Vi har skiftet navn til. konsulenterne. Ydelses

Transkript

1 Vi har skiftet navn til konsulenterne Ydelses k a t a l o g

2 Center for Døve l Ydelseskatalog 2011 l Konsulenterne 3 Indledning 4 Mennesker med hørehandicap 4 Mennesker med erhvervet døvblindhed 5 Konsulenttilbud 6 Specialrådgivning til døve og svært hørehæmmede 7 Sådan bruger familien Nielsen døvekonsulenten 8 Specialrådgivning til hørehæmmede i relation til uddannelse og arbejde 9 Myriams vej til et fleksjob 10 Intensiv støtte i hjemmet til døve og hørehæmmede familier med børn 11 Mor og børn profiterer af familiekonsulentens rådgivning 12 Pædagogisk støtte og hjemmevejledning 13 Jeg prøver nu at lære alt det, som jeg er gået glip af 14 Støtte i hjemmet til familier som har anbragte børn 15 Når døve forældre siger ja til at få en 54 støtteperson 16 Støttet eller overvåget samvær 17 Fra overvåget samvær til støttet samvær på tegnsprog 18 Pædagogiske observationer i forbindelse med 50 undersøgelser 19 Kommunen fandt Center for Døve oplagt til observationsopgaven 20 Ældrevejledning for døve borgere over 65 år 21 Uden ældrevejlederen vil Inge gå glip af vigtige informationer 22 Specialrådgivning i de mest komplicerede og specialiserede enkeltsager 23 Døvblindekonsulenten rådgiver mig om mange ting 24 Udredning i de få, mest specielle og komplicerede enkeltsager 25 Derfor blev Henriette henvist til Udredningsteamet 26 Specialrådgivning i forbindelse med kontaktpersonordningen 27 Kontaktpersonarbejdet kræver, at man er ordentligt klædt på til opgaven 28 Specialrådgivning til ældre døvblindblevne borgere 29 Når en ældre borger rammes af både syns- og høretab 30 Psykologbistand 31 Hvad laver psykologerne på Center for Døve? 2

3 Center for Døve ønsker med dette ydelseskatalog at give kommunens sagsbehandlere og andre interesserede brugere et overblik over den vifte af konsulenttilbud, som vi har til mennesker, der er døve, svært hørehæmmede eller har en alvorlig kombineret syns- og hørenedsættelse samt til de fagfolk, som kommer i kontakt med disse borgere. Ydelseskataloget er struktureret således, at der først gives en kort beskrivelse af, hvad det betyder at leve med et alvorligt hørehandicap samt konsekvenserne af at leve med en så alvorlig syns- og hørenedsættelse, at der er tale om erhvervet døvblindhed. Der er fokus på de kommunikative udfordringer herunder tegnsprog og taktilt tegnsprog. Afsnittet indeholder ligeledes en oversigt over de tilbud, som eksisterer til døve og hørehæmmede samt døvblindblevne borgere. Tilbuddene udvikles løbende, og hvis en kommune måtte have særlige ønsker, vil vi i muligt omfang forsøge at imødekomme dem. Herefter følger samtlige ydelser målrettet disse målgrupper, beskrevet skematisk, men efterfulgt af en lille læsevenlig fortælling, der illustrerer ydelsen. Afslutningsvist har vi medtaget ydelsen psykologbistand, som hører under Center for Døves Kompetencecenter. Vi har valgt ikke at anføre priser i kataloget, men henviser i stedet til Center for Døves hjemmeside, hvor der under konsulenttilbud vil ligge en opdateret liste over priserne på konsulentområdet. Det skal understreges, at de beskrevne ydelser er de ydelser, som Center for Døve lige nu tilbyder til kommuner. Tilbuddene udvikles løbende, og hvis en kommune måtte have særlige ønsker, vil vi i muligt omfang forsøge at imødekomme dem. Center for Døve, januar 2011 Helle Brøgger Områdechef 3

4 Mennesker med hørehandicap Mennesker med erhvervet døvblindhed Døvhed Mennesker der i daglig tale betegnes som døve er enten født døve eller har fået en så alvorlig hørenedsættelse tidligt i barnealderen, at de ikke har kunnet tilegne sig et talesprog og derfor benytter sig af tegnsprog i kommunikationen med andre mennesker. At være døv betyder, at man tilhører en sproglig og kulturel minoritetsgruppe i det danske samfund, som har sit eget sprog, døveskoler, døvekirker og døvepræster samt et omfattende net af foreninger og organisationer. Døve gifter sig ofte med andre døve. Der skønnes at være ca voksne døve i Danmark. Døvekonsulenterne er i kontakt med knap halvdelen hvert år. Et videns- og kommunikationshandicap Når man er døv eller har en alvorlig hørenedsættelse, kan det være vanskeligt at få de samme informationer, som andre mennesker får. De fleste døve er som børn opvokset i hørende familier, hvor tegnsprog for forældrene har været et fremmedsprog. Der er derfor mange informationer og nuancer, som er gået tabt, hvilket har betydning for døves begrebsverden og for forståelsen af sociale normer og spilleregler. Det er et faktum, at mange døve børn har afsluttet 9. klasse med et niveau svarende til 4./5. klasse og har vanskeligheder med både at læse og skrive dansk, som for dem er et fremmedsprog. For mange er det derfor en stor udfordring at tage en boglig uddannelse og følge med på et komplekst arbejdsmarked, hvor der er store krav til de ansattes vidensniveau. Tegnsprog Dansk tegnsprog betragtes som døves modersmål. I forhold til dansk har dansk tegnsprog en helt anden grammatik, idet ordstilling og syntaks er forskellig. For døve, som aldrig har kunnet indlære det danske sprog gennem hørelsen, kan det være svært at lære korrekt dansk. Ny udvikling med cochlear implant I dag tilbydes stort set alle døvfødte børn allerede ved 11 måneders alderen et CI -implantat, dvs. at der indopereres et avanceret høreapparat i cochlear (sneglen). Resultatet af CI-operationerne er nu så gode, at mange af de børn, som tidligere ville være tilbudt skolegang på døveskolerne, nu integreres i folkeskolen og formentlig kommer til at klare sig uden tegnsprog under deres skolegang og senere uddannelse. Døvblindhed Døvblindhed indebærer et alvorligt kombineret syns- og høretab. Man behøver ikke at være helt døv og blind for at blive betegnet som døvblind, idet døvblindhed defineres funktionelt ifølge den nordiske definition. 1 De fleste mennesker med døvblindhed har en lille syns- eller hørerest eller begge dele. Kombinationen af de to sansetab reducerer mulig hederne for at udnytte en eventuel syns- eller hørerest. Døvblindhed er et selvstændigt, specifikt handicap, som giver store problemer indenfor kommunikation, tilegnelse af information og orientering. På landsplan har døvblindekonsulenterne kontakt med 775 døvblindblevne. KOMMUNIKATION Gruppen af døvblindblevne udgør en heterogen gruppe, som enten er opvokset med tegnsprog eller dansk som deres første sprog. Mange døvblindblevne oplever, at syns- og høretabet progredierer og må skifte kommunikationsmetode, når de ikke længere kan høre talesprog eller se tegnsprog. Nogle tegnsprogsbrugere bliver afhængige af taktilt tegnsprog. DE PSYKISKE KONSEKVENSER Tilværelsen som døvblind er forbundet med stor usikkerhed og bekymring i forhold til fremtiden. Med en progredierende lidelse oplever man flere gange i livet at måtte omstille sig. Der er således løbende behov for nye rehabiliteringstiltag og strategier i forhold til at mestre hverdagen. ÆLDRE BORGERE MED ALVORLIGE SYNS- OG HØRETAB Gruppen af døvblindblevne talebrugere består især af ældre med aldersbetingede syns- og hørenedsættelser. Øget alder skaber forskellige grader af syns- og høreproblemer, og ved en alvorlig kombination af de to sansetab, er der tale om døvblindhed. Det er vigtigt at identificere døvblindheden for at kunne iværksætte kompenserende tiltag, idet personerne ellers risikerer social isolation. 1 Definitionen udgør grundlaget for identifikation af mennesker med døvblindhed i alle de nordiske lande. Definitionen har også vundet indpas i andre dele af verdenen. 4

