DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS
|
|
- Elias Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat 22A Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Københavns Kommune MATTHÆUSGADE SKOLE OG ENGHAVE PLADS SKOLE Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Klimaskole, Miljøkortlægning og prioritering 22 A Endelig version med bemærkninger indarbejdet DATO LSC PHE NAVN NOTAT REV. BETEGNELSE UDFØRT NIRAS. KONTROL NIRAS 1. Indledning Københavns Kommune står for at skulle gennemføre en renovering og sammenlægning af de 2 skoler Matthæusgade Skole og Enghave Plads Skole. Da der er tale om en renovering af skolerne, skal de eksisterende bygninger genanvendes. Herved er der allerede taget beslutninger, der vedrører de miljøpåvirkninger projektet vil give. Ved at genanvende den eksisterende bygning eller dele af den undgås, f.eks. et energiforbrug til nedbrydning af bygningen, og der kan spares på materialeforbruget. Til gengæld vil f.eks. rammerne for energiforbruget og indeklimaet være begrænset af den eksisterende bygning - og være dårligere end hvis der opførtes en ny bygning. Prioriteringen af miljøpåvirkningerne vil fremgå af dette dokument, ligesom de miljømål, der opstilles for at nedbringe de prioriterede miljøpåvirkninger vil fremgå. Københavns Kommune har udvalgt den sammenlagte skole til klimaskoler, hvor der skal være særlig vægt på energi- og miljøforhold. Klimaskolerne er en del af Københavns Kommunes spydspidsprojekter hvor der er afsat midler til forskellige former for energibesparende tiltag. Spydspidsprojektet indebære at skolerne, skal fungere som demonstrationsprojekt.
2 2 Kommunen oplyser i en pressemeddelelse d. 10. april 2008 at de ekstra penge, der er afsat til klimaskolerne skal bruges til at etablere forskellige former for energibesparende tiltag, og planen er at satse særligt på unikke og visionære energiløsninger, der kan supplere og løfte skolens naturvidenskabelige undervisning. I forbindelse med det tidligere fremsendte notat er der foretaget en kortlægning og prioritering af miljøpåvirkningerne og deres effekter i forbindelse med renoveringen. Der er i skemaet foretaget en kort opsummering af de prioriterede miljøpåvirkninger og deres effekter. Prioritering Miljøpåvirkning 1 Energiforbrug under drift 2 Bløde værdier under drift 3 Indeklima under drift Væsentlige miljøeffekter Mangel på knappe ressourcer. En del af spydspidsprojekterne og klimaskolerne er at der skal foretages energisparrende foranstaltninger. Mulighed for anvendelse af de udførte tiltag i det pædagogiske arbejde. Hvis skolens miljøtiltag er synlige, vil de kunne anvendes i forbindelse med indlæringen. Det vil endvidere betyde at opmærksomheden omkring miljøet, kan blive skærpet blandt eleverne. Effekterne kan være mangeartede. Luftkvalitetens indvirkning kan f.eks. forårsage slimhindeirritation, astmatiske reaktioner eller andre luftvejsinfektioner. Desuden kan afgasning fra materialer give hovedpine, svimmelhed, træthed m.m. Temperaturen kan ligeledes indvirke på personens velbefindende. Støj og akustiske forhold kan give negative indvirkninger på helbredet f.eks. stress og forhøjet blodtryk m.m. Lysforholdene kan indvirke på ens sindstilstand og forårsage mismod, træthed m.m. Brug af kunstmaterialer kan give statisk elektricitet. Indeklimaet har under alle omstændigheder stor indflydelse på effektiviteten og sygdomsfrekvensen. 4 Vandforbrug under driften 5 Affald under udførelsen Vand er i København en knap ressource. I forbindelse med renovering kan der i forbindelse med nedrivning af eksisterende rør, lofter mv. forekomme materialer der indeholder problematiske stoffer eksempelvis asbest, som er sundhedsskadelige.
3 3 I dette notat opstilles miljømålene til de prioriterede miljøpåvirkninger. Miljømålene er en konkretisering af bygherrens miljøholdninger og miljømæssige målsætninger. Miljømålene er krav, som de projekterende og andre rådgivere skal arbejde videre med og ligger altså i det videre arbejde på linie med f.eks. de tekniske specifikationer for projektet. I projektet vælges virkemidler til opfyldelse af miljømålene. Valget foretages normalt ud fra en brainstorm blandt projekterende, arkitekter, brugere, driftsfolk m.m. Rådgiveren foreslår derefter - ud fra de totaløkonomiske vurderinger - bygherren et sæt virkemidler, som opfylder miljømålene samtidig med, at der er styr på økonomien. 2. Miljømål Miljømålene er rammerne for miljøarbejdet altså ikke løsningerne. Man skal normalt ikke for tidligt at lægge sig fast på løsninger, der siden hen kan spænde ben for andre løsninger, som måske samlet set ville have været optimale. Der er f.eks. på nuværende tidspunkt ikke gennemført totaløkonomiske vurderinger af mulige løsningsforslag. Det er en forudsætning, at lovgivningen overholdes såvel i det projekterede som under udførelsen lovgivningskrav vil derfor ikke gentages i miljømålene. Det er i sagens natur nemmere at stille målbare miljømål for nogle typer miljøpåvirkninger. Det er f.eks. let at sætte en grænse for energiforbruget pr. m 2 eller pr. person i en bygning, mens det er sværere at sætte et mål for en ønsket livskvalitet for brugerne af samme bygning alene fordi der ikke er nogen måleenhed. Miljømålene for de enkelte prioriterede miljøpåvirkninger er oplistet herunder. Der er desuden givet en kort forklaring på, hvorfor målene er stillet. Udgangspunktet er taget i den miljøkortlægning og prioritering, der er gengivet tidligere i notatet. Miljømålene giver et billede af, hvilket niveau der ønskes på miljøsiden i dette projekt. 2.1 Energiforbrug under drift Belastningen på grund af energiforbruget under drift er såvel afhængig af energikilden som adfærden i bygningen. Desuden har de fysiske forhold i bygningen betydning for forbruget. For varmeforbruget har f.eks. isoleringsgraden og kuldebroer betydning, og for elforbruget har de elektriske apparater betydning f.eks. kan energien til belysning være afhængig af både lyskildens udformning og af elpærens energiforbrug.
4 4 Type og mængde af elforbrugende apparater og udstyr, rumtemperatur, udluftning m.m. har betydning for energiforbruget. Der er tale om renovering og ikke nybyggeri. Kravene til renovering er, at bygningsdelene såfremt det er rentabelt skal isoleres til nutidig standard. Der fokuseres i traditionel renovering på U-værdier i de enkelte bygningsdele og ikke på bygningens samlede energiformåen. Kravene til nybyggeri er således væsentligt mere ambitiøse end til renovering. Viften af mulige virkemidler til nedbringelse af energiforbruget gennem renoveringstiltag er begrænset af den eksisterende bygnings rammer. Der er dog stadig mange andre muligheder for energibesparende tiltag. Der er alene stillet miljømål omkring forbrug måden at opfylde miljømålene på hører under virkemidlerne, og besluttes senere i projektet. Renoveringen skal foretages så tiltag, der har indvirkning på energiforbruget udføres så der sker en reduktion af CO 2 -emissionen. Danske skoler har et gennemsnitligt el- og varmeforbrug på henholdsvis 466 kwh/elev og 1,84 MWh/elev. CO 2 udledningen pr. elev ligger på et gennemsnit på 550 kg. Enghave Plads Skole ligger allerede væsentligt under landsgennemsnittet med et el- og varmeforbrug på henholdsvis 266 kwh/elev og 1,43 MWh/elev. CO 2 udledningen ligger på 307 kg/elev. Matthæusgade Skole ligger tæt på landsgennemsnittet med et el- og varmeforbrug på henholdsvis 413 kwh/elev og 2,06 MWh/elev. CO 2 udledningen ligger på 519 kg/elev. På baggrund af, at de 2 skoler har meget forskelligt forbrug, er der fremsat miljømål for hver af skolerne. CO 2 udledningen for Enghave Plads skolen må ikke overstige 250 kg/elev (svarende til ca. 16 kg/m 2 ) CO 2 udledningen for Matthæusgade skolen må ikke overstige 300 kg/elev (svarende til ca. 18 kg/m 2 ) 2.2 Bløde miljøværdier under drift Bløde miljøværdier er en af de miljøpåvirkninger, der er svær at målfastsætte, idet der, for de fleste af de emner den dækker, ikke eksisterer måleenheder. Derfor må man enten opstille et målesystem, som
5 5 skal ligge til grund for målene eller acceptere, at miljømålene ikke er strengt målbare. Da projektet omhandler en klimaskole er det vigtigt at der for alle aldersgrupper er mulighed for at lege og lære det miljøbevidste ind med igennem hele skoletiden. Det skal kunne ses og mærkes, at det er taget miljøhensyn såvel under driften. Ingen installationer uden pædagogik. Tiltag til reduktion af energi- og vandforbrug skal alle supplere og løfte den naturvidenskabelige undervisning. Udnævnelsen til klimaskole skal også gennemsyre brugen af bygningen. Der skal således stilles krav til elever og lærer, så de bliver en aktiv del af arbejdet for et bedre miljø i driften. 2.3 Indeklima I dette projekt er de væsentligste elementer i indeklimaet luftkvaliteten, lys, støj og temperatur. Der kan opstå påvirkninger fra materialer, der anvendes i forbindelse med renoveringen f.eks. fugemasser, lime, malinger og lakker. Disse kan afgasse og påvirke luftkvaliteten i negativ retning. Der kan endvidere være risiko for fugt i kælderen. Påvirkningen af fugt kan have stor betydning for luftkvaliteten bl.a. med udvikling af skimmelsvamp eller lignende. Lysforholdene indvirker på sindstilstanden og på hvor effektivt men kan arbejde og lære. Støjforholdene har stor betydning for koncentrationsevnen. Der er desuden ønske om at undgå generende høje temperaturer i bygningen. Der er begrænset mulighed for at ændre på ventilations og udluftningsforhold i forhold til et nybyggeri, hvor dette tænkes ind som en integreret del af bygningen og tilpasses den brug, der forventes. Bygningsmaterialerne både de eksisterende og de, der indbygges under renoveringen - må ikke påvirke luftkvaliteten i negativ retning, f.eks. være sundhedsskadelig.
6 6 Ventilationen skal sikre en tilstrækkelig luftkvalitet. Som indikator anvendes CO 2 -niveauet, der gennemsnitligt i undervisningstiden ikke må overskride 800 ppm. Der skal foretages en fugtgennemgang af kældrene inden arbejdet påbegyndes. Det skal sikres, at dagslyset kan udnyttes optimalt f.eks. at det kan komme dybt ind i rummene. Kunstlyset skal i placering og design give en variation i lysoplevelsen både i lysstyrke og farve. Dagslys og kvaliteten af kunstlyset skal underbygge et godt læringsmiljø. Støjen skal være reguleret 2 db bedre end de krav, der stilles i BR 2008 afsnit Dette gælder for såvel luftlydisolation, støjniveau og trinlydniveau. Der skal tages forholdsregler mod overophedning. Det accepteres, at temperaturen når det er varmt udenfor tilsvarende er højere inde. Indetemperaturen må fra 21 0 C stige således, at den ligger 2 grader lavere end udetemperaturen. Dog må indetemperaturen ikke overstige 26 0 C. Målet gælder udenfor ferier. 2.4 Vandforbrug under drift Vandforbruget på skoler er afhængigt af, hvor meget vand den enkelte elev forbruger. Derfor er det udover armaturer mv. også vigtigt at eleverne er bevidste om deres vandforbrug. Ved en renovering er der dog en mulighed for at eleverne oftere vil anvende toiletterne eller tage længere bade, da disse faciliteter bliver mere imødekommende. Ved et mindre forbrug af varmt vand vil der automatisk ske mindskelse af energiforbruget, da der skal opvarmes mindre vand. Der har på de 2 skoler tidligere været udført en noget forskellige indsats for at nedbringe vandforbruget, der er derfor meget forskelligt potentiale for at nedbringe dette. Derfor stilles forskellige krav til de 2 skoler. Kravene kan naturligvis justeres efterhånden som skolerne opfylder disse. Landsgennemsnittet for vandforbruget ligger på 4,24 m 3 /elev. For Enghave Plads skolen ligger vandforbruget på 2,58 m 3 /elev og for Matthæusgade skole ligger vandforbruget på 5,32 m 3 /elev.
7 7 På Enghave Plads Skole skal vandforbruget reduceres til 2,50 m 3 /elev. På Matthæusgade Skole skal vandforbruget reduceres til 3,00 m 3 /elev. 2.5 Affald under udførelsen Med hensyn til affald under udførelsen er dette er styret af lovgivning og regulativer. Forudsat at den gældende lovgivning overholdes, er påvirkningen minimeret. Der er dog risiko for, at der på skolerne er indbygget problematiske stoffer i materialerne (evt. rør og lofter) f.eks. asbest, hvor der bør tages særlige forholdsregler under nedbrydningen. Der skal foretages en asbest-gennemgang af bygningen inden nedbrydningen påbegyndes.
Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereREGION HOVEDSTADEN - BÆREDYGTIGT BYGGERI Baggrund for prioritering i bæredygtighedsværktøj T: D: Sortemosevej 2 F:
Notat REGION HOVEDSTADEN - BÆREDYGTIGT BYGGERI Baggrund for prioritering i bæredygtighedsværktøj 14. juli 2011 Projekt nr. 201687 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Baggrund Der er for Region Hovedstaden
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEnergi besparelser Det er legende let!
+ Energi besparelser! Søren Sloth Eriksen Trend Control Systems Indhold Vi har de partnere, du har brug for! Hvorfor er vi her i dag? Fortæl om dine resultater Hvad er et CTS-anl anlæg? Bevar dine besparelser
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereRegion Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter
Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie
Læs mereRessourcebevidst byggeri i Ørestad
Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER
Læs mereElforsk programmet prioriterer at:
Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereTjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse
Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit
Læs mereSæt fokus på indeklimaet
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs mereIndstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereIsover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm
Isover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm Rørisolering - en overset guldgrube Det er en udbredt opfattelse af det ikke kan betale sig isolere varmerør og varmtvandsrør. Varmetabet kommer jo bygningen
Læs mereEnergirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet
Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoBYG Kick-Off konference, 13. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 NEJ
Læs mereVejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.
Læs mereNotat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I
Læs mereDNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan
DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket
Energimærke nr.: E05-00014-0034 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 02 Apr 2005 Ejendommens BBR nr.: 217 240034 001 Byggeår: 2004 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse: Vandværkevej 28, 3490 Kvistgård
Læs mereCLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE
CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en
Læs mereTilstandsvurdering. Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
Tilstandsvurdering Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 6. SEPTEMBER 2017 Indhold 1 Generel information 3 2 Kapacitet i forhold til elevtal/børnetal aktuelt og i forhold til befolkningsprognosen
Læs mereINDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE
Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereBygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI
Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mereSpørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider
Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe
Læs mereHVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN
HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN Stort behov for renovering Nedslidning Utidssvarende Højt energiforbrug Dårligt indeklima Indeklima - komfort og sundhed
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereDe første erfaringer med den nye danske standard DGNB
De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket
Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger
Læs mereVentilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem
Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård
GRØNT REGNSKAB 216 Tranemosegård Grønt regnskab 216, Tranemosegård Introduktion Grønt regnskab for Tranemosegård udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og fælles el samt den
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereVEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune
VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af
Læs mereHvad siger reglerne om indeklima ved renovering?
Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs mereNotat 7. november 2017 J-nr.: /
Notat 7. november 217 J-nr.: 8798 / 2436115 Indeklimaet i de danske skoler lider fortsat Arbejdstilsynet har de første 1 måneder af 217 reageret på 84 tilfælde af dårligt indeklima på 346 besøgte danske
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der
Læs mereKommunens muligheder for at gå i spidsen
Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte
Læs mereTænk grønt det betaler sig
Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereIndeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg
Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne
Læs mereRyparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project
Ryparken Lille Skole VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø An energy renovation project Fra tøj og tekstiler til dansk og matematik Nye tider for Ryparken Lille Skole Ryparken Lille
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet
GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs mereLavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter
Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen
Læs mereEnergirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo
Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:
Læs mereA/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø
A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012
Læs mereBedreBolig TJEK. Test dine energivaner og få en bedre bolig. Spar på energien Spar penge Få et bedre indeklima Nedsæt dit CO 2.
BedreBolig TJEK Test dine energivaner og få en bedre bolig Spar på energien Spar penge Få et bedre indeklima Nedsæt dit CO 2 -aftryk Få hjælp til at spare på energien og få en bedre bolig Spar på energien
Læs mereMarkedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER
Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR 3-500 KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER VI HAR DE RIGTIGE LAMPER TIL ALLE FORMÅL Arbejdspladsen Industri & Lager Sport
Læs mereEt grønt skridt foran
DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men
Læs mereNy Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej Frederiksberg C
Frederiksberg Kommune Ny Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej 3 1855 Frederiksberg C INDEKLIMAUNDERSØGELSE Rekvirent Susanne Eriksen Rådgiver Orbicon A/S Linnés Allé 2 2630 Taastrup Projektnummer 3651700193
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs mereScreening af energiforbruget
Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver
Læs mereFremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk
Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ro 047 Stenvænget 1 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. november 2012 Til den 29. november 2022. Energimærkningsnummer
Læs mereByggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv
Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri Konference i Dansk Arkitektur Center den 8. januar 2004 Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv Claus Pilvang, NIRAS 1 Claus Pilvang Regeringens
Læs mereHandleplan for ESCO for Høsterkøb Skole
Handleplan for ESCO for Høsterkøb Skole Formål På lang sigt: At alle børn og voksne er miljøbevidste og har indarbejdet gode energivaner På kort sigt: Energiforbruget er nedbragt, hvorved vi har medvirket
Læs merehttps://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...
Side 1 af 22 Navn Adresse Postnr By Side 2 af 22 Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus Kære beboer i Fremtidens Parcelhus, Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Hvis du svare
Læs mereSundt indeklima skaber trivsel
Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereKL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet
Læs mereBedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge
Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien
Læs mereBrugervejledning. AirQlean High et loftsmonteret luftfiltreringssystem
Brugervejledning AirQlean High et loftsmonteret luftfiltreringssystem . Copyright 2014 QleanAir Scandinavia 2 KAPITEL 1 Sikkerhedsoplysninger 1.1. Indledning Dette kapitel indeholder oplysninger om sikkerhed.
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereDagslys i energioptimerede bygninger
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand
Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger
Læs mereHELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed
HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten
Læs mereRENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING
RENOVERING AF RÆKKEHUS ACTIVE HOUSE Amdi Worm Teknologisk Institut EVALUERING 0 Indholdsfortegnelse Active House radar, evaluering... 2 Introduktion... 2 Radar resultater... 2 Beskrivelse af rækkehuset
Læs mereEnergi i bygningsplanlægning
Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereE/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø
E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45
Læs mereMarkedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER
Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR 3-500 KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER VI HAR DE RIGTIGE LAMPER TIL ALLE FORMÅL Arbejdspladsen Industri & Lager Sport
Læs mereH E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I
NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereGod luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?
God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereEnergikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.
SIDE 1 AF 6 Adresse: Bakkegårds Allé 98 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-008792-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå
Læs mere1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...
Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...
Læs mere» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi
Læs mereIndeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.
1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet
Læs mereKomforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst
Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017
CO2-regnskab 2017 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017 27-03-2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 CO 2-udledning pr. borger for 2017... 6 CO 2-udledning
Læs mereRødekro Andelsboligforening
Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger
Læs mereF R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E
F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E N B E K Y M R I N G E R U D E N M O D I F I C E R I
Læs mereEn virksomhed med visioner
En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken
GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte
Læs mereVejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet
Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter
Læs mere