Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen. - genteknik uden GMO er. Gunter Backes Forskningscenter Risø
|
|
|
- Marie Holmberg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen - genteknik uden GMO er Gunter Backes Forskningscenter Risø
2 Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion
3 Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion
4 Lille glosar Locus = sted på kromosomet (med eller uden gen) Allel = konstitution af locusen (hvordan ser locusen ud?) Gen = funktionsenhed på kromosomet findes på en locus på kromosomet
5 Hvad er molekylære markører? morfologisk markør morfologisk niveau proteinmarkør proteinniveau DNAmarkør DNAniveau
6 Forskellige typer af molekylære markører RFLP (autoradiogram) AFLP (sekvenator) R (sekvenator) T (agarose-gel)
7 Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion
8 Hvordan kan man bruge molekylære markører? ortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber
9 Hvordan kan man bruge molekylære markører? ortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber
10 ortsidentifikation 300 bp 250 bp Hvede linier med forskellige R markører 200 bp 160 bp 150 bp 139 bp 100 bp 75 bp
11 Hvordan kan man bruge molekylære markører? ortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber
12 Kvantificering af genetisk diversitet Clusteranalyse for bygsorter baseret på 80 RFLP markerører O? 6-row winter barley 2-row winter barley 2-row spring barley unknown landraces O O O? O Abed Binder Archer pratt Archer Plumage Archer Pioneer Ceres Gull Kenia Maja Hebe Union Malta I Proctor Aurore Halcyon Maris Otter Plumage Concert Malta II Romanze onja Viola Igri Magie Alpha Mogador Ager Rebekka Banba Dobla Hauters
13 Genetisk diversitet i byg 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 Land sorter orter før 75 orter efter 75 0,2 (baseret på 33 jævnt fordelte RFLP markører i 230 europæiske kultursorter, 10 pontaneum-linier og 32 vildbyglinier)
14 Hvordan kan man bruge molekylære markører? ortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber
15 Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Markør, som viser forskel mellem byglinier med og uden resistens mod meldug R MRM R MRMRM RR MRM R resistent M - modtagelig
16 Resistensgener i byg mod meldug 1H (5) 2H (2) 3H (3) 4H (4) 5H (7) 6H (6) 7H (1) Mlt Mlh Mla Mlk (Mlnn) Mlg (MlGa) Mlj mlo Mlf MlLa
17 Hordeum vulgare ssp. spontaneum Quelle der Bilder:
18 Resistensgener i byg mod meldug 1H (5) 2H (2) 3H (3) 4H (4) 5H (7) 6H (6) 7H (1) Mlt: 3 Mlh Mla: Mlk (Mlnn) Mlg (MlGa) Mlj mlo: 24 Mlf: 4 MlLa aus H. vulgare ssp. spontaneum
19 Hvordan kan man bruge molekylære markører? ortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber
20 Maltkvalitet som eksempel for kvalitative egenskaber 110 liner (fordoblede haploider) fra en krydsning mellem Alexis og Regatta Alexis antal linier Regatta <80% 80-81% 81-82% 82-83% 83-84% 84-85% 85-86% >86% Maltekstrakt
21 Lokalisering af gener for maltkvalitet 2H 3H 1H V a 2 V s 1 V a 1 E a 1 Mest sandsynlig QTL pos. for K p 1 M p 1 V s 2 K a1 V s 3 V a 3 V a 4 E p 2 K M Kornprotein Maltprotein E p 3 V E Viskositet Maltekstrakt E p 1
22 Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion
23 Hvordan kan man bruger markører? Bedre forældreselektion elektion Gen- pool Kombi- nation election ort Bedre selektion af de ønskede typer
24 tatus i Denmark To ud af tre danske kornforædler har indrettet et markørlaboratorium. Der undersøger de markører for kvalitativ resistens, især virusresistens. I samarbejde med alle tre forædler (og finansieret af dem) udvikler Risø pakker af byglinier med nye resistensgener samt tilpassede markører til selektion for disse gener.
25 tatus markørteknologi i planteforædlingen Markørteknologi er ikke nogen forkromet fremtidsteknologi, som måske vil finde anvendelsen. Markørteknologi er brugt i hverdagen af planteforædler i Danmark og resten af verden. Markørteknologi i planteforædlingen er godkendt af næsten alle organisationer for økologisk landbrug i Europa. Markørteknologi er et produktivt værktøj som hjælper planteforædlerne til at tilpasse sorternes spektrum hurtigere til markedets krav.
26 Tak for Deres opmærksomhed! Forskningscentret Risø
Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016
Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
Årsrapport 2017 for projektet:
Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.
