Et kulturhus på vej. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Designskolen

Transkript

1 Et kulturhus på vej Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Designskolen

2 Egedal Kommune bad i april 2014 Kunstakademiets Designskole om hjælp til at forberede og afholde en workshop for interesserede borgere om et nyt kulturhus i det tidligere Stenløse Rådhus. Sammen med min kollega Andrea Otterstrøm Nørgaard har jeg i samarbejde med projektleder Jannett Tankred fra Egedal Kommune gennemført denne opgave, og i denne rapport gør jeg rede for, hvordan workshoppen blev forberedt og afholdt, hvilke væsentlige indsigter workshoppen gav anledning til samt mine forslag til, hvordan borgerinddragelsesprocessen kan tages videre. Udover denne rapport har vi samlet et antal videohistorier, som borgerne producerede på workshoppen på en medfølgende USB nøgle samt på en lukket Youtubekanal, ligesom vi også i digital form har vedlagt den arbejdsbog, vi anvendte i indledende samtaler med udvalgte borgere. Udover dette materiale har medarbejdere fra Ung Egedal produceret en video fra workshoppen. 1

3 Hvordan får man borgerne i tale? Der er over 600 foreninger i Egedal kommune og derudover et stort antal borgere udenfor foreningslivet med interesse for kultur og fællesskab i bred forstand. I det forslag til nyt kulturhus, som Egedal byråd har behandlet, er det nye kulturhus tænkt som tilbud både til borgere i og udenfor foreningslivet, og her bliver der desuden peget på en række eksisterende kommunale initiativer, som muligvis kan finde plads i huset. Gennemgående i forslaget er imidlertid at borgerne skal have mulighed for at engagere sig i og tage ansvar for det nye hus, og at huset allerede inden det er taget i brug, skal formes i en dialog med borgerne. Formålet med arbejdsbogen var at starte en samtale, der kan omsætte visioner om Et levende kulturhus og Et hus der giver rum til medborgerskab til konkrete billeder på, hvordan hverdagen kan se ud i det nye kulturhus. En indrykket annonce i lokalavisen med invitation til at komme med ideer til kulturhusets brug gav mere end tyve svar fra så forskelligt hold som f.eks. en gruppe folkedansere, en modelracerbilsforening, flygtningenetværket, en bridgeklub og en akvarieforening. Svarene gav et godt indtryk af det mangfoldige og brogede kulturlandskab som findes i kommunen, men viste også, at det er nødvendigt at komme fra enkeltstående ideer og forslag til en samtale om, hvordan man kan være sammen i et borgerdrevet kulturhus. Med udgangspunkt i både annoncesvar, læserbrevsindlæg og byrådets eget oplæg til kulturhus udarbejde vi i projektgruppen en såkaldt arbejdsbog, der med tekst og billeder inviterer til dialog. 2

4 Sammen i et nyt kulturhus Et gennemgående træk ved samtalerne omkring arbejdsbogen var en stor nysgerrighed på de andre, som vil komme i kulturhuset. Byrådets idé om et hus, der ikke blot er en service til borgerne, men aktivt bygger på borgernes deltagelse og engagement, bliver mødt med entusiasme. Men sammen med entusiasmen kommer også et ønske om at blive set med de særlige ressourcer og forudsætninger, som hver enkelt borger repræsenterer. På workshoppen, hvor mere en 50 borgere deltog, var det derfor naturligt at starte med at lade hver enkelt deltager præsentere sig selv under et af de mange udsagn, som var kommet frem i arbejdsbøgerne. Samlet omkring borde med 7-8 borgere fra forskellige hjørner af Egedals kulturlandskab inviterede vi hver enkelt til at udfylde sit eget kort og placere det på en fælles spilleplade. Spillepladen, der lignede grundplanen fra et typisk parcelhus, repræsenterede kulturhuset og med fotos og farvede cirkler indrettede deltagerne sig i huset. Huset blev et fælles anliggende, som gerne skulle give plads til alle. Men hvordan komme fra indretning til fremtidshistorier om livet i kulturhuset? Vi valgte at bede borgerne om at indkredse et område i huset, som de fandt enten særligt vigtigt eller særligt problematisk. Med en rød snor blev scenen dermed sat for en historie, som skulle fortælles med dukker foran et rullende videokamera. Blandt et udvalg af skarpe regler og påstande opfordrede vi borgerne 3

5 til at vælge dem, som kunne sætte gang i en historie. Det kunne være en regel, om at man aldrig siger nej til nogen, der gerne vil være med, eller at huset er åbent hele døgnet. Kulisserne rejste sig på spillepladen og inden længe var hele salen vidne til 8 fremtidshistorier, som hver på sin måde tegnede en vision for kulturhuset. Inden workshoppen var slut, fik alle lejlighed til at udfylde en taleboble med gode råd og formaninger til det videre arbejde, og efter fire timer blev der sagt farvel. 4

6 Borgerne vil det nye hus De fleste af deltagerne på workshoppen kom med en klar dagsorden. Der var flygtningenetværket, der vil have et nyt sted at mødes. Der var akvarieforeningen, der vil have plads til deres akvarier. Og der var de spilleglade, der vil have flere øvelokaler. I fremtidshistorierne blev disse agendaer imidlertid til mere end summen af borgernes forskellige ønsker. Det blev til forestillinger om et hus, hvor man kan mødes på tværs og hvor ting kan lade sig gøre, blot der er mennesker, der er villige til at stille op. Det hus, der tegner sig, har plads til mange aktiviteter, ikke blot fordi der er lokaler til rådighed, men nok så meget fordi mange her kan have deres base og kan deles om pladsen, både til arrangementer, til uformelle netværk og til værkstedsarbejde. Det er ikke et hus uden kommunen, men tværtimod et sted, hvor kommunale tilbud som bibliotek og ungdomsskole kan blande sig med lektiecafeer og åbne modelbilsracerløb. Men samtalen er kun lige begyndt. Borgerne har taget invitationen til engagement og deltagelse til sig, og de forventer at dialogen fortsætter også efter huset er taget i brug. 5

7 Meget ligger lige for Borgernes historier om det nye kulturhus er ikke blot herreløse ideer, men tværtimod konkrete invitationer til, hvad de gerne vil engagere sig i. Når nogle foreslår en årlig kulturfestival for husets brugere eller andre tilbyder at opstille et akvarium i husets café, så er det forslag, som umiddelbart kan tages videre. Det går også igen, at deltagerne vil have synlighed omkring, hvad der foregår i huset, sådan at man kan opdage det, der er igang, også når man ikke selv allerede er en del af det. Om det skal være den ene eller den anden slags infotavler, er næppe så afgørende, som at huset er åbent og indbyder til at opsøge, også det, man måske ikke er kommet for. At medborgerskab kan betyde, at man som borger er med til at skabe både rammer og indhold i et kommunalt kulturhus, er noget, som vi endnu kun er ved begyndelsen af. Det kan man mærke på workshopdeltagernes forsigtige bud på, hvor meget huset kan rumme. Her venter de på næste runde i samtalen. 6

8 men det bedste ligger i mødet Fælles for alle de otte fremtidshistorier, som borgerne fortalte på workshoppen, er det imidlertid, at man vil det brogede og det mangfoldige. Man vil mødes med andre i en fælles ramme, hvor alle har ret til at være, og man vil ses med dem, man ikke møder i sine egne kredse. Det skal afspejle sig i den måde huset er indrettet på, men det skal i lige så høj grad være synligt i en husorden, der giver kommunale medarbejdere, frivillige og almindeligt interesserede borgere både ansvar og mulighed for at tage ejerskab til kulturhuset. 7

9 Huset er der allerede Det engagement, som borgere og kommunale medarbejdere viste på workshoppen, viser allerede, hvad huset kan blive til. Det er ikke blot en samtale om det nye hus. Det er i en vis forstand allerede det nye kulturhus, der begynder at tage form. Vi hørte stort set ingen forbehold overfor byrådets initiativ på workshoppen, men vi hørte nok, midt i entusiasmen, en snert af bekymring for, om dialogen bliver fortsat. Den bekymring skal gøres til skamme! Med workshoppen er det nye kulturhus der allerede, og i arbejdet både i efteråret, og efter huset fuldt ud er taget i brug, skal det have lov at udvikle sig til den spændende nyskabelse, det tegner til at blive. Få de kommunale medarbejdere med På workshoppen var det naturligt borgerne, der var i centrum. Ville de stille op til det borgerdrevne kulturhus, byrådet ser for sig, og kunne forventningerne hos borgerne matches af byrådets ambitioner? Som vi læser workshoppen, kan der i dag svares positivt på disse spørgsmål, og den store opgave er nu at skabe en taskforce blandt de kommunale medarbejdere, der skal være med til at give kulturhuset det drive og den stabilitet, der er nødvendig. Man kan ikke forvente, at de medarbejdere og de kommunale 8

10 aktivitetsområder, som er tænkt som en del af kulturhuset, skal kunne spille fuldtonet med, hvis ikke også de får mulighed for at skabe fremtidshistorier om, hvordan de ser (sig selv i) kulturhuset. Hvilken form denne involvering skal have, er for os endnu et åbent spørgsmål, men vi tror, at en del af den arbejdsform, som borgerne fik tilbudt med workshoppen, også kan gøre gavn i den nødvendige mobilisering af de kommunale ildsjæle. Øv jer en gang om ugen I designskolesammenhæng taler vi ofte om, at social innovation forudsætter, at man øver sig på fremtiden. Det tror vi også gælder arbejdet med det nye kulturhus. Borgerne skal bydes ind til at vække huset til live. Ikke først til januar, men allerede nu skal huset have lov til at blive foldet ud, som et sted for kulturen i Egedal. Kortvarige og flygtige arrangementer, som lader huset træde frem allerede nu på en folkedansaften, i et fællesspisningsarrangement eller til modelbilsrace, vil være med til at give huset krop og sjæl. Det skal ikke overlades til en brugerbestyrelse eller styregruppe, men heller ikke sættes i scene alene af kommunale medarbejdere. Det skal blive til gennem den samskabelse eller samproduktion, som kan vise vejen for det borgerengagement, som vi allerede har været vidne til ved borgerworkshoppen. 9