HIT MED HISTORIEN 6 Grundbog

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN 6 Grundbog Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 6, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres.

2 Hit med Historien!

3 Hit med Historien! Grundbog til 6. klasse 1. udgave, 2. oplag by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen. Forlagsredaktion: Marianne Harboe Tegninger: Peter Bay Alexandersen Grafisk tilrettelæggelse og omslag Nørhaven Book, Viborg Teksten er sat med Stone Serif 10/14 og Stone Informal 11/14 Trykt hos Nørhaven Book, Viborg Printed in Denmark 2006 (ISBN 13: ) ISBN Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Bogens illustrationer: Bau, Flemming: 36n Byhistorisk Samling, Lyngby: 91 Gyldendals Billedbibliotek: 8, 17, 18, 24, 58, 60n, 79, 86, 93, 94, 98, 105 Larsen, Lennart. Nationalmuseet: 26 Lejre Forsøgscenter: 25, 27, 40ø, Mary Evans Picture Library: 56n, 61n, 65ø, 74 Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: 47, 75 Peter Blake/COPY-DAN Billedkunst : 100 Polfoto: 9ø, 28, 37n, 45ø, 49n, 80, 102, 104 Scanpix: 9n, 10, 11, 12, 13, 14, 19, 39, 51, 66n.tv, 73, 75, 78, 101 Weiss, Kit. Nationalmuseet: 30 Bogens øvrige illustrationer stammer fra forfatterens eget arkiv. Om Hit med Historien! Hit med Historien! er et grundbogssystem til historieundervisningen på klassetrin. Det kan anvendes i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med tilhørende arbejdsbøger samt lærerens bøger på 3. og 4. klassetrin. Fra 5. klassetrin udgives lærerens bøger samt arbejdsbøger samlet som ressourcebøger. Til alle alderstrin findes desuden internetbaseret materiale. Hver grundbog omhandler 4-7 emner og flere tværgående temaer. Systemet har sin egen hjemmeside på

4 Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 6. klasse Gyldendal

5 Indhold En større eller mindre gruppe mennesker kan have en fælles kultur. Det betyder, at disse menneskers måde at tænke, være og opføre sig på minder om hinanden. Der er også ens træk ved, hvad de synes er rigtigt og forkert. Når man fx taler om dansk kultur, er det noget, de fleste i Danmark er fælles eller enige om. Det er bl.a. sproget, at demokrati er en god styreform, og at mennesker, som ikke kan klare sig selv, kan få hjælp. Alle kulturer ændrer sig i tidens løb. Det sker fx, når samfundet forandrer sig og i mødet med andre kulturer. Bogen fortæller om møder mellem folk fra danske og fra andre områder, og hvordan det har påvirket kulturerne. Det er sket, når folk rejste fra Danmark, eller fremmede kom til landet. Nogle gange foregik det fredeligt. Andre gange med vold. I dag forandres kulturerne også af medierne især tv og internettet. Vi mødes og ændres side 6 I de sidste år er der kommet mange udlændinge til Danmark. Det har ændret det danske samfund. Men de største forandringer sker, fordi vi har meget mere at gøre med folk i andre lande end tidligere. Germanerne i Romerrigets baggård side 20 Romerske og germanske kulturer var de vigtigste i Europa for omkring 2000 år siden. Romerne og germanerne var ofte i krig. Men de handlede også på tværs af deres grænser og påvirkede hinandens kulturer. Vikingernes verden side 34 Vikingerne er berømte og berygtede. Man har diskuteret, om de mest var sørøvere og voldsmænd eller om de først og fremmest var håndværkere og handlende. Vikingernes handlinger ændrede livet og kulturen både hjemme og ude.

6 Indianerne og europæerne side 52 Azteker- og Inkariget var højtudviklede samfund i Mellemog Sydamerika. Omkring år 1500 kom de første europæiske opdagelsesrejsende til området. Det betød en katastrofe for aztekerne og inkaerne. Kom til Danmark! side 70 I og 1700-tallet ville kongerne have så mange penge i statskassen som muligt. Derfor måtte befolkningen arbejde flittigt og fremstille gode varer. Kunne eller ville danskerne ikke selv klare opgaven, inviterede man udlændinge til landet. Lykkelandet Amerika eller Danmark? side 82 I løbet af 1800-tallet steg befolkningstallet i Europa. For flere og flere blev det vanskeligt at skaffe sig et arbejde. Millioner af europæere rejste til andre dele af verdenen. Nogle tusinde nøjedes med at flytte til Danmark De glade 60 ere side 96 Man taler om de glade 60 ere som perioden, hvor alle havde arbejde og tjente masser af penge. Der var endda mangel på arbejdskraft. Derfor kom udlændinge til Danmark for at arbejde. Men så sluttede de gode tider pludselig. Register side 110

7 Vi mødes og ændres Der er selvfølgelig et hegn, mente Bahera. 6b arbejdede med temaet Os og de andre. Det handlede om, hvordan forholdet mellem befolkningen i Danmark og andre folk og kulturer havde været. Nu skulle eleverne i grupper diskutere, hvordan det ville være om 50 år. Et hegn?! Thomas tog sig til hovedet. Er du klar over, hvor langt der er rundt om Europa? Hvor højt skal det så være? Gruppen var nået frem til, at om 50 år var Europa én samlet stat. Alle indbyggerne ville være rige. Derfor ville folk udefra forsøge at komme ind i Europa og stjæle biler, computere og andre kostbare ting. Det sidste var Trine ikke helt enig i. Det skal selvfølgelig være et elektronisk hegn ikke et gammeldags. Bahera forklarede, hvordan alle europæere skulle have indopereret en chip fra fødslen. Forsøgte folk uden chip at komme over grænsen, gik en alarm i gang. Den fremmede ville blive holdt fast af et elektronisk reb, til politiet kom. Og så skal han skydes. Thomas sigtede med blyanten. Europa skal være en retfærdig stat uden vold, sagde Trine. Hun mente også, at europæerne skulle samarbejde med dem udenfor. For eksempel handle med dem, rejse til deres lande, og de skal kunne besøge os. Kun hvis de opfører sig normalt. Thomas smed blyanten på bordet. 6 Hit med Historien!

8 Hvordan? ville Kim vide. Ligesom os, selvfølgelig os europæere. Vi er da heller ikke ens. Der er da store forskelle på for eksempel en nordmand og en græker, sagde Kim. Om 50 år er de fleste forskelle forsvundet, mente Trine. Thomas påstod, at det var noget sludder. En nordmand vil se ud som mig, og en græker ligne Bahera. Bahera og Trine lavede øjne til hinanden. Thomas kunne være irriterende at være i gruppe med. Det er ikke udseendet, jeg taler om. Trine slog ud med armene. Det er vores måde at være på at tænke på. Måske har vi et fælles sprog til den tid. Kim mente, at alle ville tale engelsk. Det lærer små børn allerede nu fra internettet og ved at se amerikanske film. I Tyskland og Spanien er udenlandske film synkroniserede. Der lærer de ikke engelsk, som vi gør, sagde Thomas. Kim vidste ikke lige, hvad synkroniseret betød. Det er nok også en dårlig idé at tvinge folk til at tale det samme sprog, sagde han. Hvad ville I sige til, at dansk blev forbudt? Man kan da sagtens have et fælles sprog og samtidig lade hvert land beholde deres eget, sagde Trine. Det bliver slet ikke et problem, sagde Bahera. Til den tid er der computere, som kan oversætte til præcist det sprog, man vil have. Vi mødes og ændres 7

9 Nu om dage Hvert 12. menneske, der bor i Danmark, er indvandrer, barn eller barnebarn af en indvandrer. Mange indvandrere og deres efterkommere lever på andre måder, har en anden religion og måske også andre værdier end den del af befolkningen, som har boet i landet i mange generationer. Derfor er befolkningen i Danmark ikke så ens, som den var for fx år siden. Livet i Danmark ændrer sig også, fordi samfundet udvikler sig, og fordi vi påvirkes mere af, hvad der sker i andre lande end tidligere. Levende kultur Loven om Folkeskolen begynder med folkeskolens formål. Det fortæller, hvorfor samfundet har skoler og om skolens opgaver. Der står bl.a., at Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse af andre kulturer Ordet kultur har forskellige betydninger og bruges i mange sammenhænge, fx kulturhus, musikkultur og finkultur. I denne bog betyder ordet træk, som er typiske for et større eller mindre fællesskab af mennesker, nemlig: Måder at være, opføre sig og omgås hinanden på. Måder at tale, tænke og løse opgaver eller problemer på. Opfattelser af hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert. Fx er der på din skole kulturer, som du kan prøve at beskrive efter punkterne herover. Når man taler om ungdomskultur, mener man, det der viser noget om unges opførsel og holdninger. Det kan fx være, hvad de laver i fritiden, bruger penge på, måden de taler på, og hvad de synes er vigtigt i livet. En kultur er noget man overtager og lærer. Skolens elever tilegner sig skolens kultur fra de starter i børnehaveklassen. Også den nyansatte lærer må tilegne sig skolekulturen. Han må fx finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre og sige, når han er sammen med kollegaerne, og når han underviser eleverne. Kulturer ændres. Elever og lærere opfører sig anderledes nu end for år siden. Kulturer forandrer sig, når de møder andre kulturer, og fordi samfundet udvikler sig. Langt op i 1900-tallet var de fleste mennesker ansatte i landbruget eller industrien. Det var vigtigt, at de mødte til tiden og flittigt udførte de opgaver, som arbejdsgiveren eller værkføreren gav dem besked på. I skolen lærte eleverne denne kultur. Disciplinen var ofte streng. Eleverne skulle lærer lektierne mere eller mindre udenad. De havde ikke nogen indflydelse på, hvad de arbejdede med, eller hvordan de arbejdede. I dag kræver de fleste jobs, Der var ikke meget gruppearbejde eller projektarbejde over skolen i 1950'erne. 8 Hit med Historien!

10 I dag skal eleverne tage mere ansvar og har mulighed for at arbejde mere selvstændigt end tidligere. at de ansatte er selvstændige, at de kan arbejde sammen, samt at de har viden og færdigheder til at løse vanskelige opgaver. Derfor er skolens kultur også ændret. Det danske ved danskerne I Folkeskolens formål bruges ordene: dansk kultur. Der må altså være skikke, opførsel, normer (regler), værdier osv., som er forskellige fra andre kulturer. De kan kaldes danskhed. Men hvad er danskhed eller det danske ved danskerne? Det spørgsmål gav den københavnske turistchef dette svar på i 1960: Vor allerstørste turistattraktion er vel egentlig os selv, danskerne, den danske venlighed, den danske hygge, hele den danske atmosfære. Måske synes vi stadig, at disse træk er typiske for danskerne. Men folk fra andre kulturer, der møder dansk kultur, har ofte et andet indtryk. I hvert fald hvis de kommer til landet som fx flygtninge. Bortset fra sproget, velfærdssamfundet, at vi bruger vores flag, Dannebrog, ved enhver lejlighed, er det svært at sige præcist, hvad dansk kultur er. Det har heller ikke været nødvendigt. Indtil for få år siden var den danske befolknings kultur meget ens. Selvfølgelig ændrede dansk kultur sig også dengang, men det skete langsommere end i dag. Det er typisk for dansk kultur, at vi bruger Dannebrog ved enhver lejlighed. Her er der nogle, der gør sig klar til en landskamp. Vi mødes og ændres 9

11 Velfærdsstat og velfærdssamfund Mennesker, der er arbejdsløse, ældre, handicappede, eller folk som af andre grunde ikke kan klare sig eller forsørge sig selv, får hjælp af det offentlige, dvs. staten og kommunerne. Man kan også sige, at det offentlige har lavet et økonomisk sikkerhedsnet under landets borgere. Sådan er en velfærdsstat. Alle europæiske og nordamerikanske lande er velfærdsstater. Men der er store forskelle på, hvor meget hjælp man kan få fra det offentlige. Danmark er en af de mest udviklede velfærdsstater i verden. Derfor betaler folk meget i skat. Et land som USA er en velfærdsstat på et lavt niveau. Fx skal borgerne bortset fra de allerfattigste - selv betale, hvis de skal have lægehjælp. Et velfærdssamfund er en velfærdsstat, hvor borgerne opfatter samfundet som et fællesskab. Derfor er man solidarisk over for hinanden. Dvs. at man synes, at det er i orden, at folk kan få hjælp, hvis de har svært ved at klare sig. Fordel eller ulempe? I de seneste årtier har man talt meget om danskhed, og om hvor vigtigt det er at bevare dansk kulturarv. At være dansk har fået en stadig større betydning for flertallet af befolkningen. En undersøgelse fra 1999 viste, at halvdelen af befolkningen var meget stolte af at være dansk. Det var en stigning fra 1981, hvor det var under 1/3. Der er flere grunde til, at folk er blevet mere optaget af dansk kultur. Antallet af indvandrere og deres efterkommere vokser. Deres kulturer er ofte anderledes. Derfor bliver de indfødte danskere mere opmærksomme på deres egen kultur. Netop derfor mener nogle danskere, at indvandringen er godt for dansk kultur. Men andre mener, at indvandrerne og deres kulturer er en trussel mod danskheden. Påvirkninger udefra Vi samarbejder mere og mere med andre lande på tværs af grænserne. Fx køber vi flere og flere varer, der er fremstillet i andre lande. Og de fleste film, vi ser i biografen og i fjernsynet, er produceret i udlandet først og fremmest USA. Hvad, der er moderne inden for musik og tøj, er det samme i fx Mexico som i Danmark. Dette påvirker og ændrer naturligvis også dansk kultur. Spørgsmålet er, om man stadig kan tale om én dansk kultur og danskhed. Eller om Danmark er blevet et flerkulturelt samfund. De fleste mener, at vikingerne er en vigtig del af den danske kulturarv. 10 Hit med Historien!

12 Særligt i større byer er der dukket mange grønthandlere op, hvor ejerne fx kommer fra Tyrkiet. I disse grønthandlere kan man ofte købe eksotiske varer fra fremmede lande. Skik følge eller land fly! I 1983 var der ca indvandrere i Danmark, dvs. ca. 2 ud af hver 100 af befolkningen. I 2004 var af landets indbyggere indvandrere og deres børn (efterkommere), dvs. mere end 8 ud af hver 100. De fleste var fra Tyrkiet, Tyskland og Irak. Stigningen i indvandringen har skabt voldsom debat. Hvordan skal indvandrerne integreres? Dvs. hvordan skal de være en del af det danske samfund? Nogle danskere mener, at de fremmede først og fremmest vil udnytte det danske samfund. Derfor kræver de, at indvandrerne skal forkaste deres gamle kultur og helt tilpasse sig det danske samfund, dvs. få et job og lære at tale dansk og i det hele tage leve som almindelige danskere. Vil de ikke det, skal de sendes tilbage til deres hjemlande. Andre mener, at indvandrerne bør beholde deres kultur. Ja, at det faktisk ville være en fordel, fordi mødet med fremmede kulturer skaber liv i dansk kultur. De mener også, at en vis indvandring er nødvendig. Ellers falder befolkningstallet. Og da folk lever længere end tidligere, skal folk i den arbejdsdygtige alder forsørge flere og flere. Ved at lade indvandrerne komme til landet og arbejde, bliver der flere til at forsørge de gamle. Danskhed? Hvad er dansk? Er det dansk at have en arbejdsuge på 37 timer, hvorefter man i weekenderne bliver alkoholiseret, og indleder et nyt forhold hver anden uge! Er det dansk at indgå to-tre ægteskaber og efterfølgende blive skilt lige så mange gange! (kilde: Websted for unge tamiler i Danmark) At være dansk betyder, at man tilslutter sig dansk kultur og levevis og arbejder på at fremme Danmarks interesser. (Mogens Camre medlem af Dansk Folkeparti) Kulturarv Når man taler om kulturarv, mener man historiske bygninger, mindesmærker, genstande, film, lydoptagelser og dokumenter osv., der anses for at være værdifulde og værd at bevare. Kendskab til kulturarven hører med til danskhed og dansk kultur, mener de fleste. Derfor har museer og arkiver pligt til at indsamle og bevare ting, så de ikke går tabt eller glemmes. Og derfor skal eleverne lære om kulturarven i skolen i fx fag som historie og dansk. Gravhøje, borge er eksempler på noget, der har hørt til kulturarven i et par hundrede år. Men med samfundets forandring ændres også opfattelsen af, hvad der er kulturarv. Derfor er det også svært at blive enige om, hvilke dele eleverne skal lære noget om. En trussel? Danske børn bliver bombarderet med påvirkninger fra amerikanske tegnefilm, og det truer den danske kulturarv. Det er meget vigtigt, at vi får uddannet danske tegnere, der kan give værdier til den danske identitet og kultur. (kilde: uddannelsesleder af Animationsværkstedet Morten Thorning) Vi mødes og ændres 11

13 I nogle boligområder bor der stort set kun indvandrere. Fremmede en byrde Mogens Camre medlem af Dansk Folkeparti: Vi har en stadig stigende byrde af indvandrere fra fremmede kulturer, som ikke ønsker integration. De undergraver hele velfærdssystemet og skaber kriminalitet og usikkerhed. Det multikulturelle samfund, som vokser frem, vil gøre danskerne til et mindretal i løbet af det 21. århundrede og fundamentalt ændre vores demokratiske model. (kilde: Berlingske Tidende 24. juli 2003) Mødet med de fremmede Sprogforsker Hans Veirup fra Danmarks Journalisthøjskole skrev i 2001: Vi er gudskelov et produkt af samvær med andre folk og kulturer. Tænk for eksempel, hvilken velsignelse de der arabere har givet os med talsystemets nul. Eller at den oprindelige lægekunst stammer fra dem Pas altså på med at sætte lighedstegn mellem fremmedartethed og farlighed. Det fremmede kan også være en kulturel berigelse. 12 Hit med Historien!

14 Ghetto fund eller kolonier i fx Spanien og USA. Når indvandrerne bor i kvarterer sammen med folk fra deres egne kulturer, fortsætter de ofte med at bruge deres eget sprog. Derfor bliver Chok-tal fra Finlandsparken stod der med fede typer på forsiden af Vejle Amts Folkeblad i Artiklen fortalte, at 6 ud af 10 af beboerne i kvarteret var indvandrere og deres efterkommere. I større byer som Århus og Odense er der kvarterer, hvor indvandrerne udgør den største del af beboerne. Ofte er der kun ledige lejligheder i netop disse kvarterer. Derfor bliver indvandrere, der måske er kommet til landet som flygtninge, henvist dertil. Andre indvandrere søger også til kvarterer, hvor der bor mennesker fra deres egne hjemlande. Når danskere har bosat sig rundt om i verden, har det for mange også været vigtigt at bo sammen med andre danskere. Derfor er der opstået små danske bysamde måske ikke så vant til dansk og dansk kultur. Det kan gøre det svært for indvandrerne at blive integreret, dvs. blive en del af det danske samfund. Kulturerne kan være meget forskellige, men fritidsinteresserne kan være de samme. Her ses to fodboldkammerater fra B1903. Befolkningen i Danmark I 2003 var ca af befolkningen i Danmark indvandrere og deres efterkommere. Dvs. ca. hver 12. person. Indvandrere Indvandreres Danskere I alt Pct. af hele efterkommere befolkningen I alt Danske statsborgere ,1 Udenlandske statsborgere ,9 Pct. af hele befolkningen 6,2 1,9 91,9 100,0 (kilde: Danmarks Statistik) Vi mødes og ændres 13

15 Uddannelse og arbejde Arbejdsløsheden er stor blandt indvandrerne. Det kan være fordi, de ikke har en uddannelse p.g.a. sproglige problemer. Måske er der ikke tradition i deres familie for, at man tager en uddannelse. Men for mange er det også svært at få et arbejde eller en læreplads, fordi arbejdsgiverne hellere vil ansætte folk med danske navne end udenlandske. Resultatet er, at en del unge indvandrere føler, at samfundet holder dem ude. Dette kan føre til, at de laver ballade og kriminalitet. Man skal dog huske på, at det er et mindretal af unge med indvandrerbaggrund, som er kriminelle. Flere og flere får en uddannelse og et job. De fleste etniske unge klarer sig godt i samfundet. Men dem hører man ikke så tit om i medierne. Bag en lukket dør Et par vietnamesiske flygtninge, der kom til Danmark i sidste halvdel af 1970 erne, siger sådan om livet i Danmark i begyndelsen af tallet: Vi har vænnet os til Danmark, men det er kedeligt at bo her. Danskerne lever på en isoleret måde, lukket og afgrænset fra naboer og andre. Vi har frihed og sikkerhed her, men det er koldt, og her er alt for stille. Der sker ingenting, alt er bare fjernsyn Her er så stille, fordi man ikke taler med hinanden. Danmark bor bag en lukket dør. Arbejdsløse indvandrere i 2000 I Danmark er man dårligere til at skaffe indvandrerne arbejde end i de fleste lande i Europa. Når søjlerne herunder er 1, er arbejdsløsheden lige så stor blandt indvandrerne som hos landets indfødte. Det er tilfældet i Canada. Men i Danmark viser søjlen 3,5. Dvs. at arbejdsløsheden blandt indvandrere er 3,5 gange så stor som blandt danskerne. 14 Hit med Historien!

16 Ingen adgang Naser Khader er medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre. Han var 11 år, da han kom fra Syrien til Danmark. Han har skrevet om sine oplevelser, da han som ung i 1980 erne ville på diskotek i København: Når jeg gik ud, blev jeg afvist på hvert tredje diskotek. Når jeg var sammen med danskere, vel at mærke. Var jeg sammen med indvandrere, var det helt umuligt. Ingen fremmede Siden 1973 har Folketinget vedtaget love, der gør det vanskeligere og vanskeligere for folk uden for Den Europæiske Union (EU) at få lov til at komme til Danmark for at arbejde. Kun hvis man er i familie med eller skal giftes med en person, der bor i Danmark i forvejen, kan det lade sig gøre. Alligevel har tusindvis af udlændinge fået lov til at slå sig ned i Danmark de seneste 30 år. De fleste er kommet til landet som flygtninge. Rundt om i verden har der været og er stadig krige, katastrofer, nød og forfølgelser, som folk ønsker at komme væk fra. En del flygtninge prøver at komme til Europa, hvor de håber på at få et bedre liv. I EU og de enkelte europæiske lande er man ikke interesseret i at tage imod så mange flygtninge. Derfor laver man love, som gør det svært for fremmede at komme til Europa. I 2002 vedtog Folketinget nogle af de skrappeste udlændinge-love i Europa: For at få dansk indfødsret, dvs. opnå de samme rettigheder som danskere, skal udlændige have haft opholdstilladelse i ni år. Desuden skal de have bestået en prøve i dansk og skrive under på, at de vil respektere danske love. Myndighederne skal gøre en større indsats for at få sendt flygtningene hurtigere hjem. Flygtninge i Danmark i begyndelsen af 2000-tallet I 2003 var der mio. flygtninge, der havde forladt deres hjemland. Desuden er omkring 20 mio. mennesker på flugt i deres eget land. Kun få af verdens flygtninge kommer til Danmark kurdere De omkring 40 mio. kurdere har ikke deres egen stat. De fleste lever i Tyrkiet, Irak og Iran. I 1990 erne var der voldsom uro i de kurdiske områder i både Tyrkiet og Irak. Derfor flygtede mange kurdere. De facto-flygtninge (se Om flygtninge s. 16) får ikke længere automatisk ret til at komme til Danmark. Først efter syv år kan udlændinge få opholdstilladelse i Danmark. I den periode får de mindre hjælp fra det offentlige, end danskere får. Gifter en dansker sig med en udlænding, skal begge være fyldt 24 år, før den udenlandske ægtefælle må komme til Danmark somaliere I 1988 udbrød en blodig borgerkrig i Somalia. Siden har der været kaos i landet. Bevæbnede bander fører krig mod hinanden og udplyndrer befolkningen. Et par millioner er flygtet. Mange somaliere, der er kommet til Danmark siden slutningen af 1990 erne, har stort set ikke gået i skole. Derfor er det meget svært for dem at blive integreret i det danske samfund. Vi mødes og ændres 15

17 bosniere I første halvdel af 1990 erne gik Jugoslavien i opløsning. I Bosnien udbrød en voldsom borgerkrig, som fik mange til at flygte. De fleste bosniere, der kom til Danmark, har fået lov til at blive. Som regel er de veluddannede, og når de har lært dansk, får de ofte arbejde kosova-albanere Provinsen Kosova var en del af Serbien. Efter Jugoslavien var opløst, ønskede mange kosova-albanere, at Kosova skulle rive sig løs af Serbien. I 1998 kom det til kampe mellem serbiske styrker og kosova-albanerne. Mange kosova-albanere blev tvunget til eller valgte selv at forlade landet afghanere I Afghanistan har befolkningsgrupper bekæmpet hinanden siden 1970 erne. I sidste halvdel af 1990 erne var det særlig slemt, og mange valgte at flygte. Om flygtninge Ifølge FN er en flygtning et menneske, der har forladt sit land, fordi han bliver forfulgt. Det kan skyldes hans tro, at han tilhører en bestemt befolkningsgruppe eller et bestemt politisk parti. Man regnes altså ikke som flygtning, hvis man har begået en forbrydelse og er eftersøgt af politiet. Lande, der er med i FN, har pligt til at tage imod flygtninge. Nogle lande hjælper også personer, der er flygtet fra krige, hungersnød og katastrofer. Disse personer kaldes de factoflygtninge. En asyl-ansøger er en person, der har fået lov til at søge om asyl, dvs. om opholdstilladelse. Godkendes ansøgningen, anerkendes personen som flygtning. Hvis han får afslag, skal han forlade landet. En indvandrer er en udenlandsk statsborger, der fx er kommet til Danmark for at få arbejde, og som så har fået opholdstilladelse. Efter syv år kan han søge om at blive dansk statsborger. 16 Hit med Historien!

18 Med på noderne Indvandringen betyder, at der er kommet flere fremmede kulturer i Danmark. Det har påvirket dansk kultur. Men de største ændringer af dansk kultur skyldes andre former for kulturmøder. I første halvdel af 1940 erne hjalp USA, England og Sovjetunionen med at nedkæmpe det nazistiske Tyskland. Efter Anden Verdenskrig hjalp USA også det krigshærgede Vesteuropa økonomisk (se side 98). Det betød, at alt, hvad der var amerikansk, var populært især blandt større børn og unge. Det gjaldt fx rock n roll, amerikanske film og mode. De unge, som nu blev kaldt teenagere, begyndte at spise hotdogs i stedet for at gå på kaffebar. Senere kom forskellige amerikanske fast food butikker som McDonalds. I løbet af de sidste år er det blevet mere og mere almindelig at rejse og holde ferie i udlandet. Sydeuropa har bl.a. lært danskerne at spise pastaretter, pizza, tzatziki, tortilla og drikke vin. Vi ser flere udenlandske fjernsynsudsendelser end tidligere. Indholdet af udsendelserne påvirker og ændrer også dansk kultur. Amerikanske film blev meget populære. Her står en ung mand og venter foran biografen meget inspireret af den amerikanske filmstjerne James Dean. Vi mødes og ændres 17

19 Efter Anden Verdenskrig opstod teenagekulturen, som bl.a. dyrkede musik og mode. Det betød nye kunder for tøjbutikkerne. Her ses en invitation til Teen-age opvisning i Wivex, en af Københavns fornemme restauranter. Forsvinder det danske sprog? Sproget er en vigtig del af kulturen. I biografen og i fjernsynet ser vi mange film, hvor sproget er engelsk. De fleste sider på internettet er på engelsk. Derfor tager vi engelske ord til os og bruger dem i dagligdagen. Under deres uddannelser skal studerende læse bøger på engelsk. På flere videregående uddannelser bliver det mere og mere almindeligt, at undervisningen foregår på engelsk. Også i erhvervslivet bruges engelsk mere og mere. Dansk har været et selvstændigt sprog i mere end tusinde år. Men det er altid blevet påvirket af andre sprog. I middelalderen var det af tysk. I tallet fik fransk en stor indflydelse. Siden Anden Verdenskrig altså engelsk. Først i midten af 1800-tallet begyndte forskerne at kunne bruge det danske sprog. Det skete, da videnskabsmanden H.C. Ørsted opfandt mere end nye faglige udtryk på dansk. Før den tid brugte forskerne latin. Nogle mener, at det er nødvendigt at kunne tale og skrive engelsk for at danske 18 Hit med Historien!

20 forskere og virksomheder skal klare sig i den internationale konkurrence. De mener derfor, at det er en fordel, at danskerne bliver tosprogede. Andre er bekymrede for det danske sprog. De mener, at Danmark skal have en sprogpolitik ligesom mange andre lande. I fx Frankrig og Norge forsøger man at undgå påvirkninger fra engelsk. I Island erstatter man alle fremmedord med islandske ord. Fx er boarding pass blevet til et brott farer spjald, dvs. et bortrejserkort. En telegraf hedder en rítsími, altså en skrivetråd. Vejen til fred? I løbet af 1960 erne blev det mere og mere almindeligt, at danskerne og andre vesteuropæere holdt ferie i udlandet. Mange mente dengang, at turismen ville være vejen til fred mellem verdens folkeslag. Når man rejste ud, fik man indsigt i andre folks kultur og levevis. Dermed ville der opstå større forståelse mellem folk, mente man. Siden er danskernes rejselyst blev større og større og vi rejser længere og længere væk. Faktisk hører vi til de mest berejste folk i verden. Men samtidig er danskernes holdning til flygtninge og indvandrere blevet mere negativ. Noget tyder altså på, at turisme ikke betyder større forståelse for andre kulturer. Det er jo også et spørgsmål, hvor meget man faktisk kommer til at kende et lands kultur, når man besøger det som turist. Måske er turisten mere interesseret i, at området er solrigt, at der er en god badestrand og andre muligheder for fornøjelser og oplevelser. I meget fremmedartede lande er mange turister utrygge ved at komme for langt væk fra hotellet og turistområdet. Når det endelig sker, foregår det som regel på udflugter, hvor turisten kan opleve lokalsamfundet gennem moderne bussers beskyttende ruder. Bussen forlades på udvalgte steder, så folk kan se den såkaldte lokale kultur, spi- Danske turister rejser til Tunesien. Spørgsmålet er, hvor meget man lærer om tunesisk kultur og levevilkår ved at ride på dromedarer. se, købe ind eller ride på dromedar og fotografere. Alt er arrangeret for turisterne, men som regel har det meget lidt at gøre med den ægte lokale kultur eller de indfødtes levevilkår. Vi mødes og ændres 19

21 Germanerne i Romerrigets baggård Vitulf havde sendt bud efter sine krigere. Nu var de samlet og havde skjult sig i skovbrynet. De var hen ved 200 mand udrustede med spyd, lanse, skjold og enkelte også med økse. Alle havde også en dolk, som var god i nærkamp. Vitulf og syv af hans stormænd sad til hest. Vitulf var iført ringbrynje, og lige som sine stormænd bar han sværd. Vitulfs sværd var det flotteste. I bladet var der indlagt guld, og skæftet var af elfenben og sølv. Da Vitulf var ung, rejste han langt mod syd. Han kom i tjeneste hos en romersk hærfører. En gang reddede han hærførerens liv. Som tak gav han Vitulf det kostbare sværd. Fra skovbrynet kunne man se ned mod landsbyen. Den skulle være lokkemaden. Vitulfs spejdere var kommet tilbage og havde fortalt, at den fremmede høvding og hans hær var på vej. Nu var det bare at vente. Da solen stod højest på himlen, så Vitulf nogle glimt. De kom fra vejen, som førte ind i skoven. Det måtte være fjenden. Snart dukkede de første mænd frem. Og de blev ved at strømme ud fra skoven. Der var mindst dobbelt så mange krigere, som Vitulf havde. I spidsen red deres høvding. Hjelmen dækkede det meste af hans ansigt. Han var omgivet af flere ryttere, end Vitulf havde fingre. Høvdingen sænkede sin lanse. Det var 20 Hit med Historien!

22 tegn til angreb. Råbende og skrigende løb og red de fremmede ned mod landsbyen. Så gav Vitulf tegn til sine krigere. De fremmede var nået frem til landsbyens hegn, da Vitulfs krigere faldt dem i ryggen. Flere blev gennemboret af spyd, før de fremmede opdagede, at de blev angrebet. Vitulf sporede hesten og red i fuld fart direkte mod høvdingen, der var optaget af at give ordre til sine mænd. Vitulf trak sit sværd og holdt det frem foran sig som en lanse. Han sigtede mod høvdingens hoved. Vitulf råbte højt. Høvdingen drejede hovedet. I næste nu sigtede Vitulf mod hjelmens øjenåbning. Blodet sprøjtede, og høvdingen styrtede til jorden. Vitulfs krigere jublede. Men de fremmede gav ikke op. Larmen var forfærdelig. Jern mod jern og dumpe dunk af skjolde, der tog af for slag og stik, blandede sig med krigernes råb og skrigene fra de sårede. I løbet af en time var det forbi. De sidste fjender flygtede. Andre var taget til fange. Nogle af dem skulle ofres til guderne, og andre sælges som trælle. Tabene på begge sider var forfærdelige. Overalt lå døde og sårede. Nogle var døende. Vitulfs krigere gjorde en ende på deres lidelser ved at dræbe dem. De fremmedes efterladte våben blev samlet ind. Der var fornemme sværd, som enhver kriger drømte om at få. Men erobrede våben skulle ofres til guderne som tak for sejren. Germanerne i Romerrigets baggård 21

23 Jernalderen Tiden fra omkring 500 f.v.t. (før vor tidsregning) til begyndelsen af 700- tallet e.v.t. (efter vor tidsregning) kaldes Jernalderen. Folk i Nordeuropa udvandt jern og brugte det til at fremstille redskaber og våben. I den periode opstod Romerriget og voksede til et stort imperium. I slutningen af 400-tallet e.v.t. gik det i opløsning. Nord for Romerriget bl.a. i det nuværende Danmark, boede germanske stammer. I nogle århundreder fra omkring år 1 til Romerriget blev opløst, var der både konflikter og handel mellem romerne og germanerne. Derfor kalder man denne periode for Romersk Jernalder. Kapitlet handler mest om denne periode. Germanerne For år siden var der ikke lande med navne som Danmark, Norge, Sverige eller andre, man kan finde på et kort over Europa. Dengang bestod halvdelen af Europa af det mægtige Romerrige. Det strakte sig fra England i vest til Tyrkiet i øst, og fra floderne Rhinen og Donau til Nordafrika. Landområdet nord for Rhinen og Donau kaldte romerne Det frie Germanien. Med ordet frie mente romerne, at det var områder, de ikke havde erobret endnu. Romerne syntes, at germanerne var primitive. Det kan man se af de tekster, som romerne skrev. Nogle romerske forfattere kaldte germanerne for barbarer. Det ord havde romerne lånt fra grækerne. Både romerne og grækerne mente, at de var mere værd end barbarerne. Germanerne havde ikke et skriftsprog. Derfor ved vi ikke, hvad de mente om romerne. I Danmark og andre germanske områder har man fundet våben, fade, smykker og andre kostbare ting fra Romerriget. Ærefuld kamp Den romerske historiker Tacitus skrev i 100-tallet om germanerne: Midlerne til denne ødselhed (luksus, overflødighed) skaffer de sig ved krig og røvertogter. Man vil dog ikke kunne overbevise dem om, at det er lige så let at dyrke jorden og afvente årets høst som at udplyndre Når høvdinge og andre fornemme personer døde, fik de disse genstande med i graven. Så man må have syntes meget godt om varer fra Romerriget. Germanerne var delt i stammer. I hver stamme bestemte høvdingen og hans slægt. Germanske høvdinge prøvede tit at erobre nye områder. Derfor var der ofte krig mellem stammerne. Men det skete også, at nogle stammer sluttede sig sammen og angreb Romerriget. Kelterne Andre folk var keltere, som romerne omtalte som gallere. Kelterne bestod af forskellige stammer med et vist fælles sprog og kultur. I løbet af det sidste årtusinde f.v.t. bredte keltiske krigerfolk sig fra Centraleuropa til det meste af det øvrige Europa. Der er fundet spor af keltisk kultur i Danmark, Spanien, Bretagne i Frankrig og især i Skotland og Irland. Før årtusindeskiftet var kelternes storhedstid forbi. Men fx i Irland lever keltisk kultur videre i sproget gælisk, som stadig tales i dag. fjenden og fortjene sine sår. De anser det nemlig for et udtryk for dovenskab, ja slaphed at erhverve sig ved sved, hvad man kan skaffe sig ved blod. Når de ikke drager i krig, tilbringer de ikke så megen tid med jagt som med ingenting at bestille kun optaget af at spise og sove. 22 Hit med Historien!

24 Kelternes område Gælisk Gælisk er et keltisk sprog. I Skotland, hvor engelsk i dag er hovedsproget, er befolkningen blevet bevidste om, at det er værdifuldt at bevare gælisk sprog og kultur. Rundt omkring i Skotland findes der i dag gælisksprogede børnehaver og børnehaveklasser. Der findes også flere gæliske tv- og radioprogrammer. Her kan du øve dig på nogle gæliske ord. Kelternes område strakte sig oprindeligt fra det nuværende Frankrig til Tjekkiet (det mørkegrønne område). I 400- og 300-tallet f.v.t. erobrede de nye (de lysegrønne områder følg de røde pile). I 390 f.v.t. plyndrede kelterne Rom. Godmorgen: madainn mhath Hvad hedder du?: dè an tainm a th ort? Danmark: Danmhairg I dag: an diugh Tak: tapadh leibh Min ven: mo charaid Hus: taigh Bord: bòrd Bukser: briogais Kjole: sgiorta Hverken kelterne eller germanerne havde et skriftsprog. Derfor har man kun romernes beretninger om dem og så de spor af deres kultur, man har fundet. Rom var Romerrigets centrum. Det blev grundlagt omkring 750 f.v.t. I de næste år erobrede romerne det store område, som kortet viser. Romerriget var et samlet rige, der blev styret af en kejser, som havde fælles love og penge. For at holde sammen på det mægtige rige blev der bygget veje og oprettet et postvæsen. Omkring år 100 var Romerriget størst. Det strakte sig fra England til Nordafrika og fra Spanien til Tyrkiet Områderne nord for Rhinen og Alperne kaldte romerne Germanien eller Barbaricum. Her boede en række stammer, som romerne kaldte germanere. Romerrigets erobringer var: år 100 f.v.t. år 25 f.v.t. år 50 e.v.t. år 120 e.v.t. Germanerne i Romerrigets baggård 23

25 Det ca. 9 kg tunge kar blev fundet ved Gundestrup i Himmerland. Man ved ikke, hvordan det er kommet til Danmark. Måske skete det under kimbrertogtet (se side 28). Det blev i hvert fald lagt ud i mosen som et offer til guderne i 100-tallet f.v.t.. Karret er af keltisk oprindelse og sikkert fremstillet i det nuværende Rumænien eller Bulgarien. 24 Hit med Historien! Livet i landsbyen Det nuværende Danmark var en del af det germanske område. I løbet af jernalderen var der blevet flere mennesker. Næsten al jord, der kunne dyrkes, var omdannet til marker. Bønderne var også blevet dygtigere til at få noget ud af marker og husdyr. Det var nødvendigt, hvis der skulle skaffes mad til de mange mennesker. Bønderne havde flere husdyr end tidligere. På den måde kunne de skaffe gødning, så kornet gav større udbytte. Men det krævede mere arbejde. Man regner med, at en jernalderbonde i gennemsnit arbejdede timer i døgnet. Folk boede sammen i landsbyer, der lå tæt over hele landet. En del landsbyer var små og bestod kun af 2-3 gårde. Andre havde gårde. De enkelte gårde var lange huse med stald i den ene ende og beboelse i den anden. Der var mørkt i en jernaldergård. Kun flammerne fra ildstedet midt i beboelsen lyste op. Langs væggene var der lave bænke, som beboerne brugte til at sidde og sove på. I landsbyen var der også mindre hytter. De blev brugt til at opbevare afgrøder i og til værksteder til bl.a. smeden og pottemageren. I andre hytter boede trællene. Én af landsbyens gårde var større end de andre. Her boede landsbyens leder. Han var i familie med stammens høvding. Det var landsbylederens opgave at holde ro og orden i landsbyen og beskytte den mod fjender. Han og hans sønner var også høvdingens krigere. Når han blev gammel og døde eller ikke kunne klare opgaven længere, overgik den til hans søn eller bror eller til en anden mand i familien. Et hegn var opført omkring landsbyen. Det skulle holde vilde dyr og fremmede ude. Uden for hegnet lå landsbyens marker. Længere ude lå overdrevet. Her græssede heste, kvæg og andre kreaturer. Længst ude var skoven, hvor folk hentede træ til huse, redskaber og til brænde. Og her var grisene hele sommerhalvåret. De fandt føden ved at rode efter spiselige rødder og frø. Kvinden i mosen I jernalderen skulle alle rette sig efter stammens, landsbyens og slægtens regler. Til gengæld var stammen, landsbyen og slægten de eneste fællesskaber, som beskyttede det enkelte menneske. Der var ingen

26 En jernalderfamilie samlet omkring ildstedet. Nogle familier bruger deres ferie på at bo i fx jernalderlandsbyen i Lejre. Så kan man rigtig leve sig ind i, hvordan det var at leve for 2000 år siden. offentlige myndigheder, der hjalp, hvis man ikke kunne klare sig selv. Hvis man blev smidt ud af fællesskabet, var man faktisk dødsdømt. Måske var det sådan, det skete med en kvinde på Djursland omkring år 100. Ca år senere blev hendes lig fundet, da nogle mænd gravede tørv. Kvindens venstre ben var skævt. Som ung havde hun Jernalderlandsby ved Lejre Forsøgscenter. Germanerne i Romerrigets baggård 25

27 Fra Jernalderen er der fundet flere velbevarede lig i moser. I Jernalderen var moserne mindre søer. Stoffer i vandet gør, at ligene kan bevares. Huldremosekvinden er en af de bedst bevarede moselig. Man har endda kunnet genskabe hendes tøj. Moseligene og andre skeletfund giver en række oplysninger om livet i Jernalderen. Fx kan man se, at gennemsnitshøjden for mænd var ca. 174 cm og for kvinder 162 cm. Både kvinder og mænd har fået kostbare gaver med i graven. Derfor mener man, at mænd og kvinder var ligestillede. 26 Hit med Historien! brækket benet, og det var vokset forkert sammen. Hun måtte have haltet slemt. Derfor troede folk måske, at hun var en troldkvinde, og de jagede hende bort. Måske lykkedes det hende at holde sig skjult nogle år. Men kvinden var iført en fornem dragt, så hun var ikke fattig. Måske havde hun begået en forbrydelse og skulle straffes. Eller måske skulle hun ofres til guderne. Hvorfor hun blev dræbt, ved man ikke. Men hun blev grusomt mishandlet. Med en økse eller et sværd huggede voldsmændene i hendes venstre overarm. Knoglen blev brudt, så armen kun hang i musklerne og skindet. Voldsmændene bandt armen ind til kroppen med en rem. Så flåede de en lang uldsnor, hun havde bundet om håret, af og kvalte hende med den. Og så blev hun smidt i et vandhul. Også krigere Folk i de germanske landsbyer var ikke kun fredelige bønder. Krige og plyndringer var en del af livet. En ung mand fik status og rigdom ved at deltage i togter mod andre stammer. Det var høvdingenes opgave at beskytte mennesker, dyr og landsbyer. Han skulle også helst erobre nye områder. På den måde viste han sin styrke. I moser og søer har man fundet store mængder våben, som den sejrende høvding ofrede til guderne efter et slag (se side 21). De mange våben viser, at flere hundrede krigere deltog i kampene. Alle mænd havde økser, spyd, bue og pile og kunne deltage i forsvaret af landsbyen. Men efterhånden specialiserede nogle sig til at være krigere. Måske var det de bedst egnede mænd fra landsbyen. Måske var det unge mænd fra høvdingens slægt. De blev sikkert ved med at være bønder. Men når høvdingen havde brug for dem, skulle de være klar til kamp. Når folk døde, fik de deres personlige ting med i graven. På den måde kan vi se, hvilken status de døde havde i samfundet. Især høvdingenes og krigernes grave er rige på gaver. Almindelige krigere fik deres sværd, spyd, skjold og mindre genstande med sig i graven. De rige krigergrave indeholder kostbare smykker og luksusvarer fra Romerriget. I disse grave har man ofte fundet sporer. De afdøde var altså ryttere. De var en slags officerer, som stod i spidsen for hæren. Officererne var mænd fra høvdingens slægt. Slægten bestemte altså over krigerne. Lederne af religionen i stammens område kom også fra høvdingens slægt. Høvdingeslægten styrede også handelen. De varer, som landsbyerne ikke selv brugte, afleverede de til høvdingen. Hvis en landsby manglede en bestemte vare, fx honning, kunne landsbyen få den af høvdingen. En del af varerne beholdt høvdingen selv. Han byttede dem for varer fra fjerne egne. Når handelsmænd kom til egnen, spurgte de høvdingen,

28 om lov til at handle i hans område, og om han ville sørge for, at de ikke blev overfaldet. Og høvdingen tog sig godt betalt for at beskytte handelsmændene. I Lejre Forsøgscenter optræder nogle ansatte for at vise, hvordan folk levede i tidligere tider. Her er det krigere måske på vej mod fjenden for at beskytte deres landsby. Folk på vandring mennesker. En flok, så stor som ingen havde set før, var på vandring nord for Alperne. Mænd, kvinder, børn, gamle og deres husdyr. De fleste bar deres ting på ryggen. Enkelte transporterede dem i oksetrukne kærrer. Hvor de kom frem, lagde de landet øde, som insekter der slog ned på en kornmark. Sådan fortæller romerske kilder om begivenheder, der fandt sted f.v.t. Flere germanske stammer, bl.a. kimbrerne og teutonerne, havde for- ladt deres hjemegn for at finde et bedre sted at leve. De romerske kilder fortæller også, hvordan germanerne så ud, og hvad de gjorde. Kimbrerne og teutonerne var blonde. Ja, deres børn var hvidhårede som oldinge. Alle havde blå øjne. De gik barfodede og var klædt i groft tøj. Mændene var bredskuldrede og frygtindgydende høje. Krigerne havde skjolde, lange sværd og kastespyd. Nogle bar hjelme, der var udsmykkede med gevirer fra vilde dyr. I kamp var krigerne Germanerne i Romerrigets baggård 27

29 Nederlaget ved Vercellae I slaget ved Vercellae i 101 f.v.t. led kimbrerne et endeligt nederlag til romerne. En romer fortæller: For at holde stand havde barbarerne (kimbrerne) i de første rækker lænket sig til hinanden Deres sortklædte kvinder stod ved deres vogne og slog dem ihjel, der flygtede Derefter kvalte de deres små børn og kastede dem ind under vognhjulene eller kvægets klove for så til sidst at skære halsen over på sig selv. Slaget ved Arusio I 105 f.v.t. slog kimbrerne en romersk hær i Sydfrankrig. Den romerske historiker Orosius skrev, hvad der skete: Fjenden (kimbrerne), som havde bemægtiget sig begge lejre og et enormt bytte, tilintetgjorde alt, hvad der var faldet i deres hænder i et uhørt og indtil nu ukendt forbandelsesritual. Klæder sønderreves og kastedes bort, guld og sølv blev kastet i floden. Mændenes brynjer sønderhakkes, hestenes brystplader ødelagdes, hestene selv blev nedsænket i vandmasserne, menneskene blev hængt i træerne med en strik om halsen. Således tilfaldt der hverken sejrherren noget bytte, eller den besejrede nogen barmhjertighed. uden frygt og nåde. De rykkede frem under larm, bulder og dyriske råb. De få modstandere, som overlevede, blev taget til fange, slagtet af præstinder og ofret til guderne. Man ved ikke præcist, hvor de mange mennesker kom fra. Men historikere mener, at kimbrerne var fra Himmerland (nordlige Jylland), og teutonerne kom fra Thy eller måske fra Slesvig (nordlige Jylland og nordlige Tyskland). Kimbrer og teutoner I Jernalderen blev de fleste i det område, de var født. Blev der for mange mennesker, eller hvis der kom hungersnød eller krig, kunne større grupper, ja hele stammer, bryde op for at lede efter nye og bedre steder at leve. Men de gode steder var ofte optaget. Var de vandrende heldige, var der plads til få nye beboere. Ellers måtte de rejse videre. Var gruppen stærk nok, kunne den prøve at jage de fastboende væk. Og så måtte de oprindelige beboere begive sig på vandring. Man mener, at kimbrerne og teutonere forlod deres hjemegn, fordi dårligt vejr og oversvømmelser havde ødelagt deres marker. Undervejs sluttede grupper fra andre folk fra andre germanske stammer sig til kimbrerne og teutonerne. I flere år flakkede de rundt i det nu- Flere steder i Danmark har man fundet enorme mængder af våben, der var ofret efter kampe. Våbnene tilhørte den besejrede hær. De blev ødelagt og smidt i en offersø, som Orosius beskriver det. Fotoet er fra en udgravning af Nydam Mose i Sønderjylland. I historien om Vitulf og hans krigere (side 20-21) bliver våbnene også ofret. 28 Hit med Historien!

