Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Transkript

1 Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune Statsforvaltningen Syddanmark udtalte den 27. november 2009, at Varde Kommune ikke varetager en kommunal interesse ved at give de kommunale politikere tilbud om personalegoder, der ikke direkte har forbindelse til det kommunale hverv, og at der herved sker en vederlæggelse af de kommunale politikere i strid med lovgivningen. Statsforvaltningen anmodede derfor Varde Kommune om at oplyse, hvad den agtede at foretage i den anledning. Varde Kommune har den 3. februar 2010 oplyst, at kommunen med virkning fra 1. januar 2010 ikke længere tilbyder kommunalpolitikere deltagelse i kommunens personalegodeordning. Følgende fremgår endvidere af kommunens besvarelse : Kommunen vil imidlertid gerne i dialog med Statsforvaltningen om, i hvilken udstrækning dele af personalegodeordningen vil kunne tilbydes kommunens politikere. Alle elementer i kommunens personaleordning opfylder kravet i ligningsloven om, at de tilbudte personalegoder skal være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, og er således en varetagelse af kommunens interesser. Det har hidtil været Varde Kommunes skøn, at kommunen også varetog en kommunal interesse ved at give de samme tilbud til de kommunale politikere, og det er fortsat kommunens opfattelse, at i al fald en række af enkeltelementerne i den tilbudte personalegodeordning også i forhold til kommunalpolitikerne klart må betegnes som havende til formål at varetage en kommunal interesse. Det gælder således tilbud om bredbånd, avisabonnement, GPS m.v. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV AABENRAA JOURNAL NR.: /431 SAGSBEHANDLER: SBSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: EAN- NR SE- NR tilsynsyd@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: [ ]

2 En tommelfingerregel kunne vel derfor være, at de ydelser, som kommunen lovligt ville kunne indkøbe og tilbyde den enkelte kommunalpolitiker, jvf. Styrelseslovens 16, stk. 11, også lovligt vil kunne tilbyde kommunalpolitikerne som et personalegode under bruttolønsordningen? Kommunen har den 23. juni 2010 supplerende oplyst følgende : [ ] Hvordan opstår løntrækket Når perioden hvor politikerne kan vælge goder er slut hvilket er en gang årligt indkøber eller leaser Varde Kommune det bestilte antal goder (samtidig med goder til alle øvrige medarbejdere). Herefter bliver det eller de valgte goder stillet til rådighed for den enkelte politiker. Ved bestilling af et eller flere goder accepterer den enkelte, at der laves et træk i deres kontantløn som modsvarer Varde Kommunes udgift til godet for at have godet til rådighed. Trækket i kontantlønnen sker med 12 lige stor træk. Trækperioden er et kalenderår gående fra 1. januar til 31. december. Ordningen er etableret således, at den skal være udgiftsneutral for Varde Kommune. Det juridiske ejerskab af goderne Det er Varde Kommune, som køber eller leaser de enkelte goder, hvilket også betyder, at det er Varde Kommune, der ejer det enkelte gode. Ved leasing er det Varde Kommune, der har leasingforpligtelsen og dermed retten til produktet i leasingperioden. Hvis en politiker udtræder af byrådet i løbet af en betalingsperiode, tilbyder leverandøren typisk, at den enkelte kan overtage godet på private vilkår. Hvis dette ikke ønskes, er det Varde Kommune der overtager forpligtelsen, jf. de aftaler vi har med de enkelte leverandører. Statsforvaltningen udtalelse : Som det også fremgår af statsforvaltningens udtalelse af 27. november 2009, indeholder 16 og 34 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven nu lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010, som ændret ved lov nr. 156 af 26. februar 2011) en udtømmende regulering af kommunalbestyrelsesmedlemmers vederlæggelse. Der kan SIDE 2

3 nu henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 156 f. Det forhold, at vederlagsreglerne indeholder en udtømmende regulering af kommunale politikeres vederlæggelse, indebærer, at det ikke er lovligt at vederlægge disse politikere på anden måde, end hvad der følger af vederlagsreglerne. I det omfang en kommunal opgavevaretagelse ikke har til formål at honorere de kommunale politikere, men derimod har til formål at varetage en kommunal interesse, ses vederlagsreglerne dog ikke at afskære kommunale politikere fra at modtage ydelser, der som led i den pågældende opgavevaretagelse tilbydes eller stilles til rådighed af kommunen. Statsforvaltningen lagde i sin udtalelse af 27. november 2009 til grund, at Varde Kommune ikke varetog nogen kommunal interesse ved at give tilbud om de omhandlede goder til kommunalpolitikere. Statsforvaltningen lagde vægt på oplysningen om, at baggrunden for, at tilbudene efter kommunens oplysninger udover de ansatte også blev givet til kommunalbestyrelsens medlemmer, skyldtes den skattemæssige behandling af tilbudene, hvorefter værdien af tilbudene blev fratrukket modtagerens indtægter før beregning af skatten, og at Varde Kommune således ikke havde nogen udgifter til ordningen. Efter statsforvaltningens opfattelse var der således tale om, at tilbudene alene havde til formål at honorere de kommunale politikere. Statsforvaltningen har nu noteret sig oplysningen om, at Varde Kommune fremover alene ønsker at stille de personalegoder til rådighed, som kommunen vil kunne godtgøre udgifterne til eller yde anden støtte til i medfør af 16, stk. 11 i styrelsesloven. Følgende fremgår af 16, stk. 1, og stk. 11, 2. punktum i styrelsesloven og 2, stk. 1 og 2 og 32 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pensioner m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (vederlagsbekendtgørelsen): 16, stk. 1. Der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlaget. Vederlaget omfatter medlemmernes SIDE 3

4 a) deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, c) deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, d) deltagelse i seminarer, jf. 9 a, e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. 42 c, f) varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg og g) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder m.v. 16, stk. 11, 2. punktum. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte møder m.v., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed. 2. For medlemskab af kommunalbestyrelsen ydes et fast vederlag, der udgør kr. årligt. [ ] Stk. 2. Det faste vederlag reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser for løn. Ved reguleringen anses de i stk. 1 anførte beløb som grundbeløb pr. 1. oktober Enhver er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter 1-19 og 31. Det faste vederlag efter 2 i bekendtgørelsen er pligtmæssigt, som det fremgår af 32 i vederlagsbekendtgørelsen. Bestemmelsen medvirker til at sikre, at rimeligheden af at modtage et vederlag for arbejdet som medlem af kommunalbestyrelsen ikke bliver gjort til genstand for politiske diskussioner på lokalt plan. Bestemmelsen indebærer, at vedkommende kommunalbestyrelsesmedlem ikke kan give afkald herpå. Hvordan et kommunalbestyrelsesmedlem vælger at disponere over det faste vederlag, er naturligvis op til vedkommende selv at bestemme. Spørgsmålet, som denne sag rejser, er i første omgang om vederlagsreglerne i sig selv er til hinder for den model, som kommunen ønsker at anvende. SIDE 4

5 På den ene side kan modellen betragtes som om kommunen tilbyder et vederlag bestående af både et (mindre end det i vederlagsbekendtgørelsen fastsatte og regulerede) kontantbeløb og en naturalieydelse. Denne model er efter statsforvaltningen ikke i overensstemmelse med lovgivningen, da vederlagsreglerne indeholder en udtømmende regulering af kommunale politikeres vederlæggelse. Det faste vederlag kan således kun udbetales i form af et kontantbeløb af den størrelse med senere reguleringer, der fremgår af vederlagsbekendtgørelsens 2. Modellen kan på den anden side også betragtes som om, det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem modtager det pligtmæssige vederlag for straks herefter selv at disponere over det i form af at anmode kommunen om at reducere størrelsen af det faste vederlag med et beløb, der svarer til kommunens udgift stille et eller flere goder til rådighed for de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Lovligheden af denne model giver anledning til tvivl. Spørgsmålet ses ikke at have været behandlet af de kommunale tilsynsmyndigheder. Statsforvaltningen har noteret sig, at kommunen tager initiativ til en udbetaling af det pligtmæssige vederlag (udfærdigelse af løn /vederlagsseddel på det pligtmæssige beløb), for herefter på kommunalbestyrelsesmedlemmet foranledning at reducere i dette. Som statsforvaltningen forstår konstruktionen, disponerer kommunalbestyrelsesmedlemmet selv over sit vederlag, og derfor er statsforvaltningen mest tilbøjelig til at mene, at vederlagsreglerne i sig selv ikke er til hinder for anvendelsen af denne model. Det næste spørgsmål, som sagen rejser, er, om kommunen kan yde støtte i form af at stille goder til rådighed med henblik på kommunalbestyrelsesmedlemmets egen betaling af det. Det fremgår af 16, stk. 11, at kommunen kan godtgøre andre udgifter eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed. Der er ikke i lovgivningen eller forarbejderne til bestemmelsen angivet, hvilken form for støtte kommunen kan beslutte at yde. SIDE 5

6 De kommunale tilsynsmyndigheders praksis er meget sparsom på dette område, og ses alene præcist at udtrykke, at støtten skal have nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter, som den pågældende varetager i sin egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem, og at kun positive udgifter kan godtgøres. Derudover ses tilsynsmyndighedernes praksis ikke at have forholdt sig til det spørgsmål, som denne sag rejser. I tilsynsmyndighedernes praksis om de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse, betegnet som kommunalfuldmagtsreglerne, angives, at støtte kan antage mange former. Støtte kan for eksempel ydes som økonomisk støtte som tilskud, lån, garantier, eller særlige rabatordninger for bestemte befolkningsgrupper eller i form af praktisk bistand i forbindelse med afvikling af særlige begivenheder. Eksemplerne er ikke udtømmende angivet. Der kan blandt andet henvises til Karsten Revsbech, Kommunens opgaver, Kommunalfuldmagten mv., 2010, side 70 f., 181 og 259. Statsforvaltningen forstår på oplysningerne, at ordningen med, at kommunen indkøber eller leaser et større antal personalegoder, som også stilles til rådighed for de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer, indebærer, at kommunen kan opnå økonomiske fordele ved indkøb af flere enheder, således at det enkelte gode bliver billigere, end hvis det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem skulle erhverve det. Statsforvaltningen har også noteret sig, at kommunen i forbindelse med indkøb bliver ejer af de enkelte goder og ved leasing af disse goder påtager sig de dermed forbundne økonomiske forpligtelser i leasingperioden. Det forhold, at kommunens som en slags indkøbscentral kan opnå økonomiske fordele ved at foretage storindkøb, og at kommunen efterfølgende stiller godet til rådighed mod en betaling, der svarer til kommunens udgifter i den forbindelse, må efter statsforvaltningens opfattelse sidestilles med støtte. Bestemmelsen i 16, stk. 11, 2. punktum ikke i sig selv ses at regulere, hvilken form for støtte kommunen kan yde de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Da henvendelsen fra Varde Kommune forudsætter, at de goder, der måtte blive stillet til rådighed, har en nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter, som de pågældende varetager i deres egenskab af kommunalbestyrelsesmedlemmer, er det også statsforvaltningens umiddelbare opfattelse, at støtte i form af at stille goder SIDE 6

7 til rådighed på den af kommunen beskrevne måde ikke vil være i strid med lovgivningen. Statsforvaltningen foretager derfor ikke mere i sagen. I øvrigt : Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet ( Med venlig hilsen Ninna Würtzen Direktør /Stella Bøttger specialkonsulent SIDE 7