NOTAT. Vejledning til protokollat om aftaler om ned- Den 9. marts 2011 gang i kontantløn (fleksible lønpakker) Version 2

Transkript

1 Version 2 NOTAT Vejledning til protokollat om aftaler om ned- Den 9. marts 2011 gang i kontantløn (fleksible lønpakker) Ref IFS 1. Indledning Mange kommuner tilbyder i dag i lighed med det private erhvervsliv - en lang række personalegoder, hvor en del af disse gives som lønsurrogater, dvs, ordninger hvor finansieringen af personalegodet sker ved aftale om nedgang i medarbejderens kontantløn også kaldet fleksible lønpakker. ifb ki.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Der har i denne forbindelse været et udbredt ønske hos kommunerne om at få adgang til at indgå aftale om nedgang i kontantløn for alle løndele, dvs. såvel centralt som lokalt aftalte løndele. Kommunernes Lønningsnævn har på sit møde den 12. marts 2010 godkendt, at kommunerne kan indgå aftaler om nedgang i kontandon for alle løndele. Lønningsnævnet har endvidere angivet nogle retningslinier for kommunernes indgåelse af aftaler om nedgang i kontantløn. På grundlag af retningslinjerne har KL aftalt et protokollat med en række personaleorganisationer. Af protokollatet fremgår bl.a., at forudsætningerne for at kommunerne kan foretage løntræk hos en medarbejder for at finansiere et personalegode er, at kommunen dels indgår aftale med (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation, som har tiltrådt protokollatet, og dels indgår en aftale om nedgang i kontantløn med den enkelte medarbejder. Tlf Fax www. kl.d k Side 1/7 Denne vejledning omhandler alene grundlag og vilkår for tilbud om fleksible lønpakker. Kommunen kan herudover tilbyde kollektive personalegoder, som er fuldt finansieret af kommunen i overensstemmelse med reglerne herom. Version 1 af denne vejledning udkom d. I. juli Version 2 er opdateret d. 9. marts 2011 vedrørende punkt 3.

2 2. Skattemæssige forhold Aftalerne om nedgang i kontantløn må kun vedrøre skattebegunstigede personalegoder og skal være overensstemmende med skattelovgivningen. Protokollatet og denne vejledning behandler ikke spørgsmålet om det skattemæssige grundlag for de enkelte personalegoder. Dette forhold afgøres af SKAT. SKAT stiller endvidere en række krav til indholdet af de aftaler om nedgang i kontantløn, som kommunen som arbejdsgiver indgår med den enkelte medarbejder. Skatteministeriet har udarbejdet et notat om "Fleksible lønpakker" på det kommunale og regionale arbejdsmarked, som findes på KL's hjemmeside. Der henvises til SKAT for en uddybning heraf. Endelig henvises til SKAT's hjemmeside, med hensyn til eventuelle fremtidige ændringer af reglerne om skattebegunstigede personalegoder. 3. Momsrefusion Frem til den 1. januar 2011 har kommuner og regioner kunnet afløfte købsmoms på varer og tjenesteydelser anvendt til naturalaflønning. Efter 1. januar 2011 er køb af varer og tjenesteydelser, som anvendes til naturalaflønning (fleksible lønpakker) ikke længere omfattet af momsrefusionsordningen for kommuner og regioner, jf. bekendtgørelse nr. 28 af 6. januar Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning af 4. marts 2011, som vedlægges som bilag Forholdet til kommunalfuldmagten Kommuner har mulighed for at varetage visse opgaver med hjemmel i uskrevne kommunalredige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse de såkaldte komrnunalfuldmagtsregler. Kommunalfuldmagtsreglerne viger for den skrevne lovgivning samt godkendelser fra Kommunernes Lønningsnævn. Det vil sige, at for så vidt angår bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold, som efter 67 i kommunestyrelsesloven skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn, finder kommunalfuldmagtsreglerne ikke anvendelse. det foreliggende protokollat og heri nævnte positivliste har Lønningsnævnet taget stilling til, hvilke goder der kan indgå i en fleksibel lønpakke. Kommunalfuldmagtsreglerne finder derfor ikke anvendelse på de goder, der ligger indenfor de enkelte kategorier i positivlisten. 2

3 5. Aftaler om nedgang i kontantløn For at kommunerne kan tilbyde medarbejderne en fleksibel lønpakke kræver det, at organisationen centralt har tiltrådt protokollatet. Herudover skal kommunen dels indgå aftale med den (lokale) forhandlingsberettigede organisation, som har tiltrådt protokollatet, og dels indgå en aftale om nedgang i kontantløn med den enkelte medarbejder. 5.1 Aftaleindgåelse Lønningsnævnet har godkendt et protokollat til de enkelte kollektive overenskomster. Dette protokollat skal tiltrædes af de enkelte centrale forhandlingsberettigede organisationer for at få virkning. Når en organisation har tiltrådt protokollatet, vil det kunne findes som bilag til de enkelte overenskomster. På KL's hjemmeside findes der en løbende opdateret oversigt over hvilke personaleorganisationer, der har tiltrådt protokollatet. Hvis en kommune ønsker at tilbyde en fleksibel lønpakke, skal kommunen indgå aftaler med (lokale) repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer, der har tiltrådt protokollatet. Aftalen med (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation bør indeholde bestemmelser om opsigelse af aftalen, om opsigelse af aftaler med de enkelte medarbejder, og om hvad der sker, hvis en medarbejder fratræder, Der kan være tilfælde, hvor den lokale repræsentant for den forhandlingsberettigede organisation ikke ønsker at indgå aftaler om fleksible lønpakker, selv om den centrale organisation har underskrevet protokollatet. Dette medfører, at kommunen ikke vil kunne tilbyde medarbejdere omfattet af den pågældende overenskomst en fleksibel lonpakke. I de tilfælde hvor den forhandlingsberettigede organisation i forbindelse med den lokale aftaleindgåelse ønsker at indsætte begrænsninger fx at der kun kan trækkes x Vo af lønnen, eller at den kun ønsker at indgå aftale om visse goder er kommunen ikke forpligtet til at imødekomme dette. Hvis parterne ex enige, kan der indgås en sådan (del)aftale. Kommunen kan imidlertid også vælge ikke at indgå aftale med den pågældende organisation, grundet den administrative byrde, en sådan aftale vil medføre. Dette betyder, at de medarbejdere der hører til den pågældende overenskomst ikke vil kunne få tilbud om den fleksible lønpakke. 3

4 På baggrund af aftalen med den forhandlingsberettigede organisation kan kommunen herefter indgå aftale om nedgang i kontantløn med den enkelte medarbejder. Aftalen med medarbejderen bør indeholde bestemmelser om opsigelse af aftalen om nedgang i kontantløn, og aftalen med medarbejderen bør tage højde for, hvad der sker, hvis medarbejderen fratræder. 5.2 Aftalens indhold For så vidt angår indholdet af en aftale om nedgang i kontantløn med den enkelte medarbejder, skal denne være i overensstemmelse med skattelovgivningen jf. afsnit 2. Det følger endvidere af Lønningsnævnets retningslinier, at lønafledede ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) skal beregnes på grundlag af bruttolønnen, dvs, den enkeltes aflønning forud for den individuelt opfølgende aftale om nedgang i kontantløn. Lønningsnævnet har endvidere i sine retningslinier anført, at kommunen, som arbejdsgiver, skal have en saglig interesse i ydelsen af det personalegode, der er genstand for aftalen. Det forhold, at SKAT har godkendt, at et givent gode kan indgå i en fleksibel lønpakke på det danske arbejdsmarked, medfører således ikke automatisk, at godet har den fornødne saglige kommunale interesse. Lønningsnævnets retningslinier skal fortolkes dynamisk. Lovligheden af de enkelte goder under de nævnte kategorier i positivlisten skal fortolkes i overensstemmelse med udviklingen på området. Det vil i sidste ende være lønningsnævnet, der har kompetence til at træffe beslutning om, hvorvidt et givent gode ligger inden for rammerne af de vedtagne retningslinier i protokollatet. Nedenstående personalegoder omhandler alene ordninger, hvor der aftales nedgang i kontantløn (fleksible lønpakker), dvs, hvor personalegodet træder i stedet for løn. Positivliste Adgangen til indgåelse af aftaler om nedgang i kontantløn er begrænset til at omfatte de kategorier, som er beskrevet i positivlisten i protokollatet, jf. nedenfor. Der kan således ikke indgås aftaler om nedgang i kontantløn for goder, der ligger uden for de kategorier, det er nævnt i positivlisten. Det overordnede hensyn bag aftaler om nedgang i kontantløn ved personalegoder er, at kommunen som arbejdsgiver skal have en saglig interesse i at tilbyde det pågældende personalegode, der er genstand for aftalen. 4

5 Der kan indgås aftaler om nedgang i kontantløn inden for følgende kategorier af personalegodet: a) Multimedier b) Sundhedsordninger c) Befordring d) Øvrige Nedenfor er der under de enkelte kategorier nævnt en række eksempler på personalegoder. De anførte kategorier er udtømmende, men de nævnte eksempler inden for hver kategori er udtryk for eksempler på goder og således ikke udtryk for en udtømmende oplistning. a) Multimedier Ordninger der har en arbejdsmæssig relevans med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten i opgaveløsningen, herunder at understøtte dialogen og kommunikationen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. (fx datakommunikation, bredbånd, telefon, mobiltelefon) b) Sundhedsordninger Ordninger der tilbydes som led i en generel personalepolitik og har til formål at fremme en forebyggende og helbredende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø med henblik på at opnå effekter som fx øget trivsel på arbejdspladsen og nedbringelse af sygefraværet. (fx massage, fysioterapi, kiropraktor, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi) Specifik vedr. sundhedsordninger kan der ikke etableres ordninger for medarbejdere, omfattet af offentlige overenskomster, i form af nedgang i kontantløn, hvor den konkrete ordning betyder, at disse medarbejdere får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsvarende ydelser udbudt af private udbydere. Dette betyder, at almindelige regler om visitation skal følges. Dette betyder bl.a., at der ikke kan indgås aftaler om sundhedsforsikringer. c) Befordring Ordninger der har til formål at understøtte rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, hvor arbejdspladsens geografiske placering og/eller medarbejderes bopælsstatus vil kunne virke hæmmende herfor. (fx parkeringsplads/-kort, offentlig transport (bus, tog, fly), brobizz/færgeabonnement) 5

6 d) Øvrige Ordninger der understøtter medarbejdernes mulighed for konkret og/eller mere generelt at kunne varetage sit arbejde. (fx aviser/tidsskrifter, uddannelser, coaching - hvis erhvervsmæssigt relevant) 5.3 Opsigelse Hvis en lokal aftale, der er indgået før dette protokollat, indeholder goder, som ligger uden for positivlisten, er kommunen forpligtiget til at bringe aftalen til ophør både i forhold til de forhandlingsberettigede organisationer og den enkelte medarbejder, da aftalen ikke har det fornødne hjemmelsgrundlag. Dette gælder også for lokale aftaler, som er indgået med en lokal organisation, men hvor den centrale organisation ikke har tiltrådt protokollatet. Aftalen skal bringes til ophør med det varsel, der gælder for aftalen samt under hensyn til et eventuelt underliggende aftaleforhold med tredjemand (leverandør/aftalepart). En aftale hvori der indgår en sundhedsforsikring vil være et eksempel på en aftale, der vil være uhjemlet, og som derfor skal bringes til ophør. Aftaler om nedgang i kontantløn, hvor der ikke er aftalt udløb, skal opsiges med et passende varsel i forhold til den enkelte medarbejder. Det passende varsel skal være i overensstemmelse med kollektiv arbejdsretlig praksis, dog skal det respektere varsler i det underliggende kontraktforhold mellem kommunen og leverandøren. Såfremt kommunen ikke bringer disse aftaler til ophør vil den forhandlingsberettigede organisation kunne gøre krav gældende om overenskomstbrud. Dette gælder også i det tilfælde en kommune indgår nye aftaler om nedgang i kontantløn, som ikke er hjemlet i protokollatet. Det anbefales således, at kommunen i såvel den lokale aftale med organisationen som den individuelle aftale med medarbejderen regulerer spørgsmålet om opsigelse. KL er opmærksom på, at processen med at indgå aftale om fleksible lønpakker kan have været langstrakt, således at aftalen reelt er indgået med den lokale organisation forud for, at den endelige lønpakke kan tiltrædes af den ansatte. Dette forløb kan have strakt sig over tidspunktet for, hvornår løn- 6

7 ningsnævnet har givet hjemmel til fleksible lønpakker og herunder også tidspunktet for, hvornår den centrale organisation tiltræder protokollatet. Da spørgsmålet om korrekt hjemmel har betydning for bedømmelse af lønpakkens skattemæssige behandling, kan KL oplyse, at der er mulighed for ved forelæggelse for Kommunernes Lønningsnævn i medfør af nævnsbekendtgørelsens 4 stk. 2 ar anmode om konkret at få godkendt sådanne hjemmelsmangler. Opmærksomheden henledes på at lønningsnævnet ikke kan helbrede overenskomstbrud, såfremt sådanne sager måtte blive rejst fra de faglige organisationer. 5.4 Nye personalegoder Forslag om aftaler om nedgang i kontantløn i et mere vidtgående omfang end det i protokollatet hjemlede, skal af kommunerne forelægges KL med henblik på eventuel indhentelse af godkendelse af Kommunernes Lønningsnævn. Hvis Kommunernes Lønningsnævn godkender anmodningen skal de forhandlingsberettigede organisationer orienteres. Organisationen vil herefter have mulighed for at opsige protokollatet. Kommunen kan ikke i denne opsigelsesperiode indgå aftaler om nedgang i kontantlon for disse nye goder. Såfremt en organisation opsiger protokollatet, fortsætter de lokale og individuelle aftaler uændret, til de bortfalder eller opsiges i henhold til bestemmelsen herom i de lokale/eller individuelle aftaler. 7

8 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Sagsbeh.: DEPKW Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 4. marts 2011 Vejledning om naturalaflønning og momsrefusionsordningen for kommuner og regioner. Praksis indtil 1. januar 2011 Ifølge bekendtgørelse nr. 28 af 6. januar 2011 om momsrefusionsordning for kommuner og regioner, har kommuner adgang til at afløfte købsmomsudgifter i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, der bogføres på hovedkontiene 0-6 i budget- og regnskabssystemet for kommuner dog med de i bekendtgørelsen nævnte undtagelser. Frem til den 1. januar 2011 har naturalaflønning ikke været en del af undtagelserne i momsrefusionsordningen. Det har derfor været muligt for kommuner og regioner at afløfte købsmoms på varer og tjenesteydelser anvendt til naturalaflønning. Sidestilling med private virksomheder Private virksomheder har, jf. merværdiafgiftslovens 42, stk. 1, nr. 3, ikke mulighed for at fradrage moms af indkøb, som vedrører naturalaflønning. For at sidestille kommuner og regioner med private virksomheder, er naturalaflønning fra den 1. januar 2011 blevet undtaget momsrefusionsordningen. Det betyder, at varer og tjenesteydelser, som anvendes til naturalaflønning ikke længere er omfattet af momsrefusionsordningen for kommuner og regioner. Naturalaflønning omfatter både nettolønsordninger og bruttolønsordninger (de såkaldte fleksible lønpakker), hvor en medarbejder vælger en nedgang i kontantløn mod at få andre former for goder. Goder som frit stilles til rådighed for medarbejdere, og hvor ejerskabet forbliver hos kommunen kan fortsat medtages i refusionsordningen. Undtagelsesbestemmelse delvist fradrag I 7, stk. 2, i momsrefusionsbekendtgørelsen, er der indført en undtagelsesbestemmelse, som giver kommuner og regioner mulighed for at afløfte købsmoms for den del af naturalaflønningen, som vedrører kommunal eller regional virksomhed. Refusionen opgøres skønsmæssigt. Reglerne for naturalaflønning i momsrefusionsordningen er udformet som et spejl til Skatteministeriets regler på området. Vurderingen af den andel af naturalaflønningen, som vedrører kommunal eller regional virksomhed, opgøres skønsmæssigt i lighed med SKATs regler, jf. Momslovens 38, stk. 2 (delvist fradrag) og 42, stk. 1, nr. 3 (naturalaflønning). Praksis for anvendelsen af momslovens 38, stk. 2, er beskrevet i SKATs Momsvejledning, afsnit J.2.1.2, som findes på SKATs hjemmeside - Naturalaflønning er beskrevet i vejledningens afsnit J Når der udøves et skøn efter momslovens 38, stk. 2, bør det i princippet ske for hver enkelt medarbejder, men i praksis anerkendes det, at der kan foretages et

9 samlet skøn for alle medarbejdere. Eksempler herpå kan findes i Momsvejledningen, afsnit J.2.1.2, om hjemme-pc-ordninger, hvor Landsskatteretten i to kendelser fastsætter et samlet skøn for konkrete virksomheder. Afregning af refusion Undtagelsesbestemmelsen administreres på den måde, at købsmomsudgifter afholdt efter momsrefusionsbekendtgørelsens 1 medtages 1 refusionsordningen. Efterfølgende reduceres den opgjorte refusion med det beløb, som udgør købsmomsudgifterne til naturalaflønning. Dog kan den del af købsmomsudgifterne, som vedrører kommunal eller regional virksomhed fortsat medtages i refusionsordningen. Momsrefusionen afregnes månedsvis med kommuner og regioner. Den del af købsmomsudgifterne, der vedrører naturalaflønning af personale opføres på den månedlige saldoopgørelse som fradrag under korrektioner.