Bioteknologi - status og fremtid PLANTEAVL
|
|
- Andreas Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bioteknologi - status og fremtid Efterårskonference PLANTEAVL 2002 Hotel Nyborg Strand 24 september, Mødeledere: Christian Haldrup, Landbrugets Rådgivningscenter og Preben Bach Holm,
2 Planteavlens udfordringer Det lokale plan Stigende international konkurrence Reducerede tilskud Reduktion i anvendelsen af gødning og pesticider Reduceret dyrkningsareal Ministry of Food, Agriculture and Fisheries Danish Intitute of Agricultural Sciences
3 Planteavlens udfordringer Det globale plan I udviklingslandene ernærer 70% af befolkningen sig direkte eller indirekte ved landbrug. Forøget indtjening i landbruget er en forudsætning for disse landes fortsatte udvikling 800 mill. mennesker lever for mindre end en US$ per dag Befolkningen i udviklingslandene vil stige med 3 milliarder mennesker indtil 2050 Milliarder af mennesker er fejlernærede Der skal produceres lige så mange fødevarer indenfor de næste 50 år som i hele landbrugets historie Ministry of Food, Agriculture and Fisheries Danish Intitute of Agricultural Sciences
4 Indtil nu har det været muligt for fødevareproduktionen at holde trit med befolkningsudviklingen. Dette skyldes: Udvikling af nye plantesorter med bedre udbytte og sygdomsresistens (50%) Udvikling af bedre dyrkningsteknologi, herunder anvendelse af kunstvanding, kunstgødning og pesticider (50%) Det vil være muligt at forøge udbytterne via inddragelse af marginaljord og yderligere anvendelse af kunstvanding, gødskning og pesticider MEN: Mere af det samme vil ikke løse problemet!
5 Der er behov for en ny Grøn Revolution Den nye Grønne Revolution skal være dobbelt grøn, en Biorevolution
6 Baggrund Forståelsen af den genetisk basis for planters egenskaber udvikler sig i disse år meget hurtigt Dette skyldes udvikling af en række genetiske værktøjer og teknikker, der muliggør langt mere omfattende og detaljerede analyser end tidligere Vi vil få en omfattende viden om vore kulturplanters egenskaber indenfor områder som: Human og animalsk ernæring Sygdomsresistens Udnyttelse af næringsstoffer Tolerance overfor kulde og tørke Men nye muligheder skaber nye problemer
7 Bioteknologi visioner og muligheder Preben Bach Holm, Lovgivning om dyrkning af gensplejsede planter i EU Svend Pedersen, Plantedirektoratet Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Gunter Backes, Forskningscenter Risø
8 DISPOSITION Plantebioteknologiens udvikling Status for de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af plantebioteknologi Fremtiden og internationale og danske forskningsinitiativer
9 Teknologier Det er i dag muligt at lave en stor-skala sekventering af planters arvemasse: Genomet
10 Arabidopsis thaliana (Gåsemad) planteforskningens bananflue Arabidopsis blev færdigsekventeret i år 2000 Der er identificeret gener Mindre end 10% af disse gener har været analyseret. Halvdelen af generne er hidtil ukendte
11 Ris Den officielle og frit tilgængelige genomsekvens af ris forventes offentliggjort i slutningen af år 2002 Der er identificeret gener
12 Microarrays Etablering af de såkaldte microarrays muliggør, at mange tusinde geners udtrykkelse kan analyseres samtidigt
13 Proteomics Ved hjælp af proteomics kan man få en kvantitativ vurdering af de forskellige vævs indhold af proteiner og ændringer som følge af indefra eller udefra kommende påvirkninger
14 Bioinformatik Den genetisk information samles i store databaser. For at kunne håndtere og udnytte de store mængder information er der udviklet en ny disciplin: Bioinformatik
15 Genetik og DNA markører Plantegenetikken gennemgår en meget hurtig udvikling især grundet udviklingen af de såkaldte DNA markører
16 Fremtidens planteforædling Er egenskaben tilstede i nære slægtninge? JA Konventionel forædling og mutagenese Gensplejsning for karakter identifikation NEJ Indsættelse af gener fra andre organismer Kortlægning af de involverede gener Udvikling af markører for genet Identifikation af DNA markører Screening af sorter og vilde slægtninge GMO forædling DNA markør baseret forædling
17 Anvendelse af plantebioteknologi i industrilandene DNA markører anvendes som værktøjer af langt de fleste planteforædlere Det er ikke muligt at vurdere den økonomiske og praktiske betydning af denne del af plantebioteknologien, idet der ikke er krav om dokumentation for frembringelsesmåde indenfor den konventionelle forædling Kravet om dokumentation for sorter frembragt ved gensplejsning muliggør detaljerede undersøgelser af effekten på økonomi og miljø.