30 værende Tyskland, Tjekkiet og Østrig uden at finde et sted at slå sig ned. Så trængte germanerne over grænsen til Romerriget. De spurgte romerne, om de måtte få noget land, hvor de kunne bo. Men det nægtede romerne. Det kom til kamp, som romerne tabte. Herefter fortsatte germanerne deres togt gennem Romerriget. Fra Rom blev flere legioner (hærtropper) sendt af sted for at stoppe de fremmede. Romerne led et totalt nederlag. Germanerne dræbte de fleste romerske soldater. De få, der blev taget til fange, blev ofret til guderne. Nu blev romerne bange. Ville germanerne fortsætte mod Rom og erobre byen? Det skete dog ikke. I stedet delte germanerne sig. Kimbrerne drog til Spanien, og teutonerne vandrede mod den vestlige del af Frankrig. Det gav romerne tid til at genopbygge deres hær. Dette relief fra 200-tallet viser romerske legionærer i kamp med germanere. Efter nogle år blev teutonernes og kimbrernes høvdinge enige om, at de i fællesskab ville erobre Rom. Men romernes hær var klar. Under ledelse af konsulen Gaius Marius drog de romerske soldater mod nord for at møde germanerne. I Sydfrankrig udslettede Marius teutonerne. Germanerne i Romerrigets baggård 29

31 Offerscene fra Gundestrupkarret. Kelterne ofrede mennesker til guderne. En præst holder en mand over et kar, som denne skal druknes i. Øverst ses ryttere og nederst en række krigere. Bagest går tre hornblæsere. Kimbrerne fortsatte mod syd. I 101 f.v.t. trængte de ned i Italien. Ved Vercellae mellem Turin og Milano mødtes de med Marius og hans hær. Kampen var hård, men kimbrerne kunne ikke klare sig. Da kimbrernes kvinder så, at deres mænd ville tabe, kvalte de deres børn og dræbte sig selv for at undgå at blive solgt som slaver. Kimbrernes nederlag var totalt. Nogle romerske skrifter fortæller, at kimbrere blev dræbt, og førtes til Rom som fanger. Her går grænsen! I årene omkring årtusindeskiftet havde romerne erobret et område i Nordtyskland og Blodofre Den romerske historiker Strabo levede i århundredet f.v.t. Han skrev om kimbrernes offerfester: Under vandringen ledsagedes kimbrerne af de hellige, gråhårede præstinder i hvide klæder. Disse kvinder havde linnedkjortler, der holdtes sammen med bøjlenåle. De havde bronzebæl- ter om livet og gik barfodede. Efter at krigsfangerne var ført gennem lejren, modtog præstinderne dem med sværd i hånd. De omringede dem og ledte dem hen til en bronzekedel, som rummede hen ved 20 amphorer (ca. 500 l.) (præstinderne) havde et stillads, hvorpå ypperstepræstinden steg op. Stående over blotkedlen overskar hun hver enkelt fanges strube, mens han hang udstrakt over den. Nogle af præstinderne spåede i blodet, som strømmede ud i kedlen. Andre rev kroppen og indvoldene fra hinanden og spåede i dem deres landsmænds sejr. 30 Hit med Historien!

32 gjort det til en provins i Romerriget. Publius Varus skulle bestemme i provinsen. Publius Varus mente, at han havde kontrol med området. Han gik derfor i gang med at indføre romerske love, opkræve skatter af germanerne og bygge veje og fæstninger. En af germanernes høvdinge hed Arminius. Han havde været officer i den romerske hær. For sin indsats havde han fået romersk borgerskab. Men Arminius ville ikke blive ved med at være en pligtopfyldende romersk borger. Han havde andre planer. I hemmelighed samlede han en stor germansk hær. Nu var det bare at vente på en lejlighed til at slå til. Lejligheden kom i sommeren år 9, da Varus ledte tre romerske legioner, dvs. ca mand, på et togt langt ind i det germanske område for at erobre mere af germanernes land. Da de mange soldater var ved at passere en flod, angreb germanerne. Slaget varede i tre dage. Alle romerske soldater blev dræbt, enten i kamp eller efter de var taget til fange. Romeren Varus begik selvmord. Nederlaget var meget alvorligt. Hele den romerske hær var på ca mand. Dvs. at 1/6 af den var udslettet ved slaget i Germanien. Herefter trak romerne sig tilbage til Rhinen, hvor de forstærkede grænsen. Romerne foretog nogle straffeekspeditioner ind i germanernes område, men de prøvede ikke igen at erobre mere af germanernes land. Kongerne i Himlingøje I de første århundreder efter vor tidsregning var der en livlig handel mellem romerne og germanerne i Skandinavien. Romere og germanere havde også fredelig kontakt med hinanden. Som det ses på tegningen, foregik der en livlig handel over grænsen, og unge germanske mænd blev soldater i den romerske hær. Germanerne i Romerrigets baggård 31

33 Varer fra Romerriget fundet ved Himlingøje: Et drikkeglas samt en armog en fingerring af guld. 32 Hit med Historien! Det kan man se på de mange varer og mønter fra Romerriget, som er fundet i Danmark. Især omkring Himlingøje på Sydsjælland er der fundet mange ting fra Romerriget. Historikerne mener derfor, at der var konger i Himlingøje i 200- og 300-tallet. De herskede over et rige, der bestod af den sydlige del af Skandinavien. Under sig havde kongen stormænd eller høvdinge. Det var folk, han havde lavet aftaler med, og som styrede områder af riget på hans vegne. Himlingøje-kongerne og deres stormænd kom sandsynligvis fra Sverige. Der findes flere gamle beretninger om et germansk folk ved navn danerne, som levede i Skåne. En stor gruppe danere indvandrede til Danmark i 200- tallet. Her fortrængte de herulerene, som oprindeligt boede på Fyn og Sjælland. Danerne var højere end andre germanske folk. Skeletfund viser også, at gennemsnitshøjden steg i perioden. Himlingøje-kongernes rigdomme stammede fra handel og de skatter, de opkrævede i deres rige. Kongerne samarbejdede også med Romerriget. De sendte bl.a. krigere ned i Europa for at hjælpe de romerske kejsere med at bekæmpe germanere, der prøvede at trænge ind i Romerriget. Til gengæld hjalp de romerske kejsere Himlingøje-kongerne i krigene mod andre germanske stammer i Skandinavien. Fra Romerriget fik de rige germanere luksusvarer som sølvbægre, våben og smykker. Fra Skandinavien fik romerne rav, som de regnede for en meget kostbar vare. I Romerriget blev varerne ofte transporteret ad de veje, som romerne havde anlagt. I Nordeuropa var der færre og dårlige veje. Her blev varerne sejlet ad søvejen. I sidste halvdel af 200-tallet begyndte Romerriget langsomt at gå i opløsning. Germanske stammer trængte over grænsen og hærgede riget. Flere romerske provinser rev sig løs. I 395 blev Romerriget delt i en østlig og en vestlig del. I 476 erobrede germanerhøvdingen Odáker Rom, og han afsatte den sidste vestromerske kejser. Og da støtten fra Romerriget stoppede, bukkede Himlingøje-riget også under. Påvirkede de hinanden? Som du har læst, mente romerne, at germanerne var primitive. Det er også svært at finde eksempler på, at germansk kultur har påvirket den romerske. Derimod lærte ger-

34 manerne meget af romerne. Her er nogle eksempler. De germanske høvdinge begyndte at opbygge deres hære ligesom de romerske legioner. I tallet efter Romerrigets opløsning blev det meste af Vesteuropa delt i kongedømmer. De fleste konger forsøgte at opbygge deres riger efter romersk forbillede. I 300-tallet bestemte den romerske kejser, at kristendommen skulle være statsreligion i Romerriget. Ifølge den kristne lære skulle folk adlyde herskeren. Ved hjælp af kristendommen kunne kejserne altså få mere magt. I de nye stater, der opstod efter Romerrigets sammenbrud, indførte kongerne også kristendommen for at styrke deres magt. Romerne brugte penge af guld og især sølv, når de handlede, mens germanerne drev byttehandel. I tallet blev pengeøkonomien mere og mere almindelig i Europa. Romerne var også dygtige til at bygge vandhjul, der udnyttede vandkraften til fx at male korn til mel. Denne teknologi bredte sig også over hele Europa. I 1873 fandt man denne stormandsgrav på Sydsjælland. Den døde fik kostbare genstande fra Romerriget med sig i graven. I dag bruger vi også ord og navne fra den romerske kultur, fx: Romertal: I = 1 II = 2 III = 3 IV = 4 V = 5 VI = 6 VII = 7 VIII = 8 IX = 9 X = 10 L = 50 C = 100 D = 500 M = 1000 Latin: Romerne skrev og talte et sprog, som hed latin. I dag bruger videnskabsmænd verden over latinske ord, når de skal beskrive noget. Fx bruger læger ofte latinske ord på kropsdele og medicin. Kalender: Vores kalender stammer fra den romerske kalender. Januar har navn efter Janus - en romersk gud Februar stammer fra et latinsk ord (februalia), som betyder offergave Marts er opkaldt efter krigsguden Mars April kommer fra et latinsk ord (aperire), som betyder at åbne sig Maj er opkaldt efter den romersk gudinde Maia - gudinde for alt der gror og vokser Juni opkaldt efter gudinden Juno, som beskytter kvinderne Juli stammer fra Julius Cæsars navn - en romersk kejser August opkaldt efter kejser Augustus September, oktober, november og december betyder den syvende, ottende, niende og tiende (det kommer sig af, at romerne indtil år 153 f.v.t. kun havde ti måneder på et år. Månederne havde 36 dage hver, og marts var den første.) Germanerne i Romerrigets baggård 33

35 Vikingernes verden Se dig for, knægt! Manden puffede til Ask. Ask havde haft så travlt med at se på krigerne oppe på volden, at han var stødt ind i en mand, som var på vej ud af byporten. Ja, pas på, at du ikke bliver tromlet ned, smilede faren. Ask nikkede. Tungtlæssede vogne skrumlede over brolægningen. Folk strømmede ud og ind gennem byporten. Nogle trak med kreaturer, andre bar tunge bylter. Ask var med sin far i Hedeby for første gang. Han havde fået lov, fordi han havde fundet den største klump rav. Den var lige så stor som en knyttet hånd. Nu lå den i posen med de andre stykker rav, som skulle sælges. I to dage havde de gået for at nå fra landsbyen ved kysten til Hedeby. Ask var øm i benene selv om han ikke bar på så meget som faren. De nåede inden for byporten. Der var flere huse, end Ask kunne tælle. Røgen drev tæt og blågrå over de stråtækkede tage. I havnen lå tre skibe. På kajen lossede mænd noget tungt fra et af skibene. Varer fra hele verden. Faren skyggede med hånden for solen og så ned mod havnen. Jeg tror, det er klæbersten. De er sejlet hertil fra Norge. Ask vidste ikke, hvor Norge var. Kun, at det var langt væk. Faren og han fortsatte ned mod byen. Vejen bestod nu af flækkede egeplanker. Føj for en stank! Ask snappede efter 34 Hit med Historien!

36 vejret og holdt sig for næsen, da de gik forbi garvernes huse. Længere fremme kom de gennem smedenes kvarter. Ilden knitrede i esserne. Mænd hamrede på rødglødende jernstykker og forvandlede dem langsomt til økser, knive, søm og andre genstande. På markedspladsen var der masser af håndværkere: kammagere, smykkemagere, guld- og sølvsmede og handlende. Nogle havde faste boder. Andre havde rejst telte, hvor de arbejdede og solgte varer. I udkanten af pladsen stod fem mennesker lænket til en pæl. Deres hår var sort, og deres brune øjne flakkede bange. Trælle, tænkte Ask. De lignede de to, Ulf Bonde havde hjemme i landsbyen. Han havde byttet dem for en hest og en ko. Faren gik over til ravsmedenes telte. Hvad har du så med i dag? spurgte en af ravsmedene og kiggede op fra sit arbejdsbord. Gode sager. Rigtig gode sager, Leif. Faren åbnede posen. Du må frem med sølvet, hvis du vil have noget. Leif kiggede grundigt på ravstykkerne. Han tog klumpen, som Ask havde fundet, og nikkede anerkendende. Så fiskede han nogle stykker sølv op af sin pung og lagde dem på bordet. Faren rystede på hovedet. Alt for lidt. Du flår mig, sukkede Leif. Men for gammelt venskabs skyld. Han lagde modvilligt noget mere sølv på bordet. Vikingernes verden 35

37 Vikingetiden Man er ikke enige om, hvad der var typisk for Vikingetiden. Derfor er der også forskellige bud på, hvornår perioden begyndte. Ser man vikingerne som krigere og sørøvere, siger man, at Vikingetiden begyndte i 793. Fra det år har man den første beretning om vikinger, der plyndrede. Det gik ud over klosteret på øen Lindisfarne ved den engelske østkyst. Ser man handelen som noget typisk for Vikingetiden, begyndte den i de første årtier af 700-tallet. Her udviklede bl.a. Ribe sig som handelsby. De fleste er enige om, at Vikingetiden sluttede i sidste halvdel af tallet. Perioden Vikingetiden bruges kun om forholdene i de skandinaviske lande. Vikingernes hjemlande var nemlig Danmark, Norge og Sverige. Andre steder i Europa kalder man perioden for Tidlig Middelalder. Vikingernes samfund Vikingerne mente, at der var to slags mennesker: de frie og de ufrie. De sidste var trælle. De fleste trælle var folk, som vikingerne havde bortført på deres togter. Man kunne også blive træl, hvis man ikke kunne betale sin gæld. Trællenes børn blev også trælle. I vikingetiden levede der omkring 1 mio. mennesker i det nuværende Danmark. Man ved ikke, hvor mange af dem, der var trælle. Men det var færre end i Romerriget, hvor ca. 1/5 af befolkningen var slaver. Der var store forskelle mellem de forskellige grupper af frie mennesker. Den største gruppe var bønderne. De boede i landsbyer, som man havde gjort i mange hundrede år. I vikingetiden steg befolkningstallet, derfor opstod der flere landsbyer. Mange landsbyer fra vikingetiden ender på torp, -drup, - strup, eller by. Nogle fik navn efter en person måske en mand fra høvdingeslægten, der grundlagde landsbyen, fx Erikstrup. Gårdene i landsbyen var af forskellig størrelse. Hver gård bestod dog af et langhus. I den ene ende var der plads til dyrene, og i den anden boede folk. Til hver gård hørte der mindre hytter. Her boede trællene, eller hytterne var indrettet som værksteder og opbevaringsrum. På en gård boede bonden, hans kone og deres børn sammen med gamle og ugifte medlemmer af slægten. På store gårde var der også tjenestefolk. Stormænd og høvdinge var naturligvis også frie. I flere tusinde år f.v.t. havde landet været delt i stammeområder. Efterhånden tog bestemte slægter magten i hvert område. Man taler om stormands- eller høvdingeslægter. Nogle høvdinge havde så mange krigere, at de kunne erobre naboområderne. I de første århundreder herskede en høvdingeslægt over Fyn, en anden over det meste af Sjælland (se side 31-32). Høvdingene var altså blevet småkonger. Krige førte til, at grænserne ændrede sig. Da Harald Blåtand blev konge i sidste del af 900-tallet, bestod hans rige måske kun af en del af Jylland. Det lykkedes ham at erobre et område ned til Slesvig, Fyn, Sjælland, Skåne og måske noget af Norge. Tegning af den midtjyske landsby Vorbasse som den måske så ud i Vikingetiden. 36 Hit med Historien!

38 Vikingerne er populære i dag. Her udkæmper folk udklædt som vikinger et slag. Harald Blåtands rige. Vikingernes verden 37

39 Odin, Thor og de andre guder Man kalder vikingernes religion for asertroen. Vikingerne troede, at jorden var en kæmpemæssig skive, som flød på et uendeligt hav. Midt på skiven var Asgård, hvor guderne boede. Midt i Asgård stod det enorme asketræ, Yggdrasil. Dets tre rødder bar hele verden. En rod gik ned til gudinderne, der bestemte alle levende væseners skæbne. En anden rod endte ved den kolde døds drage. Den tredje rod nåede til visdommens kilde, som dværgen Mimer ejede. Engang havde guden Odin givet Mimer sit ene øje for at drikke af kilden. Til gengæld var Odin blevet så klog, at ingen kunne narre ham. Odin var den øverste gud. Han havde to ravne og to ulve. Ravnene fløj og ulvene løb ud i verden. Når de om aftenen vendte hjem til Odin, fortalte de ham, hvad de havde set. Odin kunne også selv finde på at forklæde sig og rejse rundt i verden. Odin selv boede på borgen Valhal. Hvis en viking døde i kamp, kom han til Valhal. Her kunne han leve et rigtigt vikingeliv. Om dagen kæmpede vikingerne på en mark uden for Valhal. De, der blev dræbt, blev hentet af smukke kvinder. Sidst på da- gen blev de døde levende igen. Og hele aftenen spiste, drak og festede vikingerne. Thor var en stor og stærk gud. Han havde en hammer, som hed Mjølner. Når Thor kastede Mjølner, ramte den sit mål og vendte så tilbage til hans hånd. Når Thor red henover himlen, rumlede det med torden. Andre guder var Freja, gud for kærligheden, og Heimdal, der vogtede over broen Bifrost. Han skulle sørge for, at der ikke kom jætter, som var gudernes fjender, ind i Asgård. Heimdal havde et meget godt syn og kunne høre græsset gro. Derud- over var der bl.a. Tyr og Balder. Og så var der Loke. Han var søn af jætter, men havde blandet blod med Odin, så de var blevet en slags brødre. Omkring Asgård var et hegn. Uden for det lå Midgård, hvor menneskene boede. Længere ude tæt ved det uendelige hav, var endnu et hegn. Uden for dette hegn lå Udgård. Her boede de fæle jætter, som guderne ofte kæmpede imod. I havet boede det frygtede monster Midgårdsormen. Den var en enorm slange, der snoede sig rundt om jorden og bed sig selv i halen. På billedet ses Odin på sin trone Hlidskjalf. Omkring ham ses Hugin og Munin. 38 Hit med Historien!

40 Vikingerne rejser ud I vikingetiden spillede folk fra Skandinavien en stor rolle i Europa. Ingen var så gode til at bygge skibe som vikingerne. Og de var i stand til at finde vej, så de kunne sejle til Middelhavet, Grønland og langt ned ad de russiske floder helt til Sortehavet. I tidens løb er der givet flere forklaringer på, at vikingerne drog ud fra Skandinavien. Her er nogle af dem: Fattigdom og nød En tysker ved navn Adam af Bremen påstod, at der var for mange mennesker i vikingernes land. Det førte til fattigdom og hungersnød, som tvang vikingerne til at tage på togt. Adam af Bremens forklaring passer ikke. Man ved, at der fra begyndelsen af 700-tallet blev bedre levevilkår i Nordeuropa dels på grund af mere og mere handel. Eventyrlyst Historiebøger fra begyndelsen af 1900-tallet fortæller, at eventyrlyst fik vikingerne til at drage ud. Handel Med deres skibe kom vikingerne langt omkring for at handle. De grundlagde handelspladser og byer i fx England og Irland. Ære og rigdom Runesten og digte fra vikingetiden fortæller, at vikingerne rejste ud for at vinde ære og rigdom. Dengang var det en forbrydelse at røve fra den landsby og det fællesskab, man selv tilhørte. Men det var i orden ja, det var endda modigt og ærefuldt at plyndre fra fremmede. Finde nye og bedre steder at slå sig ned I 900-tallet flyttede tusindvis af vikinger til fremmede områder. Fx fortæller islandske sagaer fra 1200-tallet, at den norske konge Harald Hårfager prøvede at få mere magt over landets høvdinge. Det fik mange af dem til at udvandre til Island. Erobre nye områder I sidste del af vikingetiden begyndte vikingekongerne at erobre nyt land. Fx ønskede den danske konge Svend Tveskæg at erobre England i Svage konger I tallet var der mange landestride om, hvem der skulle være konge. Det førte til uro og borgerkrig. Kongerne måtte bruge alle kræfter på at bevare magten og skabe ro i landet. Derfor havde de ikke styrke til at holde vikingerne ude af landet. Ofte var flere grunde blandet sammen. En handelsrejse udviklede sig til et plyndringstogt og omvendt. Fx kunne vikinger med deres skibe lægge til i Flandern for at købe kostbare glasvarer for sølv. Så kunne de sejle videre til England og stjæle kvæg og afgrøder fra en forsvarsløs landsby. Eller måske lod de sig betale af den samme landsby for at lade være med at plyndre den. På deres videre færd kunne de røve et kloster for dets værdier. På hjemvejen lagde de måske til ved en handelsplads i Norge og solgte tyvekosterne. Vikinger på eventyr? I begyndelsen af 1000-tallet fulgte mange mænd den svenske høvding Ingvar på sit togt mod sydøst. De nåede helt til Særkland, som sikkert var et arabisk kalifat i det nuværende Irak. Her blev vikingerne dræbt. En kvinde ved navn Tola fik hugget runer i en sten til minde om dem. Og der står: De foer mandigt fjernt efter guld og østerude gav de ørnen føde*. De døde sydpå i Særkland. *) gav de ørnen føde = de døde Vikingernes verden 39

41 Bedre skibe Fra Stenalderen til Vikingetiden blev man bedre til at bygge skibe. Her er nogle eksempler. Model af båd fra Stenalderen omkring f.v.t. Helleristning, dvs. tegninger af både hugget ned i sten fra Bronzealderen omkring 1000 f.v.t. Hjortespringbåden fra Jernalderen omkring 350 f.v.t. Den ældste Nydambåd omkring 350 e.v.t. Vikingeskib omkring 900 e.v.t. Skibet Skandinavien er omgivet af vand. Fjorde og vandløb fører langt ind i landområderne. Siden stenalderen har menneskene transporteret sig selv og deres varer i både. Det var simpelthen nødvendigt. Efterhånden blev man dygtigere og dygtigere til at bygge 40 Hit med Historien! skibe. Vikingerne byggede fartøjer til bestemte opgaver, fx til at transportere varer eller som krigsskibe. Et vikingeskibs planker var lavet af kløvede træstammer. De blev altså ikke savet. Derfor kunne plankerne hugges meget tynde og samtidig bevare deres styrke. Det havde stor betydning for skibes sødygtighed. Skibet var meget smidigt. Forstavn og agterende kunne vride sig op til en meter i forhold til hinanden. Det betød, at skibet fulgte bølgerne, i stedet for som et stift fartøj at bryde dem. Derfor kunne skibet sejle hurtigt. Ved Roskilde har man fundet rester af et vikingeskib på

42 ca. 36 m. Det blev brugt til krig roere har drevet fartøjet frem, så der har været plads til en stor besætning. Vikingeskibene var forsynet med sejl. Var vinden god, kunne skibene holde en gennemsnitsfart på km i timen. Der er ca km fra Norge til Island. Under heldige omstændigheder kunne men sejle denne strækning på under en uge. Vikinger som handelsfolk Folk har handlet og byttet varer længe før vikingetiden. Tidligere var det mest luksusvarer, som overklassen købte, solgte eller gav som gaver. Efterhånden blev der også handlet med almindelige varer som skind, jern og klæde. I 700-tallet blev den sydlige del af Skandinavien centrum for handelen mellem de vestlige, sydlige og østlige dele af Europa. Der opstod en række handelspladser og byer ved Østersøens, Skagerraks og Nordsøens kyster. I løbet af 800-tallet blev Hedeby ved Slesvig en af de vigtigste handelsbyer. Ved Hedeby mødtes nemlig to han- delsruter: Én gik mod vest over Nordsøen til bl.a. England og mod syd til fx det nuværende Frankrig, Portugal og Spanien. Den anden rute gik mod øst over Østersøen. Hvor det kunne lade sig gøre, blev varerne sejlet med skib. Handelsmændene kunne sejle langt ned ad de russiske floder. Men for at nå frem til Sortehavet måtte varerne transporteres mere end 250 km over land. Det foregik med slæde, når sneen dækkede landet. Vikingernes verden 41

43 Hærgende vikinger Munke og andre af kirkens folk skrev om de forfærdelige vikinger, der røvede og plyndrede. Især i 800-tallet havde vikingerne frit spil. Lidt efter lidt blev vikingernes hærgen bremset. De europæiske konger fik soldater og byggede fæstninger, så de kunne beskytte sig mod angreb. Andre konger betalte en vikingehøvding i sølv, guld eller landområder for at han og hans mænd skulle holde andre vikinger ude. På den måde fik vikingehøvdingen Rollo Normandiet af den franske konge i begyndelsen af 900-tallet. Omkring 800 Norske vikinger slog sig ned på Shetlands- og Orkneyøerne. De plyndrede irske og engelske klostre og byer. 830 erne: Dorestad En af de vigtigste handelsbyer i Nordeuropa, som vikingerne plyndrede flere gange. 841: Rouen Danske vikinger sejlede op ad Seinen og plyndrede byen. En fransk munk skrev om angrebet: (Vikingerne) rasede med rov, sværd og ild, tilintetgjorde byen, munkene og det øvrige folk med drab og fangenskab. De hærgede alle klostre samt alle bebyggelser langs Seinens bredder. 843: Nantes En vikingeflåde sejlede op ad floden Loire og plyndrede byen. På kortet ses nogle af vikingernes plyndringsruter. 844: Sevilla En flåde på ca. 40 vikingeskibe hærgede de sydspanske kyster. De hærgede og brændte byen Sevilla. 845: Hamburg Den danske kong Horik sendte 600 skibe mod Hamburg, som blev indtaget og ødelagt. Paven besluttede nu at flytte bispesædet fra Hamburg til Bremen: 42 Hit med Historien!

44 Grev Eudes forsvarer Paris mod vikinger. Angrebet på Lindisfarne I Den angelsaksiske Krønike (en historisk fremstilling) skrev engelske munke om vikingernes angreb på Linidisfarne Kloster i 793: I dette år kom skrækkelige tegn over Northumbria (et kongerige i Nordengland) og gjorde folk alvorligt skræmte. De bestod af vældige hvirvelvinde og lynild, og flammespyende drager blev set flyve gennem luften. En stor hunger fulgte straks efter disse tegn, og lidt senere i det samme år, på den ottende juni, ødelagde hedenske mænds hærgninger jammerligt Guds kirke på Lindisfarne med plyndring og blodbad. Nu kom staden i fjendernes vold, og de plyndrede alt, hvad der var i den eller i den nærmeste landsby Da således alt var stukket i brand og plyndret drog de deres vej : Paris En fransk munk skrev om vikingernes angreb på Paris: I marts måned nåede normannerne på 120 skibe ad Seinen frem til Paris, som de hærgede, uden at nogen overhovedet gjorde modstand. Karl (den franske konge) forsøgte at gå imod dem. Han indså, at hans mænd slet ikke kunne klare sig. (I stedet) dæmmede han op for deres fremtrængen ved nogle aftaler, og ved at give dem en gave på pund (sølv) fik han dem til at rejse. Omkring 860: Middelhavet Høvdingene Bjørn Jernside og Hasting hærgede med deres ca. 60 skibe Middelhavsområdet i tre år. Vikingernes verden 43

45 Vikingernes vilde liv En fransk præst ved navn Dudo sagde omkring 1020, at vikingerne drog ud på grund af overbefolkning. Grunden til, at der var for mange mennesker i vikingernes hjemlande, havde Dudo denne forklaring på: (vikingerne) hengiver sig overmodigt til overdrevent vellevned, lever i forargeligt samliv med mange kvinder og i skamløst og ulovligt samkvem avler utalligt afkom. På dette billede af en vikingehær virker vikingerne knap så farlige og frygtindgydende. En fransk kunstner malede i 1894 dette maleri af plyndrende vikinger. 44 Hit med Historien!

46 Vikinger fra Island bosatte sig i Grønland. Her byggede de flere landsbyer. Dengang var klimaet i Grønland mildere end nu om dage. Derfor kunne man drive landbrug. Nybyggerne fangede også fisk og gik på jagt. I Grønland har man genopført nogle af vikingernes huse. På billedet ses Erik den Rødes gård. Erik den Røde og Leif den Lykkelige Tusindvis af vikinger brød op for deres hjemlande og flyttede til fremmede lande. Nogle gange erobrede de et område. Andre gange foregik bosættelsen fredeligt. Omkring år 900 forsøgte den norske konge at få mere magt over befolkningen. Det var mange høvdinge og storbønderne vrede over, og flere forlod Norge rejste til Færøerne og Island. Her kom det ikke til kamp. For bortset fra nogle få irske munke var øerne mennesketomme. Omkring 985 begik en islandsk høvding, Erik den Røde, et mord. Som straf blev han landsforvist i tre år, dvs. han skulle han forlade Island i den periode. Erik sejlede af sted og nåede Grønland. I bunden af en fjord fandt han et sted, hvor jorden kunne dyrkes, der var græs til husdyrene og plads til flere mennesker. Erik sendte bud til Island, og flere islændinge flyttede til Grønland. Ca. 15 år senere sejlede Eriks søn, Leif den Lykkelige, på en opdagelsesrejse. Med sine skibe nåede Leif og hans mænd Newfoundland (ø ved Canadas østkyst), hvor de byggede nogle huse. Herfra sejlede Leif og nogle af hans mænd længere mod syd. En saga, dvs. en gammel historie, fortæller, at Leif nåede et sted, han kaldte Vinland. Her voksede vin og korn vildt. Ingen ved, hvor Vinland er eller om historien blot er fri fantasi. Leif og hans mænd blev ikke i Amerika. Sagaen fortæller, at de efter tre vintre blev jaget på flugt af de indfødte. Leif den Lykkelige sejler mod Amerika. Maleriet er fra omkring Vikingernes verden 45

47 Danelagen Tusindvis af bønder rejste fra det nuværende Danmark for at bosætte sig i Danelagen. De fleste indvandrere gik over til kristendommen. Det blev snart almindeligt, at indvandrere og englændere giftede sig med hinanden. Man har fundet mange ting efter vikingerne i England. Vikingerne satte sig også spor i sproget. Stednavne med endelser som by og thorp stammer fra dansk. Og et stort antal danske ord indgik i engelsk, fx: bone, goat, husband, skin, wife, fellow, bread, knife. Engelsk påvirkede også dansk. Ord som kristen, helligdom, biskop er lånt fra engelsk. 46 Hit med Historien! Irland, Normandiet og Rusland Mange tusinde vikinger rejste fra Norge til Irland. Her var der krig mellem lokale høvdinge. Det benyttede vikingerne sig af. De grundlagde deres eget kongedømme ved Dublin. I begyndelsen af 900-tallet hærgede vikingehøvdingen Rollo Frankrig. Så fik den franske konge en god idé. Han gav det meste af Normandiet til Rollo. Til gengæld skulle Rollo forhindre andre vikinger i at plyndre i Frankrig. Vikinger transporterede deres varer ad russiske floder for at handle. Nogle vikinger bosatte sig ved handelspladser og byer, som opstod langs floderne. I 800-tallet anlagde de bl.a. byerne Novgorod og Kiev. Gang på gang angreb vikingerne England. Kortet viser, hvor og hvornår nogle store angreb fandt sted. I midten af England ses Danelagen. I sidste halvdel af 800-tallet herskede vikingehøvdingen Rjurik over nogle stammer i den nordlige del af Rusland. Rjurik og hans efterkommere erobrede flere områder, bl.a. Kiev. Efterhånden opstod der et vikingerige i Rusland. Nogle historikere mener, at det var dette rige som år senere blev til Rusland.

48 Nordsøimperiet Siden 800-tallet var mange vikinger flyttet fra Danmark til den østligste del af Midtengland. Omkring 900 var de så mange, og de havde så stor magt, at de indførte dansk lov i området. Området blev derfor kaldt Danelagen. I slutningen af 900-tallet angreb skandinaviske vikinger igen England. Denne gang blev angrebene ledet af kongerne, bl.a. den danske Svend Tveskæg. År efter år sendte han op mod 100 skibe på togt. Plyndringerne stoppede først, når englænderne havde betalt en stor sum penge, som blev kaldt danegæld. Den engelske konge opdagede, at danskerne i Danelagen hjalp Svend Tveskæg. Det ville den engelske konge sætte en stopper for. Han befalede, at alle danskere i England skulle slås ihjel på en bestemt dag. Man ved ikke, hvor mange danskere, der blev dræbt. Men massakren standsede ikke vikingernes angreb på England tværtimod. Et af ofrene var nemlig Svend Tveskægs søster, og nu ville han have hævn. I de følgende år ledte Svend Tveskæg personligt togterne, og englænderne måtte betale mere og mere danegæld for at slippe af med vikingerne. Svend Tveskæg førte også krig med den norske konge. Den endte med, at Norges konge blev dræbt, og Svend blev nordmændenes konge. I 1013 ankom Svend Tveskæg til England med mange hundrede skibe. Denne gang ville han erobre hele landet. Det gamle Danelagen anerkendte straks Svend som konge og slap dermed for plyndringer. Så døde både Svend og den engelske konge. Englænderne valgte Svend Tveskægs søn, Knud, til konge, mens Knuds bror overtog den danske trone. Få år efter døde broren også. Knud herskede nu over både Danmark og England. Danskerne skal dø! En engelsk munk skrev i 1002 om den engelske konges massakre på danskerne: Dette år lod kongen alle danske, der var i England, dræbe på Skt. Briccius Dag (13. november), fordi kongen havde fået at vide, at de ville stræbe ham efter livet og derpå alle hans rådgivere og bemægtige sig hans rige. Billedet er fra slutningen af 1800-tallet. Englænderne betalte danegæld for at vikingerne skulle lade være med at plyndre deres land. Vikingerne krævede mere og mere: År 991: pund sølv År 993: pund sølv År 1001: pund sølv År 1007: pund sølv År 1012: pund sølv Vikingernes verden 47

49 I år 843 blev det mægtige Frankerrige delt i tre. Gunhilds død Svend Tveskægs søster, Gunhild, var gift med jarlen Palling. Han havde været i den engelske konges tjeneste, men var gået over til danskerne. Om deres død fortæller en engelsk kilde: (Gunhild) skulle halshugges sammen med de andre danskere. Hun gik modigt i døden. Hun hverken blegnede i dødsøjeblikket eller mistede sin skønhed, da hendes blod udtømtes. Hendes husbond myrdedes for øjnene af hende. Hendes søn, en ung mand af elskeværdigt væsen, gennemboredes af fire spyd. 48 Hit med Historien! I mellemtiden havde en stormand ved navn Olav gjort sig til konge i Norge. Knud syntes, at det var i orden bare han anerkendte Knud som sin overherre. Det nægtede Olav. Så sendte Knud en flåde mod Norge. Og da norske stormænd hjalp ham, måtte Olav flygte. Knud var nu konge over et mægtigt rige, som man senere kaldte Nordsøimperiet, og han fik tilnavnet den Store. Men kun kongen holdt rigerne sammen. Da Knud den Store døde i 1035, gik Nordsøimperiet i opløsning. Svage konger I dag ved vi, hvor grænserne mellem landene er. Sådan var det ikke i vikingetiden. Grænserne blev jævnligt flyttet. Riger blev opløst, og nye opstod. Fx smuldrede det mægtige Frankerrige og blev delt i tre i 843. England blev først samlet under én konge i midten af 900-tallet. Som du har læst, kunne den engelske konge ikke klare sig mod vikingerne. Kongerne rådede sjældent over en stor hær, som kunne holde fjenderne ude. Og det benyttede vikingerne sig af. De nøjedes ikke med at handle, men røvede og afpressede byer og klostre for værdier. Måske var de svage konger i Vesteuropa den vigtigste grund til vikingetogterne. Vikingerne var ikke de eneste, der hærgede og plyndrede. Netop fordi der kun i få lande var en stærk kongemagt, som kunne holde ro og orden, var røverier og overfald almindelige. Flere irske småkonger og høvdinge bekæmpede hinanden og plyndrede klostrene i hinandens områder. I 859 skrev en irsk munk, hvordan vikinger havde hærget området i tre måneder. Han sluttede sådan: Ak og ve, som vi siger så tit: det er synd for irerne, at de har den dårlige vane, at de slås indbyrdes i stedet for at stå sammen mod vikingerne.

50 Slagene ved Stamford Bridge og Hastings i Vikingetiden slutter I 1066 blev Harold Godwinson valgt som konge i England. Men andre gjorde krav på den engelske trone. En af dem var den norske konge. Han ankom til England med en hær på vikinger. Ved Stamford Bridge i nærheden af York mødtes den engelske og norske hær i et mægtigt slag. Den norske konge blev dræbt, og de norske vikinger flygtede over hals og hoved. Harold Godwinson fik dog ikke tid til at nyde sejren, før en anden forsøgte at erobre kongemagten i England med magt. Det var hertug Vilhelm af Normandiet. Han sejlede over Den Engelske Kanal med en hær på krigere og trængte frem mod London. Tre uger efter sejren ved Stamford Bridge udkæmpede Harolds og Vilhelms hære et blodigt slag ved Hastings i Sydengland. Harold blev dræbt. Vilhelm blev konge i England og fik tilnavnet Erobreren. I slaget ved Hastings bestod Harolds hær af fodfolk. De var udrustede med økser, sværd og lanser. Dette udstyr var typisk for vikingehærene. Vilhelm Erobreren havde også krigere til hest. Og det var noget nyt. At krige blev ført på en ny måde er en af grundene til, at man siger, at slaget ved Hastings i 1066 er afslutningen på vikingetiden. Men der er også andre årsager. Europas konger var blevet stærkere og havde udrustede hære, som kunne modstå vikingernes angreb. Desuden havde de skandinaviske konger nok at gøre med at beholde magten i deres hjemlande. Allerede fra sidste del af 900-tallet blev handelen med Østen mindre. Det betød færre indtægter. Dertil kom, at kongerne ikke længere kunne opkræve danegæld af englænderne. Derfor havde kongerne ikke længere råd til at udruste vikingetogterne. En lille del af det i alt 70 m lange Bayeuxtapet. Det broderede billedtæppe viser Vilhelms erobring af England. Her ses en kampscene. Vikingernes verden 49

51 Vikingernes plyndringer, handel og opkrævning af danegæld betød, at enorme rigdomme kom til Norden. Det satte skub i udviklingen. Der opstod byer, og efter nogle årtiers strid om kongemagten i slutningen af 1000-tallet blev de tre nordiske lande stærke stater. I tallet havde kongerne i Danmark, Norge og Sverige endda magt til at udvide deres riger. Sådan så de første kristusfigurer ud. Denne er fra ca. år Hvem blev påvirket? Store grupper af vikinger slog sig ned forskellige steder i Europa. I nogle områder som fx i Danelagen havde de magten. Men det er begrænset, hvor meget vikingerne påvirkede kulturen i disse områder. Vikingerne blev hurtigt optaget i, dvs. integreret, i stedets kultur. Derfor har vikingerne kun sat sig få spor. Som du har læst, er der en- 50 Hit med Historien! kelte nordiske navne i fx England og Normandiet. I de fremmede lande tog man ved lære af vikingernes måde at bygge skibe på og kæmpe på. Allerede i slutningen af 800-tallet opbyggede en engelsk konge flåde og hær efter skandinavisk forbillede. Det betød fremgang for England, at tusindvis af vikinger flyttede til landet. De fleste vikinger var dygtige bønder. Og englænderne lærte af deres måde at holde husdyr og dyrke jorden på. Vikingerne skabte også gang i handelen. Til gengæld lærte englænderne vikingerne at bruge mønter af sølv, når de handlede. En ny tro Den vigtigste påvirkning i vikingetiden var indførelsen af kristendommen. I 960 erne lod den danske konge Harald Blåtand sig døbe. Der var dog allerede før-kristne kirker i bl.a. Nordjylland, Århus og Ribe. Langt op i middelalderen blev man dog nogle steder ved med at dyrke Odin, Tor og andre guder. Overgangen til kristendommen foregik altså over mange år. Men den ændrede kulturen. I vikingernes religion, asertroen, var fx kamp og hævn noget godt. I asertroen var der også forskel på mennesker, fx kom kun krigerne til Valhalla. Kristendommen så anderledes på liv og død. Det var forkert at dræbe og hævne sig i hvert fald, hvis det gik ud over andre kristne. Og kristendommen lærte, at alle var lige for Gud. I asertroen var der mange guder, og de kunne sagtens begå fejl. Selv den største gud, Odin, havde begrænset magt, og han opførte sig som et menneske. Sådan var det ikke

52 i kristendommen. Her var der én gud, og han var almægtig og begik aldrig fejl. Den kristne gud var altså stærkere end Odin og de andre aser-guder. Kirkens folk støttede kongen. Derfor styrkede indførelsen af kristendommen kongens magt. Brug af vikinger I mange år var Vikingetiden ikke noget, man talte om. At de myrdede, røvede og plyndrede, var ikke noget, man var stolt af. I 1800-tallet blev det danske rige meget mindre. I begyndelsen af århundredet overtog Sverige magten over Norge. Landet havde hørt sammen med Danmark siden Middelalderen. I 1864 mistede Danmark Sønderjylland efter nederlaget i en krig mod Preussen og Østrig. Grænsen kom til at ligge syd for Kolding ved Kongeåen. Danmark var nu så lille som aldrig før. For at styrke danskernes selvtillid og stolthed begyndte man at interessere sig for landets storhedstid. Og hvad var bedre end netop vikingetiden? I skolen lærte børnene om de barske vikinger. Kunstnere digtede sange og lavede billeder, som fortalte om vikingernes bedrifter. I dag bruger vi også vikingerne. De bruges i reklamer til fx at sælge alt fra øl, pølser og leverpostej til rejser. Det norske redningskorps hedder Viking, og ved fodboldkampe Vikingespil i Jels i Jylland. Den engelske konge håner den danske konge, fordi han måtte give op efter en hård kamp. og andre sportsbegivenheder er der tilskuere, der har rødhvide tøjhjelme på. Folk interesserer sig også meget for Vikingetiden. Flere museer har specialiseret sig i at vise noget om Vikingetiden, og rundt om i landet kan man se friluftsspil med historier fra Vikingetiden. Der findes også vikingeklubber, hvor man fremstiller tøj, våben og andre ting på samme måde som vikingerne. Vikingernes verden 51

53 Indianerne og europæerne I måneder havde aztekernes konge Montezuma hverken spist eller sovet godt. Han var bekymret ja, dødsens bange. Hvilke planer havde guderne med ham og hans rige? Præsterne havde tolket kalenderen og taget varsler. De var ikke i tvivl. En katastrofe nærmede sig. En dag havde Montezuma set en ildkugle med en lang ildsprudende hale nær hovedstaden Tenochtitlán. Det var et tegn, der for alvor vakte uro. Og så var der beretningerne om de hvide væsener, der var sejlet til kysten. Præsterne mente, at det var guden Quetzalcoatl, der havde været med til at grundlægge aztekernes civilisation. Han var forsvun- det, men en dag ville han vende tilbage. Montecuzoma havde sendt de øverste præster og sine højtstående rådgivere af sted for at møde de hvide. De havde haft kostbare gaver med for at få de fremmede til at forlade riget. Da Montecuzomas udsendinge vendte tilbage, fortalte de foruroligende nyt. De hvides leder hed Cortés. Han og hans folk gik sjældent. De lod sig bære af store dyr, som ikke havde horn. Måske var det hjorte fra gudernes verden. De hvide var klædt i jern fra top til tå. Kun deres kalkagtige ansigter var synlige. Deres buer, skjolde, sværd og lanser var af jern. De havde uhyggelige våben - runde rør af jern. På de hvides ordre gik de af 52 Hit med Historien!

54 med lyd som torden. En stenkugle kom ud af røret i en regn af ild og gnister. Det røg og stank af svovl. Ramte stenkuglen noget træ, blev det til støv ligesom nogen havde pustet det væk. Og så havde de hvide enorme plettede dyr med hængende ører, øjne som glødende kul og tænder som en ozelot. De gik gispende og snusende rundt med tungen ud af munden. Gav de hvide dyrene en ordre, angreb de med stor vildskab. Montecuzoma var ikke i tvivl. De hvide var guder. Og hans udsendinge havde ikke fået Cortés til at vende om. Tværtimod. Da han modtog gaverne, sagde Cortés, at han ville besøge Montecuzoma og Tenochtitlán. Og nu nærmede de sig. Før daggry hav- de Montecuzoma ladet en stol bringe op på paladsets tag. Herfra kunne han holde øje med Cortés og hans følge. Næppe havde solen brudt horisonten, før de hvide guder dukkede de op på vejen, der var anlagt på den store dæmning, som førte ud til byen. På vejen og i kanoer myldrede folk mod guderne, som de overdængede med kranse af blomster. Montecuzoma havde givet besked om, at guderne skulle hyldes. Hvad der videre ville ske, var op til skæbnen. Den kunne ingen ændre. Montecuzoma sukkede. Han frygtede det værste. Han gik ned i paladsgården og satte sig i sin guld- og fjersmykkede bærestol. Det var høfligt at komme guderne i møde. Indianerne og europæerne 53

55 Opdagelserne I 1500-tallet kom spanske og portugisiske ekspeditioner til Amerika. Her så de samfund, der var mindst lige så udviklede som de europæiske. Men menneskene var hedninge. Dvs. at de troede på andre guder end Gud og Jesus. For europæerne var det kun kristne, der var rigtige mennesker. Derfor regnede europæerne ikke andre kulturer for så meget. Europæerne mente, at de havde pligt til at udbrede kristendommen. Og at de havde ret til at tage indianernes guld og sølv. Hvem opdagede Amerika? I 1492 sejlede Columbus med tre små skibe fra Spanien og mod vest. Hans mål var at finde søvejen til Indien. Efter nogle måneder nåede han en lille ø i Bahamas ud for Mellemamerika. Han troede, at øerne var en del af Indien. Derfor kaldte han indbyggerne indianere. Columbus havde opdaget Amerika. Sådan kom der til at stå i mange historiebøger. Men Amerika var for længst opdaget. Mellem og år f.v.t. havde mennesker vandret fra Asien over isen på Beringstrædet. Herfra havde de bredt sig over Nordog Sydamerika. Nogle steder boede de spredt og levede af jagt og fiskeri. Andre steder levede de mest af landbrug. I Mellem- og Sydamerika opstod enorme riger og kulturer. Mayaernes på Yucatánhalvøen eksisterede fra omkring 300 til Deres riger var altså gået i opløsning, da europæerne kom. Men det var Azteker- og Inkariget ikke. Og for disse riger blev mødet med europæerne en katastrofe. Aztekernes samfund Forskellige folk slog sig i tidens løb ned på sletterne omkring Texoco-søen i den sydlige del af det nuværende Mexico. I 1300-tallet indvandrede aztekerne fra nord. De anlagde kunstige øer i sumpene ved bredden af søen. Her byggede de deres vigtigste by, Tenochtitlán. Omkring år 1500 havde den mindst ja, måske endda 1 mio. indbyggere. Det var mere end dobbelt så mange, som boede i de største europæiske byer. Efterhånden erobrede aztekerne magten i området. Stammer, som overgav sig til aztekerne, fik lov til at beholde deres eget styre og religion, men de skulle betale skat og levere krigsfanger til aztekerne. Azteker-rigets konge blev kaldt tlatoani, som betyder Indianerne var efterkommere efter folk, der indvandrede fra Asien til Amerika mellem og f.v.t. 54 Hit med Historien!

56 den der taler. Han blev valgt for livstid af samfundets adelsslægter. De ejede jorden og var tlatoaniens krigere, skatteopkrævere, præster m.m. Der var også en købmandsadel, som havde eneret på at handle med andre folkeslag. De fleste aztekere var bønder. De levede i landsbyer, hvor der typisk boede familier. Husene var tækket med strå og havde lerklinede vægge eller var bygget af soltørrede mursten. Ofte boede flere familier sammen i et hus. Kvinderne lavede mad, spandt garn, vævede tøj og tog sig af børnene. Mændene arbejdede på markerne, der lå uden for landsbyen. Hver landsby blev ledet af en høvding. Han opkrævede skat til adelen, og han sørgede for, at landsbyen stillede med et antal mænd, når der skulle laves ny vej, bygges dæmninger og templer eller føres krig. Der var mange slaver i aztekerriget. Det fleste var krigsfanger, som ikke var ofret til guderne. Andre var slaver, fordi de havde fået gæld, som de arbejdede af. Religion Aztekerne mente, at Jorden var en flad skive omgivet af vand. Over den drejede en skal med himlen og stjernerne. Aztekerne havde historier om, hvordan mennesket var blevet til. I en af skabelsesfortællingerne steg en fjerklædt slange, Quetzalcoatl, op fra underverdenen med et par knogler. Quetzalcoatl lod sit blod dryppe på knoglerne. Derefter knuste han dem til pulver. Af denne blanding formede han det første menneske. Aztekerne troede, at solen holdt livet i gang. Men solen Kort over Technochtitlán fra Der er dæmninger mellem øerne til fastlandet. Gennem rør ledes drikkevand ind til byen. På søen havde aztekerne flydende haver, hvor de dyrkede grøntsager. Kunsthåndværkerne var en gruppe, der havde særlige rettigheder. Fx betalte de ikke skat. De lavede figurer og smykker af træ, ler og sjældne sten, og de fremstillede hovedtøj og dragter smykket med kostbare fjer. Indianerne og europæerne 55

57 I dag kan man stadig se ruinerne af Tenochtitláns kæmpemæssige templer. eksisterede ikke evigt. På et tidspunkt ville den dø, og så ville verden gå under. Præsterne fortalte, at det var sket fire gange før - og det ville ske igen. Kun ved at ofre tusindvis af mennesker, kunne man udskyde katastrofen. Som regel ofrede man krigsfanger. Aztekerne førte ofte krig kun for at få krigsfanger. Ofringerne foregik på toppen af templerne. Ofrene blev lagt med ryggen på en offersten. Med en særlig kniv af sten skar præsten ofrets hjerte ud. Hjertet blev opbevaret i et helligt rum i templet. Liget blev smidt ned af templets trapper. Det skete, at aztekerne lavede et helligt måltid af kroppen. Aztekernes præster ofrer krigsfanger til guderne. Præsterne havde stor magt. Mange af dem var af adelsslægt og deltog personligt i krigene. 56 Hit med Historien!

58 Inkaernes rige I Sydamerika lå Inkariget. Fra 1100-tallet begyndte Inkastammen at erobre andre områder. I begyndelsen af tallet omfattede det mægtige rige det nuværende Colombia og Peru, og det gik langt ned i Chile. Der var ca. 12 mio. indbyggere i riget. Af dem tilhørte under den oprindelige inkastamme. Rigets hovedstad Cuzco lå højt oppe i bjergene. Inkaen var enevældig. Det betød, at han kunne bestemme alt. Folk troede, at han var solens søn. Han skulle gifte sig med sin søster. På den måde blev den rene linje bevaret, mente man. Præsterne og embedsmænd i hovedstaden og ude i landet tilhørte inkafamilien. De hjalp inkaen med at styre riget. Alle varer, som bønderne og håndværkerne producerede, og alt hvad der blev erobret, blev delt i tre dele: en del til Inkaen, dvs. staten, en til solen, dvs. til religiøse formål. Den sidste del fik lokalsamfundet, aylluen. Landets styre kunne sætte bønder og håndværkere til at bygge templer, paladser og veje. De skulle også være soldater, hvis inkaen forlangte det. Selv de fjerneste egne af det enorme rige var forbundet af et vej- og stisystem med hængebroer og tunneller. Inkaernes samfund Alle i Inkariget tilhørte et lokalsamfund: en ayllu. Det var et fællesskab, hvor man arbejdede sammen. Aylluens medlemmer var ofte i familie med hinanden. Inkaens embedsmænd gav aylluen marker efter, hvor mange medlemmer den havde. Hver ayllu blev ledet af en kuraka, som var udnævnt af embedsmændene. Hvis nogle i aylluen blev uenige om noget, afgjorde kurakaen sagen. Og han sørgede for, at alle i aylluen havde husly og mad. Kurakaen byttede også varer med andre aylluer. Når inkaen havde brug for folk til at bygge veje eller templer eller til at føre krig, fik kurakaen besked. Så sørgede han for, at mænd fra aylluen mødte op for at løse opgaven. Noget af udbyttet fra Inkaens jord blev opbevaret i lagre, der lå spredt ud over ri- Inkamad I Inkariget kendte man til mere end 200 forskellige kartoffelarter. Kartofler var sammen med majs den vigtigste føde. En almindelig ret var chuño. Det var frysetørrede kartofler. Man lod kartoflerne ligge ude i frostnætter. Frosten sprængte cellerne i kartoflerne. Dagen efter samlede kvinder og børn kartoflerne sammen og stampede vandet ud af dem. Til sidst blev de stampede kartofler tørret i solen. Når kartoflerne var behandlet på denne måde, kunne de holde sig i årevis. Når de skulle spises, skulle man bare koge dem. Den dag i dag er chuño stadig en almindelig ret i de indianske områder i Boliva og Chile. Inkaerne var dygtige til at bygge. Billedet viser ruinerne af fæstningsbyen Machu Picchu, som lå i meters højde i Andesbjergene. Indianerne og europæerne 57

59 Christoffer Columbus foretog fire opdagelsesrejser til Caribien mellem 1492 og Til sin død i 1506 fastholdt han, at det var Asien, han havde nået. 58 Hit med Historien! get. Det blev fordelt til folk, hvis høsten slog fejl, eller hvis aylluen blev ramt af andre katastrofer. Som hos aztekerne var de fleste i Inkariget bønder. De vigtigste afgrøder var kartofler og majs. Men bønderne dyrkede også bønner, peberfrugter og græskar. Inkaerne brugte kunstvanding, så de kunne have marker i tørre bjergegne. Bønderne ejede ikke selv jorden. Det gjorde inkaen. Når en ung mand blev gift, fik han tildelt et stykke jord, der var stort nok til, at han kunne forsørge sin familie. Selv om den enkelte bonde havde an- svaret for bestemte marker, dyrkede aylluen jorden i fællesskab. Blev en familie ramt af sygdom, fik de hjælp af aylluen. Hvad ville europæerne? I århundreder havde der været handelsveje mellem Asien og Europa. Karavaner transporterede krydderier, silke, porcelæn og andre kostbare varer til Middelhavets kyst. Herfra blev de sejlet til Europa. I 1300-tallet erobrede osmannerne store områder ved den østlige del af Middelha-

60 vet. Osmannerne krævede høje afgifter af karavanerne, der drog igennem deres områder. Det betød, at prisen for varer fra Østen steg. Købmændene i landene omkring middelhavet begyndte at spekulere på, om der var andre måder at få Østens varer til Europa. Spanierne og portugiserne var dygtige sømænd og havde gode skibe. Fra begyndelsen af 1400-tallet sendte portugiserne ekspeditioner ned langs Afrikas kyst. De håbede, at kunne sejle syd om Afrika og nå Østen ad søvejen. I 1492 overtalte Christoffer Columbus den spanske konge til at udruste en ekspedition, der sejlede mod vest. Columbus var sikker på, at det var den letteste vej til Østen. Han nåede en ø, som han mente lå tæt på Indien. Året efter vendte han tilbage til området med mænd, og han grundlagde den første europæiske koloni på øen Hispaniola. Cuba blev spaniernes hovedsæde. Herfra udsendte de ekspeditioner, som udforskede Caribien, Mellemamerika og Sydamerikas nordkyst. Det gik nemlig op for spanierne, at det var en ny verdensdel, og ikke Asien, de var nået til. Derfor ledte de efter en passage, så de kunne sejle videre til Asien. Spanien og Portugal blev uenige om de nyopdagede lande. Paven mæglede mellem spanierne og portugiserne. I 1494 blev den spanske og den portugisiske konge enige om at dele verden imellem sig. Grænsen blev trukket 2000 km vest for De Kapverdiske Øer. Spanien fik områderne vest for grænsen og portugiserne øst for grænsen. Indianerne og europæerne 59

61 Billede fra 1500-tallet. Cortés og hans soldater er på vej mod Tenochtitlán. Efter dem følger nogle indianske bærere. Den spanske erobrer Hernan Cortés. Cortés og Montezuma Spanske ekspeditioner sejlede langs Mellemamerikas kyst for at finde en passage til Stillehavet, så de kunne nå Østen. De hørte rygter om aztekernes samfund, som havde guld og sølv. I 1519 drog Hernán Cortés af sted med et par hundrede mand. På Mexicos kyst grundlagde de byen Vera Cruz. Herfra rejste spanierne ind i landet for at lede efter aztekernes rige byer. De indianske stammer, de mødte undervejs, var som regel venlige. Cortés nåede til byen Tlaxcala, som var aztekernes stærkeste modstander. Cortés og byens herskere aftalte, at de sammen ville besejre aztekerne. Aztekerkongen Montezuma troede, at Cortés og hans mænd var guder (se side 52). Han forsøgte derfor at holde spanierne væk med religiøse kræfter. Fx sendte han kostbare dragter til Cortés, og præsterne udførte ritualer, som skulle mane de hvide væk. Det lykkedes ikke. Cortés og omkring 100 spanske soldater kom til hovedstaden Tenochtitlán. Her blev Cortés modtaget som en gud. Montezuma gav spanierne et palads og mange gaver. Efter nogle dage fik Cortés Montezuma til at flytte til paladset. Han fortsatte med at regere. Men Cortés bestemte, hvad han skulle sige. Montezuma gav bl.a. aztekerne besked på at give spanierne kostbare gaver. Masser af aztekiske smyk- 60 Hit med Historien!

62 ker, dragter og andre kostbarheder blev afleveret på paladset i Teonchtitlán. Her havde spanierne travlt med at flå guldet af og smelte det om. Aztekiske adelsmænd var bekymrede. De spurgte flere gange Montezuma, om de skulle befri ham. Men det ønskede han ikke. Spanierne var jo guderne, som var ventet. De hvide guder En spansk tekst fra tallet fortæller, hvordan Montezuma og hans hof modtog Cortés, da spanierne ankom til Tenochtitlán: I brede græskarskåle anbragte de (aztekerne) skønne blomster, solsikker, magnolier, og i midten jasminer, gule tobaksblomster, kakaoblomster; blomster i kranse, blomster i guirlander, og guldhalskæder medbringer de, halskæder med smykkevedhæng, halskæder i fletværk med ældelstene. Montezuma modtog Cortés venligt og gav ham kostbare gaver. Bag Cortés står Doña Marina. Folk fra Tlaxcala har gaver med til Cortés. Den indianske kvinde midt i billedet er Malintzin. Doña Marina, som spanierne kaldte hende. Cortés og hans mænd havde været i krig med hendes stamme. Spanierne vandt. Den besejrede høvding forærede Cortés gaver. Blandt dem var 20 kvinder. De blev døbt og givet til nogle af spanierne. Cortés beholdt selv høvdingens egen datter Malintzin, der blev døbt Marina. Hun fungerede som tolk og blev Cortés elskerinde og fødte ham flere børn. I nutidens Mexico bruges malintzin som skældsord om en mexicaner, der ser ned på alt, hvad der er mexicansk. Indianerne og europæerne 61

63 Aztekerne havde ikke et skriftsprog. I stedet brugte de piktogrammer, dvs. tegnede symboler. Her er en liste over afgifter, som forskellige byer skulle betale til spanierne. Til venstre ses piktogrammer for byerne. Ved genstandene er der firkanter, som ligner flag. Hvert flag betyder tallet 20. En by skal således aflevere 2 x 20 jaguarskind og 200 sække med kakaobønner. En dag, da Montezuma stod på taget af sit palads, så han en komet. Præsterne tolkede kometen som et varsel om dårlige tider. Der havde været varsler om kommende ulykker for aztekerne. Men mange historikere mener, at det var synet af kometen, der fik Montezuma til at overgive sig til Cortés uden at gøre modstand. 62 Hit med Historien!

64 Katastrofen Sådan gik nogle måneder. Så blev Cortés nødt til at rejse fra Teonchititlán. Han havde gennemført togtet ind i Aztekerriget, uden at den spanske guvernør havde givet ham lov. Guvernøren sendte derfor en flåde af sted for at arrestere ham. Montezuma håbede, at det betød, at han snart slap af med de hvide guder. I Tenochtitlán var aztekerne også trætte af spanierne. Oprøret ulmede. Måske var det forklaringen på, at spanierne pludselig slog hårdt ned på byens ledere. Under en religiøs tempelfest lukkede spanske soldater portene og dræbte de ubevæbnede festdeltagere. Nu havde aztekerne fået nok og gjorde oprør. Spanierne mistede kontrollen med Tenochtitlán. De fleste spaniere flygtede. Andre søgte tilflugt i paladset, som aztekerne belejrede. Aztekerne afsatte Montezuma og valgte hans bror som ny tlatoani. Nogle dage senere blev Montezumas lig fundet. Det er aldrig opklaret, om det var spanierne eller aztekerne, der myrdede ham. Spaniernes massakre på aztekerne under tempelfesten i Tenochtitlán. Tegningen er fra tallet. Indianerne og europæerne 63

65 Belejringen Cortés hørte også om oprøret. Han lovede de spanske soldater, der var sendt ud for at arrestere ham, at de fik noget af aztekernes guld, hvis de sluttede sig til ham. Det var spanierne med på, og med soldater og et par tusinde indianske allierede nåede Cortés Tenochtitlán. Aztekerne havde kun spyd, økser og andre håndvåben at forsvare sig med. Alligevel kunne de holde spanierne ude af byen. Spanierne belejrede byen og afbrød forsyninger af ferskvand og mad. Byen holdt stand et års tid. En voldsom epidemi af kopper svækkede indbyggerne. Og da spanierne angreb fra søsiden, måtte byen overgive sig. Cortés tog den sidste tlatoani og hans medkonger til fange. Et par år senere lod han dem halshugge. Massakren i tempelgården Den spanske præst Bernardino de Sahagun skrev i midten af 1500-tallet aztekernes beretning om deres møde med spanierne. Om massakren i tempelgården i Tenochtitlán skrev han: mens man (aztekerne) var i gang med festen, da man dansede og sang, da man dansede i kæde, og sangen brusede, da var det tid, da var timen inde for spanierne til at dræbe dem De hugger hænderne af trommeslageren, hugger begge hans hænder af. Bagefter hugger de hovedet af ham, så det flyver langt bort. Så gennemborer de dem alle sammen med jernlanser, og hugger dem med jernsværd. Nogle hugger de bagfra, så deres tarme vælter ud. Nogle kløver de hovedet på, de hugger deres hoveder i stumper, deres hoveder bliver grundigt hakket i stykker Cortés belejrede Tenochtitlán. Han fik bygget kanonbåde. Med dem sejlede hans soldater over søen og skød på byens mure. 64 Hit med Historien!

66 Inkarigets fald I Mexico hørte spanierne historier om, Birú, et kongerige mod syd, hvor alt var forgyldt. Selv vejene var brolagte med guld. I 1531 drog Francisco Pizarro og 180 soldater af sted mod det gyldne rige. Han nåede frem til byen Cajamarca uden at have mødt modstand. Her havde Inkarigets hersker, inkaen Atahualpa, et palads. Sammen med 80 af rigets mægtigste ledere mødte Atahualpa Pizarro uden for byen. Pizarro forlangte, at inkaen anerkendte den spanske konge som overherre. En præst gav Atahualpa en bibel med besked på, at han og hans folk skulle lade sig døbe. Atahualpa nægtede og smed Bibelen på jorden. Pizarro gav signal til angreb. Atahualpas følge blev dræbt, og inkaen selv taget til fange. Uden deres ledere kunne inkafolket ikke klare sig. På mindre end et år erobrede Pizarro store dele af Inkariget. Pizarro lovede at løslade Atahualpa, hvis folket fyldte rummet, hvor han blev holdt fanget, med guld. I de næste par måneder strømmede guldet ind mere end kg. Pizarro benyttede tiden til at sende bud efter flere spanske soldater. Da de ankom, var rummet fyldt med guld. Men Pizarro løslod ikke inkaen. I stedet anklagede han ham for at have planlagt et oprør. Spanierne dømte Atahualpa til døden på bålet. Inkaerne bevarede de døde som mumier. Derfor bad Atahualpa om at blive henrettet på en anden måde. Det gik Pizarro med til. Til gengæld skulle inkaen gå over til kristendommen. Atahualpa blev døbt. Bagefter blev han ført ud på torvet i Cajamarca. Her fik han et reb om halsen, og bøddelen kvalte ham. Pizarro drog videre mod hovedstaden Cuzco, som han erobrede. I andre områder af riget udråbte man en ny inka. Modstandskampen mod spanierne begyndte. Det varede næsten 40 år, før det lykkedes spanierne at få kontrol med hele Inkariget. Atahualpa sidder lænket på hænder og fødder. I guldstol og med et følge på flere tusinde embedsmænd, præster og ledende officerer blev Atahualpa båret til mødet med Pizarro. Men det var en fælde. Spanierne dræbte mellem og inkaer. Indianerne og europæerne 65

67 Atahualpa blev henrettet ved kvælning. Hvordan kunne det lade sig gøre? Hvordan kunne et par hundrede spanske soldater få de mægtige indianske riger til at bryde sammen? I 1500-tallet mente europæerne, at Gud havde hjulpet de tapre, civili- I Peru har man fundet mange velbevarede mumier fra det gamle Inkarige. Denne mumie er ca. 500 år gammel. 66 Hit med Historien! serede kristne spaniere og portugisere med at sejre over de feje, uciviliserede og hedenske indianere. Den forklaring tror ingen på i dag. Der er andre grunde til, at kæmperigerne brød sammen. En af dem var religionen. Aztekernes præster havde set varsler. De blev tolket til, at solen snart ville dø. Aztekerne troede, at en gud i form af en fjerklædt slange, Quentzalcoatl, havde skabt deres samfund. Den var forsvundet. Men en dag ville den vende tilbage. Efter den nuværende sols død, ville Quentzalcoatl oprette en ny og endnu bedre verden. Mange aztekere troede, at europæerne var Quentzalcoatl. En anden grund var spaniernes udrustning. Med deres skydevåben, armbrøster, rustninger, sværd og heste var de langt stærkere end indianerne, der blot kæmpede med køller, pile og stenslynger. Desuden førte de to folk krig på forskellige måder. For spanierne drejede det sig om at dræbe så mange modstandere som muligt. For indianerne handlede det om at få krigsfanger, der kunne ofres eller gøres til slaver. Våbnene og måden at føre krig på fik indianerne til at tro, at de hvide var guder, og derfor gjorde de ikke så hårdnakket modstand. Det var jo nytteløst at kæmpe mod guderne og skæbnen. Også forhold i azteker- og inkarigerne havde betydning for spanierne sejr. I Aztekerriget ville flere stammer gøre oprør mod aztekerne. De sluttede sig til Cortés. Da Pizarro nåede Inkariget, Sagnet fortalte, at guden Quetzalcoatl var en høj, blond, hvid mand. Hans symbol var en fjerklædt slange. Quetzalcoatl var forsvundet, men en dag ville han vende tilbage og straffe aztekerne.

68 Indianerne lærte europæerne at ryge. Også chokolade blev indført fra Amerika. I tallet troede europæerne, at chokolade var medicin, som virkede mod en række forskellige sygdomme. rasede der en strid om tronen. Atahualpas halvbror var udråbt til inka. Det ville Atahualpa ikke finde sig i. Han gjorde oprør, og der udbrød en blodig borgerkrig, som varede i fem år. Den endte med Atahualpas sejr, og han blev inka. Men riget var blevet svagt, og Atahualpa havde mange fjender. Den vigtigste årsag til rigernes sammenbrud var de sygdomme, som spanierne bragte med sig. Kopper, influenza, mæslinger, røde hunde og en række andre sygdomme var ikke farlige for europæerne. Men sygdommene fandtes ikke i Mellem- og Sydamerika. Derfor havde indianerne ingen modstandskraft, og de døde som fluer. Følgerne for indianerne For indianerne blev mødet med europæerne en katastrofe. I Mexico levede der mellem 4,5 og 25 mio. indianere, før europæerne kom. I 1630 var der omkring tilbage. Af Inkarigets ca. 12 mio. indbyggere var der under halvdelen tilbage. Spanierne bragte nye kornsorter, bomuld, sukkerrør og husdyr som heste med. Det skete, at hestene slap løs. De klarede sig godt og formerede sig. Snart var der store flokke af vildheste i hele Amerika. Det var disse heste, som indianerne på Nordamerikas prærie fangede og tæmmede. Brugen af heste ændrede prærieindianernes måde at leve på. Hidtil havde de kun haft hunde som trækdyr, når de flyttede fra sted til sted. Med hestene kunne de rejse længere. Og det blev lettere at jage bisonokser, som blev prærieindianernes vigtigste byttedyr. og følgerne for europæerne Spanierne erobrede det nuværende Mexico og Peru for at få guld og sølv. Der var brug for tusindvis af soldater og embedsmænd til at styre områderne. Det kostede en stor del af guldet og sølvet. Der var dog et overskud, som kom til Spanien. Det meste brugte kongen og adelen til at bygge slotte og fornemme huse for. De købte også flere krydderier fra Østen og varer fra andre europæiske lande. Spaniens egne virksomheder og landbruget fik kun meget lidt ud af rigdommene. Men det gjorde England. Her købte den spanske adel og hoffet tøj og porcelæn. Det skabte fremgang for engelsk håndværk og industri. Fra Amerika indførte spanierne nye afgrøder som tomater, peberfrugter, squash, chili, tobak, majs og kartofler. Den sidste groede fint i det kolde og fugtige nordeuropæiske klima. Mødet med indianerne ændrede også europæernes måde at tænke på. Chokolade Spanierne oplevede første gang chokolade, da de mødte aztekerne. I aztekerriget blev chokolade både brugt til at lave drikke af og i madretter. Montezuma sagde om chokolade: Den guddommelige drik, som opbygger modstandskraft og modvirker træthed. En kop af denne kostbare drik og man kan gå en hel dag uden at få noget at spise. Indianerne og europæerne 67

69 Retfærdig krig? Juan Ginés de Sepúlvedas var anklager i en retssag, der skulle afgøre, hvad indianerne var for nogle mennesker. Han hævdede, at indianerne var langt under spanierne i alt. Han sagde bl.a. følgende om indianerne: (hos indianerne) finder man næppe noget tegn på menneskelighed. Ikke blot er de uvidende, de har ikke noget skriftsprog. De har ingen erindring om deres historie, bortset fra nogle vage og dunkle rester af fortidige begivenheder, som de gemmer i form af tegninger. De har ingen nedskrevne love, kun barbariske skikke og institutioner. Og hvis vi skal tale om dyder, hvilket mådehold eller mildhed kan man forvente af mennesker, der dyrker alskens udskejelser og onde laster, og som spiser menneskekød? (Indianerne) førte lange og grusomme krige mod hinanden. De kæmpede med så stort raseri, at de aldrig regnede en sejr for fuldkommen, hvis de ikke havde fejret den ved at æde deres fjenders kød I øvrigt er disse indianere så store krystere, at de løber, så snart de får øje på vores soldater. Ofte er flere tusinde af dem flygtet som kvinder for nogle ganske få spaniere Hvorledes kan vi tvivle om, at disse folk, der er så uciviliserede, så barbariske, så befængt med vantro og laster, er blevet erobret på retfærdig vis af en så god, from og retfærdig konge og af en nation så human og fuld af alle dyder som den spanske. Før ekspeditionerne havde europæerne troet, at Bibelen og andre gamle skrifter fortalte alt, hvad der var værd at vide. Men disse tekster fortalte ikke om indianerne og Amerika. Det var altså ikke alt, der stod i Bibelen og de gamle Theodore de Brys lavede mange billeder, der viste, hvor forfærdeligt de indfødte blev behandlet. skrifter. Der var meget, som menneskene måtte finde ud af selv. Videnskabsmændene begyndte at udforske, undersøge og eksperimentere. Nogle målte stjernernes og planeternes bevægelser. Og de opdagede meget nyt. Fx fandt de ud af, at Solen og ikke Jorden var universets centrum. Andre videnskabsmænd prøvede at lave guld og medicin. 68 Hit med Historien!

70 Er indianere mennesker? Havde europæerne ret til at erobre andre lande, tvinge folk til at blive kristne og tage deres rigdomme fra dem? Dette spørgsmål diskuterede Europas fyrster, adelen og kirkens folk. Nogle mente, at indianere var grusomme vilde, som dyrkede mystiske guder og levede syndigt. De ofrede mennesker, var dovne, dumme og løgnagtige. Derfor havde europæerne ikke kun ret til, men også pligt til at herske over dem og gøre dem til slaver. Som slaver ville de efterhånden lære at leve et kristent liv. Andre mente, at indianerne var ædle vilde. De var blide og godtroende ligesom børn. Deres eneste fejl var, at de ikke var kristne. Derfor måtte europæerne sørge for, at de blev undervist i kristendom, og at de blev døbt. Men europæerne skulle beskytte og ikke ødelægge indianernes samfund. I 1550 besluttede den spanske konge at gennemføre en retssag. Den skulle afgøre, hvad indianerne var for nogle mennesker, og om spaniernes erobringer var retfærdige. Retssagen førte ikke til en klar afgørelse. Man blev dog enige om, at indianerne havde en sjæl. Retssagen fortæller, hvordan europæerne så på andre kulturer. Bartolomé de las Casas ( ). I 1502 rejste han som munk til Cuba og blev senere den første biskop i Chiapas i det sydlige Mexico. Han blev berømt for sit forsvar af indianernes rettigheder og beskrivelser af spaniernes tortur og folkedrab. I flere Mellemamerikanske lande som Cuba og Nicaragua er han i dag en nationalhelt. Alle mennesker er ens Bartolomé de las Casas var indianernes forsvarer. Han kritiserede de spanske erobrere og deres opførsel. Han synes også, at indianerne skulle lære om kristendommen og døbes. Men det skulle ske med venlighed. Han sagde bl.a.: (der er ikke) nogen nation, lige meget hvor rå og uciviliseret, barbarisk, grov, vild eller nærmest brutal, den måtte være, som ikke kan overbevises om at leve et bedre liv og blive fredelige, milde og forhandlingsvenlige på betingelse af, at man behandler dem med omhu og dygtighed og anvender metoder, der er rigtige og naturlige over for mennesker, nemlig kærlighed, mildhed og venlighed For alle folk i verden er mennesker de er fornuftsvæsener. De har alle indsigt og vilje og er formet i Guds billede Således er hele menneskeheden én og samme, og alle mennesker er ens skabt og er de samme i alle naturlige ting indianerne er vore næste, vore brødre, og Kristus har givet sit liv for dem. Hvorfor forfølger vi dem så med en sådan umenneskelig vildskab, når de ikke fortjener en sådan handling? Fortiden kan jo ikke gøres om, men vi kan måske undskylde vore handlinger med vor svaghed som mennesker, hvis vi genopretter det, vi har gjort i uretfærdighed. Indianerne og europæerne 69

71 Kom til Danmark! Tænk over det. Men ikke for længe. Et sådan tilbud får I måske aldrig mere. Den fornemme mand, der talte et gebrokkent tysk, steg til hest. Johan Betzer, Peter Reiter og de andre bønder i landsbyen Hofheim ved Rhinen kiggede efter ham, til han forsvandt i galop bag kirken. Jo, J.F. Moritz, kongelig embedsmand under den danske kong Frederik 5., som den fint klædte mand havde præsenteret sig, havde givet Peter Reiter noget at tænke over. Frederik 5. ville have opdyrket nogle ubeboede egne af Jylland. Derfor var han interesseret i at få nogle dygtige tyske bøn- der til landet, havde Moritz fortalt. Ville man påtage sig opgaven fik man jord, bygninger og redskaber stillet til rådighed helt gratis. Det lyder fristende. Johan fiskede brændevinsflasken op af lommen og tog en slurk. Han var hjemsendt soldat og havde tjent hos en bonde. Ellers vidste han ikke meget om landbrug. Men det skulle han snart få lært, hvis han bare kom til Danmark, havde Moritz sagt. Peter nikkede og tænkte, at den danske konge måtte mangle bønder, siden han ville overlade en gård til en doven og fordrukken karl som Johan. 70 Hit med Historien!

72 Og så skal man ikke betale skat i de første 20 år, fortsatte Johan. Ja, det er skatten, der jager os herfra, sukkede Peter og fik ild på piben. Fyrsten brugte enorme summer på at føre krig. Han byggede nye slotte, og ved fyrstens hof levede man i sus og dus. For at få råd til det satte fyrsten hele tiden skatten op. Og kirken holdt sig heller ikke tilbage med at opkræve afgifter. Peter kastede et blik på markerne. Jorden her var frugtbar. Kornet stod fint, og de lave bjerge var næsten dækket af vinstokke. Her kunne man leve godt som bonde, hvis det da ikke havde været for fyrsten. Fyrstens folk havde smidt et par af Hofheims bønder ud af gårdene, fordi de ikke kunne betale deres skat. Peter tænkte på sine sønner. Her ville de aldrig blive bønder. Men Moritz havde sagt, at hvis man flyttede til Danmark, kunne ens søn overtage gården, når man selv blev gammel. Du har rejst så meget, Johan. Er der langt til Danmark? spurgte Peter. Det er svært at sige. Johan spyttede. Men bønderne der må være forbandet rige. Kom til Danmark! 71

73 tallet Kongerne ønskede at få mange penge i statskassen. Derfor måtte danskerne arbejde flittigt og fremstille gode varer. Kunne eller ville de ikke klare opgaven, inviterede kongen udlændinge til landet. De fleste udlændinge faldt godt til i Danmark, og danskerne lærte noget af dem. Embedsmand En embedsmand udførte bestemte opgaver for kongen, fx at opkræve skat og føre regnskab. Embedsmændene svarer til dem, der er ansat i staten og kommunerne nu om dage. Penge i kassen I dag er der mange varer i forretningerne, som er fremstillet i andre lande. Og meget af det, der produceres i Danmark, sælges i udlandet. Handelen med andre lande er godt for økonomien. Derfor laver landenes regeringer aftaler, som gør det så let som muligt at handle på tværs af grænserne. I og 1700-tallet blev de europæiske lande regeret af kejsere, konger eller fyrster. De bestemte lovene, de kunne dømme folk, og de kunne erklære et andet land krig. De havde altså en enorm magt. Man siger, at de var enevældige. De enevældige herskere så anderledes på økonomien og handelen, end man gør nu om dage. De mente, at det drejede sig om, at staten var så rig som mulig. Staten var kongen, adelen og hans embedsmænd, som hjalp med at styre riget. Landets indbyggere skulle arbejde flittigt og fremstille de varer, der var brug for. Når folk producerede og solgte mange varer, tjente de flere penge, og så kunne de betale mere i skat. Det var særlig godt, hvis danske varer blev solgt til udlandet, fx Tyskland. Så kom der endnu flere penge til Danmark, fordi tyskerne valgte at bruge deres penge på danske varer i stedet for de tyske. Folk skulle helst undgå at købe varer fra udlandet. Det betød jo, at der gik penge ud af landet. Derfor lagde staten told (afgifter) på udenlandske varer. Nogle varer var det forbudt at indføre. Fx forbød kongen import af silke, som var meget dyrt. Men da hoffet selv købte silke, var forbuddet svært at overholde. På nogle områder var danskerne ikke så dygtige, som man var i andre lande. Der var også opgaver, som danskerne ikke ville udføre, fx det hårde arbejde at opdyrke heden. Det ville være dårligt for landets økonomi at skaffe tingene fra andre lande eller få opgaverne løst der. I stedet fik kongerne udlændinge til at flytte til Danmark. Hollænderne bevarede deres traditioner og deres dragter. Maleriet hedder Besøget hos bedstefar og er fra Hit med Historien!

74 Kongens hollændere Christian 2. var konge i Danmark fra 1513 til Hans dronning, Elisabeth, var fra Holland. Hun var utilfreds med ost, smør, grøntsager, kød og andre landbrugsvarer, som danske bønder leverede til hoffet. Hun fik Christian 2. til at få nogle hollandske bønder til Danmark. For at lokke dem herop slap de for at betale skat, og de havde ret til at fiske og gå på jagt. De ejede også selv deres gårde. De fleste danske bønder var fæstere, dvs. at de havde lejet gården af en adelsmand eller kongen. Ca. 184 hollandske bondefamilier eller omkring 750 personer slog sig ned i Store Magleby på Amager. De danske bønder, der boede i landsbyen, blev tvunget til at flytte. Hollænderne fik lov til at have deres egne love og egen myndighed. Den øverste leder var schouten. En lov bestemte, at hollænderne kun måtte gifte sig med hollændere. Den lov gjaldt til 1759, hvor schouten giftede sig med en dansk pige. Langt op i 1900-tallet solgte hollændernes efterkommere deres varer ved Gammel strand, Amagertorv, Højbro Plads og Christianshavns Torv i København. Der var også hollandske bondefamilier andre steder i landet. Fx var der mindre grupper på Falster, på Sprogø og Egholm i Limfjorden. Kom til Danmark! 73

75 I begyndelsen af 1800-tallet blev hollændernes oprindelige gårde revet ned. På Amager er det svært at finde spor efter hollænderne. Kun på museer kan man se, hvordan de levede. Men Amagertorv, hvor de solgte deres varer til københavnerne, er der stadig. Også andre end de hollandske bønder fra Amager solgte varer i København. Ved Gammel Strand står en statue af en skovserkone. Sådan kaldte man fiskerkonerne fra Skovshoved nord for København. 74 Hit med Historien! Sammenlignet med danske bønder var de hollandske på Amager velhavende. De tjente nemlig også penge på fiskeri og på de varer, de leverede til hoffet. Efterhånden producerede de så meget, at de også kunne sælge deres varer på torvene i København. Hollændernes fisk især deres saltede ål, grøntsager, oste og kød var berømte. De hollandske bønder lærte danske bønder at fremstille bedre landbrugsvarer. Men de danske bønder var misundelige på hollændernes særlige rettigheder - at de fx ejede deres egne gårde, ikke skulle betale skat osv. De prøvede forgæves at få kongerne til at afskaffe rettighederne. Først i slutningen af 1700-tallet blev danske og hollandske bønder ligestillet. De troende i Fredericia Kongerne sørgede for, at der blev bygget nye byer. På den måde ville de hjælpe håndværkere og handlende. Når der blev fremstillet og solgt flere varer, kom der mere gang i landets økonomi. Nogle byer var også fæstninger. Det betød, at der var volde og andre forsvarsværker i og omkring byen, så man kunne beskytte sig i tilfælde af krig. Derfor var der naturligvis også soldater. Disse fæstningsbyer var en del af landets forsvar. Et eksempel er Fredericia ved Lillebælt, som Frederik 3. grundlagde i Det var svært at få danskere til at flytte til byen. Også selv om kongen lovede, at de ville slippe for at betale skat i

76 I 1657 trængte en svensk hær op i Jylland. Fæstningsbyen Fredericia eller Frederiksodde, som den hed dengang var ikke bygget færdig. I løbet af kort tid havde svenskerne erobret den. Billedet forestiller svenskernes angreb. I baggrunden ses Fyn. I Lillebælt ligger danske skibe. Frederik 3. konge i Danmark-Norge år. Der gik 30 år, uden at der var kommet liv i Fredericia. Kongen, Christian 5., bestemte så, at udlændinge måtte slå sig ned i byen. Lokkemidlet var religionsfrihed. Mange steder i Europa blev folk nemlig forfulgt på grund af deres tro. Nu fik jøder og kristne, der ikke var protestanter, lov til at komme til Fredericia. Huguenotter Det skaffede folk til byen. Den største gruppe var huguenotterne, som kom fra Tyskland og Frankrig. Huguenotterne tilhørte en særlig protestantisk tro. Frankrig var et katolsk land, så her blev de forfulgt og måtte flygte De fleste huguenotter, der kom til Danmark, blev bønder. De dyrkede bl.a. tobak. Der kom også katolske og jødiske håndværkere og købmænd. I løbet af 1700-tallet blev Fredericia en af de vigtigste handelsbyer i Jylland. Folk, der ikke var protestanter, måtte ikke flytte fra Fredericia. Først i begyndelsen af 1800-tallet fik de lov til at slå sig ned andre steder i landet. Kom til Danmark! 75

77 Tvungen tro I Middelalderen var næsten alle mennesker i Vesteuropa katolikker. Den katolske kirke blev ledet af paven. I 1400-tallet begyndte flere at kritisere kirken. Det var der mange grunde til. Paven manglede penge til at bygge den store Peterskirke i Rom. Derfor begyndte han at sælge aflad. Dvs. at man med penge kunne købe tilgivelse for de synder, man havde begået. Mange mente, at det var forkert at handle med Guds tilgivelse. Teksterne i Bibelen, evangelierne, var skrevet på latin. Kun præster og andre af kirkens egne folk kunne læse den. Paven og hans rådgivere bestemte, hvordan teksterne i Bibelen skulle forstås. Men Bibelen var jo Guds ord, mente man. Derfor burde den udgives på de nationale sprog, så folk selv kunne læse den. Mange syntes også, at messerne (gudstjenesterne) skulle foregå på landets eget sprog og ikke på latin. Den tyske munk Martin Luther ( ) var en af kirkens hårdeste kritikere. Han håbede, at paven ville ændre kirken. Det ville paven ikke. I stedet fik han dømt Luther som fredløs. Det betød, at han skulle fanges, dømmes til døden og brændes på bålet. Men flere nordtyske fyrster var enige med Luthers protester mod kirken, og de skjulte ham for pavens mænd. Martin Luther grundlagde en ny kristen trosretning. Ifølge den var det allervigtigste, at man skulle rette sig efter det, der stod i Bibelens evangelier. Paven skulle altså ikke bestemme, hvordan teksterne skulle forstås. Martin Luthers tro blev kaldt evangeliskluthersk eller bare protestantisk, fordi det var en protest mod den katolske kirke. Katolikker og protestanter kom op at skændes om, hvad der var den rette tro. Flere steder førte uenigheden endda til krig. Konflikten bredte sig også til Danmark og andre nordeuropæiske lande. I 1536 bestemte den danske konge, at Danmark skulle være et protestantisk land. Martin Luther omkring På Bartholomæus-natten 24. august 1572 dræbte katolikker ca huguenotter i Paris. De huguenotter, der overlevede massakren, flygtede fra Frankrig til Tyskland. Senere kom nogle af dem til Danmark. 76 Hit med Historien!

78 Heden skal opdyrkes I 1700-tallet var Danmark fattigt. Det skyldtes bl.a. at landet havde været i krig med Sverige. Kongen og hans rådgivere drøftede derfor, hvordan de kunne få penge i statens kasse. Et forslag var at få folk til at opdyrke den jyske hede. Dengang var ca. 1/3 af Jylland hede, hvor der groede lyng. Den skulle omdannes til kornmarker, og kornet skulle sælges til udlandet. Det ville give penge i statens kasse. Kongen syntes, at forslaget var godt. Han lovede bønderkarle i hele landet, at de slap for at være soldat og for at betale skat i 20 år blot de flyttede ud på heden og opdyrkede den. Men ingen danske karle meldte sig. Så besluttede kongen at få bønder fra Tyskland til at klare opgaven. Man regnede ud, at tyske bønder kunne opdyrke heden i løbet af omkring 10 år. Til den tid ville heden være blevet til korn- marker, og pengene ville strømme ned i statens kasse. En dansk embedsmand i Frankfurt, J. F. Moritz, fik til opgave at få fat i tyske bønder. Moritz fik løn efter, hvor mange folk han fik til at rejse til Danmark. Han lokkede dem med, at jorden var klar til dyrkning, og at de kunne overtage færdige gårde. De blev også lovet penge, skattefrihed og fritagelse for at være soldat. Moritz tog ikke hensyn til, om folk havde forstand på landbrug. Heden som kornmark Herunder er et vers fra Jylland mellem tvende have. H.C. Andersen rejste i 1859 gennem Jylland, hvor han skrev digtet. På det tidspunkt var opdyrkningen af heden i gang. I 1866 blev Det Danske Hedeselskab oprettet. Nu kom der for alvor fart på. I dag er der kun få områder En del tyske bondefamilier byggede deres huse og gårde i nærheden af hinanden. Det blev til landsbyerne Havredal og Grønhøj. Den sidste fik sit navn efter en græsklædt høj. Den var det eneste grønne på heden. Det fortælles, at da tyskerne kom, satte de sig op på den og græd. med hede tilbage. De er fredede, så folk kan se, hvordan det meste af Jylland så ud engang. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt. Skynd dig, kom! om føje år heden som en kornmark som en kornmark står. Kom til Danmark! 77

79 En lille del af den jyske hede. Anderledes Danskerne var skeptiske over for de tyske indvandrere og deres måde at leve. Fx spiste de ikke rugbrød kun hvedebrød. Og når de var til marked i Viborg, kørte de vildt med deres forspand af stude. 100 år efter at tyskerne slog sig ned på heden, blev de stadig betragtet som en særlig gruppe. Sådan blev de beskrevet omkring 1860: Det forekommer mig, at 78 Hit med Historien! En fiasko disse folk, som dog i reglen kun kan anses for at være simple almuefolk, ved siden af deres fattigdom, der tydeligt viser sig i deres tarvelige boliger, beklædning og andre ydre forhold, dog lægger en vis frihed og selvtillid for dagen i deres holdning og hele adfærd. Kolonisten lever ædrueligere end andre bønder, og der er sjældent nogen familie, der nyder brændevin til daglig brug. Selv om Moritz brugte alle midler for at lokke tyskere til Danmark, fik han slet ikke fat i de flere tusinde, der var brug for. Kun 327 familier kom til Jylland. De blev dybt skuffede. Der var kun hede, som bestemt ikke var klar til dyrkning. Gårdene var ikke bygget og jorden ikke målt op, som Moritz havde lovet. De lokale myndigheder havde ikke engang fået at vide, at tyskerne kom. De fleste ønskede at forlade Danmark så hurtigt som muligt. De, der ikke havde forstand på landbrug, fik lov til at rejse. De mest uduelige, som Moritz havde skaffet til landet, blev udvist. Resten fik nogle penge, så de kunne gå i gang med opdyrkningen af heden. Kun få var tilfredse med den ordning og ønskede at komme væk. De danske myndigheder måtte true med fængsel for at få dem til at blive. Efter tre år fik de tyske hedeopdyrkere ikke flere penge af staten. Nu forlod de fleste landet. Mange rejste til Rusland. Kun ca. 60 familier blev i Jylland.

80 Kartoffeltyskerne De tyske indvandrere, der slog sig ned på den jyske hede, kaldes ofte kartoffeltyskere. Man mente, at de bragte kartoflen med til Danmark. Den groede fint på den magre hedejord, og snart begyndte danske bønder også at dyrke kartofler. Spørgsmålet er, om denne historie passer. For det første var det ikke almindeligt at dyrke kartofler i de egne, hvor tyskerne kom fra. For det andet var rejsen fra Tyskland besværlig, og de kunne kun have det mest nødvendige med. Derfor er det tvivlsomt, at de medbragte spirekartofler. De danske myndigheder gav indvandrerne kløverfrø, korn og kartofler. Måske blev indvandrerne kaldt kartoffeltyskere, fordi det var bedre at dyrke kartofler end korn på den magre hedejord. Fra slutningen af 1700-tallet voksede befolkningstallet i Danmark. Derfor måtte mange danske bønder slå sig ned på heden og forsøge at dyrke jorden der. Af kartoffeltyskerne kunne de lære, hvad de skulle gøre. De lærte også at dyrke fx rødbeder, radiser og agurker. I dag lever kartoffeltyskernes efterkommere rundt om i landet. Kun deres tyske efternavne fortæller om deres oprindelse. En del af dem er dog at finde blandt de ca. 600 medlemmer af foreningen Kartoffeltyskere på Alheden. Sigøjnere Sigøjnerne eller romaerne, som de kalder sig, stammer oprindeligt fra den nordlige del af Indien. Herfra udvandrede de til Europa og Nordafrika for omkring år siden. I begyndelsen mente europæerne, at sigøjnerne var folk på pilgrimsrejse. Derfor behandlede man dem godt. Sigøjnerne sang og spillede, optrådte med bjørne, spåede og gik i farvestrålende dragter. Men nogle af dem stjal, og derfor begyndte folk at se skævt til dem. Nogle steder forsøgte myndighederne at tvinge sigøjnerne til at slå sig ned som bønder. Andre prøvede at gøre dem til slaver. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte myndighederne i mange europæiske lande at tvangssterilisere sigøjnerne, så de ikke kunne få flere børn. I 1933 kom nazisterne til magten i Tyskland. De satte sigøjnere, jøder og andre, som de mente var uønskede, i koncentrationslejre. Nazisterne bestemte sig for at udrydde dem. De nåede at dræbe mellem 1 /2 og 1 1 /2 mio. sigøjnere. De fleste blev myrdet i udryddelseslejre som nazisterne oprettede. I dag er der mellem 7 og 9 mio. sigøjnere i Europa. De fleste lever i Østeuropa i Rumænien er der ca. 2. mio. Sammenlignet med andre lande har der altid været få sigøjnere i Danmark. Her ses en sigøjnerfamilie foran deres telt. Kom til Danmark! 79

81 Christian 3. s opfordring I 1554 sendte Christian 3. et brev til sine lensmænd. En lensmand var en adelig embedsmand, som styrede et landområde på kongens vegne: De (sigøjnerne) stjæler og bedrager enfoldige folk med tyveri og på anden måde. Den, der huser nogle af disse tatere, skal lide straf og tiltale, som hvis han havde huset og hjulpet en fredløs mand. Enhver som møder sådanne tatere, skal have fuldmagt til at straffe dem på deres liv og gods og fare mod dem, som mod fredløse mænd. Hvis det gods, som findes hos taterne, er noget værd, så har alle og enhver lov til at beholde det, som han kan få fat i. De uønskede Der var mennesker, som myndighederne overhovedet ikke ville have ind i landet. Det gjaldt bl.a. sigøjnerne. De første kom til Danmark i begyndelsen af 1500-tallet. De blev kaldt tatere. Man troede nemlig, at de var efterkommere efter det mongolske rytterfolk, tatarerne. I de næste år lavede kongen flere love, som skulle få sigøjnerne ud af landet. Men de blev ved med at strømme over grænsen. Dengang var der nemlig ikke et politi, der kontrollerede, om lovene blev overholdt. I 1860 erne kom en del sigøjnere til Danmark. De boede i telte, når de rejste rundt i landet, og de levede af at 80 Hit med Historien!

82 handle. Det skabte utilfredshed blandt de fastboende danske handlende. I 1875 vedtog Rigsdagen (svarer til Folketinget) derfor en fremmedlov, som forbød sigøjnere og andre rejsende at være i landet. På det tidspunkt var der oprettet et politikorps, så landet blev renset for sigøjnere. De blev udvist til Sverige eller Tyskland. I 1953 blev fremmedloven ophævet. På det tidspunkt boede der én kvindelig sigøjner i Danmark. Hun var dansk gift og havde fået lov til at blive her. I dag er der et par tusinde sigøjnere i Danmark. De fleste er kommet hertil fra Østeuropa i løbet af de sidste år. Af dem bor den største gruppe i Helsingør. Sigøjnere i en dansk provinsby I Helsingør bor en del sigøjnere. Nogle sigøjnerfamilier sørger ikke for, at deres børn kommer i skole. Derfor har kommunen oprettet særlige klasser til disse børn. Her undervises de på tværs af fag og alderstrin. Nogle mener, at disse klasser er racisme. Andre mener, at det er den eneste måde, man kan være sikker på, at alle sigøjnernes børn bliver undervist. Sigøjnerne selv bryder sig ikke om de særlige klasser. En mor siger: Kommunen putter vores børn i et særligt reservat, hvor de isoleres fra resten af omverdenen. De lærer ikke særligt meget, og der er jo nærmest garanti for, at mine sønner ikke får en ordentlig uddannelse og dermed mulighed for at klare sig uden offentlig forsørgelse. Hendes 15-årige søn skulle gå i 9. klasse. I klassen skal han læse bøger, der er beregnet til 3. eller 4. klasse. Han siger om forholdet til sine danske jævnaldrende: Jeg er træt af at blive mobbet af de danske børn, fordi jeg går i dummeklassen. Jeg kan ikke længere holde ud at blive kaldt sigøjnersvin og perker. En sigøjnerpige gynger foran den ejendom, hun bor i. Kom til Danmark! 81

83 Lykkelandet Amerika eller Danmark? Karen satte sig på dragkisten ved siden af sin mor og holdt sig for ørerne. Larmen var ikke til at holde ud. Heste vrinskede, og vognhjul skramlede over brolægningen. Det peb fra kranernes hjul og wirer, der hejsede tunge kasser op fra skibenes lastrum. Havnearbejdere råbte og bandede så stygt, at moren skævede bekymret til Karen. Faren strøg en tændstik og forsøgte at få ild på piben. Mon vi snart skal ombord. Det kan vi tidsnok komme, sagde moren stille. Karen vendte sig og så på skibet ved kajen. Det var kæmpestort. Mågerne svævede skrigende om masterne, der strakte sig højt mod himlen. De store dampmaskiner dunkede dybt fra skibenes bug, og grå røg pulsede fra skorstenene. Thingvalla stod der med forgyldte bogstaver på det sorte jernskrog. Med det skulle Karen og hendes forældre sejle til Amerika. Andre, der skulle af sted, stod i små grupper omkring deres bagage. Nogle græd. Måske var det en søn eller en kæreste, de tog afsked med, og som de måske aldrig ville se igen. Karen var glad for, at der ikke var familie eller andre, de skulle sige farvel til. Det havde været sørgeligt nok, da hun og hendes forældre rejste fra Nysted på Lolland 82 Hit med Historien!

84 for to år siden. Den store stormflod havde ødelagt det lille husmandssted og markerne. Alle dyrene var druknet. Forældrene havde ikke penge til at starte forfra. Så de havde besluttet at rejse til København, hvor faren ville søge job på en fabrik. Men det havde været svært. Hele vinteren havde faren været arbejdsløs. De havde kun klaret sig, fordi moren og Karen havde tjent lidt ved at vaske og gøre rent for folk. Efter endnu en vinter uden arbejde bestemte faren, at de skulle rejse til Amerika. Moren havde været imod det. Men hun bøjede sig, da faren truede med at rejse alene. Kommer vi tilbage til Danmark engang? spurgte Karen. Det tror jeg ikke, svarede moren stille. Hun viftede en tåre væk. Op med humøret, kone. Faren strøg hende over håret og slog ud med armene. Om nogle år har jeg tjent så meget, at vi kan rejse hjem på første klasse. Thingvallas skibsfløjte lød, og landgangsbroen blev åbnet. Så må vi ombord. Faren hankede op i kufferten med den ene hånd og greb fat i dragkistens håndtag med den anden. Tager du også fat, Karen. Dragkisten var tung. Karen måtte bruge alle sine kræfter. Lykkelandet Amerika eller Danmark? 83

85 Fra begyndelsen af tallet og cirka de næste 100 år udvandrede mio. mennesker fra Europa. De fleste rejste til Amerika. Også mange danskere forlod landet i perioden. Men i slutningen af 1800-tallet kom der også udlændinge til Danmark. Nye tider I sidste halvdel af 1800-tallet ændredes livet i Danmark. Landet blev industrialiseret, hvilket betød, at flere og flere varer blev fremstillet på fabrikker og ikke af håndværkere. Industrialiseringen førte til, at der blev produceret flere varer, og at de blev billigere. Derfor fik de fleste råd til at købe mere. Samtidig var lægerne blevet bedre til at behandle sygdomme. Resultatet af disse ting var, at levestandarden og befolkningstallet steg. De fleste mennesker levede på landet. Men i landbruget var der ikke arbejde til så mange. Tusindvis af karle og piger rejste til byerne. Her håbede de at få arbejde på de nye fabrikker. Heller ikke i byerne var der arbejde til alle. I vinterhalvåret kunne op mod halvdelen være arbejdsløse. Derfor kunne fabriksejerne holde lønnen nede og få folk til at arbejde meget og længe. Hvis de ansatte var utilfredse, var der jo andre, som gerne ville have deres arbejde. I dag får man dagpenge eller kontanthjælp, hvis man mister sit arbejde eller slet ikke har haft et. Dengang fik man kun en smule fattighjælp. Da lønnen var lav, og man ikke kunne spare op til dårlige tider, var det en katastrofe at være arbejdsløs. I vinterhalvåret stoppede meget arbejde. Fx kunne man på grund af frosten ikke bygge huse eller anlægge jernbaner. Derfor var arbejdsløsheden særlig høj om vinteren. Og det betød, at tusindvis af danskere levede i stor fattigdom. Mange mennesker syntes, at forholdene og fremtidsudsigterne i Danmark var så dårlige, at de valgte at forlade Folketal I løbet af 1800-tallet blev befolkningstallet i Danmark mere end fordoblet, og flere bosatte sig i byerne Hit med Historien!

86 landet. Især yngre mennesker udvandrede. De fleste rejste til USA. Andre slog sig også ned i Canada, Argentina og Australien. Hvorfor rejste man? Fra 1820 til 1914 udvandrede ca danskere, dvs. ca. hver 9. af landets indbyggere. De fleste rejste af økonomiske grunde. De håbede på at få et bedre liv i Amerika. Man opfattede Amerika som et land, der flød med mælk og honning, og hvor alt var muligt. Alle havde en chance. Den fattigste avisdreng kunne i løbet af få år arbejde sig op til at blive millionær, bondekarlen kunne blive godsejer og smedelærlingen fabriksejer. Regeringen i USA ville have opdyrket prærien. I 1862 tilbød den alle uanset hvor de kom fra 114 tønder land præriejord gratis. Den eneste betingelse var, at de selv skulle opdyrke jorden. En tønde land er ca m 3 eller lige så meget som 7-8 parcelhusgrunde. Så sådan et tilbud var fristende for enhver dansk karl. Også religionen spillede ind. I 1850 erne kom nogle mormoner til Danmark for at udbrede deres tro. Især i Nordjylland og i København fik mormonerne mange tilhængere. Mere end danskere tog af sted for at slå sig ned i mormonstaten Utah i USA. Andre danskere blev mere eller mindre tvunget til at udvandre. Fx kunne familien slippe af med sine sorte får ved at betale en enkeltbillet til personen. Det skete ofte, at I 1860 erne blev der bygget jernbaner tværs over USA. Jernbaneselskaberne og ejerne af skibene, der transporterede folk til Amerika, havde brug for passagerer. Derfor ansatte de agenter, der skulle få så mange som muligt til at rejse til USA. For hver indvandrer fik agenten 15 kr. Dengang svarede det til to ugers løn. Agenterne brugte alle midler til at lokke folk til at rejse. Lykkelandet Amerika eller Danmark? 85

87 I 1872 hærgede en orkan i Danmark. Vandet brød igennem digerne på Lolland. Masser af husdyr druknede, gårde og marker blev ødelagte. Det fik også mange mennesker til at udvandre. 86 Hit med Historien! kommunerne skaffede sig af med socialt belastede personer ved at sende dem til Amerika. Det var billigere end at give dem fattighjælp i mange år. Også kriminelle og andre uønskede blev eksporteret ud af landet på den måde. Amerika, Amerika De fleste udvandrere var fattige. De drømte om et bedre liv i USA. Kun folk, som det var gået godt for, havde råd til at rejse hjem for at besøge deres hjemlande. Nogle af dem var endda blevet styrtende rige. Mange fik derfor det indtryk, at Amerika var landet, hvor alle kunne gøre deres lykke, og at alt kunne lade sig gøre. Folk, der indvandrede til Amerika, var en blandet forsamling. Og det gav problemer. I slutningen af 1800-tallet besluttede USA s regering derfor, at ikke alle og enhver skulle have lov til at blive indvandrer. Når skibene ankom til New York skulle udvandrerne gå fra borde på øen Ellis Island. Her blev deres sundhedstilstand og baggrund undersøgt. Gamle, svagelige, syge og kriminelle fik ikke tilladelse til at rejse ind i landet. I stedet blev de sendt retur til Europa. Ellis Island fik derfor navnet Tårernes Ø. Det var de færreste indvandrere, som blev rige. De fleste slog sig ned i byerne i den østlige del af landet, hvor de ankom til. Det betød, at byernes indbyggertal blev mangedoblet. Fx var der ca. 1 mio. mennesker i New York i år senere boede der 5 mio.

88 Bedre transport betød at flere udvandrede. Med sejlskib varede rejsen fra Danmark til Amerika 5-7 uger. I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at bruge skibe, der var drevet af dampmaskiner. Det betød, at sejladsen kun varede to uger. Lykkelandet Amerika eller Danmark? 87

89 Det var en myte, at alle kunne blive rige og lykkelige i USA. Den danske journalist Jacob Riis ( ) fotograferede omkring år 1900 mennesker, der levede under forfærdelige forhold i New York. Fra 1840 til 1914 udvandrede ca. 50 mio. mennesker fra Europa. De fleste rejste til USA. I forhold til landenes befolkningstal udvandrede flest fra Irland. Herefter fulgte Norge og Sverige. Ca nordmænd og 1,2 mio. svenskere udvandrede. Fattigdommen på landet i Sverige og Norge var større end i Danmark. I 1869 var der ligefrem hungersnød i Sverige. Det er grunden til, at flere svenskere og nordmænd udvandrede. Billedet er fra filmen Udvandrerne fra Den handler om en familie, der forlader Småland for at rejse til USA. 88 Hit med Historien!

90 Nybyggere på prærien Indvandrerne prøvede at få job som bygnings- eller fabriksarbejdere. Det var en katastrofe, hvis man blev arbejdsløs eller syg. I USA tog det offentlige sig nemlig ikke af de mennesker, som ikke kunne klare sig selv. De fleste, der udvandrede fra Danmark, kom fra landet. Mange rejste fra de amerikanske storbyer og længere mod vest, hvor de fik et stykke prærie at opdyrke. Det var et barsk liv at være nybygger. Ofte var der absolut intet udover prærien. Der skulle bygges huse, så mennesker og dyr kunne komme i husly. Og det varede år at få præriejorden omdannet til marker. Tørke og uvejr kunne ødelægge det, Flugten til Amerika I 1835 skrev Christian Winther et digt med næsten 100 strofer om Peter, som fortæller sin lillesøster, hvor godt der er i Amerika. Her er nogle vers. Med Sølv er Hestens Hov beskoet og Vognens Hjul beslaaet; guldet det ligger dig for din Fod, du bukker dig kun for at faa 'et. Konfektrosiner og Mandler der gro, i store Duske de hænge paa Træerne sammen, to og to, og koste slet ingen Penge. Brystsukre du som tvebakker ser, som rugbrød chokolade, med sukkerkugler det hagler og sner, og regner med limonade. Og frihed har man endnu dertil fra morgen til aftens ende, man spytter på gulvet, hvor man vil, og lader cigarerne brænde. Man gynger den hele udslagne dag i dejlige vuggestole, og der kommer an på hvers behag, om han gider gået i skole! Illustration fra bogen Flugten til Amerika. Lykkelandet Amerika eller Danmark? 89

91 folk dyrkede, så familien måtte gå fra hus og hjem. Og det skete, at nybyggerne blev overfaldet af indianerne. Millioner af mennesker fra hele verden kom til USA. Det betød, at mange forskellige kulturer skulle leve sammen. I New York og andre større byer boede folk fra den samme kul- tur i de samme områder. Det betød, at der opstod irske, italienske og kinesiske kvarterer. De fleste indvandrere kom fra nordeuropæiske områder især fra England og Irland. Nordeuropæerne ejede de fleste virksomheder, og det var dem, der havde magten i USA. I årevis måtte nybyggerne bo i primitive huse. Her er et gravet ud i en bakke, og facaden er lavet af tørv. Efter års slid fik nybyggerne måske råd til at bygge et træhus. 90 Hit med Historien!

92 Svenskerne kommer I sidste del af 1800-tallet blev der bygget meget i Danmark fx fabrikker. I 1860 erne lavede man jernbaner i Jylland. Og man byggede dæmninger for at beskytte lavtliggende områder mod oversvømmelser og for at få mere landbrugsjord. Sidst i århundredet begyndte man at anlægge nye kloakker og et stort fæstningsværk omkring København. Det var hårdt at arbejde på disse byggerier. Og når man fx byggede jernbaner, måtte man rejse fra sted til sted. Desuden var der kun arbejde ved disse byggerier i sommerhalvåret. På den årstid var det let at få arbejde i landbruget. Derfor var det svært at få tilstrækkeligt mange danskere til at arbejde ved de store byggerier. Virksomhederne fik derfor lov til at ansætte sæsonarbejdere fra udlandet. De fleste var svenskere, og andre var polakker. I Danmark kunne de tjene mere end i deres hjemlande. Til gengæld måtte de tage det hårdeste og dårligst betalte arbejde. Mange svenskere valgte at blive i Danmark. Fra 1865 til 1900 indvandrede mellem og svenskere hvert år til Danmark. Mange rejste efter nogle år i Danmark videre til USA. Ved de store anlægsprojekter var en stor del af de ansatte svenskere. Fotoet er fra arbejdet med Lyngby Kanalen i Lykkelandet Amerika eller Danmark? 91

93 Svenskere i Danmark Antallet af svenske indvandrere i Danmark Danskerne først I forbindelse med en arbejdskonflikt skrev avisen Social- Demokraten i 1888: Det store flertal af arbejderne er svenskere vi har personligt ikke noget imod disse. De står os lige så nær som vore danske brødre (men) når der hersker arbejdsløshed herhjemme, var det dog rigtigere at beskæftige landets egne arbejdere først Fra 1870 erne begyndte danske arbejdere at organisere sig i fagforeninger. Ind imellem strejkede de for at få mere i løn og bedre arbejdsforhold. Nogle gange ansatte virksomhedsejeren bare svenskere i stedet. Det førte til, at danske arbejdere så skævt til de svenske. Omkring år 1900 rejste færre og færre svenskere til Danmark. Det skyldtes, at Sverige blev industrialiseret. Derfor blev det lettere for svenskerne at få arbejde i deres eget land. I 1875 vedtog Rigsdagen en fremmedlov (se side 81), der betød, at der var større kontrol med udlændige, der kom til landet. Den gav mulighed for at udvise folk. I løbet af 1880 erne blev ca svenskere udvist. Roepolakker I 1870 erne begyndte man at dyrke sukkerroer i Danmark. Det foregik især på Lolland og Falster. Her blev der også bygget fabrikker, hvor man lave- de sukker af roerne. Selve dyrkningen af roerne krævede mange ansatte i sommerhalvåret. Roerne skulle udtyndes, ukrudtet luges væk, og roerne tages op. På Lolland og Falster var der mangel på arbejdere. I 1872 havde en orkanagtig storm ført til, at vandet brød gennem digerne og oversvømmede store dele landområder. I de næste mange år forlod mange mennesker Lolland og Falster. En del rejste til København. Herfra udvandrede næsten til USA. I de første år ansatte de lolland-falsterske roeavlere unge piger fra det sydlige Sverige. Men så begyndte svenskerne selv at dyrke sukkerroer, og landet blev industrialiseret. Derfor ville færre svenskere rejse til Danmark for at arbejde. I Polen var der mangel på arbejde. I mange år havde polakker haft sæsonarbejde i Tyskland. De arbejdede i grupper på mænd og kvinder under ledelse af en Aufseher (opsynsmand). I 1890 erne blev dette system overført til arbejdet i roemarkerne på Lolland-Falster. Systemet blev en succes. I 1914 var der polske sæsonarbejdere i Danmark. Den sommer begyndte Første Verdenskrig. Mere end halvdelen af polakkerne blev i Danmark, til der blev fred i På grund af krigen var det nemlig svært at rejse hjem. Og mange mandlige sæsonarbejdere var slet ikke interesseret i at komme til Polen. Så risikerede de at blive indkaldt som soldater i den russiske, tyske eller østrigske hær. 92 Hit med Historien!

94 Efter krigen kom kun nogle få hundrede polske sæsonarbejdere hvert år til Danmark. I 1929 begyndte arbejdsløsheden i Danmark at stige, og regeringen forbød indførelse af arbejdskraft fra andre lande. Hårdt arbejde Otte ud af ti af de polske sæsonarbejdere var kvinder. De fleste arbejdede i roemarkerne på Lolland og Falster. Nogle fik også job i Jylland og på Fyn, hvor de arbejdede i landbruget, ved teglværker og med at grave tørv. Arbejdsdagen i roemarkerne var lang. Som regel begyndte arbejdet kl. 5 om morgenen og fortsatte til ved 19-tiden kun afbrudt af korte pauser. Var vejret godt, kunne man fortsætte et par timer i de lyse sommeraftener. På større gårde blev der indrettet en lade eller bygget et hus, hvor sæsonarbejderne boede og lavede mad. Ofte bestod maden blot af kartofler og skummetmælk, dvs. det samme som grisene fik. Alene på Lolland blev opført otte såkaldte polakkaserner. Dengang var karle- og pigekamre de mest elendige rum på en gård. Forholdene på polakkasernerne var ofte endnu dårligere. Aufseherne udbetalte løn til polakkerne. Flere af dem drev også en slags butik, hvor polakkerne købte ind. På den måde var det let for Aufseherne at snyde polakkerne. Unge polske piger arbejder med at skære toppen af roerne. Lykkelandet Amerika eller Danmark? 93

95 Roepigerne knokler, mens deres aufseher (opsynsmand) holder øje med dem. Slaver? Ikke alle var glade for de polske sæsonarbejdere. Fagforeningerne mente, at arbejdsgiverne brugte dem for at undgå, at danske arbejdere kunne kræve en højere løn. Tyendebladet, der blev udgivet af Tyendeforbundet, et fagforbundet for karle, piger og landarbejdere, bragte den 5. april 1908 en forsideartikel om emnet. Heri stod der bl.a.: Polak-indvandringen syd fra, over Gedser og Vamdrup, er atter begyndt. Hver dag, der går, kommer der flere og flere af de stakkels uvidende trælle og slaver, som skal fordeles omkring på vore herregårde landet over Vi kender godt, hvorledes de lever, disse sølle slaver, som vore jordejere udbytter og misbruger. En ussel løn, en jammerlig føde, en brutal behandling og en svinesti som opholdsrum Der er mangel på arbejdskraft, siger de (arbejdsgiverne og de borgerlige politikere). Sludder og vrøvl! Der er arbejdskraft nok, der vil arbejde. Bare de kan få en sådan løn derfor, at de kan leve uden at sulte. Og vil de give os det? Nej, de byder os kr. om året på egen kost til en hel familie, og kan de ikke få nok til den løn, betaler det sig at bruge polakker. Og de sidste er at foretrække. De stiller ikke krav. De nøjes med det Herren vil give og finder sig i det hele taget i svineriet. Polakker er, som en jorddrot (gårdejer) kan ønske sig, en arbejder skal være: krybende som en hund, og tilfreds med alt! Men den dag er ikke langt borte, da danske landarbejdere vil skamme sig ved at arbejde sammen med polske slaver 94 Hit med Historien!

96 I 1908 blev der vedtaget en lov, som bestemte, at myndighederne skulle føre kontrol med boligforholdene og sørge for, at de polske sæsonarbejdere fik den løn, de havde krav på. Fra sæsonarbejdere til indvandrere I 1929 var det slut med polske sæsonarbejdere polakker valgte at blive i Danmark. Måske var de blevet gift eller havde fået et arbejde, som de ønskede at beholde. Polakkernes sprog, traditioner og katolske tro var meget forskellig fra danskernes. Det fik nogle danskere til at drille og håne dem. Fx blev ordet po-lak med tryk på første stavelse et almindeligt skældsord. Men de polske indvandrere arbejdede hårdt og vandt respekt. I dag er indvandrernes efterkommere helt integreret (indpasset) i det danske samfund. Kun deres efternavne fortæller, at de er efterkommere efter polske indvandrere. De fleste er dog stadig katolikker. Mange er medlemmer af en polsk forening, og de har i hjemmene bevaret nogle af traditionerne fra Polen. Det kan fx være husalteret og billeder af skytshelgener, krucifikser, rosenkranse, figurer flettet af aks og blomster i papirklip. Polen I slutningen af 1700-tallet blev Polen delt af Preussen, Østrig og Rusland. Polen var ikke længere en stat. I de områder, russerne og preusserne havde taget, blev polakkerne behandlet dårligt. Desuden steg befolkningstallet på landet, så det var svært af få arbejde. Mange polakker valgte derfor at forlade landet. Nogle rejste til Vesteuropa og andre til USA. Fra 1870 og frem til genoprettelsen af Polen i 1918 udvandrede ca. 3,5 mio. polakker, dvs. mere end 1/10 af befolkningen. Hundredetusinder af andre polakker rejste i sommerhalvåret til nabolandene som sæsonarbejdere i landbruget. Polen blev delt mellem Preussen, Østrig og Rusland. På kortet ses Polens nuværende grænser. Lykkelandet Amerika eller Danmark? 95

97 De glade 60 ere Nu bliver der først ballade. Faren langede ud efter endnu en frikadelle. Han havde fortalt om de otte udlændinge, der var startet på støberiet, hvor han arbejdede. Man forstår ikke et kvæk af, hvad de siger. I manglede jo folk, sagde moren. Ingen af jer ville gøre ovnene rene. Faren mente, at ledelsen i stedet skulle tilbyde en højere løn for at udføre det hårde og kedelige arbejde, som ingen ønskede at have. Eller man kunne have ansat nogle kvinder. Han så drillende på moren. De er gode til den slags. Ensformigt arbejde er jo det eneste, vi får lov til, kom det spidst fra moren. Hun havde et par år arbejdet på radiofabrikken. Her loddede hun transistorer på plader. 240 ens plader skulle hun klare hver dag. Faren trak på skulderen. De fremmede har selv valgt at komme herop. Og de er vist tilfredse. De er i hvert fald ved at tabe øjne, næse og mund, når en af pigerne fra kontoret har et ærinde i støberiet. Hvor kommer de fra? spurgte Søren og løsrev sig fra det Anders And, han smugkiggede i. Et eller andet Langt-bortistan Tyrkiet, tror jeg. De er i hvert fald mørke i huden, sorthårede og har overskæg. Faren fortalte også, at de alle boede sammen i et tidligere lagerrum. Det er ikke større end stuen. 96 Hit med Historien!

98 Det kan man da ikke tillade sig, sagde Camilla. De er nok ikke bedre vant. Faren så på sit ur og lagde sin gaffel. Tak for mad. Der er snart tv-avis. Camilla, du hjælper din mor med at vaske op. Faren rejste sig, tændte for fjernsynet og lagde sig på sofaen. Søren fandt sit Anders And frem, men moren tog det fra ham. Du hjælper først med at tage af bordet, sagde hun. Nu står verden da heller ikke længere! lød det fra faren. Kom og se. Moren fortsatte med at vaske op, men Camilla gik ind i stuen. Faren havde rejst sig på albuerne og pegede på fjernsynsskærmen. På en trappe sad unge mennesker iført farvet tøj og havde blomster i håret. En af dem spillede på guitar og sang. Kameraet zoomede ind på en pige, der ikke havde tøj på overkroppen. Make love Not war! havde hun skrevet på sine bryster. At hun ikke skammer sig! sagde faren. Hun og hele flokken skulle sættes til at arbejde. Så kunne de fremmede sendes hjem. Camilla ville have fortalt, at det var hippier, der lavede en sit-in som en protest mod krigen i Vietnam. Men hun ville bare komme op at skændes med faren om krigen og om unge mennesker. Hun sukkede og gik ud i køkkenet for at hjælpe moren. De glade 60 ere 97

99 I den periode skete der store forandringer i verden. Det påvirkede også livet i Danmark. Unge mennesker protesterede mod de voksnes værdier. Fx at det kun gjaldt om at købe mere og mere. De protesterede også mod krigen i Vietnam og forholdene på universiteterne. Også kvinderne var utilfredse. De krævede at få de samme rettigheder som mændene. I perioden kom mange udlændige til landet. De første ønskede at få arbejde på fabrikkerne, og senere kom der tusindvis af flygtninge. En stille tid I 1945 sluttede Anden Verdenskrig. Den havde været dyr for europæerne. Krigen var især udkæmpet i Europa, og mange fabrikker og byer var ødelagte. Europa var fattigt, og der blev kun fremstillet og solgt få varer. Det var ikke kun et problem for europæerne, men også for USA. Når europæerne var fattige, havde de nemlig ikke råd til at købe så mange amerikanske varer. Derfor tilbød USA de europæiske lande store beløb som gaver og lån. Tilbuddet blev kaldt Marshallplanen efter den amerikanske udenrigsminister, der havde fået ideen. I de fleste lande brugte man pengene til at købe nye maskiner til fabrikkerne. Det satte skub i den europæiske industri. På få år blev der produceret lige så meget som før krigen. Danmark var et landbrugsland. Selv om krigen ikke havde ødelagt Danmark, fik vi også penge fra Marshall-planen. De fleste penge blev brugt til at købe traktorer og andre landbrugsmaskiner. Landmændene kunne derfor dyrke jorden bedre og få mere ud af den. Det betød, at landbrugsproduktionen voksede. Men det var svært at sælge mere bacon, flæsk, smør, ost og andre produkter til udlandet. I de lande, som danske landmænd ville sælge varer til, gav staten landets egne bønder penge. Derfor var prisen på landets egne landbrugsvarer lavere end de danske. I det danske landbrug kunne de nye maskiner lave det arbejde, som landarbejderne før havde udført. I løbet af 1950 erne mistede omkring landarbejdere deres job. Mange af dem rejste til byerne, hvor de håbede at få arbejde på fabrikkerne. Men dansk industri klarede sig dårligt i begyndelsen af 1950 erne. Produktionen foregik på gamle maskiner, og industrien kunne ikke klare sig i konkurrencen med udlandet. Det betød, at mange fabrikker lukkede, og arbejdsløsheden steg, så hver 8. efterhånden var arbejdsløs. Takket være Marshall-planen fik mange landmænd råd til at købe en traktor. 98 Hit med Historien!

