1 LOUS er en forkortelse for Liste Over Uønskede Stoffer, en liste der indeholder cirka 40 stoffer.

Transkript

1 Dato: 19. november 2013 Til: Miljøstyrelsen Att. Peter Schaarup Ref. Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Høringssvar vedrørende LOUS-kortlægningsrapporten om kobber J.nr. MST Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for at følge og kommentere på arbejdet med kortlægningerne af LOUS-stofgrupperne. Nedenfor har vi oplistet de ændringer til kobber-rapporten, vi mener, der bør gennemføres. Flere af dem har DN tidligere i forløbet gjort opmærksom på, og vi undrer os over, at der fortsat er udeladt væsentlige informationer omkring landbrugets udledning af kobber. Generelt En række kobberforbindelser har kvalificeret sig til at blive optaget på LOUS 1 listen på grund af kobbers dokumenterede farlighed i for høje koncentrationer. DN finder, at en gennemlæsning af den foreliggende rapport afslører en skræmmende mangel på viden om anvendelsen og spredning af kobberforbindelser indenfor landbrugsindustrien, da denne industrigren ikke er omfattet af de indberetningsforpligtelser, der omfatter den øvrige industri. Dette på trods af at landbruget anvender langt mere af de kobberforbindelser, der er medtaget på LOUS listen, end den øvrige industri. Landbrugets forbrug af kobberforbindelser vil stige yderligere, da der fremover forventes at ske en betydelig vækst i den danske produktion og eksport af smågrise til hvis produktion, der anvendes over 28 gange mere kobber i form af kobbersulfat, end det er nødvendigt af hensyn til smågrisenes biologiske behov. Overskuddet af kobber går gennem grisene og ender i gyllen, der i dag ukontrolleret kan udbringes på markerne uden at hverken jordens eller gyllens indhold af kobber måles. På sigt kan indholdet af kobber true jorden produktionsevne. For kobberforbindelser er giftige i høje koncentrationer og kan true ikke blot mikroorganismerne, højere planter og faunaen, men øger tilsyneladende også bakteriernes antibiotikaresistens. På trods af denne viden om kobbers spredning og giftvirkninger savnes pålidelige oplysninger om kobberforbruget i landbrugsindustrien og opdaterede målinger af jordens kobberindhold. På den baggrund ser DN gerne, at landbrugsindustriens import og eksport af kobberforbindelser til foder og anvendelsen af gyllen i markbruget og til biogasformål snarest omfattes af de regler, der er gældende for den øvrige industri, regler som giver en bedre indsigt i anvendelsen af kobberforbindelserne. 1 LOUS er en forkortelse for Liste Over Uønskede Stoffer, en liste der indeholder cirka 40 stoffer. 1

2 Konsekvensrettelser 1 Ganske mange steder i rapporten omtales kobberresistente bakterier med en henvisning til EFSA(2012). Det bør konsekvensrettes til, at kobber kan fremkalde antibiotikaresistens hos bakterier, da anvendelsen af ordet kobberresistens slører det væsentlige forhold, der er relevant i en miljø- og LOUS sammenhæng, nemlig at kobber synes at kunne fremkalde antibiotikaresistens hos bakterier. DN har tidligere påpeget dette overfor forfatterne i korrektioner til de udsendte rapportudkast. 2 Det nævnes mange steder: An accumulation of copper in the top soil layer (ploughing layer) has been going on at least since På side 74 anføres det korrekt, at kobbertilsætningerne til svinefoder blev påbegyndt i 60erne, hvorfor udsagnet alle steder skal ændres i overensstemmelse hermed således, nemlig at sætningen kommer til at lyde: An accumulation of copper in the top soil layer (ploughing layer) has been going on at least since DN har tidligere påpeget dette overfor forfatterne i korrektioner til det sidst udsendte rapportudkast. 3 PCV2-virus en ny indikator for den omfattende fækalieforurening fra svinebruget. Svineproduktionen forurener vores skaldyr i Danmark. Det har vi ikke vidst før, og det havde vi heller ikke troet, siger forsker Anna Charlotte Schultz fra DTU Fødevareinstituttet ifølge Danmarks Radio, DTU's observationerne viser, at der finder en langt mere omfattende fækalieforurening og dermed sandsynligvis også en kobberforurening sted end tidligere antaget. Det fremgår ikke af det foreliggende udkast til LOUS-rapporten. PCV2-virus er end ikke nævnt. Det kan undre ikke mindst fordi miljøministeren til DR har udtalt: For mig at se, kan det kun betyde, at der er noget i vandmiljøet, der absolut ikke bør være der, DN har tidligere påpeget de manglende oplysninger om PCV2-virus overfor forfatterne til det sidst udsendte rapportudkast og direkte forslået, at der blev indsat referencer og kommentarer til de publicerede observationer ikke mindre end 6 steder i rapporten. 4 Det nævnes flere steder, at kobberindholdet i jorden blot øges med 0,5% om året. Den oplysning bør korrigeres set i lyset af kommentarerne til side 55. Det giver ingen mening at tale om et gennemsnit, når vi ved, at størstedelen af smågriseproduktionen er fordelt på få hundrede besætninger. Forslag til specifikke rettelser Side 7 Uses and consumption Kommentarer til det danske forbrug kan læses i kommentarerne til side 43. Side 8 efter første tekstblok The Danish human population is not monitored for deposed copper in internal organs as ex. liver, If Danish patients are monitored for intoxication with copper, this is done by blood- or urine tests. It is well known veterinarian knowledge that chronic intoxication tests for copper cannot be done by test of blood or urine. It can be recommended, that the Danish human population is monitored for deposed copper in internal organs as ex. lever, kidney, heart, brain by autopsies. If the responsible authorities propose to monitor the Danish human population for chronic intoxication with copper by using blood- or urine tests it must be scientific proven, that the level of copper in blood- or urine tests correspond with the amount of copper deposed in internal organs. 2

