STRATEGI 2020 RÅDGIVNING

Transkript

1 STRATEGI 2020 RÅDGIVNING

2 Indhold 1. KOLOFON GENERELT OM UDVIKLINGEN Eksterne faktorer CI-udviklingen Kommunerne og den økonomiske recession Stigende konkurrence Den teknologiske udvikling Interne faktorer Generationsskiftet Tolkebookings fremtid DØVEKONSULENTERNE Målgrupper for døvekonsulenterne Tilgang af nye brugere Brugere med mere komplekse funktionsnedsættelser Nye rådgivningsområder Rådgivning til forældre med døve/hørehæmmede/ci-opererede børn Rådgivning til mennesker med et alvorligt høretab Rådgivning til hørehæmmede i relation til arbejde og uddannelse Aftale med Uddannelsesstyrelsen Tendens til specialisering de seneste år Forældrevejledning til døve Ældrevejledning til døve Rådgivning til unge under uddannelse Behov for særlige tilbud til døve i relation til arbejdsmarkedet Overvejelser om tre specialområder Familieområdet Arbejdsmarked og uddannelse Ældreområdet og støtte til særligt udsatte Rådgivning til hørehæmmede og CI-brugere et nyt specialområde Samarbejde med brugerorganisationerne Sammenfatning af kravene til døvekonsulenterne Tidshorisont for strategiplanen På kort sigt På længere sigt DØVBLINDEKONSULENTERNE Målgrupper for døvblindekonsulenterne Mennesker med døvblindhed, som er tegnsprogsbrugere Mennesker med døvblindhed, som er talebrugere Usher Ældre med KAHS (kombineret aldersbetinget høre- og synsnedsættelse) Kommuner, der ikke har betalingsaftale Udvikling af nye tilbud Tilbud til døvblinde familier Undervisning i mobility til tegnsprogsbrugere Undervisning i alternativ kommunikation Kontaktpersonordningen Undervisning og supervision Samarbejde med brugerorganisationerne Tidshorisont for strategiplan På kort sigt På længere sigt FAMILIEKONSULENTERNE Krav om fleksibilitet Nye tilbud Konkurrence Udfordringer Tidshorisont for strategiplanen På kort sigt På længere sigt...19 Side 1 af 23

3 6. DE ADMINISTRATIVE FUNKTIONER INDENFOR KONSULENTOMRÅDET Tidshorisont for strategiplan På kort sigt På længere sigt KONSULENTOMRÅDETS ORGANISERING Den nuværende struktur Nye krav nye udfordringer for lederne Tidshorisont for strategiplanen På kort sigt På længere sigt KOLOFON Rettet til nyt navn I forbindelse med Center for Døves navneskifte til CFD pr. 1. jan er Strategi 2020 Rådgivning rettet til, så det nye navn fremstår tydeligt i dokumentet. Der kan frem til næste revision af dokumentet forekomme visse uoverensstemmelser omkring navne og datoer. 28. jan Kirsten van der Poel Side 2 af 23

4 2. GENERELT OM UDVIKLINGEN Når man skal forsøge at lave en strategiplan, som rækker helt hen til 2020, er det nødvendigt at se på, både hvilke udviklingstendenser der er på døve- og døvblindeområdet, men også hvordan samfundsudviklingen tegner sig generelt. Der er i hvert fald tre udefra kommende faktorer, som får betydning for CFD s Konsulentområde, nemlig CI-udviklingen, den økonomiske samfundskrise og desuden markedsgørelsen af den offentlige sektor med deraf følgende stigende konkurrence. Hertil kommer, at vi har en intern udfordring, idet vi står overfor et omfattende generationsskifte indenfor Konsulentområdets ledelse indenfor de nærmeste fem år. Dette er vi nødt til at tage højde for i en strategiplanlægning. Endelig har det stor betydning for Konsulentområdet, hvordan Tolkebookings fremtid tegner sig, idet der flere steder i landet er kontorfællesskab. 2.1 Eksterne faktorer CI-udviklingen I Danmark startede man med at tilbyde døvfødte børn CI-operationer i 1993 og siden er udviklingen gået meget hurtigt på dette område. Siden år 2000 er børnene blevet opereret før et års alderen, og de har siden 2006 fået tilbudt CI på begge ører. Resultaterne er så fine, at de fleste børn kan lære at udnytte deres hørelse og at kommunikere på dansk. De bliver enkeltintegreret i normalskolerne og vokser derfor op uden tegnsprog. Konsekvensen af denne udvikling er, at samtlige døveskoler i landet nu har betydeligt færre børn end tidligere. Der er på skolerne sket en omstilling fra skoletilbud til konsulenttilbud og STU(Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg (tidligere Aalborgskolen): Siden 2007 er elevtallet faldet med 61 %. Der er i skrivende stund 18 elever indskrevet i skoletilbuddet, kun de fem har ingen tillægshandicaps. Man regner med et fald på 1 elev årligt de kommende år. Langelinieskolens afdeling for børn og unge med høretab i København (tidligere Skolen på Kastelsvej): Siden 2007 er skolens elevtal faldet med 52 %. Afdelingen forventer et elevtal på 33 for skoleåret 2012/2013. En meget stor del af eleverne har andre funktionsnedsættelser. I skrivende stund er det netop blevet udmeldt, at skolen skal reduceres med 43 % for skoleåret 2012/2013 på grund af det faldende elevtal. På Center for Høretab i Fredericia (tidligere Fredericiaskolen): Elevtallet er her faldet med 40 % siden Skolen forventer 38 elever indskrevet i skoleåret 2012/2013. En meget stor del af nuværende elever har andre problemer end hørenedsættelsen - enten tillægshandicaps eller adfærdsmæssige problemer. Der er i skoleåret 2011/ døve elever, som er helt tegnsprogsafhængige. Resten bruger dansk tale eventuelt kombineret med tegn. Nyborgskolen: Skolens elevtal er siden 2007 faldet med 70 %. Af samme grund har Region Syddanmark udmeldt, at man lukker skolen i Nyborg sommeren 2012 og flytter den til Fredericia sammen med døveskolen her, som også hører under Region Syddanmark. Skolen forventer et elevtal på 18 for skoleåret 2012/2013. Konsulenterne har hidtil fået den største tilgang af nye brugere via døveskolerne, først og fremmest Nyborgskolen. Fremover vil der kun komme ganske få elever via døveskolerne, og en meget stor procent af disse vil have andre problemer end høretabet Kommunerne og den økonomiske recession Den omfattende samfundsmæssige krise, som vi har oplevet i Danmark siden 2008 har betydet store budgetmæssige vanskeligheder for landets kommuner. De fleste steder har man allerede haft den store sparekniv fremme og for første gang ser vi, at også handicapområdet for alvor rammes hårdt. Side 3 af 23

5 Der er i kommunerne skærpet opmærksomhed omkring de ydelser, som stilles til rådighed af eksterne leverandører. Man vil kende det nøjagtige indhold i ydelsen og ønsker i højere grad individuelt fastsatte priser, som er gennemskuelige i stedet for standardydelser/priser, som vi har været vant til. Desuden oplever vi et pres med hensyn til opsigelsesvarsler. Kommunerne ønsker maksimalt en måneds opsigelse på deres aftaler. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på kommunernes forskellige kulturelle og politiske forskelligheder og tilpasser vores tilbud efter de behov og krav, den enkelte kommune har. Nogle kommuner ønsker fx at have så mange tilbud som muligt i eget regi, andre er mere indstillet på at købe specialiserede ydelser fra eksterne leverandører. Dette stiller store krav til vores fleksibilitet og evne til at samarbejde med de kommunale medarbejdere og afpasse vores tilbud efter deres ønsker. Mange økonomer regner med, at krisen vil fortsætte en del år endnu, og at der vil ske en reduktion i velfærdsstaten på ca. to procent årligt de næste mange år. Holder disse forventninger stik, vil vores velfærdssamfund i 2020 være reduceret med knap 20 % Stigende konkurrence Den stigende markedsgørelse, som har fundet sted indenfor hele den offentlige sektor de seneste år, har også skærpet konkurrencen betragteligt. Der er kommet mange private udbydere på markedet, herunder enmandsfirmaer, som byder ind på de områder, vi hidtil har anset for vores. Også institutioner indenfor tilgrænsende områder går i konkurrence med os for at overleve. Dette gælder også skolerne, som fx byder ind med tilbud om efterværn, mentorordning, hjemmevejledning m.v. Konkurrencen giver anledning til mange overvejelser af etisk karakter omkring samarbejde, åbenhed og også om grænser for, hvor vi selv byder ind på andres områder. Endvidere udsætter konkurrencen os for et fagligt pres. Vi skal i stadig højere grad dokumentere vores indsats og vores faglighed bevise, at man hos CFD får den bedste ydelse til den mest fordelagtige pris Den teknologiske udvikling Det går meget stærkt på det IT- teknologiske område for øjeblikket, og det er vigtigt, at vi i konsulentområdet er up to date med udviklingen og har mulighed for at anvende de nyeste kommunikationsteknologiske muligheder - både i kontakten med vores brugere og i forbindelse med vores interne samarbejde. Vi er kommet langt de seneste år, hvor vi har fået mulighed for at benytte videotelefoni og SMS i kontakten med borgerne. Vi har også på de fleste kontorer har fået mulighed for at benytte videokonference og/eller Lync som en mulighed, der i nogle tilfælde kan erstatte fysiske møder og dermed spare konsulenttimer og transportudgifter. Der skal dog fortsat arbejdes på en bedre implementering og anvendelse af de tilgængelige muligheder indenfor konsulentområdet og på at udbygge mulighederne for at benytte Lync til ekstern kommunikation, sådan at man kan kommunikere med tegnsprogsbrugerne ved hjælp af webkamera. Det er også vigtigt løbende at følge den teknologiske udvikling tæt, sådan at vi fortsat kan tilbyde borgerne at kommunikere med dem via den nyeste kommunikationsteknologi. I forhold til intern brug af videokonference skal der arbejdes med tilbud om undervisning, hvor ikke alle skal rejse efter tilbuddet, men kan følge med via videokonference. Der skal desuden arbejdes med optagelse af undervisningssekvenser, som kan gemmes og vises on demand. 2.2 Interne faktorer Som nævnt indledningsvist er der nogle interne faktorer som påvirker udviklingen på Konsulentområdet, især det forestående generationsskifte og desuden udviklingen på tegnsprogstolkeområdet. Side 4 af 23

6 2.2.1 Generationsskiftet Konsulentområdet står overfor et omfattende generationsskifte, især på ledelsessiden. Ser vi fem år frem, vil der efter al sandsynlighed være sket skift af både områdechef samt tre ud af fire afdelingsledere. Der er derfor et stort behov for, at vi meget hurtigt får taget hul på en drøftelse af, om den nuværende ledelsesstruktur er den rigtige set i forhold til de udfordringer, vi står overfor, eller om der kunne være andre modeller, der er bedre egnede. Se i øvrigt afsnit Tolkebookings fremtid De fleste steder i landet har Konsulentområdet kontorfællesskab med Tolkebooking. Hvordan Tolkebookings fremtid tegner sig vil derfor have afgørende betydning for Konsulentområdet og muligheden for at videreføre de nuværende kontorfaciliteter, hvor huslejeudgiften deles med Tolkebooking. Det er nødvendigt at følge udviklingen på tolkeområdet tæt og være i dialog med Tolkebooking om begge områders behov for kontorfaciliteter. Side 5 af 23

7 3. DØVEKONSULENTERNE Døvekonsulentordningen har altid været det bærende fundament for konsulentområdet. De regionale kontorer blev oprindelig oprettet til døvekonsulenterne, som tidligere var de eneste konsulenter til at betjene både døve og døvblinde tegnsprogsbrugere. Først i begyndelsen af 90 erne kom døvblindekonsulenterne og familiekonsulenterne til, men stadig er det i døvekonsulentordningen den største tilførsel af økonomiske midler ligger. Døvekonsulentordningen er finansieret af landets kommuner efter objektive kriterier, det vil sige udgiften deles i forhold til indbyggertal. Det er således også den ordning, som økonomisk er den mest stabile. 3.1 Målgrupper for døvekonsulenterne Døvekonsulenternes tilbud har primært været rettet mod voksne døve og svært hørehæmmede tegnsprogsbrugere fra afslutningen af skoleforløbet (for de flestes vedkommende på Nyborgskolen) og resten af livet. Det har været en kerneydelse for døvekonsulenterne at kunne yde rådgivning til døve borgere direkte på tegnsprog uden brug af tegnsprogstolk. Rådgivningstilbuddet har omfattet hele det sociale spekter med rådgivning om uddannelsesmuligheder, om muligheder for tegnsprogstolkning, i forbindelse med arbejde, familieproblemer, pensionsspørgsmål, hjælpemidler m.v. Når vi ser på CI-udviklingen og konsekvenserne for døveskolerne må vi forudse, at der om få år kun vil være ganske få unge tegnsprogsbrugere, som efterspørger rådgivning fra døvekonsulenterne. Blandt den gruppe af unge, som er blevet opereret fra år 2000 er der kun få, som ikke profiterer af deres CI, og er helt afhængige af tegnsprog. Der er enkelte elever, som efter en årrække at have været enkeltintegreret overflyttes til en døveskole, men disse er også talebrugere og har ikke lært tegnsprog. Det store spørgsmål er, om de unge CI-brugere, som er integreret i folkeskolerne, vil efterspørge specialrådgivning fra døvekonsulenterne, eller om de kan klare sig med de almindelige kommunale tilbud? I Capacents udredning af tolkeområdet fra april 2009 anslår man, at der først fra 2018 vil ske ændringer i behovet for tegnsprogstolk til uddannelse, det vil sige når de børn, som fra år 2000 blev tidligt opererede, bliver voksne. Nedgangen i elevtallet på døveskolerne og især Nyborgskolen, som for skoleåret 2011/12 kun har i alt 20 elever indskrevet, viser dog, at udviklingen går stærkere, end man har forudset. Det skal i den forbindelse anføres, at det lave elevtal på Nyborgskolen ikke kun skyldes, at de døve elever har fået CI, men også kommunernes pressede økonomi, som har medført, at mange får/har fået afslag på et ophold og tvinges til at søge andre og billigere løsninger, fx kommunale tilbud eller døves højskole Castberggård. Endelig fravælger flere elever end tidligere tilbuddet på Nyborgskolen, og foretrækker at gøre deres skoleforløb færdigt på barneskolerne eller - hvis de kan klare sig med tekniske hjælpemidler - på en af efterskolerne, som har et tilbud til hørehæmmede Tilgang af nye brugere I konsulenternes årsberetning for 2010 kan man se, at døvekonsulenterne - sammenlignet med året før - havde færre kontakter med unge under 18 år. For 2011 var tallet det samme som for 2010, men tendensen er alligevel tydelig. Med en Nyborgskole med et stærkt vigende elevtal og en usikker fremtid vil dette antal formentlig falde yderligere de kommende år, og der vil ikke længere være en automatik i henvisningen fra skoletilbud til rådgivning hos døvekonsulenterne, som vi har været vant til. Man skal dog ikke glemme, at der stadig vil være unge døve, som har behov for konsulenternes rådgivningstilbud. Dette gælder både de kommende 5-7 år, hvor de sent opererede skal i gang med uddannelse, men også efter dette tidspunkt, idet man må regne med, at en mindre gruppe børn/unge Side 6 af 23

8 ikke vil profitere optimalt af deres CI. Disse unge vil på grund af kommunikationsproblemer have et behov for specialrådgivning, og det samme vil de kommunale medarbejdere, som kommer i kontakt med dem. Det vil derfor være vigtigt, at der skabes kontakt til disse unge døve med oplysning om muligheder for specialrådgivning, hvor de befinder sig i landet: På døveskolerne i Aalborg, Fredericia og København På centerskolerne i hele landet På efterskolerne der har tilbud til hørehæmmede På Castberggård Via PPR- kontorerne i kommunerne Via UU- vejlederne i kommunerne Via brugerorganisationerne og forældreforeningerne På alle døvekonsulentkontorerne bør der derfor fremover laves årlige planer for, hvordan man kommer ud til ovennævnte skoler og institutioner med tilbud om rådgivning lokalt. 3.2 Brugere med mere komplekse funktionsnedsættelser Som nævnt tyder alt på, at behovet for specialrådgivning blandt de unge CI-brugere fremover vil falde betydeligt. Den gruppe, som fortsat vil efterspørge specialrådgivning, er unge som ikke profiterer tilstrækkeligt af deres CI, og ifølge oplysninger fra døveskolerne, har disse unge ofte andre problemer end hørenedsættelsen. Der kan være tale om både fysiske, psykiske eller sociale problemer. På trods af, at disse unge vil have kommunikationsproblemer, er det ikke sikkert, at de vil være tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne skal derfor fremover stadig have viden indenfor døveområdet, men også supplere denne viden for at kunne betjene de nye brugergrupper: Døvekonsulenterne skal have indgående viden om CI Have en generel viden om tekniske hjælpemidler Have bred samfundsmæssig viden og kendskab til en stadig mere kompleks lovgivning Kunne klare sig både på tegnsprog og med tegnstøttet kommunikation Alt i alt tyder udviklingen på, at vi fremover vil se en gruppe af velfungerende CI-brugere, som vil kunne klare sig med den rådgivning, som kan fås via normalsystemerne. Desuden vil en forholdsmæssig større del af konsulenternes brugere have andre funktionsnedsættelser end høretabet med behov for mere intensiv rådgivning og støtte. Dette stiller øgede krav til fagligheden med særlig viden om andre funktionsnedsættelser, herunder psykiatriske og psykologiske problemer i tilknytning til hørehandicappet. 3.3 Nye rådgivningsområder Med det forventede fald i antallet af tegnsprogsbrugere, må vi forudse, at døvekonsulentordningen kan komme under pres indenfor de nærmeste år. Der vil imidlertid være behov for et landsdækkende tilbud om specialrådgivning i rigtig mange år fremover på området. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes på at opretholde en ordning af en vis størrelse. Det må derfor afsøges, om konsulenternes rådgivningstilbud kan anvendes indenfor tilgrænsende områder, hvor der er et behov, men ikke noget tilbud både på børne- og voksenområdet Rådgivning til forældre med døve/hørehæmmede/ci-opererede børn Døveskolerne har hidtil varetaget rådgivningen til forældre med døve børn indtil afslutningen af skoleforløbet. I takt med at døveskolerne indskrænker, skønnes der at opstå et nyt behov for rådgivning, specielt ved overgangen mellem skole og ungdomstilbud, herunder et behov for generel vejledning om høretekniske hjælpemidler i uddannelsessituationer. Der kommer også nu henvendelser fra forældre, som søger hjælp for at få bevilget ophold til deres store børn på fx Nyborgskolen eller på Castberggård. Generelt skal vi være meget opmærksomme på, hvad der sker på skoleområdet i disse år, hvor ændringerne foregår så hurtigt. Der vil hurtigt kunne opstå huller med manglende tilbud om rådgivning, Side 7 af 23

9 hvor døvekonsulenternes ekspertise vil kunne anvendes på børne- og ungeområdet. Døvekonsulenterne har en stor paratviden om hele det sociale område, herunder om uddannelsesmuligheder og vil kunne løfte denne opgave Rådgivning til mennesker med et alvorligt høretab Døvekonsulenterne oplever allerede nu, at de får henvendelser fra hørehæmmede borgere, som ikke er tegnsprogsbrugere, men som søger rådgivning, fordi der ikke er noget rådgivningstilbud til hørehæmmede, hvor de bor. Der ser således ud til at være et udækket behov for rådgivning flere steder i landet til hørehæmmede voksne, som er dansktalende. Denne gruppe er ikke omfattet af den objektivt finansierede døvekonsulentordning, men døvekonsulenterne har en ekspertise, som kan anvendes langt bredere end til gruppen af tegnsprogsbrugere Rådgivning til hørehæmmede i relation til arbejde og uddannelse Siden begyndelsen af 2010 har CFD haft et tilbud om specialrådgivning til gruppen af hørehæmmede i relation til uddannelse og arbejde. Tilbuddet er etableret som indtægtsdækket virksomhed primært rettet mod brugere og kommuner på Sjælland. Det har taget tid at få ordningen løbet i gang i en tid, hvor kommunerne er presset på økonomien, men der ser i skrivende stund ud til at være en stigende efterspørgsel efter tilbuddet. Mange kommunikationscentre/høreinstitutter har vanskelige vilkår disse år, og et behov for specialrådgivning til hørehæmmede - svarende til det tilbud som er på Sjælland - vil hurtigt kunne opstå andre steder i landet. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen på høreområdet både i de regionale og kommunale høre-institutter/kommunikationscentre og desuden klæde konsulenterne på til at kunne påtage sig rådgivning til andre borgere end tegnsprogsbrugere. Det vurderes, at specialrådgivning til hørehæmmede vil kunne varetages på fagligt kvalificeret vis af døvekonsulenterne på de regionale kontorer, såfremt der ydes supervision fra specialkonsulenten på Jagtvej, suppleret med løbende tilbud om efteruddannelse på høreområdet. Dog vil specialrådgivning til gruppen af hørehæmmede falde udenfor den objektivt finansierede døvekonsulentordning, og der skal derfor opkræves kommunal betaling for ydelserne Aftale med Uddannelsesstyrelsen Der er i 2011 indgået kontrakt med Uddannelsesstyrelsen om specialrådgivning til hørehæmmede elever på ungdomsuddannelserne. Der forestår imidlertid et stort arbejde med at få gjort skoler og elever opmærksomme på, at tilbuddet eksisterer. Der skal arbejdes på følgende: Kontakt til de kommunale UU-vejledere, som har en vigtig rolle, når eleverne skal videre fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, jf. vejledningen Kontakt til PPR kontorerne, som har kendskab til hørehæmmede elever Kontakt til studievejlederne på ungdomsuddannelserne, som er ansvarlige for at søge SPS støtte Information til hørehæmmede elever om muligheden for specialrådgivning eventuelt via brugerorganisationerne Der skal arbejdes på flere fronter for at skabe de nødvendige kontakter: Udarbejdelse af foldere om specialrådgivning på ungdomsuddannelserne Beskrivelser til ydelseskataloget Information på hjemmesiden Breve til uddannelsesstederne Information i brugerorganisationernes blade Møder med brugerorganisationerne med information om tilbud 3.4 Tendens til specialisering de seneste år Døvekonsulenterne har altid været generalister på et meget specialiseret område, det vil sige at de har alle rådgivet indenfor hele det sociale spekter. Det er imidlertid tydeligt, at der indenfor de seneste år er sket en specialisering af rådgivningstilbuddene til døve, idet der er oprettet en række særlige tilbud til fx, ældre døve, til døve forældre og til unge uddannelsessøgende. Spørgsmålet er, om behovet for specialisering vil være stigende i de kommende år, hvor brugergruppen ændrer sig og nye brugere med andre behov kommer til. Side 8 af 23

10 3.4.1 Forældrevejledning til døve Allerede i 1999 oprettede man i et samarbejde mellem Danske Døves Landsforbund (DDL) og CFD et tilbud om Forældrevejledning til Døve for satspuljemidler. Dette tilbud eksisterer stadig, men er nu overtaget af DDL. Bevillingen løber frem til udgangen af Der er tale om et vigtigt arbejdsområde, og man bør støtte DDL s bestræbelser på at få ordningen permanentgjort. Skulle dette ikke lykkes, bør man i døvekonsulentordningen indgå i et samarbejde med DDL om, hvilke muligheder der er i døvekonsulentordningen for at yde støtte til døve forældre på længere sigt Ældrevejledning til døve Ældrevejledning til døve er også et specialiseret tilbud oprettet for satspuljemidler. Projektet varetages nu af DDL og dækker kun dele af landet, idet flere kommuner selv har oprettet et tilbud. På Sjælland varetages ældrevejledningen af CFD. Hvis satspuljetilskuddet til DDL s ældrevejledning ophører og det ikke lykkes at få kommunerne til at betale for ordningen, bør der indledes et samarbejde med DDL om mulighederne for at yde støtte til ældre døve via døvekonsulentordningen, eventuelt kombineret med tilbud om hjemmevejledning til ældre med særlige behov. Det er dog vigtigt, at ældrevejledningen på Sjælland bevares som et særligt tilbud, idet der specielt i hovedstadsområdet er en stor gruppe ældre med behov for særlig vejledning Rådgivning til unge under uddannelse Efter forslag fra DDL oprettede døvekonsulenterne i efteråret 2011 et tilbud om anonym rådgivning til unge døve under uddannelse på Sjælland. Dette tilbud skal evalueres efter et år og vil eventuelt kunne udbredes til resten af landet, hvis det viser sig at være en succes. Der vil, en årrække fremover, være unge døve under uddannelse, som har behov for specialrådgivning, og selvom antallet er faldende, er det vigtigt, at de unge tegnsprogsbrugere får den rådgivning, de har behov for Behov for særlige tilbud til døve i relation til arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden i døvegruppen er steget markant de seneste år, og der skønnes at være et behov for at intensivere rådgivningen til arbejdsløse døve og til de jobcentre, der har ansvaret for dem. Der er behov for: At døvekonsulenterne prioriterer rådgivningen til døve, der er udenfor arbejdsmarkedet højt At døvekonsulenterne er meget synlige i forhold til de kommunale jobcentre At det løbende undersøges, om der er mulighed for at søge projektmidler med henblik på at styrke døvekonsulenternes indsats med arbejdsrelaterede projekter Døvekonsulenterne har for 2012 og 2013 fået bevilget midler fra satspuljen til at gennemføre et projekt for at skaffe flere døve i arbejde. Der skal i projektperioden arbejdes med udvikling af metoder, som kan anvendes af døvekonsulenterne fremover for at styrke indsatsen på arbejdsområdet og synliggøre døvekonsulenternes tilbud i forhold til de kommunale jobcentre. 3.5 Overvejelser om tre specialområder Der tegner sig et billede af tre store områder indenfor døvekonsulenternes fagområde, hvor man på sigt kan overveje en mild specialisering : Familieområdet Uddannelse og arbejdsmarked Rådgivning til særligt udsatte, herunder ældre døve Hertil kommer området med rådgivning til hørehæmmede og CI-opererede, som også kan betragtes, som et specialområde på sigt Familieområdet Familieområdet er kommet til at fylde mere og mere i døvekonsulenternes rådgivning de seneste år. Der er mange familier med ganske komplicerede problemstillinger, hvor både døvekonsulenter og Side 9 af 23

11 familiekonsulenter er involveret. Døvekonsulenterne anvender alle mange ressourcer på at skulle afdække familiers behov, ansøge om bevillinger, deltage i opfølgningsmøder og være sparringspartnere for familiekonsulenterne. Man kan derfor overveje, om arbejdet med familier burde samles hos et færre antal døvekonsulenter med mulighed for et tættere samarbejde med familiekonsulenterne. Man ville hermed kunne sætte mere fokus på at udvikle den faglige ekspertise indenfor området Arbejdsmarked og uddannelse Der er i disse år meget fokus på arbejdsområdet, også i relation til handicappede, og det er her en stor del af de offentlige økonomiske ressourcer lægges. Arbejdsmarkedsområdet har altid været et af døvekonsulenternes kerneområder, men i nogle år har andre arbejdsopgaver presset sig på, ligesom flere aktører har budt ind på området. Rådgivningen til døve arbejdssøgende er imidlertid stadig en af hjørnestenene i døvekonsulenternes arbejde og det er derfor vigtigt, at konsulenterne er meget synlige i forhold til de kommunale jobcentre, sådan at de bliver betragtet som de vigtigste samarbejdspartnere, når det drejer sig om at finde tilbud til døve borgere, som er arbejdssøgende. Det er også vigtigt, at der tages løbende initiativer i form af større eller mindre projekter for at skaffe døve i arbejde. Som nævnt ovenfor har døvekonsulenterne har for 2012 og 2013 fået midler fra Beskæftigelsesministeriets satspulje til at iværksætte et projekt, der har til formål at skaffe jobs til døve, der er udenfor arbejdsmarkedet. I projektet er der lagt vægt på en lokal indsats i et tæt samarbejde med jobcentrene. Dette vurderes at være en rigtig strategi ud fra de positive tilbagemeldinger, der er kommet fra jobcentrene, som selv står meget famlende overfor opgaven med at servicere døve borgere. De er derfor meget interesseret i et tæt samarbejde med døvekonsulenterne. Uddannelsesområdet er ligeledes et af de vigtige kerneområder, og det er selvfølgelig vigtigt at de unge døve tegnsprogsbrugere, som nu er under uddannelse eller som kommer til de kommende år, får den service, som de har behov for. Set i dette lys er samarbejdet med DDL/DDU om uddannelsesvejledning et godt initiativ, som skal overvejes udbredt til resten af landet efter Ældreområdet og støtte til særligt udsatte Ældregruppen vil de kommende år komme til at udgøre en forholdsmæssig større og større andel af tegnsprogsgruppen og af DDL s medlemmer og vil derfor være en meget vigtig brugergruppe for døvekonsulenterne at servicere. Der er tilbud om ældrevejledning på Sjælland. For at ordningen kan fortsætte, skal der arbejdes for det. Samtidig ønsker DDL fortsat at arbejde for, at tilbuddet om ældrevejledning gøres permanent i resten af landet. Skulle dette ikke lykkes, bør der indledes et tæt samarbejde med DDL om, hvordan døvekonsulenterne kan yde en mere intensiv støtte til de ældre døve. Døvekonsulenterne rådgiver mange borgere med særlige behov, fordi de har andre problemer end hørenedsættelsen. Det drejer sig om et bredt spekter af forskelligartede problemer af psykisk og/ eller social karakter eller en kombination af høretab og andre funktionsnedsættelser. Vi må forvente, at de nye brugere, som kommer til de kommende år ofte vil have kombinerede problemstillinger, som kræver en særlig faglig indsigt. Desuden vil nogle have behov for intensiv støtte i hjemmet. Det kan derfor overvejes, om man skal betragte specialrådgivning til ældre døve og til andre døve med særlige behov som et særligt specialområde, således at rådgivningen samles hos en gruppe af konsulenter, som får mulighed for særlig efteruddannelse og opkvalificering i kommunikation med disse borgere. Side 10 af 23

12 3.5.4 Rådgivning til hørehæmmede og CI-brugere et nyt specialområde Rådgivning til hørehæmmede, herunder hørehæmmede, som er blevet CI-opereret, fordi hørelsen har været faldende, kan betragtes som et selvstændigt specialområde, som vi bør forsøge at udvide og udbrede til hele landet. Der er netop (1. marts 2012) indsendt ansøgning om puljemidler i to år med henblik på at udvikle nye rådgivningstilbud til gruppen. Giver ansøgningen resultat må erfaringerne fra dette projekt anvendes til implementering af tilbuddet i hele landet. 3.6 Samarbejde med brugerorganisationerne Det er vigtigt, at der er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem CFD s døvekonsulenter og brugerorganisationerne på området om, hvordan man kan yde den bedste service til borgere med et alvorligt høretab. Der har med mellemrum fra DDL været fremført kritik af døvekonsulentordningen, idet der tilsyneladende er unge døve, som ikke mener at kunne bruge tilbuddet. Døvekonsulentordningen skal være et tilbud, som kan anvendes af alle døve, uanset funktionsniveau, og det er vigtigt, at der samarbejdes med brugerorganisationerne om, hvordan konsulenternes image kan gøres bedre, sådan at alle kan profitere af ordningen. DDL har arbejdet på at sætte fokus på rådgivningen til ældre døve, til døve forældre og til unge uddannelsessøgende. Dette er vigtige områder og vi skal i CFD fortsat samarbejde med DDL om permanentgørelse af disse tilbud, men samtidig stå klar til at samarbejde om alternative muligheder, hvor det ikke lykkes. 3.7 Sammenfatning af kravene til døvekonsulenterne Generelt må målet for døvekonsulenterne være, at der skal eksistere et landsdækkende professionelt beredskab, så længe der er et behov. Dette kræver en ordning af en vis størrelse. Derfor skal der samtidig arbejdes på at udvide tilbuddene til tilgrænsende grupper som indtægtsdækket virksomhed. Vi må imødese, at der inden 2020 kan opstå politisk opmærksomhed omkring døvekonsulentordningen med diskussion af, hvilke opgaver, der skal løses under ordningens rammer. For fortsat at kunne dække borgernes behov for service, er det vigtigt at arbejde for: At kunne dokumentere og tydeliggøre vores arbejde med specialrådgivning til de døve tegnsprogsbrugere, som er vores kernebrugere. At være meget synlige i kommunerne med rådgivnings- og undervisningstilbud. o Fortsat arbejde på at udvikle årsberetninger og ydelseskataloger Undersøge i hvilket omfang materialet læses Overveje, om der skal satses på elektroniske udgaver fremover o Arbejde med at udvikle de statistiske oplysninger o Blive bedre til at skrive og få trykt faglige indlæg, fx til brugerorganisationernes blade o Samarbejde med Kompetencecentret om profilering bredt At udvise stor fleksibilitet og evne til omstilling for kunne efterkomme varierede og skiftende behov: o Samarbejde med brugerorganisationerne om dækning af aktuelle behov o Iværksætte nye projekter efter behov At udvikle nye tilbud, som kan sælges til kommunerne/jobcentrene: o På arbejdsmarkedsområdet, fx ressourceprofiler o På familieområdet, fx tilbud om 50 undersøgelser At dygtiggøre os for at kunne betjene de kommende døve CI-brugere, som har behov for rådgivning. Side 11 af 23

13 At udvikle og udbrede tilbud om rådgivning til hørehæmmede i relation til uddannelse og arbejde efter de behov som er i hele landet. At samarbejde med Kompetencecentrets psykologer om udvikling af tilbud o Til døve familier o Til døve med psykiske og psykiatriske problemer At udnytte at vi har en landsdækkende funktion og tilbyde tværgående aktiviteter, som andre ikke har mulighed for o Netværksgrupper til døve efter behov på tværs i landet Styrke og udvikle nye tilbud om undervisning til kommuner, uddannelsesinstitutioner m.v. At indgå i et tværfagligt samarbejde med medarbejdere i PSO omkring tilbud om udredning af komplicerede brugere At profilere vores tilbud i forhold til VISO i forhold til både døve og hørehæmmede Det skal understreges, at der kan være lokale forskelle i landet, som er vigtige af tage hensyn til, når indsatsen planlægges. 3.8 Tidshorisont for strategiplanen På kort sigt Indenfor de næste tre år skal der fokuseres på følgende: Forløbet det første skoleår. Det skal drøftes, hvordan man i hele landet skaber kontakt til de unge brugere fremover, jf. pkt Dette tages op i gruppen af afdelingsledere, hvorefter der må laves planer på de enkelte kontorer. Det skal medio 2013 evalueres, hvordan samarbejdet mellem Nyborgskoletilbuddet i Fredericia og døvekonsulenterne er der er behov for justeringer Tilbuddet om uddannelsesvejledning i København evalueres i slutningen af 2012 og det drøftes, om tilbuddet skal udvides til at omfatte provinsen Der skal tages kontakt til brugerorganisationerne (Decibel, CI-foreningen og Høreforeningen) for at orientere om CFD s muligheder for at yde konsulentbistand, herunder mulighederne for at rådgive de helt unge/de store børn i forbindelse med overgangen fra skole til ungdomstilbud Der skal desuden aftales faste samarbejdsmøder med DDL for at fastholde et godt samarbejde om vores kernebrugere, de døve tegnsprogsbrugere. Der skal tages kontakt til de kommunale og regionale Høreinstitutter/Kommunikationscentre for at undersøge, hvilket tilbud der er til hørehæmmede i forbindelse med uddannelse og arbejde samt at undersøge mulighederne for at udbrede tilbuddet med salg af ydelser til kommunerne på dette område Der skal inden udgangen af 2013 nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til hvordan rådgivning til hørehæmmede kan indgå som en del af CFD s tilbud i hele landet Projekt om støtte til døve udenfor arbejdsmarkedet, som er startet op i slutningen af 2011/ begyndelsen af 2012 afsluttes og evalueres ved udgangen af Der træffes herefter beslutning om, hvordan indsatsen kan fortsættes af døvekonsulenterne Der arbejdes løbende med synliggørelse og med udvikling af informationsmateriale både elektronisk og på tryk. Der skal arbejdes med brug af alle tilgængelige elektroniske kommunikationsmidler både internt og eksternt. Der skal være særligt fokus på mulighederne for at kommunikere med tegnsprogsbrugerne ved hjælp af webcam Side 12 af 23

14 Det skal tydeliggøres, hvilke tilbud på høreområdet vi kan give til VISO, både hvad angår specialrådgivning og udredning Det skal afklares med PSO om et samarbejde om udredning på høreområdet på sigt kunne være relevant På længere sigt Der skal igangsættes en grundig drøftelse af, hvordan strukturen skal være indenfor døvekonsulentområdet. Skal alle døvekonsulenter fortsat kunne rådgive om alt, eller er der et behov for en form for specialisering, jf Der skal udarbejdes plan for, hvilken efteruddannelse der er behov for til døvekonsulenterne i relation til hvordan strukturen skal være Der skal samarbejdes med DDL om, hvordan tilbuddene til døve forældre bedst kan organiseres Der skal samarbejdes med DDL om, hvordan tilbud til ældre døve skal være i hele landet Side 13 af 23

15 4. DØVBLINDEKONSULENTERNE Døvblindekonsulentordningen blev før 2007 finansieret af landets amter. Med kommunalreformen skete der en opsplitning af betalingen, således at staten (VISO) overtog ansvaret for de mest specialiserede sager, mens kommunerne fik ansvaret for de øvrige. I praksis betyder det, at VISO betaler for specialrådgivning til alle med sjældne syndromer og alle der benytter alternativ kommunikation. Det vil sige de under 65-årige, mens kommunerne betaler for rådgivning til ældre med aldersbetingede syns/hørenedsættelser og til rådgivning i forbindelse med kontaktpersonordningen. Betalingen på døvblindeområdet fordeler sig med 2/5 til VISO og 3/5 til kommunerne, det vil sige et sårbart system set i forhold til kommunernes pressede økonomi. 4.1 Målgrupper for døvblindekonsulenterne Døvblindekonsulenternes målgruppe er meget bred, idet den både omfatter voksne døve tegnsprogsbrugere med alvorlige synsproblemer samt voksne talebrugere med dobbelt sansetab, herunder ældre med alvorligt kombineret aldersbetingede syns og hørenedsættelser (KAHS) Mennesker med døvblindhed, som er tegnsprogsbrugere Udviklingen på CI-området vil også få konsekvenser for døvblindekonsulentordningen, idet de unge tegnsprogsbrugere traditionelt har haft deres skolegang på de tre døveskoler og Nyborgskolen og herfra er blevet sluset videre til rådgivning hos døvblindekonsulenterne hos Center for Døvblindhed og Høretab og senere CFD. En del af disse unge vil fremover blive enkeltintegreret i normalskolerne og kontakten skal derfor skabes via andre kanaler end tidligere. Der skal fortsat være kontakt til døveskolerne, men også til: PPR- kontorerne UU-vejlederne Forældreforeninger og brugerorganisationer Socialforvaltningerne Syns- og hørekonsulenterne i regionerne og kommunerne Mennesker med døvblindhed, som er talebrugere Der er tale om en bred og meget heterogen gruppen bestående af yngre med fx sjældne syndromer, herunder Usher 2, samt en meget stor gruppe af ældre med aldersbetingede syns- og hørenedsættelser Usher 2 Undersøgelser fra andre lande viser, at der er langt flere borgere med Usher 2 og andre sjældne syndromer, end vi har kontakt med. Der bør derfor snarest igangsættes et projekt med henblik på opsporing af og tilbud til mennesker, der har Usher 2 eller lignende syndromer. Der bør desuden løbende arbejdes med at udvikle og synliggørelse af døvblindekonsulenternes tilbud til disse borgere. Dette kan ske via kontakt til: Høre - og synskonsulenter i kommuner og regioner Kommunale sagsbehandlere i H- grupper og pensionsafdelinger Brugerorganisationerne både på syns- og høresiden, herunder RP- grupperne Der er marts 2012 sendt ansøgning til Socialministeriet om projektmidler til et opsporingsprojekt rettet mod mennesker med Usher 2. Tildeling af projektmidler vil betyde, at der kan afsættes flere ressourcer til et opsporingsprojekt, end hvis projektet skal afholdes indenfor døvblindekonsulentordningens rammer. Det vil være relevant at samarbejde med ViHS om opsporing og tilbud til mennesker med Usher Ældre med KAHS (kombineret aldersbetinget høre- og synsnedsættelse) Også gruppen af ældre med aldersbetinget kombineret sansetab, KAHS, vurderes ifølge udenlandske undersøgelser at være meget større end tidligere antaget. Skønsmæssigt er der her i Danmark mindst ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse. Vi har nu kontakt med ca. 800 af disse, det vil sige kun 10 %. Side 14 af 23

16 Det er næppe realistisk at forestille sig døvblindekonsulentordningen udvidet til at omfatte en gruppe af den størrelsesorden. Vi skal derfor have for øje, at der er tale om specialrådgivning, rettet mod de borgere, som kommunerne ikke selv har ekspertise til at rådgive. Døvblindekonsulenterne skal kunne tilbyde at udrede omfanget af syns- og hørenedsættelsen og vurdere behovet for hjælpeforanstaltninger. En del sager vil kommunerne selv kunne tage over efterfølgende, således at konsulenternes tilbud om opfølgning især rettes mod gruppen, som har behov for særlige tilbud, fx kontaktperson. Der skal på ældreområdet arbejdes med følgende: Fortsat at etablere projekter i kommunerne med henblik på opsporing af ældre med KAHS enten alene eller i et samarbejde med ViHS Tilbyde kontaktperson til de ældre med de største vanskeligheder (der må ikke være tvivl om, at de er døvblinde skal der her en opstramning til?) Udbyde kurser til forebyggende medarbejdere og ansatte i hjemmeplejen i kommunerne Selv være meget opsøgende i forhold til kommunerne fx at tilbyde information på fyraftensmøder Udvikle og udbyde nye undervisningstilbud om ældre og døvblindhed til: o Kommunalt personale o Ældre og deres pårørende o Plejehjemspersonale 4.2 Kommuner, der ikke har betalingsaftale Med kommunalreformen fik man et system, som gav kommunerne friheden til at bestemme, om de ønskede at indgå kontrakt med CFD, eller de selv ville påtage sig rådgivningen. Resultatet har været, at en del af specielt de mindre kommuner i Region Nord og Midt har afslået at lave aftaler med CFD om specialrådgivning til døvblinde. Tilbuddene er dermed blevet uensartede på landsplan. Dette gælder specielt på ældreområdet, som er kommunernes betalingsforpligtelse. Der har løbende været arbejdet på at få de manglende kommuner til at indgå betalingsaftaler, men den økonomiske krise har begrænset mulighederne for udvidelser. Døvblindekonsulenterne har hidtil kun tilbudt kurser til de kommuner, som har indgået betalingsaftaler. Det skal afvejes, om døvblindekonsulenterne desuden fremover forsøgsvist skal lave informationskampagner i kommuner uden betalingsaftaler for få mulighed for at yde specialrådgivning til nye døvblinde borgere og enten få de sidste betalingsaftaler i hus eller for at få kommunerne til at betale i enkeltsager, såfremt de ikke ønsker generelle betalingsaftaler. 4.3 Udvikling af nye tilbud Vi oplever lige nu, at kommunerne er meget pressede økonomisk og at enkelte af de kommuner, som indgik aftale om specialrådgivning til ældre ved kommunalreformens indførelse, har opsagt deres kontrakt. Vi må imødese, at dette vil kunne ske i flere kommuner de kommende år og må derfor forberede os på at udvide vores tilbud på andre områder, hvis vi fortsat skal kunne give de samme tilbud om rådgivning på sigt. Vi skal de kommende år afsøge alle muligheder for salg af enkeltydelser og undervisnings- og kursustilbud både rettet mod andre professionelle og mod døvblinde borgere og deres pårørende. FDDB har i mange år haft en drøm om et rehabiliteringscenter a la Eikholt i Norge, hvor døvblinde kunne samles i forbindelse med undervisning og rehabiliteringstilbud af forskellig art. Det er urealistisk at forestille sig et sådant rehabiliteringscenter i Danmark på kortere sigt, men tilbuddene er der behov for. Der skal derfor arbejdes med at udbyde forskellige rehabiliteringskurser i et samarbejde mellem konsulenterne på tværs af landet. Disse kursustilbud skal beskrives i et kursuskatalog, som skal udsendes til både døvblinde borgere og til kommunerne på papir og elektronisk. Side 15 af 23

17 4.3.1 Tilbud til døvblinde familier Der er et stort udækket behov for rådgivning og kurser rettet mod døvblinde familier, det vil sige familier, hvor der er et døvblindt familiemedlem. Der er allerede nedsat en arbejdsgruppe, som vil fremlægge forslag til, hvordan tilbud til døvblinde familier kunne se ud, fx: Tilbud til døvblinde familier, hvor hele familien er inddraget Tilbud til par, hvor denne ene part er døvblind Tilbud til døvblindes pårørende og øvrige netværk Der er sendt ansøgning om projektmidler til Socialministeriet marts 2012 med henblik på at etablere et to-årigt projekt med det formål at udvikle en vifte af tilbud til døvblinde familier. En bevilling vil betyde, at der kan afsættes særlige ressourcer til området Undervisning i mobility til tegnsprogsbrugere Kun få steder i landet er der et tilbud om mobility undervisning til døvblinde på tegnsprog. Det er derfor relevant at undersøge, om en eller to døvblindekonsulenter kunne være interesseret i at uddanne sig indenfor dette felt med henblik på salg af ydelsen til kommunerne Undervisning i alternativ kommunikation Der er et stort behov for at udvikle tilbud om undervisning i alternativ kommunikation både til døvblinde og til deres netværk, herunder kontaktpersonerne. Døvblinde efterspørger tilbud om blandt andet: Undervisning i haptisk kommunikation til netværk og kontaktpersoner Undervisning i tegnsprog til kontaktpersoner Undervisning i tegnsprog og taktilt tegnsprog til døvblinde, når syn og hørelse reduceres Tilbud om undervisning i andre alternative kommunikationsformer for talebrugere Da det drejer sig om en forholdsvis lille gruppe og der er tale om meget specialiserede ydelser, er det relevant, at CFD opretter de ønskede tilbud, fx som et samarbejde mellem døvblindekonsulenterne og Kompetencecentret. 4.4 Kontaktpersonordningen Døvblindekonsulenterne havde ved udgangen af 2011 kontakt med 316 borgere med døvblindhed, som har en kontaktpersonordning. Det drejer sig om borgere, hvor kommunen har indgået aftale om betaling for undervisning og supervision til kontaktpersonerne Undervisning og supervision Undervisning og supervision til døvblindes kontaktpersoner er en opgave, som fylder meget i døvblindekonsulentordningen. Der er tale om en svær balance, idet døvblindekonsulenterne befinder sig i et krydspres imellem kommunerne, kontaktpersonerne og FDDB, som hver især kan have forskellige interesser. Der skal løbende arbejdes på at forbedre tilbuddene til kontaktpersonerne og på at give ensartede tilbud på landsplan. Desuden skal der arbejdes på at differentiere supervisionen, sådan at de mest erfarne kontaktpersoner superviseres sammen med mellemrum. Dette kan gøres ved at samarbejde mellem flere kontorer. Der er netop udarbejdet en håndbog for kontaktpersonordningen af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kontaktpersonforeningen, FDDB og CFD. Det er vigtigt, at der fremover sker en løbende revision af denne håndbog og at både borgere og kontaktpersoner involveres i arbejdet. Der har fra FDDB s side været forslag om, at man skilte tingene ad, sådan at det er forskellige konsulenter, som rådgiver de døvblinde borgere og varetager supervisionen af kontaktpersonerne. Det skal diskuteres grundigt i faggruppen, om en sådan opdeling kunne være hensigtsmæssig fremover, eller om det nuværende system sikrer en bedre koordinering. Side 16 af 23

18 Socialministeriet har i 2011 afsat en pulje på tre millioner kr. til kontaktpersonernes efteruddannelse. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvordan disse midler skal anvendes, men det er håbet, at CFD involveres i planlægningen af uddannelsestilbuddet, sådan at der bliver en sammenhæng mellem konsulenternes løbende tilbud og de eventuelle nye tilbud, som kan sættes i værk for de afsatte midler. Det er vigtigt at have fokus på døvblindekonsulenternes kompetenceudvikling i forhold til supervision og drøfte mulighederne for, i hvilket omfang, der kan og bør tilbydes uddannelse i supervision Samarbejde med brugerorganisationerne Samarbejdet med brugerorganisationerne, især FDDB, Foreningen af Danske Døvblinde, skal fortsat prioriteres højt, idet det er vigtigt, at der arbejdes for at få så høj brugertilfredshed som muligt. Det er desuden vigtigt, at der er enighed om strategien, når nye tilbud udbydes, sådan at tilbud udvikles i overensstemmelse med borgernes behov. Den nuværende mødefrekvens med to halvårlige møder med FDDB skal fastholdes og det skal overvejes om flere døvblindekonsulenter fremover skal involveres i møderne. 4.5 Tidshorisont for strategiplan På kort sigt Indenfor de næste tre år skal der sættes fokus på følgende: Der skal inden udgangen af 2012 foreligge en beskrivelse af, hvilke rehabiliteringstilbud vi ønsker at oprette til døvblinde familier, og hvordan vi prioritere udviklingen af tilbuddene De første tilbud skal kunne gives i Der skal indenfor de næste to år igangsættes et projekt med opsporing af borgere med Usher 2, gerne i samarbejde med ViHS. 1 eller 2 døvblindekonsulenter tilbydes uddannelse i mobility og et tilbud om undervisning til døvblinde beskrives og udbydes til kommunerne. Der arbejdes fortsat med at styrke samarbejdet med kontaktpersonforeningen. Der er løbende fokus på revision af kontaktpersonhåndbogen. Et arbejde med at beskrive tilbud om undervisning i alternative kommunikationsformer til døvblinde borgere og deres netværk påbegyndes, gerne i samarbejde med Kompetencecentret. Vores tilbud om undervisning rettet mod kommunernes medarbejdere revurderes. Der igangsættes et pilotprojekt med informationskampagne i en eller flere kommuner uden betalingsaftale På længere sigt Det skal afklares, om der skal ske en specialisering, således at udvalgte konsulenter tager sig af undervisning og supervision til kontaktpersonerne. Der skal både på kortere og længere sigt arbejdes på at få betalingsaftaler med alle kommuner på de områder, hvor VISO ikke betaler. Der skal laves en overordnet plan for, hvordan dette arbejde gribes an på de enkelte kontorer. Der skal arbejdes med at udvide undervisningstilbuddene til kontaktpersonerne, således at der løbende kan tilbydes et antal modulkurser, rette mod både nye og mere erfarne kontaktpersoner. Side 17 af 23

19 5. FAMILIEKONSULENTERNE Familiekonsulentordningen er den ordning, som har vist sig mest sårbar i forhold til de økonomiske konjunkturer. Ordningen er 100 % indtægtsdækket virksomhed finansieret af kommunerne med individuelle kontrakter. Kommunernes pressede økonomi har klart kunne mærkes den seneste periode, idet det er blevet vanskeligere at få bevillinger igennem og man gør sig i kommunerne mange overvejelser om, hvordan og hvor man får mest for pengene. I denne sammenhæng ser vi nu, at man i stadig højere grad giver køb på kvaliteten. Vi har fået en række nye udfordringer både økonomisk og fagligt, både fordi kommunerne ønsker: Korte opsigelsesvarsler Mest mulig service billigst muligt Mere dokumentation af indsats Det er derfor vigtigt, at vi kan stå inde for fagligheden i de tilbud vi sælger, men vi skal samtidig være prisbevidste og yde den bedste indsats til den laveste pris. Nye medarbejdere skal være fagligt rustede til opgaven, det vil sige der skal foreligge planer om oplæring, kollegial sparring og kursusvirksomhed. Der skal være planer for hvem der kan tage over i forbindelse med længerevarende fravær og sygdom, idet kommunerne ikke accepterer at skulle betale uden at opgaven er fuldt dækket ind 5.1 Krav om fleksibilitet Da det er vanskeligt at beregne efterspørgslen efter familiekonsulentydelser, fordi markedet er meget svingende, stiller dette nogle særlige krav til ordningen og til de ansatte familiekonsulenter. Hvis ordningen økonomisk skal være økonomisk bæredygtig, skal der være et vist sagsantal i løbet af året pr. medarbejder. Ordningen er gennem årene blevet gradvist dyrere og kravene til antallet af sager pr. medarbejder har været stigende. Den svingende efterspørgsel stiller store krav til medarbejdernes fleksibilitet: De skal periodevis kunne tage flere sager end beregnet til stillingen. De skal være indstillet på at påtage sig ekstra sager i forbindelse med kollegers længerevarende fravær. De skal være indstillet på at påtage sig alternative opgaver ved sagsmangel. Erfaringen viser, at det kan være en fordel, at nogle af medarbejdere har en deltidsansættelse, men i perioder med øget sagstilgang er indstillet på en opnormering. Behovet for en sådan fleksibilitet kan kollidere med behovet for at kunne ansætte erfarne velkvalificerede medarbejdere. 5.2 Nye tilbud Selvom vi har en lang række tilbud på familiekonsulentområdet, er der stadig behov for opdyrkning af nye områder og udvikling af nye tilbud. Det er vigtigt, at vi har flest mulige tilbud på hylderne. Det er desuden vigtigt, at de nye tilbud, som udvikles og sættes i gang er rentable økonomisk. Mulige nye tilbud kunne være: Forældrekompetenceundersøgelser i et samarbejde med Kompetencecentret Parsamtaler og familiebehandling, eventuelt i samarbejde med Kompetencecentrets psykologer Støtte til unge døve o Unge uddannelsessøgende eventuelt via SPS o Mentorordninger o Støtte - kontaktperson Tilbud til CODAS o Netværksgrupper Side 18 af 23

20 o Børnelejre o Hotline Der har været ideer fremme om at tilbyde rådgivning via en hotline. Udvikling af et sådant tilbud vil dog næppe kunne dækkes ind økonomisk. Dog bør der arbejdes med udvikling af rådgivningstilbuddene via videotelefoni - ikke som en erstatning for almindelige besøg, men som et supplement til disse. 5.3 Konkurrence Familiekonsulentordningen er den af vores ordninger som er udsat for størst konkurrence. Dette stiller os overfor nogle særlige krav: Vi skal være meget opmærksomme på vores priser Den faglige kvalitet skal være høj o Store krav til efteruddannelse Markedsføring er vigtig o Gode foldere o Lækre postkort o Brug af hjemmeside o Breve/mails til udvalgte målgrupper med beskrivelse af tilbuddet Vi skal være fleksible og kunne dække mange behov Forsøge at dække så mange tilbud som muligt selv i stedet for at overlade til konkurrenter 5.4 Udfordringer Der er et stor behov for koordinering indenfor familieområdet og for et tæt samarbejde mellem kontorerne. Der er desuden behov for tid til faglig udvikling, for støtte og kollegial supervision til nye medarbejdere. Endvidere er der behov for tæt opfølgning i sagerne med fokus på kontraktstyring med ensartede retningslinjer på landsplan for udregning af takster. Det skal drøftes, om vi har den rette organisering til at tilgodese disse behov. 5.5 Tidshorisont for strategiplanen På kort sigt Der snarest sættes et arbejde i gang for at prioritere udviklingen af nye tilbud, som skal kunne tilbydes døve familier indenfor de næste tre år: Tilbud om forældrekompetenceundersøgelser sammen med CFD s psykologer Tilbud til børn af døve (codas) Tilbuddene skal beskrives skriftligt og skal indgå i Konsulenternes ydelseskatalog, som skal opdateres elektronisk. Der skal indenfor de næste tre år arbejdes med at lave en plan for, hvilke efteruddannelsestilbud der skal satses på for faggruppen, og hvordan disse skal prioriteres Der er et stort behov for netværksdannelse og erfaringsudveksling i gruppen, og det skal afprøves, hvordan en del af dette behov kan dækkes via brug af videokonference og Lync På længere sigt Der skal arbejdes med en plan for, hvordan området kan gøres mindre sårbart, fx via etablering af en familiegruppe i et tættere samarbejde med døvekonsulenterne Der skal løbende arbejdes med etablering af nye tilbud, afpasset efter både gamle og nye brugergruppers behov. Der forventes fx at opstå et stigende behov for hjemmevejledning Side 19 af 23