18
19 Herbicidresistente soyabønner 75% af soyabønneproduktion i USA var I 2002 herbicidresistente sorter. Dyrkningsmæssige fordele: Reducerede energi- og lønudgifter på grund af færre sprøjtninger. Reducerede pesticidudgifter Større frihed hvad angår sprøjtningstidspunkt Gav i 2001 en merindtjening p$1000 mill. Miljømæssige fordele: Ingen eller stærkt reduceret jordbearbejdning 13.4 mill pund glyphosat har erstattet 9.9 mill pund væsentligt giftigere herbicider (1999)
20 Herbicidresistent raps i Canada Ifølge Canola Council of Canada gav de inddirekte og direkte fordele ved rapsdyrkning en merindtjening på $ 464 mill. for perioden Der var i 2002 en energibesparelse på 31.2 mill liter dieselolie Det er uklart, om der har været en reduktion i mængden af herbicider, men de anvendte midler er mere miljøvenlige
21 Insektresistent Bt majs 34% af majsproduktionen i USA var i 2002 insekt og/eller herbicid resistent European Corn Borer forårsager årlige udbyttetab i USA på 1 milliard $ Dyrkningsmæssige fordele Permanent insektbeskyttelse Mindre monitering Gav i 2001 en merindtjening på 58 mill $ Miljø- og sundhedsmæssige fordele Mindre reduktion i pesticidforbrug Væsentlig reduktion i svampangreb - aflatoxiner
22 FUNGAL MYCOTOXINS IN CORN Corn cob with Fusarium infestation European Corn Borer (a) & Pink Stem Borer (b) in a corn stalk (a) (b) Under adverse climatic conditions, fungi of the Fusarium family can infest corn plants. Damage caused by tunnel-boring larvae of insects such as the European Corn Borer or the Pink Stem Borer facilitates fungal infestations. Fusarium sometimes produce potent toxins known as mycotoxins. Their toxicity to animals are well known, their effects on humans is increasingly investigated. In Europe, current regulations cover mainly aflatoxins. Regulation may soon be extended to cover other mycotoxins (for example fumonisins).
