Behov for nytænkning af åben land planlægning
|
|
- Agnete Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Behov for nytænkning af åben land planlægning Sammenlignet med regionplanlægningens overordnede karakter giver strukturreformen mulighed for at planlægge helhedsorienteret på en kommunal skala, og få by-og landplanlægningen koordineret og sammenkørt på en ny måde. Samt opbygge viden og accept der kan give legitimitet i afgørelser
3 Kommunal skala Viden til at arbejde på lokal niveau?
4 -Ja - der er mere viden
5 by-og landplanlægningen koordineret og sammenkørt Borgerne ser deres by langt ud i det åbne land
6 by-og landplanlægningen koordineret og sammenkørt Nærrekreative områder Bynærskov Sti-net De skarpe bygrænser Turisme / sommerhusområde / natur Anvendelse at vandløb / søer / havet Udviklingsområder for by og sommerhus
7 Planlægge helhedsorienteret Alt på éngang er det muligt? Ja, måske
8 Planlægge helhedsorienteret Det kræver mange fagligheder i Jammerbugt Kommune består Åben land gruppen af : Projektleder : Natur 2 naturmedarbejder 1 vandløbsmedarbejder 1 grundvandmedarbejder 1 landbrugsmedarbejder 1 GIS - medarbejder 1 planlæger digital kommuneplan 2 kommuneplanlægger åben land og Klima 1 byggesagsbehandler 1 landdistrikt/fritidmedarbejder og teamlederne fra vand/natur og plan/byg (Vej og forsyning efter behov) Faglig viden og stort kendskab til politiske mål indenfor fagområder!!
9 Planlægge helhedsorienteret Fagligviden og stor kendskab til politiske mål inde for sit fagområde.!! Vilkår : f.eks. Natura 2000, fredninger Muligheder i bindinger : f.eks. 3 områder Statslige interesser er fokusområder : f.eks. Kystnærhedszone Politisk og faglig vægtning af øvrige temaer Planstrategi 2016 Erhvervs- og Vækststrategi Kultur og fritidspolitik Grøn Vækst projekter Liv i By og skole Sundhedspolitik Destination Blokhus og Slettestrand Yderområder på forkant Nabokommuner og sammenhæng til deres planlægning Natur2000 Habitatområder Vandområdeplaner Naturbeskyttelsesloven 3 områder Råstoffer OSD Landbrugslovgivningen Nabokommuner Alle de lokale planer og visioner som konstant er under udarbejdelse uden for plansystemet
10 Planlægge helhedsorienteret Det er en forudsætning, at alle fagligheder er med og alle fagpersoner kender de politiske mål inde for deres områder. Ellers bliver det til sektorplaner, politikker og administrationsgrundlag, som anvendes til regulering og det sikrer ikke helheden!
11
12 Formålet med projektet fremtidens landskab Formålet med projektet er, med udgangspunkt i de kommunale og statslige målsætninger for landskabets udvikling, at få revideret en række temaer for den kommunale planlægning i det åbne land. I projektet vil Kommunen udvikle processer og værktøjer, der kan kvalificere arbejdet med Kommuneplanen, i form af helhedsorienteret revidering af plantemaer for det åbne land. Planudfordring At udvikle en kommuneplan der yder det åbne land beskyttelse og som samtidig sikrer, at værdierne kommer aktivt i spil. Det er en balance mellem politik og mange fagligheder. Landspolitik er generelt en del af fagligheden.
13 Plan hierarkiet og politiske mål Naturplaner Vandrammeplaner Natur2000 Habitatområder Vandområdeplaner Naturbeskyttelsesloven 3 områder Råstoffer OSD Landbrugslovgivningen Nabokommuner Alle de lokale planer og visioner som konstant er under udarbejdelse uden for plansystemet
14 Metode -emner Kortlægning af revisionsbehovet af kommuneplantemaer for det åbne land og følges op med udvikling af en metode, der kan holde de enkelte plantemaer, herunder særlig landbrugsplanlægningen, op mod hinanden til gavn for en helhedsorienteret revision af dem: Nærrekreative områder Bynærskov Sti-net Turisme / natur mv Planloven af følgende emner Byudvikling/ferie- og fritidsanlæg Skovrejsningsområde Skovrejsning uønsket Lavbundsarealer Potentielle vådområder Naturområder Regionale naturområder Større uforstyrrede landskaber Særlige værdifulde landskaber Blå/Grønne korridorer Geologiske beskyttelsesområder Geologiske interesseområder Værdifulde kulturlandskaber/miljøer Fjernbeskyttelseszoner Indsigtskiler til kirker
15 Metode - emner Vi vil prøve med 4 / 4 temaer
16 Metode -emne Husk det planloven kræver Natur: Naturforbindelser sårbare forbindelser hvor der er lav frihedsgrad for andet end natur og robuste forbindelser med højere frihedsgrad for andet end natur eksempelvis friluftsliv som MTB og ridning, som ofte medvirker forstyrrelse og slid. Potentielle naturområder større genopretningsprojekter Natur iflg. Lovgivningen herunder eksempelvis Natura2000 Landbrug: Området generelt herunder særligt værdifulde landbrugsområder Bygninger indpasning af større byggeri i landskabet Jordanvendelse Landskab: Trafikanlæg Større tekniske anlæg Værdifulde landskaber Uforstyrrede landskaber herunder udsigtspunkter der synliggør disse områder. Geologi Kystnærhedszonen Friluftsliv Rekreative områder Turisme/ruter til MTB, ridning, sandal og motor. Rekreative forbindelser (mellem overnatningssteder) Rekreativ anvendelse af vand i kommunen
17 Metode -areal Hvert emne/tema er blevet diskuteret for sig. Udgangspunkt i kortmateriale af et område, som fremvises på et whiteboard, hvor man så kan tegne hen over kortet. Her er streger blevet slået,og visket ud og diskuteret.
18 Metode -areal Når der er opnået en enighed eller fælles forståelse for et tema, er det indtegnede med det. Derefter er det blevet optegnet i grove træk i et GISlagi MapInfo. Dette er gjort løbende under arbejdet. De enkelte fagområder skal efterfølgende i mindre grupper finjustere de groft optegnede områder men med de tværgående temaer in mente. Metoden testes i 2 caseområder, med forskellige landskabstyper jf. landskabskortlægningen.
19 Metode -Retningslinjer Retningslinjer generelt og for hvert karakterområde. Planlægningfor landbruget er udarbejdet.
20 Metodeudvikling -oplæg Needto have -Niceto have Metodens trin: Revision af eksisterende udpegninger (KP17) Reduktion af (antal) temaer (Re)formulering af retningslinier(kp17). Metodeudvikling og helhedsplanlægning Evaluering/rammer blev det lettere/ giver det mening (sagsbehandler/borger) er udpegningerne dækkende, tabes der noget? Lovgrundlaget: Er der noget der er undgået vores opmærksomhed? Politisk accept National godkendelse test med borger/ simulering af kendte holdninger.
21 Implementering af lovgivningen Winter og Nielsen 2008
22 Aktivering af forskellige grupper i implementering af lovgivningen - remake Policy design Implementeringsprocessen Styrelser/ministerier Kommunal og tværkommunal adfærd organisation og samarbejder Interesse org. Politikere Eksperter Evaluering Ledelse Markarbejder Fagl. adm. medarbejder Resultat Policy og implementering Målgruppen
23 Kommunal forvalters rolle/mål Frihed til at udforme eget forvaltningsgrundlag for temaer, der tidligere var defineret i regionplanen. Overdraget det åbne land som ansvarsområde (sagsbehandling) Ambition: Bredt ejerskab til planmål og udpegninger Det er vores [både borger, politiker og sagsbehandlerens] streg på kortet der forvaltes efter. Målet er ikke nnv enighed, men gensidig respekt/accept af beslutningerne.
24 Hvad betyder dette I Styrkelse: Lokal forankring i planlægningen Sagsbehandler og borger/lodsejer involveres i dele af politik design og planlægning Robuste og holdbare planer (resiliens/resistens) set fra lokal politisk og administrativt hold Færre gentagne henvendelser til/fra borgeren/ lodsejeren/ virksomheder/foreninger.
25 Hvad betyder dette II Udfordring: Hvad, og hvordan arbejder vi med politik-policy interface? Hvor dynamisk skal resultatet være (Nye indsigter læring/evaluering)? Hvordan sikres den faglige kontinuitet? Hvilken hjemmel er der til projektet?
26 Hvor er borgeren? Borger mellem politik og faglighed? Repræsentativt via politikere, Egentlig inddragelse (den der sagsbehandles for) Den vogtede interesse vs helhed og uvogtede værdierne? Hvornår skal borgeren høres? Overordnede værdier/prioriteringer Varighed i løsninger Grænser for borgerindflydelse Uvildighed, politisk bestemt (enkelt)sagsbehandling Planlægning (formgivende) vs regulering og lovgivning (regulerende)
27 Kommunalpolitisk-fagligt-råderum Politiske rammer EU + national lovgivning National politik, Lokal politik Fagligheder Naturgrundlaget Ekstremscenarier (total landbrug, total vand, total natur) Baggrund af de eksisterende udpegninger og LKO erne
28 Overvejelser og udfordringer Hvad ligger der i det helhedsorienterede, og hvor er en sektortilgang nødvendig? Overlap mellem områder? Helhedshensyn må testes på lokaliteten Grænser for det multifunktionelle? Kan alt forenes?
29 Spsml 1. Giver det mening, at der arbejdes med de 4 overordnede temaer, som er repræsenteret overalt i det åbne land: Natur, Landbrug, Landskaber og Friluftsliv? 2. Hvad skal der til for at få et bedre samspil mellem det faglige grundlag og det kommunal politiske råderum (politik, instrumenter, rammer)? 3. Timeout presserende emner/spsml(2 min) FROKOST 1. Afrunding,- 5 min 2. Fremlæggelser
30 Workshop Opdeling i grupper Afrapportering Opsamling
Fremtidens Landskaber
Fremtidens Landskaber Kommuneplanlægning Jammerbugt Kommune Det åbne land i kommuneplanen Tirsdag d. 31. maj SEGES, Aarhus N Udgangspunktet for udvikling af metoden Metoden er baseret på en landskabskarakterkortlægning
Læs mereLandskabskaraktermetoden lokalt
Landskabskaraktermetoden lokalt Lidt om Vejen Kommune Hvorfor en landskabskortlægning? Hvordan kommer vi i gang? Caseområde: Kongeådalen Erfaringer Gode råd Hvordan kommer vi videre? Åben land konferencen
Læs mereNATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
Læs mereNETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg
NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,
Læs merePlanlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger
Planlægningen og landbruget Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger Det åbne land Kommunerne varetager mange interesser i det åbne land Lovgrundlaget er Lov om Planlægning, specifikt beskrevet i 11a
Læs mereFynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.
Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning
Læs mereFremtidens kommuneplan for det åbne land.
Fremtidens kommuneplan for det åbne land. Jammerbugt Kommune Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer
Læs mereRetningslinjerevision 2019
Retningslinjerevision 2019 MiljøVurdering af projekter Redegørelse MiljøVurdering af planer og programmer Fysisk Planlægning i Aalborg Kommune EU-Direktiver Statslig planlægning Fx De statslige udmeldinger
Læs mereRedegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag
Redegørelse for planens Forudsætninger Kommuneplan 2017-29 Forslag August 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Om forudsætninger for Kommuneplan 17...2 Redegørelse for forudsætninger...4 Rækkefølge
Læs mereIndhold og procesplan for planstrategien
Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:
Læs mereKOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009
DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:
Læs mereFra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. s - Afprøvning af metode i to områder Der er arbejdet med to cases i dette projekt for at afprøve metoden. Der er udlagt to
Læs mereProgram for Kommuneplan Tids- og procesplan for revision politisk udgave
Indledning Køreplanen er en ramme for udarbejdelsen af en ny kommuneplan for Holstebro Kommune. I denne proces er der allerede udarbejdet en Kommuneplanstrategi 2015. Der skal nu arbejdes videre med udarbejdelsen
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereKommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs merePlaner for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Læs mereGRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD. Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune
GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune INDHOLD Hvor i processen er vi nu? Kommuneplan 2020 (arbejdstitel) Hvad siger staten om Grønt Danmarkskort Odense Kommunes
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereSådan skal jordbrugsanalyserne bruges. v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune
Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune Disposition 1. De formelle krav til jordbrugsanalyser 2. Odense hvad har vi gang i? 3. Smagsprøver på Odenses egen jordbrugsanalyse
Læs mereFokuserede nationale interesser Og statens nye rolle
Større råderum Fokuserede nationale interesser Og statens nye rolle Kontorchef Christina Berlin Hovmand Med moderniseringen af planloven har kommunerne fået øget råderum og nye muligheder i planlægningen.
Læs mereFANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017
FANØ Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 INDHOLD Fra strategi til kommuneplan 2 Beskrivelse af Grønt Danmarkskort 3 Byrådets målsætning 4 2 Fra strategi til kommuneplan Fanø Byråd har vedtaget
Læs merePixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af
Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede
Læs merePlanlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-
Læs mereJordbrugsanalyserne og udpegning af de særligt værdifulde jordbrugsområder er det bærende element for en sikring af jordbrugserhvervet.
Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder, skal baseres på den nyeste analyse af jordbrugserhvervene. Planlovens
Læs mere24. AUGUST Miljørådsmødet d. 14. november 2016 KOMMUNEPLANREVISION REVISION AF NATUR OG LANDSKABSTEMAER. Foredragsholder: Paul Debois
Miljørådsmødet d. 14. november 2016 KOMMUNEPLANREVISION REVISION AF NATUR OG LANDSKABSTEMAER 24. AUGUST 2016 Foredragsholder: Paul Debois KOMMUNEPLAN 2017 Kommunerne skal hvert 4 år udarbejde en kommuneplan.
Læs mereScoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering
Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1
Læs mereBeskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Læs mereSyddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument. - på et sundt og bæredygtigt grundlag
Syddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument - på et sundt og bæredygtigt grundlag SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Forord Syddjurs Kommune skal være et godt og smukt sted at bo, leve og arbejde. Attraktive bolig-
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereTilsyn med Grønt Danmarkskort. Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte
Tilsyn med Grønt Danmarkskort Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte Naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen Hvad gør staten ved kommuneplanerne? Hvad kigger I efter? Hvornår er opgaven løst?
Læs mereKommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund
Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet er væsentligt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for jordanvendelse. Der er lav frihedsgrad for muligheden for at bygge, da
Læs mereDet åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning
Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land
Læs mereNyt indhold i forslag til Kommuneplan 13
Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger
Læs mereKortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration
Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer
Læs mereKommuneplan 2009-2021 Det Grønne Råd Kommuneplan generelt Udgør kommunens overordnede plan for de næste 12 år Koordinere mange politikker og give retning (vision, værdier og fokusområder) Skabe sammenhæng
Læs mereUdpegninger i kommuneplanen
Udpegninger i kommuneplanen hvad er hensigten og hvordan virker de? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Hvad er udpegninger og hvad er formålet generelt? Afgrænsning af landområder
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs merePlanlægning for og med landbrug
Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er
Læs mere- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog
Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger
Læs mereVisionen Plan- og klimastrategi 2015
Center Plan Byg og Vej Journalnr: 01.02.03-P15-1-15 Ref.: Joan Bak Korsholm Telefon: 99887681 E-mail: jbko@rebild.dk Dato: 02-07-2015 Kommissorium Projekt: Kommuneplan 2017 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS)
Læs mereOversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere
Læs mereMultifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact
Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Natur & Miljø 2017 7. juni 2017 Ved planlægger Line Byskov Projektområdet - Nordfjends Hvordan kan fremtidens
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereBaggrund Økonomiudvalget besluttede , punkt 14, at igangsætte arbejdet med en ny planstrategi. Samtidig blev rammerne for strategien lagt.
Dagsordenpunkt Planstrategi 2016 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen Baggrund Økonomiudvalget besluttede 27.01.2015, punkt 14, at igangsætte arbejdet med en ny planstrategi. Samtidig blev rammerne
Læs mereKommuneplanlægning efter planloven
Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereDigital kommuneplan. 28. aug Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT
Digital kommuneplan 28. aug 2008 Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT 1 Grontmij Carl Bro, GIS & IT Hvem er vi? 45 + medarbejdere i DK IT-specialister, Ingeniører, Planlæggere - Konsulenter, Projektledere,
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDrejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013
Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune
Læs mereScreening for miljøvurdering
Screening for miljøvurdering lanens indhold og formål: Jammerbugt Kommune har på baggrund af de statslige Natura 2000-planer for anden planperiode 2016-2021 (Natura 2000 plan nr. 12, 13, 15, 16, 21 og
Læs mereForeløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.
Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større
Læs mereKan vi optimere bruge af det åbne land?
Kan vi optimere bruge af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER Klima Biodiversitet Miljø Rekreation og fritid Bosætning Erhverv og produktion
Læs merePræsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur
Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes
Læs mereBiogasanlæg i relation til kommunernes varmeplanlægning
Biogasanlæg i relation til kommunernes varmeplanlægning Energinet.dk 8. september 2010 Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Biogassekretariatet Miljøministeriet Disposition - Biogassekretariatet - Rammer
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereRebild Kommune. Byer og byformål Veje og trafik. Dato: Målestoksforhold: 1:130000
Rebild Kommune Kommuneplan 2013 Byer og byformål Veje og trafik Dato: 12-12-2012 Målestoksforhold: 1:130000 Byzoner og sommerhusområder Planlagt veje 1 Byzone Kommuneplanlagt Nye Veje 2 Potentiel fremtidig
Læs mereKommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen
Læs mereIkke noget aktuelt men se på det i forhold til f.eks. Ølsted Nord 5.6 Fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og havnevirksomheder
Notat Sagsnr.: 2011/0002276 Dato: 9. februar 2012 Titel: Oversigt over temaer til Kommuneplan 2013 Sagsbehandler: Jørgen Krog Planlægger Kommuneplanrevisionen skal indeholde en række punkter, som er meldt
Læs mereOversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet
Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller
Læs mereHvordan kan vi planlægge for en naturzone? Biodiversitetssymposium Århus Henrik Vejre. Professor, Landskabsforvaltning, Københavns Universitet
Hvordan kan vi planlægge for en naturzone? Biodiversitetssymposium Århus 2019 Henrik Vejre Professor, Landskabsforvaltning, Københavns Universitet Hvad taler vi om? Et planinstrument - Planlægning kan
Læs mereMiljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009
Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets
Læs mereDialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Middelfart den 13. marts 2008 Niels Bjørkbom, Kontorchef, Miljøcenter Odense
Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Middelfart den 13. marts 2008 Niels Bjørkbom, Kontorchef, Miljøcenter Odense Disposition Status for samarbejdet mellem MC og kommuner Forholdet
Læs mereDialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.
Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereindarbejdelse af et kompetenceudviklingsforløb for kommunens medarbejdere i forbindelse med analyser, planlægning og sagsbehandling i det åbne land
Notat PLAN 09 PROJEKT HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 PROJEKTPLAN
Læs mereKommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes..
Kommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes.. Temadag om Jordbrugsanalyser 29. august 2017 Odense Palle Graversgaard, Enhedschef Landbrugslov og Jordfordeling Landbrugsloven er henlagt
Læs merevindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune
Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. Dog er der
Læs mereFriluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum
Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereNATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereKulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land
Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv
Læs mereVejledning om udviklingsområder
Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.
Læs mereAfgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering
Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper
Læs mere"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse
Læs mereHjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole
i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereIndledning. Ikke teknisk resumé
Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...
Læs mereDanske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen
Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både
Læs mereBilag Udpegning af områder til store husdyrbrug Metode og udpegningsgrundlag Kaare Hjorth Udpegning af områder til store husdyrbrug
Udpegning af områder til store husdyrbrug Udpegningen tager udgangspunkt i Herning Kommuneplan 2013-2014, særligt kapitlet om jordbrug. Nuværende retningslinjer fastlægger at husdyrbrug at: 2. Anlæg til
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsomra der Holbæk Kommune 2013
Særligt værdifulde landbrugsomra der Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Beskrivelse af området... 5 Forskel i ny og gammel udpegning...
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER
Læs mereDET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver
Læs mereLokalsamfundets landskab
Anders Storgaard Rask, Skive Kommune og Lone Kristensen, Skov & Landskab, Åben land konferencen 2009 Lokalsamfundets landskab Om landskabsstrategier, samarbejde og det åbne lands planlægning erfaringer
Læs mereGrønt Danmarkskort. Grønt Vendsysselskort. Naturråd 1
Grønt Danmarkskort Naturråd 1 Grønt Danmarkskort NATURRÅD 1 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og kort introduktion til Naturrådets arbejde v. Stener Glamann og Margrethe Hejlskov 19.10 19.50 Præsentationsrunde,
Læs mere7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder
7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu
Læs mere26. nov Se mere på 486/708
Kommuneplan 2014-2026, FORSLAG for Høje-Taastrup Kommune Forslaget til Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d. 22.10.2013 Forslaget er offentliggjort d. 26.11.2013 Ansvarshavende
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereKlimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune
Klimatilpasningsplan Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Forslag til klimatilpasningsplan Status Godkendt af Teknik og Miljøudvalg med få tilføjelser, Behandles i Økonomiudvalget
Læs mereOpfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder
Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale
Læs meresom element i planlægningen
Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen
Læs mereMål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan
Læs mereBygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for
Læs mereSAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 INDHOLD. 1 Indledning 2
SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ODSHERRED KOMMUNE
Læs mere