5 Konsulenttilbud Døvekonsulentordningen Døvekonsulentordningen er et landsdækkende rådgivende tilbud til både døve borgere og offentlige myndigheder. Den betales nu af kommunerne efter objektive kriterier. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og har indgående viden om døves forhold, den sociale lovgivning og de kompenserende foranstaltninger, der er behov for. Specialrådgivning til hørehæmmede i forbindelse med arbejde og uddannelse Center for Døve har nu også et tilbud om specialrådgivning til yngre hørehæmmede i forbindelse med uddannelse og arbejde. Tilbuddet bygger bl.a. på ansættelse af en af de tidligere specialrådgivere for hørehæmmede og er især rettet mod Østdanmark, hvor der mange steder ikke længere eksisterer et rådgivningstilbud til hørehæmmede. Såfremt en kommune i Vestdanmark ønsker at benytte sig af Center for Døves tilbud til hørehæmmede, vil dette på nuværende tidspunkt i begrænset omfang kunne lade sig gøre. Ved specialrådgivning til hørehæmmede vil handlekommunen skulle betale for tilbuddet. Familiekonsulent og hjemmevejleder Center for Døve har i mange år haft et tilbud om intensiv støtte i hjemmet til familier med børn og til døve med særlige behov. Der er tale om indtægtsdækket virksomhed med betaling fra handlekommunen. Ældrevejledning I Østdanmark har Center for Døve oprettet et tilbud om vejledning til ældre døve over 65 år. Ordningen er baseret på kommunal betaling. I Vestdanmark varetages ældrevejledningen nu af Danske Døves Landsforbund, som har fået satspuljemidler til formålet frem til udgangen af Døvblindekonsulentordningen Siden 1. januar 2007, hvor kommunalreformen trådte i kraft, har finansieringen af specialrådgivning til borgere med nedsat funktionsevne været delt mellem kommunerne og staten (VISO). Der er indgået kontrakt mellem VISO og Center for Døve om specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede sager. De fleste af landets kommuner har desuden indgået aftale med Center for Døve om den øvrige specialrådgivning for borgere med døvblindhed. Konsulenterne behersker tegnsprog, og deres rådgivning tilpasses den enkelte borgers særlige kommunikationsmetode herunder taktilt tegnsprog. Det kræver en specialiseret indsats for at give døvblindblevne borgere den rette kompensation, idet de ellers bliver udelukket fra samfundsdeltagelse og risikerer alvorlig isolation. Konsulenterne behersker tegnsprog, og deres rådgivning tilpasses den enkelte borgers særlige kommunikationsmetode herunder taktilt tegnsprog. 5

6 Specialrådgivning til døve og svært hørehæmmede Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 12 og 13 samt bekendtgørelse nr. 781 af om kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Målgrupper for ydelsen Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan kommunikere direkte med borgeren uden brug af tegnsprogstolk. Konsulenterne yder specialrådgivning til: Kommunale sagsbehandlere eller andre professionelle, arbejdspladser og uddannelsessteder, som har kontakt med borgere, der er døve eller har en svær hørenedsættelse Voksne døve eller svært hørehæmmede, som anvender tegnsprog eller har behov for særligt hensyntagende kommunikation Døve og svært hørehæmmede CI-brugere, som har behov for specialrådgivning Pårørende til borgere som er døve eller har en svær hørenedsættelse Ydelsen omfatter Specialrådgivningen kan fx finde sted ved døvekonsulentens deltagelse i møder mellem borger og kommune o.a. Specialrådgivning til professionelle om konsekvenser af døvhed eller svær hørenedsættelse og muligheder for kompensation Specialrådgivning til døve og svært hørehæmmede borgere især på følgende områder: - Overgangen fra skole til arbejdsliv og muligheder i forbindelse med uddannelse og arbejde - Kompenserende muligheder, herunder hjælpemidler - Problematikker i relation til arbejdsmarkedet - Familieliv og forældrerolle. Rådgivning til forældre, hvor der er behov for en særlig indsats med støtte i hjemmet Specialrådgivning om støttemuligheder til borgere med særlige behov, fx borgere med behov for en særlig pædagogisk indsats, ældre døve og borgere med anden etnisk baggrund Specialrådgivning og udredning i særligt komplicerede sager efter aftale med VISO Målet med ydelsen At sikre et koordineret og helhedsorienteret tilbud til professionelle og døve, svært hørehæmmede med eller uden CI-operation Visitation og finansiering Der er fri og gratis adgang til uden visitation at benytte sig af konsulenternes tilbud. Hvis en kommune ønsker specialrådgivning eller udredning gennem VISO, skal dette godkendes af VISO. Her findes døvekonsulenterne Konsulenterne er tilknyttet Center for Døves regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København. 6

7 En fortælling som beskriver ydelsen: Specialrådgivning til døve og svært hørehæmmede Sådan bruger familien Nielsen døvekonsulenten Helle og Jan er i lighed med deres to børn, datteren Michala på18 år og sønnen Julian på 20 år, født døve, og alle fire kommunikerer via tegnsprog. Familien fortæller om, i hvilke sammenhænge og til hvilke formål, de prioriterer at gøre brug af døvekonsulentens vejledning: Min datter fik afslag på et år på Nyborgskolen, og vi ønskede at anke afgørelsen. Jeg kunne godt selv skrive noget af anken, fortæller Helle. Men vi havde brug for at inddrage døvekonsulentens faglige viden. Fordelen ved at bruge hende er, at hun jo kan beskrive det, som er vigtigt at få med i en sådan sag. Hun kender lovgivningen og paragrafferne. På den måde kan døvekonsulenten hjælpe og støtte os til at komme videre, fortsætter Helle. Vi har fx også haft døvekonsulenten med til et møde på jobcenteret, hvor det vedrørte vores børn og et uddannelsesforløb, fortæller Jan. Her kunne døvekonsulenten gribe ind, hvis vi misforstod noget. Vi havde selvfølgelig tegnsprogstolk med, men tolken er jo neutral, mens konsulenten kan hjælpe os til at forstå indholdet af det sagte. Derfor er det mere trygt, når konsulenten er med til sådanne møder. Konsu lenten har også tidligere hjulpet mig i forbindelse med jobsøgning. Sønnen Julian fortæller om sine erfaringer med vejledning fra døvekonsulenten: Hvis der er et eller andet vigtigt, så kontakter jeg hende. Fx har jeg gjort det i forbindelse med ansøgning om merudgifter og en ankesag. Helle og Jan er i lighed med deres to børn født døve, og alle fire kommunikerer på tegnsprog. Her taler sønnen Julian med døvekonsulenten. 7

8 Specialrådgivning til hørehæmmede i relation til uddannelse og arbejde Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 12 og 13 Lov om Aktiv Socialpolitik, 1 stk. 1 Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, 1 stk. 4 Lov om kompensation til Handicappede i Erhverv, 1-2. Målgrupper for ydelsen Specialrådgivningstilbuddet er især rettet mod kommunerne i Østdanmark. Specialrådgivningen er et tilbud til de kommuner, der ønsker en specialiseret viden om området og ydes til: Personer over den skolepligtige alder, som har hørenedsættelser eller hørerelaterede sygdomme, fx Morbus Meniere og alvorlig tinnitus Professionelle i kommuner, regioner og på uddannelsessteder, som kommer i kontakt med hørehæmmede Arbejdspladser som har hørehæmmede ansat Ydelsen omfatter Specialrådgivningen ydes direkte til borgeren og ved møder med borger og kommune o.a. Beskrivelse af høretabet til brug for ressourceprofil og arbejdsevnevurderinger i kommunerne Afklaring af kompenserende muligheder, fx hjælpemidler og tolkebistand Vejledning om realistisk uddannelses- og erhvervsvalg til borger og kommune Støttende samtaler med borgeren med fokus på handicapaccept Foredrag/oplæg om høretab og kompenserende muligheder efter lovgivningen Specialrådgivning i særligt komplicerede sager efter aftale med VISO Målet med ydelsen At bidrage til at integrere eller fastholde personer med høreproblemer på arbejdsmarkedet At støtte borgeren til at forstå og acceptere muligheder og begrænsninger for et aktivt arbejdsliv At sikre den kommunale sagsbehandler det nødvendige beslutningsgrundlag via bl.a. udredninger og arbejdsevnevurderinger Visitation og finansiering Denne ydelse er ikke en del af den objektivt finansierede døvekonsulentordning, og der kræves derfor et betalingstilsagn fra den hørehæmmedes kommune/jobcenter eller andre. Yderligere information og aktuelle takster se CfD s hjemmeside: I særligt komplicerede sager kan der være tale om statslig finansiering gennem VISO. Her findes specialkonsulenten for hørehæmmede Specialkonsulenten har kontor sammen med døvekonsulenterne, Jagtvej 223, 2100 København Ø. 8

9 En fortælling som beskriver ydelsen: Specialrådgivning til hørehæmmede i relation til uddannelse og arbejde Myriams vej til et fleksjob Mail fra Myriam til Inger Riisager, specialkonsulent for døve og svært høre hæmmede: Det glæder mig at fortælle jer, at jeg bliver nu fast ansatte i fleksjob på Ordrup Tandklinik, hvor jeg har været hos i halvanden år. Jeg er meget taknemlig med jer og alt hvad I har lavet for at hjælpe og støtte mig. Håber vi ses snart. MVH Myriam Myriam er meget svært hørehæmmet. Hun er uddannet tandlæge i Sydamerika, men hendes uddannelse kan ikke godkendes i Danmark. Hun lider også af posttraumatisk stress efter krig i sit hjemland, og hun udtrættes meget hurtigt. Myriam har været i et afklaringsforløb i en skoletandpleje gennem længere tid. Specialkonsulent Inger Riisager fortæller: Jeg har fulgt Myriam gennem afklaringsforløbet. Arbejdspladsen har haft behov for information om, hvordan de bedst kommunikerer med Myriam, og hvilke tekniske hjælpemidler og støtteordninger, der var relevante. Til Jobcentret har jeg udarbejdet en beskrivelse af Myriams muligheder og begrænsninger på arbejdsmarkedet, som har indgået i kommunens vurdering af arbejdsevnen. Myriam har haft brug for en person, der dels var bekendt med alle relevante støttemuligheder og tekniske løsninger og dels kunne være gennemgående i hele forløbet. Myriam har været afprøvet i mange forskellige arbejdsfunktioner indenfor tandplejen, inden hendes optimale funktionsniveau blev fundet. Hun har nu fået tilkendt fleksjob med 2/3 refusion, og hun er ansat i en kommunal børnetandpleje. Myriam er meget svært hørehæmmet. Hun er nu ansat i en kommunal børnetandpleje og har fået tilkendt fleksjob. 9

10 Intensiv støtte i hjemmet til døve og hørehæmmede familier med børn Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens kapitel 11, som omhandler handlekommunens forpligtelse til at give støtte til familier med børn. Målgrupper for ydelsen Døve eller svært hørehæmmede forældre med hørende børn, hvor fællessproget er tegnsprog Døve eller svært hørehæmmede forældre med børn, som også har en alvorlig hørenedsættelse Hørende forældre med børn, som har en alvorlig hørenedsættelse, og hvor der er behov for viden om kommunikation, tegnsprog eller tegnstøtte Familier med et hørehæmmet familiemedlem, hvor der er behov for viden om hørenedsættelse eller brug for særligt hensyntagende kommunikation Ydelsen omfatter Familiekonsulenterne behersker tegnsprog og kan kommunikere direkte med familierne uden brug af tegnsprogstolk og tilbyder: Intensiv støtte i hjemmet til ovennævnte familier efter aftale med handlekommunen Udredning og pædagogiske observationer efter ønske fra handlekommunen Rådgivning og vejledning til familiens netværk, herunder daginstitutioner, skoler og sagsbehandlere i samarbejde med familien Terapeutiske samtaleforløb efter særlig aftale med kommunale myndigheder og familierne Supervision til andre professionelle som er i kontakt med familierne Oprettelse og ledelse af netværksgrupper for familier eller deres pårørende Målet med ydelsen At sikre støtte til ovennævnte familier, hvor der er behov for viden om hørenedsættelser, tegnsprog, tegnstøtte eller anden hensyntagende kommunikation At sikre rådgivning og vejledning til professionelle, som er i kontakt med familierne Visitation og finansiering Familiekonsulentordningen er baseret på indtægtsdækket virksomhed med betaling fra familiens bopælskommune. Der oprettes kontrakt mellem Center for Døve og kommunen med præcisering af arbejdspunkter, inden indsatsen påbegyndes. Prisen for indsatsen aftales individuelt og afhænger bl.a. af kommunens ønske om besøgenes længde, hyppighed og geografiske forhold. Ligesom behovet for samarbejde og mødedeltagelse har betydning for den aftale, som indgås. Yderligere information og aktuelle takster se CfD s hjemmeside: Her findes familiekonsulenterne Konsulenterne er tilknyttet Center for Døves regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København. 10

11 Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan jeg skulle have kunnet undvære familiekonsulenten. Hvem skulle ellers have hjulpet? En fortælling som beskriver ydelsen: Intensiv støtte i hjemmet til døve og hørehæmmede familier med børn Mor og børn profiterer af familiekonsulentens rådgivning Dorte bor alene med sine tre børn, som er mellem 14 og 19 år. To af børnene er multihandicappede. De seneste fem år har Dorte haft familiekonsulent, og det seneste års tid har familiekonsulenten besøgt Dorte omkring to til tre gange om måneden. Dorte fortæller om det at have familiekonsulent og ikke mindst betydningen af, at hun som døv får rådgivning fra en person, som behersker tegnsprog: Gennem samtaler med familiekonsulenten får jeg hjælp til at løse problemerne. Familiekonsulenten har støttet hele familien i den svære tid i forbindelse med skilsmissen. I forbindelse med børnenes handicap er der mange praktiske og økonomiske ting, der skal ordnes med kommunen, og her hjælper familiekonsulenten mig også. Dorte fortsætter: Familiekonsulenten har givet informationer om, hvad det betyder at have teenagebørn og støttet i konfliktløsninger i familien. Jeg har svært ved at forstille mig, hvordan jeg skulle have kunnet undvære familiekonsulenten. Hvem skulle ellers have hjulpet? De andre (red. i kommunen og familien) kan jo ikke tegnsprog. Det giver mig tryghed at vide, at der er én, der kan hjælpe. 11

12 Pædagogisk støtte og hjemmevejledning Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens 85, der omhandler kommunens forpligtelse til at tilbyde hjælp, omsorg, støtte m.v. til personer med betydelig nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Målgrupper for ydelsen Tilbuddet retter sig især mod døve eller svært hørehæmmede borgere, som anvender tegnsprog eller tegnstøttet kommunikation: Unge døve eller hørehæmmede borgere som forlader skolesystemet og har behov for støtte i forbindelse med etablering i egen bolig Voksne døve, ældre døve eller svært hørehæmmede, som har behov for intensiv pædagogisk støtte for at kunne klare sig i egen bolig Ydelsen omfatter Rådgivning og støtte omkring praktiske funktioner i hjemmet Rådgivning og støtte omkring budgetlægning og økonomiske forhold Rådgivning og støtte i forbindelse med socialt samvær, beskæftigelse og fritidsaktiviteter Støtte og ledsagelse i forbindelse med kontakt til offentlige myndigheder, sundhedsvæsen etc. Hjælp til læsning og besvarelse af post Målet med ydelsen At yde støtte i hjemmet til familier og enlige, som har et særligt behov for pædagogisk støtte Visitation og finansiering Tilbuddet om pædagogisk støtte og hjemmevejledning er baseret på indtægtsdækket virksomhed med betaling fra den døve eller hørehæmmedes bopælskommune. Der oprettes kontrakt mellem Center for Døve og kommunen med præcisering af arbejdspunkter, inden indsatsen påbegyndes. Prisen for indsatsen aftales individuelt og afhænger bl.a. af kommunens ønske om besøgenes længde, hyppighed og geografiske forhold. Ligesom behovet for samarbejde og mødedeltagelse har betydning for den aftale, som indgås. Yderligere information og aktuelle takster se CfD s hjemmeside: Her findes hjemmevejlederne Center for Døves tilbud om hjemmevejledning og pædagogisk støtte varetages af familiekonsulenterne, som er tilknyttet Center for Døves regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København. 12

13 En fortælling som beskriver ydelsen: Pædagogisk støtte og hjemmevejledning Jeg prøver nu at lære alt det, som jeg er gået glip af Emilie er døv og kommunikerer via tegnsprog. Hun er 24 år og har været psykisk syg i en længere årrække, men i løbet af det seneste år har Emilie fået det markant bedre. Hun har haft pædagogisk støtte i hjemmet fra Center for Døve i fem år. Jeg bruger personen til at tale med og til at blive ledsaget til samtaler i distriktspsykiatrien og til andre møder. Hun lærer mig, hvor jeg skal søge oplysninger, og jeg bruger hende til at følges ud blandt andre mennesker, fx til træning i fitnesscenter. Emilie fortæller videre om betydningen af at have denne støtte: Bl.a. betyder det for mig, at jeg kan indhente det, som jeg er gået glip af, mens jeg var meget syg. At jeg kan være mere selvstændig, at der er et sikkerhedsnet, og at min mor bliver aflastet. Det føles for mig, som om at jeg har sovet i næsten ti år, og nu pludselig er vågnet. Jeg prøver nu at lære alt det, som jeg er gået glip af så hurtigt som muligt fx, hvordan samfundet hænger sammen. Jeg mener, at det at have pædagogisk støtte betyder, at jeg har lært mange ting hurtigere, end jeg ellers ville have gjort. Endvidere siger hun: Det er en fordel at have en sådan person, og andre i samme situation skal ikke være bange for at sige ja til sådant et tilbud. Emilie er ikke personens rigtige navn. Familiekonsulenten kommunikerer med borgeren direkte på tegnsprog 13

14 Støtte i hjemmet til familier som har anbragte børn Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens 54, som omhandler kommunens forpligtelse til at tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson, når et barn eller en ung anbringes udenfor hjemmet. Målgrupper for ydelsen Familiekonsulenterne kan tilbyde kommunerne at yde støtte i: Familier med et eller flere medlemmer, som har en hørenedsættelse, og hvor familien har ønske om støtte i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse fra en fagperson med særligt kendskab til tegnsprog eller tegnstøttet kommunikation Ydelsen omfatter Besøg i hjemmet med henblik på: At støtte forældrene til at klare forældrerollen under anbringelsen og fastholde en god kontakt til barnet At støtte forældrene til at opretholde en god kontakt til anbringelsesstedet At støtte forældrene i forbindelse med møder med kommunen Målet med ydelsen At yde støtte i familier med anbragte børn, hvis det skønnes, at der er behov for en person med særligt kendskab til høreområdet, tegnsprog eller tegnstøttet kommunikation Visitation og finansiering Når en kommune ønsker at indgå aftale om støtte til en familie med anbragte børn rettes henvendelse til Center for Døve. Ydelsen er baseret på betaling fra familiens opholdskommune. Prisen for indsatsen aftales med familiens handlekommune og afhænger af kommunens ønske om besøgenes længde, hyppighed og geografiske forhold. Yderligere information og aktuelle takster se CfD s hjemmeside: Her findes familiekonsulenterne Konsulenterne er tilknyttet Center for Døves regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København. 14

15 En fortælling som beskriver ydelsen: Støtte til familier som har anbragte børn Når døve forældre siger ja til at få en 54 støtteperson I 54 sagerne indgår vores familiekonsulenter som professionelle støttepersoner i opgaven med at støtte døve forældre i den vanskelige situation, som det ofte er at have sit barn anbragt, fortæller Thorbjørn Madsen, afdelingsleder på Center for Døve. Den seneste sag, som vi i samarbejde med den pågældende families kommune har været med til at iværksætte, handler om et forældrepar, hvor både mor og far er døve, og hvor deres hørende barn er anbragt. Forældrene har sagt ja til at få en 54 støtte person i forbindelse med deres barns anbringelse, og der er derfor behov for en person, som behersker tegnsprog og altså kan kommunikere direkte med forældrene, forklarer Thorbjørn. Thorbjørn fortæller om familiekonsulenternes forudsætninger for at løse disse opgaver: Familiekonsulenterne behersker tegnsprog på et højt niveau og har familieterapeutisk erfaring. Desuden deltager de løbende i faglige netværksmøder og modtager også løbende supervision af en ekstern supervisor. Thorbjørn Madsen, afdelingsleder: Familiekonsulenterne behersker tegnsprog på et højt niveau og har familieterapeutisk erfaring. I den nævnte familie består familiekonsulentens opgaver bl.a. i at være med til at støtte forældrenes kontakt til barnet og at støtte forældrene i samarbejdet med kommune og anbringelsessted. Sidstnævnte kan foregå ved, at familiekonsulenterne tilbyder at deltage i møder og bistår forældrene med at forberede mødet og efterfølgende evaluere mødet, siger Thorbjørn Madsen. 15

16 Støttet eller overvåget samvær Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens 71 stk 1 og 3, hvorefter kommunen kan træffe beslutning om støttet eller overvåget samvær i forbindelse med børn anbragt udenfor hjemmet. Forældreansvarsloven 42 og BEK nr af om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. hvorefter statsforvaltningen i særlige tilfælde kan træffe beslutning om overvåget samvær. Målgrupper for ydelsen Forældre med anbragte børn, hvor kommunen vurderer, at der er behov for støttet eller overvåget samvær fra en fagperson, der kan kommunikere på tegnsprog Forældre, hvor statsforvaltningen i forbindelse med fastsættelse af samvær vurderer, at der er behov for støttet eller overvåget samvær fra en fagperson, der kan kommunikere på tegnsprog Ydelsen omfatter Efter aftale med kommunen at være til stede og yde støtte til forældrene i forbindelse med samværet med anbragte børn Efter aftale med statsforvaltningen at være til stede og yde støtte i forbindelse med, at en forælder har fået fastsat samvær med sit barn Foretage skriftlig afrapportering til kommune eller statsforvaltning efter aftale Målet med ydelsen At tilbyde kommunen eller statsforvaltningen støttet eller overvåget samvær, hvis der skønnes at være behov for en fagperson, som kan kommunikere med forældrene eller barnet på tegnsprog At tilbyde aktiv pædagogisk støtte under samværet efter aftale med kommune og forældre Visitation og finansiering Når en kommune eller statsforvaltningen ønsker at indgå aftale om overvåget eller støttet samvær rettes henvendelse til Center for Døve. Ydelsen er baseret på betaling fra familiens opholdskommune eller fra statsforvaltningen. Prisen aftales inden samværet iværksættes og er afhængig af samværets omfang og udstrækning samt ønske om afrapportering. Desuden er aftalen afhængig af geografiske forhold. Yderligere information og aktuelle takster se CfD s hjemmeside: Her findes familiekonsulenterne Konsulenterne er tilknyttet Center for Døves regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København. 16

17 Fra overvåget samvær til støttet samvær på tegnsprog En fortælling som beskriver ydelsen: Støttet eller overvåget samvær Kommunikationsdelen udgør en vigtig del af min opgave i denne sag, hvor både mor og far er døve og derfor afhængige af, at den støtte jeg yder bliver formidlet på tegnsprog. Samtidig skal jeg formidle kontakten mellem mor og far og plejeforældrene. Sådan fortæller en af Center for Døves familiekonsulenter og uddyber den konkrete sag: Barnet blev anbragt efter fødslen, og nogle måneder efter indgik kommunen aftale med Center for Døve om overvåget samvær. Når forældrene besøgte deres barn hos plejeforældrene, var en af mine opgaver i starten at sørge for, at barnet ikke led overlast. Helt elementært kunne det handle om, at mor og far skulle guides i, hvordan de skulle håndtere et lille barn fx i forhold til at sidde med det, så de havde mulighed for at få øjenkontakt med barnet og samtidig sørge for, at barnet fik forsvarlig støtte. Efterhånden som barnet er blevet ældre, er beskyttelsesbehovet ikke længere til stede. I dag handler det derfor om støttet samvær. Jeg skal bl.a. motivere forældrene til at interessere sig for deres barn og indgå i kontakt med det. I takt med barnets alder ændrer samværet karakter, og det handler derfor hele tiden om at tilpasse og give den støtte, som er optimal på det givne tidspunkt. En anden vigtig del af min opgave består i at observere og beskrive samspillet og relationen mellem barnet og dets forældre således, at kommunen løbende får en tilbagemelding. Familiekonsulenterne Anette Meyer og Charlotte Rørby Hansen deltager i faglige netværksmøder og modtager supervision sammen med de øvrige familiekonsulenter. 17

18 Pædagogiske observationer i forbindelse med 50 undersøgelser Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens 50, som omhandler kommunalbestyrelsens pligt til at foretage en undersøgelse, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Målgrupper for ydelsen Familier med et eller flere medlemmer, som har en hørenedsættelse, og hvor der er behov for observationer fra en fagperson med særligt kendskab til tegnsprog eller tegnstøttet kommunikation. Observationerne udgør en del af kommunens 50 undersøgelse Ydelsen omfatter Besøg i hjemmet med henblik på: - at observere samspillet mellem barnet/børnene og forældrene - at vurdere forældrenes muligheder for at dække barnets/den unges behov - at vurdere barnets udvikling og adfærd - at undersøge ressourcerne i netværket Skriftlige udredninger til de kommunale myndigheder i forbindelse med observationerne Deltagelse i møder med kommunen med henblik på at forelægge resultatet af observationerne Målet med ydelsen At udføre pædagogiske observationer i hjemmet med efterfølgende skriftlig udredning, når kommunen iværksætter en 50 undersøgelse i en familie Visitation og finansiering Når en kommune ønsker at indgå aftale om observationer i en familie rettes henvendelse til Center for Døve. Ydelsen er baseret på betaling fra familiens opholdskommune. Tilrettelæggelse af indsatsen sker i et tæt samarbejde med kommunen. Tidsforbrug og pris skal være aftalt, inden observationerne påbegyndes. Ligeledes skal familien være orienteret om baggrund for og formål med indsatsen i hjemmet. Yderligere information og aktuelle takster se CfD s hjemmeside: Her findes familiekonsulenterne Konsulenterne er tilknyttet Center for Døves regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København. 18

19 En fortælling som beskriver ydelsen: Pædagogiske observationer i forbindelse med 50 undersøgelser Kommunen fandt Center for Døve oplagt til observationsopgaven Anne-Kirsten Heiselberg, Odense Kommune: Så det var oplagt at høre, om det var en opgave, som Center for Døve kunne gå ind i (..) Anne-Kirsten Heiselberg, Børn- og Familieafdelingen, fortæller om sine erfaringer fra en familiesag med døve forældre og hørende børn, hvor hun var nødt til at tænke alternative muligheder i forhold til at få gennemført en observation af samværet mellem forældrene og deres børn. Vores Familiehus kan godt gå ind og lave observationerne, men her er det kommunikationen, som bliver det springende punkt, idet de i Familiehuset jo ikke behersker tegnsprog og derfor ikke ville kunne forstå, hvad der foregår, siger Anne-Kirsten. Så det var oplagt at høre, om det var en opgave, som Center for Døve kunne gå ind i, fordi I (red. familiekonsulenterne på Center for Døve) både ville kunne følge med i, hvordan forældrene kommunikerer, og hvad de gør, siger Anne-Kirsten. Derfor mener Anne-Kirsten også, at kommunikationen er alfa og omega her og tilføjer: I hvert fald hvis man skal være objektiv omkring, hvordan vi varetager børnenes tarv bedst muligt, så bliver kommunikationen vigtig. Kommunen ønskede bl.a. at observationen skulle have fokus på forældrenes samspil med børnene og forældrenes evne til at aflæse børnenes behov. Som afslutning på observationen modtog Anne-Kirsten en observationsrapport: Jeg synes rapporten rigtig godt har vist, hvor der er problemer, og jeg har fået noget viden her, som jeg kan tage afsæt i, og som også kan bringe mig videre. 19

20 Ældrevejledning for døve borgere over 65 år Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens 12, der omhandler kommunens forpligtelse til at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Servicelovens 85, der drejer sig om kommunens forpligtigelse til at tilbyde hjælp, omsorg og støtte til personer med betydelig nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Målgrupper for ydelsen Center for Døves ældrevejledningstilbud er rettet mod kommunerne i Østdanmark. Ældrevejlederen kontakter alle døve, når de fylder 65 år og tilbyder dem et orienterende besøg, herefter aftales besøg efter behov. Dette gælder alene for ældre døve i kommuner, der har indgået en generel kontrakt med Center for Døve om ældrevejledning. (Se venligst afsnittet om visitation og finansiering nedenfor) Døve borgere over 65 år, der har tegnsprog som kommunikationsform Ydelsen omfatter Besøg hos borgeren og identifikation af behovet for støtte Henvisning til andre instanser fx døvekonsulenterne Hjælp til ansøgninger om hjælpemidler Oversættelse og formidling af indholdet af post på tegnsprog At være bisidder hos læge, på hospital etc. Formidling af information om ældre døves vilkår og behov til forebyggende konsulenter, hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker o.a. Målet med ydelsen At afhjælpe ældre døves isolation ved bl.a. at være informationsgivende samt kontaktskabende i forhold til lokalsamfundet Visitation og finansiering Ældrevejledningsordningen er baseret på indtægtsdækket virksomhed. Der oprettes kontrakt mellem den enkelte kommune og Center for Døve om ældrevejledning til alle døve borgere over 65 år i kommunen. Kommuner, der ikke har indgået generel kontrakt om ældrevejledning, kan købe individuel bistand fra ældrevejlederne til en døv borger over 65 år, der har et betydeligt behov for støtte. Yderligere information og aktuelle takster se CfD s hjemmeside: Her findes ældrevejledningen Ældrevejledningen har kontor på Jagtvej i København og er en del af konsulentområdet på Center for Døve. 20

21 Ældre døve borgere har ikke samme adgang til informationer som andre ældre borgere i det danske samfund. En fortælling som beskriver ydelsen: Ældrevejledning for døve borgere over 65 år Uden ældrevejlederen vil Inge gå glip af vigtige informationer Indtil min mors død for otte år siden var det hende, som hjalp mig med mange ting i hverdagen fx at oversætte breve og støtte mig med kommunikation ved lægebesøg. Efterfølgende har jeg haft hyppig kontakt med ældrevejleder Anne Margrethe Philipsen. Hvis jeg ikke havde hende, ville jeg misforstå mange ting, og det ville være svært for mig. Når jeg får breve fra fx offentlige myndigheder, hjælper Anne Margrethe med at oversætte dem til tegnsprog, fortæller Inge Pontoppidan. Ældrevejleder Anne Margrethe Philipsen supplerer: Tegnsprog er døves modersmål, mens dansk for døve er det første fremmedsprog. Tegnsprog har sin egen grammatik. Det betyder, at det at læse breve fra offentlige instanser er meget vanskeligt. Inge Pontoppidan fortsætter: Jeg bruger også min ældrevejleder som bisidder ved fx lægebesøg og har også tegnsprogstolk med. Men det er trygt for mig at vide, at hvis der er ting, jeg ikke har forstået, så kan Anne Margrethe forklare det for mig bagefter. Ældre døve har ofte meget lidt erfaring med kommunikation gennem tegnsprogstolk, da tilbuddet om professionel tegnsprogstolkning først er blevet etableret inden for nyere tid, uddyber Anne Margrethe. 21

22 Specialrådgivning i de mest komplicerede og specialiserede sager vedrørende døvblindblevne Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens 13 om Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) samt bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts Målgrupper for ydelsen Kommunale sagsbehandlere og andre professionelle, som er i kontakt med døvblindblevne Pårørende til døvblindblevne borgere Døvblindblevne borgere som: - Har en sjælden diagnose, fx Usher syndrom - Har behov for alternative kommunikationsformer - Har tillægshandicaps fx demens, psykisk udviklingshæmning eller en psykiatrisk diagnose - Har behov for et tilrettelagt rehabiliteringsforløb for at kunne leve et aktivt liv - Har anden etnisk baggrund, hvor problemstillingerne bliver forstærket pga. sproglige og kulturelle forskelle Ydelsen omfatter Der ydes specialrådgivning i forhold til de mest specialiserede og komplicerede problemstillinger indenfor døvblindblevneområdet. Specialrådgivningen ydes fx i forbindelse med: Afdækning af funktionsniveau ud fra den nordiske definition af døvblindhed Afklaring af rehabiliteringstilbud - herunder rådgivning om lovgivningens muligheder for kompensation i forhold til: - Revaliderings- og beskæftigelsesmuligheder - Kontaktpersonordning jf. Servicelovens 98 - Særlige tekniske hjælpemidler - Kompenserende undervisning Etablering og koordinering af netværksgrupper for døvblindblevne borgere Målet med ydelsen At sikre et koordineret og helhedsorienteret tilbud til både professionelle og døvblindblevne borgere Visitation og finansiering Der indgås kontrakt mellem Center for Døve og VISO om levering af ydelsen. Herefter er ydelsen gratis for såvel professionelle, døvblindblevne borgere og deres pårørende. Anmodning om rådgivning rettes til VISO. Her findes døvblindekonsulenterne Konsulenterne er tilknyttet Center for Døves regionale kontorer i Århus, Fredericia, Odense og København. 22

23 En fortælling som beskriver ydelsen: Specialrådgivning i de mest komplicerede og specialiserede enkeltsager Døvblindekonsulenten rådgiver mig om mange ting Jeg er født med et svært høretab og opvokset med tegnsprog. I 1998 fik jeg at vide, at jeg også har øjensygdommen retinitis pigmentosa og lider af Usher syndrom. De første år efter, at jeg havde fået denne besked, var meget hårde for mig. Det var svært at skulle forholde sig til en helt ny livssituation med mange nye udfordringer, fortæller Carsten. Øjensygdommen betyder bl.a. at jeg er mørkeblind, og i dag har jeg et indskrænket synsfelt på omkring 7 grader. Jeg har fået indopereret CI, som har hjulpet mig meget, men jeg har fortsat brug for tegnsprog. Ved møder bruger jeg altid taktil tegnsprogstolk for at være hundrede procent sikker på, at jeg får alt med. Mit syn gør nemlig, at jeg ikke altid er i stand til at aflæse tegnsprog. Fx i de situationer, hvor der er flere til stede, og samtalen går hurtigt. Carsten fortsætter: Jeg henvender mig ofte til døvblindekonsulenten, som hjælper mig med mange ting fx hjælpemidler. Der kan også være møder med kommunen, hvor døvblindekonsulenten skal rådgive om min særlige situation med Usher. Jeg er meget aktiv i foreningsarbejde og bruger her min kontaktperson. I forhold til dette arbejde og brug af kontaktpersonordning har jeg også brug for døvblindekonsulentens rådgivning. Så er det vigtigt for mig, at jeg kan kommunikere direkte med døvblindekonsulenten. Foruden taktilt tegnsprog (tegnsprog følt med hænderne) bliver der her anvendt haptiske signaler - signaler der tegnes på kroppen og bl.a. giver den døvblinde orientering om omgivelserne. 23

24 Udredning i de få, mest specielle og komplicerede sager vedrørende døvblindblevne Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens 13 om Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) samt bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts Udredning efter 13 stk. 2 af borgere med alvorligt syns-og høretab. Målgrupper for ydelsen Døvblindblevne borgere, hvor diagnosen er usikker, og hvor kommunale myndigheder pga. sagens kompleksitet ønsker forslag til habilitering/rehabilitering eller har behov for en nærmere undersøgelse/ beskrivelse for at kunne træffe beslutninger i en sag Ydelsen omfatter Døvblindekonsulenterne tilbyder en systematisk, helhedsorienteret og koordineret undersøgelse i de særligt komplicerede sager vedr. døvblindblevne Der er mulighed for at inddrage særlig ekspertise fra Center for Døves psykologer Særligt komplicerede sager kan forelægges for: Det tværfaglige udrednings- og rehabiliteringsteam for døvblinde, som afholder møder to gange årligt. (Se procedurer for sådanne sager i næste afsnit) Procedurer for sager i Det tværfaglige udredningsog rehabiliteringsteam for døvblinde Teamet er etableret som et samarbejde mellem Center for Døve og Center for Døvblindhed og Høretab. Teamet behandler sager vedr. både døvblindfødte og døvblindblevne Efter kommunal anmodning til VISO indhentes med borgerens accept relevante oplysninger Teamet foreslår evt. yderligere undersøgelser Teamet vurderer og konkluderer på baggrund af de indhentede fakta Borgeren og kommunen modtager en redegørelse med konklusioner og eventuelle forslag til foranstaltninger Målet med ydelsen At forbedre døvblindblevne borgeres mulighed for tidlig og korrekt diagnostik ud fra et medicinsk, funktionelt og kommunikativt synspunkt At skabe forudsætninger for tidlig og optimal habilitering/rehabilitering At videreudvikle procedurer, redskaber og metoder til udredning af personer med døvblindhed At bidrage til at sprede viden om årsagssammenhænge og konsekvenser af døvblindhed Visitation og finansiering Der oprettes kontrakt mellem VISO og Center for Døve om levering af ydelsen, hvorefter udredning er gratis for kommuner og borgere. Anmodning om rådgivning rettes via kommunen til VISO. Her findes udredningsteamet Center for Døve har påtaget sig sekretariatsfunktionen for teamets arbejde og forestår desuden afrapportering af sager inden for døvblindblevneområdet. 24

25 En fortælling som beskriver ydelsen: Udredning i de få, mest specielle og komplicerede enkeltsager Derfor blev Henriette henvist til Udredningsteamet Da min sag blev forelagt for Det tværfaglige udrednings- og rehabiliteringsteam for døvblinde, var jeg sygemeldt og i gang med at afklare min fremtidige arbejdssituation med min kommune. Jeg er uddannet sygeplejerske med flere års arbejdserfaring samt uddannet sundhedsplejerske og motorikvejleder. Pga. akutte synsproblemer bl.a. øjenlammelser, foruden et medfødt høretab og en række andre lidelser har jeg måttet opgive dette erhverv. Henriette fortsætter: Jeg blev via en af Center for Døves døvblindekonsulenter henvist til teamet. I den forbindelse havde jeg et ønske om en udredning af mine forskellige funtionsnedsættelser og brug for teamets vurdering af, om der mon kunne være en sammenhæng mellem lidelserne. I teamet blev der peget på en mitokondrielidelse som årsag til mine forskellige funktionsnedsættelser. Teamet foreslog både, at der skulle iværksættes nye øjenundersøgelser og en række genetiske undersøgelser. Jeg blev tilbudt et møde med teamets genetiker og et møde med en døvblindekonsulent fra teamet. I den skriftlige afrapportering, som jeg modtog efterfølgende, og som også blev sendt til kommunen, er der fx påpeget, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i forhold til en kommende arbejdssituation. I teamet blev der peget på en mitokondrielidelse som årsag til mine forskellige funktionsnedsættelser. 25

26 Specialrådgivning i forbindelse med kontaktpersonordningen Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens 12 om den kommunale rådgivningsforpligtelse. Bestemmelserne om kontaktperson til døvblindblevne efter Servicelovens 98 samt Socialministeriets vejledning om Sociale tilbud til voksne med handicap. Målgrupper for ydelsen Kommunale sagsbehandlere Døvblindblevnes kontaktpersoner Døvblindblevne borgere, som har kontaktpersonordning Ydelsen omfatter Specialrådgivning til kommunale sagsbehandlere ved etablering af kontaktpersonordning jf. Servicelovens 98, herunder rådgivning i forbindelse med rekruttering og ansættelse af kontaktpersoner Introduktion af kontaktpersonerne til arbejdet sammen med den døvblindblevne borger Tilbud om løbende supervision og undervisning til kontaktpersonerne gruppevis Individuel supervision til kontaktpersonerne efter behov Tilbud om 2 dages kursus en gang årligt for kontaktpersonerne (eventuelle opholdsudgifter falder uden for ydelsen) Tilbud om kursus for døvblindblevne borgere i brug af kontaktpersonordning Årlig revurdering af kontaktpersonordningen Målet med ydelsen At sikre døvblindblevne borgere en professionel og velfungerende kontaktpersonordning At sikre de kommunale sagsbehandlere fornøden adgang til specialrådgivning omkring kontaktpersonordningen At sikre at kontaktpersonerne får de rette redskaber til at udføre arbejdet bedst muligt som kontaktperson Visitation og finansiering Der oprettes kontrakt mellem Center for Døve og den døvblindblevne borgers handlekommune, når en borger får bevilget kontaktperson. Herefter har både de kommunale myndigheder, kontaktpersonerne og den døvblindblevne fri ret til at benytte de ovenfor beskrevne ydelser. Yderligere information og aktuelle takster se CfD s hjemmeside: Her findes døvblindekonsulenterne Konsulenterne er tilknyttet Center for Døves regionale kontorer i Århus, Fredericia, Odense og København. 26

27 En fortælling som beskriver ydelsen: Specialrådgivning i forbindelse med kontaktpersonordningen Kontaktpersonarbejdet kræver, at man er ordentligt klædt på til opgaven Siden 2006 har Anne Marie Burmølle-Jensen været kontaktperson for både ældre døvblindblevne talebrugere og døvblindblevne, som kommunikerer vha. tegnsprog. Hun husker tydeligt de indledende undervisnings seancer, hvor hun blev introduceret til arbejdet som kontaktperson: Døvblindekonsulenten gav mig nogle briller på, så jeg kunne mærke, hvordan det var ikke at kunne se. Der var også praktiske samarbejdsøvelser i ledsageteknik, hvor vi skiftevis skulle være døvblinde med briller på og propper i ørene eller være kontaktperson og ledsage personen med briller og propper. Ved at blive sat i sådan en situation kunne jeg jo selv fornemme, hvor svært det var for de borgere, jeg skulle hjælpe. Selvom Anne Marie nu er en erfaren kontaktperson, understreger hun vigtigheden af jævnligt at blive opdateret med ny viden og få værktøjer til at håndtere arbejdet: Kontaktpersonmøderne og temadagene er utrolig vigtige for mig, fortæller kontaktperson Anne Marie. Kontaktpersonmøderne og temadagene er utrolig vigtige for mig. Uden dem ville jeg føle mig ensom og usikker. Her får jeg dels mulighed for faglig udveksling med kolleger, som er vigtigt, idet man i arbejdet som kontaktperson er meget ensom. Dels får jeg nyt fra døvblindekonsulenterne om emner som synstolkning, haptisk kommunikation, demens, konflikthåndtering osv. Det er vigtigt for et godt samarbejde med borgeren at få de input. Hvis der så opstår en hel speciel situation hos borgeren, kan jeg få brug for individuel supervision. Fx var jeg på et tidspunkt hos en borger, hvor ægtefællen blev alvorligt syg, hvilket påvirkede de opgaver, jeg havde hos borgeren. Jeg havde derfor brug for direkte sparring med døvblindekonsulenten. Det kan ved en sådan situation også være vigtigt blot at få at vide, at det er rigtigt nok, sådan som jeg har håndteret en given situation eller hændelse. 27