23 Insektresistent Bt bomuld 71% af bomuldsproduktionen i USA var i 2002 insekt- og/eller herbicidresistent. Angreb af møllarver forårsager meget store udbyttetab, og der sprøjtes meget hyppigt med bredspektrede insekticider. Dyrkning af bomuld er opgivet i en række områder på grund af udvikling af resistens mod insekticiderne. Dyrkningsmæssige fordele Permanent beskyttelse Mindre monitering Gav i 2001 en merindtjening på $ 133 mill Miljømæsssige fordele Reduktion på 2.7 mill pund insekticider i 1999 i USA
24 En omfattende gennemgang af den videnskabelige litteratur støtter den generelle konklusion, at de nuværende markedsførte gensplejsede sorter af sojabønner, majs og bomuld giver miljømæssige fordele. Derudover støtter en kritisk analyse af litteraturen det synspunkt, at de gensplejsede sorter af sojabønner, majs og bomuld ikke giver ophav til bekymringer for miljøet, der er unikke eller forskellige fra de bekymringer, der historisk set er forbundet med de konvenionelt frembragte sorter. Comparative Environmental Impact of Biotechnology-derived and Traditional Soybean, Corn and Cotton Crops (Council for Agricultural Science and Technology, Iowa, USA ( I 2001 var der i USA en samlet reduktion i pesticidanvendelsen på 45,6 mill pounds
25 Insektresistent Bt bomuld i Kina I 2001 dyrkedes der insektresistente sorter på 31% af bomuldsarealet (1.5 mill. hektar). Der kan igen dyrkes bomuld i områder, hvor produktionen på grund af insekticidresistens var opgivet Sorterne er dels udviklet i Kina (22 sorter), dels markedsføres amerikanske sorter (5 sorter) Der er en stabil udbyttefremgang på 10% Pesticidforbruget er mere end halveret ( tons formuleret insekticid) Antallet af forgiftningstilfælde hos landmændene er gået markant ned I 2001 var der en merindtjening på $ 500 pr. hektar For Mexico, Sydafrika, Indien og Indonesien har man fået lignende resultater fra markforsøg.
26 WORLDWIDE REDUCTION IN PESTICIDE USE FROM BIOTECH CROPS Estimations for the year 2000 Total estimated reduction: 22 million kg of formulated product BT: Bacillus thuringensis, insect-protected HT: herbicide-tolerant Source: Phipps. R.H., and Park, J.R. (2002). Environmental benefits of genetically modified crops: Global and European Perspectives on their ability to reduce pesticide use. Journal of Animal and Feed Sciences. Vol. 11(1) 1:18
27 POTENTIAL PESTICIDE REDUCTION IN THE EU Reductions assuming 50% biotech crops in the EU (for 2000) Total estimated reduction: 15 million kg formulated product (over 4 million kg ai) Conventional Biotech BT: Bacillus thuringensis, insect-protected HT: herbicide-tolerant Source: Phipps. R.H., and Park, J.R Environmental benefits of genetically modified crops: Global and European Perspectives on their ability to reduce pesticide use. Journal of Animal and Feed Sciences. Vol. 11(1) 1:18
28 Såfremt 50% af EU s produktion af majs, raps, sukkerrroer og bomuld blev udskiftet med herbicid og insektresistente sorter, ville man opnå følgende årlige besparelser: tons pesticider (4.400 tons aktiv komponent) Reduktion i sprøjtninger svarende til et sprøjteareal på 7.5 mill ha 20.5 mill liter diesel CO 2 udledning på tons Phipps and Clark J. Anim Feed Sci. 11, 1-18 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries Danish Intitute of Agricultural Sciences
29 GMO afgrøder under udvikling AFGRØDE Byg Hvede Majs Raps Kartofler Foder- og sukkerroer KARAKTERTRÆK Virus resistens, maltkvalitet Herbicidresistens, Fusarium og Septoria resistens, bagekvalitet, stivelses- og proteinsammensætning, udbytte Stivelses- og proteinsammensætning, Fusarium resistens, udbytte Oliesammensætning, dryssefasthed, svamperesistens, Svampe-, nematode- og virusresistens, stivelsessammensætning Nematode- og virusresistens, ændret sukkerindhold
30 Videre udvikling Det er ambitionen at videreudvikle denne platform gennem nationale og internationale samarbejder Genomanalyse in Biologischen System Pflanze Igangsat 63 projekter indenfor modelplanter, byg, majs, sukkerroer, raps, rug og popler med et samlet budget på 80 mill DM Fransk genominitiativ med et budget på 1.5 milliarder franc
31 A Danish Functional Genomics Research Initiative for Improving Feed Quality and Disease Resistance in Grasses and Cereals (DAFGRI) Et nyt dansk forskningsprogram finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv Deltagere:, Forskningscenter Risø Budget: Kr. 20 mill. over fire år
32 DJF Risø Program (20 mill) Aftalebevilling via CO 2 midlerne FÆLLES TEKNOLOGI PLATFORM EST sekventering Databaser Bioinformatik Microarrays
33 Fosfatmetabolisme i hvede DJF Fytinsyre biosyntese i byg Risø Aminosyremetabolisme i byg, DJF Meldugresistens i byg Risø Blomstring i rajgræs Risø Fruktanmetabolisme i rajgræs, Risø, Fruktanmetabolisme i rajgræs, DJF DJF Risø Program (20 mill) Aftalebevilling via CO 2 midlerne FÆLLES TEKNOLOGI PLATFORM EST sekventering Databaser Bioinformatik Microarrays
34 Introduktionen af genetisk modificerede planter har skabt en global diskussion: Internationale handelsregler Segregering og mærkning Risiko for sundhed og miljø Rettigheder til plantegener, sorter og anvendelsesmuligheder
35 GMO problematikken har fremskyndet en udvikling, der allerede var på vej: Sporbarhed fra jord til bord Fødevarers kvalitet og betydning for menneskers sundhed Globale regler for handel med og godkendelse af nye fødevarer
36 DJF Risø Program (20 mill) Aftalebevilling via CO 2 midlerne FÆLLES TEKNOLOGI PLATFORM EST sekventering Databaser Bioinformatik Microarrays Fosfatmetabolisme i hvede DJF Fosfat Fytinsyre biosyntese i byg Risø Aminosyremetabolisme i byg, DJF Fremstilling af microarrays fra den udviklende byg- og hvedekerne Undersøgelser af de genetiske mekanismer bag fosfat deponering i kernen Identifikation af gener involveret i fytinsyresyntesen Meldugresistens i byg Risø Sekventering af udtrykte gener i forskellige væv i byg- og hvedekernen Blomstring i rajgræs Risø Fruktanmetabolisme i rajgræs, Risø, Fruktanmetabolisme i rajgræs, DJF
37 DJF Risø Program (20 mill) Aftalebevilling via CO 2 midlerne FÆLLES TEKNOLOGI PLATFORM EST sekventering Databaser Bioinformatik Microarrays Fosfatmetabolisme i hvede DJF Aminosyrer Fytinsyre biosyntese i byg Risø Aminosyremetabolisme i byg, DJF Fremstilling af microarrays fra den udviklende byg- og hvedekerne omfattende gener involveret i aminosyresyntese og nedbrydning Meldugresistens i byg Risø Undersøgelser af mutanter og gensplejset materiale, der viser en ændret aminosyre syntese Identifikation af gener involveret i regulering af aminosyresyresyntesen Blomstring i rajgræs Risø Fruktanmetabolisme i rajgræs, Risø, Fruktanmetabolisme i rajgræs, DJF
38 Fosfatmetabolisme i hvede DJF Fytinsyre biosyntese i byg Risø Aminosyremetabolisme i byg, DJF Meldugresistens i byg Risø Blomstring i rajgræs Risø Fruktanmetabolisme i rajgræs, Risø, Fruktanmetabolisme i rajgræs, DJF DJF Risø Program (20 mill) Aftalebevilling via CO 2 midlerne FÆLLES TEKNOLOGI PLATFORM EST sekventering Databaser Bioinformatik Microarrays Meldugresistens Sekventering af gener udtrykt i melduginficerede celler Undersøgelser af genaktiviteter induceret af meldug infektion
39 DJF Risø Program (20 mill) Aftalebevilling via CO 2 midlerne FÆLLES TEKNOLOGI PLATFORM EST sekventering Databaser Bioinformatik Microarrays Fosfatmetabolisme i hvede DJF Fytinsyre biosyntese i byg Risø Blomstringsgener i rajgræs Aminosyremetabolisme i byg, DJF Meldugresistens i byg Risø Storskalasekventering af gener udtrykt i blomsteranlæg Fremstilling af microarrays for analyse af genekspression under blomstring Identifikation og analyse af genvarianter, der påvirker blomstringen Blomstring i rajgræs Risø Fruktanmetabolisme i rajgræs, Risø, Fruktanmetabolisme i rajgræs, DJF
40 DJF Risø Program (20 mill) Aftalebevilling via CO 2 midlerne FÆLLES TEKNOLOGI PLATFORM EST sekventering Databaser Bioinformatik Microarrays Fosfatmetabolisme i hvede DJF Fytinsyre biosyntese i byg Risø Sukkermetabolisme i rajgræs Aminosyremetabolisme i byg, DJF Storskalasekventering af gener involveret i syntesen af letomsættelige kulhydrater (fruktaner) i rajgræsblade Meldugresistens i byg Risø Fremstilling af microarrays for analyse af genekspression i relation til ændret fruktan- og proteinmetabolisme Identifikation og analyse af genvarianter, der påvirker fruktan- og proteinmetabolismen Blomstring i rajgræs Risø Fruktanmetabolisme i rajgræs, Risø, Fruktanmetabolisme i rajgræs, DJF
Bioteknologi visioner og muligheder
Bioteknologi visioner og muligheder Forskningsprofessor Preben Bach Holm, Afdeling for Plantebiologi, Danmarks JordbrugsForskning Indledning Planteavlen står i dag over for en række store udfordringer.
Læs mereHvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?
Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling
Læs mereFordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
Læs mereDyrkning af GM-soja og GM-majs i USA
Dyrkning af GM-soja og GM-majs i USA Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa State University Agenda
Læs mereDanmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Læs mereHvad kan fremtiden byde med eller uden GMO
Hvad kan fremtiden byde med eller uden GMO Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse GMO Konference, 12 april, 2011 Jordbrugets
Læs mereNordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne
Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereMonstermad Frankenstein mad!
GMO hvad gør vi nu? Anna Haldrup Institut for Plantebiologi og Bioteknologi LIFE Københavns Universitet Herning Kongrescenter, 21. oktober, Dansk Svindeproduktion Dias 1 Monstermad Frankenstein mad! Dias
Læs mereSammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium
Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereFor og imod GMO i foder og mælk
For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres
Læs mereBeregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020
Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning
Læs mereUdviklingen af GMO-afgrøder i verden. Svend Pedersen 26. februar 2008
Udviklingen af GMO-afgrøder i verden Svend Pedersen 26. februar 2008 1 Udviklingen af GMO-afgrøder: 1. Arealer 2. Egenskaber 3. Godkendelser - Markedsføring i EU - Forsøgsudsætning i DK 2 Globale areal
Læs mereHvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG
Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05
Læs mereDyrkningsafstande og sameksistens
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 34 Offentligt Dyrkningsafstande og sameksistens Preben Bach Holm Institut for Genetik og Bioteknologi Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereGMO hvad kan teknologien i dag
GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,
Læs mereØkologisk planteforædling
Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning
Læs mereNye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016
Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereClonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs merePerspektiverne for anvendelse af GMOkartofler. Kåre Lehmann Nielsen, Aalborg Universitet
Perspektiverne for anvendelse af GMOkartofler Kåre Lehmann Nielsen, Aalborg Universitet Fremtidens udfordring for Landbruget 9 milliarder mennesker på jorden i 2050. Norman Borlaug (2005): - By 2050 we
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereScenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture
Scenarios for coexistence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture A synthesis report prepared by AnneKatrin Bock, Karine Lheureux, Monique LibeauDulos, Hans Nilsagård,
Læs mereUdvikling af rapsfrø fri for glucosinolater
Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013 Raps udgør
Læs mereFødevareinstituttet, DTU Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 393 Offentligt Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Til Fødevarestyrelsen Kontoret
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2012-20-24-03834/Dep. sagsnr. 15353 Den 25. april 2012 FVM 027 GRUNDNOTAT TIL
Læs mereGMO - Følelser og Etik i Videnskab
GMO - Følelser og Etik i Videnskab Klaus Sall Sall&Sall Rådgivning www.sall.dk GMO - Følelser og Etik i Videnskab Hvad er en GMO Kontrol og Cencur i GMO-forskning Godkendelsen af GMO Konklusion Klaus Sall
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./ 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03184/Dep. sagsnr. 12817 Den 5. december 2011 FVM 967 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereLovgivning for dyrkning. af genetisk modificerede planter. i EU
Lovgivning for dyrkning af genetisk modificerede planter i EU Svend Pedersen, Plantedirektoratet GMO dyrkningsarealer Godkendte GMO er i EU GMO-lovgivningsarbejde Sameksistens ml. GMO-, konventionelt og
Læs mereGMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til
GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde
Læs mereFoto: Hans Christian Asmussen, NATiON
KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det
Læs mereModstandsdygtige biotek-kartofler
Modstandsdygtige biotek-kartofler Ved at flytte gener fra en afgrøde til en anden kan der forædles planter, der selv danner biologiske forsvarsmekanismer. Ud over at det kan øge udbytterne, specielt i
Læs mereMiljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 225 Offentligt Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST 689-00057 OLK/ Hovedlinjerne i Danmarks besvarelse af Kommissionens spørgeskema
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereHestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info
Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme
Læs mereØkologiske og konventionelle dyrkningssystemer
kapitel 3 Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer Der er mange forskellige måder at dyrke planter på. Afhængig af hvordan jordbrugeren tilfører næringsstoffer til jorden, om der bruges pesticider
Læs mereTidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel
Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker
Læs mereÅrsrapport 2017 for projektet:
Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./departementet 3.1/2.1 Sagsnr.: 8674 Den 28. januar 2011 FVM 857 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416
Læs mereDanSeed Symposium 20. marts Muligheder for den danske frøbranche. v/henrik Høegh viceformand i Dansk Landbrug
DanSeed Symposium 20. marts 2007 Muligheder for den danske frøbranche v/henrik Høegh viceformand i Dansk Landbrug H:\OVH-DL\ANDET-Foredrag\0286kha.ppt 1 16.03.2007 Hvad har betydning for dyrkning af frø
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs merePlan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium
Plan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium Emne Lektier ets indhold/aktiviteter 1 Forhåndskendskab Introduktion 1. Forforståelse,
Læs mereEstimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.
Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26518 Den 16. juni 2014 FVM 293 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens
Læs mereKan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?
Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? John P Jensen, Senior Group Advisor, Nordzucker Technology & Innovation Siden mit spæde indlæg på den første konference -
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26159 Den 15. maj 2014 FVM 275 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-02970/Dep. sagsnr. 12522 Den 10. november 2011 FVM 955 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 19. januar 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat
Læs merePlast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals
NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals Plast i fremtiden Jannick Schmidt 24. maj 2018 Det Danske Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet Rendsburggade 14, room 4.315 9000 Aalborg,
Læs mereGensplejsning, planteforædling og økologi
Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse
Læs mereKan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion?
Transport Biology Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion? Michael Broberg Palmgren Professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab Københavns
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 66 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/Foder/JLP/Fødevarestyrelsen/HBO Sagsnr.: PD 09-2221-000010/FVST 2009-20-24-00780/Dep.
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00151:/dep sagsnr:28111 Den 17. oktober 2014 FVM 326 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereDyrkning af sojabønner i Danmark
Dyrkning af sojabønner i Danmark Baggrund Innovationsprojekt 2008-2010 Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål www.soja.djfprojekt.dk/ Samarbejde mellem DJF/, Naturli Foods
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07116/Dep sagsnr: 25723 Den 16. april 2014 FVM 268 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01386/Dep. sagsnr. 16926 Den 31. august 2012 FVM 063 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereUdvikling indenfor nano teknnologi. Ejner Bech Jensen Vice President Molekylær Bioteknologi Novozymes R&D
Udvikling indenfor nano teknnologi hvad kan det betyde for Bioteknologien Ejner Bech Jensen Vice President Molekylær Bioteknologi Novozymes R&D Introduktion til Nano/ Bio teknologi : 1. Hvad er nano teknologi?
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereEU-domstolens afgørelse om mutagense-teknikker
EU-domstolens afgørelse om mutagense-teknikker 19. marts 2019 DanSeed Kobæk Strand Konferencecenter Morten Storgaard EU-domstolens afgørelse om mutagenseteknikker Indhold Sagen kort EU-domstolens afgørelse
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03185/Dep. sagsnr. 12818 Den 6. december 2011 FVM 972 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereKonsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede
Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger har PowerPoint blokeret automatisk hentning af billedet. Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede Lise Nistrup Jørgensen, Aarhus Universitet Jonathan
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00152 / : Dep sagsnr: 28103 Den 20. oktober 2014 FVM 328 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereGHB614 X T X GHB 119 (EFSA-GMO-NL )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Risikovurdering af Bomuld GHB614 X T304-40 X GHB 119 (EFSA-GMO-NL-2014-122) Landbrugsstyrelsen
Læs mereInvestorDagen Aktiemesse i København Dansk Aktionærforening
InvestorDagen Aktiemesse i København Dansk Aktionærforening Kurt Pedersen Kaalund Adm. direktør 9. oktober 2012 1 Hvad du får indsigt i Hvem er vi? Hvad laver vi? Hvordan tjener vi vores penge? Hvilke
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2010-20-24-02237/Dep sagsnr: 21019 Den 3. juni 2013 FVM 150 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereUkrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden
Ukrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden Aarhus Universitet Denmark Ukrudtsbekæmpelsens historie Forebyggelse og manuel bekæmpelse Kemiske æra fra lige før 2. verdenskrig og indtil nu (med et klimaks
Læs mereNy stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton
Millioner tons Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Ny rekord i forventningerne til den globale hvedeproduktion. USDA forventer 684,4 millioner
Læs mereKonsekvenser af genmodificerede afgrøder for økologisk jordbrug
Konsekvenser af genmodificerede afgrøder for økologisk jordbrug Gösta Kjellsson og Birte Boelt (Red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Konsekvenser af genmodificerede afgrøder for økologisk jordbrug
Læs mereInge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU?
Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU? Tør du spise et sprøjtet æble? Tør du farve dit hår? Tør du drikke en smoothie? Tør du ryge? Tør du få en tatovering? Tør du løbe risikoen? Hårfarvning?
Læs mereStort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig.
Millioner tons Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Tørke i Sydamerika påvirker stærkt soja og solsikkeproduktionen. I Argentina nedjusterer
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen. - genteknik uden GMO er. Gunter Backes Forskningscenter Risø
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen - genteknik uden GMO er Gunter Backes Forskningscenter Risø Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion Inddeling Hvad er
Læs mereFald i produktionen af hvede på verdensplan
Fald i produktionen af hvede på verdensplan Forventningerne til den globale hvedeproduktion for 2009/2010 falder med 1,6 millioner ton. Faldet er ikke stort og ikke andet en markederne havde forventet.
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-02581/Dep. sagsnr. 12523 Den 10. november 2011 FVM 954 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereØKOLOGISK RISIKOVURDERING AF GENMODIFICEREDE PLANTER I 2009
ØKOLOGISK RISIKOVURDERING AF GENMODIFICEREDE PLANTER I 2009 Rapport over behandlede forsøgsudsætninger og markedsføringssager Faglig rapport fra DMU nr. 798 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET
Læs mere