3 DN har tidligere påpeget dette overfor forfatterne i korrektioner til det sidst udsendte rapportudkast. Tredje tekstblok Environmental impacts feed additives Det giver ikke mening at tale om gennemsnit, hvilket forfatterne også selv bemærker, hvorfor det kan undre, at forfatterne alligevel præsentere en gennemsnitsværdi. Se også mine kommentarer til tabel 14, side 43 fjerde tekstblok: sensivity of certain wildlife species are causes for concern. Hvad tænkes der på? Hvorfor trækkes det ikke frem, at visse racer af får og kaniner er ekstremt følsomme overfor kobber? Efter fjerde tekstblok EU models...her mangler oplysninger om PCV2-virus Fund af PCV2-virus i muslinger i Limfjorden viser, at der finder en langt mere omfattende forurening sted end det fremgår af ovennævnte beregninger. Således udtaler DTU-VET: Vi havde ikke regnet med at finde så udbredt fækalieforurening fra svin i danske muslinger. Se: og Side 9 Waste management Der udbringes hvert år tons gylle, der foruden næringsstoffer også indeholder affaldsstoffer i form af kobber, zink og en lang række medicinrester. Der findes veterinære lægemidler, der har givet markante miljøskader. Disse forhold bør nævnes, da gylle ikke blot kan opfattes som en ressource. Side 11 Sidste afsnit lyder: No research is suggested related to release of copper-resistant bacteria in the environment, as this issue is assumed to be addressed in a Danish research project at Copenhagen University. Der henvises sikkert her til publikationen af: Dechesne, A. et al (2013). I artiklen omtales metalresistens mens kobberresistens ikke nævnes. Her kan læses følgende: Det betyder, at svinegødning (gyllens) indhold af metaller kan formodes at have en særdeles uheldig og uventet sideeffekt ved at fremme udviklingen af antibiotika-resistens i de naturlige samfund af jordbakterier. Hvad er forfatteres baggrund for at mene, at det i LOUS rapporten skal anbefales, at det er tilstrækkeligt kun at forske i et åbenbart stort problem på blot på et enkelt universitet? Side 12 Manglende data Der savnes viden om import og eksport af landbrugsprodukter og deres indhold af kobberforbindelser, da der ikke er en indberetningsforpligtelse til produktregisteret. Side 13 tredje tekstblok Her blandes tingene sammen. Sagen er, at de konstaterede dødsfald hos visse racer af husdyr nemlig hos får og kaniner i forbindelse med anvendelse af kobberforbindelser giver anledning til bekymring om, at der er en lignende følsomhed hos de typer af markvildtet, der har en lignende fysiologi som får og kaniner, hvilket vil sige hos råvildt og hare. Fjerde tekstblok Modelberegninger som led i... Forekomsten af PCV2-virus i limfjordsmuslinger viser, at problemet er generelt og har været overset og ikke har været inddraget i omtalte modelberegninger, hvorfor disse kan være forkerte. 3

4 Side Table 13 Der fremlægges her 21 år gamle importtal for Danmark. Relevansen af disse værdier er ganske ringe. Med hvilken begrundelse undlader forfatterne at inddrage de oplysninger om importen af kobbersulfat til fem danske foderstoffirmaer, som er oplyst til Folketinget i svar 227 i 2013, se Wium-Andersen (2012). Det er de eneste officielle tal, der foreligger for landbrugets forbrug af kobber. Side Tabel 14 Tabellen er misvisende, rodet, uklar og uigennemsigtig. I tabellen oplyses det, at der anvendes 2012-værdier fra Danmarks Statistik og at Danmark i 2012 havde en import på 2917 tons kobbersulfat. I tabellen under Application oplyses det, at det danske forbrug af ren kobber i fodertilsætningerne er 335 tons kobber, baseret på en reference til Kjeldsen (2013). Kjeldsen (2013) omtaler importtal på 2328 tons, hvorfor udgangspunktet for hans beregninger ikke kan være importværdierne for Endvidere er de beregninger Kjeldsen (2013) refererer til fra Wium-Andersen (2012) baseret på Kjeldsens egne oplysninger på basis af svineproduktionen i 2010! I svar 227 til Folketinget i 2012, jfr. Wium-Andersen (2012) er det oplyst, at der er fem firmaer i foderstofbranchen, der importerer kobbersulfat. I Kjeldsen (2013) omtales der en udokumenteret reeksport af kobbersulfat fra to firmaer. Hvor er der oplysninger fra de tre øvrige firmaer i branchen? DN har diskuteret de estimerede værdierne for forbruget af kobbersulfat i Kjeldsen (2013) notat med Fødevarestyrelsen og har her fået oplyst af Styrelsen: som sagt over tlf. er vi ikke enige i at det giver mening at udregne et gennemsnit pga. af de tal der fremgår i FVST rapport. DN's konklusion vedr. tabel 14 er, at der kan opstilles ganske mange modeller for forbruget af kobbersulfat i dansk landbrug, men at datagrundlaget herfor er yderst tvivlsomt, spekulativt og udokumenteret, hvorfor forsigtighedsprincippet bør tages i brug for kobberanvendelsen i svineindustrien indtil der foreligger en gennemsigtig dokumentation for import og eksport samt af opdaterede målinger for gyllens og jordens kobberindhold. Det kan fx ske ved at FVST indtil dokumentationen foreligger nedsætter de tilladte mængder af kobber i svinefoder til de mængder som Kjeldsen (2013) antager, der er svinefoderet, nemlig 20 mg kobber/kilo i svinefoderet mens der til smågrise er 139 mg kobber/kilo foder. DN skal foreslå, at der i stedet for tabel 14 indsættes en ny tabel i rapporten, der beskriver de kendte tilførsler af kobber via gyllen til agerjorden og som samtidigt påpeger de åbenbare mangler, der findes i datagrundlaget for landbrugets kobberforbrug, mangler der skal belyses, før der kan opnås et retvisende billede for tilførslerne af kobber med gyllen. Side 50 Sjette tekstblok Forekomsten af PCV2-virus i Limfjorden indikerer, at der er behov for omfattende nye analyser af et hidtil overset svinefækalieproblem i forhold til vandmiljøet, ikke mindst fordi der sammen med PCV2-virussen uden al tvivl vil ske en forurening med store mængder af kobberforbindelser. Side 55 Tredje tektsblok Det anføres side 55, at kobbermængderne i jorden nu øges med blot 0.5% om året baseret på gennemsnitsberegninger. Denne beregning er baseret blandt andet på de oplysninger, der er præsenteret i tabel 14, samt de gennemsnitsbetragtninger for udkørsel af gylle, som anvendes af Videncenter for Landbrug. Forfatterne til LOUS rapporten bør her inddrage Gräber et al, (2005), der har påvist, at i intensive svineproduktionsområder, hvor der udkøres svinegylle, da stiger kobberindholdet over en 12-årig periode med 18% i pløjelaget fra 0 25 centimeter, mens den i området centimeter steg 41% svarende til en årlig stigning på henholdsvis 1,5% og 3,4%. Disse tal indikerer, at det gennemsnitsoverslag, der er præsenteret med 0,5% om året giver en kraftig undervurdering af øgningen af kobberindholdet i jorden. Forfatterne til 4

5 LOUS rapporten undlader også at inddrage de worst case -eksempler for årlige tilførsler af kobber til jorden, der er anført i notatet af Wium-Andersen (2012). DN har tidligere henledt forfatternes opmærksomhed på, at de anførte metoder til beregning af akkumuleringen af kobber i jorden i de udsendte rapportudkast ikke er relevante og anvendelige. Side 57 Tabel 18 Her fremlægges data for jordens indhold af kobber i prøver, der blev indsamlet i 1992 og 1993, Jensen et al. (1996). I det følgende tekst afsnit fremlægges der CUT værdier fra AVV (2013), der dækker hele perioden fra 1987 til Men der gøres ikke i den pågældende artikel fra AVV (2013) opmærksom på, at de CUT værdier, der omtales, ikke er de samme CUT værdier, som anvendes i den artikel af Jørgen F. Hansen (2005), der er refereret til. Jørgen F.Hansen et al (2005), er en populær udgave af Gräber et al( 2005) artikel. Således er CUT værdierne i AVV (2013) artiklen udtrykt som den plantetilgængelige kobbermængde, mens CUT værdierne i Jørgen F. Hansens (2005) artikel svarer til de cirka fire gange højere total kobber tal. Denne brug af en enhed, der er defineret på to helt forskellige måder, fremmer ikke læsbarheden af rapporten. Ikke mindst bør den målte stigning i total kobber indholdet i områder, hvor der udkøres gylle, diskuteres i denne LOUS rapport, se Gräber et al.( 2005). Side 58 I tabel 19 I tabellen henvises der til Madsen I referencelisten er anført Madsen Side 59 Environmental impact. The increasing content... Som nævnt ovenfor kan DN ikke acceptere de her givne beregninger, der hviler på urealistiske gennemsnitsbergninger. Der bør regnes på worst case -scenarier for at opnå realistiske skøn over miljøbelastningen indtil, der foreligger opdaterede målinger på problemets omfang. p første afsnit Forekomsten af PCV2-virus i Limfjorden viser et behov for opdaterede analyser af omfanget af overfladeafstrømningen af gylle til vandmiljøet for at beskytte dette mod kobberforureningen p Forekomsten af PCV2-virus er et hidtil overset problem, som bør nævnes her. Side 84 Referencelisten Referencen vedr. Wium-Andersen er ikke korrekt, og det er ikke anført, at notatet kan findes på adressen: 5/Notat_om_kobber_ pdf DN har tidligere påpeget denne fejl overfor forfatterne i korrektioner til det sidst udsendte rapportudkast. Referencer anvendt i dette notat AVV (2013). Notat: Udviklingen i kobbertallene i Danmark. Notat dateret 4. juli 2003 og signeret AVV. Videncentret for landbrug - planteproduktion. Landbrug og fødevarer. Dechesne, A., Musovic, S., Smets, B.F. (2013) Antibiotika-resistente mikroorganismer i jordbunden spiller landbruget en rolle? Årsskrift 2012 fra Villum Fonden og Velux Fonden. EFSA (2012): Scientific Opinion on the safety and efficacy of copper compounds (E4) as feed additives for all animal species: cupric sulphate pentahydrate based on a dossier submitted by Manica S.p.A. EFSA Journal 2012; 10(12):

6 Gräber et al. Accumulation of copper and zinc in Danish agricultural soils i intensive pig production areas. Danish Journal of geography, 105(2), 15-22, 2005 Jensen, J., Bak, J., Larsen, M.M. (1996). Tungmetaller i danske jorder. TEMA-rapport fra DMU, 1996/4. Kjeldsen, N. J. (2013). Kommentarer til rapporten "survey of copper(1)oxide, copper(2)sulphate and copper(1)chloride". Videncenter for Svineproduktion, Landbrug og Fødevarer. June Madsen O.W. (2012). Kobberanalyser af rådyrlevere. Notat fremsendt til Søren Wium-Andersen, Danmarks Naturfredningsforening. Wium-Andersen, S. Notat om kobber fra svineindustrien. 17. september Med venlig hilsen Søren Wium-Andersen Ådalen 15, DK-3400 Hillerød mail: wa23@hotmail.dk tlf: digitalt signeret og Christian Poll, miljøpolitisk medarbejder tlf , cpo@dn.dk og Thyge Nygaard, landbrugspolitisk medarbejder tlf , tny@dn.dk 6