Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen. - genteknik uden GMO er. Gunter Backes Forskningscenter Risø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen. - genteknik uden GMO er. Gunter Backes Forskningscenter Risø"

Transkript

1 Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen - genteknik uden GMO er Gunter Backes Forskningscenter Risø

2 Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion

3 Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion

4 Lille glosar Locus = sted på kromosomet (med eller uden gen) Allel = konstitution af locusen (hvordan ser locusen ud?) Gen = funktionsenhed på kromosomet findes på en locus på kromosomet

5 Hvad er molekylære markører? morfologisk markør morfologisk niveau proteinmarkør proteinniveau DNAmarkør DNAniveau

6 Forskellige typer af molekylære markører RFLP (autoradiogram) AFLP (sekvenator) R (sekvenator) T (agarose-gel)

7 Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion

8 Hvordan kan man bruge molekylære markører? ortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber

9 Hvordan kan man bruge molekylære markører? ortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber

10 ortsidentifikation 300 bp 250 bp Hvede linier med forskellige R markører 200 bp 160 bp 150 bp 139 bp 100 bp 75 bp

11 Hvordan kan man bruge molekylære markører? ortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber

12 Kvantificering af genetisk diversitet Clusteranalyse for bygsorter baseret på 80 RFLP markerører O? 6-row winter barley 2-row winter barley 2-row spring barley unknown landraces O O O? O Abed Binder Archer pratt Archer Plumage Archer Pioneer Ceres Gull Kenia Maja Hebe Union Malta I Proctor Aurore Halcyon Maris Otter Plumage Concert Malta II Romanze onja Viola Igri Magie Alpha Mogador Ager Rebekka Banba Dobla Hauters

13 Genetisk diversitet i byg 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 Land sorter orter før 75 orter efter 75 0,2 (baseret på 33 jævnt fordelte RFLP markører i 230 europæiske kultursorter, 10 pontaneum-linier og 32 vildbyglinier)

14 Hvordan kan man bruge molekylære markører? ortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber

15 Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Markør, som viser forskel mellem byglinier med og uden resistens mod meldug R MRM R MRMRM RR MRM R resistent M - modtagelig

16 Resistensgener i byg mod meldug 1H (5) 2H (2) 3H (3) 4H (4) 5H (7) 6H (6) 7H (1) Mlt Mlh Mla Mlk (Mlnn) Mlg (MlGa) Mlj mlo Mlf MlLa

17 Hordeum vulgare ssp. spontaneum Quelle der Bilder:

18 Resistensgener i byg mod meldug 1H (5) 2H (2) 3H (3) 4H (4) 5H (7) 6H (6) 7H (1) Mlt: 3 Mlh Mla: Mlk (Mlnn) Mlg (MlGa) Mlj mlo: 24 Mlf: 4 MlLa aus H. vulgare ssp. spontaneum

19 Hvordan kan man bruge molekylære markører? ortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber

20 Maltkvalitet som eksempel for kvalitative egenskaber 110 liner (fordoblede haploider) fra en krydsning mellem Alexis og Regatta Alexis antal linier Regatta <80% 80-81% 81-82% 82-83% 83-84% 84-85% 85-86% >86% Maltekstrakt

21 Lokalisering af gener for maltkvalitet 2H 3H 1H V a 2 V s 1 V a 1 E a 1 Mest sandsynlig QTL pos. for K p 1 M p 1 V s 2 K a1 V s 3 V a 3 V a 4 E p 2 K M Kornprotein Maltprotein E p 3 V E Viskositet Maltekstrakt E p 1

22 Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion

23 Hvordan kan man bruger markører? Bedre forældreselektion elektion Gen- pool Kombi- nation election ort Bedre selektion af de ønskede typer

24 tatus i Denmark To ud af tre danske kornforædler har indrettet et markørlaboratorium. Der undersøger de markører for kvalitativ resistens, især virusresistens. I samarbejde med alle tre forædler (og finansieret af dem) udvikler Risø pakker af byglinier med nye resistensgener samt tilpassede markører til selektion for disse gener.

25 tatus markørteknologi i planteforædlingen Markørteknologi er ikke nogen forkromet fremtidsteknologi, som måske vil finde anvendelsen. Markørteknologi er brugt i hverdagen af planteforædler i Danmark og resten af verden. Markørteknologi i planteforædlingen er godkendt af næsten alle organisationer for økologisk landbrug i Europa. Markørteknologi er et produktivt værktøj som hjælper planteforædlerne til at tilpasse sorternes spektrum hurtigere til markedets krav.

26 Tak for Deres opmærksomhed! Forskningscentret Risø

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Årsrapport 2017 for projektet:

Årsrapport 2017 for projektet: Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler

Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling

Læs mere

Teknikker til forædling af frø

Teknikker til forædling af frø Teknikker til forædling af frø Temamøde i Økologisk Landsforening 7/3-2015 Hans Henrik Kampmann VEGINOVA IVS Rytmen i et forædlingsprojekt Analysere markedet og markeds trends Analysere hvad der er muligt:

Læs mere

Avl på honningbier det genetiske grundlag I

Avl på honningbier det genetiske grundlag I Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø

Læs mere

GMO hvad kan teknologien i dag

GMO hvad kan teknologien i dag GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2017

Ansøgning om tilskud i 2017 Ansøgning om tilskud i 2017 1. Markør-assisteret indkrydsning af brokresistens 2. Ansøger og projektansvarlig a. Navn og adresse: Danespo A/S, Ryttervangen 1, 7323 Give b. CVR-nummer: 10440831 c. web-adresse:

Læs mere

Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis

Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis Mogens Sandø Lund Guosheng Su Bernt Guldbrandtsen Aarhus Universitet DJF Inst for Genetik og Bioteknologi Foulum Dansk Kvæg Kongres 23. Februar 2009

Læs mere

Landbrugsafdelingen. Årsberetning 1988

Landbrugsafdelingen. Årsberetning 1988 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Landbrugsafdelingen. Årsberetning 1988 Withauthor, Risø Publication date: 1989 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA):

Læs mere

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det

Læs mere

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter [email protected]

Læs mere

Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne

Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Science and Technology, Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Plantekongres

Læs mere

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet

Læs mere

Nye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014

Nye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014 Nye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014 Finn Holmgaard Jensen Norddeutsche Pflanzenzucht (NPZ) (Elke Diederichsen, FUB & Martin Frauen,NPZ) Kålbrok i europæisk rapsdyrkning

Læs mere

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)

Læs mere

Specifik mutation med nålestiksoperation

Specifik mutation med nålestiksoperation Specifik mutation med nålestiksoperation Mutanter af byg er vigtige i forskningen og benyttes også, når der forædles nye sorter til dyrkning. Hidtil har det kun været muligt at inducere mutationer tilfældige

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Afdelingen for Landbrugsforsøg Årsberetning 1983

Afdelingen for Landbrugsforsøg Årsberetning 1983 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 10, 2015 Afdelingen for Landbrugsforsøg Årsberetning 1983 Withauthor, Risø Publication date: 1984 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Gensplejsning, planteforædling og økologi

Gensplejsning, planteforædling og økologi Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse

Læs mere

Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion?

Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion? Transport Biology Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion? Michael Broberg Palmgren Professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab Københavns

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport

Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport Projektperiode april december 2012 Deltagere Andreas Blennow (projektleder), Susanne L. Jensen (PhD studerende), Lisbeth

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Vidensyntese om muligheder og risici for anvendelse af nye planteforædlingsteknikker inden

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

Svarafgivelse af komplicerede genetiske analyser

Svarafgivelse af komplicerede genetiske analyser SOP_24 Svarafgivelse af komplicerede genetiske analyser Initialer Navn Dato Udarbejdet af: TvOH Thomas v. O. Hansen 29. august 2013 Sidst revideret af: BB Birgitte Bertelsen 22. marts 2017 Gennemlæst af:

Læs mere

Mikroforædling eller nicheforædling. Erik Tybirk Knold & Top aps

Mikroforædling eller nicheforædling. Erik Tybirk Knold & Top aps Mikroforædling eller nicheforædling Erik Tybirk Knold & Top aps Erfaringer med rigtig forædling: Sukkerroeforædler (Maribo Seed) 5 år. Rapsforædling.(Dæhnfeldt/Prodana/DLF) 9 år. Hvedeforædling(Pajbjerg

Læs mere

Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion

Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd Tilpasning Miljø & stress Gener: Genetisk variation, selektion 2 adfærdsbiologi plante-dyr interaktioner co-evolution indavl genetik conservation

Læs mere

Slutrapport. Titel DNA-markører til forældreudvalg

Slutrapport. Titel DNA-markører til forældreudvalg Slutrapport Titel DNA-markører til forældreudvalg Projektansvarlig og deltagere Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, Landbrugets Kartoffelfond (LKF), Grindstedvej 55, DK-7184 Vandel, tlf. +45 7588 5533,

Læs mere

VIDENSYNTESE OM NYE PLANTEFORÆDLINGSTEK- NIKKER OG DERES EFFEKT PÅ DANSK LANDBRUG

VIDENSYNTESE OM NYE PLANTEFORÆDLINGSTEK- NIKKER OG DERES EFFEKT PÅ DANSK LANDBRUG VIDENSYNTESE OM NYE PLANTEFORÆDLINGSTEK- NIKKER OG DERES EFFEKT PÅ DANSK LANDBRUG HENRIK BRINCH-PEDERSEN, PER L. GREGERSEN, INGER BÆKSTED HOLME, KIM HEBELSTRUP, LOTTE HOUGS, BIRTE BOELT, KAREN KOEFOED

Læs mere

FiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr.

FiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr. FiBL Dossier nr. 2, 2001 Dansk udgave 2005 FiBLDOSSIER Teknikker til planteforædling En vurdering for den økologiske planteforædling I samarbejde med: Kolofon Redaktør: Research Institute of Organic Agriculture

Læs mere

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en

Læs mere

Sortsudvikling i økologisk jordbrug

Sortsudvikling i økologisk jordbrug Oplæg til diskussion om fremtidens Sortsudvikling i økologisk jordbrug Notat med fokus på korn af Anders Borgen Marts 2010 Notatets vurderinger er ikke nødvendigvis dækkende for den officielle holdning

Læs mere

FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG

FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG Henrik Brinch-Pedersen Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse FORSKERENS TILGANG Opdage variation, som ikke er kendt. At afdække eksisterende men ikke udnyttet variation

Læs mere

Studieplan Molekylærbiologi Semester 3

Studieplan Molekylærbiologi Semester 3 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Molekylærbiologi Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...

Læs mere

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken

Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden Gerhard Deneken +45 5080 8451 [email protected] Snitflade mellem NaturErhvervstyrelsen og TystofteFonden per 1. jan 2017 Offentlige myndigheder Ikke-offentlig

Læs mere

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener,

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

En udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter

En udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter En udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter Udvalget bestod af: Sven B. Andersen (Københavns Universitet), Thomas H. Thomsen (LKF-Vandel), Christian Sig Jensen (DLF-Trifolium), Morten Rasmussen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Bananfluer og nedarvning

Bananfluer og nedarvning Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig

Læs mere

Faktor V Leiden mutation

Faktor V Leiden mutation Faktor V Leiden mutation Formål: finde ud af om individ har mutation i faktor V Leiden gen (missense: arginin glutamin) Materiale: oprens DNA fra leukocytter Metode: PCR med specifikke primere, oprens,

Læs mere

Resultat af Ærteforsøg 2010

Resultat af Ærteforsøg 2010 Resultat af Ærteforsøg 2010 Ved et kursus på Institut for Jordbrug og Økologi, KU Life, blev dette ærteforsøg gennemført, med undervisning af Gunter Backes og Jihad Orabi. Skrevet af Søren Holt Frøsamlerne

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE

DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere