Summer Showers in Brindavan. Af Sathya Sai Baba

Transkript

1 Summer Showers in Brindavan 1979 Af Sathya Sai Baba

2 Oversat af Oversætterens kommentarer I en række år har Sathya Sai Baba afholdt en sommerskole for college-studerende. Det overordnede tema for disse skoler har været Indisk kultur og åndelighed, og forløbet blev kaldt Summer Showers in Brindavan. Sommerskolen varede typisk 30 dage, men længden kunne variere fra 14 til 50 dage. Den første sommerskole blev afholdt i Brindavan i maj-juni Den varede fire uger og havde deltagelse af 300 college-studerende, drenge og piger, der var blevet udvalgt fra mange universiteter over hele Indien. Senere steg antallet af deltagere. Et år var der således forsamlet i alt elever, studerende og lærde i Brindavan, der er Baba s ashram i Whitefield lidt uden for Bangalore. Der var også altid indbudt studerende fra udlandet. I 1979 var der således 200 udenlandske deltagere. Der skete mange ting på disse sommerskoler. I det hele taget bød de på en uforglemmelig oplevelse for deltagerne. Først og fremmest var der Baba s taler. Han holdt typisk tale hver aften og engang imellem også om morgenen. Da sommerskolernes varighed var så lang, som de var, er der tale om virkelig mange taler. Herudover var der indbudt mange gæsteforedragsholdere. Det kunne for eksempel være skriftkloge, professorer, universitets-rektorer, forfattere, dommere og administratorer. Kunstnere og digtere fremførte også deres kunst. Tidligt hver morgen reciterede deltagerne OM, og lidt senere gik de rundt i landsbyens gader og sang lovsange. Hver dag blev der tillige arrangeret lovsang, den såkaldte bhajan. Om søndagen var der afsat tid til spørgsmål og svar, og der blev ligeledes afholdt en quizkonkurrence. Udover dette blev det arrangeret, at de studerende skulle udføre samfundstjeneste af forskellig art. Et år gjorde man rent på busholdepladsen, jernbanestationen og området, hvor byens marked bliver afholdt. I det hele taget var der tale om en åndens fest for deltagerne. Det helt specielle var, at Baba tilbragte det meste af dagen sammen med dem. Udover Sine taler deltog Baba også i lovsang og søndagens programpunkter. Og så spiste Han for det meste sammen med de studerende. I det hele taget kom alle meget tæt på Baba, og alle hengivne ved, hvor vidunderligt dette er. Som nævnt blev sommerskolen afholdt i Brindavan, men der var dog en enkel undtagelse. I 1976 blev den afholdt i Nandanavanam i byen Ooty, da kollegiet i Brindavan var under opførelse. Titlen på denne bog er Summer Roses on the Blue Mountains (Ooty) 1976, men den hører ind under Sai Baba s Summer Showers. Således foreligger der bøger med titlen: Summer Showers in Brindavan fra årene: Helt specielt var det også, at Baba tog aktiv del i planlægningen af sommerskolen. Han førte opsyn med selv de mindste detaljer, og dette både i planlægningen og under gennemførelsen af programpunkterne. Fælles for sommerskolens deltagere var, at de fik en uforglemmelig åndelig oplevelse. Hver time af dagen var gennemsyret af åndelighed. Vi kan få et lille indblik i denne oplevelse ved at studere Sai Baba s taler under disse Summer Showers in Brindavan. 2

3 Om selve oversættelsen Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han holdt talerne. Mange af disse ord dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk næsten uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal du søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 3

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Studerendes pligt side 6 Kapitel 2 Handlinger der udføres uden noget begær efter frugterne af disse handlinger (nishkama karma) side 8 Kapitel 3 Guds sendebud side 13 Kapitel 4 Dharmakshetra Kurukshetra side 16 Kapitel 5 Åndelighed og samfundet side 20 Kapitel 6 En sthithaprajna s kvaliteter side 24 Kapitel 7 Jeg er Din side 27 Kapitel 8 Guds ord side 30 Kapitel 9 Den indre dialog side 33 Kapitel 10 Religion: Det åndelige møde side 37 Kapitel 11 Jnana Yajna side 41 Kapitel 12 En troende mand opnår åndelig visdom side 44 Kapitel 13 Karma yoga side 48 Kapitel 14 Intelligensens yoga side 51 Kapitel 15 Meditationens yoga side 54 Kapitel 16 Gud eksisterer alle vegne og manifesterer Sig som både den uendeligt lille og den grænseløst store side 57 Kapitel 17 God og ren føde side 61 Kapitel 18 Bevidsthedens fire stadier side 65 Kapitel 19 Overgivelsens princip side 68 Kapitel 20 Udøvelse af meditation side 71 Kapitel 21 Kontrol over sindet side 74 Kapitel 22 Den universelle Gud side 77 Kapitel 23 AUM Guds navn side 80 Kapitel 24 Den evige filosofi side 83 Kapitel 25 Dødens rejse side 87 4

5 Kapitel 26 Den højeste viden side 90 Kapitel 27 Det sansemæssige univers natur side 94 Kapitel 28 Étpunktet hengivenhed side 97 Kapitel 29 Arbejde (work), tilbedelse (worship) og åndelig visdom (wisdom) side 100 Kapitel 30 Vibhuhti Yoga og det praktiske liv side 104 Kapitel 31 Tal sandt og praktiser rigtig handling (dharma) side 109 Ordliste side 113 5

6 Kapitel 1 Studerendes pligt 1.1. Den vestlige uddannelses påvirkning har resulteret i, at interessen for studie af sanskrit er svundet ind. Dette har forårsaget, at den hjemlige lyksalighed og evnen til at efterleve den ædle rigtig handlings (dharma) principper er forsvundet. I dag er folk optaget af deres ydre udseende og den måde, hvorpå de opfører sig, og de anser det at tale deres modersmål som værende latterligt. De tøver med at ære den sociale etikettes normer og anser det at respektere lærere og ældre som en byrde. Frygtsomhed er fremherskende overalt og er blevet en smitte. Hvis kvinder strømmer ud på arbejdsmarkedet og tager arbejde, hvem vil så være der til at passe hjemmet og udføre de hjemlige pligter? Hvis både mand og hustru er i beskæftigelse uden for hjemmet, hvem skal så tage sig af de kedelige huslige pligter? Hvis mødrene tager hen på skolen for at undervise andres børn, hvem er der så til at undervise deres egne børn? Hvis kvinder lader sig opsluge af bøger og går rundt som mænd, hvem vil så passe køkkenet? Når en kvinde tager beskæftigelse, vil der være færre økonomiske problemer i hjemmet, men mange andre problemer vil lægge hindringer i vejen for hendes glæde og lykke. (Digt på telugu som Sai Baba sang) 1.2. Legemliggørelser af kærlighed! Studerende, lærere og uddannelses-protektorer! Bharatha, åndelighedens anerkendte fødested, har været vidne til en svækkelse af retskaffenhed og er gradvist blevet en veritabel bolig for dæmoniske tilbøjeligheder, der giver næring til uretfærdighed, uroligheder og umoralsk adfærd. I et sådant samfund, der er plaget af utilfredshed, og som eksisterer her i denne frygtelige Kali-tidsalder med alle dets stadig mere og mere udbredte moralske fordærv, er det de studerendes pligt at se til, at retskaffenhed og kærlighed genoplives, samt at fred og sikkerhed sikres På samme måde som mødre bliver kede af, at deres børn er tilbagestående for så vidt angår deres uddannelse eller andre aspekter af livet, begræder Moder Indien også sine børns åndelige og moralske fornedrelse. For at fjerne denne smerte fra Moder Indien bør de studerende opfylde deres pligter. Når de gør det, gør de klogt i at huske på, at de ældre og de mænd der i dag indtager magtfulde positioner i samfundet samt landets store ledere, på et eller andet tidspunkt selv var studerende, og at de selv med tiden, når det bliver deres tur, vil blive ledere, der tegner fremtiden Regeringen har ikke evnen til at guide befolkningen hen ad åndelighedens og moralens vej. Befolkningen har på deres side ikke autoriteten til at korrigere regeringen, når det er nødvendigt. Set fra det åndelige synspunkt synes både regeringen og befolkningen at have mistet retten til at forbedre den måde, den anden part gebærder sig på. Årsagen til denne situation er, at de mænd, der nu står ved roret, ikke er lykkedes med at forme deres liv ad åndelige baner igennem deres barndom. 6

7 1.5. Et menneskes storhed afhænger af den kulturelle perfektion, han har opnået. Kultur betyder ikke blot flid og omhu. Det betyder fjernelse af dårlige tanker og tilbøjeligheder og det at fremme gode tanker og kvaliteter. Det liv morgendagens borgere kommer til at leve, afhænger af og tager form efter den slags liv, de lever som studerende i dag. Det liv en person lever som studerende, er grundlaget for det liv, han vil leve senere som voksen borger. Det er udelukkende, når en studerende lever et liv, der er præget af fred og selvkontrol, at han senere i livet vil få et liv præget af fred og tilfredshed Det er på denne baggrund, at nutidens studerende skal handle. De skal forstå, at den moralske styrke, der er i dem, bliver svækket og undergravet af den vestlige kultur og uddannelse. Den vestlige kultur er en storbykultur, hvor mangfoldiggørelsen af individuelle ønsker har ført mennesket ud i elendighed, fortvivlelse og utilfredshed. Den indiske kultur er imidlertid en kultur, der har sin rod og er udbredt i det landlige miljø, hvor ønskerne er små og tilfredshed er udbredt. I forhold til den nuværende situation bør vi derfor sørge for, at uddannelse skænker den glæde, der ligger i at leve et liv præget af tilfredshed. Det er nutidens studerendes pligt at leve et sådant helligt og eksemplarisk liv Inden for uddannelsesområdet såvel som inden for alle andre områder, hvor mennesket stræber efter at opnå noget, støder vi på uforklarlige og tilsyneladende uløselige problemer. Det nuværende uddannelsessystem gør meget lidt for at sikre menneskets renselse, berigelse og åndelig udvikling. Det har blot ført samfundet til randen af katastrofe. Desuden skal vi konstant høre på, at de intellektuelle og de skriftkloge vrøvler og plaprer løs, idet de forsøger at blande sig i administrationen af landet. Herved reducerer de landet til klodrianernes kongerige. I sit spor har den moderne uddannelse efterladt forringelser, forfald og en overflod af selviskhed. Derfor ønsker vi i dag patriotiske studerende, der er frisindede og tolerante; vi ønsker handlingens mænd og kvinder, der er i stand til at yde uselvisk tjeneste og opofrelse. Enkel levevis og ophøjede tanker det bør være idealet for os og ikke ophøjet levevis og enkle tanker, der synes at være den moderne uddannelses grundsætning Det er for at bibringe jer denne slags sunde og gavnlige ideer og for at berige jeres værdier, at Sri Sathya Sai Central Trust hvert år tilrettelægger og afholder disse sommerkurser. Disse kurser giver jer en mulighed for at tilbringe en udbytterig måned her, hvor I kan tilegne jer de ophøjede idealer, der vil give åndelig næring til jeres liv Det menneskelige liv kan sammenlignes med et træ, og individets slægtninge kan sammenlignes med dets grene. På disse grene blomstrer hans tanker og følelsers blomster. Gradvist udvikler disse blomster sig til de gode kvaliteter og gode dyders frugter. Den sødmefyldte saft i disse frugter repræsenterer karakteren. Uden rødder og frugter er et træ blot brænde. Selvtillid er livets træs rødder, og karakter er dets frugt Med håbet om at I alle vil blive eksemplariske studerende, at I vil høste den fulde gavn af dette kursus, og at I vil rense jeres hjerter og reformere samfundet, velsigner Jeg jer alle. 7

8 Kapitel 2 Handlinger der udføres uden noget begær efter frugterne af disse handlinger (nishkama karma) (Denne tale blev holdt i forbindelse med åbningen af All India Sri Sathya Sai Seva Dal District Convenors Central Training Camp. Talen blev holdt til de delegerede og til deltagerne på Sri Sathya Sai sommerkursus i indisk kultur og åndelighed.) 2.1. Kan et menneske, der længes efter at beklæde en magtfuld position, have et rent hjerte? Det er udelukkende, når en nations tjener bliver dens leder, at han vil yde uselvisk tjeneste. (Digt på telugu som Sai Baba sang) 2.2. Legemliggørelser af Den Guddommelige Gnist (Atma)! Bharatha er landet, der på rette vis har forstået karma s hemmelighed, og er derfor blevet kaldt karmakshetra, karma s land. Handlinger udført i erkendelse af eksistensen af Den Guddommelige Gnist giver beskyttelse til livet. En sådan karma udvider hjertet og oplyser mennesket. Den tilintetgør egoet og giver mennesket Selvets lyksalighed. For at forstå karma s hellighed bør vi rense vore hjerter. Karma strømmer uophørligt som en flod. Hele skabelsen, den sanselige og den ikke-sanselige, er fordybet i den Ordet karma forekommer at være lille, men dets betydning er dybsindig. Det er ikke muligt at forklare begrebet karma. Karma har hverken begyndelse eller afslutning. Lige som livet er uden begyndelse, er karma også uden begyndelse. Således er karma s natur indhyllet i et mysterium, og når man forsøger at fatte dens betydning, skal man være seriøs og standhaftig. I daglig tale er det naturligt at anse udførelsen af en handling for at være karma. Men det er ikke rigtigt. Spørger vi for eksempel, hvad en person foretager sig, får vi svaret, at han skriver. Her anses det at skrive for at være karma. Tilsvarende når det samme spørgsmål stilles til en anden, så får vi svaret, at han ikke gør noget som helst, men blot ser på. At se på er lige så meget en handling, som det at skrive er det. Så det at sove og kontemplere involverer også karma. Så længe der er åndedræt i et menneske, kan han ikke afstå fra at udføre karma. I virkeligheden er selve processen med ind- og udånding karma. I denne forbindelse er der ikke noget behov for at gøre én eller anden speciel indsats for at handle. Ligeledes er der ikke behov for blot en lille bevidst indsats for at udføre mange andre aktiviteter i vores daglige rutiner fra morgen til aften Ikke desto mindre udgør alle disse aktiviteter en integreret del af menneskets liv og kan ikke beskrives som åndelig bestræbelse. I stedet bør vi fra i dag påtage os at udføre det, der kendes som handlinger der udføres uden noget begær efter frugterne af disse handlinger (nishkama karma). Uselvisk tjeneste over for de undertrykte, de handicappede og de syge udgør også en forpligtelse i vores daglige liv og kan ikke beskrives som værende nishkama karma eller motivløse handlinger. Det skyldes, at menneskets kærlighed til universet ikke er uden selviskhed. Hvis mennesket elsker et objekt, gør han det for sin egen skyld og for at glæde sig selv. Tilsvarende gælder, at hvis et menneske skjuler et objekt et sikkert sted, så er det ikke på grund af hans kærlighed til objektet, men på grund af hans kærlighed til sig selv. Således er det sådan i verden, at alle former for kærlighed udspringer af kærlighed til én selv og ikke af kærlighed til andre. Det er medlemmer af Seva Dal s vigtigste pligt at opgive tanken 8

9 om, at en tjenestehandling skal være til gavn for én selv, og i stedet betragte tjeneste som noget der alene er til gavn for andre, og som noget der virkelig er uselvisk i sin karakter Mennesket kan beskrives som en sammenhobning af tanker og ideer. Hver eneste lille tanke bliver en integreret del af hans liv. Kvaliteten af de følelser man har, bestemmer ens fremtid. Derfor skal mennesket installere hellige tanker og ideer i sit hjerte. Det at udvikle rene tanker vil fremme en ånd af uselvisk tjeneste i vores hjerter. Nishkama karma rykker det dyriske i mennesket op med rode og skænker ham Guddommelighed. Uselvisk tjeneste er en mere lovprist metode til at opnå åndeligt fremskridt end andre metoder så som meditation, lovsang og yoga. Sådan er det, fordi når vi udfører meditation, gentagelse af Guds navn eller yoga, så gør vi det for at gavne os selv og ikke for at gavne andre. Disse øvelser sigter mod at undertrykke ens egne individuelle ønsker og sikre lykke for én selv. Det vi bør stræbe efter, er at opnå noget godt for andre uden at have noget ønske om at opnå personlige fordele Nishkama karma eller uselvisk tjeneste er den uegennyttige kærligheds velduftende blomst. En sådan tjeneste skal ikke udføres for at tilfredsstille den person, der yder tjenesten, eller den person på hvis anmodning den bliver ydet. Mennesket bør anse nishkama karma for at være det formål, for hvilket han har fået livet. Denne følelse bør strømme gennem hans nerver og blodårer og gennemsyre hver en celle i hans krop. Uanset hvilket arbejde vi udfører, bør vi udføre det som et offer til Gud og for at glæde Ham. Medlemmer af og ledere i Sathya Sai Seva Dal bør ikke føle sig forpligtet til at yde tjeneste på grund af de regler og bestemmelser, der påbyder dem at gøre det. De bør ikke anse bestemmelserne som noget, der tvinger dem til at udføre tjeneste. Uden at være styret af regler og bestemmelser bør vi gå i gang med tjenesteaktiviteterne med det formål at rense vore hjerter På Seva Dal s emblem er følgende ord indgraveret: Pligt er Gud. Mennesket anvender udtrykket pligt meget ofte og i forbindelse med så mange forskellige sammenhænge uden at forstå dets indre betydning. Ordet pligt vil overhovedet ikke have nogen mening, hvis der kun var ét individ. Det får udelukkende betydning, hvis der er et samfund, et fællesskab eller i det mindste to personer. Her bør vi forstå to aspekter, der er tæt forbundet med pligt. Disse aspekter benævnes individuel frihed og fundamentale rettigheder. Individuel frihed refererer til den frihed, et menneske har, mens fundamentale rettigheder bringer hans relationer til samfundet i fokus. Mennesket skal bestræbe sig på at sikre, at der er en passende balance mellem disse to Hele jeres liv tilbringes i selskab med andre i samfundet. I er ikke uafhængige. Det er ikke muligt for jer at leve i afsondrethed uden at have en eller anden forbindelse til et fællesskab, til slægtninge eller til andre mennesker. Eftersom det ikke er muligt at leve fuldstændig for sig selv, er vores liv uvægerligt fuld af forbindelser til andre mennesker omkring os. Det er i denne forbindelse, at Seva Dal-frivillige, idet de forstår deres pligt over for samfundet, som de skylder selve deres eksistens, skal huske på, at livet ikke er blevet skænket til mennesket, for at han personligt kan drage fordel af det, men til fællesskabets bedste Der er yderligere en anden dimension knyttet til betydningen af ordet pligt. Vi bør udelukkende søge af få den form for frihed, der ikke hindrer andres frihed. Hvis I hæmmer andre menneskers uafhængighed blot for at fremhæve jeres egen egoistiske frihed, så vil I helt sikkert blive fordømt af samfundet. Mennesket ved siden af jer har ret til den grad af frihed, der svarer til jeres egen individuelle frihed. Der findes et lille eksempel, der kan illustrere dette. I forsøget på at få mest muligt ud af jeres individuelle frihed slentrer I muntert hen ad gaden, mens I svinger med en stor kæp. Men en mand, der kommer gående i den modsatte retning, har lige så megen frihed til at springe til siden for at undgå at blive ramt af kæppen, som I har til at svinge den. Hvis I opfører jer på en måde, der forringer andres frihed, har I udsigt til at modtage samfundets misbilligelse eller statsmagtens fordømmelse. Det vi forstår ved ordet pligt, er, at de privilegier og rettigheder som vi nyder godt af, også forlanges af andre mennesker omkring os. Den rigtige måde at gå frit hen ad gaden giver jer 9

10 ikke ret til at strejfe hensynsløst omkring i en landsby, som I vil kunne gøre i en skov. 100% frihed kan ikke opnås af et menneske, der er knyttet til samfundet, og det uanset om det er premiereministeren eller præsidenten Selv et stor kongeriges monark kan ikke få opfyldt alle sine individuelle ønsker. Blot fordi han er konge, kan han ikke opføre sig på den måde, han måtte have lyst til. Konger har visse etiske regler og bestemmelser, som de skal overholde. På samme måde som herskeren over et lille jordisk herredømme har visse normer, han skal overholde, når han udfører sine pligter, har Verdens Øverste Hersker, Den Almægtige, også visse bestemmelser, Han skal overholde, når det drejer sig om spørgsmålet med at regere universet Det er barnagtigt at sige, at Gud kan og vil gøre alting, blot fordi Han er almægtig. Her er et eksempel. Der er to mennesker, der er hengivne over for Herren. En af dem beder til Gud om, at der må falde regn for at forhindre, at hans afgrøder udtørrer. Den anden beder imidlertid til Herren om, at regnen må udeblive i nogle få dage af hensyn til en stor bryllupsceremoni, som han agter at afholde i sit hjem om kort tid. Således sætter de Herren i et dilemma. Hvilken af de to hengivnes bønner skal Gud opfylde? Her bør vi stille os selv spørgsmålet, om Gud Selv direkte har modtaget disse bønner eller ej. På samme måde som en hersker har uddelegeret bemyndigelsen til at administrere et jordisk kongerige til forskellige ministre, der er blevet udpeget til at lede bestemte ministerier og poster, så de kan tage sig af de mange statsanliggender, har Den Almægtige Gud også uddelegeret visse opgaver til visse Guder så som Indra, Varuna og Rudra, så de kan tage sig af ledelsen af Kosmos. På samme måde som alle jordiske anliggender ikke fremføres direkte til en konge, men bliver forelagt den ansvarshavende minister, når alle menneskers bønner ikke Gud Selv. Hans ministre, Indra, Varuna og andre tager sig af disse bønner. Udelukkende de bønner, der har deres oprindelse i nishkama karma s ånd, i den grænseløse og rene kærlighed og i et uplettet hjerte, når Herren direkte. Det er ikke muligt for nogen anden form for bønner at nå Ham direkte. Derfor er det kun gennem disse tre medier, som er nishkama karma, grænseløs kærlighed og et ubesmittet hjerte, at vi kan håbe at komme i direkte kontakt med Herren og få Hans Guddommelige godkendelse af vores anmodninger Selv blandt disse tre er nishkama karma meget vigtig, og derfor bør medlemmer af Seva Dal deltage i tjenesteaktiviteter uden at forfalde til at forfølge selviske interesser. At kalde sig selv for en Sathya Sai Seva Dal frivillig og have selviske interesser som mål, vil svare til at forsøge at bedrage Gud. Jeres handlinger bør være i overensstemmelse med det navn, der er forbundet med organisationen For nogle få minutter siden hørte I Gokak sige noget om manishi (et almindeligt menneske). Når dette ord udtales en smule forkert, hører vi det som mahishi eller noget, der opstår fra Maheswara (Herren Siva). Ved dets forbindelse med disse ord for så vidt angår udtalelsen, fremstår ordet maharishi (stor vismand) for os som manishi, og det bliver transformeret til maharishi ved at engagere sig i nishkama karma. Sandt at sige kan den fortjeneste, der kan opnås ved at yde uselvisk tjeneste, end ikke erhverves ved at praktisere streng askese. Uselvisk tjeneste fører mennesker tættere sammen og fremmer hengivenhed og venskab. Uden dette venskab og følelse af kærlighed til sine medmennesker kan man ikke gøre sig håb om at nære venskab med Herren, der blandt de ni former for hengivenhed over for Herren kun overgås af det at overgive Selvet til Herren I denne forbindelse tænker I måske, at I lever som brødre og efterlever det prisværdige ideal: Menneskets broderskab og Guds faderskab. Der findes imidlertid et højere ideal, som man bør stræbe mod, for det er ikke ualmindeligt at se brødre skændes med hinanden og fuldstændig afbryde forbindelsen. Der eksisterer udelukkende Én; Denne er kendt og bliver beskrevet af de viise på mange måder. Gud er Én, men manifesterer Sig som mange. Hvad der eksisterer i virkeligheden er udelukkende Én. Der eksisterer ingen andre. Gud er iboende alle eksistenser. Hele universet er gennemtrængt af Gud. Følgende er den indre betydning af 10

11 alle disse erklæringer i Upanishad erne: Bag de tilsyneladende fysiske forskelle er der én grundlæggende sandhed, Den Guddommelige Gnist (Atma), der opholder Sig i alle eksistenser. Vi bør derfor leve vores liv med en konstant bevidsthed om denne grundlæggende sandhed. Lad være med at føle jer opstemte når I sårer eller skader andre, for denne skade rammer ikke andre, men rammer jer selv. På samme måde gælder, at uanset hvilke fordele der måtte opstå på grund af jeres gode gerninger, så tilfalder de jer og ikke andre Her er et eksempel, der forklarer, at de gode gerninger I udfører, medfører noget godt for jer selv. Tre kopper kaffe blev brygget i et hjem. Manden i huset drak den ene kop og hustruen den anden. Mens de diskuterede, om de skulle dele den tredje kop kaffe med nogen, eller lade én af dem få den, aflagde en ven af huset visit og blev på venskabelig vis tilbudt kaffen. Manden i huset følte sig glad for, at han ikke blot havde afværget et skænderi med sin hustru, men også havde ydet den tjeneste, det var at tilbyde sin ven kaffen. Tre måneder senere besøgte manden sin vens hus. Vennen udviste stor gæstfrihed og tilbød ham en kop kaffe, idet han derved gengældte den velvilje, han havde mødt tidligere. Havde han ikke fået den kop kaffe tre måneder tidligere, ville han ikke have gengældt gæstfriheden. Så vi ser, at manden i huset fik sin kop kaffe tilbage efter tre måneder. På samme måde får vi på den ene eller anden måde tilbagebetaling for vores handlinger med samme mønt, uanset om vi er bevidste om det eller ej Bhagavad Gita proklamerer, at nishkama karma er kongevejen mod fuldkommenhed. Den formaner mennesket, at det ikke skal hige efter handlingernes frugter, men blot udføre sine pligter på en objektiv måde, idet man overlader resultaterne heraf til Herren. Gud pålægger ikke mennesket at udføre et specielt arbejde. Han er blot uddeleren af resultaterne af de handlinger, mennesket udfører. Han giver handlingernes frugter i henhold til den slags handlinger eller arbejde, mennesket udfører. Hvis I, uden at have gjort gode gerninger, beder om personlig vinding, lytter Gud blot til jeres bønner, men tilstår jer ikke Sin velsignelse. En historie fra Mahabharatha skildrer dette kortfattet. Ved en bestemt lejlighed under festlighederne i forbindelse med Sankranthi-højtiden, spiste Krishna et nyhøstet sukkerrør, som røgterpigerne (gopi erne) havde ofret til Ham, som det var sædvane i forbindelse med denne højtid. Eftersom der på den tid ikke fandtes maskiner til at presse saften ud af sukkerrørene, var Krishna nødt til at skære Sit sukkerrør over. Da Han gjorde dette, skar Han uforvarende Sin lillefinger. Da hun så blodet på Hans finger, beordrede Sathyabhama, typisk for sit karakteristiske ego, nogle røgterpiger at gå ind i huset og hente noget klæde til at binde om fingeren. Droupadi, der også var til stede, flåede i sin kærlighed til og bekymring for Krishna straks et stykke klæde fra enden af sin sari og forbandt Herrens finger År senere, da Dussasana bragte Droupadi til gårdspladsen i Kaurava ernes palads i den hensigt at ydmyge hende offentligt, bønfaldt hun Krishna om Hans Guddommelige indgriben, der ville kunne redde hendes ære. Krishna tænkte over dette et øjeblik for at se, om hun fortjente at blive reddet ud af sin nuværende forlegenhed. Han ville undersøge, om hendes gode dyder, der måske havde vist sig i forbindelse med gode gerninger, hun havde udført tidligere, ville være nok til at bringe Guddommelig hjælp i denne særlige situation. Der skal nødvendigvis være en beslægtet forbindelse mellem den handling, mennesket har udført, og den hjælp han ønsker at få fra Det Guddommelige. En salve på øjet kan ikke kurere en hovedpine. Efter nogle få overvejelser huskede Krishna, at hun engang i fortiden havde improviseret og bundet en bandage om Hans finger. Dette berettigede hende til at modtage en tilsvarende gave. Derfor sendte han hende en endeløs lang sari med den samme lillefinger, som den gang havde behov for en bandage. Vi skal udelukkende bekymre os om den handling, vi vil udføre; Herren vil skænke os frugterne deraf, når behovet opstår Gokak nævnte tidligere, at Swami er den største frivillige og den største Seva Dal leder. I bør følge Swami, Lederen. Grunden til dette er, at fra morgen til aften udfører Swami selv den mindste opgave Selv, og alt Hans arbejde er for verdens bedste. Det er i denne 11

12 forbindelse, at Jeg ofte siger: Mit liv er Mit budskab. Gud og Guds stemme er én og det samme. Så det at gøre hvad Swami gør, såvel som det Swami fastsætter, udgør arbejdet der behager Ham. Arbejde der udføres uden tanke på én selv og med ønsket om at undgå berømmelse eller magt, behager Ham mest. 12

13 Kapitel 3 Guds sendebud 3.1. Gita er Guds sendebud. Gita er Den Universelle Moder. Gita er midler for mennesket, så Han kan krydse livets hav. Gita er alle åndeligt søgendes støtte. (Digt på telugu som Sai Baba sang) 3.2. Legemliggørelser af Kærlighed! Bhagavad Gita omhandler de grundlæggende kendsgerninger vedrørende den grove materielle verden og den subtile åndelige verden; det menneskelige samfund og det menneskelige sind. Gita er et spejl, der genspejler det fuldstændig integrerede universelle menneskes sind. Den ophøjer mennesket fra at føle intellektuel kærlighed og til at føle åndelig kærlighed, og den oplyser hans vej til Paramatma. Den belyser og forklarer hemmeligheden ved fuldstændig overgivelse af Selvet. Den er en hjælp til menneskets integrerede og totale transformation. Den er indbegrebet af den åndelige sandhed, der åbenbares af Krishna For at kunne værdsætte en skulpturs betydning skal man være i besiddelser af æstetisk sans. Man skal besidde en grundlæggende viden om teknikken vedrørende det at skabe en sådan skulptur. I har måske skaffet jer en stor sten, en mejsel og en hammer, men I kan ikke udhugge er statue, uden I er i besiddelse af et kunstnerisk sind og de fornødne tekniske færdigheder. Tilsvarende er en fuldstændig og vidtfavnende kosmisk bevidsthed fundamentet for at kunne forstå Den Universelle Virkelighed Bhagavad Gita gør rede for skabelsens hemmelighed og Det Guddommeliges inderste væsen. Den forklarer den åndelige videns teori og praksis; en forklaring der er baseret på enkeltpersoners oplevelser. Vi skal prøve at forstå dens sande betydning og praktiske relevans for menneskets skæbne. Solen er kilden til lyset på Jorden. Uden Solen vil hele verden blive kastet ud i mørke. Tilsvarende er Herren Krishna kilden til intellektuel oplysning og åndelig oplysning Det er indlysende, at vi ikke kan opleve Væren-bevidsthed-Lyksaligheds rene stråleglans uden Den Guddommelige Nåde. Menneskets bestræbelser er ikke nok til at opnå åndelig lyksalighed. Gita ens Guddommelige forkyndelser gør mennesket i stand til at overskride verdens barrierer og erhverve Guddommelig Styrke og åndelig energi. Alle skabninger er i samme grad udsat for Væren-Bevidsthed-Lyksaligheds himmelske stråleglans. Men i bestræbelsen på at begribe denne Væren-Bevidsthed-Lyksalighed følger mennesket forskellige veje. Væren-Bevidsthed-Lyksalighed findes ikke i den ydre verden. Imidlertid er mennesket så optaget af sansernes ydre verden, at han er blevet ligeglad med sin egen Guddommelighed og sin naturlige identitet med Guddommen Mennesket er fordybet i den kosmiske Væren-Bevidsthed-Lyksaligheds hav, men han har ikke forstået dette. Væren-Bevidsthed-Lyksalighed er overalt, både inde i og uden for os, men den undviger os konstant og sætter os på pinebænken. Vi er som mennesker, der vader over en flod, men er ude af stand til at slukke vores tørst. Vi behøver ikke lede efter Det Guddommelige i den ydre verden. Væren-Bevidsthed-Lyksaligheds Guddommelige Stråleglans er skjult af det menneskelige sinds forvrængede natur. 13

14 3.7. Solen er i sandhed upartisk. Hele verden er badet i dens solskin. I samme grad kaster Solen sit lys på alle objekter, mennesker, fugle, andre dyr og skove. Men Solens spejlbillede bliver ikke reflekteret i bjerge og dale. Et rent spejl genspejler Solens stråler. Vi kan se Solens spejlbillede blive reflekteret på rent vands rolige overflade. På samme måde bliver det hellige syn af Paramatma åbenbaret i et roligt og uforstyrret sind, i hvilket alle tankebølger er blevet stilnet. Et rent og helligt hjerte vil afspejle Paramatma s Guddommelige Stråleglans Et menneske med et uroligt sind kan aldrig opleve naturens Guddommelighed. Alle skabninger i verden er manifestationer af Det Guddommelige. Krishna har levende demonstreret skabelsens Guddommelighed i Vibhuthi Yoga (Herrens Guddommelige Herligheders Manifestationer og Kræfter) Blandt Pandava erne er jeg Dhananjaya. Blandt bjergene er Jeg Himalaya. Blandt floderne er Jeg Ganges. Jeg er løven blandt alle vilde dyr, koen Kama Dhenu blandt de planteædende dyr og kobraen blandt slangerne. I skabelsens hierarki er Paramatma det væsentligste og kilden til alle egenskaber og fortræffeligheder. Ikke desto mindre er Paramatma både ophøjet og iboende. Gud manifesterer Sig overalt, hvor tankens renhed og hengivenhedens urokkelighed sameksisterer i et menneske På det tidspunkt fandtes der mange ædle sjæle. Der var Dharmaraja, personifikationen af alle former for rigtig handling (dharma) og gode dyder. Det var Bhishma, en sejlivet kriger og en ærværdig, alvidende lærd. Der var Bhima, den fysiske styrkes kraftcentrum, der svingede med sin vældige kølle. Betyder dette, at Bhishma, Dharmaraja og Bhima ikke var værdige til at være direkte disciple af Krishna? Hvad var det for en speciel egenskab, som Arjuna havde, og som de andre ikke havde? Den moderne tids unge mennesker bør fundere over denne i nogen grad uretfærdige forfordeling, som Krishna foretog. De skal forstå den underfundighed og hellighed, der er i Den Guddommelige Kraft, der styrer universet. Fortjente Dharmaraja, der aldrig havde afveget fra rigtig handlings vej, selv under de mest smertefulde omstændigheder, ikke Herrens specielle Nåde? Arjuna var godt klar over, at han var moralsk underlegen i forhold til sin broder Dharmaraja, og han ønskede at få at vide, på hvilken måde han havde gjort sig mere fortjent end andre (til at modtage Bhagavad Gita). Han spurgte Krishna, sin vejleder, guru og ven Krishna gav et passende svar. Bhishma vidste, at retfærdigheden var på Pandava ernes side, og han udarbejdede endda en offentlig bekendtgørelse om dette. Men han stod alligevel i spidsen for Kaurava ernes hær. Det betyder, at hans handlinger ikke var i overensstemmelse med hans tanker og ord. Harmoni mellem tanke, ord og handling er den vigtigste dyd, og dens fravær er hykleri og ugudelighed Dharmaraja er genstand for den almindelige menneskelige svaghed, det er at angre noget, snarere end at gennemtænke det før man taler eller handler. Skønt han er en ædel sjæl, mangler han forudseenhed og er brødbetynget på grund af samvittighedsnag over fortidens fejltagelser. På den anden side har Bhima, der har kolossale fysiske kræfter, der er behændig med sin mægtige kølle, desværre en mangel for så vidt angår intellektuel styrke, der er den vigtigste af alle former for styrke. Et menneske uden skelneevnens styrke kan ikke absorbere denne subtile lære Her skal vi skelne purvatapa fra paschattapa. Paschattapa er nytteløs anger vedrørende fortiden. Purvatapa er forstandig bekymring for fremtiden. Purvatapa er en absolut nødvendig hjælp for åndelige aspiranter, mens paschattapa er absolut nytteløs. Skelneevnens kraft er definitivt mere værdifuld end boglig viden og fysiske styrke Harmoni mellem tanke, ord og handling er det første trin i åndelig vækst. Mangel på sammenhæng mellem tanker, udtalelser og handlinger fører til selvbedrag, hykleri og åndelig 14

15 fallit. Det rigtige studie for menneskeheden er studiet af mennesket. Menneskehedens udvikling, udtryksfuldhed og opblomstring afhænger af den rette integration af tanke, tale og handling. Med andre ord er forholdet mellem mentale og fysiske aktiviteter en essentiel bestanddel i åndelig træning. Arjuna eksemplificerede den harmoniske blanding af tanke, ord og handling, hvilket var en kvalitet, der ikke var til stede hos Bhishma Midt i slagsmarkens larm og buldren, hærenes sammenstød og faldne krigeres skrig, bevarede Arjuna sin fysiske ro og mentale sindsligevægt. End ikke for et øjeblik mistede han sin étpunktede opmærksomhed og mentale kløgt Krishna formanede Arjuna, at han skulle bevare sin étpunktede holdning med ubetinget tro og selvtillid. Arjuna lyttede til Den Store Integrerede Inkarnations Guddommelige erklæring. Han overgav sig fuldstændig til Herren. Arjuna blev en person, der fuldstændig overgav Selvet og kastede sig i støvet foran Krishna s fødder Arjuna stod over Dharmaraja, hvis sind altid var uroligt på grund af fortrydelser vedrørende fortiden. Ulig hans broder Dharmaraja bekymrede Arjuna sig om fremtiden. I sammenligning med den mægtige Bhima besad Arjuna et skarpt intellekt, der var i stand til at begribe åndelige dybsindigheder. Det er begrundelsen for, at Arjuna blev den udvalgte modtager af Bhagavad Gita Arjuna s navn har en stor åndelig betydning. Arjuna er én, der har et rent hjerte. Krishna plejede også at tiltale ham som Partha. Partha betyder Jordens søn. Det gavner ikke noget blot at kunne huske de 700 vers i Bhagavad Gita. Vi skal forsøge at blive Arjuna er og Partha er Krishna er Purushothama (Altings Herre). Vi skal ofre vores fejl og svagheder samt vores synder og sorger for Krishna s fødder og nyde den rene og ublandede lyksaligheds kostbare skat. Vi skal opbevare Krishna s lære i vore hjerter og føre disse forskrifter ud i vores dagligdag. Bhagavad Gita s vers vil fordrive sorgen i vore hjerter og skænke os varig fred og glæde. 15

16 Kapitel 4 Dharmakshetra Kurukshetra 4.1. Et menneske der ikke har et rent sind, kan ikke erhverve sig viden om sit sande Selv. Det er udelukkende dem, der har rene hjerter, der kan forstå Selvets sande natur. Jeg erklærer sandheden, som den er. (Digt på telugu som Sai Baba sang) 4.2. På Kurukshetra, der er et Dharmakshetra (helligt område), et sted der er blevet sædet for hellige ofringer, var de to hære opstillet og klar til kamp. Idet han glemte Det Guddommelige Princips overlegenhed og gav frit løb for sit ego, foldede Duryodhana krigsbanneret ud. For at glæde Duryodhana blæste Bhishma i sin konkylie. Idet de opfattede dette som et signal til krig, begyndte hærene at slå på deres krigstrommer Krishna og Arjuna blæste også i deres konkylier ovre på den anden side af slagmarken. Det høje krigsråb, der kom fra soldaterne på Pandava ernes side, skar gennem luften. Idet Han reagerede på Arjuna s anmodning, placerede Krishna Sin stridsvogn midt mellem de to hære. Stridsvognen forekom Kaurava ernes soldater at være så skræmmende, at de følte det, som om krigshestene galopperede hen over deres hjerter. Idet han tænkte på sin bedstefader Bhishma, sin guru Dronacharya og sine venner og slægtninge og de kærlighedsbånd, der bandt ham sammen med mange af de folk, der stod på den anden side af slagmarken, følte Arjuna sig modløs. Det kørte rundt i hovedet på ham, hans arme og ben rystede, og buen gled ud af hans hånd. Åh Krishna!, græd han. Jeg er tvunget til at udkæmpe denne forfærdelige krig mod disse venner og slægtninge, med hvem jeg burde leve i lykke og harmoni. Mit sind gør oprør mod denne udsigt. Årsagen til dette er hverken frygt for døden eller behovet for at dræbe mine slægtninge. Sruthi erne erklærer, at tilintetgørelse afstedkommet af krig kan lede kvinder væk fra de gode dyders vej og forårsage social uorden. Det vil være langt bedre at leve af almisser end at kæmpe for et kongerige og være ansvarlig for denne store synd og angre senere Således sank den store helt, Arjuna, ned i en tilstand af fortvivlelse. Hans modløshed var et resultat af hans bekymring for opretholdelsen af rigtig handling (dharma), og det at han var opsat på at adlyde Guds befaling. Rigtig handling, der har at gøre med alles velfærd, bør gå forud for tilknytningens diktat, der begrænser sig til interessen for ens slægtninge og venner. Den form for rigtig handling, der relaterer til socialt velfærd, bør have forrang i forhold til menneskets pligt over for nogle få. Derfor bør den ikke ofres til fordel for den sidstnævnte. Den tilknytning man nærer til sine slægtninge, kan sammenlignes med de skyer, der pludselig samler sig på himlen for derefter at forsvinde på ingen tid. Rigtig handling er imidlertid det, der holder gang i denne Jord. Således følte Arjuna sig modløs på grund af, at han dels var ivrig efter at beskytte rigtig handling og dels at rette sig efter Guds påbud, der bliver angivet i Sruthi erne. Havde Arjuna blot følt sig ked af det på grund af sine slægtninge, ville der blot have været tale om modløshed, men eftersom han var forpint på grund af beskyttelsen af rigtig handling og det at adlyde Guds ord, bliver hans mentale tilstand beskrevet som den retskafne fortvivlelses yoga Almindeligvis udvikler egoet i mennesket sig som et resultat af tilknytninger og ønsker. Vildfarelse er resultatet af egoistiske følelser, følelsen af at noget er min, mit eller mine og det at man identificerer sig med kroppen og egoet. De verdslige forbindelser opstår fra disse skadelige og dårlige tilbøjeligheder. Krishna rådede Arjuna til ikke at hæfte sig ved verdslige 16

17 og jordiske forbindelser og tilføjede, at de der dræber, og de der bliver dræbt, blot er Hans redskaber. Arjuna var et redskab, som Han gjorde brug af for at lære menneskeheden en lektie Jeg har valgt dig som Mit redskab, sagde Krishna. Du er en repræsentant for menneskeheden. Guddommelig forvaltning er den egentlige årsag til alt dette. Guds handlinger har til formål at fremme og opretholde rigtig handling (dharma). Arjuna! Du har ikke været i stand til at forstå Mit væsen. For at beskytte rigtig handling i Thretha-tidsalderen dræbte Jeg Vali og gav hans kongerige til hans broder Sugriva. Jeg tilintetgjorde Ravana og gav Lanka til Vibhishana uden at gøre nogen fordring på landet. Skønt Jeg havde suveræne kræfter og kunne have hersket over Ayodhya, tog Jeg ud i skoven for at udvise ærbødighed over for Min faders ønske om at overholde det højtidelige løfte, han havde afgivet tidligere og for at bevise, at Ikshvaku-dynastiet aldrig afviger fra deres ord Alt hvad Jeg foretager Mig, har til formål at fremme verdens velfærd. Hvis Jeg ikke påtager Mig at handle, vil universet gå i stå. Efter at have slået Kamsa, der var unfair, uretfærdig og stolt, ihjel, gav Jeg kongeriget til hans fader Ugrasena. På samme måde tilintetgjorde Jeg onde herskere som Jarasandha og Dantavaktra og gav deres kongeriger til deres nærmeste slægtninge. Jeg beholdt ikke noget Selv. Alt dette blev udelukkende gjort for at beskytte rigtig handling (dharma). Fra tidsalder til tidsalder har jeg arbejdet uden så meget som et minuts afbrydelse for at opretholde rigtig handling. Jeg forbliver blot som en tilskuer uden noget personligt motiv. I hver eneste tidsalder inkarnerer Jeg Mig Selv, når som helst retskaffenheden svækkes og uretfærdigheden løfter sit hoved. For at beskytte de retskafne, for at tilintetgøre det onde og for at genoprette rigtig handling, manifesterer Jeg Mig Selv tidsalder efter tidsalder Da han hørte Krishna s ord, sagde Arjuna i stor ydmyghed: Jeg skal gøre, som Du befaler. Beroligende og kærligt sagde Krishna nu: Følg Mig med håndfladerne presset mod hinanden og gå hen for at få din bedstefader Bhishma s tilladelse. Pandava erne var indstillet på at følge Krishna s befaling uden at stille spørgsmål. Idet han efterlod sine sandaler og sin krone, gik Arjuna bag Krishna med håndfladerne presset mod hinanden. Dharmaraja, Bhima, Nakula og Sahadeva iagttog dette syn, og idet de forstod, at Arjuna gik bag Krishna med et eller andet formål for øje, satte de også deres kroner på jorden og begyndte at gå bag Krishna. Kaurava erne så på denne scene og råbte højlydt af glæde, eftersom de tænkte, at de fem Pandava-brødre var blevet skræmt af de mægtige hærførere på Kaurava ernes side og var kommet for at overgive sig Guds uransagelige veje kendes kun af Ham. Alt hvad Gud siger, gør eller tænker forekommer at være besynderligt. Men Guds handlinger er aldrig i modstrid med rigtig handlings (dharma) regler. Der vil være stor lyksalighed, hvis en person begynder at praktisere ubetinget lydighed. Den dag nød Pandava erne frugterne af en sådan lydighed. Anført af Krishna henvendte Pandava erne sig til Bhishma, der stod foran dem. De bad således: Bedstefader! Vi mistede vores fader i vores ungdom, og du har opfostret os siden på en meget omsorgsfuld måde. Skønt du er vores bedstefader, kan vi påstå, at du er mere end en fader for os. På grund af en forfærdelig udvikling er vi desværre tvunget til at kæmpe mod dig, som vi anser for at være vores fader. Uden dit samtykke har vi ingen ret til at starte krigen. Så vær god, og giv os din tilladelse Bhishma fældede tårer på grund af en dybtfølt glæde, da han så på Pandava erne, der havde valgt at overholde rigtig handlings (dharma) regler selv i et øjeblik, hvor de befandt sig i et frygteligt dilemma. Idet han blidt klappede dem på hovedet, sagde bedstefaderen: Måtte sejren blive jeres! Brødrene gik nu hen til deres guru, Dronacharya, for at få hans velsignelse. Idet han værdsatte deres retskafne adfærd, velsignede Dronacharya dem også og ønskede dem sejr. 17

18 Således ser vi, at Krishna gør opmærksom på den ideelle vej, der bragte sejr til Pandava erne, endnu inden krigen var begyndt Rent faktisk sagde Sanjaya, der gengav alle detaljer vedrørende krigen til Dhritharashtra, det samme til den blinde konge. San betyder god. Jaya betyder at opnå sejr. Så navnet Sanjaya tilkendegiver, at han har opnået en god og retskaffen sejr. På grund af et rent hjerte og en gudfrygtig natur havde Sanjaya bidraget til verdens velfærd gennem hellige og upartiske handlinger. Da den blinde kong Dhritharashtra spurgte: Åh Sanjaya! Kan du fortælle mig, hvordan mine sønner klarer sig på slagmarken, og i hvilken tilstand de vil vende hjem?, svarede den viise Sanjaya uden tøven: Der hvor Krishna, Yogeswara, arbejder i forening med Partha, der håndterer Gandiva (Arjuna s bue), der vil der være sejr, fremgang, hæder og lyksalighed Yogeswara er én, hvis handlinger er uselviske, én der arbejder for verdens velfærd og én, der er indbegrebet af opofrelse. Renhedens, bestandighedens og lyksalighedens kvaliteter er relevante for Det Guddommelige. Så Gud er blevet beskrevet som havende otte kvaliteter. Han er absolut, perfekt, ældgammel, evig, pletfri, viis, uhindret og ubesmittet. Den hengivne, der søger tilflugt ved en sådan Guddoms fødder, vil altid være sejrrig Forældrene er kilden til en persons fødsel ind i denne verden. I Bhagavad Gita beskrives Kurukshetra og Dharmakshetra som forældre. Området kaldes Kurukshatra, fordi det tilhører Kuru s afkom. Det kaldes Dharmakshetra, fordi det tilhører dem, der følger rigtig handlings (dharma) vej. Denne forklaring findes i nogle af de bøger, der er skrevet om Gita en og beskrives også af folk, der underviser i Gita en. Kurukshatra og Dharmakshetra er som mand og hustru, der skænkede verden de største goder Der findes også en anden tolkning. Denne krop er kshetra en, området eller marken, og barndommen, hvor mennesket er rent og uselvisk, er Dharmakshetra. Efterhånden som mennesket bliver ældre, vil ønsker, dårlige kvaliteter og dårlige tanker trænge ind i kroppen, og kroppen bliver Kurukshetra. Den indre betydning er at finde i det faktum, at Dharmakshetra og Kurukshetra begge eksisterer i vores hjerte. Ved at udvikle en god adfærd og gode tanker, kan vi leve i barndommen gennem hele livet og derved leve i Dharmakshetra Kshetra betyder en mark; Dharmakshetra betegner retskaffenhedens mark. Kuru betyder at gøre, og Kurukshatra betegner handlingens mark. Hvad er det, vi bør gøre? Vi bør udføre gode gerninger, leve retskafne liv og følge rigtig handlings (dharma) vej. Vi bør gøre rigtig handling til vort livs grundlag. Vi bør forsøge at udvikle hjertets dharma, der relaterer til alle væseners velfærd. Den uvidende Dhritharashtra spurgte, hvilken krig der rasede mellem hans sønner og Pandava erne på Dharmakshetra eller Kurukshatra s slagmark. Mamakah betyder min egen, der er tilknytning, der opstår fra lidenskabens og hvileløshedens kvaliteter (rajo guna), som Dhritharashtra var domineret af. Dhritharashtra er er personer, der gør fordring på, at noget er deres eget, skønt det ikke tilhører dem. Dhritharashtra gjorde fordring på sin egen krop, der rent faktisk ikke tilhørte ham. Kroppen, sindet og intellektet er forskellige fra jeres sande Selv. Vi er alle Dhritharashtra er, når vi anser denne krop for at være sandheden. Vi siger alle: Dette er min krop, mit sind, mine sanser og så videre, men hvem er dette jeg? Det er et relevant spørgsmål. Hvis vi undersøger det nærmere, kommer vi frem til det svar, at vi ikke er kroppen, sindet, sanserne, de indre tilbøjelighed eller egoet Vi er Partha er, sønner af Prithvi, når vi har uplettede sind, når vi udviser grænseløs kærlighed, og når vi fuldstændig overgiver os til Herren. Vi bør udvikle tilknytning til Den Guddommelige Gnist (Atma) og ikke til vores krop. Partha er én, der har tilknytning til sin Guddommelige Gnist. Dhritharashtra er én, der har tilknytning til sin krop. Manifestationen af legemliggørelsen af Det Kosmiske Væsen viser ikke, at Gud opholder Sig i ethvert objekt, men 18