Kartoflens genetiske puslespil
Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar
Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Teknikker til forædling af frø
Teknikker til forædling af frø Temamøde i Økologisk Landsforening 7/3-2015 Hans Henrik Kampmann VEGINOVA IVS Rytmen i et forædlingsprojekt Analysere markedet og markeds trends Analysere hvad der er muligt:
Avl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
GMO hvad kan teknologien i dag
GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,
Ansøgning om tilskud i 2017
Ansøgning om tilskud i 2017 1. Markør-assisteret indkrydsning af brokresistens 2. Ansøger og projektansvarlig a. Navn og adresse: Danespo A/S, Ryttervangen 1, 7323 Give b. CVR-nummer: 10440831 c. web-adresse:
Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis
Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis Mogens Sandø Lund Guosheng Su Bernt Guldbrandtsen Aarhus Universitet DJF Inst for Genetik og Bioteknologi Foulum Dansk Kvæg Kongres 23. Februar 2009
Landbrugsafdelingen. Årsberetning 1988
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Landbrugsafdelingen. Årsberetning 1988 Withauthor, Risø Publication date: 1989 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA):
Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse
Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det
Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer
Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter [email protected]
Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne
Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Science and Technology, Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Plantekongres
SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Nye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014
Nye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014 Finn Holmgaard Jensen Norddeutsche Pflanzenzucht (NPZ) (Elke Diederichsen, FUB & Martin Frauen,NPZ) Kålbrok i europæisk rapsdyrkning
Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz
Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)
Specifik mutation med nålestiksoperation
Specifik mutation med nålestiksoperation Mutanter af byg er vigtige i forskningen og benyttes også, når der forædles nye sorter til dyrkning. Hidtil har det kun været muligt at inducere mutationer tilfældige
Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve
Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:
Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber
KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning
Afdelingen for Landbrugsforsøg Årsberetning 1983
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 10, 2015 Afdelingen for Landbrugsforsøg Årsberetning 1983 Withauthor, Risø Publication date: 1984 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link
Gensplejsning, planteforædling og økologi
Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse
Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion?
Transport Biology Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion? Michael Broberg Palmgren Professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab Københavns
Økologisk planteforædling
Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Forsvar mod meldug i byg 8/1-07
Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport
Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport Projektperiode april december 2012 Deltagere Andreas Blennow (projektleder), Susanne L. Jensen (PhD studerende), Lisbeth
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Vidensyntese om muligheder og risici for anvendelse af nye planteforædlingsteknikker inden
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Svarafgivelse af komplicerede genetiske analyser
SOP_24 Svarafgivelse af komplicerede genetiske analyser Initialer Navn Dato Udarbejdet af: TvOH Thomas v. O. Hansen 29. august 2013 Sidst revideret af: BB Birgitte Bertelsen 22. marts 2017 Gennemlæst af:
Mikroforædling eller nicheforædling. Erik Tybirk Knold & Top aps
Mikroforædling eller nicheforædling Erik Tybirk Knold & Top aps Erfaringer med rigtig forædling: Sukkerroeforædler (Maribo Seed) 5 år. Rapsforædling.(Dæhnfeldt/Prodana/DLF) 9 år. Hvedeforædling(Pajbjerg
Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion
Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd Tilpasning Miljø & stress Gener: Genetisk variation, selektion 2 adfærdsbiologi plante-dyr interaktioner co-evolution indavl genetik conservation
Slutrapport. Titel DNA-markører til forældreudvalg
Slutrapport Titel DNA-markører til forældreudvalg Projektansvarlig og deltagere Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, Landbrugets Kartoffelfond (LKF), Grindstedvej 55, DK-7184 Vandel, tlf. +45 7588 5533,
VIDENSYNTESE OM NYE PLANTEFORÆDLINGSTEK- NIKKER OG DERES EFFEKT PÅ DANSK LANDBRUG
VIDENSYNTESE OM NYE PLANTEFORÆDLINGSTEK- NIKKER OG DERES EFFEKT PÅ DANSK LANDBRUG HENRIK BRINCH-PEDERSEN, PER L. GREGERSEN, INGER BÆKSTED HOLME, KIM HEBELSTRUP, LOTTE HOUGS, BIRTE BOELT, KAREN KOEFOED
FiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr.
FiBL Dossier nr. 2, 2001 Dansk udgave 2005 FiBLDOSSIER Teknikker til planteforædling En vurdering for den økologiske planteforædling I samarbejde med: Kolofon Redaktør: Research Institute of Organic Agriculture
DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012
DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en
Sortsudvikling i økologisk jordbrug
Oplæg til diskussion om fremtidens Sortsudvikling i økologisk jordbrug Notat med fokus på korn af Anders Borgen Marts 2010 Notatets vurderinger er ikke nødvendigvis dækkende for den officielle holdning
FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG
FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG Henrik Brinch-Pedersen Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse FORSKERENS TILGANG Opdage variation, som ikke er kendt. At afdække eksisterende men ikke udnyttet variation
Studieplan Molekylærbiologi Semester 3
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Molekylærbiologi Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1
Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.
Planteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken
Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden Gerhard Deneken +45 5080 8451 [email protected] Snitflade mellem NaturErhvervstyrelsen og TystofteFonden per 1. jan 2017 Offentlige myndigheder Ikke-offentlig
Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener
Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener,
Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
En udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter
En udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter Udvalget bestod af: Sven B. Andersen (Københavns Universitet), Thomas H. Thomsen (LKF-Vandel), Christian Sig Jensen (DLF-Trifolium), Morten Rasmussen
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene
Bananfluer og nedarvning
Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig
Faktor V Leiden mutation
Faktor V Leiden mutation Formål: finde ud af om individ har mutation i faktor V Leiden gen (missense: arginin glutamin) Materiale: oprens DNA fra leukocytter Metode: PCR med specifikke primere, oprens,
Resultat af Ærteforsøg 2010
Resultat af Ærteforsøg 2010 Ved et kursus på Institut for Jordbrug og Økologi, KU Life, blev dette ærteforsøg gennemført, med undervisning af Gunter Backes og Jihad Orabi. Skrevet af Søren Holt Frøsamlerne
DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE
DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG
Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner
Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE
Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion
