal, og disse prøver viser, at jorden her kan betegnes som klasse 1 jord. Det kortlagte areal er vist på figur Lokalitet V1-kortlagt grund - Kabelværk, produktion af telefonkabler og olietanke - Industriparken 30 Syd for udbygningsstrækningen i den østlige del af Jyderup omkring til findes et tidligere kabelværk med olietanke beliggende umiddelbart op ad vejarealet. Desuden løber en ny lokalvej (forlængelse af Bødkervej) gennem den sydvestlige del af det kortlagte areal. Der er tidligere udført en forureningsundersøgelse af flere kilder på arealet, men myndighederne har vurderet, at overfladejorden ikke er tilstrækkeligt undersøgt for tungmetaller, herunder specielt bly og kobber. Der kan derfor være risiko for tungmetalforurenet jord. Det er dog muligt, at arealet også er lettere forurenet med fx oliekomponenter og tjærestoffer, da arealet også er områdeklassificeret. Det kortlagte areal er vist på figur Lokalitet V1/V2-kortlagt grund - Betonvarefabrik og skærvefabrik - Gl. Skovvej 6A, Gammelrand 3-5 og Nyrandsvej 11 Omkring Stenrand fra ca til findes en stor forureningskortlagt grund umiddelbart opad udbygningsstrækningen, både nord og syd for. Grunden er primært V1-kortlagt, og kortlægningen skyldes mulig forurening i forbindelse med en betonvarefabrik og skærvefabrik. Myndighederne har vurderet, at en tidligere udført miljøundersøgelse ikke er fyldestgørende, og at mulige forureningskilder, som kan have ledt til overfladeforurening med olie- og tjærestoffer, opløsningsmidler og tungmetaller, ikke er tilstrækkeligt undersøgt. De mindre V2-kortlagte områder syd for vejen skyldes olieforurening i jord og grundvand, men disse dele af lokaliteten ligger ikke i umiddelbar nærhed af 99

100 Kapitel 18 - forurenet jord vejstrækningen. Der er udtaget en jordprøve fra en boring placeret ved vejarealet mellem de to kortlagte delområder. Prøven viser, at jorden er klasse 1 jord. Det kortlagte areal er vist på figur I forbindelse med anlægsarbejder på de forureningskortlagte arealer ved Mørkøv, Jyderup og Stenrand, må det forventes, at der skal søges om en 8-tilladelse iht. jordforureningsloven, idet disse områder er udlagt, som områder med særlige drikkevandsinteresser. Det må derfor forventes, at der fra myndighedernes side vil blive stillet krav om udførelse af miljøtekniske forureningsundersøgelser. Miljøtekniske undersøgelser skal sættes i gang i god tid, inden anlægsarbejdet påbegyndes, således at der vil være tid til at gennemføre eventuelle afværgetiltag eller oprensninger, inden anlægsarbejdet påbegyndes Anden jordforurening For så vidt angår forurening langs eksisterende veje kan det erfaringsmæssigt forventes, at rabatjorden langs hovedveje vil være lettere forurenet med olieprodukter, tungmetaller og benz(a)pyren fra støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen. Forureningen vil typisk blive opkoncentreret i de øverste cm rabatjord, hvor forurenings koncentrationerne vil aftage ned gennem jordprofilet Fokusarealer - flytfotokortlægning I bilag 1 præsenteres resultaterne af flyfoto- og kortgennemgangen. Kolonnen med nummer henviser til numrene på kortbilag 23, Flytfotokortlægning Virkninger af linjeføringsforslag Anlægsfasen - udbygningsstrækningen Kortlagte arealer Med en symmetrisk udvidelse rute 23 og plads til arbejdsareal omkring vejarealet vil udbygningen berøre de fire kortlagte arealer nævnt i foregående afsnit, da disse arealer ligger inden for eller umiddelbart opad det nuværende vejareal, se figur På disse lokaliteter kan der forventes at skulle håndteres mulig forurenet jord i forbindelse med anlægsfasen: Fra det tidligere lossepladsareal omkring rampeanlægget ved Mørkøv, hvor der skal anlægges nødspor på hver side af vejen. Det kortlagte areal udgør en ca. 100 m lang strækning, se figur I den østlige del af Jyderup, vest for Tornved, på de V1- kortlagte arealer angivet på figur Nord for vejarealet ved det tidligere mejeri ( ) vil der kunne forventes håndtering af olieforurenet jord på en ca. 200 m lang strækning. Syd for udbygningsstrækningen i Jyderup på en ca. 500 m lang strækning ved det tidligere kabelværk ( ) samt i forbindelse med anlæg af en ny lokalvej syd for undersøgelseskorridoren, her forventes tungmetalforurenet jord. Ved Stenrand ligger den V1-kortlagte del af den kortlagte lokalitet umiddelbart op ad udbygningsstrækningen over en cirka 600 m lang strækning både nord og syd for det eksisterende vejareal, jf. figur Her forventes der håndtering af forurenet jord med bl.a. olieog tjærestoffer, tungmetaller og opløsningsmidler. Af de kortlagte områder ligger både Jyderup og Tornved også inden for områdeklassificeringen, hvorfor det er sandsynligt, at der også vil forekomme lettere forurening med bl.a. tjærestoffer og oliekomponenter. Genindbygning af forurenet jord Hvorledes overskudsjorden i projektet, ren som forurenet, kan genanvendes, og hvad det kræver af dokumentation og tilladelser, er afhængig af mange faktorer. Dels jordens geotekniske og forureningsmæssige egenskaber, dels behovet for jord til genindbygning inden for eksisterende vejskel samt mulighederne for genindbygning omkring projektet i form af ramper, støjvolde, dyrkningsskråninger og anden terrænregulering. Dertil kommer hensynet til beskyttet natur, overfladevand, grundvandsinteresser, kulturhistoriske og landskabelige interesser. I forbindelse med permanent deponering af vejrabatjord og anden forurenet jord, skal der hos myndighederne søges en 19-tilladelse eller en 33-tilladelse (kapitel 5) i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Dette gælder også, hvis den forurenede jord deponeres inden for eksisterende vejskel. I forbindelse med ansøgningen skal det sandsynliggøres, evt. ved en risikovurdering, at deponeringen ikke udgør en trussel for det omgivne miljø. Kommunen kan i forbindelse med en tilladelse stille vilkår, herunder om afværgetiltag. Genindbygges der forurenet jord i forbindelse med projektet, vil det i forbindelse med senere anlægsarbejder på strækningen kunne blive aktuelt, at denne jord skal håndteres. Dertil kommer den trussel, som et depot med forurenet jord på sigt kan udgøre, for det omgivne miljø. Denne trussel skal der være taget forholdsregler for i forbindelse med de vilkår, myndighederne opstiller i forbindelse med en evt. tilladelse til genindbygning af forurenet jord. På udbygningsstrækningen forventes det, at næsten al den råjord, der afgraves i projektet, og som er geoteknisk egnet, vil kunne genindbygges i projektet. En eventuel genanvendelse af jord opgravet fra de kortlagte arealer ved Mørkøv, Jyderup og Stenrand, som passeres på strækningen, vil afhænge af jordens forureningsgrad. Jordens forureningsgrad vil være afgørende for, om jorden vil kunne genindbygges i projektet og på hvilke vilkår. Det kan forventes, at jorden på det V2-kortlagte lossepladsareal ved Mørkøv ikke har en kvalitet, der gør den egnet til genindbyg- 100

101 Kapitel 18 - forurenet jord FIGUR 18.1 Hovedforslaget V2-kortlagt areal (lokalitet ) ved tidligere losseplads på udbygningsstrækningen omkring rampeanlæg ved Mørkøv ved knap Blåt område: V2-kortlagt areal, Orange omrids: Områdeklassificeret areal. FIGUR 18.2 Forureningskortlagte arealer omkring udbygningsstrækningen ved Jyderup ved til Lokaliteterne og ligger meget tæt på udbygningsstrækningen. Gule områder: V1-kortlagte arealer, Blåt område: V2-kortlagt areal, Orange omrids: Områdeklassificeret areal 101

102 Kapitel 18 - forurenet jord FIGUR 18.3 V1/V2-kortlagt areal (lokalitet ) omkring udbygningsstrækningen ved Stenrand omkring til ca Gule områder: V1-kortlagte arealer, Blå områder: V2-kortlagt areal ning. Som udgangspunkt forventes det, at den resterende jord som opgraves på strækningen vil være ren eller kun lettere forurenet og på denne baggrund egnet til genindbygning i rampeanlæg mv. Øvrig forurenet jord udbygningsstrækningen I forbindelse med anlæg af nødspor mv. på udbygningsstrækningen skal der udføres anlægsarbejder inden for områdeklassificerede arealer ved Mørkøv, Tornved og Jyderup, hvor jorden kan forventes at være lettere forurenet. Derudover skal der håndteres rabatjord i de områder, hvor der skal gennemføres anlægsarbejder nær udbygningsstrækningen samt omkring øvrige skærende veje. Rabatjorden må forventes at skulle håndteres som lettere forurenet jord Anlægsfasen - nybygningsstrækningen I forbindelse med linjeføringerne for hovedforslaget og alternativet berøres ingen forureningskortlagte arealer direkte. Og der er heller ikke registreret områdeklassificerede arealer langs linjeføringerne, hvor jorden kan forventes at være lettere forurenet. Der skal håndteres rabatjord i områder langs Kalundborgvej samt omkring skærende veje. Rabatjorden må forventes at skulle håndteres som lettere forurenet jord. Det forventes, at næsten al den råjord, der afgraves i projektet på nybygningsstrækningen, og som er geoteknisk egnet, vil kunne genindbygges i projektet Driftsfasen I driftsfasen langs hele den nye planlagte motorvej forventes det, at jorden under og langs den nye motorvej med tiden vil blive lettere forurenet med tungmetaller, olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner (PAH er) fra støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen. Forureningen vil typisk blive opkoncentreret i de øverste cm rabatjord, hvor forurenings-koncentrationerne vil aftage ned gennem jordprofilet. Ligeledes kan der forventes, at der med tiden vil ophobes slam forurenet med de ovennævnte forureningskomponenter i regnvandsbassinerne. Håndtering af rabatjord og slam fra regnvandsbassiner vil kun blive relevant i forbindelse med fremtidige anlægsarbejder langs motorvejen eller oprensninger af regnvandsbassinerne. 102

103 Kapitel 18 - forurenet jord Flyfotokortlægning I forbindelse med flytfotokortlægningen er der identificeret en række fokusområder. Dem, der vurderes at kunne komme i potentiel konflikt, fremgår af bilaget. I øvrigt henvises der til baggrundsrapporten Flyfotokortlægning af rute 23, etape Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Håndtering og mellemdeponering af forurenet jord generelt i projektets anlægsfase skal ske med fokus på at minimere og så vidt muligt undgå påvirkning af det omgivne miljø, herunder grundvand, overfladevand og følsom natur. Mange af de forholdsregler og afværgetiltag, der skal gennemføres i den forbindelse, er reguleret af love og bekendtgørelser, ligesom der kan blive stillet individuelle krav om afværgetiltag i forbindelse med tilladelser og dispensationer. Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til lovgivningen om forurenet jord samt jordflytningsbekendtgørelsen om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Håndtering af jord skal endvidere følge bestemmelserne i Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland 2001 ( Jordplan Sjælland ) med tilhørende rettelsesblade. Jordflytningsbekendtgørelsen fastsætter regler om anmeldelse og dokumentation ved flytning af forurenet jord samt flytning af jord fra forureningskortlagte arealer, offentlige vejarealer, områdeklassificerede arealer og godkendte modtageanlæg. Holdes overskudsjorden i projektet inden for det areal/matrikel/vejskel, hvor det er gravet op, vil antallet af jordprøver til dokumentation af jordens forureningsgrad, være bestemt af dokumentationsbehovet i forbindelse med ansøgningen om 19-tilladelse til genindbygning af jorden. Skal jorden flyttes ud over eksisterende areal/matrikel/vejskel og genindbygges i nyanlæg, skal jorden dokumenteres i henhold til reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen, ligesom der skal ansøges om 19-tilladelse. Jord, som graves op uden for vejskel, kortlagte eller områdeklassificerede arealer, og hvor der i øvrigt ikke er mistanke om forurening, er ikke omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen og kan frit genanvendes uden dokumentation i form af analyser til myndighederne. Dog er der mulighed for, at jordmodtageren vil stille krav om dokumentation. Såfremt der under anlægsarbejdet på et ikke-kortlagt areal konstateres, at jorden er forurenet, skal arbejdet standses. Tilsvarende gælder anlægsarbejde på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Arbejdet kan genoptages efter 4 uger, eller når miljømyndighederne har taget stilling til, hvad der skal ske med forureningen. For at imødegå en sådan forsinkelse af anlægsarbejdet anbefales det at aftale nogle overordnede retningslinjer med myndighederne for, hvad man gør, såfremt man støder på en ukendt forurening. Mellemdepoter for forurenet jord For at imødegå påvirkning af det omgivne miljø skal arbejdsarealer og mellemdepoter til forurenet jord placeres under hensyntagen til grundvandsinteresser, natur og overfladevand m.m. I det omfang dette ikke er muligt, skal der gennemføres afværgetiltag, så miljøpåvirkningen reduceres mest muligt. I forbindelse med mellemdeponering af vejrabatjord og anden forurenet jord, skal der hos myndighederne søges en 19-tilladelse eller en 33-tilladelse (kapitel 5) i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Det skal sandsynliggøres, fx via en risikovurdering, at deponeringen ikke udgør en trussel for det omgivne miljø. Kommunen kan i forbindelse med en tilladelse stille vilkår, herunder om afværgetiltag. Der er endnu ikke udpeget særlige lokaliteter til mellemdeponering af forurenet jord for udbygningsstrækningen, hovedforslaget eller det alternative forslag. Anlægsarbejder på kortlagte arealer - udbygningsstrækningen I forbindelse med anlægsarbejder på de forureningskortlagte arealer ved Mørkøv, Jyderup og Stenrand, må det forventes, at der i forbindelse med en 8-ansøgning fra myndighedernes side, vil blive stillet krav om udførelse af miljøtekniske forureningsundersøgelser. For at imødegå forsinkelse af projektet og unødig forureningsmæssig påvirkning af det omgivne miljø, anbefales det, at de miljøtekniske undersøgelser sættes i gang i god tid, inden anlægsarbejdet påbegyndes, således, at der vil være tid til at gennemføre eventuelle afværgetiltag eller oprensninger, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Såfremt der skal udføres grundvandssænkninger ved kortlagte arealer i forbindelse med projektet, skal det ske på en miljømæssig forsvarlig måde, så det sikres, at der ikke sker en spredning af forureningen. Anlægsarbejder på kortlagte arealer - Hovedforslag og alternativ Det forventes ikke, at der skal udføres anlægsarbejder på kortlagte arealer i forbindelse med hovedforslaget eller det alternative forslag. På baggrund heraf forventes det ikke, at der skal udføres indledende miljøtekniske undersøgelser på denne del af strækningen for at klarlægge evt. forurening inden anlægsarbejdet igangsættes. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan findes ukendt forurening på strækningen. 103

104 Kapitel 19 - miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser 19. Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser De miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser beskrives, i det omfang vejanlæggets miljøkonsekvenser har væsentlige effekter på mennesker og samfund, dvs. på erhverv og samfundsgrupper i nærområdet. Udbygningsstrækningen, hovedforslag og alternativ vurderes samlet i dette afsnit. De parter, der kan blive direkte eller indirekte berørt af de miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser, kan være henholdsvis erhvervsgrupper nu og i fremtiden, der inkluderer landbrug, turisme og iværksættere eller samfundsgrupper, der inkluderer nuværende og fremtidige beboere. Udbygningen af de første ca. 20 km vejstrækning til motorvej mellem Regstrup og Viskinge vil ikke føre til væsentlige ændringer i større erhvervs- eller samfundsgruppers levevis og økonomi. På nybygningsstrækningen, dvs. de sidste ca. 10 km mellem Viskinge og Kalundborg, kan det opleves som en markant ændring i nærområdet med ny motorvej i nyt tracé, men det vurderes dog ligeledes ikke at føre til væsentlige ændringer i større erhvervs- eller samfundsgruppers levevis og økonomi i området. Vejstrukturen i nærområdet omkring den fremtidige Kalundborgmotorvej vil med den nye motorvejsstrækning blive ændret, men overordnet vil vejanlæggets betydning lokalt, trafikmønstrene, barrierevirkningen og den visuelle påvirkning ikke føre til væsentlige ændringer i større erhvervs- eller samfundsgruppers levevis og økonomi. I anlægsfasen vil vejbyggeriet kunne medføre midlertidige gener for lokalbefolkningen i form af støj-, støv- og luftforurening, men dog ikke med væsentlige socioøkonomiske konsekvenser for erhverv, turisme eller beboere. Støj-, støv- og luftforurening bør minimeres mest muligt i anlægsfasen. Sammenfattende vurderes det, at miljøpåvirkningerne i forbindelse med etablering af ca. 30 km ny motorvej mellem Regstrup og Kalundborg på rute 23, samlet set ikke vil føre til væsentlige miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser. 104

105 Kapitel 19 - miljøafledte socioøkonomiske Kapitel konsekvenser planforhold - grundvand 105

106 Kapitel 20 - afværgeforanstaltninger 20. afværgeforanstaltninger I forbindelse med detailprojektering af udbygning af Rute 23 etape 3 vil der blive udarbejdet en miljøledelsesplan. Heri vil indgå de forskellige afværgeforanstaltninger, der er beskrevet i de forrige kapitler. Afværgeforanstaltningerne skal anvendes for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Desuden vil miljøledelsesplanen omfatte en beredskabsplan, som indeholder forholdsregler ved evt. uheld med forurenende stoffer i anlægs- og driftsfase Anlægsfasen Følgende afværgeforanstaltninger skal indarbejdes i anlægsfasen: Landskab Der skal anlægges beplantning for at forankre vejanlægget i landskabet. Eksempelvis ved tilslutningsanlæg, industri- og erhvervsområder, regnvandsbassiner samt ved gennemskæring af landskabelige strukturer som vandløb, vådområder, dæmninger ved nye broer mv. Afgravninger og påfyldninger kan søges udjævnet i åbne flade landskaber eller beplantes. Natura 2000 Der må ikke foretages kørsel og gravning ud over det nødvendige inden for habitatområdet. Anlægsarbejde skal udføres uden ændringer i grundvandsstanden. Anlægsarbejder i og ved Bregninge Å skal udføres skånsomt, så opslæmning af materiale i åen undgås. Motorvejen anlægges uden nødspor gennem habitatområdet. Bregninge Å omlægges på en strækning a 100 meter. Hermed berøres ikke områder med prioriterede naturtyper. Inddragelse af øvrige Natura 2000 arealer kompenseres ved forbedring af tilstanden i eksisterende områder. Plante- og dyreliv Flagermus Forud for fældning af træer og nedrivning af bygninger foretages en undersøgelse af yngleforekomster eller overvintringssteder. Bygninger og gamle træer med forekomst af flagermus må ikke nedrives/fældes i perioden juni - august (ungeperiode) eller oktober - marts (overvintring). Generelt skal der fældes færrest mulige store træer. Som erstatning for mistede yngle- og rastelokaliteter opsættes flagermuskasser. Padder Oplags- og arbejdspladser placeres uden for områder der er vigtige for bilag IV-padderne. Hvis der nedlægges vandhuller eller påvirkes yngle- og rasteområder for padder, skal der etableres erstatningsvandhuller. Permanent nedlagte vandhuller erstattes med to nye vandhuller. Områder med bilag IV-padder, der ikke direkte berøres af anlægsarbejdet skal beskyttes mod utilsigtet påvirkning, herunder også påvirkninger fra eventuelle grundvandssænkninger. Krybdyr Arbejdsveje, oplags- og arbejdspladser skal placeres uden for områder med bestande af markfirben. Fugle Redetræer for kolonirugende fugle, rovfugle, ugler og spætter samt skrænter egnede for digesvaler må ikke fældes i yngleperioder for de pågældende arter. Jordarbejder i anlægsfasen skal foregå, så det undgås at digesvaler bygger reder i skrænter der arbejdes i. Botanik og 3-beskyttede områder Hydrologi i nærliggende naturområder som moser, søer mv. skal sikres under anlægsarbejdet. Anlægsarbejder i eller ved 3-beskyttede vandløb tilrettelægges, så det ikke medfører midlertidige forringelser af vandkvaliteten. Arbejdsveje, oplags- og arbejdspladser skal placeres uden for 3 beskyttede områder. Hvor der nedlægges eller påvirkes 3-beskyttede områder skal der kompenseres ved etablering af erstatningsnatur i forholdet 1:2. Erstatningslokaliteter skal anlægges så de er funktionelle inden indgreb i de beskyttede områder under anlægsfasen. Ved påvirkning af fredskov, skal der etableres erstatningsskov. Arkæologi og kulturarv Arealer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen skal friholdes for arbejdsplads, skure, oplag mv. 106

107 Kapitel 20 - afværgeforanstaltninger Sten- og jorddiger skal friholdes for påvirkning fra arbejdsveje og arbejdsarealer. Der skal udføres arkæologiske forundersøgelser. Friluftsliv og rekreative interesser Der skal etableres alternative adgangsveje og løsninger, såfremt cykelrute nr. 4 lukkes i længere perioder. Overfladevand Afvandingssystemet anlægges med kantopsamling og udledning via regnvandsbassiner med olieudskiller. Ved alle eksisterende krydsninger af vandløb udskiftes de eksisterende rørlægninger med egentlige faunapassager. Hermed sikres kontinuitet i vandløbene, som prioriteres højt i vandrammedirektivet. Arealer inden for åbeskyttelseslinjen omkring Regstrup Å skal friholdes for midlertidigt oplag, skure mv. Forstyrrelser i vandløb som følge af gravearbejde ved anvendelse af det bedst egnede materiel og gennemførelse af arbejder i perioder med lav vandstand. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, anlægges midlertidige sandfang umiddelbart nedstrøms arbejdsområdet. Udledning af okkerholdigt grundvand undgås ved at anvende metoder som bundfældning i bassiner, nedsivning eller reinfiltration. Udledning af materialer fra blotlagde jorder undgås ved at anvende fiberdug, midlertidige forsinkelsesbassiner eller lignende. Spild af materialer og kemikalier undgås ved at disse opbevares i så stor afstand til vandløbene som muligt, og på en sådan måde, at der ikke kan ske spild til vandløbene. Grundvand Oplag af potentielt forurenende væskeformige produkter, herunder brændstof, skal undgås. Maskiner og materiel, der kan lække olie, opbevares på befæstede arealer, hvorfra overfladevandet kan håndteres eller på arealer hvor overjorden efterfølgende afgraves. Oplag af kemikalier, eksempelvis klorerede opløsningsmidler tillades ikke. Overfladevand fra anlægsarbejderne fra eventuelle befæstede arealer og vand fra eventuel grundvandssænkning i de øvre jordlag opsamles og ledes igennem olieudskiller inden udledning til kloak eller recipient. Ved gravninger og grundvandssænkninger nær forurenede grunde føres der miljøteknisk tilsyn med jordens og vandets forureningsgrad. Luft og Klima Gener fra entreprenørmateriel og lastbiler skal begrænses ved fornuftige regler for arbejdets gennemførsel og vil blive reguleret af vilkår for arbejdets udførsel. På særligt tørre dage, vil befugtning kunne minimere gener fra partikler. Arbejdsveje anlægges som udgangspunkt langs den nye motorvej og i stor afstand til nærmeste bebyggelse. Støj Byggepladser og depotarealer placeres så vidt muligt i stor afstand til boligområder og anden støjfølsom anvendelse. Anlægsarbejder udføres så vidt muligt i dagtimer på hverdage. Råstoffer og affald Overskudsjord fra gravning af afvandingsbassiner mv. søges genindbygget i selve vejprojektet. Den nuværende asfaltbelægning og grusmateriale i vejen forventes at blive opbrudt og genindbygget ved anlæggelse af vejanlægget i det omfang den har den rigtige kvalitet. Materialer fra de eksproprierede ejendomme, der skal rives ned, samt materialer fra de eksisterende vejanlæg, der skal fjernes vil blive genanvendt i projektet i de omfang det er muligt. Alternativt vil det blive afhændet til f.eks. asfaltindustrien til genanvendelse uden for projektet. Affaldet fra projektet skal kildesorteres, opbevares, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med affaldsregulativet i Holbæk Kommune og i Kalundborg Kommune. Forurenet jord Håndtering og mellemdeponering af forurenet jord i projektet skal ske med fokus på undgå påvirkning af det omgivende miljø, herunder grundvand, overfladevand og følsom natur. Mange af de forholdsregler og afværgetiltag, der skal gennemføres i den forbindelse, er reguleret af love og bekendtgørelser, ligesom der kan blive stillet individuelle krav om afværgetiltag i forbindelse med tilladelser og dispensationer. Håndtering af forurenet jord skal således ske i henhold til lovgivningen om forurenet jord samt jordflytningsbekendtgørelsen om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Håndtering af jord skal endvidere følge bestemmelser ne i Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland 2001 ( Jordplan Sjælland ) med tilhørende rettelsesblade Driftsfasen Følgende afværgeforanstaltninger skal indarbejdes i driftsfasen: 107

108 Kapitel 20 - afværgeforanstaltninger Befolkning Løbende trafiksikkerhedsrevision af projektet således at eventuelle trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger belyses og imødekommes rettidigt. Natura 2000 Etablering af en større faunapassage ved Bregninge Å med banketter fører Bregninge Å tilbage til en mere naturlig tilstand en den nuværende. Dette forbedrer tilstanden af naturtypen vandløb med vandplanter (3260). Der vil også være passage for dyr op til rådyrs størrelse, hvilket kompenserer for barriereeffekt for blandt andre bilag IV-arten, odder. I Bregninge Å ved passagen fjernes brolægning og områdets hydrologi forbedres ved sløjfning af en eller flere eksisterende vandboringer. Hermed sikres fortsat opfyldelse af naturplanens målsætning, og økologisk funktionalitet for pigsmerling. Som afværgeforanstaltning for påvirkning af pigsmerling iltet desuden det vand, der udledes til Bregninge Å. Skovnaturtypernes bevaringsstatus forbedres ved at arealer tages ud af drift. Påvirkning af stor vandsalamander kompenseres ved etablering af paddepassager og opsætning af paddehegn. Vildthegn opsættes ved passagen ved Bregninge Å hindrer odder i at krydse over vejen. Plante- og dyreliv Flagermus I skove hvor der fældes bevoksning, og hvor der fældes ledelinjer skal der foretages en genetablering af bevoksning og ledelinjer. For at opretholde spredningsmuligheder etableres desuden nye ledelinjer bestående af løvtræsbevoksninger i to rækker. Ved de større søer ved km 31,5 på udbygningsstrækningen skal der opsættes flagermusskærme eller etableres høj, tæt vegetation til at tvinge vandflagermus op over risikohøjde ved passage af vejen. Padder Som afværgeforanstaltning for den barriereeffekt som motorvejen vil have på padder og små og mellemstore pattedyr udføres faunapassager. Faunapassager egnet for padder forsynes med paddehegn. Desuden etableres erstatningsvandhuller som afværgeforanstaltning for barriereeffekt for padder. Krybdyr Udvalgte sydvendte skråningsarealer etableres med en overflade af næringsfattigt sand og grus. Disse skråninger skal holdes bevokset med spredte buske. Disse skråninger er egnede som levested for markfirben og kompenserer derfor for motorvejens påvirkning af arten. Pattedyr Der udføres faunapassager for at skabe mulighed for spredning af pattedyr på tværs af motorvejen. Små og mellemstore pattedyr kan anvende samme passager som padder. For at tilgodese større pattedyr, særligt hjortevildt etableres også passagemuligheder for disse dyregrupper. Af de større passager udføres en passage som en faunabro for kronhjort ved km 27,1. Af hensyn til trafiksikkerhed skal det undgås at vildt krydser over vejen. Derfor opsættes også vildthegn. Arkæologi og kulturarv Påvirkning af sten- og jorddiger kan ikke afværges. Beplantning med buske og/eller mindre træer kan styrke den visuelle sammenhæng af diger, der afbrydes af motorvejsudbygningen. Friluftsliv og rekreative interesser Bibeholdelse og/eller etablering af nye veje og stier til rekreative aktiviteter og naturen medfører at adgangsforhold opretholdes. Overfladevand I regnvandsbassiner kan forurenende stoffer bundfælde inden udledning til recipient. Desuden styres flow i udledningen, så udledningen bliver i samme størrelsesorden som den naturlige afstrømning. Grundvand Afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand omfatter opsamling og bortledning af vejvand. Luft og Klima Hvor linjeføringerne løber gennem tættere bebyggelse opsættes støjskærme, som også vil have en afskærmende effekt på emissioner fra køretøjer. Støj Der opsættes støjskærme på udvalgte steder ved udbygningsstrækningen og alternativet. Boliger med et støjniveau over 63 db kan støjisoleres inden for retningslinjerne i Vejdirektoratets tilskudsordning for støjisolering. Støjisolering omfatter ofte forbedring eller udskiftning af vinduer. Tilskud til støjisolering vil blive nærmere fastlagt ved en eventuel fremtidig detailprojektering. Lys Eventuelt kan generende lyspåvirkning i landskabet reduceres ved at etablere langs- og tværgående beplantninger i landskabet omkring vejen. Generende fejende lyskegler ved de mere krumme tilslutningsanlæg kan standses med beplantning langs vejen, som stopper lysets spredning. 108

109 Kapitel 20 - afværgeforanstaltninger 109

110 Kapitel 21 - eventuelle mangler 21. eventuelle mangler Ifølge VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse indeholde en oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. Det vurderes, at feltundersøgelserne i rimeligt omfang har indhentet viden om forekomst og udbredelse af bilag IV-arter og om naturindholdet i øvrigt langs med motorvejen. Fokusarealer og kortlagte forurenede arealer er identificeret, men der er intet nærmere kendskab til forureningens konkrete udstrækning og omfang. Arealerne er ikke undersøgt i forbindelse med VVM-undersøgelsen. 110

111 Kapitel 22 - eventuelle mangler 22. referencer GEUS jordartskort Den nationale boringsdatabase ved GEUS, Jupiterdatabasen Danmarks Miljøportal Holbæk Museum: Arkæologisk analyse ad ny motorvejsstrækning fra Dramstrup til Kalundborg (Rute 23 etape 3) Råstofplan for for Region Sjælland. Holbæk Kommune hjemmeside, Kalundborg Kommune hjemmeside, Naturstyrelsens hjemmeside, Lokalplaner for Kalundborg Kommune Danmarks Miljøportal, Vejdirektoratet, Trafikken.dk Regionplan 2005 Kortlægningsrapporten VD vejledninger om flagermus og større veje, hegning langs veje og fauna- og menneskepassager Rapport om støj Natura 2000 plan for H137 Region Sjælland. Materiale fra miljøsagsarkiv. Miljøportalen Videncentret for Jordforurening. Faktaark om fyldpladser.: det_aabne_land/geologiskeinteresser/regionsjaelland/134.htm det_aabne_land/geologiskeinteresser/regionsjaelland/135.htm Regionplan , Planlægningsdokument nr. 3 Beskrivelse af kulturmiljøer, Forslag til Vandplan for Hovedopland 2.1 Kalundborg (Høring), Miljøministeriet Rambøll, Bjergsted Indsatsområde, Fase 2 detailkortlægning Delrapport 13: Modelsimuleringer af vandindvindingens betydning, Vestsjællands Amt, Grontmij, Resumerapport for Holbæk Vest kortlægningsområde trin 3-5, Naturstyrelsen COWI, Svinninge-Tornved kortlægningsområde fase 1 indsamling og sammenstilling af eksisterende viden (trin 1), Vestsjællands Amt Miljøcenter Roskilde, Bjergsted kortlægningsområde Resumerapport, Naturstyrelsen, Grundvandskortlægning Hvidebæk 2011 Resumerapport, Kalundborg Kommune, Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Bjergsted Kortlægningsområde, GEUS jordartskort. Den nationale boringsdatabase ved GEUS, Jupiterdatabasen. Per Smeds landskabskort, 1981, Geografforlaget. det_aabne_land/geologiskeinteresser/regionsjaelland/134.htm det_aabne_land/geologiskeinteresser/regionsjaelland/135.htm Holbæk Museum: Arkivalsk kontrol af Rute 23 etape 3 for Holbæk Kommune, 22. december Kalundborg Museum: Arkivalsk kontrol Kalundborgmotorvejen etape 3, Kalundborg Museums ansvarsområde, 19. december / / Basisanalyse for Natura 2000-område 156, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, Naturstyrelsen. Søgaard, B og Asferg, T (red) 2007, Håndbog om arter på habitatdirektivets Bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr Basisanalyse for Natura 2000-område 156, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen, Udkast til vejledning i metoder til biologisk klassifikation af naturlokaliteter. Gravesen, P Oversigt over botaniske lokaliteter. 1. Sjælland. Miljøministeriets fredningsstyrelse i samar- 111

112 Kapitel 22 - referencer bejde med Dansk Botanisk Forening. København. Baagøe & Jensen, 2007: Dansk Pattedyratlas, Gyldendal. Danmarks_Miljøportal,_2010: Den_fællesoffentlige_naturdatabase,_Danmarks_Naturdata DOF-basen,_2010: Dansk_Ornitologisk_Forenings_database:_www.dofbasen.dk. ssp.%20traunsteineri/ Dactylorhiza%20 majalis%20 ssp.%20traunsteineri.html Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV (Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007) ( ( 112

113 Kapitel 20 - referencer 113

114

115

116 Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk