ÅRSBERETNING Tillid, respekt og lydhørhed. CFD Rådgivning. Marts

Transkript

1 Det er altid brugerne, der er med til at sætte dagsordenen og har indflydelse på, hvad der skal være i fokus den pågældende dag ÅRSBERETNING 2014 Tillid, respekt og lydhørhed Marts

2 Indhold 3 Indledning 4 Fakta om døvhed 4 Fakta om erhvervet døvblindhed 5 Familiens behov i centrum 7 Mine venner kan ikke sætte sig ind i, hvordan det er at være døvblind, men det kan mændene i netværksgruppen. 10 Tværfagligt samarbejde om jobcafé til døve 12 Babycafé et tilbud til døve forældre, hvor kommunikationen foregår på tegnsprog 14 Det handler alt sammen om kommunikation 16 Netværksgruppen hjalp Freja videre med jobsøgningen 19 Døvblindekonsulenterne 20 Statistik for døvblindekonsulenterne Specialkonsulenterne for døve og svært hørehæmmede 26 Statistik for døvekonsulenterne Familiekonsulenterne 31 Statistik for familiekonsulenterne Ældrevejledningen 33 Statistik for ældrevejledningen 2014 Marts

3 Indledning I har vi igennem mange år indledt et nyt år med at gøre status over arbejdet i det foregående år indenfor alle vores faglige områder. Denne status omfatter både en statistisk opgørelse over, hvilke borgere vi har været i kontakt med, antallet af kontakter, borgernes sociale status m.v. men vi prøver også at komme ud over tallene via små faglige artikler, som bidrager til en større forståelse af indholdet i vores tilbud og til dokumentation og synliggørelse af det forgangne års arbejde. I år har vi valgt en undertitel for vores årsberetning for 2014, der hedder tillid, respekt og lydhørhed. Vi kunne også have kaldt den Brugerindflydelse. Undertitlen er nemlig hentet fra Det Centrale Handicapråds charter for brugerindflydelse, hvor man har opstillet 6 enkle, men væsentlige principper. Det første princip er tillid, respekt, og lydhørhed, med følgende uddybende forklaring: Som bruger skal man kunne bidrage ved at give udtryk for, hvad man oplever som vigtigt og hvorfor. Som professionel skal man modtage bidraget, sikre sig, at det er forstået rigtigt og vise, at det er respekteret, inddraget og værdsat. Vi synes, at ovenstående citat passer rigtig godt til det, som vi i gerne vil formidle gennem denne årsberetning for 2014, nemlig at vi lytter til borgerne, når vi etablerer nye tilbud. Vi viser borgerne tillid og respekterer, at de bedst ved, hvad de har behov for. Vi inddrager i vid udstrækning borgerne, både når vi planlægger nye tilbud og projekter og desuden, når vi evaluerer afsluttede aktiviteter. Mange af de små artikler i denne beretning handler om netværksgrupper, som er et godt eksempel på aktiviteter, som er igangsat på grund af formulerede behov fra vores borgere. Man kan i vores beretning læse om Babycafèen i Fredericia, et tilbud til døve forældre med små børn, som koordineres af vores forældrevejledere. Et helt nyt tiltag indenfor døveområdet er Jobcafeen i Fredericia, som er opstået, fordi døve borgere, som deltog i et afsluttet beskæftigelsesprojekt, efterspurgte mulighed for erfaringsudveksling ifm. jobsøgning. Også indenfor døvblindeområdet etableres løbende tilbud om netværksgrupper i takt med de skiftende behov, som udtrykkes af borgerne. Vi bringer her et indlæg om netværksgruppen for døvblinde mænd, som har tilkendegivet et behov for at tale med andre i samme situation, men under andre former end i lignende netværksgrupper for kvinder. Deltagelse i netværksgrupper har også været en del af det tilbud, som blev givet i forbindelse med projektet om Udvikling af nye rådgivningstilbud for hørehæmmede og CI-brugere. Projektet er eksemplificeret via historien om Freja, som gennem projektet og erfaringsudveksling med andre fik styrket sin selvtillid og endte med at skaffe sig et job. God fornøjelse med læsningen! Marts

4 Fakta om døvhed Personer, som er født døve og vokset op uden hørelse, anvender tegnsprog. De ser sig ofte som en sproglig og kulturel minoritet, og ikke som handicappede. Når døve, der anvender tegnsprog, er sammen, er der ingen barrierer for kommunikation som i kontakten med det hørende samfund. Personer, som er vokset op uden hørelse, har tegnsprog som sit første sprog (modersmål). For denne gruppe er dansk et fremmedsprog, som de skal undervises i for at lære det. Som med alle fremmedsprog er der nogen, som bliver bedre til dem end andre. Det gamle ord døvstumme er helt misvisende. Døve er ikke stumme i betydningen mangler stemmen. Men fordi det er meget svært at lære at tale et sprog, som man ikke selv kan høre, er der mange døve, som vælger ikke at bruge deres stemme. Som døv eller svært hørehæmmet kan det være vanskeligt at få de samme informationer, som hørende personer får. De fleste døve har hørende forældre og er vokset op i familier, hvor tegnsprog er et fremmedsprog. Derfor kan mange nuancer og informationer gå tabt, hvilket kan have indflydelse på døves begrebsverden. Næsten alle, som fødes døve i dag, får indopereret et CI I dag tilbydes stort set alle døvfødte børn et CIimplantat, dvs. at der indopereres et avanceret høreapparat i cochlear (sneglen). Personer, som er født døve, og som er vokset op uden et talesprog, vil ikke kunne udvikle et talesprog, selvom de får CI som voksne. De vil fortsat anvende tegnsprog som deres primære kommunikationsmetode. Det skyldes bl.a. at hjernen hos voksne ikke længere er i stand til at udvikle et hørecenter, som kan fungere godt nok til at behandle lydindtryk og omsætte dem til taleforståelse. De vil således fortsat have behov for tilbud og tolkebistand på tegnsprog resten af livet. Fakta om erhvervet døvblindhed Syn og hørelse er menneskets vigtigste fjernsanser, og hvis den ene sans er nedsat, forsøger man at kompensere ved at bruge den anden sans i større udstrækning. Den mulighed har døvblinde kun i begrænset omfang, fordi begge sanserne er berørt. Døvblindhed er derfor en selvstændig funktionsnedsættelse, som er langt mere omfattende end blot en synsog en hørenedsættelse tilsammen. Døvblindhed indebærer en alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse. Erhvervet døvblindhed - det vil sige som ikke er medfødt - er ofte en fremadskridende tilstand, således at hørelsen eller synet (eller begge på en gang) bliver gradvist dårligere. Personens situation ændres således adskillige gange i løbet af livet. Det er de færreste med erhvervet døvblindhed, som er helt døve og blinde. Døvblindbleven Døvblindblevne kan være født hørehæmmede eller døve, og siden udvikle synsproblemer; de kan være født blinde/svagsynede og siden udvikle høreproblemer; eller de kan være født med normalt syn og hørelse og udvikle både høre- og synsproblemer. De fleste i denne gruppe er ældre med aldersrelaterede syns- og høreproblemer. Gruppen af døvblindblevne er en heterogen gruppe, som adskiller sig såvel ved deres kommunikationsform, deres alder og tidspunktet for døvblindhedens indtræden. Døvblindhed medfører store problemer på især tre områder: Kommunikation, adgang til nyheder og information samt mulighed for at færdes selvstændig. Erhvervet døvblindhed kan også have store konsekvenser af psykosocial karakter samt medføre en række fysiske og psykiske problemer. Marts

5 Hvis moderen fx siger: Det kunne være rart, hvis vi gjorde sådan her, så siger jeg som regel JA! Familiens behov i centrum Familiekonsulent Heidi Jørgensen har fokus på at etablere god kontakt til og skabe tryghed for forældrene. Hun bruger løbende tid på at kommunikere med forældrene om, hvorfor hun er der, og hvad de gerne vil have hjælp til, så børnenes trivsel og udvikling kan styrkes. Hvis moderen fx siger: Det kunne være rart, hvis vi gjorde sådan her, så siger jeg som regel JA! Jeg vil gerne strække mig, selvom det ofte kan være praktiske opgaver, familien vil have min hjælp til så længe det rykker noget i forhold til fokuspunkterne, siger familiekonsulent Heidi Jørgensen. Heidi Jørgensen er en ud af 9 familiekonsulenter på, der tilbyder støtte til familier, hvor en eller flere medlemmer har så store høretab, at det påvirker kommunikationen og tilegnelsen af information/viden fra det omgivende samfund. Indsatsen er typisk rettet mod døve forældre, der har tegnsprog som modersmål. Det er Heidi Jørgensens erfaring, at fx en tur på biblioteket med en døv mor og hendes hørende barn kan åbne op for en snak om, hvad biblioteket kan bruges til, hvilke bøger moderen kan læse med sit 3-årige barn, hvordan de kan tale om billederne, og hvorfor sproglig stimulering er vigtig for barnet. En viden der ikke er selvfølgelig i en familie, hvor forældrene har svært ved at læse og forstå dansk, fordi tegnsprog er modersmålet, og dansk er andetsprog. Det er ekstra udfordrende for døve at lære at læse og skrive. For de kan ikke høre talelydene og stave sig igennem ord ligesom hørende. I øvrigt er grammatikken for dansk talesprog og dansk tegnsprog vidt forskellig. Den første kontakt Når familiekonsulent Heidi Jørgensen kommer ind i en sag, så er døvekonsulenten, sagsbehandleren og måske forældrene blevet enige om, at der er brug for en særlig indsats i en periode, og kommunen har bevilget et forløb. Sagsbehandleren har defineret fokuspunkter, som Heidi Jørgensen skal arbejde ud fra. Hun ser forældrene for første gang til opstartsmødet i kommunen, hvor sagsbehandleren og døvekonsulenten også er til stede. Forældrene kan være anspændte og nervøse for samarbejdet med familiekonsulenten. Derfor gør Heidi Jørgensen sig umage for at etablere en god kontakt til forældrene. Marts

6 Forældrene er godt klar over, at de kan få noget ud af, at jeg kommer. Fx at de kommer til at forstå nogle ting om omverdenen, som de ellers ikke ville få forklaret. Flere af dem er læsesvage, og de kan have brug for at få forklaret skriftlige beskeder fra institutionen eller skolen på tegnsprog Til mødet er der tegnsprogstolk, så jeg bruger dansk talesprog. Jeg fortæller lidt om mig selv og om mine erfaringer med familiearbejde. Jeg giver eksempler på, hvad jeg plejer at lave. Hvis det nu er en familie med teenagebørn, så siger jeg noget generelt om, hvordan det er at være hørende teenager med døve forældre. Jeg forklarer, at jeg skal hjælpe dem som forældre til at gå den vej, der er bedst for børnene, fordi nogen kan se, at der er ting, der er svære. I pausen sørger jeg altid for at få talt med forældrene på tegnsprog, så de kan se, at jeg er okay til det, siger Heidi Jørgensen. Hun har bemærket, at forældrene får skuldrene ned, når de hører hende fortælle om, hvilke udfordringer der er almindelige i tosprogede familier med kombineret tegn- og talesprog. De kan ofte genkende temaerne fra deres egen familie. I sin rolle som familiekonsulent er Heidi Jørgensen blevet afmystificeret, og forældrene er klar til at lave en aftale. Samarbejde baseret på tryghed Hjemme hos familien foregår snakken på tegnsprog og typisk henover en kop kaffe. Måske er børnene i lokalet og laver noget andet. Selvom familiekonsulent Heidi Jørgensen er udsendt af kommunen og har fokuspunkter, som hun skal afrapportere, så er hun også gæst hos familien. Tilgangen til forældrene er ydmyg, respektfuld og lyttende. Hvis trygheden er der, så vil forældrene gerne fortælle. Typisk er de rigtig sultne efter at snakke med en person uden sproglige barrierer, så de åbner unaturligt meget op. Det kan være lidt sårbart, og jeg må forsøge at bremse dem nænsomt, så de ikke udleverer sig selv og bliver kede af det bagefter. Hvis trygheden ikke er der, så må jeg byde ind med mere, så trygheden kan udbygges. Jeg kan fx spørge om, hvad der kan være hjælpsomt. Er det hjælpsomt, at jeg har kontakten til skolen? Eller at jeg hjælper dig med at få talt med læreren om de misforståelser, der er opstået?, siger Heidi Jørgensen. Hun spørger ind til, hvordan familiens hverdag er skruet sammen og giver eksempler på, hvordan hun kan hjælpe fx med samarbejdet i institutionen eller skolen. Det er vigtigt for Heidi Jørgensen, at forældrene føler sig trygge og får rum til at fortælle deres historie, og hvad de tænker om det nye tiltag. Måske er der brug for en snak om, hvad der skete til opstartsmødet i kommunen, så forældrene kommer til at forstå de aftaler, der er blevet lavet. Medindflydelse Det kan være en længere proces for familiekonsulent Heidi Jørgensen at motivere forældrene til at arbejde med de formelle fokuspunkter. De er ofte formuleret i abstrakte og overordnede vendinger, som forældrene kan have svært ved at forstå. Et skridt på vejen kan være at forklare med eksempler, hvad ordene betyder på tegnsprog. Ligesom Heidi Jørgensen altid taler med forældrene om, hvad de selv oplever som vanskeligt i familien, og hvilken form for hjælp de gerne vil have. Omdrejningspunktet er børnenes trivsel og udvikling i et samfund, der er bygget op om tale- og skriftsprog, og hvor forældrene er tegnsprogede. Nogle gange er det gavnligt for samarbejdet med forældrene, hvis Heidi Jørgensen i samråd med kommunen omformulerer fokuspunkterne, så de bliver mere konkrete og forståelige. Forældrene er godt klar over, at de kan få noget ud af, at jeg kommer. Fx at de kommer til at forstå nogle ting om omverdenen, som de ellers ikke ville få forklaret. Flere af dem er læse svage, og de kan have brug for at få forklaret skriftlige beskeder fra institutionen eller skolen på tegnsprog, siger Heidi Jørgensen. Som døve i et hørende samfund er forældrene begrænsede i kommunikation med fx pædagoger, lærere og andre forældre. Der vil være informationer og viden, som de går glip af, og det har konsekvenser for børnene. Heidi Jørgensen kan hjælpe med, at forældrene bliver klædt bedre på til at samarbejde med og have kontakt til de voksne, som børnene ser udenfor hjemmet. Hvis forældrene fx kender meget lidt til dansk kultur, omgangsformen blandt hørende og hvilke forventninger institutionen eller skolen har til forældre, så kan Heidi Jørgensen forklare og give eksempler på det. For børnene er det betydningsfuldt, at de møder en voksen, der forstår de særlige vilkår, som de vokser op med, og som støtter forældrene i at påtage sig et større ansvar for familiens trivsel. Marts

7 Efterhånden som mine synsproblemer blev værre, følte jeg mig mere alene med mit handicap. Mine venner kan ikke sætte sig ind i, hvordan det er at være døvblind, men det kan mændene i netværksgruppen CFD s døvblindekonsulenter har igennem de senere år etableret flere netværksgrupper herunder en netværksgruppe for mænd kaldet mandegruppen. Mandegruppen består af en håndfuld mænd, som har et særligt livsvilkår: De har en alvorlig høre- og synsnedsættelse som følge af Usher syndrom. 1 Mændene har mødtes siden 2011 og har blandt andet været på Jyllandsringen, hvor de hver især fik en drømmetur i en Ferrari sammen med en professionel racerkører. Andre gange har mændene været samlet om en god frokost. De nævnte samværsformer er med til at skabe de rette rammer for gode snakke om hverdagens udfordringer, hvilket Peter Knak, som er én af deltagerne i mandegruppen, værdsætter. Mænd har også behov for at tale om livet med et dobbelt sansetab Sidst mændene mødtes var til en nytårsfrokost, hvor de blandt mange andre emner drøftede aktiviteter for det kommende år klatre i træer, svømmetur, overlevelsestur osv. De nævnte samværsformer bekræfter umiddelbart en ofte forekommende generalisering om mænds håndtering af sygdom, som handler om, at mænd foretrækker samværsformer, der bygger på handling og ikke på udveksling af følelser. Flere af mændene i mandegruppen har da også fra start givet udtryk for, at de ikke bare vil sidde rundt om et bord og tale om deres problemer. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke har behov for at tale om det at leve med en alvorlig høre- og synsnedsættelse eller udveksle følelser. Begge dele foregår i mandegruppen. Men det foregår ofte, imens de foretager sig noget andet, fx når de spiser eller i forlængelse af en Ferraritur, dvs. samtidig med at de handler. Marts

8 Her kan jeg få sparring og høre, hvordan andre tackler hverdagens udfordringer, og også få et klap på skulderen og sparring på spørgsmål som: skal jeg søge fleksjob, når jeg nu er så kvæstet efter arbejde? Mine venner kan godt se på mig, at jeg hører og ser dårligt. Men de kan ikke sætte sig ind i, hvordan det er at være døvblind. De ved jo ikke, hvilke problemstillinger, jeg oplever på en arbejdsdag Peter savnede et netværk Peter Knak er 43 år, uddannet ingeniør, har et arbejde, er gift og familiefar. På den måde adskiller Peter sig ikke væsentligt fra de øvrige mænd i netværksgruppen. Før mandegruppen blev en realitet, bankede han en dag på døvblindekonsulentens kontor, og spurgte om hun havde kendskab til andre erhvervsaktive familiefædre, som havde lyst til at erfaringsudveksle omkring det særlige at leve med et dobbelt sansetab. Den pågældende døvblindekonsulent spurgte sine kolleger til råds. Der viste sig at være en håndfuld mænd forskellige steder fra i Danmark i samme situation som Peter. Forud for deltagelse i mandegruppen havde Peter igennem flere år oplevet at stå alene med sin situation, og følelsen blev ikke mindre efterhånden, som hans sansetab progredierede: Efterhånden som mine synsproblemer blev værre, følte jeg mig mere alene med mit handicap. I dag kan Peter fortælle sådan om sit udbytte af netværksgruppen: Her kan jeg få sparring og høre, hvordan andre tackler hverdagens udfordringer, og også få et klap på skulderen og sparring på spørgsmål som: skal jeg søge fleksjob, når jeg nu er så kvæstet efter arbejde? Vil det være muligt? og hvordan med håndtering af børn? Netværk er en vigtig støtte i livsomstillingen CFD s døvblindekonsulenter lavede for nogle år siden, i samarbejde med nordiske kolleger, en undersøgelse 2, som havde til formål at øge viden om livsomstillingsprocessen for mennesker, der rammes af en alvorlig høreog synsnedsættelse. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at livsomstillingsprocessen for den enkelte opleves som et anstrengende og ensomt arbejde, der ofte foregår skjult for omverdenen. Den støtte man får i denne proces har stor betydning for, hvordan man kommer igennem livsomstillingen. Blandt andet viser det sig at have stor betydning for egen tilpasning til det nye i livet, at man møder andre personer med døvblindhed og kan identificere sig med dem. Det viser sig at være afgørende for at kunne tage imod støtte. Ligesom man indser, at man ikke er helt alene om at udvikle og leve med et kombineret sansetab, hvilket kan mindske følelsen af ensomhed. Følelsen af at være alene med sin situation kan Peter godt genkende: Marts

9 Mine venner kan godt se på mig, at jeg hører og ser dårligt. Men de kan ikke sætte sig ind i, hvordan det er at være døvblind. De ved jo ikke, hvilke problemstillinger, jeg oplever på en arbejdsdag. Der er det rart, at der er nogen som på egen krop ved, hvad det er at være døvblind. Mine venner kan ikke sætte sig ind i, hvordan det er at være døvblind, men det kan mændene i netværksgruppen. Deltagerne lærer af hinanden Ovennævnte undersøgelse bekræfter, at etablering af netværksgrupper er en vigtig del af den specialrådgivning, som døvblindekonsulenterne yder til voksne i alle aldre med erhvervet døvblindhed. Else Marie Jensen, der er den ene af de to døvblindekonsulenter, som deltager på møderne i netværksgruppen fortæller: Jeg oplever i netværksgrupperne, at deltagerne nænsomt skubber til hinanden. Fx var der en deltager, som var skeptisk over for at skulle have en kontaktperson. 3 Men så hørte han en deltager berette om sine oplevelser med at have fået en kontaktperson i forhold til at føle sig mere selvstændig ved ikke at skulle bede sin ægtefælle om hjælp til alt og fik dermed mod på også at prøve det. Else Marie fortsætter: Den vigtigste opgave for os professionelle i forbindelse med opstart af en netværksgruppe er at få matchet deltagerne rigtigt. Der skal være en god kemi og en oplevelse af at have noget til fælles ud over det dobbelte sansetab. I mandegruppen bliver der talt om arbejde, fritidsliv, familie og de forskellige roller, mændene er i. Der bliver udvekslet erfaringer om hjælpemidler, talt om kommunikation i familien og på arbejdspladsen. Mændene lærer af hinandens strategier, hvilket ruster dem til bedre at håndtere de sociale, psykiske og arbejdsmæssige vanskeligheder. Døvblindekonsulenternes rolle i netværksgruppen Else Marie Jensen uddyber døvblindekonsulenternes rolle i netværksgrupperne: Vores rolle er sådan overordnet at facilitere møderne. Vi bidrager også med viden om lovgivning og kompenserende foranstaltninger, når deltagerne drøfter, hvordan de fx håndterer deres arbejdssituation. Endelig kan vi også samle op efter netværksmøderne og give socialfaglig støtte til nye tiltag for den enkelte. Uanset om det er mandegruppen eller en af de andre netværksgrupper, som døvblindekonsulenterne er involveret i, så gælder reglen: Det er altid brugerne, der er med til at sætte dagsordenen og har indflydelse på, hvad der skal være i fokus den pågældende dag, slutter Else Marie. 1) Usher er en alvorlig progredierende lidelse, som omfatter en medfødt hørenedsættelse og betyder, at personen senere i livet udvikler en synsnedsættelse. Der findes forskellige typer af Usher, som bl.a. adskiller sig fra hinanden ved graden af hørenedsættelsen. 2) Livsomstilling ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed et indre arbejde over tid (Gullacksen, Göransson, Rönnblom, Koppen og Rud Jørgensen, 2011). 3) Personer over 18 år(ingen øvre aldersgrænse), som falder ind under definitionen på døvblindhed, har ret til en kontaktperson ifølge Servicelovens 98. Den vigtigste opgave for os professionelle i forbindelse med opstart af en netværksgruppe er at få matchet deltagerne rigtigt. Der skal være en god kemi og en oplevelse af at have noget til fælles ud over det dobbelte sansetab. Marts

10 Tværfagligt samarbejde om jobcafé til døve Ledighedstallet for døve er markant højere end for hørende. Projektet Et job til alle døve, som CFD gennemførte i , viste, at mere støtte til den enkelte døve og et tæt samarbejde med bl.a. jobcenter og arbejdsplads kan få flere døve i arbejde. CFD har i 2014 været med til at starte en jobcafé i Fredericia for døve og hørehæmmede borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet, eller som overvejer et jobskifte. I jobcaféen kan de få information og rådgivning af professionelle samt sparre med ligestillede. I jobcaféen gennemgår vi hver måned et nyt emne fx CV, jobdatabaser, lovgivning om kompensationsmuligheder på arbejdsmarkedet, illustration og undervisning i brug af videotolkning, frivilligt arbejde, spilleregler på arbejdsmarkedet og vi laver rollespil. Det kan være et rollespil med en jobsamtale. Vi bruger tid på at debattere dagens emne, men der er også mulighed for individuelle samtaler med en af de professionelle og sparring med andre døve, siger døvekonsulent Annette Winther Troelsen. Jobcaféen startede i foråret 2014 som et samarbejde mellem CFD, Castberggårds Jobcenter og Døves Ressourcecenter i Fredericia. Den har åbent første mandag i måneden fra kl i Tegnsprogsforeningens lokaler. Døvekonsulent Annette Winther Troelsen er med i gruppen af professionelle, der planlægger og gennemgår emnerne i jobcaféen. Hun forklarer, at døve og hørehæmmede kan føle sig meget alene i forhold til det at være ledig og jobsøgende. De kan have sværere ved at overskue de krav, der stilles og hvilke kompensationsmuligheder der findes, fordi tilbuddene på jobcentrene almindeligvis er rettet mod hørende. Der er brug for steder som jobcaféen, hvor døve og hørehæmmedes særlige situation kan være i fokus. Brugere af jobcaféen Der er kaffe på kanden og en afslappet atmosfære, når jobcaféen er åben. Kommunikationen foregår på tegnsprog og uden tolke. I gennemsnit møder cirka 5 døve op, og brugergruppen har været voksende, efterhånden som tilbuddet er blevet mere kendt i Jylland. Døvekonsulenterne kender størstedelen af de døve borgere, som bor i området og har i forskelligt omfang haft kontakt til brugerne i forbindelse med individuel benyttelse af døvekonsulentordningens generelle tilbud. Den gruppe af døve der kommer i jobcaféen er temmelig uhomogen, men der kommer mange, som er modtagere af kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, fleksjob- og fleksydelse eller førtidspensionister. Der er kun få, som er i ordinær beskæftigelse. Marts

11 Døvekonsulenterne arbejder løbende på at forankre de metoder, som har vist sig hensigtsmæssige i projektet Et job til alle døve. Vi har fået forøget fokus på tæt samarbejde med jobcentermedarbejderne Alle brugerne bor i Jylland eller på Fyn, og enkelte kommer langvejs fra for at kunne være med til møderne. De ønsker forskellige former for information om muligheder og vilkår på arbejdsmarkedet, siger døvekonsulent Annette Winther Troelsen. Nogle døve og hørehæmmede føler sig usikre i forhold til kulturen på hørende arbejdspladser, fordi de ikke har været så meget en del af den hørende verden og er vokset op med døvekultur og tegnsprog. De kan fx have lille viden om, hvilke forventninger der er til en medarbejder, og det kan være grænseoverskridende at gå i dialog med en potentiel arbejdsgiver om de udfordringer, der er relateret til høretabet. Derfor kan det være svært at lave en realistisk jobsøgning. I jobcaféen er der hjælp at hente. Her har de professionelle særlig viden om døvekultur og udfordringerne ved at være døv eller hørehæmmet på en hørende arbejdsplads. De kender kompensationsmulighederne i form af isbryderordningen, mentorordningen, fortrinsret ved jobsøgning på offentlige virksomheder, personlig assistance, tegnsprogstolkning og hjælpemidler på arbejdspladsen. Når det er relevant, kan de orientere om fx virksomhedspraktik og regler for løntilskud. Bredt samarbejde om jobcafé Det er en fordel for brugerne af jobcaféen, at den er et samarbejde mellem CFD, Castberggårds Jobcenter og Døves Ressourcecenter i Fredericia, for parterne kan hver især byde ind med viden og erfaringer. Det brede samarbejde omkring jobcaféen betyder, at de professionelle bidrager med forskellige vinkler på de emner, som drøftes, samtidig med at de i hverdagen møder borgerne med forskelligt udgangspunkt. For nogle brugere giver det tryghed, at de kender en af de professionelle, for andre er det værdifuldt at få flere vinkler på samme emne, siger døvekonsulent Annette Winther Troelsen. Til daglig tilbyder Castberggårds Jobcenter forløb for døve og hørehæmmede, der står udenfor arbejdsmarkedet eller er i fare for at miste deres arbejde på grund af høretabet. Der er brugere af jobcaféen, som enten har været eller er visiteret til et arbejdsmarkedsrettet tilbud på Castberggårds Jobcenter, og som kender den jobcentermedarbejder, der indgår i det tværfaglige samarbejde. Andre brugere er måske vant til at komme i Døves Ressourcecenter, der er et projekt med forskellige aktivitetstilbud til døve og hørehæmmede i Fredericia kommune og omegn. Samarbejdet omkring jobcaféen har den sidegevinst, at brugergruppen bliver gjort opmærksomme på, at der findes flere sammenhænge, hvor de kan have fællesskab med andre tegnsprogsbrugere og bryde eventuel social isolation. Et job til alle døve I projektet Et job til alle døve, som CFD gennemførte i , var formålet at støtte og hjælpe arbejdsledige døve ind på arbejdsmarkedet. Resultatet viste, at en intensiv indsats med støtte til den enkelte døve arbejdsledige, et tættere samarbejde med kommunernes jobcentre og information til en potentiel arbejdsplads kan have en positiv effekt. Over halvdelen af projektdeltagerne kom i gang med en form for beskæftigelse eller uddannelsesaktivitet. Døvekonsulenterne arbejder løbende på at forankre de metoder, som har vist sig hensigtsmæssige i projektet Et job til alle døve. Vi har fået forøget fokus på tæt samarbejde med jobcentermedarbejderne. I Fredericia har vi desuden etableret et samarbejde med jobcenteret og socialcenteret i form af et Tværfagligt Rehabiliterende team, så vi kan mødes og tilrettelægge målrettede handleplaner for udvalgte døve, siger døvekonsulent Annette Winther Troelsen. Formålet er at sikre det tværfaglige samarbejde i den enkelte sag, og at sørge for at den enkelte døve gør brug af relevante støttende og kompenserende ordninger. Nu er jobcaféen primært et tilbud til døve og hørehæmmede i Jylland og på Fyn, ligesom det Tværfaglige Rehabiliterende team er rettet mod borgere i Fredericia kommune. CFD s døvekonsulenter dækker imidlertid hele Danmark med et åbent tilbud til døve og hørehæmmede, som har brug for støtte og vejledning i forhold til mulighederne for at komme ind på arbejdsmarkedet. I SFI-rapporten Døve og døvblevne mennesker hverdagsliv og levevilkår, som blev udgivet i 2014, fremgår det, at knap 38 % af døve var i beskæftigelse mod 67 % for befolkningsgennemsnittet. Marts

12 Babycafe giver mulighed for at snakke med andre døve mødre på vores modersmål og udveksle erfaringer i eget tempo Babycafé et tilbud til døve forældre, hvor kommunikationen foregår på tegnsprog To gange om måneden mødes en gruppe mødre med små børn i alderen 4 måneder til 1 år i CFD s lokaler i Fredericia. Nogle af mødrene er kørt langt for at være med i Babycafeen, som er en af flere netværksgrupper i landet for døve forældre med børn, som fungerer med støtte fra CFD s forældrevejledere. Vi har kigget forbi Babycafeen i Fredericia og talt med Berit Sørensen, som er forældrevejleder og selv tegnsprogsbruger, og desuden med et par af de døve mødre. Stort behov for erfaringsudveksling Der er et kæmpebehov blandt døve forældre for at mødes og drøfte problemer på deres eget sprog, tegnsprog, siger Berit, som er forældrevejleder i det sydlige Jylland og på Fyn. De fleste sundhedsplejersker tilbyder jo ganske vist nybagte mødre at deltage i mødregrupper lokalt, hvor de bor, men mange døve forældre føler sig mere trygge ved, at kommu nikationen kan foregå direkte på tegnsprog uden brug af tegnsprogstolk, tilføjer hun. Kommunikationen er omdrejningspunktet At det er vigtigt med erfaringsudveksling på eget sprog er noget, de døve mødre kan nikke genkendende til. Babycafe giver mulighed for at snakke med andre døve mødre på vores modersmål og udveksle erfaringer i eget tempo siger Julie og Helle, to af de døve mødre, som deltager i babycafeen i Fredericia. Marts

13 Det kan være svært at følge med i snakken i en hørende mødregruppe - også selvom du har tegnsprogstolk med. Fordi du sidder og skal se på tolken, og du skal følge med i snakken, samtidig med at du har barnet, som du også skal se efter, tilføjer de samstemmende. Ja, dine ressourcer bliver hurtigt brugt op, supplerer Helle. Forældrevejlederen skal selv have prøvet proble merne på egen krop Både Helle og Julie har to børn, og har brugt Forældrevejledningens tilbud flittigt, siden de fik deres første barn i henholdsvis 2011 og De to mødre er enige om, at det for dem er vigtigt, at forældrevejlederen selv er tegnsprogsbruger og har egne erfaringer med at være forælder til hørende børn. Det er et stort plus at forældrevejlederen selv er døv, har empati og ved, hvordan det er at være døv forælder med hørende børn, siger Helle. De er begge enige om, at forældrevejlederen både skal kunne forstå de vanskelige situationer, som døve forældre ofte kommer i, kunne give forældrene gode råd og desuden give informationer til andre om døve forældres særlige livssituation. Situationer som er svære at tackle Som døv forælder oplever du mange situationer, som kan være svære at tackle. Mange har stort udbytte af at tale med en forældrevejleder om disse situationer og desuden for at drøfte dem med andre forældre, fortæller Berit, som selv er mor til 3 hørende børn. Jeg ved fx, hvordan det føles, når ens barn skal starte i børnehave, og de andre børn står undrende og kigger på den døve mor, som måske har et mærkeligt talesprog, og bruger tegnsprog. Jeg har selv prøvet situationen, og jeg ved, hvor vigtigt det er med grundig information til både personale, forældre og børn, så de kan forstå situationen og får viden om, hvordan man bedst kan kommunikere, siger Berit. Aktiviteter som efterspørges af mødrene Det er vigtigt, at der i Babycafeen er god tid til, at mødrene kan snakke sammen og udveksle erfaringer med hinanden, men herudover er der også afsat tid til oplæg om emner, som forældrene selv har været med til at vælge. Fx har der været besøg af en sundhedsplejerske, som har fortalt om børns udvikling og om kost, og til en af de kommende babycafeer er der lavet aftale med en tandplejer. Disse oplæg giver mødrene en vigtig viden, som de har efterspurgt, og desuden er oplæggene et godt afsæt til de videre diskussioner i gruppen. Behovene kan ændre sig De mødre, som lige nu deltager i Babycafeen i Fredericia, er på barselsorlov, men nogle af dem skal snart i gang med at arbejde igen. Det betyder, at de ikke længere vil kunne deltage på hverdage i dagtimerne. De har derfor et ønske om i stedet at mødes om lørdagen. Der er ingen tvivl om, at mødrene har udbytte af at være sammen, så lige nu arbejder jeg på at afklare muligheden for at lave et arrangement fx en lørdag om måneden, oplyser Berit. I det hele taget skal forældrevejlederne være meget opmærksomme på, at fleksibilitet er vigtigt, og at forældrenes behov kan ændre sig over tid. Lige nu har vi et behov for at mødes med ligestillede i babycafé. Måske vi senere får et andet behov for kontakt til forældrevejlederen. Det afhænger af situationen, og det er meget individuelt, hvilke behov man har, siger både Helle og Julie. Babycafé andre steder i landet Babycafeen i Fredericia er ikke den eneste netværksgruppe, som forældrevejlederne arrangerer. Også i København er der en netværksgruppe for døve forældre. Desuden arbejder forældrevejlederne lige nu for at få etableret en babycafé i Århus, hvor flere døve forældre har udtrykt interesse for dette. Vi håber bestemt, at det vil lykkes også at få et tilbud op at stå for forældre i Midt- og Nordjylland i 2015, for jeg ved, at der også er et behov og en interesse blandt forældrene her, siger Berit afslutningsvist. ForælDREvejledningen for døve Forældrevejledningen er en del af CFD s generelle rådgivningstilbud på døveområdet. Tilbuddet udgår fra CFD s kontorer i Fredericia og København. Forældrevejlederne tilbyder: Individuel vejledning til døve forældre med hørende/døve børn, som har behov for generel information om fx: Barnets udviklingstrin og behov, fx i relation til kost, kommunikation, opdragelse m.v. Deltagelse i netværksgrupper efter behov fx: Døve forældre med spædbørn babycafeer Andre netværksgrupper som efterspørges af døve forældre Orientering til fagfolk, som kommer i kontakt med døve familier om fx: De døve forældres baggrund, familiernes livsvilkår, kommunikationen i døve familier, samarbejde og kommunikation med de døve forældre, brug af tolk Familieweekend for hele familien efter behov: Forældrevejlederne kan efter behov evt. i samarbejde med andre aktører på døveområdet arrangere familieweekends, hvor døve forældre har mulighed for at drøfte emner af fælles interesse og erfaringsudveksle med hinanden Marts

14 Det handler alt sammen om kommunikation Der bliver skålet i champagne og spist kransekage, mens der på tegnsprog bliver sagt godt nytår. Vi har fået lov til at være med til det første møde i 2015 i døves pensionist klub Valdemar Sejr i Ringsted. Her mødes omkring 12 døve borgere, bosat i forskellige kommuner, til socialt samvær en gang om måneden. For flere af deltagerne bliver det sociale kombineret med en individuel samtale med ældrevejleder Anne Margrethe Philipsen, som står til rådighed nogle timer med støtte og rådgivning ved hvert pensionisttræf. Svære betingelser for DElagtighed Et fælles vilkår for de døve borgere, der i dag er mødt op, er, at de ikke har samme muligheder som andre for at tale med ældre i det lokale ældrecenter eller for at tale med naboen, købmanden eller hjemmehjælpen. Kommunikationshandicappet betyder for mange af de fremmødte, at de har brug for støtte og rådgivning af ældrevejlederen. Et kommunikationshandicap, som for flere også er ensbetydende med et videnshandicap, fordi adgangen til informationer er dårligere end for andre mennesker. Champagnen og nytårshilsnerne afløses af kaffe og snak om stort og småt på kryds og tværs af det store bord, hvor alle er hensigtsmæssigt placeret i forhold til at kunne aflæse tegnsprog. Flere har allerede markeret over for ældrevejlederen, at de ønsker at tale med hende i dag. Blandt dem er ægteparret Bente og Henning Hansen samt Jørgen Nielsen. Når dansk er fremmedsprog Vi har for en stund forladt det sociale fællesskab ved det store bord og er rykket ud i et tilstødende lokale, hvor samtalerne med ældrevejleder Anne Margrethe Philipsen foregår. Bente og Henning Hansen, på henholdsvis 73 og 78 år, har været gift i over 40 år, de har ingen børn og har boet i det samme hus i al den tid, de har været gift. I lighed med mange andre ældre døve, er deres kontakt med familien begrænset, idet familiemedlemmerne ikke behersker tegnsprog. Bente og Henning benytter sig som regel af muligheden for at få rådgivning, når de deltager i pensionistklubben. I dag har ægteparret medbragt et brev, som de har brug for at få formidlet og oversat til tegnsprog: Vi kan ikke undvære hende, fordi vi ikke har børn eller andre, der kan hjælpe os. Anne Margrethe kan tale med os på tegnsprog og forklare det, så vi ikke misforstår tingene, siger Bente. Anne Margrethe supplerer: I dag er det fx et brev fra sygehuset, vi gennemgår. Andre gange kan det være breve fra offentlige myndigheder. Mange ældre døve har ligesom Bente og Henning svært ved at læse og skrive dansk. Tegnsprog er for de fleste døve deres modersmål, mens dansk skriftsprog er et fremmedsprog. Anne Margrethe uddyber: For døve, der aldrig har kunnet indlære det danske sprog gennem hørel Marts

15 Ældrevejlederen kontakter alle døve, når de fylder 65 år og tilbyder dem et orienterende besøg, herefter aftales besøg efter behov. Dette gælder alene for ældre døve i kommuner, der har indgået en generel kontrakt med CFD om ældrevejledning. På CFD i København er der ansat en ældrevejleder, som dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland. I det øvrige Danmark dækkes ældrevejledningen af Danske Døves Landsforbund, der har fået satspuljemidler til formålet. sen, kan det være svært at lære korrekt dansk. For nogle døve kan der også være problemer med at forstå de ord og begreber, som er kommet i sproget de seneste år. Henning og Bente nikker genkendende til det, som Anne Margrethe siger. De fortæller, at de i dagligdagen forsøger med små skriftlige beskeder at klare sig i samtaler med deres naboer, men at det selvfølgelig begrænser kommunikationen. Forståelse skaber tryghed Ældrevejlederens opgaver spænder vidt fra hjælp til fx ansøgninger om hjælpemidler, formidling af informationer til andre professionelle om ældre døves vilkår og behov, til rådgivning til den ældre døve om rettigheder og muligheder for støtte. Både Bente og Henning gør samstemmende opmærksom på, at det er vigtigt for dem, at de også har mulighed for at bruge deres ældrevejleder som bisidder i forskellige sammenhænge. Bente fortæller: I forbindelse med at jeg skulle opereres for grå stær, havde jeg brug for, at Anne Margrethe var med til øjenlægen. Jeg har diabetes og har også brug for, at hun er med til kontrol hos lægen. Der er også tegnsprogstolk med, men jeg har brug for, når der er ting, jeg ikke har forstået at få det forklaret bagefter. Henning supplerer sin ægtefælle: Den gang jeg fik en bypass-operation, var der flere undersøgelser, hvor det var trygt for mig at have en bisidder med. Anne Margrethe fortæller: Mange ældre døve har ofte ingen eller meget lidt erfaring med brug af tegnsprogstolk, da tilbuddet om professionel tegnsprogstolkning først er blevet etableret inden for nyere tid. Risiko for isolation og ensomhed Vi overværer også en samtale mellem Anne Margrethe og Jørgen Nielsen på 78 år, som vi vender tilbage til lige om lidt. Det står allerede nu tydeligt for os, at ældre døve særligt har vanskeligheder i forhold til kommunikation, socialt samspil og informationstilegnelse, og at disse omstændigheder kan være risikofaktorer i forhold til, at ældre døve kan føle sig ensomme og isolerede. I forlængelse af dette gør Anne Margrethe opmærksom på, at det er hendes fornemste opgave at afhjælpe ældre døves isolation ved bl.a. at være informationsgivende samt kontaktskabende i forhold til lokalsamfundet. Hun understreger samtidig, at hendes indsats altid sker i samråd med den ældre døve borger selv. Jørgen Nielsen indleder med at fortælle, at han gerne vil tale om helbredsattest til kørekort. Anne Margrethe spørger nærmere ind til, hvad han ønsker hendes hjælp til. Jørgen er blevet opereret for grå stær og er blevet anmodet om en helbredsattest. Han er usikker på, hvad den omfatter, og reglerne herfor. Jørgen Nielsen er alene uden børn og familie. Han har i øjeblikket et ønske om at flytte i ældrebolig: Jeg har brug for, at Anne Margrethe hjælper mig med at søge en ældrebolig. Der er også noget med boligydelse, som hun må hjælpe mig med. Der viser sig at være flere emner, som Anne Margrethe og Jørgen skal nå at runde i dag. Sådan er det Altså at det alt sammen handler om kommunikation, tænker vi, da vi sidst på eftermiddagen forlader Døves Pensionistklub Valdemar Sejr i Ringsted. Både det sociale fællesskab og ældrevejlederens tilstedeværelse giver deltagerne mulighed for at tale sammen, lytte til hinanden og få sat ord på de problemstillinger i dagligdagen, som lige her og nu kræver en nærmere afklaring for at kunne komme videre. Marts

16 Netværksgruppen hjalp Freja videre med jobsøgningen Freja er i 30 erne, gift og ledig journalist. Desuden er Freja svært hørehæmmet og høreapparatbruger. I 2014 deltog hun i en netværksgruppe som led i CFD s projekt Udvikling af nye rådgivningstilbud til voksne svært hørehæmmede og CI-opererede. Rådgivningen af specialkonsulent Inger Riisager og samtalerne med ligestillede gav Freja mod til at stå ved sin hørenedsættelse, når hun søger job. I sit første job som journalist stødte Freja ind i sine begrænsninger som hørehæmmet, og det var en daglig kamp at prøve at agere som en normalthørende. Da hun blev ledig, mistede hun troen på sig selv og sin faglighed, fordi hørenedsættelsen overskyggede alt. Freja kom i kontakt med CFD og blev en del af en netværksgruppe for ligestillede. Her fik hun opmærksomhed på egne styrker, muligheder og begrænsninger, og hvordan hun kan være en hel person med sin hørenedsættelse også som jobsøgende. Jeg er begyndt hos en psykolog, hvor omdrejningspunktet er høretabet. Det har været længe undervejs, og tankerne blev sat i gang under netværksmøderne. Jeg har før været ved psykolog, men høretabet har altid været sekundært. Nu giver jeg det primær opmærksomhed, siger Freja, der er anonymiseret i denne artikel og hedder noget andet i virkeligheden. Frejas historie Freja er født med normal hørelse, men i 20 års alderen begyndte hun at registrere et lille høretab og undgik situationer, hvor det var besværligt at følge med i samtalerne. I løbet af det sidste år på journalistuddannelsen blev det tydeligt, at hun havde et høreproblem. Freja havde svært ved at lave interview, hvis det foregik via en dårlig telefonforbindelse eller i et lokale med baggrundsstøj. Hun blev hurtigere træt end sine medstuderende. Det endte med, at Freja fik et lille, næsten usynligt høreapparat. Marts

17 Når netværksgruppen ikke var større, var det af hensyn til kommunikationen. Det var vigtigt, at alle kunne følge med og føle sig som ligeværdige deltagere har i slutningen af 2014 afsluttet et to-årigt projekt om nye rådgivningstilbud til hørehæmmede og CI-brugere. Projektet har været gennemført for projektmidler fra Social- og Integrationsministeriet. Projektets formål har været at identificere, udvikle og implementere rådgivningstilbud til målgruppen. Dette er sket via følgende aktiviteter: Som journalist fik Freja job på et ugeblad. Udadtil brugte Freja alle sine kræfter på at lade som om, alt var i den skønneste orden, og arbejdspladsen var godt tilfreds med hende. Ingen bemærkede de kampe, hun førte med sig selv, og at der var opgaver, hun ikke kunne varetage på grund af hørenedsættelsen. Inderst inde var Freja i tvivl, om hun overhovedet kunne arbejde som journalist, men hun turde ikke dele sine bekymringer med nogen på arbejdspladsen. Et sort hul Efter nogle år blev Freja opsagt grundet besparelser. Som jobsøgende mistede Freja troen på sig selv og sin egen faglighed. På trods af at Freja er en god formidler, så var det udfordrende at skulle fortælle andre om sine begrænsninger. Hun valgte at flygte fra problemerne og tog ud og rejse 1 år med sin mand. Hjemme igen blev Freja overmandet af håbløshed. Høretabet var blevet større, så Freja hørte nu rigtig dårligt. Hun var afhængig af at se på folk, når de talte, og telefonsamtaler ville hun helst undgå. Freja fik udleveret et meget kraftigt og synligt høreapparat samt ekstra høreteknisk udstyr for at afhjælpe kommunikationsvanskelighederne. Hun røg ned i et sort hul, og kunne ikke se, hvordan hun skulle kunne sælge sig selv til en arbejdsplads. Selvom det var grænseoverskridende, og Freja var vant til at klare sig selv, så kontaktede hun CFD s specialkonsulent Inger Riisager for at få hjælp. I løbet af samtalen fik Freja løsnet op for en del frustrationer, og hendes personlige udfordringer og muligheder blev klarlagt. Netværksgruppe Som en del af projektet Udvikling af nye rådgivningstilbud til voksne svært hørehæmmede og CI-opererede blev Freja inviteret med i en netværksgruppe. Den bestod af 3 personer i 30 erne og blev ledet af projektets ansvarlige, Inger Riisager. De tre deltagere havde det til fælles, at de var uddannet indenfor formidling/journalistik, jobsøgende, og de havde svære høretab. Alle var i parforhold, der var påvirket af kommunikationsvanskeligheder. Når netværksgruppen ikke var større, var det af hensyn til kommunikationen. Det var vigtigt, at alle kunne følge med og føle sig som ligeværdige deltagere, forklarer Inger Riisager. Netværksgruppen havde en fast runde med spørgsmålet, hvad fylder i dit liv?, hvor deltagerne kunne tale frit. Herefter havde Inger Riisager et lille oplæg med temaer som fx støttemuligheder på arbejdsmarkedet, lovmæssige rettigheder, kommunikation, tekniske hjælpemidler, co- Fokusgruppeinterviews Netværksgrupper med professionel ledelse omkring specifikke emner Individuelle rådgivningstilbud. Projektet viste tydeligt, at der er et stort behov for socialfaglig rådgivning til voksne CI-brugere og hørehæmmede voksne med kommunikationsvanskeligheder, når det drejer sig om uddannelse, arbejde og personlige problemer relateret til hørenedsættelsen. Læs mere i rapporten: System/pdf/Konsulent/ slutrapport.pdf Marts

18 CFD vil i arbejde målrettet på at opkvalificere og tilpasse døvekonsulenternes rådgivningstilbud, så svært hørehæmmede og CI-opererede kan få et rådgivningstilbud med socialfaglig specialrådgivning. Tilbuddet vil særligt rette sig mod personer, der er i den erhvervsaktive alder, og som grundet kommunikationsvanskelighederne oplever større udfordringer ift. uddannelse, arbejdsmarked og personlige forhold end normalthørende. jeg har siden opsøgt et par andre hørehæmmede, som har samme form for høretab som mig selv, hvilket har givet mig utrolig meget, og det giver mig blod på tanden. pingstrategier i forhold til høretabet, når det er stabilt, og når det ændrer sig. Freja fik øget sin viden om, hvilken hjælp hun kan få som hørehæmmet og fik mod til at bede om den. Jeg har droppet modstanden mod at skulle søge om tolk og andre hjælpemidler, og jeg har netop fået aftalt et møde med jobcentret for at få afklaret præcis, hvad jeg har gavn af i forhold til tolkning og personlig assistance, så jobsøgningen ikke skal være så fyldt med frygt, som den ellers har været, siger Freja. Sparring med ligestillede Deltagerne i netværksgruppen og Inger Riisager drøftede spørgsmål som, hvordan sælger jeg mig selv til en arbejdsplads som hørehæmmet?, hvordan ser den ideelle arbejdsplads ud for mig?, hvad er mine styrker?, hvad er mine begrænsninger, og hvordan kan der evt. kompenseres for dem?. Det var givende for deltagerne at få deres personlige ressourcer og faglighed i fokus fremfor høretabet. Ofte fortsatte snakken efter netværksgruppens afslutning, eller deltagerne mødtes på andre tidspunkter. De havde mailkontakt, hvor de fx kommenterede hinandens jobansøgninger. Jeg har siden opsøgt et par andre hørehæmmede, som har samme form for høretab som mig selv, hvilket har givet mig utrolig meget, og det giver mig blod på tanden, når jeg hører dem fortælle om, hvordan de har tacklet deres arbejds- og fritidsliv. Jeg tror ikke, at jeg havde gjort det, hvis ikke netværksgruppen havde sat tanker i gang hos mig, siger Freja. Gennem sin deltagelse i netværksgruppen blev Freja mere afklaret i forhold til sin hørenedsættelse. Hun fik større selvtillid både personligt og fagligt, og hun kunne forestille sig selv arbejde som journalist igen. Efterfølgende har Freja fået arbejde med løntilskud som kommunikationskonsulent i en kommune med god chance for ordinær ansættelse efterfølgende. Det har betydet alverden for mig at komme i job. Jeg er et helt nyt menneske, og selvom jeg selvfølgelig godt kan blive træt, når der er mange møder osv. så synes jeg også, at det giver mig energi at arbejde. Jeg har ikke haft en eneste dag, hvor jeg ikke har haft lyst til at tage på arbejde. Det er simpelthen verdens bedste følelse, når man har været arbejdsløs, så længe som jeg var det, siger Freja. Marts

19 Døvblindekonsulenterne CFD s døvblindekonsulenter har den førende kompetence inden for specialrådgivning til døvblindblevne borgere. Konsulenternes tilbud retter sig mod voksne i alle aldre med erhvervet døvblindhed (døvblindblevne) det vil sige personer, som ikke er født døvblinde. Døvblindhed er en kompleks funktionsnedsættelse, hvor der vil være behov for en særlig ekspertise i udredningen og rådgivningen af den enkelte døvblinde. Døvblindekonsulenterne har en specialviden om konsekvenserne af et dobbelt sansetab, døvblindblevnes særlige livsvilkår og om muligheder for kompensation. Desuden behersker konsulenterne forskellige kommunikationsformer herunder tegnsprog og taktilt tegnsprog og kan derfor kommunikere direkte med de døvblindblevne borgere, de er i kontakt med. Finansieringen af døvblindekonsulentordningen er delt mellem staten (VISO), som betaler for den mest specialiserede rådgivning samt kommunerne. De fleste kommuner har indgået kontrakt med CFD om specialrådgivning til ældre døvblindblevne borgere samt rådgivning, supervision og undervisning i forbindelse med kontaktpersonordningen jf. Servicelovens 98. Når VISO har godkendt en borgers eller en kommunes ønske om specialrådgivning, er døvblindekonsulenternes ydelser gratis for såvel den døvblindblevne borger, de pårørende og professionelle. Indgåede aftaler mellem kommunerne og CFD inden for ældreområdet og kontaktpersonordningen betyder også, at alle ydelser der er omfattet af disse aftaler vil være gratis for målgruppen. CFD s døvblindekonsulenter har udgangspunkt fra de lokale kontorer i Aarhus, Fredericia, Odense og København. Døvblindekonsulenternes kerneydelser Udredning og vurdering af funktionsnedsættelsen Individuel rådgivning om konsekvenser og kompensationsmuligheder Rådgivning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Hjælp til ansøgning om kontaktpersonordning, jf. Servicelovens 98 Rådgivning og kursus for pårørende Rådgivning om og undervisning i kombineret sansetab til professionelle Supervision og undervisning til døvblindblevnes kontaktpersoner Døvblindhed er en kompleks funktionsnedsættelse, hvor der vil være behov for en særlig ekspertise i udredningen og rådgivningen af den enkelte døvblinde. Marts

20 Statistik Døvblindekonsulenterne Antal borgere med erhvervet døvblindhed, som konsulenterne har været i kontakt med Region år år år 80+ år I alt Hovedstaden * Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt * * I tallene er medregnet en enkelt borger under 18 år, som har modtaget rådgivning i Døvblindekonsulenterne har, som det fremgår af tabellen, i 2014 været i kontakt med 692 borgere med erhvervet døvblindhed. Til sammenligning var tallet 700 i 2012, og 730 i Det er især blandt borgere over 80 år, at der forekommer et fald i forhold til Kontakten med borgere i aldersgruppen år er derimod steget fra 102 i 2013, til 112 i I aldersgruppen år vedrører rådgivningen bl.a. problemstillinger i forhold til familie, arbejde og identitet. 2. Kommunikationsform Region Talebrugere Tegnsprog Taktil I alt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Som det fremgår af tabellen, er hovedparten af de borgere, som døvblindekonsulenterne har været i kontakt med i 2014 talebrugere, mens 106 borgere anvender tegnsprog eller taktilt tegnsprog (føler tegnsprog med deres hænder, fordi de ikke længere er i stand til aflæse tegnsprog visuelt). Der er blandt borgerne flere, som anvender anden alternativ kommunikation såsom punktskrift eller haptisk kommunikation. Sidstnævnte er informationer, der gives på ryg, arm eller lår, og som bl.a. bruges til at beskrive, hvad der foregår i et lokale. Marts