100 Gang i hjulene Alt i alt så det ud til, at Danmark sakkede bagud i forhold til andre lande i Europa. Men fra skete der noget, som satte gang i dansk industri: Prisen på jern og andre råvarer, som skulle bruges i den danske industri, faldt. Det betød, at det blev billigere for fabrikkerne at fremstille varer. Udlandet begyndte at købe flere danske varer. Det blev lettere for danske virksomheder at låne penge i udlandet til nye maskiner. Folketinget vedtog love, som hjalp industrien. Fx skulle virksomheder, der købte nye maskiner og bygninger, ikke betale så meget i skat. Nu kom der gang i produktionen. Der blev bygget nye fabrikker, og gamle udvidede. Snart var der arbejde til alle. Ja, mange fabrikker manglede endda arbejdskraft. Hidtil havde de fleste gifte kvinder været hjemme og taget sig af husholdningen og børn. Flere og flere kvinder begyndte nu at arbejde ude. På den måde fik familien råd til et større forbrug, og mange købte både hus og bil. Mens kvinderne var på arbejde, måtte andre passe deres børn. Derfor blev der bygget vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Og der var brug for flere pædagoger til at passe børnene. Hvilket arbejde havde folk? Søjlerne viser, hvor mange for hver 100 i alderen år, der arbejdede inde for forskellige erhverv i Tallene over søjlerne viser udviklingen siden ,7 29,0 7,7 13,0 7,1 8,5 11, ,6 30,1 7,6 14,3 7,3 13,5 9, ,3 30,0 8,6 15,1 6,9 16,3 9, ,0 29,0 9,0 16,0 6,6 21,1 7, ,3 23,9 8,1 15,4 6,5 27,8 9,0 Landbrug, fiskeri, gartneri Industri, håndværk (kilde: Statistiske Tiårsoversigter) Fra slutningen af 50 erne fik mange kvinder job. De fleste fik arbejde som ufaglærte dvs. uden en uddannelse. Fotoet er fra en radiofabrik. Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og omsætning Transport Administration herunder offentlige ansatte Øvrige De glade 60 ere 99

101 The Beatles var 1960 ernes mest berømte popgruppe. Den brød igennem i 1962 og blev udsat for en idoldyrkelse, som ikke var set før. Piger gik amok, besvimede eller brød sammen ved deres koncerter. Gruppen blev opløst i Siden fortsatte de karrieren hver for sig. Fra venstre (i uniformerne): John Lennon (død 1980), Ringo Starr, Paul McCartney og George Harrison (død 2001). 100 Hit med Historien! Uddannelse Dengang de fleste skulle arbejde i landbruget, var det nok at gå i skole i syv år. Det, man havde brug for at vide, lærte man nemlig, mens man arbejdede. Men i industrien var der brug for folk med mere uddannelse. Fx skulle nogle styre fremstillingen af varer og udvikle nye produkter. Også ansatte i det offentlige (skoler, hospitaler m.m.) måtte have en uddannelse. Flere og flere unge fortsatte i skolen. I 1950 tog ca unge en studen- tereksamen. I 1975 var det næsten Derfor var der brug for flere skoler og lærere. Det betød, at der kom mere arbejde. I løbet af 1960 erne steg antallet af mennesker, der fik arbejde, med over om året. Da verden kom til Danmark Omkring 1970 var de fleste danskere rigere, end de havde været år tidligere. Børn og unge havde mere fritid og flere penge end deres forældre. Siden slutningen af

102 Hippierne tog afstand fra det travle forbrugersamfund. De ville have fred i verden, hvor mennesker skulle leve i harmoni med sig selv og hinanden erne havde man kaldt de årige for teenagere. Det var aldersgruppen, som ikke længere var børn, men endnu ikke voksne. Disse teenagere havde deres særlige måde at være på, og deres egen musikog filmsmag. Man siger, at ungdommen havde deres egen kultur. Denne ungdomskultur var ikke noget, unge i Danmark havde fundet på. De gjorde lige som amerikanske unge. For forbillederne var fra USA, hvad enten det drejede sig om rock'n roll eller film. I første halvdel af 1960 erne blev de engelske popgrupper The Beatles og Rolling Stones de store idoler. Omkring 1970 var flere grupper blevet berømte, men kun engelske og amerikanske rockmusikere var kendte ud over deres hjemlande. Det var almindeligt, at rockmusikere brugte narkotiske stoffer. Mange påstod, at de lavede bedre musik, når de var påvirkede. I perioden blev stofmisbrug blandt unge et stadigt større problem. Kærlighed ikke krig? Make love Not war! var hippiernes eller blomsterbørnenes slogan. Hippie-bevæ- gelsen opstod i slutningen af 1960 erne i San Francisco. Herfra bredte den sig til resten af Amerika og Europa. Hippierne var imod enhver form for vold. De syntes også, at det var forkert, at alt kun drejede sig om at tjene penge, så man fik råd til at købe mere og mere. For hippierne var et liv i naturen den bedste måde at leve på, og de gik meget op i at være venlige og kærlige mod hinanden og andre. Hippierne brugte hash og stærkere stoffer. De mente, at det ville hjælpe dem til at komme i harmoni med sig selv og andre. Hippierne var dog mest kendt for deres farverige tøj. Krigen, som blomsterbørnene tog afstand fra, foregik i Vietnam, hvor USA deltog. De glade 60 ere 101

103 San Francisco Scott McKenzies popsang San Francisco fra 1967 fortalte om livet som hippie i den amerikanske by. Her er et par vers: If you're going to San Francisco Be sure to wear some flowers in your hair You're gonna meet some gentle people there For those who come to San Francisco Summertime will be a love-in there In the streets of San Francisco Gentle people with flowers in their hair. Blomster var et symbol på kærlighed og ikke-vold. For hippierne gjaldt det også om at finde den indre fred og blive klogere på sig selv. Det kunne man fx gøre ved at bruge stoffer som LSD og hash. USA bombede Nordvietnam og områder i syd, som oprørsbevægelsen kontrollerede. Blandt andet brugte amerikanerne brandbomber med napalm. Det er en slags selvantændende benzin-gele, der klæber til huden, og som kan brænde helt ind til knoglerne. USA kunne have besejret modstandsbevægelsen og den nordvietnamesiske hær ved at bombe endnu kraftigere. Det gik ud over titusinder af vietnamesiske bønder. Tv og aviserne bragte historierne og billederne. Fotoet viser vietnamesiske børn, der flygter fra et napalmangreb. Billeder som disse øgede modstanden mod krigen. Man kan derfor sige, at USA tabte krigen på fjernsynsskærmen og ikke på slagmarken. 102 Hit med Historien!

104 Voksende modstand I USA og i Europa voksede modstanden mod krigen. Der blev samlet penge ind til vietnamesere, der kæmpede mod USA. Ikke alle protester mod Vietnamkrigen var fredelige. Ofte endte demonstrationer mod krigen i gadekampe med politiet. Enkelte mente, at man skulle hjælpe fattige og uretfærdigt behandlede folk i verden ved at starte en slags krig mod USA og Vesteuropa. Man mente nemlig, at amerikanske Vietnamkrigen og europæiske virksomhedsejere var blevet rige ved at udnytte og undertrykke andre mennesker. Når undertrykkerne var væk, ville hele verden blive et lykkeligt kommunistisk samfund (se boks). Men de rige ville ikke frivilligt give slip på deres magt. Derfor var det nødvendigt at bruge vold. Den skulle foregå ved at angribe statens bygninger og ved at bortføre og måske dræbe fabriksejere og politikere. Fra slutningen af 1960 erne opstod der flere terrorgrupper rundt om i I 1950 erne blev Vietnam delt. I Nordvietnam havde det kommunistiske parti magten. I det kommunistiske land måtte private ikke eje fabrikker. De blev overtaget af staten. Jorden blev taget fra godsejerne og fordelt til landarbejderne. Sydvietnams styre var et diktatur, dvs. at befolkningen ikke havde valgt dem, der bestemte, som vi gør i Danmark (et demokrati). I Sydvietnam blev folk mere og mere utilfredse med styret. Flere og flere sluttede sig til en oprørsbevægelse, som fik hjælp fra hæren i Nordvietnam. Det nordvietnamesiske styre ville gerne samle hele Vietnam og indføre kommunismen i hele landet. USA ville ikke have, at flere lande blev kommunistiske. Derfor støttede amerikanerne Sydvietnam med våben og penge. Men oprørsbevægelsen i Sydvietnam blev stærk. Efterhånden havde den magten i store landområder i syd. I 1964 gik USA ind i krigen på Sydvietnams side. Den amerikanske regering regnede med, at den hurtigt kunne nedkæmpe oprørsbevægelsen. Men sådan gik det ikke. USA måtte sende flere og flere soldater til Vietnam. I løbet af et par år var der over 1/2 mio. amerikanske soldater i Vietnam. I USA og Europa voksede modstanden mod krigen. I 1973 trak USA sig ud af krigen. På det tidspunkt var ca amerikanske soldater blevet dræbt. To år senere overgav det sydvietnamesiske styre sig, og Vietnam blev genforenet under navnet Den Socialistiske Republik Vietnam. Krigen havde kostet 4-6 mio. vietnamesere livet. Europa, fx Rote Armé Fraktion i Vesttyskland og De Røde Brigader i Italien. Kommunisme I tidens løb har mennesker forestillet sig, hvordan et lykkeligt samfund skulle være. Ideen om kommunismen opstod i tallet. Dens tilhængere, kommunisterne, syntes, at det var uretfærdig at det fx kun var nogle få, der ejede fabrikkerne, mens det store flertal, arbejderne, ikke ejede andet end deres arbejdskraft, og den var de tvunget til at sælge til kapitalisterne. Kommunisterne ville afskaffe dette. I stedet ville de lave et samfund, hvor man ejede fabrikker og andre virksomheder i fællesskab. I dette samfund skulle man yde den indsats, som man nu kunne eller havde evner til. Man fik ikke fast løn, men modtog det, som man havde behov for. I 1900-tallet tog kommunistiske partier magten i flere lande. Det skete først i Rusland efter en blodig revolution i Kommunisterne omdøbte Rusland til Sovjetunionen. Men det lykkedes dem ikke at skabe et samfund, hvor alle ydede efter evne og nød efter behov. I stedet regerede det kommunistiske parti landet med hård hånd. Andre partier blev forbudte, og hvis man kritiserede det kommunistiske styre, blev man straffet. Under Stalin, Sovjetunionens leder fra 1923 til 1953, mistede op mod 20 mio. livet. De blev henrettet eller døde i de utallige fangelejre. De glade 60 ere 103

105 Studenternes og kvindernes oprør Danske psykologistuderende besatte noget af universitetet i København. Her har de spærret en indgang. I USA og de europæiske lande læste en større del af de unge videre. Det betød, at mange skoler og universiteter var overfyldte. På universiteterne bestemte professorerne alt. Undervisningen var ofte gammeldags, og den handlede sjældent om aktuelle problemer. Studenterne blev mere og mere utilfredse med forholdene. I 1968 udbrød der studenteroprør i flere universitetsbyer. Mest voldsomt gik det til i Paris, hvor der var gadekampe og hærværk. På Københavns Universitet nøjedes de studerende med at besætte rektors kontor og ryge hans cigarer. De danske studerende fik dog gennemført flere forandringer. Professorerne mistede deres enevældige magt, og de studerende fik medbestemmelse. Det bredte sig i løbet af 1970 erne til folkeskolen. Fx blev der oprettet elevråd på skolerne. I løbet af 1960 erne var mange kvinder kommet ud på arbejdsmarkedet. Men der var ikke ligeløn. En kvinde tjente typisk 1/5 mindre end en mand selv om hun lavede den samme slags arbejde. På virksomheden Glud & Marstrand var der ca. 150 ansatte, der udførte ens samlebåndsarbejde. En mand tjente 10,63 kr. i timen i 1970, mens timelønnen for en kvinde kun var 9,39 kr. Ofte ansatte virksomhederne mænd frem for kvinder i ledende stillinger også selv om kvinderne var mest kvalificerede. Også i hjemmene levede kønsrollerne videre. Selv om både manden og konen havde et job, var det sjældent manden, der lavede mad og passede hus og børn. Det betød, at mange kvinder havde et dobbeltarbejde. Disse uretfærdigheder ville nogle amerikanske kvinder gøre noget ved. I 1969 dannede de en gruppe ved navn Red Stockings (Røde Strømper). Kvinderne lavede forskellige 104 Hit med Historien!

106 farverige aktioner. På den måde ville de gøre opmærksom på, at kvinderne blev undertrykt i samfundet, på arbejdspladsen og i hjemmet. Ideen bredte sig til Europa. Rødstrømpe-bevægelsen opstod i Danmark i Under en aktion nægtede kvinderne at betale fuld pris for billetter til bybusserne, fordi kvinder tjente mindre end mænd. Rødstrømper i København i Aktionen skulle vise det latterlige i, at mænd kun så på kvinder som nogle, de kunne bruge seksuelt. Rødstrømperne krævede ligeret på alle områder. I en anden aktion brugte rødstrømper byens pissoirer i protest mod, at der ikke var sådanne steder til kvinder. Kvindebevægelsens tegn. De glade 60 ere 105

107 Gennem fjernsynet kunne man bl.a. følge med i, hvad der foregik både i Danmark og i den store verden. Det tavse flertal 106 Hit med Historien! Du har bl.a. læst om blomsterbørn, protester mod Vietnamkrigen, studenter- og kvindeoprør. De er alle eksempler på kulturpåvirkninger. Dvs. ideer, der opstår et sted, og som så breder sig til andre steder. Der har altid foregået kulturpåvirkninger. Men forskellen var, at ideerne spredte sig meget hurtigere end år tidligere. Det skete bl.a. gennem fjernsynet. Omkring 1960 havde de fleste fået fjernsyn, og fx demonstrationer og aktioner var også dengang godt stof i tv. Det var de færreste, der tog stoffer, var blomsterbørn, rødstrømper, studenteroprører, eller som demonstrerede mod Vietnam-krigen. En undersøgelse fra 1968 viste, at kun hver 6. mellem 16 og 20 år havde prøvet at ryge hash. De fleste unge passede deres skole eller arbejde, deltog i forskellige fritidsaktiviteter og gik til fester. Men det var jo så almindeligt, så det fortalte tv og andre medier ikke så meget om. Gæstearbejderne Titusinder af kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet i 1960 erne. Men samtidig tog flere unge en uddannelse i stedet for straks at få arbejde. Det betød, at virksomhederne manglede folk. Også i andre europæiske lande var der mangel på arbejdskraft. I Vesttyskland, Schweiz og Sverige løste man problemet ved at lade folk fra fx Tyrkiet og Jugoslavien komme til landet og arbejde. I midten af 1960 erne foreslog politikere og arbejdsgivere, at der også kom fremmedarbejdere til Danmark. Det var fagforeningerne ikke glade for. De var bange for, at den fremmede arbejdskraft ville gøre det svært at få lønforhøjelser. Hvis fagforeningerne krævede mere i løn, kunne arbejdsgiverne jo bare ansætte udlændinge. Til sidst måtte fagforeningerne bøje sig. I begyndte Sverige og Tyskland at begrænse antallet af udlændinge, der fik lov til at få arbejde. I stedet kom de fremmede til Danmark. Her havde regeringen og Folketinget endnu ikke besluttet, hvordan de fremmede skulle modtages Man begyndte dog at omtale dem som gæstearbejdere. På den måde fortalte man, at det kun var en periode, de kunne være i landet. De fleste gæstearbejdere var mænd fra

108 Mellemøsten og landene omkring Middelhavet. Selv om der var få gæstearbejdere i Danmark, skabte de voldsom debat. Nogle mente, at manglen på lejligheder ville blive endnu større, når der også skulle skaffes boliger til gæstearbejderne. Andre var sikre på, at kriminaliteten ville vokse. Flere troede, at danske piger ville falde for de fremmede og deres sydlandske udseende. Det var et problem, fordi gæstearbejderne kom fra kulturer, hvor kvinderne var undertrykte, sagde man. Det snavsede og kedelige arbejde Gæstearbejderne fik de jobs, som kun krævede kort tids oplæring, og som danskerne ikke selv var interesserede i. De fleste blev ansat i rengøringsfirmaer og inden for jern- og metalindustrien. Her blev de sat til at udføre det hårdeste, mest snavsede og ofte farlige arbejde. Det skete jævnligt, at arbejdsgiverne krævede, at gæstearbejderne skulle arbejde mere end de danske ansatte. Og ind imellem glemte arbejdsgiverne at give gæstearbejderne overtidsbetaling. Sprogproblemer, og fordi gæstearbejderne som regel havde de farligste job, betød, de havde 3-4 gange så stor risiko for at komme ud for arbejdsulykker som deres danske kollegaer. Der var også sammenstød mellem gæstearbejdere og danskere. Den tids rockere blev kaldt læderjakker eller vilde engle. De var både imod gæstearbejderne og hippier. I 1969 overfaldt en gruppe vilde engle to bofællesskaber i Glostrup, hvor der boede gæstearbejdere og studerende. Under politiforhøret gav læderjakkerne denne grund til overfaldet: Tyrkerne tager arbejde fra danskerne, og da vi nu var i gang kunne vi ligeså godt tage de langhårede med. I 1970 mente regeringen, at der var behov for gæstearbejdere i Danmark. Men samme år steg arbejdsløsheden en smule. Derfor blev reglerne for at komme ind i landet strammet. For at få arbejdstilladelse skulle gæstearbejderen have et jobtilbud. Samtidig skulle arbejdsgiveren skrive under på, at han ikke havde kunnet skaffe dansk arbejdskraft til jobbet. Det var svært for gæstearbejderne at få et ordentligt sted at bo. Her er en sovesal på Ribe Jernstøberi fra slutningen af 1960 erne. De glade 60 ere 107

109 Festen slutter Op gennem 1960 erne havde de fleste danskere fået råd til et større forbrug. Mange købte bil og hus og anskaffede sig nye møbler, fjernsyn, frysere, køleskabe osv. Mange troede, at denne udvikling bare ville fortsætte. Men i sluttede festen brat. Der blev krise, og arbejdsløsheden voksede. Det begyndte med, at de arabiske lande satte prisen på olien op. Indtil videre havde den været meget billig. Fx kunne en dansk gennemsnitsfamilie betale sit årlige varmeforbrug med en ugeløn. De højere oliepriser betød, at det blev dyrere for fabrikkerne at fremstille varer. Og når folk skulle bruge flere penge til olie til opvarmning og til benzin, havde de ikke længere råd til at købe så mange varer. Man taler derfor om oliekrisen. Men faktisk var prisstigningen på olie ikke den vigtigste årsag til, at den økonomiske vækst i Danmark og de øvrige vestlige lande standsede. I 1960 erne producerede fabrikkerne på livet løs. Men der er grænser for, hvor mange varer, der er brug for. På et tidspunkt har alle fx en ny fryser, og så kan man ikke sælge flere. Man siger, at markedet er mættet. Allerede i slutningen af 1960 erne var markedet ved at være mættet for en række danske varer. Det betød, at mange virksomheder fik vanskeligere ved at sælge deres varer. Nogle lukkede, og andre fremstillede ikke så meget. Hvorfor kom arbejdsløsheden så ikke på dette tidspunkt? Forklaringen er, at det offentlige, dvs. staten, amterne og kommunerne ansatte flere og flere til at fx at undervise, og tage sig af børn, syge og gamle. Samtidig blev der bygget skoler, hospitaler og nye veje. Det betød, at bygningshåndværkere og firmaer, der lavede veje, havde nok at lave. Faldet i antallet af ansatte på fabrikkerne blev opvejet af, at det offentlige ansatte flere, og der blev bygget mere. Men det kostede det offentlige mange penge at ansætte flere og bygge mere. Staten, amterne og kommunerne brugte flere penge, end de fik ind gennem den skat, folk Med den nye bil kunne man tage på bilferie eller køre en søndagstur og nyde kaffen i vejkanten. Men det blev en dyr fornøjelse, da benzinpriserne steg i 1970 erne. 108 Hit med Historien!

110 betalte. Derfor havde de været nødt til at låne penge i udlandet. I 1973 var gælden til udlandet vokset til over 20 mia. kr. Danmark kunne kun betale sin gæld ved at sælge flere varer til udlandet, end der blev købt. Samtidig måtte det offentlige bruge færre penge. I 1973 bestemte regeringen, at den ville bruge færre penge på byggeri af boliger og veje. Til gengæld skulle fabrikker, der fremstillede varer, som kunne sælges i udlandet (eksportvarer), have støtte. Selvfølgelig ville det betyde, at mange murere, tømrere og andre bygningsarbejdere mistede deres job. Men de kunne jo få arbejde på fabrikker, der fremstillede varer til eksport. Sådan gik det ikke. I 1974 var byggeriet 1/3 af året før. Tusindvis af bygningsarbejdere blev arbejdsløse. Kun få af dem fik arbejde på fabrikkerne. Danmark havde fået endnu sværere ved at sælge varer til udlandet. Forklaringen var, at de lande, vi handlede med, også var ramt af krise og ar- bejdsløshed. Resultatet blev en voldsom stigning i arbejdsløsheden. I begyndelsen af 1970 erne var under 2 ud af hver 100 arbejdsløs. I 1975 var det ud af hver 100. Stop for indvandring Under oliekrisen blev der indført bilfrie søndage. I 1973 fik udenlandsk arbejdskraft ikke længere lov til at komme til Danmark. På det tidspunkt var antallet af gæstearbejdere knapt De fleste var fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. Gæstearbejderne, der var i landet, fik lov til at blive også selv om de blev arbejdsløse. Det fleste valgte at blive. Uanset om man havde arbejde eller ej, var levevilkårene bedre i Danmark end i deres hjemlande. Gæstearbejderne blev indvandrere. De fik lov til at få deres kone og børn til Danmark. Hvis indvandrerne var ugifte, kunne de gifte sig med en person fra deres hjemland og få ham eller hende til Danmark. Det kaldes familiesammenføring. Den betød, at antallet af indvandrere voksede hurtigt i de følgende år. I 1973 var der ca tyrkiske indvandrere i Danmark. 30 år senere var der omkring Fra midten af 1970 erne og til begyndelsen af 1990 erne var arbejdsløsheden høj i Danmark. Den var særlig høj blandt indvandrerne. På arbejdspladsen lærte indvandrerne efterhånden dansk. Men var de arbejdsløse, var det ikke nødvendigt at lære sproget. Og da mange indvandrere foretrak at bo i boligområder, hvor der boede andre fra deres hjemland, var det vanskeligt at blive integreret i det danske samfund. I 1970 erne rejste nogle få tusinde danskere til Sverige, hvor man manglede arbejdskraft. Men efter et par år blev Sverige også ramt af økonomisk krise. Så de fleste danskere rejste hjem igen. De glade 60 ere 109

111 Register a Adam af Bremen 39 afghaner 16 Amager, Amagertorv Amerika 54-69, Andersen, H.C. 77 Anden Verdenskrig 98 arbejdsløs, arbejdsløshed 14, 83, Arminius 31 Arusio 28 asertro 38, 50 Asgård 38 Asien 54, 59 asyl(ansøger) 16 Atahualpa aufseher (opsynsmand) ayllu 57 azteker, Aztekerriget b Bayeuxtapetet 49 Beatles, The 100 Bibelen 68, 76 bonde 24, 36, 55, 57-58, 70-71, 77 bosnier 16 c Cajamarca 65 Chile 57 chokolade 67 Christian Christian Columbus, Christoffer 54, 58 Cortés, Hernán 52-53, Cuba 59 Cuzco 57, 65 d dampskib 87 danegæld 47 Danelagen daner 32 danskhed 9-10 de las Casas, Bartolomé 69 de Sepúlvedas, Juan Ginés 68 e Elisabeth (dronning) Ellis Island 86 embedsmand 72 enevælde, enevældig 72 England Erik den Røde 45 EU (Den Europæiske Union) 15 Europa 6-7 f fabrik 84, 91-92, 96, 98, 109 Falster 92 fjernsyn 17, 97, 106 flygtning 13, 15-16, 98 Folketinget 15 Frankrig 22, 29, Fredericia Frederik Frederik fremmedarbejder 96 fæstning 75 Første Verdenskrig 92 g germaner, Germanien ghetto 13 Grønland 39 Gundestrupkarret 24, 30 gælisk 23 gæstearbejder h Harald Blåtand 36-37, 50 Harald Hårfager 39 Harold Godwinson 49 hash 106 Hastings, Slaget ved 49 hede Hedeby 34, 41 Helsingør 81 heruler 32 Himlingøje hippie (blomsterbarn) Holland, hollænder huguenot Huldremosekvinden 26 høvding 20, 24, 26, 36, 55 håndværker 108 i indianer industri 8, 84, indvandrer, indvandring 8, 11-15, 89, 95 inka, Inkariget integration 11, 13, 50 Irland 22, 42 j jernalder jernbane 85, 91 Jugoslavien 16, 106 jætte 38 jøde 75 k kartoffel kartoffeltysker kejser 23 kelter 22-23, 30 kimbrer 24, Knud den Store kommunisme 103 konge kosova-albaner 16 kriger 26 kriminalitet 14 kristendom 50 kultur 8-11, 13, 17, 106 kulturarv kuraka 57 kurder 15 kvinde 96, 104 København 73, 83, 105 l landbrug 98 landsby 24-26, 36, 55 Leif den Lykkelige 45 Lindisfarne 36, 43 Lolland 82-83, 86, 92 Luther, Martin Register

112 m Malintzin (Doña Marina) 61 Marius, Gaius 29 Marshall-planen 98 McDonalds 17 Mellemøsten 107 Mexico Midgård 38 Midgårdsormen 38 Montezuma 52, Moritz, J.F , 77 moselig 26 n napalm 102 nazister 79 New York 86, 88, 90 Nordmandiet 46, 50 Nordsøimperiet Norge 48, 50, 88 o Odin 38, 50 offer, ofring 26, 56 oliekrise 108 Orosius 28 osmanner p Paris 104 Peru 57 piktogram 62 Pizarro, Francisco 65 polak, Polen Portugal 59 Preussen 95 protestant (evangeliskluthersk) 76 præst 56 q Quetzalcoatl (aztekisk gud) 52, 55, 66 r RAF (Rote Armé Fraktion) 103 roe, roedyrkning Rollo 46 Rom, romer, Romerriget 22-23, 26, 29, 36 Rusland 41, 46, 78, 95, 103 rødstrømpe s San Francisco schouten 73 Schweiz 106 sigøjner (roma) skole 8, 81 Skotland 22 somalier 15 Sovjetunionen 17, 103 Spanien 22, 29, Stamford Bridge 49 statsborger 16 Store Magleby 73 Strabo 30 student, studenteroprør 104 Svend Tveskæg 39, 47 svensker 88, Sverige 50, 75, 88, 106 t Tacitus 22 teenager 17-18, 101 Tenochtitlán 53, 55-56, 60-61, 63 teutoner tlatoani (aztekisk hersker) tobak 67 Thor 38, 50 træl 24, Tyrkiet 11, 106 Tyskland 70-71, 77, 106 u Udgård 38 udvandring USA 17, 85-90, 98, v Valhal 38, 50 Varus, Publius velfærdssamfund 9-10 velfærdsstat 10 Vercellae 28 Vietnam, Vietnamkrigen 97-98, , 106 viking, vikingetiden vikingeskib Vilhelm Erobreren 49 Vorbasse 36 w Winther, Christian 89 y Yggdrasil 38 ø Ørsted, H.C. 18 Østrig 95 Register 111

113